Som et led i aftalen om den regionale økonomi for 2014 mellem Danske Regioner og regeringen blev parterne dengang enige om, at der skulle ske en hurtigere godkendelse af regionernes årsregnskaber. Det skulle bl.a. ske gennem en hurtigere regnskabslukning og løbende validering af registreringerne i økonomisystemet. Et hurtigere aflagt årsregnskab øger således også regnskabets relevans og styrker budgetprocessen. Årsregnskaberne for 2014 og 2015 var de første år, hvor denne hurtigere regnskabslukning blev gennemført. Årsregnskabet for 2016 følger samme overordnede tidsplan for regnskabslukningen som de to foregående år og er samtidig det fjerde årsregnskab i træk, der konsolideres i regionens fælles SAP-baserede økonomisystem.

 

Supplementsperioden for regnskab 2016 slutter den 15. januar 2017. Herefter vil administrationen i tæt samarbejde med hospitaler og virksomheder foretage controlling på regionens årsregnskab, således at eventuelle væsentlige fejl og mangler kan udbedres, inden den endelige posteringsmæssige regnskabsafslutning effektueres senest den 1. marts 2017.

 

I forbindelse med kvartalsafstemningerne pr. 30. september 2016 har regionen haft særligt fokus på afstemningerne af alle statuskonti. Det er forventningen, at denne 'miniårsafslutning' vil medvirke til at reducere risikoen for fejl og mangler ved årsregnskabet.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af 4. økonomirapport 2016 tilstræbes det, at der i sammenhæng med de generelle overførselsregler mv., generelt tages initiativ til at sikre, at de meddelte bevillinger overholdes.

 

Årsregnskabet for 2016 skal - ligesom tidligere år - opfylde en række formmæssige krav, som er fastlagt i Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet vil således indeholde en præsentation af regionen, generelle bemærkninger, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter til resultatopgørelse og balance, regnskabsoversigter, investeringsoversigt, personaleoversigt samt aktivitetstal mv.

 

Årsregnskabet forelægges forretningsudvalget og regionsrådet på møderne hhv. den 4. april og 18. april 2017 med henblik på afgivelse af årsregnskabet til regionens eksterne revision, BDO, inden den 1. maj 2017.

 

Regionens eksterne revision afgiver herefter endelig revisionsberetning inden den 15. juni 2017, hvorefter revisionsberetningen tilsendes regionsrådets medlemmer senest syv dage senere. På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2017 vil revisionsberetningerne blive behandlet med henblik på endelig godkendelse af regionens årsregnskab for 2016. Sluttelig vil årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, blive sendt til tilsynsmyndigheden inden udgangen af august 2017.

 

Forslag til overordnet politisk tidsplan for regnskabsafslutningen fremgår af bilag 1.

Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen 2016 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Til orientering er vedlagt notat, som gennemgår opgørelsen af kassekreditreglen for 3. kvartal 2016.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbyggere svarende til en gennemsnitlig likviditet på 1.786 mio. kr. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo september 2016 på 3.742 mio. kr. mod forudsat 3.358 mio. kr. i det vedtagende budget 2016. En forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 384 mio. kr.

 

Kassebeholdningen ultimo september 2016 var beregnet til 1.752 mio. kr. ud fra det vedtagne budget for 2016 baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Kassebeholdningen udgør i september 2016 2.060 mio. kr. eller 308 mio. kr. højere end forudsat i budgettet.

 

Den næste vurdering af likviditeten foretages i forbindelse med 4. økonomirapport 2016 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 4. kvartal 2016.

Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af regionernes brug af konsulenter. Undersøgelsen igangsættes på baggrund af en gennemført forundersøgelse medio 2016.

 

Undersøgelsens formål er at vurdere, om regionerne sikrer en strategisk og sparsommelig brug af konsulenter. Undersøgelsen vil særlig have fokus på rammerne for konsulentkøb og overholdelse af udbudsreglerne.

 

Rigsrevisionen forventer at afrapportere undersøgelsen i en beretning til Statsrevisorerne i juni 2017. Administrationen orienterer regionsrådet, når beretningen er afgivet.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder Udrednings- og Behandlingsretten, opgøres i vedlagte notat udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange patienter der har fået et tilbud om udredning som udredningsretten foreskriver, men alene at opgøre andelen som blev udredt. Det er ligeledes heller ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel som ikke er udredt inden for 30 dage, af faglige årsager eller i henhold til patientens frie valg.

 

Der pågår nationalt et arbejde med henblik på at monitorere på om udredningsretten er overholdt i henhold til loven.

 

Der pågår derudover forsat et arbejde med henblik på at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

 

I hvilket omfang Regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler, fremgår ligeledes af notatet, hvor der ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

For at skabe opmærksomhed om ekstraordinære ledelsesindsatser i Region Hovedstaden, besluttede regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012, at etablere en lederpris.

 

Alle ansatte har hen over sommeren haft mulighed for at indstille kandidater til prisen, og direktionerne har haft til opgave at indstille 1-2 egnede ledere fra deres eget hospital/virksomhed til prisen. Der er indkommet 34 indstillinger.

 

Indstillingerne er blevet vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af:

Koncerndirektionen besluttede den 2. juni 2016, at lederprisen i år uddeles under det overordnede tema ’Forandringer og Forbedringer i Region Hovedstaden’ til den leder/det lederteam, der via deres ledelse har formået at skabe resultater og vist forbedringer til gavn for patienter, borgere og medarbejdere. Konkret har følgende kriterier indgået i vurderingen. At lederen/lederteamet:

Herudover skal ledelsesindsatsen grundlæggende være kendetegnet ved værdierne: Tillid, åbenhed og helhedssyn, og være involverende.

 

De nominerede til lederprisen 2016 er:

Der gives en mundtlig orientering om vinderen af lederprisen 2016 på forretningsudvalgets møde og en begrundelse herfor. Navnet på vinderen offentliggøres i forbindelse med regionens lederkonference den 23. november 2016, og indtil da bedes oplysningen om vinderen betragtes som fortrolig.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget orientering om følgende administrative indberetninger til øvrige myndigheder:

I forbindelse med regionsrådets beslutning om overflytning af laboratoriefunktionerne fra Region Hovedstadens Elektive Laboratorium til hospitalerne, blev lejemålet i Pilestræde opsagt til fraflytning med to års varsel. Det har ikke været muligt at bevare blodprøvetagningsfunktionen i stueetagen i Pilestræde, idet udlejer, Bygningsstyrelsen, har ønsket, at hele lejemålet blev fraflyttet. Der skal derfor findes anden lokalisering til blodprøvetagningsfunktionen i Københavns centrum af hensyn til de mange borgere, som arbejder i indre by. Funktionen hører ledelsesmæssigt under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

 

Der er fundet en placering i Vester Farimagsgade i ”Buen” ved Vesterport station. Administrationen har indgået aftale om leje af et areal af samme størrelse som blodprøvetagningsfunktionen i Pilestræde. Lejemålet skal bygges om inden ibrugtagning og vil kunne tages i brug i april næste år. Indtil da forbliver funktionen i Pilestræde.

 

Udgifterne til leje af lejemålet i ”Buen” er indarbejdet i budgettet for 2017. Udlejeren afholder 1,5 mio. kr. af istandsættelsesudgiften, mens regionen betaler 0,5 mio. kr. til særindretning af lejemålet. Hertil kommer udgifter til it-installationer, flytning mv. på 0,8 mio. kr. Regionens andel afholdes af renoveringspuljen som driftsudgift. Ved fraflytning af det store lejemål i Pilestræde opnås en huslejebesparelse på 4,5 mio. kr. på årsbasis, som er indarbejdet i næste års budget.

 

Udgifterne ved istandsættelse af de fraflyttede laboratorielokaler og udgifterne til leje i Pilestræde indtil maj afholdes dels af regionens depositum for lejemålet, dels af det afsatte budget til husleje. Da lejemålet afløser et andet lejemål skal der ikke deponeres.

 

Lejemålet i ”Buen” ligger på tredje sal, men der er to mindre elevatorer i stueetagen, som fører op til lejemålets reception. Er der behov for en større elevator bliver der adgang fra bygningens bagside til en sådan, som giver umiddelbar adgang til lejemålet. Københavns Kommune har i forbindelse med byggetilladelse forholdt sig særskilt til adgangsforhold og tilgængelighed.

 

Der planlægges en særskilt informationsindsats om flytningen over for de praktiserende læger, som i dag henviser patienter til Pilestræde.