Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Digital Patologi – øget fleksibilitet og fremtidssikring af patologien
  3. Fagligt oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden
  4. Neurologien i planområde Syd
  5. Kommissorium for den fremtidige organisering af Rigshospitalet – Glostrup
  6. Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen
  7. Etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi
  8. FORTROLIG - Forskningsbevilling til psykiatrien
  9. 2. økonomirapport 2025
  10. FORTROLIG - Langtidsvikariater i psykiatrien
  11. Navne til de kommende sundhedsråd i Region Østdanmark
  12. Fælles valgkommunikation til RV25
  13. Godkendelse af forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd i overgangsåret 2026
  14. Ansøgninger om nye gymnasiale uddannelsessteder 2026
  15. Høringssvar til revision af Fingerplanen
  16. Nye regionale opgaver vedr. kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
  17. Revideret praksisplan for fysioterapi
  18. Indsatsplan for jordforurening 2025
  19. Etablering af solcelleanlæg i forbindelse med regionens renoveringer og byggerier
  20. EU-positionspapir for cirkulært byggeri
  21. Udmøntning af midler til materialestationer
  22. Generel orientering fra ledelsen
  23. Eventuelt
  24. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Dagsorden blev godkendt.

Der var modtaget afbud fra Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp). 

Jacob Rosenberg (C) forlod mødet kl. 13.05
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Leila Lindén (A) forlod mødet kl. 14.05

Mødet sluttede kl. 14.10.

2. Digital Patologi – øget fleksibilitet og fremtidssikring af patologien

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).

Drøftet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Styrket digitalisering på det diagnostiske område er afgørende for at udnytte kapacitet og sikre kvalitet i patientbehandling samt skabe tidssvarende arbejdsgange. Dette er medvirkende til, at Region Hovedstaden kan tiltrække medarbejdere og forblive en attraktiv arbejdsplads.

Digital Patologi betyder kort sagt, at vævsprøver fremover digitaliseres i stedet for at blive vurderet igennem et mikroskop. Derved bliver det muligt at etablere helt nye samarbejdsrelationer på tværs af hospitaler men også på tværs af regioner. Samtidig forventes hurtigere prøvesvar med høj kvalitet, når digitaliseringen giver mulighed for at kompensere for kapacitetsudfordringer. Digital Patologi er et vigtigt skridt i arbejdet mod en samlet digital modernisering af det diagnostiske område, som forretningsudvalget blev præsenteret for d. 20. august 2024.

I foråret 2025 er Digital Patologi implementeret på alle regionens tre patologiafdelinger. Det gælder Hvidovre Hospital (d. 27. januar), Herlev og Gentofte Hospital (d. 24. februar) samt Rigshospitalet (d. 5. maj).

På mødet deltager Bodil Ørkild, vicedirektør for Herlev og Gentofte Hospital og styregruppeformand for projektet Digital Patologi, med et oplæg om implementering af Digital Patologi.

SAGSFREMSTILLING

Patologien spiller en afgørende rolle i den samlede hospitalsdrift og er med til at danne grundlag for korrekt og effektiv patientbehandling herunder ift. regionens efterlevelse af kræftpakker m.v. Der er høj aktivitet på området - på tværs af regionens tre patologiafdelinger produceres der aktuelt i gennemsnit 6.500 glas dagligt med vævsprøver. 

Digital Patologi betyder, at vævsprøver bliver scannet, så der skabes et digitalt billede og analysen kan foretages uden adgang til den fysiske prøve. Digital Patologi giver en række gevinster for både medarbejdere og patienter:

Med digitalisering af tidligere manuelle arbejdsgange sikres mere moderne og effektive arbejdsgange for patologer.

Digitalisering af vævsprøver øger fleksibiliteten og bidrager til hurtigere diagnostik, mere ensartede prøvesvar og løft af kvaliteten. Med digitale vævsprøver er der også mulighed for udnyttelse af ressourcer på tværs af afdelinger, lokationer – og regioner.

Med Digital Patologi er vi med til at sikre en attraktiv, moderne og konkurrencedygtig arbejdsplads, der skal bidrage til at tiltrække og tilknytte vigtige faglige ressourcer på området.

Digitalisering af vævsprøver er en forudsætning for videreudvikling af specialet og giver mulighed for at implementere bl.a. AI-værktøjer, der kan effektivisere processer og styrke kvaliteten i diagnosticeringen yderligere. Samtidig giver datagrundlaget bedre mulighed for uddannelse og forskning.

Vellykket implementering baseret på tidligere erfaringer

Implementeringen af Digital Patologi på Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet har været særdeles vellykket og dermed fortsættes de gode takter ift. implementering af digitale løsninger, som den succesfulde implementering af regionens billeddiagnostiske system (RIS/PACS) har rammesat. Projektgruppen for Digital Patologi har netop haft fokus på at tilrettelægge en implementeringsplan med afsæt i erfaringer fra bl.a. RIS/PACS-projektet herunder sikre et tæt samarbejde mellem klinikere, it-organisation og leverandør.

I planlægningsarbejdet er der taget særligt højde for at sikre, at implementeringen af Digital Patologi giver mindst mulig forstyrrelse af den normale drift på afdelingerne. Denne målsætning er lykkes, og afdelingerne har inden for den forventede periode genoptaget den normale drift. Dermed har der ikke været væsentligt forlængede svartider på prøvesvar, og særligt ikke på kræftprøver som har haft højeste prioritet.

Et projekt til tiden og til pengene

Projektet, Digital Patologi, følger den oprindelige tidsplan og er som planlagt implementeret i løbet af foråret 2025. Dertil er projektet afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme. Fra regionens digitaliseringspulje anvendes 35 mio. kr. til indkøb af den digitale løsning og fra regionens medicotekniske pulje anvendes 25 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. Den varige drift forventes at ligge på omkring 6 mio. kr. årligt og afholdes derfor forventeligt inden for den afsatte ramme.

Med en entydig vision og plan samt med et 360-graders blik på rammerne, de kliniske behov mv. træder Digital Patologi ind i rækken af it-projekter, der overholder tid og økonomi. Samtidig er Digital Patologi et projekt, hvor værdien i klinikken i høj grad forventes at overstige udgifterne, og det skal derfor ses som en direkte udmøntning af brændpunkterne i regionens strategiske retning ’Fokuseret digitalisering’.

Perspektivering til resten af landet og Region Østdanmark

Region Hovedstaden bruger samme digitale løsning som Region Syddanmark og har knyttet sig på kontrakten med leverandøren Sectra via en såkaldt option. Region Hovedstaden bygger derved videre på det gode samarbejde fra implementeringen af RIS/PACS, som også leveres af Sectra, samtidig med at der sikres ensartethed på tværs af regionsgrænser. Region Sjælland har ikke valgt at bruge samme leverandør, men både Region Sjælland og Region Hovedstaden er enige om, at området skal ensrettes.

KONSEKVENSER

Drøftelsen skal bidrage til, at forretningsudvalget arbejder strategisk med den digitale modernisering af sundhedsvæsenet herunder særligt på det diagnostiske område.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 3. juni 2025. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Bodil Ørkild/Charlotte Hougaard Clifford

JOURNALNUMMER

24077735

Bilag

Bilag 1: Oplæg FU 3. juni 2025 Bodil Ørkild - Digital Patologi

3. Fagligt oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget overfor regionsrådet at anbefale:  

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsreformen indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Forretningsudvalget godkendte på deres møde den 3. december 2024, at administrationen gik i gang med at forberede den organisatoriske sammenlægning. Forretningsudvalget drøftede bl.a. på møde den 6. maj 2025 status for den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik, herunder administrationens forslag til scenarie for voksenpsykiatri, retspsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.  

Med denne sag forelægges forretningsudvalget det samlede faglige oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden til godkendelse. Det samlede oplæg er vedlagt i bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsreformen og den nationale aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik beskriver en række mål og pejlemærker for ligestilling og integration af psykiatri og somatik. Den organisatoriske sammenlægning af de psykiatriske hospitaler og de somatiske hospitaler skal føre til en integration og ligestilling mellem psykiatri og somatik. 

Integrationen og ligestillingen skal understøtte sundhedsrådenes mulighed for at løfte kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med både psykiske og somatiske lidelser. Det skal samtidig understøtte den fortsatte afstigmatisering af psykisk sygdom og bidrage til, at mennesker med psykisk sygdom i højere grad oplever at være en del af det samlede sundhedsvæsen. 

Den organisatoriske sammenlægning af de psykiatriske centre og de somatiske hospitaler skal føre til en integration og ligestilling mellem psykiatri og somatik, som skal skabe grundlaget for, at patienter oplever bedre og mere helhedsorienterede patientforløb med større sammenhæng, både på tværs af specialer og sektorer.

Administrationen har på baggrund af en faglig involveringsproces, udarbejdet et fagligt oplæg til integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden. I det forberedende arbejde har der desuden været en tæt dialog med koncernadministrationen i Region Sjælland for at sikre, at sammenlægningen i de to regioner, også er hensigtsmæssig i en kommende Region Østdanmark. Koncernadministrationerne i de to regioner har udarbejdet fælles administrative principper, der udgør fundamentet for arbejdet med at sammenlægge somatik og psykiatri i de to østdanske regioner frem mod fusionen i 2027. 

Det samlede faglige oplæg består dels af et scenarie for sammenlægning af de somatiske hospitaler med de psykiatriske centre, ligesom det beskriver centrale indsatser, der skal arbejdes videre med for at sikre en integration og ligestilling af psykiatri og somatik. 

Forslag til sammenlægning af hospitaler med de psykiatriske centre

Voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden 

Region Hovedstadens Psykiatri har i dag en stor og robust voksenpsykiatri fordelt på fem psykiatriske centre. I den faglige involveringsproces har der været stor opbakning til, at de psykiatriske centre med voksenpsykiatri overføres ledelsesmæssigt og organisatorisk 1-1 til geografisk nærtliggende hospitaler, herunder med eksisterende hovedfunktioner og specialiserede funktioner, stabe, bygningsmasse, udstyr mv. Det betyder også, at patienterne fortsat skal møde op på samme psykiatriske center som hidtil. 

Administrationen anbefaler følgende sammenlægning af voksenpsykiatriske centre og akuthospitaler:

Administrationen vurderer, at det er væsentligt i en fremtidig organisering, at planområderne omkring akuthospitalerne er ens på tværs af somatik og psykiatri. Dette for at sikre et stærkt tværsektorielt samarbejde ved at sundhedsrådene dækker de samme kommuner med psykiatri og somatik. I dag er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem psykiatriens og akuthospitalernes planområder. For borgere i kommunerne Rødovre og Rudersdal gælder det, at de på det somatiske område hører til planområde Midt, mens de i psykiatrien er tilknyttet henholdsvis planområde Syd og Nord.

Der er i dag en kapacitetsmæssig ubalance mellem de psykiatriske centre. Med en ensartning af planområderne vil ubalancen kunne blive forstørret, særligt på PC Ballerup under Herlev og Gentofte Hospital, som ved denne omlægning af planområder vil skulle modtage flere patienter. Det vil være vigtigt, at en ensartning af planområder sker på en måde, hvor kapacitet og patientforløb kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Administrationen anbefaler derfor, at der laves en nærmere vurdering af, hvordan kapaciteten og patientforløb kan tilrettelægges fremadrettet, og hvordan det er muligt at justere i planområderne, så de psykiatriske matcher de somatiske. Intentionen er at sikre en robust og holdbar løsning, så Rødovre Kommune og Rudersdal Kommune kan integreres i planområde Midt på en god måde, når de nye sundhedsråd er trådt i kraft, og så kapaciteten hænger sammen på tværs af regionen. 

Retspsykiatrien i Region Hovedstaden 

I Region Hovedstaden varetager Psykiatrisk Center Sct. Hans en regionsfunktion indenfor specialiseret behandling i retspsykiatri. Dertil har PC Sct. Hans et særligt dobbeltdiagnosetilbud. PC Sct. Hans er placeret på matrikler i Roskilde, København Ø og Brøndby.

I den faglige involveringsproces har der været opbakning til at beholde Psykiatrisk Center Sct. Hans som en samlet funktion med behandling på regionsfunktionsniveau inden for retspsykiatri og behandling på hovedfunktionsniveau inden for dobbeltdiagnoser. Her er der blevet lagt vægt på at beholde de specialiserede kompetencer samlet for at sikre faglig robusthed, og at patientbehandlingen skal fungere upåvirket.

Det er derfor administrationens anbefaling, at Psykiatrisk Center Sct. Hans fastholdes som en samlet funktion med regionsfunktion i retspsykiatri og hovedfunktion i dobbeltdiagnosebehandling, og forankres ledelsesmæssigt på Amager og Hvidovre hospital pr. 1. januar 2026.

Intentionen er på sigt, at der er én retspsykiatri i Region Østdanmark med tætte relationer til almenpsykiatrien. Administrationen anbefaler derfor, at Region Sjælland og Region Hovedstaden laver en analyse af, hvordan én fælles organisatorisk løsning dækkende hele den kommende Region Østdanmark kan se ud.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden 

Behandling af børn og unge under 18 år med psykisk sygdom i Region Hovedstaden varetages i dag på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC). BUC består af to afdelinger - en ambulant afdeling og en døgnafdeling. BUC har desuden en forskningsafdeling. BUC er fordelt på adresser i Hillerød, i Glostrup og på Bispebjerg, og har ambulante funktioner i alle planområder, på nær planområde Midt. 

Der har i den faglige involveringsproces været overvejelser om, hvorvidt børne-og ungdomspsykiatrien skulle være ledelsesmæssigt opdelt på alle akuthospitalerne. Det er administrationens vurdering, at robustheden ikke er tilstrækkelig til en decentral organisering. Administrationen anbefaler derfor at holde BUC organisatorisk og ledelsesmæssigt samlet, og at BUC ledelsesmæssigt forankres på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Med den ledelsesmæssige forankring af BUC på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil der være gode vilkår for at styrke det faglige samarbejde om overgangen fra børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri. Dette fordi PC København, som er det største voksenpsykiatriske center, anbefales sammenlagt med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der eksisterer desuden allerede fysiske ambulatorier og sengepladser i børne- og ungdomspsykiatri på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital-matriklen. 

Det er desuden besluttet, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skal etablere et nyt Kvinde-Barn-Center, hvilket muliggør faglige synergieffekter mellem pædiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Der vil således være faglige samarbejdsflader til stede mellem børne- og ungdomspsykiatrien og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Det forventes desuden, at der etableres et nyt psykiatrisk forskningscenter med fysisk placering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der bl.a. skal forske i udviklingen af psykisk sygdom fra fosterstadiet og indtil voksenlivet med et fokus på tidligere opsporing, forebyggelse og behandling, der vil styrke forbindelsen mellem forskning og den kliniske praksis i børne- og ungdomspsykiatrien. Børnehospitalet Mary Elisabeths Hospital er desuden placeret i kort afstand til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvilket giver muligheder for at udnytte de faglige synergier i et samarbejde mellem højt specialiseret behandling af børn og unge og børne- og ungdomspsykiatrien.  

Dette indebærer også, at børne- og ungdomspsykiatrien etablerer et ambulatorium i planområde Midt i samarbejde med Herlev- og Gentofte Hospital, nuværende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, så der er ambulante funktioner i børne- og ungdomspsykiatrien geografisk i alle sundhedsråd. Børne- og ungdomspsykiatrien vil være således være fysisk tilstede i alle sundhedsråd og vil således også kunne drøftes i alle sundhedsråd. Bispebjerg og Frederiksberg vil her have et særligt ledelsesansvar for at sikre involvering og koordination med de relevante kommuner i forhold til tværsektorielle forløb på tværs af alle sundhedsrådene.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får en central ledelsesopgave i at sikre et godt og effektivt tværgående samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og de øvrige hospitalers pædiatriske afdelinger samt samarbejdet om de børne- og ungdomspsykiatriske tilbud i alle sundhedsrådene.

Psykiatri på Rigshospitalet

Sundhedsreformen lægger op til en integration og ligestilling af somatik og psykiatri i hele sundhedsvæsenet. Eftersom Rigshospitalet fremadrettet vil få en styrket profil som tertiært hospital, er de ikke en del af de kommende sundhedsråd, da disse er bygget op om akuthospitalerne. Derfor har der i processen været særligt fokus på de patienter, der er indlagt på Rigshospitalet til højt specialiseret somatisk behandling og samtidig har en psykiatrisk lidelse.

For patienter, der er indlagt på Rigshospitalet til udredning, diagnosticering eller behandling, er det afgørende, at der er adgang til de almenpsykiatriske kompetencer – både for børn, unge og voksne. De patienter der er indlagt på akuthospitalerne med svær komorbiditet er afhængige af, at akuthospitalerne kan varetage den nødvendige psykiatriske udredning og Rigshospitalet kan modtage og stabilisere patienter med psykiatriske lidelser, som har brug for specialiseret somatisk behandling. Tilstedeværelsen af almenpsykiatriske kompetencer på Rigshospitalet er dermed en forudsætning for, at patienter med psykiske lidelser kan stabiliseres og herved modtage specialiseret somatisk behandling uden barrierer og på lige fod med andre patienter.

Administrationen anbefaler derfor, at der udarbejdes en styrket samarbejdsmodel mellem Bispebjerg og Frederiksberg hospital og Rigshospitalet, der udvider den eksisterende aftale om psykiatrisk tilsyn. En analyse skal skitsere forskellige modeller for, hvordan Rigshospitalet skal betjenes i en fysisk psykiatrisk enhed på Rigshospitalet, som kan tilse patienter i voksen- og børneafdelinger og rådgive sundhedspersonalet. Formålet er at sikre, at patienterne med samtidige somatiske og psykiske lidelser får adgang til psykiatrisk ekspertise af samme kvalitet som på regionens øvrige hospitaler med psykiatriske funktioner.  Derudover gælder det for Rigshospitalets udefunktioner, at disse patienter behandles fra det nærtliggende akuthospital, hvis der opstår behov for psykiatriske kompetencer.

Administrationen anbefaler desuden, at i arbejdet med den kommende sundhedsplan for Region Østdanmark, skal udarbejdes en beskrivelse af, hvordan den højt specialiserede somatiske behandling på Rigshospitalet bliver lige så tilgængelig for patienter med psykiske lidelser som for borgere uden psykiske lidelser. Dertil skal det undersøges, om der på sigt bør etableres psykiatriske funktioner på Rigshospitalet

Tværgående funktioner og opgaver

Region Hovedstadens Psykiatri har i dag en række tværgående funktioner, som bidrager til koordination og fælles praksis på tværs af de psykiatriske centre. Det er væsentligt i en fremtidig organisering, at de tværgående funktioner drives godt og effektivt, så patienttilbud fortsat udvikles og sikres højt niveau på tværs af hospitaler.

Det er administrationens anbefaling, at alle funktioner, med undtagelse af Patientkost, sammenlægges 1-1 med et akuthospital. Forslag til fordeling af tværgående funktioner er beskrevet i det samlede faglige oplæg i bilag 1. Her er det værd at fremhæve, at der er en række fælles tværgående udviklings- og implementeringsopgaver, der forankres og holdes samlet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får dermed et stærkt fagligt psykiatrisk forsknings- og udviklingsmiljø, der skal understøtte hele regionen. Det betyder, at hospitalet skal varetage tværgående funktioner og opgaver om forskning, Kliniske Akademiske Grupper (KAG’s) og SFR på vegne af hele regionen. Hospitalet får dermed en særlig administrativ og ledelsesmæssige opgave i understøtte de stærke faglige miljøer på tværs af hele regionen, så fundamentet for kvalitet, forskning og innovation i psykiatrien fortsat understøttes. 

Fremtidens hospitaler med fokus på både psykiatri og somatik

Den organisatoriske og ledelsesmæssige sammenlægning af de psykiatriske centre med de somatiske hospitaler er første skridt på vejen, der skal føre til en integration og ligestilling af psykiatri og somatik.

Hvis regionsrådet godkender det faglige oplæg for integration og ligestilling af psykiatri og somatik påbegyndes arbejdet med at udvikle de nye hospitaler og sikre integrationen for at opnå den ønskede effekt af sammenlægningen. Her bliver der behov for at tænke nyt og for at arbejde på nye måder. Overordnet vil udviklingen af de nye hospitaler komme til at køre i tre implementeringsspor:

I implementeringsfasen er der en række centrale indsatser, der skal sikre et tværgående ledelsesfokus og understøtte overgangen fra organisatorisk sammenlægning til reel integration og ligestilling af psykiatrien.

De centrale indsatser skal udvikles og implementeres i et samarbejde mellem et nyt Ledelsesforum for Psykiatri, de sundhedsfaglige råd, akuthospitalerne og koncerncentrene. Ligesom der også skal være en tæt koordinering med Region Sjælland, så der også er et robust psykiatrisk udrednings- og behandlingstilbud i det kommende Region Østdanmark.  Ud over de centrale indsatser skal hvert hospital lokalt arbejde med at integrere psykiatri i de somatiske specialer.

Ledelsesforum for Psykiatri

Med sammenlægningen af psykiatriske centre og hospitaler vil der fortsat være behov for tværgående ledelse af bl.a. kapacitet og udvikling i psykiatrien. Derfor er det en del af det samlede oplæg, at der etableres et midlertidigt Ledelsesforum for Psykiatri i overgangsperioden fra 1. januar 2026 som en af flere centrale indsatser. 

Forummet skal referere til Hospitalsdirektørkredsen og skal være med til at understøtte en fælles strategisk retning, tværgående koordination, dialoger og større udviklingsindsatser, der besluttes enten i Hospitalsdirektørkredsen, politisk eller på nationalt niveau. Det skal ses som et supplement til den faglige kliniske udviklingsindsats, der sker med styrkelse af sundhedsfaglige råd (SFR) i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Formålet med at etablere et særskilt ledelsesforum i overgangsperioden er at sikre tilstrækkelig mulighed for dialog og koordination mellem alle hospitalerne i regionen, når psykiatrien går fra at være et enkeltstående hospital til at skulle integreres på de øvrige hospitaler.

Det er nødvendigt med et skærpet fokus i forhold til at kunne sætte den strategiske retning for fx tværgående samarbejde om kapacitet, planlægning, kvalitetsudvikling og forskning på tværs af hospitalerne for at kunne understøtte en succesfuld integration så psykiatrien ikke mister momentum. Det gør sig særligt gældende for udviklingsindsatser som fx implementering af 10-års planen og handleplan for sikkerhed og tryghed. Ledelsesforummet er et midlertidigt strategisk forum, der på sigt overgår til Hospitalsdirektørkredsen med repræsentanter fra alle regionens hospitaler.

Model for specialiserede kompetencer på tværs psykiatri og somatik

Som et led i at understøtte at sammenlægningen allerede på kort sigt bevæger sig hen imod en egentlig integration, er det en del af det samlede oplæg, at at alle akuthospitaler udvikler en model for specialiserede kompetencer på tværs af psykiatri og somatik. 

Modellen skal sikre, at personale med psykiatriske kompetencer i højere grad fysisk er til stede på somatiske afdelinger eller kan tilkaldes hurtigt ved behov, så patienter på somatiske afdelinger fx kan stabiliseres psykiatrisk, så de bedre kan modtage somatisk behandling. Dette kunne for eksempel være en ældre patient i delirøs tilstand med lungebetændelse.

Det kunne også være tværfaglige teams, som kan understøtte behandling af børn og unge med komorbiditet eller elektive tilsyn, hvor der følges op på samme patient løbende. Samtidig skal modellen understøtte, at personale med somatiske kompetencer i større omfang er til stede på psykiatriske afdelinger, så patienter med psykiske lidelser får lettere adgang til specialiseret behandling og rådgivning om somatiske sygdomme.

Styrket fokus på kvalitetsudvikling og forskning i psykiatrien

Integration af psykiatri og somatik skal ske med et styrket fokus på kvalitetsudvikling og forskning i psykiatrien nu og fremadrettet. Et centralt mål med integrationen af psykiatri og somatik er også at åbne op for nye forskningsfelter, særligt inden for sammenhænge mellem psykiske og somatiske sygdomme.

Dette skal understøttes gennem etablering af fælles forskningsstrukturer, fx i regi af de psykiatriske SFR, som skal have ansvar for at udvikle og koordinere nye tværfaglige kliniske akademiske grupper (KAG’er) eller særskilte tværfaglige forskningsråd.

Med en ny organisering, hvor psykiatriske afdelinger placeres under flere hospitalsledelser, opstår der også et behov for at gentænke og styrke strukturen omkring de to specialespecifikke Sundhedsfaglige Råd (SFR): SFR Psykiatri og SFR Børne- og Ungdomspsykiatri.

Administrationen anbefaler, at SFR fremover skal være omdrejningspunkt for den faglige udvikling af psykiatrien i en samlet organisation. En styrket SFR-struktur skal sikre fortsat koordinering og fastholdelse af opnåede kvalitetsforbedringer i psykiatrien. Der skal være bred tværfaglig og tværsektoriel repræsentation i de psykiatriske SFR lige som alle regionens hospitaler skal være repræsenteret. Dette skal understøtte, at psykiatri og somatik i højere grad inspirerer og styrker hinanden. Samtidig bør psykiatrien tænkes aktivt ind i somatiske SFR, hvor der er relevante faglige snitflader. 

Forskning i psykiatri som strategisk indsatsområde 

Forskningen i psykiatrien har udviklet sig positivt i Region Hovedstaden de seneste år. Dog har området historisk været underprioriteret, både hvad angår finansiering og strategisk fokus. Flere vigtige forskningsområder er fortsat underudviklede og kræver særlig opmærksomhed – herunder akut psykiatri, psykoterapi, ældrepsykiatri og autisme.

Regionen har allerede en psykiatrisk forskningsplan, der omfatter 34 konkrete indsatser og løber til og med 2027. Planen danner et vigtigt fundament, men det er nødvendigt med fortsatte investeringer og dedikerede forskningsmidler til psykiatrien. Det kommende psykiatriske forskningscenter kan styrke og understøtte forskningsindsatsen i psykiatrien yderligere. 

Det er ambitionen, at forskningscentret skal danne rammen om innovativ forskning, der målrettet kan identificere nye behandlingsmuligheder og føre til gennembrud i behandlingen af psykiatriske lidelser og på sigt føre til et paradigmeskift inden for tidlig opsporing og forebyggelse af psykisk lidelse.

Fremtidige muligheder for øget samalokalisering af psykiatri og somatik

Psykiatrien i Region Hovedstaden er i dag fordelt på 31 matrikler. I forbindelse med sammenlægning af psykiatri og somatik er det relevant at se på, om der af hensyn til faglige synergier samt driftsøkonomi kan ske en reduktion af antallet af matrikler. Koncernadministrationen anbefaler derfor, at der fra 2026 vil blive set på fremtidige muligheder for samlokalisering af psykiatri og somatik, så faglige snitflader og samarbejder i endnu højere grad kan understøttes til gavn for patienterne.

Fremtidig administrativ understøttelse af psykiatri på de nye hospitaler

Integration af psykiatri og somatik indebærer en gentænkning af, hvordan administrationen bedst kan understøtte opgaveløsningen indenfor det psykiatriske område på hospitaler, i kliniske funktioner og i det politiske system – både lokalt, regionalt og på nationalt niveau. Der er behov for en solid, fagligt stærk og nærværende administration tæt på klinikken.

Den konkrete administrative organisering skal ske under hensyntagen til implementering af 10-årsplanen for psykiatrien, fortsat styrkelse af forskningen samt behovet for fortsat tværgående samarbejde på regionsniveau om kapacitet og systematisk kvalitetsudvikling. Samtidig er det vigtigt, at den nye organisering understøtter de kommende sundhedsråd og etableringen af Region Østdanmark.

Den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri omfatter ca. 169 medarbejdere og ledere, som skal arbejde i en ny organisation pr. 1. januar 2026 – enten i administrative funktioner på tværs af hospitalernes afdelinger og afsnit eller i et koncerncenter. 

Løsningsforslaget er udarbejdet i en faglig proces med viden, nytænkning og erfaringer fra medarbejderrepræsentanter fra psykiatrien, administrative chefer fra de omfattede fagområder fra hospitalerne, psykiatrien og koncerncentre.

Specialiserede opgaver, der kræver særlige kompetencer, foreslås samlet på ét akuthospital. For det personale, der udfører mere generelle administrative opgaver, ses der på hvor mange nye medarbejdere fra psykiatrien akuthospitalerne modtager samlet set og ud fra dette fordeles det administrative personale. Det samlede forslag kan ses i bilag 1.

Personaleprocessen for administrative medarbejdere er planlagt ud fra MED-aftalen og regionens personalepolitiske principper for organisationsforandringer og tilpasning af personaleressourcer.

Fokus under processen har været, at sikre høj involvering og et fortsat attraktivt arbejdsliv til den enkelte medarbejder og leder i den fremtidige administrative understøttelse. Som et led i arbejdet med en god involvering har alle ansatte i psykiatriens centrale stabe haft individuelle samtaler med deres nærmeste leder fra uge 8 2025, hvor foreløbige tanker og ønsker er blevet drøftet. Hovedlinjen i den planlagte personaleproces er, at medarbejderne følger deres opgave. Medarbejdere orienteres om deres fremtidige arbejdssted d. 18.-20. juni.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens faglige oplæg for integration og ligestilling og somatik er vedlagt sagen som bilag. 

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af beslutningsoplægget vil den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik træde endeligt i kraft den 1. januar 2026. 

Fra regionsrådets beslutning den 17. juni 2025 til den 1. januar 2026 vil selve sammenlægningen blive forberedt og eksekveret. Her vil der bl.a. ske en systemmæssig integration af HR-, it- og økonomisystemer.  Her vil der også ske en involverende personalemæssig integration af relevante medarbejdere og ledere fra psykiatrien i somatikken og i regionen. I denne fase vil ledelserne på de somatiske hospitaler desuden skulle drøfte, hvordan man ledelsesmæssigt, fagligt og organisatorisk skal arbejde i den nye organisering pr. 1. januar 2026 for at realisere de ønskede resultater med sammenlægningen.

ØKONOMI

Med sundhedsreformens fokus på ligestilling mellem psykiatri og somatik er det afgørende at sikre en systematisk opfølgning på de 4,6 mia. kr. i 10-årsplanen for psykiatrien. Ifølge aftalen mellem regeringen og Danske Regioner har regionerne ansvaret for at etablere en model, der muliggør økonomisk opfølgning og sikrer, at midlerne fortsat anvendes til psykiatrien. 

Den økonomiske opfølgning sker ved, at den nuværende registreringsramme videreføres for at sikre en tydelig adskillelse mellem psykiatri og somatik. Herved sikres hensyntagen til forskelle i registrering og afregning inden for henholdsvis psykiatri og somatik, som skal håndteres efter 1. januar 2026. Den økonomiske opfølgning, inklusive støttefunktioner, sker gennem særskilte formålsbestemte budget og regnskabsindberetninger til Danmarks Statistik og Danske Regioner for at overvåge de øremærkede psykiatrimidler. De nuværende indberetningskrav vil fortsætte i den økonomiske styring og opfølgning. De nationalt fastsatte administrative besparelser indarbejdes parallelt med fordelingen af støttefunktioner fra psykiatriens centrale administration på Kristineberg og følger regionens samlede proces for implementering af administrative besparelser.

De samlede økonomiske overvejelser kan ses i bilag 1, kapitel 9.

KOMMUNIKATION

Der planlægges pressemeddelelse og intern nyhed i forbindelse med den politiske beslutning. Både intern og ekstern kommunikation koordineres med RHP og de modtagende akuthospitaler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Marlene Würgler. 

JOURNALNUMMER

25030082

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Fagligt oplæg - Integration og ligestilling af psykiatri og somatik i Region Hovedstaden

Bilag 2: Bilag 2 - Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstaden vedrørende integration og ligestilling af psykiatri og somatik

4. Neurologien i planområde Syd

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:

  1. at godkende, at nedenstående løsning om fremtidig organisering af neurologisk behandling i planområde Syd sendes i høring som ændringsforslag til regionens gældende Hospitalsplan 2025:
  2. at det i høringsmaterialet specificeres, at den foreslåede nye organisering af de neurologiske område hverken vil betyde udtynding af nuværende faglige miljøer med højt behandlingsniveau, eller ændringer i vurderingen af, hvilke neurologiske patientgrupper, der fremover skal modtage behandling på henholdsvis hovedfunktionsniveau, regionsniveau eller højt specialiseret niveau.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Godkendt.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:

Radikale Venstre havde sendt følgende ændringsforslag om et ekstra at-punkt i indstillingen (bilag 4):

at det i høringsmaterialet specificeres, at den foreslåede nye organisering af de neurologiske område hverken vil betyde udtynding af nuværende faglige miljøer med højt behandlingsniveau, eller ændringer i vurderingen af, hvilke neurologiske patientgrupper, der fremover skal modtage behandling på henholdsvis hovedfunktionsniveau, regionsniveau eller højt specialiseret niveau."

Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (3), F (1) og Ø (2) i alt 8.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8.

Radikale Venstres ændringsforslag var herefter godkendt, idet sundhedsudvalget understregede, at visitation af patienter med behov for neurologisk behandling fortsat skal bero på en faglig visitation ud fra sygdommens tilstand. Patienter skal derfor – uanset planområde – fortsat tilbydes behandling på det nødvendige specialiseringsniveau.

Sundhedsudvalget understregede yderligere nødvendigheden i, at de faglige og specialiserede miljøer fortsat udvikles.

Leila Lindén (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (Ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud (neurologisk behandling). Amager og Hvidovre Hospital er regionens største akuthospital og det eneste akuthospital i regionen, som ikke modtager akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme, da de ikke har en neurologisk afdeling. Med den aktuelle organisering i planområde Syd modtages akutte patienter med symptomer på neurologisk sygdom på Glostrup-matriklen, og patienter med medicinsk og kirurgisk sygdom modtages i akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen.

Der er med sundhedsreformen et ønske om større lighed og et mere nært behandlingstilbud til borgerne i de nye sundhedsråd. Derfor skal hvert optageområde kunne tage ansvar for de borgere, som er bosat i sundhedsrådets kommuner – det såkaldte populationsansvar.

Med en fremtidig organisering af neurologien på Hvidovre Hospital får et af landets største akuthospitaler en neurologisk afdeling, der netop vil understøtte intentionerne i sundhedsreformen om robuste akuthospitaler, hvor patienter kan behandles nært for hyppige og almindelige sygdomme ved akuthospitalet i eget sundhedsråd.

Det er desuden målet med en ny organisering og en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen at sikre større lighed i udredning og behandling for patienter i planområde Syd, da de vil blive modtaget i en akutmodtagelse med samme specialer til stede som på de øvrige akuthospitaler i Region Hovedstaden. Dette for at kunne sikre gode og sammenhængende forløb til de mange patienter, som har flere behandlingskrævende sygdomme på samme tid. Dette vil også være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 om, at et akuthospital døgnet rundt skal kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som kan varetages på hovedfunktionsniveau.

Med denne sag, og vedlagte høringsmateriale som udgøres af bilag 1 og 2, præsenteres forslag til en ny organisering af den neurologiske behandling i planområde Syd. Sundhedsudvalgets tilføjelser på møde den 20. maj 2025 fremgår af side 14 og 16 i bilag 1, og er markeret med gult. De neurologiske senge i planområde Syd flytter fra Glostrup-matriklen til Hvidovre-matriklen. Den ambulante aktivitet flytter fra både Glostrup-matriklen og Blegdamsvej til Hvidovre-matriklen for patienterne i planområde Syd. Beslutningen omfatter, at oplæg til den ændrede organisering for neurologien i Region Hovedstaden sendes i høring som et ændringsforslag til gældende Hospitalsplan 2025. Høringssvar fremlægges i forbindelse med endelig politisk beslutning i august/september 2025.

SAGSFREMSTILLING

Aktuel organisering
Aktuelt er der fire neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden, som er placeret på tre af de fire akuthospitaler (Nordsjællands Hospital, Herlev & Gentofte Hospital og Bispebjerg & Frederiksberg Hospital), samt på Rigshospitalet, Blegdamsvej og Glostrup. På Bornholms Hospital varetages neurologisk udredning og behandling i et samarbejde mellem neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og medicinsk afdeling på Bornholms Hospital.

I planområde Nord og Midt varetages den neurologiske betjening af henholdsvis Nordsjællands Hospital, Hillerød og Herlev og Gentofte Hospital, Herlev. Betjeningen i planområde Byen varetages af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i samarbejde med Rigshospitalet. Betjening i planområde Syd varetages af Rigshospitalet på både Glostrup- og Blegdamsvejsmatriklen.

Udfordringer ved den aktuelle organisering
Der er aktuelt ikke neurologisk betjening på Amager og Hvidovre Hospital og akutte neurologiske patienter fra planområde Syd modtages og behandles således på Rigshospitalet, Glostrup, hvor der ikke er øvrig akut aktivitet inden for andre store medicinske og kirurgiske specialer. Ligeledes modtages de øvrige akutte patienter fra planområde Syd i akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen uden mulighed for at blive tilset af en læge med neurologiske kompetencer, hvis patienten for eksempel har flere samtidige sygdomme og symptomer på neurologisk sygdom. Den nuværende organisering betyder derfor, at der kan opstå situationer, hvor patienter viser sig at fejle noget andet end vurderet ved visitationen, og derfor må flyttes til en anden matrikel, som kan varetage den pågældende behandling.

Samtidig vurderes det uhensigtsmæssigt, ud fra et driftshensyn, at drive en akutmodtagelse kun for neurologiske patienter på Glostrup-matriklen med relativt få patienter i døgnet.

Organiseringen i planområde Syd adskiller sig fra organiseringen i planområde Nord og Midt, hvilket skaber et neurologisk behandlingstilbud til patienter i planområde Syd, som er forskelligt på tværs af regionens planområder. Særligt er det uhensigtsmæssigt at Rigshospitalet, som regionens højtspecialiserede hospital, varetager almindelig behandling på hovedfunktionsniveau for regionens største planområde på cirka 600.000 borgere.

Det konkrete løsningsforslag - etablering af neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital
Af bilag 1 til sagen fremgår det samlede forslag til høringsmateriale, hvori forslaget om den nye organisering af neurologien også er nærmere beskrevet.

Det er forslaget, at der etableres en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen, som varetager al neurologisk behandling – både akut og planlagt - på hovedfunktionsniveau for alle borgere i planområde Syd. Dette vil sikre en bæredygtig neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Behandling af neurologiske patienter på hovedfunktionsniveau fra planområde Byen, og den specialiserede behandling for hele Region Hovedstaden, vil fremover skulle varetages i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem de neurologiske afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Rigshospitalet. Herudover kan et perspektiv være, at Rigshospitalet gøres klar til at kunne understøtte og samarbejde med øvrige neurologiske afdelinger i hele Region Østdanmark. Rigshospitalet kan for eksempel få ansvar for at understøtte Region Sjælland med at opbygge en robust afdeling i Vestsjælland (Slagelse). Dette kan både være i forhold til konkret patientbehandling men også som undervisning og kompetenceforløb for kollegaer.

Med figur 1 nedenfor skitseres modellen og de neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden, når der etableres en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen samt et kommende samarbejde i planområde Byen.

Figur 1: Neurologiske afdelinger i Region Hovedstaden

Betydning for hospitalerne og patienterne ved modellen

Løsningsforslaget vil sikre, at Amager og Hvidovre Hospital – med Danmarks største akutte optageområde – vil kunne behandle alle almindelige former for akut opstået sygdom med fokus på sammenhængende forløb og uden unødvendige overflytninger. Modtagelse og behandling af akutte neurologiske patienter vil foregå på et hospital med tilstedeværelse af medicinske og kirurgiske specialer.

Samtidig vil det fastholde og udvikle Rigshospitalet som regionens og landets tertiære hospital, der varetager specialiseret akut og planlagt behandling – også indenfor neurologiske sygdomme. Med denne organisering vil Rigshospitalet gøres klar til at kunne understøtte øvrige neurologiske afdelinger i hele Region Østdanmark med henblik på at sikre samme høje kvalitet i et nært behandlingstilbud i hele regionen. På den måde får Rigshospitalet et tilstrækkeligt patientgrundlag til både at opretholde effektiv drift og relevant fagligt fundament til at kunne varetage den specialiserede behandling indenfor alle neurologiske sygdomme. De neurologiske forskningsmiljøer bevares i et tæt samarbejde mellem videnscentre, de specialiserede faglige miljøer og de neurologiske afdelinger på akuthospitalerne.

Den foreslåede organisering af neurologien i planområde syd vurderes at kunne understøtte sundhedsreformens intentioner om, at patienter skal kunne behandles for hyppige og almindelige sygdomme på akuthospitalet i hvert af de kommende sundhedsråd. Mange patienter og pårørende vil spare tid på transport mellem bopæl og udredning eller behandling på hospitalet, da alle almindelige neurologiske patientforløb foreslås samlet på Hvidovre-matriklen for patienter fra planområde Syd. I bilag 2 er en nærmere beskrivelse af betydningen for neurologiske patientforløb i planområde Syd, samt den fremtidige Glostrup-matrikel ved gennemførelse af ændringen for neurologien.

Som følge af etableringen af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og organiseringen i planområde Byen vil betydningen for hospitaler og patienter være følgende:

KONSEKVENSER

Konsekvenser af at følge indstillingen vil være, at patientsikkerheden for de neurologiske patienter og øvrige akutte patienter i planområde Syd styrkes og Rigshospitalets rolle som landets og regionens tertiære hospital styrkes. Personale fra Rigshospitalet skal overflyttes fra den neurologiske afdeling på Rigshospitalet til Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen.

Rigshospitalets og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals neurologiske afdeling forventes at skulle reducere og omfordele aktivitet, når patienter fra planområde Syd flyttes til Hvidovre-matriklen. Det bliver en opgave at sikre, at adgangen til ekspertisen, som samles på Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, understøtter de øvrige afdelinger i det omfang det er nødvendigt, for at sikre et lige behandlingstilbud af samme høje kvalitet til alle patienter i hele regionen.

Hvis ændringsforslaget vedtages efter høringen, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet. Der vil hurtigt blive slået stillinger op til en ny afdelingsledelse med henblik på organisatorisk at flytte funktioner fra Rigshospitalet til Amager og Hvidovre Hospital – også inden de fysiske rammer er klar til indflytning på Hvidovre-matriklen. En væsentlig del af implementeringsarbejdet vil også være at afklare, hvilke medarbejdere ændringen konkret vil berøre.

RISIKOVURDERING

Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.

Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personale på både Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Bispebjerg Frederiksberg Hospital vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. De tre hospitaler vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED- udvalg.

Borgere fra planområde Syd vil fremover få al udredning og behandling for neurologisk sygdom (på hovedfunktion) samlet på akuthospitalet i Hvidovre, hvilket ses som en styrkelse af de samlede patientforløb i planområde Syd. Der kan dog være borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner til Glostrup-matriklen, som vil opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for akut neurologisk vurdering og eventuel indlæggelse, samt at der ikke længere er mulighed for planlagt ambulant neurologisk behandling på Glostrup-matriklen inden for de udvalgte sygdomsområder, som behandles her i dag. Det vil være vigtigt at signalere, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud. Det er afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af, herunder bekymring for patientsikkerheden, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.  

FYSISKE FORHOLD OG ØKONOMI

Aktuelt er de neurologiske patienter indlagt på Glostrup-matriklen på flersengsstuer (typisk 3-sengsstuer) med bad og toilet på gangen. I forbindelse med flytningen til Hvidovre-matriklen planlægges en opgradering af de fysiske forhold for patienterne, så de vil kunne indlægges under tidssvarende forhold. Den neurologiske afdeling planlægges placeret i den oprindelige hovedbygning på Hvidovre-matriklen, der står overfor en større renovering. Efter denne renovering vil patienterne kunne indlægges på 1-sengsstuer med bad og toilet på stuen. I forbindelse med renoveringen vil antallet af parkeringspladser på matriklen desuden øges til gavn for patienter og personale.

Hovedbygningen på Hvidovre står overfor en større renovering af både de tekniske installationer og af sengestuerne generelt, da de nuværende sengestuer er utidssvarende flersengsstuer med dårlige adgangsforhold til toilet og bad. Udover renovering af sengestuer vil det også være nødvendigt med renovering af ambulatorierum og udbygning af understøttende funktioner som fx. apparatur til radiologi, træningsfaciliteter, hjælpemidler, køkken og intensiv samt personalerettede faciliteter som parkering og garderober.

Renovering af de tekniske installationer indgår i Region Hovedstadens renoveringsprogram og den generelle renovering af faciliteterne planlægges at indgå i Region Hovedstadens indspil til Sundhedsfonden, der etableres som en del af strukturreformen.

De samlede etableringsomkostninger er estimeret til ca. 140-175 mio.kr. og renovering forventes at strække sig frem til ultimo 2027. Det vil dog i høj grad vil tale om fremrykning af udgifter, da faciliteterne og installationer skal renoveres uanset hvilke patientgrupper, der skal huses i bygningen. Renoveringsprojektet er endnu under kvalificering og udvalget vil i forbindelse med budget 2026 blive præsenteret for en kvalificeret projektplan, hvor udgifter og tidsplan er præciseret. I det omfang det er muligt, vil der søges finansiering fra Sundhedsfonden. Rammerne for dette er endnu uafklaret, men der forventes en udmelding i forbindelse med økonomiaftalen for 2026.

Driftsøkonomi

Som udgangspunkt er der tale om en aktivitetsudskillelse fra et hospital til et andet. Der forventes ikke en aktivitetsudvidelse, og dermed vil det være et nulsumsspil, hvor den økonomi, der er knyttet til den aktivitet, der flyttes til Amager og Hvidovre Hospital, udskilles fra Rigshospitalet. Afdelingsledelsen på den nye afdeling på Amager og Hvidovre Hospital finansieres dog af hospitalet selv med midler fra effektiviseringsgevinsten fra kvalitetsfondsprojektet

KOMMUNIKATION

MED-organisationen orienteres den 5. maj og 13. maj 2025. De relevante afdelinger orienteres mundtligt, skriftligt og via intranettet.

Der planlægges desuden ekstern kommunikation med pressemeddelelse i forbindelse med sagens behandling, som udsendes, når forslaget sendes i høring.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget behandler sagen den 20. maj 2025. Forretningsudvalget behandler sagen 3. juni 2025. Derefter sendes forslaget i høring.

Forslaget sendes i høring i perioden 3. juni til 9. august 2025. I forbindelse med høringsperioden afholdes et høringsmøde i juni 2025 for at sikre en god dialog med interesserede høringsparter.

Høringsmaterialet udgøres af vedlagte bilag:

Bilag med oversigt over høringsparter er vedlagt sagen.

Etablering af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital vil blive behandlet som et ændringsforslag til den nuværende Hospitalsplan 2025. Regionen vil i henhold til sundhedslovens § 206, ved udarbejdelse af hospitalsplanen, indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025. Implementering af beslutningen vil, som beskrevet tidligere, igangsættes såfremt forslaget godkendes og vil blive understøttet og fulgt tæt.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Erik Jylling/Line Rasmussen/Camilla Lindgreen

JOURNALNUMMER

25037746

Bilag

Bilag 1: Høringsmateriale Neurologi planområde Syd maj 2025 - revideret efter møde i SUND 20. maj 2025

Bilag 2: Patientforløb for neurologiske patienter i planområde Syd

Bilag 3: Oversigt over høringsparter Neurologi

Bilag 4: Ændringsforslag fra Radikale Venstre til sag nr. 8 om ny organis... (D14338648)

5. Kommissorium for den fremtidige organisering af Rigshospitalet – Glostrup

INDSTILLING

Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Anbefalet. 
Leila Linden (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om hospitalsplanen i Region Hovedstaden med det fokus at sikre, at regionen har et sundhedssystem af højeste kvalitet i fremtiden. Med udgangspunkt i den politiske aftale har administrationen i december 2024 igangsat et arbejde om organisering af neurologien i planområde Syd og mulighederne for at etablere en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre. 

Der er i forlængelse af arbejdet med hospitalsændringerne i det neurologiske speciale besluttet, at der samtidig skal igangsættes et arbejde, der skal styrke den fremtidige profil på Rigshospitalet, Glostrup. 

Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalets Glostrup-matrikel.

SAGSFREMSTILLING

Rigshospitalet har som landets højtspecialiserede hospital en særlig opgave med at bidrage til at løfte det faglige niveau i hele landet og understøtte et stærkt, samlet sundhedsvæsen gennem forskning, uddannelse og rådgivning. Opgaven bliver særlig vigtig i en kommende Region Østdanmark.

Rigshospitalets Glostrup-matrikel er strategisk velplaceret og har et godt udgangspunkt for at være et fagligt fyrtårn inden for en række specialiserede områder, ligesom det allerede er tilfældet i dag.

Forslaget om at samle behandlingen af almene neurologiske patienter i planområde Syd på Hvidovre-matriklen åbner for nye muligheder for Glostrup-matriklen, da der frigøres plads, når neurologien flytter fra Glostrup-matriklen. For en nærmere beskrivelse af forslaget om flytning af neurologi henvises til sag nummer 3 vedr. "Beslutning: Neurologien i planområde Syd - etablering af en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital".

Fremtidig aktivitet på Rigshospitalet – Glostrup

Flytningen af neurologien giver mulighed for at udvikle Glostrup-matriklens fremtidige profil som et hospital for planlagt og specialiseret behandling. Det er målet at fastholde, udvikle og udvide den kliniske aktivitet på Glostrup-matriklen.

I vedlagte kommissorium fremlægges forslag til det kommende arbejde med at styrke Glostrup-matriklens fremtidige profil (bilag 1). Den fremtidige profil skal understøtte fagligt attraktive miljøer på tværs af matrikler, og de specialer, som i fremtiden placeres på Glostrup-matriklen, vil få en placering, hvor det vil være lettere at understøtte hele Region Østdanmark. I arbejdet med matriklens fremtidige profil skal der udarbejdes forslag til aktivitet på Glostrup-matriklen.

Den videre proces

Den videre proces for organisering af Rigshospitalet, Glostrup er delt i to indbyrdes afhængige spor:

  1. Rigshospitalet igangsætter et arbejde med at udvikle Glostrup-matriklens kliniske profil ud fra tanker om at samle elektiv og/eller specialiseret aktivitet, hvilket igangsættes forud for arbejdet med Sundhedsplanlægning og Rigshospitalets rolle i Region Østdanmark. 
  2. Arbejdet med Glostrup-matriklen tænkes ind i det eksisterende arbejde med Sundhedsplanlægning, Rigshospitalets rolle i Region Østdanmark.

Administrationen sørger for tæt koordination med Rigshospitalet.

Sundhedsudvalget præsenteres for forslag til modeller og vision for den samlede profil og de fremtidige patientforløb på Rigshospitalets Glostrup-matrikel, når resultaterne fra de to spor foreligger.
Arbejdet i spor 1 påbegyndes på Rigshospitalet, med tæt koordinering med administrationen, i løbet af de kommende måneder. Spor 2 igangsættes som en del af arbejdet med Sundhedsplanlægning i forbindelse med reformarbejdet. Der foreligger endnu ikke en konkret tidsplan for dette.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget godkender kommissoriet, igangsættes arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalets Glostrup-matrikel i de to processpor beskrevet i sagsfremstillingen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Ida Kronbak Veileborg

JOURNALNUMMER

25023947

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for den fremtidige organisering af Rigshospitalet - Glostrup

6. Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at nedenstående løsning om fremtidig placering af audiologien sendes i høring som ændringsforslag til regionens gældende Hospitalsplan 2025:
     
  2. at godkende bevilling på 50 mio. kr. til etablering af audiologifunktion på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen og at bevillingen gives i forbindelse med 2. økonomirapport 2025.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 3. juni 2025 behandler forretningsudvalget en sag om kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Med denne sag og vedlagte høringsmateriale (bilag 1.) præsenteres et forslag om et flyt af Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Dette er det første tiltag til at indfri kommissoriets formål om at udvikle Glostrup-matriklens kliniske profil og understøtte et mere nært og lige behandlingstilbud til alle patienter i en kommende Region Østdanmark.

SAGSFREMSTILLING

Aktuelt organisering
Aktuelt ligger de audiologiske funktioner på hospitalerne på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområderne Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområderne Syd og Byen.

I 2024 havde audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital 5.668 unikke patienter. Patienterne vil typisk have 2-3 besøg ved første udlevering af høreapparat og derefter en genudlevering af nyt høreapparat hver 4. år. Der er aktuelt 41 ansatte tilknyttet audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Ændringsforslag
Forslaget er, at Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Hvis det bliver gennemført, vil der fortsat være et audiologisk hospitalstilbud til borgerne tre steder i Region Hovedstaden; på Nordsjællands Hospital for planområderne Nord og Midt, på Rigshospitalet, Blegdamsvej og på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen for planområderne Syd og Byen. I forbindelse med flytningen vil der blive etableret nye hørebokse.

Forslagets betydning for hospitalerne og patienterne
Et flyt af Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen har flere positive betydninger.

Fra specialets og patienternes perspektiv vil en opgradering af de fysiske rammer – herunder nyetablerede hørebokse og generelt bedre forhold for patienterne – være en klar forbedring i forhold til den nuværende situation, hvor høreboksene har brug for en udskiftning. Flytningen til Glostrup-matriklen vil desuden muliggøre en placering tættere på større elevatorer og dermed give bedre adgangsforhold end på Bispebjerg Hospital.

I relation til etableringen af den fremtidige østdanske region vurderes en placering i Glostrup at være geografisk mere hensigtsmæssig for patienter fra det nuværende Region Sjælland – i det omfang, dette bliver relevant.

For patienter i Hovedstadsområdet kan der ikke peges entydigt på fordele eller ulemper i forhold til transporttid, da det afhænger af patienternes aktuelle bopæl i forhold til Bispebjerg Hospital. Dog vurderes parkeringsforholdene i Glostrup at være gode, ligesom adgangsforholdene med offentlig transport også er gode.

I forhold til kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, som forretningsudvalget også behandler i dag 3. juni 2025, så vil et flyt understøtte den fremtidige profil – i det omfang, den fremtidige profil kommer til at omhandle elektive behandlinger. I så fald passer den audiologiske funktion godt ind, da den består af planlagte ambulante behandlinger. Bygningerne på Glostrup-matriklen vurderes at være egnet til primært at understøtte ambulante behandlinger, da de eksisterende sengestueafsnit, som primært består af flersengsstuer, er mindre egnede til moderne stationær behandling.

Et opmærksomhedspunkt er, at der på sigt kan være behov for at udvide den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen, hvis der grundet den demografiske udvikling kommer en stigning i antallet af patienter. Administrationen vil løbende tage stilling til dette i forbindelse med implementeringen af kommissorium for arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen.

Fysiske forhold og tidsplan for flytningen
På Glostrup-matriklen er der foreløbig identificeret et ledigt areal i to sammenhængende sengeafsnit på 3. sal, der tidligere har været benyttet til medicinske patienter, som flyttede til Hvidovre Hospital i 2023.

I forhold til de nuværende lokaler på Bispebjerg Hospital vil der i Glostrup blive helt nyindrettede lokaler, når der gennemføres en istandsættelse og ombygning til audiologifunktionen. Der bliver gode adgangsforhold fra terræn med god elevatordækning, og hospitalet byder på gode trafikforbindelser, når letbanen åbner om kort tid.

I det ledige areal vil der være plads til reception og centralt venteområde, lydbokse til høreprøver, kontrolrum til lydbokse, rum til patientsamtaler og høreapparat-tilpasninger, et laboratorium til produktion af formstøbte, individuelle ørepropper samt kontorer og mødelokaler.

Arealet er lidt mindre end på Bispebjerg Hospital, men det vurderes, at rumudnyttelsen fx vil kunne øges med lidt længere åbningstid om eftermiddagen, så den planlagte fysiske kapacitet vil være tilstrækkelig.

De samlede etableringsudgifter er opgjort til 50 mio. kr., inklusive anskaffelse og installation af lydbokse og ventilationsanlæg til øreprop-laboratoriet m.v. I budgettet er der inklusive reservebeløb afsat 6 mio. kr. til lydbokse, mens de resterende 44 mio. kr. er afsat til ombygning og istandsættelse af de godt 1.500 m². Udgifterne forventes at fordele sig med ca. 5 mio. kr. i 2025, mens de resterende 45 mio. kr. afholdes med halvdelen i 2026 og halvdelen i 2027.

Den foreliggende tidsplan indebærer, at lokalerne kan være klar til ibrugtagning medio 2027.

Høring
Forslaget sendes i høring i perioden 5. juni til 5. august 2025.

Høringsmaterialet udgøres af vedlagte bilag 1. ”Høringsmateriale: Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen”.

Oversigt over høringsparter er vedlagt sagen som bilag 2.

Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen vil blive behandlet som et ændringsforslag til den nuværende Hospitalsplan 2025. Administrationen vil i henhold til sundhedslovens § 206, ved udarbejdelse af hospitalsplanen, indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Administrationen vil også, hvis relevant, indhente godkendelse fra Sundhedsstyrelsen jf. Aftale om sundhedsreform 2024 hvoraf det fremgår, at fra 1. juli 2025 og indtil sundhedsreformen træder i kraft den 1.1.2027 skal Region Hovedstaden og Region Sjælland indhente godkendelse fra Sundhedsstyrelsen ved enhver ændring af deres sundhedsplaner samt væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet.

KONSEKVENSER

Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at der gennemføres en høring om ændring af Hospitalsplan 2025, sådan at den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matrikel.

Hvis ændringsforslaget vedtages efter høringen, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet.

Bevillingen jf. indstillingspunkt 2 er betinget af endelig politisk godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025 efter endt høringsperiode.

RISIKOVURDERING

Som ved andre ændrede placeringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.

Det er væsentligt, at udmeldingen om ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde.

Som ved lignende tidligere flytninger vil Rigshospitalet kommunikere til medarbejderne i samarbejde med MED-systemet, og i tråd med de gældende regler på området.

ØKONOMI

Bevillingen tilvejebringes ved 2. økonomirapport, og bevillingen skal anvendes som beskrevet ovenfor. Bevillingen vil dels vedrøre anlægsinvesteringer, dels driftsrelaterede anskaffelser samt vedligeholdelse af bygningsdele. Det påhviler efterfølgende Rigshospitalet at drive aktiviteten inden for deres samlede ramme, herunder af den aktivitet, der flytter fra Bispebjerg til Glostrup.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forretningsudvalget behandler sagen 3. juni 2025. Derefter sendes forslaget om "Flyt af audiologifunktion fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen" i høring i perioden perioden 5. juni til 5. august 2025.

Forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025. Implementering af beslutningen vil blive sat i gang derefter, hvis forslaget godkendes.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Gry Næsby

JOURNALNUMMER

25020790

Bilag

Bilag 1: Høringsmateriale_flyt af audiologi fra Bispebjerg Hospital til R... (D14289357)

Bilag 2: Oversigt over høringsparter til ændring af Region Hovedstadens H... (D14295598)

7. Etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi

INDSTILLING

Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

  1. at godkende forslag til etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi på Herlev- og Gentofte Hospital (Gentofte-matriklen).
  2. at godkende en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi, finansieret af anlægsreserven i 2025.
  3. at godkende anskaffelse af apparatur og inventar for i alt 2,5 mio. kr. finansieret af regionale centrale driftsmidler.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Venstre stillede ændringsforslag om at supplere indstillingen med følgende indstillingspunkter (bilag 2):

4.    at der udarbejdes en fuld og gennemsigtig beregning af de samlede udgifter ved ortopædkirurgiske operationer i offentligt regi – inkl. alle relevante indirekte omkostninger
       ( fx  overhead, medico udstyr, øvrigt personale og efterbehandling), så der sikres et reelt og retvisende sammenligningsgrundlag mellem offentlige og private tilbud.
5.    at privathospitaler, som Region Hovedstaden samarbejder med, forpligtes til at bidrage til uddannelse af sundhedspersonale som en integreret del af deres opgavevaretagelse.

Formanden satte ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 4 til afstemning:
For stemte: C (3) og V (2), i alt 5.
Imod stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 13.
Ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 4 var dermed bortfaldet.

Formanden satte ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 5 til afstemning:
For stemte: B (1) C (3) og V (2), i alt 6.
Imod stemte: A (4), F (1) og Ø (2), i alt 7.
Undlod at stemme: ingen, i alt 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget til supplerende indstillingspunkt 5 var dermed bortfaldet.

Sagens oprindelige indstillingspunkter blev herefter anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2025:
Anbefalet. 
Leila Linden (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget tog den 25. februar 2025 til efterretning, at administrationen igangsætter arbejde med etablering af Center for elektiv ortopædkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte-matriklen). Baggrunden for arbejdet er, at alle regionsrådets partier den 29. april 2024 indgik en politisk aftale om Hospitalsplanen i Region Hovedstaden, hvori det indgik, at Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) fortsat skal styrkes som regionens udviklingshospital for planlagt kirurgisk og medicinsk behandling, og at der skal etableres et Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte-matriklen. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget for forslag til etablering af centeret. 

SAGSFREMSTILLING

Forslag til etablering af centeret (bilag 1) er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af regionens ortopædkirurgiske afdelinger, vicedirektører fra hospitalerne, sundhedsfagligt råd for ortopædkirurgi og relevante koncerncentre. Formandskabet for arbejdet har været varetaget af Charlotte Hosbond, direktør for Center for Sundhed og Rene Priess, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital. 

Det udarbejdede forslag til etablering af et nyt Center for Elektiv Ortopædkirurgi i Gentofte er blandt andet begrundet i: 

Mål og principper for centeret  

Forslaget til etableringen af centeret tager udgangspunkt i en række mål og principper: 

Patientgrupper, volumen og indfasningsmodel for centeret  

Målgruppen for centeret er ukomplicerede elektive ortopædkirurgiske operationer. Arbejdsgruppen foreslår, at centeret starter op med hofte- og knæalloplastikker, som er det største ortopædkirurgiske elektive område. Der foreslås en indfasnings- og trappemodel, hvor centerets volumen gradvist øges. Første trin i modellen er en volumen med 1.500 hofte- og knæalloplastikker, hvor der vil være en indfasningsperiode. Med trappemodellen er det tanken, at der på sigt kan overvejes andre patientgrupper i centeret. Der vil ske en evaluering, inden aktiviteten øges udover de 1.500 operationer.  Samlet er der et udviklingsmål om at nå 3.000 årlige operationer i centeret.

Særligt for Bornholm  

Efter dialog med Bornholms Hospital vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at Bornholms Hospital forpligtes til at anvende centeret med patienter fra Bornholm og egne kirurger. For hospitalet er det væsentligt at fastholde nuværende elektive operationsaktivitet for at opretholde kompetencer hos både anæstesipersonale og kirurger/operationsteam, samt for at have et tilbud lokalt på øen og tæt på borgerne. Dette endvidere set i lyset af samarbejdet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor hospitalets kirurger opererer lokalt på Bornholm. Der vil blive arbejdet på at indtænke Bornholms Hospital i samarbejdet, da centeret skal være udviklingscenter for hele regionen. Når centeret er i drift, vil Bornholms Hospital gennem erfaringsudveksling kunne opnå kompetenceudvikling ved eksempelvis kirurg-besøg i centeret. 

Videre arbejde med etablering af centeret frem mod drift  

Det forventes, at centeret efter bygningsmæssige tilpasninger vil kunne starte op med cirka 750 alloplastikker et halvt år efter politisk beslutning om etablering af centeret, og at centeret vil være oppe på 1.500 operationer efter et års tid. Herlev og Gentofte Hospital forventes at kunne starte op med indfasningen i løbet af efteråret 2025. 

Der skal frem mod driftsstart af centeret arbejdes videre med en række spor, herunder blandt andet udarbejdelse af patientflow, patientinformation, kliniske retningslinjer for centeret, samarbejdsaftaler mellem de ortopædkirurgiske afdelinger og centeret, indfasning af trappe- og økonomimodellen for operationer i centeret, rekruttering og oplæring af medarbejdere til operationsteamet på Gentofte-matriklen (anæstesi- og operationssygeplejersker/teknikere), etablering af de fysiske rammer for centeret, indkøb af diverse udstyr og apparatur og nødvendige IT-mæssige tilpasninger.   

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen iværksætte etableringen af Center for elektiv ortopædkirurgi.

RISIKOVURDERING

Målet om minimum fire operationer pr. operationsleje er ambitiøst og er en forudsætning for bæredygtigheden af centerets økonomi. Endvidere er målet om ingen aflysninger ambitiøst, særligt i opstartsperioden for centeret, indtil flere kirurger og medarbejdere til operationsteamet er tilknyttet centeret og dermed større robusthed ved sygdom hos personalet.

ØKONOMI

Driftsudgifter:

For at give hospitalerne incitament til at henvise til centeret og sikre effektiv drift på det elektive center, arbejdes der med en økonomimodel, hvor akuthospitalerne forpligter sig til og betaler for operation af et fastlagt antal patienter. Modellen giver incitament til og mulighed for effektiv drift på den elektive enhed, der har fuldt overblik over opgaver og ressourcer. Samtidig kender akuthospitalerne udgift og henvisningsret, så der frigives ressourcer til at fokusere på akutte samt komplekse elektive patienter. 

Det er en præmis, at prisen skal være konkurrencedygtig i forhold til et privat tilbud samt andre offentlige hospitaler, som behandler en bredere patientgruppe. Prisen skal blandt andet afspejle høje forventninger til effektivitet, og at kirurgen finansieres af stamhospitalerne, og skal samtidig sikre en tilstrækkelig økonomi for den elektive enhed. 

Hvis akuthospitalerne ikke henviser til elektivt center inden for den aftalte henvisningsret, skal akuthospitalet selv finansiere behandling på eget eller privat hospital. Omvendt har det elektive center ansvaret for at behandle de henviste patienter. Det betyder blandt andet, at Herlev og Gentofte Hospital skal finansiere eventuel privat behandling af patienter, som ikke kan varetages i det elektive center. Undtaget fra dette er manglende aktivitet, som ikke skyldes forhold i den elektive enhed såsom for eksempel manglende kirurg eller patient. 

Der sigtes således efter en økonomimodel, hvor der både er incitament for hospitalerne til at sende patienterne til det elektive center, og som økonomisk kan hænge sammen for Herlev og Gentofte Hospital. I modellen friholdes den elektive enhed fra kortsigtede udsving i antal henvisninger for at sikre maksimal produktivitet. Det er derfor op til stamhospitalerne at håndtere dette. På længere sigt vil det dog være muligt at genforhandle aftalerne mellem akuthospitalerne og elektiv enhed. 

Etablering af lokaler og anskaffelse af apparatur:

Udgifter til ombygning til trin 1 (1.500 operationer om året) udgør i alt 2,0 mio. kr.  Anlægsudgifterne dækker ombygning af nuværende intensivafsnit på 2. sal i bygning XA2, til et perioperativt afsnit, hvor patienter modtages, klargøres og efter operation kommer tilbage til opvågning. Da nogle patienter bliver indlagt til den efterfølgende dag, udvides det nuværende sengeafsnit på 2. sal i bygning D3-E3 med yderligere seks senge ved indretning af stuer, som i dag enten er disponible eller anvendes til andet formål.

Udgifter til anskaffelse af apparatur og løst inventar udgør i alt 2,5 mio. kr. Anskaffelserne omfatter primært mindre medicoteknisk udstyr til det perioperative afsnit og IT. Hertil kommer mindre behov for løst inventar og møbler.

Ved trin 1 er der forberedt en del til en senere udvidelse til trin 2 (2.000 operationer) og trin 3 (2.500 operationer). Der forventes kun i begrænset omfang behov for ombygning i forhold til trin 1, men der kan der blive behov for etablering af yderligere cirka tre senge i sengeafsnittet, som ikke indgår i nærværende anlægsøkonomi, samt et muligt behov for etablering af yderligere omklædningskabiner. 

En udvidelse til trin 3 planlægges i forhold til etableringen af Region Østdanmark og den kommende regions aktiviteter i forhold til geografisk og demografisk placering af faciliteterne.

Den indstillede anlægsbevilling på i alt 2,0 mio. kr. finansieres af reserven til håndtering af budgetudfordringer (anlægsreserven) i 2025. 

Anskaffelse af apparatur og løst inventar på i alt 2,5 mio. kr. finansieres via centrale fælles driftsmidler og indgår i takstafregningen pr. patient.

KOMMUNIKATION

Der iværksættes kommunikationsindsats i forbindelse med etableringen af centeret.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

Etableringen af Center for elektiv ortopædkirurgi behandles ikke som en ændring til Hospitalsplan 2025 indebærende offentlig høring, da etableringen af centeret ikke ændrer på, at der fortsat vil være ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau på hospitalerne. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Thomas Pihl. 

JOURNALNUMMER

25032400

Bilag

Bilag 1: Center for Elektiv Ortopædkirurgi - Sundhedsudvalget d. 20. maj 2025

Bilag 2: Ændringsforslag fra Venstre til pkt. 7 – Etablering af Center for Elektiv Ortopædkirurgi

8. FORTROLIG - Forskningsbevilling til psykiatrien

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (3), F (1) og V (2), i alt 11.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet. 

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

9. 2. økonomirapport 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at afsætte 20 mio. kr. til ventelisteafvikling inden for somatik og praksisområdet. Puljen disponeres af Sundhedsudvalget til konkrete projekter og finansieres af regionens budgetreserve i 2025.
  2. at afsætte en pulje på 5 mio. kr. til pilotprojekter i 2025, der kan skabe øget tryghed for medarbejderne på de somatiske hospitaler, herunder f.eks. sikkerhedsassistenter, som der er iværksat et forsøg med på Hvidovre Hospital. Indsatsen finansieres af regionens budgetreserve. Initiativet skal ses i sammenhæng med efterfølgende politiske drøftelser om budgettet for 2026. 
  3. at afsætte 0,5 mio. kr. til pilotprojekt vedr. overgang fra engangs- til flergangsartikler og genbehandling. Indsatsen finansieres af råderummet i 2025. Projektet fortsætter i 2026 (1,5 mio. kr.) og 2027 (1,0 mio. kr.) og dette indarbejdes i budgetforslaget for 2026.
  4. at afsætte 3,4 mio. kr. i 2025 til fremrykning af nye sengepladser vedr. neurorehabilitering på Bodil Eskesen Centeret. Fremrykningen finansieres af regionens råderum i 2025. Merudgifterne ved fremrykningen udgør yderligere 5,6 mio. kr. i 2026, som indarbejdes i budgetforslaget for 2026.
  5. at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til brystkræftområdet på Herlev og Gentofte Hospital som følge af stigende antal borgere i målgruppen. Bevillingen finansieres af regionens budgetreserve i 2025 og indarbejdes i budgetforslaget for 2026.
  6. at afsætte 6,8 mio. kr. i 2025 til 2027 til lettere adgang til psykologhjælp. Puljen finansieres delvist af midler vedr. internetbaseret psykiatri afsat i budget 2024 (1,8 mio. kr. årligt i perioden) og delvist af regionens råderum (5 mio. kr.).
  7. at afsætte 3 mio. kr. til varig finansiering af merudgifter i forbindelse med partnerskabsaftale på Bornholms Hospital. Bevillingen finansieres af regionens råderum i 2025 og indarbejdes i budgetforslaget for 2026.
  8. at afsætte 20 mio. kr. til Nordsjællands Hospital mhp fremrykning af flytteudgifter i forbindelse med det nye hospitalsbyggeri. Midlerne finansieres af regionens råderum i 2025.
  9. at afsætte 50 mio. kr. vedr. flytning af audiologifunktionen fra Bispebjerg Hospital til Glostrup Hospital. Midlerne finansieres af regionens råderum i 2025.
  10. at afsætte 201 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld for at lette udgiftspresset i de kommende år. Indfrielsen frigiver ca. 91 mio. kr. i budgettet for 2026.
  11. at administrationen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at fremrykke (medicin)indkøb og/eller indfri leasinggæld for op til ca. 300 mio. kr. med henblik på at lette udgiftspresset i de kommende år. Bemyndigelsen forudsætter, at tiltagene kan afholdes inden for regionens samlede udgiftsramme i 2025.
  12. at 2. økonomirapport 2025, herunder bevillingsændringerne i kapitel 6, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionens samlede økonomi nyder fortsat godt af, at der i 2024 var mulighed for at lette udgiftspresset i indeværende år gennem fremrykkede medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld. Dermed har regionen et fornuftigt økonomisk grundlag til at håndtere udfordringerne i 2025.

Regionens hospitaler har gennemført en lang række projekter med henblik på at afvikle lange ventelister efter pandemi og sygeplejekonflikten. Dette var delvist finansieret af regeringens akutpulje i 2023 og 2024, men her i 2025 er midlerne faldet helt bort. Dette giver et økonomisk pres, som hospitalerne har fokus på at håndtere.

I denne økonomirapport lægges der op til at håndtere en række aktuelle udfordringer, men indstillingerne afspejler samtidig et langsigtet fokus på en sund økonomi - også i 2026 og frem.

Region Hovedstaden forventer tilførsel af midler vedr. bl.a. psykiatri og kræft-området, men den nærmere anvendelse af disse midler er endnu ikke fuldt afklaret.

Budgetrammen
2. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 101 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionen har derudover en resterende budgetreserve på 72 mio. kr., som er målrettet uventet og uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.

Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:
(minus = mindreforbrug i forhold til budgettet)

Tabellen viser et forventet mindreforbrug på 101 mio. kr. før nye politiske dispositioner.

De største afvigelser på driftsprognosen er:

Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.

 

Aktivitet

Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.

Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,2 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2025 er en mindreaktivitet på 1,0 mia. DRG kr. i forhold til budgettet, svarende til 3,8 procent.

Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.

 

Anbefaling til dispositioner

På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 22. maj 2025 foreslås følgende dispositioner:

 

Hospitaler og psykiatri

Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026. Generelt oplever hospitalerne et økonomisk pres ift. håndtering af høje udgifter til privat behandling og genindførelsen af 30 dages behandlingsgaranti pr. 1. januar 2025 efter, at den i en periode har været 60 dage.

Region Hovedstadens Psykiatri forventer budgetoverholdelse i 2025. De nuværende rekrutteringsudfordringer samt det generelle arbejde med at konkretisere de styrkede indsatser ventes at medføre, at ikke alle midler kan anvendes til formålet i 2025. Overskydende midler kan indgå i finansieringen af de store og aktuelt ukendte udgifter til bygningsmæssige tilpasninger m.v.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 12,0 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 2,6 mio. kr., et merforbrug på øvrig regional udvikling på 8,4 mio. kr. og et merforbrug vedr. letbanen på 1,0 mio. kr. Merforbruget vedrører tidsforskudte projekter finansieret af et tilsvarende mindreforbrug i tidligere år. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-56 mio. kr.).

 

Finansiering fra stat og kommuner

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.

Der foreligger endnu ikke måltal eller resultater for nærhedsfinansiering i 2025.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

 

Likviditet

Administrationen følger regionens likviditet tæt. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,9 mia. kr. efter 2. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,2 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.

 

Udgifts- og anlægsloft

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger ligger tilnærmelsesvis i balance. Der er dog ved 2. økonomirapport en mindre overskridelse på ca. 32,5 mio. kr. - denne styres på plads i efterfølgende økonomirapporter. Det forventede råderum består dels af det forventede mindreforbrug på 101 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner (excl. anden finansiering) svarende til i alt 153 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 49 mio. kr. fra drift og anlæg.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne foreløbig at ligge ca. 300 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af projekter herunder Mary Elisabeth Hospital. Den aktuelle prognose er udarbejdet på baggrund af aktuelle tal, men der ses tendenser til stigende aktivitet og øget forbrug, som kan øge udgiftsprognosen længere fremme.

Overskridelsen på anlægsområdet vil medføre en belastning af regionens kassebeholding og administrationen vil - frem mod endeligt regnskab - afsøge mulighederne for at kompensere overskridelsen helt eller delvist med tilbageholdenhed i forhold til regionens udgiftsloft.

 

Orientering vedr. leasing

Regionen har benyttet leasing i en årrække. Kommunekredit har stået for finansieringen gennem refinansiering på de finansielle markeder. Nationalbanken har i april meldt ud, at staten fremover forestår finansiering af Kommunekredits udlån. Årsagen er, at staten vil udnytte sin høje kreditvurdering til at skaffe billigere finansiering. Det medfører færre omkostninger på de variabelt forrentede lån, som regionens leasinggæld er knyttet op på. Alt andet lige forventer administrationen, at ændringen medfører en reduceret omkostning til leasingydelser på ca. 5 mio. kr. pr. år.
 

Orientering vedr. opretholdelse af behandlingskapacitet

I forbindelse med 1. økonomirapport 2025 afsatte regionsrådet en pulje på 20 mio. kr. til opretholdelse af behandlingskapacitet i Region Hovedstaden.

Administrationen har efterfølgende gennemført dialog med Rigshospitalet og Region Sjælland med henblik på at indgå aftale om konkrete patientgrupper:

På den baggrund er det aftalt, at Region Sjælland får en ekstraordinær rabat på 20 mio. kr. vedr. patienter fra de nævnte grupper. Region Sjælland forpligter sig til, at fastholde/udbygge henvisning af disse patienter til Region Hovedstaden.

Patientgrupperne er udvalgt ud fra hensyn til konkrete planer om reduktion af aktivitet og Rigshospitalets kapacitet.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 reserveres 20 mio. kr. (engangsbevilling) af regionens budgetreserve til efterfølgende udmøntning af sundhedsudvalget til konkrete ventelisteafvikling på hospitaler og evt. praksisområdet.

Godkendes indstillingens pkt. 2 reserveres 5 mio. kr. (engangsbevilling) til efterfølgende udmøntning i dialog med regionens hospitaler. Puljen finansieres af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes 0,5 mio. kr. (engangsbevilling) af regionens råderum i indeværende år til pilotprojektet. Projektudgifterne i 2026 og 2027 indgår i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes 3,4 mio. kr. (engangsbevilling) af regionens råderum til fremrykning af nye sengepladser. Merudgifterne i 2026 indarbejdes i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 5 tilføres Herlev og Gentofte en varig bevilling på 15 mio. kr. med virkning fra 1. januar 2025. Bevillingen finansieres af regionens budgetreserve i 2025 og den varige virkning indarbejdes i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 6 afsættes 6,8 mio. kr. (engangsbevilling) til indsatsen. De 1,8 mio. kr. finansieres via omlægning af budgetmidler afsat i budget 2024 og de resterende 5 mio. kr. finansieres af regionens råderum i 2025. Indsatsen afvikles 2025-2027.

Godkendes indstillingens pkt. 7 tilføres Bornholms Hospital en varig bevilling på 3 mio. kr. med virkning fra 1. januar 2025. Bevillingen finansieres af regionens råderum i 2025 og den varige virkning indarbejdes i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 8 tilføres Nordsjællands Hospital 20 mio. kr. (engangsbevilling). Bevillingen finansieres af regionens råderum i 2025 og letter udgiftspresset vedr. flytningen i 2026 og 2027.

Godkendes indstillingens pkt. 9 afsættes 50 mio. kr. (engangsbevilling) til flytningen af audiologifunktionen finansieret af regionens råderum i 2025.

Godkendes indstillingens pkt. 10 afsættes 201 mio. kr. (engangsbevilling) til indfrielse af leasinggæld i indeværende år. Indfrielse finansieres af regionens råderum, hvoraf 100 mio. kr. allerede blev reserveret i forbindelse med 1. økonomirapport 2025.

Godkendes indstillingens pkt. 11 gives administrationen bemyndigelse til evt. senere dispositioner jf. indstilling.

Godkendes indstillingens pkt. 12 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Følgende risici skal fremhæves:

Bortfald af særlige midler til ventelisteafvikling
Akutpuljen fra 2023 og 2024 er bortfaldet i 2025 og hospitalerne har øget fokus på at få mest behandling ud af en justeret budgetramme.
Administrationen følger ventelisterne tæt i forhold til at behandle flest mulige patienter inden for den samlede økonomiske ramme.

Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område jf. nærmere beskrivelse ovenfor.

Forhøjede ejendomsskatter
Nye foreløbige ejendomsvurderinger indikerer en væsentlig stigning i ejendomsskatter for Region Hovedstaden. Der foreligger endnu ikke endelige vurderinger og det er uklart, om staten vil kompensere regionerne for merudgiften.
Region Hovedstaden har hensat midler til efterbetaling vedr. tidligere år, men der er ikke afsat midler til eventuel merudgift i 2025.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 6.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2025.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2024 og 2025 i kapitel 6.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

25027605

Bilag

Bilag 1: 2. økonomirapport 2025

10. FORTROLIG - Langtidsvikariater i psykiatrien

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

11. Navne til de kommende sundhedsråd i Region Østdanmark

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

De nye sundhedsråd skal skabe rammerne for et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner om at udvikle et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. I den kommende Region Østdanmark bliver det vigtigt at sikre, at sundhedsrådene er stærkt forankrede i kommuner og regionen, og at der etableres en solid identitet, der peger mod et nyt fælles tredje på tværs af regionen og kommunerne i de enkelte sundhedsråd. Et første skridt i denne proces er at kigge på navngivningen af sundhedsrådene. Både kommuner og regioner har mulighed for at gøre indsigelse over for navnene til de kommende sundhedsråd. Region Hovedstaden har frist herfor den 3. juni 2025. 

Region Hovedstadens forretningsudvalg besluttede den 1. april at gøre brug af indsigelsesmuligheden fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Administrationen har på baggrund af forretningsudvalgets drøftelser i april gennemført en proces i samarbejde med de politiske sundhedsklynger og hospitaler med henblik på at finde alternative navne til de sundhedsråd, der ligger i Region Hovedstadens geografi. Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for de alternative navneforslag, som det foreslås, at forretningsudvalget sender videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

I forbindelse med indsendelse af alternative navne til de kommende sundhedsråd gøres ministeriet samtidig opmærksom på, at Region Hovedstaden har et ønske om, at Københavns Kommune bliver forpligtet til at deltage med en politisk repræsentant som observatør i Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest (eksisterende navn). Desuden ønsker regionen, at Amager og Hvidovre Hospital får mulighed for at deltage som observatør på møder i Sundhedsråd Hovedstaden (eksisterende navn). Endelig gøres ministeriet opmærksom på, at regionen sideløbende vil arbejde med en model for forpligtende samarbejde og koordinering mellem sundhedsrådene, så der sikres ensartet serviceniveau og patientsikkerhed for borgerne på tværs af regionens hospitaler og kommuner. 

SAGSFREMSTILLING

Regeringen og aftalepartierne bag sundhedsreformen er enige om foreløbige navne for de 17 sundhedsråd. Der er dog givet mulighed for at indgive indsigelser til de foreslåede navne og geografisk inddeling af sundhedsrådene til opmand Per Okkels. Region Hovedstadens forretningsudvalg ønsker at gøre brug af denne indsigelse og få input til den endelige politiske beslutning fra kommunerne via de politiske sundhedsklynger i Region Hovedstaden. Det er opmand Per Okkels, der efter indsigelsesfristen, udarbejder et vejledende oplæg til Indenrigs- og Sundhedsministeren, som træffer endelig afgørelse om navngivningen. 

Administrationen har henover foråret gennemført drøftelser i de politiske sundhedsklynger om alternative navneforslag til sundhedsrådene. Drøftelserne er foregået ved, at hver politisk sundhedsklynge er blevet forelagt alternative navneforslag til det sundhedsråd, som de i den nye region kommer til at høre til, med det formål at komme med input til navn. På baggrund af drøftelserne har hver klynge indsendt deres input og ønske til et alternativt navn til 'deres' sundhedsråd mhp. endelig stillingtagen i forretningsudvalget.  Administrationen har ligeledes gennemført en skriftlig høring hos hospitalsdirektionerne med samme formål - nemlig at komme med input til alternative navneforslag til hospitalets kommende sundhedsråd. Politisk sundhedsklynge Syd og sundhedsklynge Nord har gennemført en skriftlig proces, idet klyngen ikke har haft et møde i kalenderen, som har passet til fristen til forretningsudvalgets mødet og fristen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Drøftelserne i både de politiske sundhedsklynger og hospitaler har taget udgangspunkt en fastsat ramme, der skulle sikre en vis form for ensartethed mellem sundhedsrådenes navne i Region Hovedstadens og Region Sjællands geografi, jf. nedenfor. 

Ramme for navneforslag

  1. Navnet skal kunne bidrage til at skabe en identitet og ejerskab på tværs af kommuner og region i det enkelte sundhedsråd.
  2. Navnet skal, så vidt det er muligt, tage udgangspunkt i geografiske områder og stednavne.
  3. Navnet skal, så vidt muligt, løsrive sig fra eksisterende navne, som retter sig mod den ’gamle struktur’ og organisering.

Navneforslag 

På baggrund af drøftelserne i de politiske sundhedsklynger og via høring af hospitalerne indstiller administrationen til forretningsudvalget at træffe beslutning om, hvilke navne for de kommende sundhedsråd, i Region Hovedstadens geografi, som skal sendes videre til opmand Per Okkels mhp. endelig stillingtagen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Nedenfor ses de indkomne forslag til alternative navne fra de politiske sundhedsklynger og hospitaler. Det bemærkes, at de indkomne navne fra sundhedsklyngerne, så vidt administrationen er orienteret, beror på en enighed i sundhedsklyngen. Det bemærkes desuden, at det blev aftalt, at repræsentanter fra Bornholm skulle inviteres med til drøftelsen i sundhedsklynge Byen. Dette fordi Bornholm fremover vil høre til det sundhedsråd, der spejler sundhedsklynge Byen. Bornholms borgmester deltog ikke ved drøftelsen i sundhedsklynge Byen, idet der var afklaring med, at Bornholm ikke blev repræsenteret i navnet - såfremt beslutningen endte der. 

Forretningsudvalget kan vælge at gå videre med nedenstående navne, men har også mulighed for at bruge nedenstående forslag som udgangspunkt for en fælles drøftelse af evt. andre navne. Der lægges op til, at forretningsudvalget ifm. beslutningen, så vidt muligt, fastholder intentionen om ensartethed i navnene mellem sundhedsrådene og således tager udgangspunkt i ovenstående ramme, i den udstrækning at det giver mening. Det vil også sikre, at navnene ikke adskiller sig for meget fra navnene i Region Sjællands geografi, idet Region Sjælland ikke har gennemført en lignende proces. 

Eksisterende navn til sundhedsrådetForslag til nyt navn til sundhedsrådet
Sundhedsråd HovedstadenSundhedsråd Hovedstaden
Sundhedsråd Hovedstaden Syd og VestSundhedsråd Amager og Vestegnen*
Sundhedsråd Hovedstaden NordSundhedsråd Københavns Omegn Nord
Sundhedsråd NordsjællandSundhedsråd Nordsjælland

*Navnet er anbefalet af 10 ud af 12 medlemmer af sundhedsklyngen

Videre proces

Umiddelbart efter forretningsudvalgets møde vil reformsekretariatet bringe den samlede liste over navne til de kommende sundhedsråd i Region Hovedstadens geografi videre til opmand Per Okkels og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeren vil derefter træffe endelig afgørelse mhp. lovproces i efteråret 2025. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil de i sagen foreslåede navne til sundhedsrådene i Region Hovedstadens geografi blive sendt til opmand Per Okkels og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der derefter træffer endelig beslutning om navnene til de 17 sundhedsråd i Danmarks fire regioner. 

KOMMUNIKATION

Der udsendes kort pressemeddelelse efter forretningsudvlagets møde. KKR-sekretariatet orienterer derudover kommunerne direkte. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Malene Jacobsen

JOURNALNUMMER

25024876

12. Fælles valgkommunikation til RV25

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ligesom ved tidligere regionalvalg planlægger administrationen en kommunikationskampagne frem mod valget den 18. november 2025. Kampagnen supplerer den landsdækkende valgkampagne, som Danske Regioner er tovholder for. Grundet særlig situation med dannelse af Region Østdanmark er det vigtigt, at borgerne er opmærksomme på regionalvalg til den nye samlede region, og derfor skal der gøres en ekstra indsats. Kampagnen skal skabe synlighed om Region Østdanmark og medvirke til at få så høj en stemmeprocent som muligt. 

SAGSFREMSTILLING

Danske Regioners kampagne

Der er regionalvalg den 18. november 2025. Danske Regioner er tovholder ligesom ved tidligere valg på en landsdækkende kampagne, der udgør en paraply for regionale kampagner.

Danske Regioners målsætninger:

Danske Regioner samarbejder med KL, og begge bruger ”Stem med” logoet i deres kampagner ligesom ved sidste valg. Samme logo går igen i den understøttende østdanske kampagne.

Valgkampagne for Østdanmark

Efter vedtagelsen af regeringens aftale om sundhedsreform 2024 vil det for vælgerne i Østdanmark være en ny situation at skulle stemme til et regionsråd, der dækker hele Sjælland og øerne. Derfor vil der være en fælles valgkampagne, så borgerne i Sjælland og Hovedstaden vil få en ensartet kommunikation i et samarbejde mellem kommunikationsafdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Kampagnen afvikles i to trin:


Forbrænderkampagnen om Region Østdanmark har fokus på at mindske tvivl i valgsituationen og udarbejdes i tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Forbrænderkampagnen forklarer sammenlægningen af de to regioner og med budskaber fra en fælles østdansk fortælling, der besluttes politisk i de to regionsråd efter sommerferien, således at en forbrænderkampagne kan igangsættes i september.

Valgkampagnegruppen på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland vil trække på et eksternt bureau med henblik på at sammensætte en forbrænderkampagne, der skal fange borgernes interesse for at deltage i valghandlingen. Der skal udvikles et kreativt koncept og sammensættes en medieplan, der matcher borgerprofilerne i begge regioner.

Forbrænderkampagnen skal bane vej for en intensiv stemmekampagne, så vi får flest mulige i stemmeboksen og sikre, at borgerne føler sig godt klædt på til at stemme. Den samlede østdanske kampagne lægger sig tæt op ad den nationale kampagne, således at der opnås synergieffekt og større volumen med fokus på valget.

Kommunikationen har alle stemmeberettigede som målgruppe.

Lovpligtig annoncering af regionalvalget
I henhold til valgloven vil det blive oplyst på hjemmeside med antal kandidater, antal stillere, frister for indlevering af kandidatlister, samt dag og tid for afstemningen.

KONSEKVENSER

Administrationen udvikler kampagnekommunikation med 2 mio. kr. til aktiviteter målrettet alle vælgere, med henblik på at få borgerne til at stemme og øge kendskabet til Region Østdanmark.

ØKONOMI

Der er med budget 2026 i Region Hovedstaden afsat et samlet budget til afvikling af regionalvalget, hvorunder kommunikationsmidlerne hører. Øvrige budget går bl.a. til tryk af stemmesedler.

Budget til valgkommunikation udgør 2 mio., hvoraf 1,8 mio. er indeholdt i det vedtagne budget 2026. 200.000 tilføres fra Center for Politik og Kommunikations budget pga. ekstraordinær kommunikation ift. dannelse af Østdanmark.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

I Region Sjælland forelægges sagen forretningsudvalget den 16. juni og regionsrådet den 24. juni.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

 Marie Kruse/Charlotte Skaaning-Larsen 

JOURNALNUMMER

24079725

13. Godkendelse af forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd i overgangsåret 2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende forslag til mødeplan for det videreførte forretningsudvalg og regionsråd i overgangsåret 2026 (bilag 1),
  2. at godkende forslag til mødeplan for det forberedende forretningsudvalg og regionsråd i overgangsåret 2026 (bilag 1),
  3. at godkende de overordnede principper for mødeplanlægningen, som fremgår af sagen.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der fremlægges forslag til mødeplan for de to eksisterende regionsråd og forretningsudvalg og for det forberedende regionsråd og forretningsudvalg for 2026 parallelt i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Mødeplanen er udarbejdet på baggrund af principper, som er drøftet på koncerndirektionsmøde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, og som forelægges de to regioners forretningsudvalg og regionsråd. 

Hertil ønskes en drøftelse af tilrettelæggelse af de stående udvalgs møder i overgangsåret 2026 med henblik på tilkendegivelser fra forretningsudvalget og regionsrådet, inden de stående udvalg tilrettelægger deres mødeplan, som de stående udvalg selv godkender.

For så vidt angår mødeplanlægning i forberedende forretningsudvalg og regionsråd samt sundhedsråd godkendes planen endeligt i de pågældende organer i forbindelse med deres første møder.

SAGSFREMSTILLING

Forslag til mødeplan for 2026 udarbejdes af de to regioner i fællesskab og godkendes af de respektive regionsråd inden sommerferien. Der er mange udvalg, der skal planlægges møder for, og der er forskellige hensyn, som skal forsøges imødekommet. Foruden de formelle møder skal der også være plads til onboardning af det nye regionsråd og budgetproces. Nedenfor oplistes de principper, som der arbejdes ud fra, og som koncerndirektionerne i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland har taget til efterretning. Principperne er tiltrådt af forretningsudvalget i Region Sjælland den 13. maj 2025:

Principper
1. De to eksisterende regionsrådsmøder og forretningsudvalgsmøder forsøges lagt i samme uger for at skabe mest mulig plads til de nye møder (forberedende råd og udvalg). Møderne afholdes tirsdage i henholdsvis Hillerød og Sorø
2. Det forberedende Forretningsudvalg har fysiske møder i Sorø, som afholdes tirsdage forskudt af møder under punkt 1
3. Det forberedende Regionsråd har fysiske møder i Sorø, som afholdes tirsdage forskudt af møder under punkt 1 og 2
4. De forberedende Sundhedsråd har fysiske møder på forskellige matrikler. Møderne afholdes som udgangspunkt ikke på faste dage, men forsøges afholdt inden for samme uge
5. Der planlægges ikke møder i de forberedende råd/udvalg samme dag som i de eksisterende mødefora
6. Danske Regioner har udsendt deres mødeplan for 2026, og der lægges typisk møder torsdag og fredage
7. De fleste kommuner har onsdage som deres mødedag for kommunalbestyrelserne
8. Virtuelle møder kan komme på tale.

Mødeplan

Vedlagte forslag til mødeplan i overgangsåret 2026 (Bilag 1) er tilrettelagt efter ovenstående principper.

Mødetidspunkterne for henholdsvis forretningsudvalg og regionsråd er forskellige i de to regioner. I dag er det for Region Hovedstadens forretningsudvalg kl. 10-14 og regionsråd kl. 17-20. For Region Sjælland er tidspunkterne for forretningsudvalget kl. 9.30-14 og regionsråd kl. 16-20. De forberedende forretningsudvalg og regionsråd må godkende endelige tidspunkt på deres første møde.

Mødeplan for de forberedende sundhedsråd og de videreførte stående udvalg skal forberedes nærmere i efteråret 2025, således at mødeplanen for det enkelte udvalg kan besluttes endeligt i det enkelte udvalg. 

Der er i vedlagte mødeplan angivet forslag til hvilke dage, der kunne afholdes møder i forberende sundhedsråd og videreførte stående udvalg. Dette godkendes dog først endelig i de enkelte udvalg, men er angivet af hensyn til den overordnede planlægningsopgave. 

Drøftelse af de stående udvalgs møder

De stående udvalg planlægger og beslutter selv mødeplan, men idet overgangsåret har særlige vilkår lægges hermed op til en forhåndsdrøftelse af principper for planlægningen.

I overgangsåret 2026 videreføres de stående udvalg, således disse kan varetage driftsopgaver parallelt med, at de forberedende politiske organer behandler sager vedrørende dannelse af Region Østdanmark. Sameksistensen af både videreførte fora og forberedende fora betyder, at overgangsåret risikerer at blive meget intensivt i forhold til møder. Det må samtidig forventes, at i takt med at fusionen nærmer sig, vil driftssager i de videreførte organer mindskes og forberedelsessager i de nye politiske organer højnes. Der må på den baggrund forventes at være et faldende behov for mødeaktivitet i de videreførte organer. Derfor lægger administrationen op til, at forretningsudvalget og regionsrådet beder de stående udvalg tilrettelægge en mødeplan ud fra følgende principper:

1) Mødekadencen sættes i udgangspunktet ned til hver anden måned i første halvdel af 2026

2) Mødeadencen i efteråret 2026 sænkes yderligere, hvis det viser sig muligt, for de sager, der forventes behandlet.

3) Mødernes varighed kan afkortes 

4) Møderne kan tilrettelægges som rene virtuelle møder af hensyn til at mindske transporttid (dog ikke hybridmøder)

5) Der kan arbejdes med skriftlig høring og orientering 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen godkendes forslag til mødeplan for henholdsvis eksisterende forretningsudvalg og regionsråd samt forberedende forretningsudvalg og regionsråd. Hertil arbejdes videre med tilrettelæggelse af møder i sundhedsråd og videreførte stående udvalg på grundlag af principperne, som er fremlagt i sagen.

KOMMUNIKATION

Forslag til mødeplanen offentliggøres på de to regioners hjemmesider og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni i Region Hovedstaden.

I Region Sjælland forelægges tilsvarende sag.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

25039139

Bilag

Bilag 1: Tentativ MØDEPLAN 2026 for FU og RR med forslag til mødedage i sundhedsråd og eksitrerende stående udvalg

14. Ansøgninger om nye gymnasiale uddannelsessteder 2026

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at ansøgning om stx fra HF-Centret Efterslægten indstilles til godkendelse af børne- og undervisningsministeren, såfremt det efter elevfordelingen 2025 viser sig, at ansøgere til stx med bopæl i Centrum stadig i betydeligt omfang tildeles plads på stx langt fra deres bopæl.
  2. at godkende, at ansøgningen om hhx på Bispetorvet i København K fra Niels Brock indstilles til godkendelse af børne- og undervisningsministeren af hensyn til tildelingen af hhx-plads i Centrum til ansøgere bosiddende i Centrum.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 12.
Imod stemte: 0. 
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt 1 var dermed anbefalet. 

Formanden satte herefter indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: A (4), B (1), C (2) og V (2) i alt 9.
Imod stemte: F (1) og Ø (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunkt var dermed anbefalet. 

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. maj 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.

Forpersonen satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: C (3), Finn Rudaizky (ufp) og Erdogan Mert (Ø), i alt 5.
Imod stemte: A (2), F (1) og Marianne Frederik (Ø), i alt 4.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt: 10.
Indstillingspunkt 2 var dermed anbefalet.

Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2026/27. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye udbud i regionen. Et af vurderingskriterierne er sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud, som har sammenhæng med søgningen i området (link til vurderingskriterierne). Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye gymnasiale udbud.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har modtaget to ansøgninger om nye gymnasiale udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. 

Administrationen anbefaler, at ansøgningen om stx fra HF-Centret Efterslægten godkendes, såfremt der ved elevfordelingen 2025 viser sig fortsat at være mange ansøgere fra Centrum, som får plads langt fra deres bopæl. 

Administrationen anbefaler, at Niels Brocks ansøgning om hhx på Bispetorvet godkendes for at sikre kapacitet til ansøgere fra Centrum (kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør). Administrationen vurderer dog, at et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet vil medføre, at kapaciteten på hhx-gymnasierne i Centrum skal fastlægges stramt, således at det sikres, at der også er et attraktivt hhx-tilbud uden for Centrum, herunder at de øvrige hhx-gymnasier ikke undermineres.

Af bilag 1 fremgår oplysninger om kapacitet og søgning, resultat af elevfordelingen 2023 og 2024, befolkningsudviklingen samt placering af de to nye uddannelsessteder og den øvrige uddannelsesdækning på stx og hhx, som indgår i administrationens vurdering.

Gymnasiesamarbejdernes drøftelse af ansøgningerne

Gymnasiesamarbejderne har til opgave (bilag 19) at rådgive regionsrådet og  understøtte regionsrådets koordinering på det gymnasiale område, herunder at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser, studieretninger og valgfag. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold. Gymnasiesamarbejdernes geografiske afgrænsning omfatter alle institutioner og afdelinger, der ligger i en passende geografisk afstand, herunder også til de uddannelsessøgendes bopæl.

Regionrådet har formandskabet og stiller sekretariat til rådighed.

På møder den 22. april 2025, 30. april 2025 og 2. maj 2025 har der alt overvejende manglet opbakning fra institutionerne til de to ansøgninger.

HF-Center Efterslægten søgte sidste år om at udbyde stx. Regionsrådet anbefalede ansøgningen overfor ministeren, men Børne- og Undervisningsministeriet gav afslag. Derfor har HF-Centret Efterslægten fremsendt en ny ansøgning. Efterslægten lægger i sin ansøgning (bilag 2 og 3) vægt på, at der i skolens lokalområde ved Utterslev Mose mangler et offentligt stx-gymnasium. Ansøgere, som bor i området, har for langt til en række stx-gymnasier til at kunne få plads, da de optagede ansøgere ofte bor inden for kort afstand til gymnasierne. Derfor tildeles en del ansøgere i Nordvest og Brønshøj oftest plads på gymnasier uden for deres lokale område. Efterslægten anfører, at det eksisterende hf-udbud og et nyt stx-udbud vil være til gavn for eleverne, idet det vil være nemt at skifte mellem de to uddannelser, og at dét udviklingsarbejde omkring den kommende epx, som Efterslægten deltager i, understreger et stærkt, etableret og attraktivt skoleliv for eleverne på både den nuværende og kommende uddannelser. I ansøgningen beskrives forventningerne til et attraktivt gymnasium i fremtiden, såfremt stx og senere epx placeres på Efterslægten. Desuden fremhæves et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Københavns Erhvervs Akademi og Copenhagen Business Academy. Alle disse uddannelsesinstitutioner udbyder korte og mellemlange videregående uddannelser. Bilag til ansøgningen fremgår af sagens bilag 4-6.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2026/27 er på 3-4 stx-klasser pr. årgang, samt 7-8 klasser på hf. Fra 2030 bliver hf-uddannelsen nedlagt, og skolen forventer at udbyde 7-8 epx-klasser i stedet. Det er ikke fastlagt, hvor epx-uddannelsen skal placeres endnu.

Høring af de stedlige interessenter

Ansøgningen om stx fra HF-Centret Efterslægten har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i gymnasiesamarbejderne Centrum, Nord og Vest. Høringssvarene fremgår af bilag 7-11. Generelt er der ikke opbakning fra rektorerne til ansøgningen om stx på HF-Centret Efterslægten, omend nogle få rektorer ikke taler imod ansøgningen. 

Hverken TEC, Brøndby Gymnasium eller Niels Brock har indsigelser imod ansøgningen om stx på HF-Centret Efterslægten. NEXT Uddannelse København er enige i, at unge bosat i det centrale København og Frederiksberg skal have mulighed for at vælge et lokalt gymnasium. NEXT bakker op om stx-ansøgningen fra HF-Centret Efterslægten under forudsætning af, at der vurderes at mangle stx-kapacitet i området. Rektorer fra gymnasiesamarbejde Nord samt Nørre Gymnasium ser ikke grund til at udvide stx-kapaciteten, fordi det kan medføre, at omkringliggende gymnasier ikke kan få udnyttet den eksisterende kapacitet, særligt i fremtiden hvor skærpede adgangskrav kan medføre nedgang i antallet af ansøgere. Det er usikkert, hvor stor den generelle nedgang i antallet af ansøgere fra 2030 bliver, men et udbud af stx på HF-Centret Efterslægten forventes at påvirke Herlev Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Borupgaard Gymnasium og Nørre Gymnasium.

Administrationens vurdering 

Administrationen vurderer, at det er vanskeligt at forudse, hvordan ansøgertallet til stx påvirkes i fremtiden. Et karakterkrav, der hæves fra 5 til 6 vil medføre færre ansøgere, men det har i en årrække været kendt, at særligt stx-ansøgere med bopæl i København og på Frederiksberg ikke havde mulighed for at få tildelt plads på stx i Centrum, og i stedet fik plads på gymnasier relativt langt fra deres bopæl.

På stx er der fra 2025 godkendt et stx-udbud på NEXT Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg C. Administrationen kan endnu ikke vurdere betydningen af dette stx-udbud i forhold til at tildele pladser i nærheden af bopælen for ansøgere, der bor i Centrum. Resultatet af elevfordelingen først offentliggøres efter behandlingen af ansøgningerne af de to nye uddannelsessteder. Administrationen vurderer derfor, at regionsrådet indstiller til godkendelse hos ministeren, men opfordrer samtidig ministeren til at tage resultatet af årets elevfordeling i betragtning. Således bør stx-kapaciten i Centrum kun udvides, hvis der fortsat er udfordringer for ansøgere bosiddende i området omkring HF-Centret Efterslægten i forhold til at opnå stx-plads i nærheden af, hvor de bor.

Niels Brock har sendt en ansøgning om et nyt hhx-gymnasium i tillæg til de fire hhx-gymnasier, institutionen har i København K og Frederiksberg C. Det fremgår af ansøgningen fra Niels Brock (bilag 12), at placeringen af det nye gymnasium på Bispetorvet sker af hensyn til de eksisterende, gode faciliteter samt nærheden til to andre hhx-gymnasier på Niels Brock (Det Internationale Gymnasium og Handelsgymnasiet Nørre Voldgade). Ansøgningen om et nyt hhx-udbud sker blandt andet af hensyn til de ansøgere, som bor i yderkanten af Centrum (Amager, herunder Dragør), og som i dag ikke har mulighed for at få plads på hhx i Centrum, fordi søgningen er for stor i forhold til kapaciteten på de fire hhx-gymnasier i København/på Frederiksberg. Det fremgår ligeledes, at søgningen til hhx i Region Hovedstaden har været stigende, mens søgningen til de merkantile erhvervsuddannelser har været faldende. Slutteligt fremgår det, at Niels Brock forventer at søge om regionsrådets godkendelse af en særlig profil til det nye gymnasium, når der er ansøgningsfrist hertil efter sommerferien.

Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2026/27 er på 6 hhx-klasser pr. årgang, svarende til ca. 174 elever. 

Høring af de stedlige interessenter

Ansøgningen om hhx Niels Brock på Bispetorvet har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i gymnasiesamarbejderne Centrum, Nord, Vest og Nordsjælland, idet Niels Brocks fire hhx-gymnasier tiltrækker ansøgere fra hele regionen. Høringssvarene fremgår af bilag 13-18. Generelt er der ikke opbakning fra rektorerne til ansøgningen om stx på Bispetorvet (Niels Brock), omend nogle få rektorer ikke taler imod ansøgningen. 

TEC har ingen bemærkninger til ansøgningen. NEXT Uddannelse København, som har hhx-uddannelser i Hvidovre, Albertslund og Ballerup, er enige i, at unge skal have adgang til relevante og lokale gymnasiale uddannelser tæt på deres bopæl, og at dette også gælder unge på Amager, i Dragør og Tårnby. NEXT finder dog, at det ville være en fordel at placere et nyt hhx-udbud på Amager for at tilgodese adgangen til et lokalt hhx-gymnasium i området. NEXT stiller sig dog ikke i vejen for endnu et Niels Brock hhx-udbud i det centrale København/Frederiksberg, hvis der vurderes at være behov for kapacitet her. 

Stx- og hf-rektorer i gymnasiesamarbejde Vest skriver i deres høringssvar, at de ikke støtter ansøgningen om et femte hhx-gymnasium på Niels Brock. Problematikken for ansøgere fra Dragør forventes ikke løst med et hhx-tilbud på Bispetorvet, hvilket understreges af ønsket om, at skolen får særlig profil og derfor kan optage ansøgere uden hensyntagen til afstand til skolen. Desuden fremgår det, at et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet kan fjerne eksistensgrundlaget for de øvrige hhx-gymnasier i regionen, og der opfordres til at tænke mere langsigtet af hensyn til den uddannelsespolitiske situation, hvor ændrede karakterkrav og epx-uddannelsen vil ændre uddannelseslandskabet for ungdomsuddannelserne. Rektorerne i gymnasiesamarbejde Nord og Nørre Gymnasium udtrykker enslydende forbehold og støtter ikke et nyt hhx-tilbud på Bispetorvet. Gefion Gymnasium støtter op om høringssvaret fra rektorerne i gymnasiesamarbejde Nord og Nørre Gymnasium.

U/NORD, som har hhx-uddannelser i Lyngby, Hillerød og Frederikssund bemærker, at en udvidelse af hhx-kapaciteten i Centrum kan få store konsekvenser for "oplandsskolerne" i regionen. Udfordringerne for ansøgere fra Amager og Dragør ændrer ikke ved, at hhx-gymnasierne syd, vest og nord for København sikrer den regionale uddannelsesdækning i regionen. En udvidelse af den centrale kapacitet vil forstærke skævvridningen i søgemønsteret og kan medføre en udhuling af elevgrundlaget på omkringliggende skoler, herunder ikke mindst Lyngby Handelsgymnasium. U/NORD opfordrer til, at Region Hovedstaden balancerer ønsket om at imødekomme en høj efterspørgsel med behovet for en bred uddannelsesdækning, hvor oplandsskolerne spiller en vigtig rolle.

Administrationens vurdering 

Ligesom på stx, er det på hhx vanskeligtat forudse, hvordan ansøgertallet påvirkes i fremtiden.På hhx har situationen i flere år været, at søgningen er steget, og at denne overskrider kapaciteten. Hhx-gymnasierne i Centrum modtager ansøgere, som bor tættere på andre gymnasier i hovedstadsområdet, og der optages både ansøgere efter transporttidskriteriet og efter særordninger (særlig profil, eliteidræt, Team Danmark). Det medfører, at der er ansøgere, der bor i Centrum (særligt på Amager), som i både 2023 og 2024 har fået tildelt plads længere væk end 45 minutters transporttid. Såfremt kapaciteten er større, kan der sikres plads til ansøgere, der har et af hhx-gymnasierne i Centrum som deres nærmeste uddannelsestilbud. Dog bemærker administrationen, at regionsrådet også i fremtiden har ansvaret for, at der er et bredt og varieret uddannelsestilbud i regionen, og at det derfor kan blive nødvendigt at fastsætte kapaciteten på hhx-gymnasierne i København og på Frederiksberg således, at der også i fremtiden er et godt elevgrundlag på de øvrige hhx-gymnasier, så det regionale ansvar for at sikre uddannelsesdækningen i den øvrige geografi fortsat imødekommes. Administrationen vurderer dog, at der er behov for at udvide hhx-kapaciteten, så ansøgere med bopæl på Amager også har mulighed for at få plads på hhx. Såfremt søgningen falder, kan regionsrådet nedjustere kapaciteten på hhx i Centrum, så der også er elevgrundlag på de andre hhx-gymnasier i Region Hovedstaden.

Kapacitet bliver fremadrettet regionsrådets opgave

Fra skoleåret 2026/27 har regionsrådet ansvar for at fastlægge kapaciteten på de gymnasiale ungdomsuddannelser, herunder stx og hhx. Herved får regionsrådet mulighed for at fastlægge en kapacitet på alle gymnasiale udbud, herunder eventuelle nye udbud på HF-Centret Efterslægten og Niels Brock, Bispetorvet, således at de omkringliggende uddannelsestilbud ikke undermineres. Særligt på hhx vurderes det vigtigt, at der fortsat kan sikres en balance mellem at sikre plads på hhx i Centrum for ansøgere fra Amager, samtidig med at der sikres et attraktivt hhx-tilbud på hhx-gymnasier syd, vest og nord for gymnasiesamarbejde Centrum. Dette kan gøres ved at fastsætte en kapacitet, der er lidt lavere end søgningen, som efter ansøgningstidspunktet kan hæves for ansøgere fra Amager.

Administrationen har ikke modtaget ansøgning om hhx placeret på Amager, ligesom ingen uddannelsesinstitutioner har vist interesse for at fremsende sådan en ansøgning. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om ansøgningerne. 

RISIKOVURDERING

Såfremt kapaciteten på stx og hhx ikke kan tilpasses, så den er tilstrækkelig, vil fordelingen af ansøgere blive vanskeliggjort, og reglerne for elevfordeling kan ikke sikres overholdt. For de ansøgere med bopæl i Centrum, som ikke kan få plads i Centrum, vil det medføre, at de vil få tildelt en plads på den ønskede uddannelse op mod 45 minutter fra deres bopæl på en skole, de ikke selv har søgt. Såfremt der heller ikke kan tilvejebringes kapacitet på den nødvendige uddannelse inden for 45 minutter, kan ansøgere tildeles plads længere væk.

Hvis kapaciteten på stx eller hhx derimod hæves for meget, vil nogle af de gymnasier, der sædvanligvis modtager de ansøgere , der ikke kan få plads i Centrum, få et mindre elevgrundlag. Disse ansøgere kan både være bosiddende i Centrum og i andre dele af Region Hovedstaden. Dette vil påvirke de påvirkede skoler økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

25019242

Bilag

Bilag 1: Baggrundsnotat - kapacitet, søgning og befolkning i Centrum

Bilag 2: Ansøgning om STX på Efterslægten fra 2026-27

Bilag 3: Bilag ansøgning om STX-udbud marts 2024 - Nørrebro og Nordvest skal have et offentligt gymnasium

Bilag 4: Bilag 1 Støtteerklæring fra SDU

Bilag 5: Bilag 2 Støtteerklæring fra KP

Bilag 6: Bilag 3 Usikker fremtid for særlig gruppe gymnasieelever

Bilag 7: Høringssvar - GS Nord og Nørre G - stx på Efterslægten

Bilag 8: Høringssvar - NEXT - vedr. stx på Efterslægten

Bilag 9: Høringssvar - TEC vedr. stx på Efterslægten

Bilag 10: Høringssvar - Niels Brock vedr. stx på Efterslægten

Bilag 11: Høringssvar - Brøndby Gymnasium vedr stx på Efterslægten

Bilag 12: Ansøgning om hhx fra Niels Brock

Bilag 13: Høringssvar - NEXT vedr hhx på Niels Brock

Bilag 14: Høringssvar - UNORD vedr. hhx på Niels Brock

Bilag 15: Høringssvar - GS Nord og Nørre G vedr. hhx på Niels Brock

Bilag 16: Høringssvar - Gefion Gymnasium vedr. Niels Brock hhx

Bilag 17: Høringssvar - rektorer i gymnasiesamarbejde Vest - hhx på Niels Brock

Bilag 18: Høringssvar - TEC vedr. hhx på Niels Brock

Bilag 19: Faktaark - gymnasiesamarbejder i Region Hovedstaden

15. Høringssvar til revision af Fingerplanen

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

1. Det tilføjes til høringssvaret, at regionen ikke ønsker at opretholde arealreservationen til infrastruktur i Ring 5 Syd.
2. At den i Udvalget for Trafik og regional udvikling tilføjede kommentar om roadpricing/kørselsafgifter udgår af høringssvaret.

Formanden satte ændringsforslagets punkt 1 til afstemning:
For stemte: C (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: A (4), i alt 4.
Undlod at stemme: B (1), i alt 1.
I alt 12.
Ændringsforslagets punkt 1 var dermed anbefalet.

Formanden satte ændringsforslagets punkt 2 til afstemning:
For stemte: C (2) og V (2), i alt 4. 
Imod stemte: A (4), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0, i alt 0.
I alt 12.
Ændringsforslagets punkt 2 var herefter bortfaldet. 

Sagens oprindelige indstilling blev anbefalet. 

Radikale Venstre og Venstre forbeholder sig deres stillingtagen til regionsrådets behandling af sagen

Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. maj 2025: 
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at tilføje høringssvaret, at regionen gerne ser, at der arbejdes for at styrke det kollektive trafiktilbud i Fingerplanens fingre ved at udbygge S-togs tunnelen:

Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti var dermed anbefalet.

Radikale Venstre stillede ændringsforslag om en tilføjelse, hvor det skal fremgå af høringssvaret, at der er lavet en analyse mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR, hvis konklusion bl.a. peger på, at en af løsningerne på trængsel er indførelse af roadpricing.
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), i alt 3.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var dermed anbefalet.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at tilføje følgende formuleringen i høringssvaret: "Regionen ønsker ikke at opretholde arealreservationen til infrastruktur i ’Ring 5"
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (1), F (1) og Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: A (2), C (3) og O (1), i alt 6.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var dermed bortfaldet.

Udvalget blev enige om at stille ændringsforslaget om at tilføje følgende formuleringen i høringssvaret: "Regionen ønsker ikke at opretholde arealreservationen til infrastruktur i Ring 5 Nord"
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra udvalget var dermed anbefalet.
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at indarbejde de anbefalede tilføjelser i høringssvaret frem mod behandlingen i forretningsudvalget.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ministeren for byer og landdistrikter igangsatte den 10. marts 2025 en revision af Fingerplan 2019, hvor det er muligt at melde forslag og ideer ind til revision af Fingerplanen. På den baggrund har administrationen udarbejdet et høringssvar med fokus på planlægning af infrastruktur i Fingerplanen (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Fingerplanen regulerer den fysiske planlægning i Hovedstadsområdet og skal være med til sikre, at udviklingen af arealanvendelsen balancerer de mange forskellige hensyn til gavn for hele hovedstadsområdet. Fingerplanen har sat rammen for byudvikling i hovedstadskommunerne siden 1947. Fingerplanen har gennem årene sikret, at væksten koncentreres i byfingrene omkring en veludbygget infrastruktur, og at de grønne kiler imellem byfingrene bevares og tilgodeser behovet for det almene friluftsliv og naturbeskyttelse. Fingerplanrevisionen sætter særlig fokus på nye placeringsbehov (herunder ift. stationsnærhedsprincippet, tekniske- og forsyningsanlæg og nye typer af erhverv) samt anvendelsen af rekreative værdier i de grønne kiler.

På baggrund af ministeren for byer og landdistrikter's ønske om at få flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne, er en revision af Fingerplanen blevet igangsat. De seneste år er befolkningen i hovedstadsområdet vokset mere end i resten af landet, samtidig med at der er opstået nye vækst- og kraftcentre i forstæderne og i byerne rundt om København. En revision af Fingerplanen skal derfor være med til at fremtidssikre hovedstadsområdet.

Det er ministeriets forventning, at et forslag til en revideret Fingerplan kan præsenteres i 2026.

Region Hovedstadens høringssvar

Region Hovedstaden arbejder for at skabe gode forbindelser på tværs af kommunegrænser med den kollektive trafik og på cykel, så det er muligt at komme frem med alternativer til bilen i hele hovedstadsregionen. Fingerplanen er en vigtig faktor for by- og erhvervsudviklingen i regionen, og derfor er den også afgørende for regionens mulighed for at udvikle en sammenhængende mobilitet for borgerne.

Administrationen har derfor på baggrund af ministeriets indkaldelse af forslag og ideer til revisionen af Fingerplanen udarbejdet et høringssvar for Region Hovedstaden (bilag 1). Høringssvaret sætter fokus på, at regionen i samarbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune har udarbejdet en analyse af trafikudviklingen, som bl.a. viser en stigning i trængsel og trafikstøj samt at en udbygning af supercykelstinettet vil medfører en stigningen i antallet af cykelture. Der er derfor behov for, at Fingerplanen har fokus på at reducere trængel og fremme kollektiv trafik samt udbygning af supercykelstinettet gennem sammenhængende mobilitetsplanlægning, som understøtter by- og erhvervsudvikling i fingrene.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen i udvalget for trafik og regional udvikling vil administrationen sende høringssvaret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, inden styrelsens frist den 2. juni 2025, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 17. juni 2025. Ved regionsrådets godkendelse af indstillingen, vil administrationen oplyse styrelsen, at høringssvaret er endeligt godkendt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

25039038

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens forslag til revision af Fingerplanen - revideret brev efter behandling i TRU den 21. maj 2025

Bilag 2: Supercykelstisekretariatets visionsplan_fingerplan2019 vs2024

16. Nye regionale opgaver vedr. kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at fastsættelsen af den endelige kapacitet uddelegeres til administrationen.
  2. at tage orienteringen om de nye opgaver for kapacitetsfastsættelse på institutionerne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 21. maj 2025:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har siden 2022 været inddraget i fastsættelsen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden som led i det gældende regelsæt om elevfordeling. Kapaciteten er det antal elevpladser, der tildeles den enkelte skole. Hidtil har det været Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har haft det endelige ansvar med at fastsætte kapaciteten på skolerne, men fra skoleåret 2026/27 overgår denne opgave til regionerne. Opgaven overdrages som følge af lovgivningen om elevfordelingen til de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor opgaven de første tre år (2023, 2024 og 2025) blev placeret hos staten, hvorefter den skulle overdrages til regionerne.

Regionens opgave vil fremover bestå i at fordele antallet af pladser på den enkelte skole, hvilket er en udvidelse af regionens ansvar. Efter ansøgningsfristen den 1. marts kan der være behov for at justere kapaciteten af hensyn til fordelingen af årets ansøgere. Den regionale kapacitet skal i begge faser holde sig inden for en ramme, som staten udmelder.

Kapacitetsfastlæggelsen gælder den almene studentereksamen (stx), den merkantile studentereksamen (hhx), den tekniske studentereksamen (htx), den toårige hf samt det indledende år på den internationale studentereksamen (pre-IB).

Sagen forelægges politisk for at orientere om de nye opgaver, samt for at der træffes politisk beslutning om, hvorvidt mindre dele af kapacitetsfastsættelsen skal uddelegeres til administrationen.

SAGSFREMSTILLING

Fra skoleåret 2026/27 udvides regionernes ansvar i kapacitetsfastsættelsen, og kapacitetsprocessen forenkles lidt (bilag 1). Regionsrådet skal således fra efteråret 2025 fordele den maksimale kapacitetsramme, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter for Region Hovedstaden, således at regionsrådet tildeler den enkelte skole et antal elevpladser som foreløbig kapacitet. Som udgangspunkt skal regionsrådet træffe beslutning om kapaciteten for to år ad gangen, dog med mulighed for justeringer. 

Når ansøgningsfristen den 1. marts er udløbet, og man derfor ved, hvor mange ansøgere, der skal have en plads, justerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet rammen for det maksimale antal pladser. Derefter kan regionsrådet justere kapaciteten på den enkelte skole, såfremt der er behov. Denne proces vil vare fra medio marts til ultimo april, og administrationen foreslår, at opgaven uddelegeres til administrationen, fordi den endelige kapacitet fastlægges på baggrund af hensyn til den samlede elevfordeling. Herved er der stort fokus på at sikre, at reglerne i praksis kan overholdes samtidigt med, at skolernes bygningskapacitet ikke kan overskrides. I bilag 2 findes en oversigt over den fremtidige kapacitetsproces.

Fase 1: Den foreløbige kapacitet pr. 1. januar

Den regionale kapacitetsramme, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter, udgør det maksimale antal pladser, der kan tildeles gymnasier i regionen. Regionsrådet får som noget nyt ansvaret for at beslutte, hvor stor kapaciteten på den enkelte skole skal være. Skolerne vil give oplysninger, som er relevante for regionsrådets beslutning. Det kan fx være oplysninger om bygningsmæssig kapacitet og ønsket antal ansøgere pr. klasse. Regionsrådets beslutning om kapaciteten på den enkelte skole vil have stor betydning for både skolerne, ansøgerne og den samlede elevfordeling i det efterfølgende forår.

Den bekendtgørelse, der skal fastlægge reglerne på området, er i høring og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Administrationen forventer, at bekendtgørelsen fastlægger de hensyn, regionsrådet skal tage, når den foreløbige kapacitet besluttes. De overordnede hensyn forventes at være: 1) ansøgernes frie valg, 2) stram kapacitetsstyring og 3) sammenhæng mellem ansøgertal, geografi og antallet af skoler. Herudover forventes en række supplerende hensyn til fx forhold på skolerne, udvikling i antallet af ansøgere til skolen, lidt overkapacitet på hhx og htx samt lokale forhold. 

Regionsrådet vil med den nye opgave få stor indflydelse på skolernes størrelse, som er grundlaget for elevfordelingen, samt på den samlede uddannelsesdækning, idet skolernes kapacitet generelt har stor indbyrdes betydning for elevgrundlaget på den enkelte skole, fordi ansøgere søger på kryds og tværs og skolerne ligger tæt i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer således, at fastlæggelsen af den foreløbige kapacitet indeholder betydelig politisk indflydelse.

Fase 2: Den endelige kapacitet pr. 1. maj

Alle ansøgere, der har søgt inden ansøgningsfristen 1. marts, skal indgå i den centrale elevfordeling. Hvis der er flere eller færre ansøgere, end regionsrådet har fastlagt kapacitet til, justerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kapacitetsrammen i marts. Såfremt rammen justeres, skal regionen sikre, at kapaciteten på skolerne holder sig inden for rammen samt, at der er plads til alle ansøgere. Regionen skal melde den endelige kapacitet ud senest 1. maj.

Justering af kapaciteten skal ske på baggrund af ansøgernes ønsker og skolernes rammer. Det kan både være enkelte pladser, eller 1-2 klasser, alt afhængigt af søgning og dialog med skolerne. Den ændrede kapacitet afprøves derefter i fordelingssystemet hos Styrelsen for IT og Læring for at sikre, at fordelingen af årets ansøgere er mulig inden for gældende regler.  Der vil blive behov for at gentage processen flere gange inden for kort tid, og denne fase vil derfor være præget af meget korte frister. Administrationens erfaring fra lignende opgaver viser, at de hensyn, der beskrives ovenfor, samt skolernes rammer, giver meget få muligheder for at tilvejebringe den nødvendige kapacitet. Ofte handler det om at sikre, at fordelingen af den enkelte ansøger kan ske inden for reglerne.

På baggrund heraf foreslår administrationen, at justeringen af kapaciteten i marts/april uddelegeres til administrationen. Regionsrådets beslutning om den foreløbige kapacitet vil ligge til grund for eventuelle justeringer og administrationen vil få et relativt lille råderum til at foretage justeringen, som alene har til opgave at sikre, at ansøgere kan fordeles i overensstemmelse med reglerne.

Administrationen vil forelægge sagen om fastsættelse af endelige kapaciteter for regionsrådet, hvis der er tvivlstilfælde.

Fase 3: Kapacitet til manuel fordeling

Efter den centrale fordelingsmekanisme har fordelt hovedparten af ansøgerne, vil der være nogle få ansøgere, der ikke har kunnet få en plads i det centrale fordelingssystem. Derfor skal de fordeles manuelt af regionerne. I 2024 var det 278 ansøgere ud af en samlet søgning på 16.715 førsteprioritetsansøgere, der skulle fordeles manuelt af Region Hovedstaden for at afslutte elevfordelingen. Regionen justerer derfor kapaciteten for at sikre, at ansøgerne kan fordeles inden for reglerne. Denne opgave er uændret i forhold til tidligere.

Når elevfordelingen er helt afsluttet pr. 8. maj, fordeler Region Hovedstaden også manuelt alle ansøgere, der har søgt efter ansøgningsfristen, samt de ansøgere, der ønsker at vælge om. I denne fase kan regionen igen være nødt til at justere kapaciteten for at sikre plads til de ansøgere, der har søgt for sent. I Region Hovedstaden udgjorde disse 954 unge, der valgte om i maj/juni, samt 1.538 for sene ansøgere i maj-november. Denne opgave er ligeledes uændret i forhold til tidligere.

Regionsrådet uddelegerede i januar 2023 den manuelle elevfordeling samt tilhørende kapacitetsjustering til administrationen (bilag 3), og administrationen orienterer hvert år udvalget for trafik og regional udvikling om resultatet. Regionsrådets beslutning om uddelegering beror på personnær sagsbehandling efter regler fastsat i lov og bekendtgørelser, samt at fristerne for opgaveløsningen er meget korte.

Opfølgning og evaluering

Administrationen foreslår, at processen for kapacitetfastsættelse evalueres og fremlægges for regionsrådet igen i 2027, hvor erfaringer fra de to første år med opgaven vil kunne ligge til grund for enten at fastholde uddelegeringen eller lægge ansvaret tilbage til regionsrådet.

Koordinering forud for fusionen med Region Sjælland og ny reform af ungdomsuddannelserne

Ændringerne i kapacitetsfastsættelsen gælder alle regioner, og administrationen har derfor koordineret forslag til uddelegering samt selve sagen med Region Sjælland. Dette er sket for allerede nu at understøtte udvikling af fælles administrative og politiske processer i den kommende Region Østdanmark.

Det er fortsat uafklaret, hvorvidt kapacitetsopgaven også vil gælde for de nye epx uddannelser fra 2030.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsrådet skulle godkende den foreløbige kapacitet inden årsskiftet, mens administrationen vil foretage de nødvendige justeringer som følge af ansøgere pr. 1. marts 2026 frem mod den endelige kapacitet. 

KOMMUNIKATION

Kapaciteterne skal offentliggøres på www.regionh.dk samt meddeles institutionerne, når de er fastlagt. Det gælder både den foreløbige kapacitet (senest 1. januar) og den endelige kapacitet (senest 1. maj).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

24062798

Bilag

Bilag 1: Faktaark - Regionale opgaver på gymnasieområdet 2026

Bilag 2: Oversigt over kapacitetsproces

Bilag 3: Godkendt kompetencefordelingsplan med tillæg - ny elevfordelingsmodel

17. Revideret praksisplan for fysioterapi

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 29. april 2025:
Anbefalet.
Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen har udarbejdet et udkast til revision af praksisplanen for fysioterapi (kapitel 1 vedr. kapacitet), og kapitlet er derfor gennemgribende omskrevet (se bilag). Revision sker som følge af den nye overenskomstaftale, der trådte i kraft d.1. januar 2024. Som følge af den nye overenskomst blev udvalget forelagt en rammebeslutningen for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis d. 24. oktober 2024.

Ifølge overenskomsten for fysioterapi skal udkast til praksisplanen forelægges først samarbejdsudvalget og herefter regionsrådet med eventuelle bemærkninger fra samarbejdsudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Den nye overenskomstaftale introducerer et nyt kapacitetsbegreb og lægger samtidig op til en udvidelse af kapaciteten indenfor både den almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Formålet med denne revision er at sikre, at praksisplanen forbliver relevant og i overensstemmelse med de ændrede rammer i overenskomsten. Det er kun praksisplanens kapitel 1, som omhandler kapacitet, der er revideret. Der er ikke formuleret nye målsætninger.

Revisionen af praksisplanen er gennemført i et administrativt samarbejde mellem repræsentanter for kommuner, region og fysioterapeutpraksis.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev d. 24. oktober 2024 forelagt sag vedr. rammebeslutning for kapacitetsudvidelser i fysioterapipraksis. Her godkendte udvalget forslaget om at afsætte midler til opjustering af eksisterende praksis, herunder godkendte udvalget de økonomiske rammebetinger for kapacitetsudvidelser inden for fysioterapi. Ligeledes blev modellen for kapacitetsudvidelserne godkendt.

Proces

Udkast til praksisplanen blev d. 21. februar 2025 forelagt samarbejdsudvalget for fysioterapi, som bakkede op om praksisplanen som forelagt i sin nuværende form og uden bemærkninger hertil.

Revisionen af praksisplanen skal være afsluttet og godkendt både kommunalt og regionalt inden d. 1. juli 2025. Dette vil muliggøre, at kapacitetsudvidelserne, som planlægges i medfør af den reviderede praksisplan, kan implementeres i efteråret 2025.

Udkast til praksisplanen blev behandlet i kommunalt regi på det Kommunale Kontaktråd (KKR) d. 11. april. Herefter igangsattes en godkendelsesproces i de 29 kommuner i Region Hovedstaden som løber indtil midt juni. Dette sker sideløbende med behandlingen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og i forretningsudvalget. Endeligt skal praksisplanen godkendes i regionsrådet d. 17. juni 2025.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes vil sagen forelægges til beslutning hos regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 29. april 2025, forretningsudvalget d. 3. juni 2025 og regionsrådet d. 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

23024551

Bilag

Bilag 1: (UDKAST) Tillæg til praksisplan kapitel 1 vedr. kapacitet 2025

18. Indsatsplan for jordforurening 2025

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende indsatsplan for jordforurening 2025 (bilag 1) med henblik på fremsendelse til Miljøstyrelsen, og
  2. at høringssvar og udkast til administrationens bemærkninger (bilag 2) tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. maj 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet, idet udvalget bemærker, at indsatsplanen skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Herunder er det en særlig udfordring, at der er brug for at få tilført yderligere midler til Region Hovedstadens generationsforureninger, så vi kan sikre grundvandet i regionen.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.

BAGGRUND

Regionsrådet skal ifølge § 18 i jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.

På sit møde den 10. december 2024 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger til indsatsplanen foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse.

Indsatsplan for jordforurening 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.

Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens indsatser med jordforurening i 2025.

SAGSFREMSTILLING

Indsatsplan for jordforurening 2025 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2025. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i Jordplan II, og hvorfra størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen, oppumpes. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.

Også regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften har høj prioritet. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Regionerne har i 2025 fået en samlet pulje til overfladevandsopgaven på 54 mio. kr. Yderligere indsats over for overfladevand og natur afventer fortsat finansiering fra statens side. 

Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2025

I 2025 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for Jordplan II's prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger. 

Regionens indsats for PFAS udføres fortsat som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen over med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85 procents-områderne.

Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år er dannet.

Administrationen viderefører videregående grundvandsundersøgelser på ca. 75 lokaliteter og forventer at igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 10-12 nye lokaliteter. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsætter på 5 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 6 lokaliteter.

Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 12 lokaliteter, og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Afværgeindsatsen i forhold til indeluft i bolig fortsætter på 3 lokaliteter.

Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 8 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens ca. 100 tekniske driftsanlæg.

Regionen har i 2024 igangsat en videregående undersøgelsesindsats omkring stålvalseværket i Frederiksværk for at få undersøgt evt. påvirkning af Roskilde Fjord. Undersøgelsen forventes afsluttet med rapportering i løbet af sommeren 2025.

Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2025

Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2025 har afstedkommet kommentarer fra fire kommuner (Allerød, Frederiksberg, Glostrup og Herlev), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos) samt en borger fra Lynge. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer. De indkomne kommentarer kan ses i bilag 2 sammen administrationens svarforslag.

De fleste kommentarer er fra kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i Jordplan II. Fælles for kommentarerne fra disse kommuner er, at de anerkender regionens prioritering, samtidig med de udtrykker stor utilfredshed med, at regionen ikke også prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i netop deres kommune. Der er derfor løbende dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde.

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede Jordplan II. De indkomne kommentarer har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2025, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet. 

Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. På samme måde deltager administrationen også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer i forhold til prioritering af jordforureningsindsatsen. 

Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, og at der er områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.

Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 10. december 2024, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet eller igangsat hurtigere end forventet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes indsatsplan for jordforurening 2025 til Miljøstyrelsen (bilag 1), og der sendes svar (i bilag 2) til de i alt 7 afsendere, der har haft kommentarer til regionens udkast til indsatsplan for jordforurening 2025.

I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde. 

ØKONOMI

Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2025 (inkl. drift af tekniske anlæg) udgør ca. 136 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de afsatte midler resterer 15 mio. kr., som i 2025 hovedsageligt skal gå til strategi for undersøgelser eller afværge nedstrøms ved Naverland-generationsforureningen og til gennemførelse af første fase afværge på Collstrop-grunden i Hillerød i 2025.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2025, f.eks. i pressemeddelelser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Charlotte Schleiter

JOURNALNUMMER

24055291

Bilag

Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2025 (mangler webtilgængeliggørelse - men ellers endelig)

Bilag 2: Indkomne kommentarer til Indsatsplan for jordforurening 2025

Bilag 3: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgets møde den 21. maj 2025 - Indsatsplan for jordforurening 2025

19. Etablering af solcelleanlæg i forbindelse med regionens renoveringer og byggerier

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. maj 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

På sit møde den 26. februar 2025 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om regionens muligheder for at etablere solceller. Administrationen orienterede om, at der var en række vanskeligheder ved at etablere solceller på regionens arealer. I 2024 havde en markedsdialog med relevante virksomheder, kommuner og energiselskabet HOFOR bl.a. peget på, at regionens arealer var for små og usammenhængende til, at der blandt private aktører var interesse for at opsætte solceller på arealerne.

Som hovedregel skal kommuner og regioner etablere et solcelleselskab for selv at opsætte og drive solcelleanlæg. Det havde administrationen tidligere orienteret om. Administrationen havde også tidligere orienteret om, at hvis regionen selv skulle danne et solcelleselskab, ville anlæggene ikke kunne leasingfinansieres via Kommune Leasing, hvilket ville medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Miljø- og klimaudvalget havde derfor i stedet bedt administrationen om at undersøge muligheden for, at Region Hovedstaden kunne indgå i et solcelleselskab under HOFOR og i samarbejde med en række kommuner. Den 26. februar 2025 orienterede administrationen om, at det havde vist sig, at der ikke var hjemmel hertil.

Administrationen pegede dog på, at der er mulighed for at få dispensation fra kravet om, at solceller skal etableres igennem et solcelleselskab, hvis de etableres i forbindelse med nybyggeri og ved større renoveringer, hvor bygningsreglementet stiller krav om en energirammeberegning. Radikale Venstre ønskede på den baggrund på mødet den 26. februar 2025, at administrationen udarbejdede en beslutningssag om, at regionen fremover som fast praksis anvender sig af denne dispensationsmulighed, når det er juridisk, økonomisk og praktisk muligt. I denne sag skal udvalget beslutte, om det skal være fast praksis at anvende denne dispensationsmulighed. 

SAGSFREMSTILLING

Administrationen foreslår, at regionen etablerer en fast praksis, hvor administrationen i udgangspunktet altid anvender muligheden for at søge dispensation fra kravet om, at solceller skal etableres igennem et solcelleselskab, sådan som bygningsreglementet giver mulighed for ved nybyggerier og gennemgribende renoveringer. Muligheden gælder, når der er tale om byggerier og renoveringer, hvor bygningsreglementet stiller krav om, at der udarbejdes en energirammeberegning.

En energirammeberegning er en metode til at vurdere energiforbruget ved drift af en bygning og omfatter leveret energi til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling, med videre. Specifikt skal energirammeberegninger udføres for alle nye byggerier og gennemgribende renoveringer, dvs. renoveringer hvor der foretages væsentlige ændringer af eksisterende bygninger, som påvirker bygningens energiforbrug. Formålet med at foretage energirammeberegningen er at sikre, at bygningen lever op til bygningsreglementets krav til bygningernes energieffektivitet pr m2.

Ud over de bæredygtighedsmæssige gevinster ved at sætte solceller på bygningen, så bygningen delvist drives af vedvarende energi fra solcellerne, er der også andre gevinster ved at denne model. Når der opsættes solceller på en bygning, tæller de positivt med i energirammeberegningen og bringer dermed det samlede byggeri tættere på at indfri kravene i bygningsreglementet til energieffektivitet pr. m2. Der kan fortsat være behov for andre energieffektiviserende tiltag, men bygherre får en større fleksibilitet, fordi dele af effektivitetskravet allerede er indfriet med solcellerne. Endelig er der driftsøkonomiske fordele ved solceller, idet der ikke skal betales for den energi, regionen selv producerer med solcellerne.

Center for Ejendomme har tidligere anvendt muligheden for at søge dispensation med succes.

Etablering af solcelleanlæg på tagflader kan medføre behov for øget koordinering af fremtidig drift og vedligehold. Ved korrekt planlægning kan den samlede påvirkning reduceres væsentligt og ofte holdes på et neutralt niveau. I nogle tilfælde kan solceller endda bidrage positivt ved at beskytte tagfladen mod vejrpåvirkninger og dermed forlænge dens levetid. Som hovedprincip bør solcelleanlæg kun etableres på tage, hvor den forventede tekniske påvirkning på øvrige installationer og klimaskærm enten er neutral eller økonomisk fordelagtig over anlæggets levetid. Der kan være særlige og sjældent forekommende tilfælde, hvor fx arkitektur, lys- eller adgangsforhold gør det meget vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at etablere solcelleanlæg, og hvor administrationen derfor ikke vil anvende muligheden. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen etablerer administrationen en fast praksis, hvor muligheden for at søge dispensation og opsætte solcelleanlæg på regionens bygninger uden om et solcelleselskab altid benyttes i forbindelse med renoveringsprojekter og nybyggerier, hvor energirammen åbner mulighed, og hvor det giver mening ud fra en samlet afvejning af hensyn til bæredygtighed, arkitektur, projektøkonomi og totaløkonomi.

RISIKOVURDERING

Dispensationer søges i forbindelse med energirammeberegningen, som udarbejdes under projekteringen. Dispensationen søges hos Energistyrelsen og bliver i praksis altid givet, når ansøgningen lever op til kravene, men der er i princippet en risiko for, at Energistyrelsen ikke giver dispensation.

ØKONOMI

Når solcelleanlæg etableres på denne måde, bliver solcelleanlæg en del af det samlede anlægsbudget, hvilket kan medføre en fordyrelse af anlægsudgifterne for de enkelte projekter. Udgifterne til etablering af solceller vil variere fra projekt til projekt. Etablering af solcelleanlæg kan leasingfinansieres.

Praksisændringen forventes ikke at medføre øgede udgifter i projekteringsfasen. Uanset om der søges dispensation eller ej, skal der foretages en energirammeberetning, og der skal tages stilling til, hvorfra en ny bygning eller renoveret bygning skal få energi fra.

Den årlige driftsomkostning for et solcelleanlæg vil normalt udgøre omkring 1–2 % af den samlede anlægsinvestering for solcelleanlægget. Dette dækker blandt andet overvågning, vedligehold, forsikring og øvrige driftsrelaterede udgifter. Det præcise niveau afhænger af anlæggets størrelse og placering.

På den lange bane vil opsætning af solceller medføre en driftsøkonomisk besparelse på el-indkøb, som vil gøre at anlægget er tilbagebetalt over typisk 10-12 år. Levetiden for solcellepaneler er typisk 25–30 år. Enkelte komponenter skal normalvis udskiftes én gang i anlæggets levetid.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Heine Knudsen

JOURNALNUMMER

25029428

20. EU-positionspapir for cirkulært byggeri

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. maj 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

EU-Kommissionen forventes i starten af 2026 at præsentere en europæisk retsakt for cirkulær økonomi. Administrationen har derfor i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, udarbejdet et positionspapir for cirkulært byggeri til interessevaretagelse over for EU-Kommissionen.

Regionsrådet afsatte med Budget 2023 midler til Region Hovedstadens Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri. Programmet blev igangsat for at arbejde med og udvikle løsninger inden for cirkulært byggeri både til gavn for regionen som offentlig bygherre, men også til gavn for aktører i hele hovedstadsområdet. Det er erfaringerne fra programmet, der er baggrund for positionspapirets anbefalinger til den kommende retsakt i EU for cirkulær økonomi. 

Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om regionen skal påvirke udformningen af den kommende retsakt i EU for cirkulært byggeri.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens myndighedsopgave med råstofindvinding er udfordret både af mangel på de råstoffer, som skal indvindes og pres på de tilgængelige arealer i geografien med stigende råstofpriser til følge. Der er derfor et stort behov for at erstatte jomfruelige råstoffer med sekundære råstoffer såsom jord og genanvendte byggematerialer, hvor det er muligt samt at reducere mængden af de råstoffer, som indvindes. 

Stort set alle udvundne mineralske råstoffer bruges i bygge- og anlægssektoren, som samtidig står for 40 procent af affaldsmængderne i Danmark. Genbrug og genanvendelse af byggematerialer inden for bygge- og anlægssektoren er i sin spæde opstart, og mange materialer går desværre til spilde. Materialerne sendes enten til forbrænding eller bliver nedknust og nyttiggjort under veje, hvor man i høj grad i stedet kan bruge kalkstabiliseret jord, hvilket der findes et stort overskud af.

EU's kommende retsakt for cirkulær økonomi

Råstofefterspørgsel og pres på de tilgængelige ressourcer er hverken en unik udfordring for hovedstadsområdet eller på nationalt plan. I hele Europa er der opmærksomhed på den begrænsede ressource, som jomfruelige råstoffer udgør. Det er en udfordring for Europas miljø, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed, men også EU's 2050-målsætning om klimaneutralitet.

Ved valget af Ursula Von der Leyen som formand for EU-Kommissionen i juli 2024 blev de politiske prioriteringer for EU-Kommissionen i perioden 2024-2029 også præsenteret, herunder ambitionen om udarbejdelsen af en retsakt for cirkulær økonomi. EU-Kommissionens forslag til retsakten forventes at blive præsenteret i starten af 2026. Det præcise indhold af retsakten er endnu ukendt, men det forventes bl.a. at bidrage til at skabe markedsefterspørgsel af sekundære råstoffer.

EU-positionspapiret og et fælles opråb på tværs af regioner i Europa

Administrationen har i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, udarbejdet et forslag til et positionspapir (se bilag 1), som kan bruges til tidlig interessevaretagelse over for EU-Kommissionen. Positionspapiret illustrerer hvilke områder, Region Hovedstaden som offentlig bygherre og myndighed for råstofindvinding, anser som vigtige for den kommende EU-lovgivning for cirkulær økonomi, herunder også cirkulært byggeri og sekundære råstoffer. Region Sjælland og Danske Regioner er positive over for positionspapiret. 

Positionspapiret vil blive brugt til interessevaretagelse af Greater Copenhagen EU Office i Bruxelles, som vil have dialog med danske og europæiske ministerielle attachéer, EU-kommissærer, ved konferencer og events i Bruxelles og over for embedsværket i EU-Kommissionen. Derudover vil det blive brugt som udgangspunkt for udarbejdelsen af et ”Fælles europæisk opråb” med andre relevante metropolregioner med lignende udfordringsbilleder som fx Amsterdam og Paris. Her kan positionspapiret være med til at skabe europæisk opmærksomhed om behovet for regulering og fokus på incitament-strukturer inden for cirkulært byggeri og sekundære råstoffer hos metropolregionerne.

Målsætningen med udarbejdelsen af positionspapiret og det fælles europæiske opråb er både at synliggøre de udfordringer, som regionen som råstofudvinder og offentlig bygherre har, samt at påvirke udarbejdelsen af den kommende europæiske cirkulære retsakt. Ambitionen med indsatsen er, at EU-lovgivningen imødekommer de udfordringer og behov, der eksisterer i Region Hovedstaden og andre metropolregioner i EU.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen i samarbejde med Greater Copenhagen EU Office benytte papiret til påvirkning af den kommende europæiske retsakt for cirkulær økonomi i dialog med relevante europæiske og danske aktører. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Charlotte Schleiter

JOURNALNUMMER

25030860

Bilag

Bilag 1: URGENT ACTION FOR CIRCULAR CONSTRUCTION

21. Udmøntning af midler til materialestationer

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende brug af 2,0 mio. kr. i 2025 samt 0,5 mio. kr. pr. år i 2026-2028 svarende til midlerne afsat til materialestationer i Budget 2025.
  2. at Region Hovedstaden bakker op om hensigtserklæringen "Sammen om mindre råstofforbrug" (bilag 3).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Anbefalet.

Thomas Rohden (B) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 21. maj 2025:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte i Budget 2025 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt en fælles offentlig materialestation. Midlerne kan dække det forberedende arbejde frem mod en fælles offentlig materialestation, der kan håndtere beton, mursten og andre relevante materialer. I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af bevillingen. Sagen har været behandlet på miljø- og klimaudvalgets møde den 30. april 2025, hvor udvalget bad administrationen om at genfremsætte sagen med en uddybning af de spørgsmål, der kom frem under udvalgets behandling af sagen, hvilket denne sag indeholder. 

SAGSFREMSTILLING

Regionen arbejder med at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald (i denne sag omtalt samlet som genbrug). Målet er at reducere forbruget af primære råstoffer og CO2-udledningen fra byggeriet. At skabe en velfungerende materialestrøm fra nedrivninger til nyt byggeri kræver blandt andet, at det er muligt at opbevare og behandle materialer på egnede pladser, såkaldte materialestationer. Markedet for genbrugte materialer er på nuværende tidspunkt ikke modent til selv at kunne øge skalaen for genbrug. Der mangler efterspørgsel fra især store bygherrer samt tillid til og erfaringer med at bygge med genbrugsmaterialer. Fælles materialestationer kan være med til at øge skalaen for genbrug af byggeaffald, og de kan dermed reducere råstofforbruget og CO2-udledningen og samtidig fremme udviklingen af et velfungerende marked.

Som det fremgår af budgetaftaleteksten, vil regionen understøtte strømmen af brugte byggematerialer og sekundære råstoffer til byggesektoren gennem etableringen af en materialestation, hvor materiale fra nedrivninger kan opbevares og klargøres, inden det kan genanvendes i nye byggerier. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt etablering af en fælles offentlig materialestation. Det er administrationens vurdering, at budgetrammen kan dække det forberedende arbejde frem mod fælles offentlige materialestationer, der kan håndtere beton, mursten og andet relevant byggeaffald, og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen. 

Regionen har gennemført en indledende analyse, der har belyst potentialet for øget genbrug og behovet for materialestationer. Derudover er der foretaget en juridisk vurdering af hjemlen (vedlagt som bilag 1), som har udstukket de overordnede rammer for, hvordan regionen kan arbejde for at realisere etablering af materialestationerne. Miljø- og klimaudvalget fik forelagt de foreløbige resultater af analysen den 24. april 2024, og den 30. april 2025 fik udvalget forelagt den afsluttede analyse. Den viser, at der er et stort potentiale for at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald i Hovedstadsregionen, og at dette kun sker i meget begrænset omfang i dag.

Grundlaget for realisering af materialestationer

Det fremgår af den juridiske vurdering fra advokatfirmaet Horten, at regionen har mulighed for at indgå i samarbejder om etablering af fælles offentlige materialestationer. Regionen må således samarbejde med offentlige parter om etablering og drift af materialestationer, så længe det drejer sig om materialer fra partnernes egne offentlige nedrivninger og ikke om privat byggeaffald. Desuden kan offentlige aktører gå sammen om at leje eller erhverve og klargøre et areal til en materialestation og udlicitere driften. Det fremgår, at materialestationen kun må modtage materialer fra de offentlige bygherrer, der har andel i materialestationen, og de materialer, som partnerne ikke selv kan genbruge eller genanvende, kan sælges på markedsvilkår. Det fremgår endvidere af det juridiske notat, at der ikke er mulighed for et strategisk partnerskab mellem offentlige og private aktører.

Hjemlen findes i myndighedsfuldmagten, hvor regionen - på samme måde som kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne - har mulighed for at varetage opgaver for sig selv og for at forarbejde og sælge biprodukter, der er en naturlig, tilfældig og uundgåelig følge af regionens i øvrigt lovlige virksomhed. 

Analysen af potentialet for genbrug af byggeaffald konstaterede, at der produceres ca. 2.0 mio. tons byggeaffald pr. år i hele hovedstadsregionen, hvoraf ca. 400.000 tons beton og ca. 70.000 tons mursten vurderes egnede til genbrug. I dag genbruges kun 1 procent af materialerne direkte i deres nuværende form, og kun 4,5 procent genanvendes i nye produkter. Det vurderes, at ca. 15 procent af byggeaffaldet kommer fra offentlige byggerier. Mængderne af materialer fra offentlige bygherrer er store nok til, at materialestationerne kan modtage og klargøre en volumen, der kan anvendes til større byggerier. Der er derfor et stort potentiale for at samarbejde med offentlige bygherrer om at skalere genbrug og genanvendelse af byggeaffald gennem materialestationer. 

Etableringsomkostningerne for en materialestation er høje, men der er til gengæld en god økonomi i genbrug af materialer såsom mursten. Modellen for finansiering af materialestationer afhænger af kredsen af offentlige partnere, der indgår i etableringen samt aftaler om samarbejde med private virksomheder, der skal håndtere materialerne. Det forventes, at de offentlige partnere fordeler udgifterne til etablering af fælles offentlige materialestationer. Det forventes ligeledes, at private virksomheder vil være interesserede i at indgå i driften af materialestationerne med deres maskiner til fx rensning af mursten. Der er stor opbakning til fælles materialestationer fra en række kommuner samt interesse fra markedsaktører, som regionen har været i dialog med. Vurdering af finansiering, økonomiske konsekvenser for bygherrer samt forretningsmodeller vil indgå i udarbejdelsen af et detaljeret koncept for etablering af materialestationer, som vil blive forelagt miljø- og klimaudvalget primo 2026.   

Udvikling af materialestationskoncepter og forretningsmodel samt vurdering af konsekvenser for bygherre

De næste skridt mod etablering af materialestationer er at udvikle selve grundlaget:

  1. At udarbejde konkrete materialestationskoncepter, samarbejds- og forretningsmodeller i dialog med interesserede partnere.
  2. At vurdere konsekvenserne for Region Hovedstaden som bygherre ved etablering og drift af materialestationer.
  3. At forankre øget genbrug og genanvendelse i regionens egne byggerier.

Administrationen foreslår, at budgetmidlerne anvendes til at udarbejde materialestationskoncepter og etablere grundlaget for at realisere materialestationer. Dels gennem udarbejdelse af detaljerede materialestationskoncepter, inkl. skitsering af samarbejdsmodeller og forretningsmodeller samt vurdering af økonomiske konsekvenser. Og derigennem etablering af en partnerkreds, som vil gå sammen om at finansiere og etablere materialestationerne. 

Administrationen foreslår, at midler afsat i Budget 2025-bevillingen udmøntes således:

Udmøntning af budgetmidler
Indsats

2025  (mio. kr.)

2026    (mio. kr.)

2027  (mio. kr.)2028  (mio. kr.)
Udvikling af materialestationskoncepter: organisering, økonomi, rammevilkår 1,4   
Vurdering af betydningen for regionen som bygherre      0,6   
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier0,00,50,50,5
I alt2,00,50,50,5

Projektbeskrivelsen for udmøntning af midlerne til materialestationer er vedlagt som bilag 2. Nedenfor gives et overblik over indsatserne. 

Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår  (1,4 mio. kr. i 2025)

En detaljeret udvikling af materialestationskoncepter i samarbejde med potentielle partnere er næste skridt mod realisering af materialestationer.  Det forudsætter en juridisk skitsering af mulige finansierings og samarbejds-/selskabsmodeller samt en vurdering af, hvordan udvalgte samarbejdsmodeller kan struktureres, herunder mulige partnerskabs- og finansieringskonstruktioner. Dette følges op med en analyse af etablerings- og driftsøkonomi, og endelig udarbejdes aftalegrundlaget for samarbejdsmodellerne.

Offentlige bygherrer og markedsaktører involveres i dialog om materialestationskonceptet, og der igangsættes indledende forhandlinger om interesse, modenhed og samarbejdsmodeller med henblik på at etablere en partnerkreds til etablering af materialestationer.

Vurdering af betydningen for regionen som bygherre (0,6 mio. kr. i 2025)

Processen frem mod realisering af konkrete materialestationer forudsætter endvidere, at der foretages en vurdering af mulighederne og konsekvenserne for Region Hovedstaden som bygherre ved etablering og benyttelse af materialestationer, herunder en kvalificering af økonomien til drift og anlæg. Der er blandt andet behov for overblik over, hvilke materialer der kan forventes fra egne nedrivninger samt en undersøgelse af anvendelsesmuligheder for materialerne i egne byggerier eller ved salg. Hertil belyses de økonomiske konsekvenser for regionens byggerier, hvis de skal levere og aftage materialer fra en materialestation.  

Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier (0,5 mio. kr./år i 2026-2028)

I overensstemmelse med budgetinitiativet anbefaler administrationen, at der afsættes midler til ansætte og aflønne en person, der skal forankre arbejdet med øget genbrug af byggematerialer i regionens egne byggeprojekter. Erfaringer og eventuelle nye praksisser gøres tilgængelige for andre bygherrer og øvrige interessenter. Der kan være tale om en deltidsstilling.

Proces frem mod realisering af materialestationer 

Primo 2026 fremlægger administrationen en sag for miljø- og klimaudvalget med materialestationskonceptet inkl. økonomi. Etablering af materialestationerne forudsætter, at der kan samles en partnerkreds, som kan gå sammen om de nødvendige investeringer i etablering af materialestationen. Derudover skal der indgås aftaler med private aktører om at drifte materialestationen og eventuelt oparbejde materialerne, så de er klar til genbrug. Sagen primo 2026 fremlægges med henblik på drøftelse af mulig finansiering og etablering af partnerskab mhp. etablering og drift af konkrete materialestationer.

Det bemærkes, at det i undersøgelserne kan vise sig, at det ikke er muligt for regionen at spille den ønskede rolle i forbindelse med etablering af materialestationer, og i så fald vil udvalget blive orienteret, når det er afklaret.

Hensigtserklæring om mindre råstofforbrug

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) har inviteret Region Hovedstaden med i skalleringsprojektet Sammen om mindre råstofforbrug. I partnerskabet deltager andre store offentlige bygherrer så som Banedanmark, HOFOR, Metroselskabet, KLAR Forsyning, Novafos, Vejdirektoratet, Holbæk Kommune, Roskilde Kommune, Aarhus Vand, Region Sjælland og Energinet.

Som en del af partnerskabet skriver man under på en hensigtserklæring med målsætninger om:

Målsætningerne skal opnås ved, at vi arbejder henimod, at:

Administrationen vurderer, at hensigtserklæringen er i tråd med regionens Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri, hvor der arbejdes med at reducere forbruget af primære råstoffer gennem øget genbrug af byggeaffald. Det vurderes ikke at hensigtserklæringen i sig selv vil have økonomiske konsekvenser for regionen udover det, som ligger i programmet.

Hensigtserklæringen vil blive brugt officielt i forskellige sammenhænge med CO-PI, blandt andet på Folkemødet på Bornholm den 13.-15. juni  2025 og på Klimafolkemødet i Middelfart i 28.-30. august 2025, hvor emnet vil blive diskuteret i debatter, som Region Hovedstaden kan deltage i.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til det indledende arbejde og den nødvendige kompetenceopbygning for at forberede etablering af materialestationer. Desuden bakker Region Hovedstaden op om hensigtserklæringen Sammen om mindre råstofforbrug.

ØKONOMI

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår 1,42025

Budget 2025

Vurdering af betydningen for regionen som bygherre  0,62025Budget 2025
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier 

0,5

2026-2028Budget 2025

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.

Administrationen forelægger en sag med materialestationskonceptet for miljø- og klimaudvalget primo 2026 med henblik på drøftelse af mulig finansiering til etablering og drift af konkrete materialestationer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Charlotte Schleiter

JOURNALNUMMER

21028001

Bilag

Bilag 1: Juridisk vurdering af hjemmel mhp. materialestationer

Bilag 2: Projektbeskrivelse af materialestationer

Bilag 3: Hensigtserklæring. Sammen om mindre råstofforbrug

22. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2025:

Der blev orienteret om status for arbejdstilsynets påbud på Amager og Hvidovre Hospital.

Leila Lindén (A), Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B), Jacob Rosenberg (C) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

24081211

23. Eventuelt

Der var enighed om, at behandling af "Budgetinitiativer 2026-2029 inden for forretningsudvalgets ressortområde" på forretningsudvalgets møde den 10. juni 2025 vil være til drøftelse på mødet, mens afstemning om budgetinitiativerne foretages ved skriftligt votering.

24. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Datapakke 1-1-2
  2. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2025
  3. Aktuelle Orienteringer:
  4. Konferencer mv.:

Medlemmer

1. Meddelelse - Datapakke 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 19. maj 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i august 2025.

Journalnummer

24046885

Bilag

Bilag 1: Datapakke - 112_20250519

2. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2025

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 3. kvartal 2025 (bilag 1).

Journalnummer

24072839

Bilag

Bilag 1: Godkendt af KLT Tentativ årsplan for Forretningsudvalget - 3. kv... (D14339377)

3. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

 

JOURNALNUMMER

25000917

4. Konferencer mv.: