Bilag 1: Bilag 1 aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2026Forretningsudvalgets beslutning den 17. juni 2025:
Dagsorden blev godkendt.
Sag nr. 2 var eftersendt.
Randi Mondorf (V) ankom kl. 15:10.
Mødet sluttede kl. 16.10.
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 17. juni 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Indstillingspunkt 1 og 3 blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Der blev d. 28. maj 2025 indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer og forudsætninger for det kommende års budgetlægning. Aftalen er vedlagt som bilag.
Nærværende sag beskriver administrationens foreløbige forventninger til regionens økonomi i 2026 i lyset af den økonomiske aftale samt aftalens konsekvenser for den forestående budgetproces for 2026. Det bemærkes, at det er en foreløbige vurdering ud fra teksten i økonomiaftalen. Der er derfor nogen usikkerhed om tallene i sagsfremstillingen, og der vil komme løbende ændringer i takt med at de bagvedliggende beregninger modtages og bl.a. bloktilskudsfordelingen og andre tekniske poster endeligt fastlægges frem mod den endelige tilskudsudmelding i slutningen af juni måned.
Aftalen på driftssiden for sundhedsområdet er bedre end forudsat ved den foreløbige vurdering af rammer for budgettet, der blev præsenteret for forretningsudvalget d. 1. april 2025, og som viste en ubalance på -171 mio. kr. Aftalen gør det således muligt at opnå et budget i balance samtidig med, at der kan afsættes en politisk prioriteringspulje på 125 mio. kr.
Direktør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og budgetchef Mads Christian Nørgaard deltager under punktet med et oplæg.
Økonomiaftalen for 2026 dækker regionens stigende udgiftspres på sundhedsområdet og muliggør et budget i balance uden regionalt udmeldte besparelser, en intakt budgetreserve på 100 mio. kr. og en mulighed for at afsætte en politisk prioriteringspulje på 125 mio. kr., hvoraf de 25 mio. kr. foreslås prioriteret til etablering af øget kapacitet på føde- og børneområdet. Det bemærkes i den forbindelse, at Region Hovedstaden således for syvende år i træk forventer at kunne præsentere et budget uden generelle, regionale besparelser samtidig med at regionens udgiftspres kan dækkes af ift. bl.a. medicin, leasing og øvrige poster jf. nedenstående.
Som en naturlig del af budgetlægningen og den løbende driftsoptimering er hospitalerne i gang med at beskrive de omprioriteringer, der skal foretages på hospitalernes rammer i 2026. Omprioriteringskataloget vil blive offentliggjort d. 27. august 2025.
Set i lyset af den noget større prioriteringspulje er administrationen i dialog med hospitalerne om forslag til budgetinitiativer til de forestående politiske forhandlinger.
Sundhedsområdet - drift
Aftalen mellem Regeringen og Danske Regioner giver en samlet forøgelse af råderummet på sundhedsområdet for regionerne på 2,3 mia. kr. Dertil kommer en besparelse på 107 mio. kr. målrettet administration på sundhedsområdet jf. nedenfor. For Region Hovedstaden betyder dette en finansieret vækst på 726 mio. kr., før forventet tab på bloktilskudsfordelingen, øremærkning og en række statslige krav til egen- og medfinansiering jf. nedenfor.
Af regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det, at en ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd skal finansieres af administrative besparelser i regioner og kommuner. Den regionale andel af besparelserne var 0,3 mia. kr. i 2024 og 0,1 mia. kr. i 2025 og skal frem mod 2030 stige til 0,9 mia. kr. Den resterende besparelse indfases lineært frem mod 2030, hvilket for Region Hovedstaden betyder, at der i 2026 vil ske en rammereduktion på 33,3 mio. kr. på sundhedsområdet, der skal finansieres ved gennemførsel af administrative besparelser svarende til Region Hovedstadens andel af de 107 mio. kr.
På trods af at regionerne overordnet set har opnået en god økonomisk aftale for 2026, er der også en række elementer, som reducerer Region Hovedstadens økonomiske råderum. Ligesom de foregående år forudsættes, at forskydninger i bloktilskudsfordelingen vil indebære et tab for Region Hovedstaden. På baggrund af tidligere års erfaringer er tabet estimeret til 50 mio. kr. i 2026. Derudover skal nævnes det statslige krav om administrative besparelser på 33,3 mio. kr. samt at den aftalte ulighedspulje på 100 mio. kr. fra ØA25 i 2026 bliver fordelt til Region Nordjylland og Region Sjælland. I alt er der således tale om en udvidelse af råderummet på 612 mio. kr. før DUT og andre reguleringer, jf. tabel 1.
| Tabel 1. Udvidelse af råderum i budgetforslag 2026 | |
| Niveau ift. budget 2025 | Mio. kr. |
| Finansieret vækst i ØA | 726 |
| Heraf overgang til reform (forebyggelse og akut sygepleje) | 101 |
| Administrative besparelser | -33 |
| Ulighedspulje | -31 |
| Bloktilskudsfordeling | -50 |
| Udvidelse af råderum (før DUT og andre reg.) | 612 |
Ud over ovenstående finansiering vil råderummet blive reguleret med statslige lovændringer medudgiftspåvirkninger jf. det udvidede totalbalanceprincip (DUT) og andre reguleringer.
Som led i økonomiaftalen er der aftalt øremærkning af midler til understøttelse af implementeringen af sundhedsreformen i 2026, herunder til patientrettet forebyggelse og akutsygepleje, sv.t. 101 mio. kr. for Region Hovedstaden. Derudover er der øremærket midler på i alt 60 mio. kr. af det samlede løft til sundhedsinnovation og grønne hospitaler.
Som en del af aftalen, skal regionerne desuden finansiere en række andre indsatser indenfor den aftalte ramme. Det drejer sig bl.a. implementering af GMP Annex 1 (skærpede regler for fremstillingspraksis af lægemidler) på sygehusapotekerne (ca. 15 mio. kr. årligt for Region Hovedstaden), nedbringelse af ventetid til høreapparatsbehandling (16 mio. kr. årligt for Region Hovedstaden) og videreførsel af en række sundhedsindsatser, der aktuelt er finansieret af SSA-reserven (i alt ca. 5 mio. kr.). Finansieringen af disse indsatser er indeholdt i nedenstående udgiftsskøn.
Økonomiaftalen kommer oven på Kræftplan V og 10-årsplanen for Psykiatri, som der i begge tilfælde netop er indgået politiske aftaler om. Kræftplan V løfter området med samlet omkring 600 mio. kr. årligt og psykiatriplanen løfter psykiatrien med 4,6 mia. kr. i perioden 2020-2030. Der udestår konkrete udmøntningsaftaler på både kræft- og psykiatriplan for 2026.
Som en del af ny sundhedspakke fra maj 2023 blev der givet midler i 2024 til styrkelse af udrednings- og behandlingskapacitet på kræftområdet. I Kræftplan V videreføres det afsatte beløb til udredning og behandling i 2025, men reduceres i 2026 og i 2027 og frem. For Region Hovedstaden er der en manko på ca. 16. mio. kr. i 2026 og 35 mio. kr. i 2027 ift. allerede afsatte midler til hospitalerne. For at kunne opretholde kapaciteten på hospitaler - og skabe sikkerhed om økonomien til kræftbehandlingen frem mod sundhedsreformen - er den fulde manko på 35 mio. kr. indarbejdet i balanceopstillingen og finansieret af løftet i ØA26. Det medvirker til at robustgøre kræftområdet, og at øvrige midler i kræftplan V kan udmøntes én-til-én til de øremærkede formål fx palliation og senfølger.
Af tabel 2 nedenfor fremgår det, hvordan det med ovenstående råderum er muligt at undgå generelle, regionale besparelser – udover de i aftalen fastlagte administrative besparelser – og samtidig opnå et budget i balance. Udgiftsskønnene baserer sig på 2. økonomirapport 2025 samt de skøn og forudsætninger, der er lagt til grund for økonomiaftalen jf. ovenfor.
| Tabel 2. Balance i budgetforslag 2026 | |
| Niveau ift. budget 2025, mio. kr | Mio. kr. |
| Nye forventede merudgifter | |
| Medicin, behandlingssærydelser, insulinpumper, glukosemålere mv. | 85 |
| Praksisområdet inkl. medicintilskud | 46 |
| Lægelige videreuddannelse, tjenestemandspensioner mv. | 74 |
| Flytteudgifter mv., NOH (nettobeløb) | 23 |
| God overgang til reform (forebyggelse og akutsygepleje) | 101 |
| Øvrige poster heraf | 202 |
| - Siddende patienttransport | 24 |
| - Patienterstatninger | 26 |
| - Neurorehabilitering, hurtigere indfasning | 13 |
| - Fremmede sygehuse | 40 |
| - Manko kræftplan-V til videreføresel af behandlingskapacitet | 35 |
| - Høreapparatabehandling | 16 |
| Forudsatte besparelser og effektiviseringer | |
| Administrative besparelser | -33 |
| Optimering af indkøb | -10 |
| Kvalitetsfondsbyggerier, effektiviseringsgevinster | -42 |
| Tilbageførsel af gevinster til hospitaler | 42 |
| Politisk prioriteringspulje | 125 |
| - Heraf øget kapacitet på føde- og børneområdet | 25 |
| Nye udgifter i alt | 612 |
| Udvidelse af råderum i budget 2026 | 612 |
Der ventes i 2026 en udgiftsvækst på 85 mio. kr., hvoraf 50 mio. kr. vedrører den centrale pulje til at afdække hospitalernes merudgifter til medicin, 20 mio.kr. vedrører behandlingssærydelser, der primært foretages på Rigshospitalet samt 15 mio. kr., der vedrører insulinpumper og glukosemålere.
På Praksisområdet ventes der i 2026 en nettovækst på 46 mio. kr., der bl.a. dækker over et fald på tilskudsmedicin på 75 mio. kr. som følge af bl.a. lavere priser og patentudløb samt en generel stigning på 110,5 mio. kr., som vedrører stigende aktivitet og demografiske forhold. Der forventes en ny aftale med PLO i 2026, men indholdet og konsekvenser af aftalen kendes ikke på nuværende tidspunkt og er derfor ikke indarbejdet i estimatet.
Der ventes i 2025 betydelig udgiftsvækst på 74 mio. kr. på området for lægelig videreuddannelse som følge af et voksende antal medicinstuderende fra universiteterne og omlægning af uddannelsen til flere uddannelsespladser i almen praksis. Der er desuden afsat midler til effekten af den kommende dimensioneringsplan.
Der forventes en flytteudgift på i alt 315 mio. kr. til indflytning på Nyt Hospital Nordsjælland. Flytteudgiften afholdes over flere år, og i 2026 forventes en nettoudgift på 23 mio. kr. inkl. medfinansiering på 20 mio. kr. fra Nordsjællands Hospital.
Der lægges op til, at de øremærkede midler til understøttelse af implementeringen af sundhedsreformen i 2026 på 101 mio. kr. reserveres til senere udmøntning til det relevante formål.
På øvrige poster forventes en stigning på i alt 202 mio. kr., der dækker over en lang række bevægelser, hvoraf de primære udgiftsdrivere er siddende patienttransport, Styrelsen for Patientklager, fremrykning af neurorehabiliteringssenge og sygehusbehandling udenfor regionen. Derudover øges budgettet til leasing af apparatur med 20 mio. kr. via et løft af medicopuljen. De udgiftsposter, der knytter sig til ØA26, og som er beskrevet ovenfor, er også placeret under ’øvrige poster’. Det er fx Annex 1 (medicinproduktion), høreapparatsbehandling og indsatser fra SSA-reserven.
Der forventes i 2025 at kunne realiseres indkøbsbesparelser på 10 mio. kr. grundet styrkede udbudsprocesser i regionen og generelt faldende priser.
I forhold til de forudsatte effektiviseringsgevinster som følge af kvalitetsfondsbyggerierne er der i 2026 forudsat en gevinst på 42 mio. kr. Gevinsten kan henføres til byggeriet på Amager og Hvidovre Hospital og føres tilbage til hospitalerne, som besluttet ved 1. økonomirapport 2025.
Den politiske prioriteringspulje er sat til 125 mio. kr. Det er 75 mio. kr. mere end puljen afsat i budgetaftalen for 2025. Ud af de 125 mio. kr. foreslås 25 mio. kr. prioriteret til øget kapacitet på føde- og børneområdet, jf. sag til regionsrådet d. 13. maj 2025, hvor det blev godkendt, at der skal arbejdes videre med etableringen af et nyt kvinde-barn-center i det kommende Sundhedsråd Hovedstaden. Kapaciteten skal i højere grad udbygges på Rigshospitalet og senere hen flyttes til Nyt Hospital Bispebjerg. Der sættes derfor 25 mio. kr. af i 2026 stigende til 60 mio. kr. i 2029 med henblik på at kunne finansiere væksten på føde- og børneområdet i Region Hovedstaden. Midlerne skal anvendes til finansiering af kapacitetsudvidelse, apparatur og flytteudgifter.
Administrative besparelser
De administrative besparelser som følge af økonomiaftalen er i 2026 fastsat til en andel for Region Hovedstaden på 33,3 mio. kr. på sundhedsområdet. Der er ingen administrative besparelser på området for regional udvikling.
Definitionen på administrativt personale er personale, der varetager administrative opgaver. Det er den lokale ledelse, der vurderer, hvorvidt opgaver defineres som administrative. Fordelingen af besparelserne på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre fremgår af bilag 2.
RMU har fået præsenteret ovenstående fordeling d. 24. april 2025 og efter godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet og starter der en proces i de lokale virksomheds- og hospitals-MED-udvalg (VMU) samt lokal MED-udvalgene (LMU) i forhold til, hvordan den enkelte virksomhed påtænker at implementere den ramme, som de er blevet pålagt at spare på det administrative område.
Regional udvikling
Som led i finansieringen af sundhedsreformen sker der et opgavebortfald på det regionale udviklingsområde i 2026 og en tilhørende reduktion af den økonomiske ramme.
I aftalen om sundhedsreformen var det forudsat, at opgavebortfaldet ville medføre en reduktion af regionernes økonomiske ramme med 112 mio. kr. i 2026, svarende til 36 mio. kr. for Region Hovedstaden. Regionens faktiske udgifter til de opgaver, der bortfalder, vurderes at udgøre 18 mio. kr. Inden forhandlingerne om ØA26 forventedes således en økonomisk ubalance på -18 mio. kr. som følge af sundhedsreformen. I forbindelse med ØA26 får regionerne imidlertid et aftaleløft på 75 mio. kr. i 2026, svarende til 24 mio. kr. for Region Hovedstaden.
På den baggrund forventes der aktuelt et økonomisk råderum på ca. 5 mio. kr. i 2026, men det skal understreges, at det endelige politiske råderum i 2026 først kendes, når Movias budgetforslag for 2026 offentliggøres i slutningen af juni måned samt den endelige nøgle til fordeling af bloktilskuddet i 2026 udmeldes 1. juli. På den baggrund er der ikke indstillet en politisk prioriteringspulje på det regionale udviklingsområde.
Når reguleringen af den økonomiske ramme som følge af sundhedsreformen får helårseffekt for regionen i 2027 (reduktionen øges fra 36 mio. kr. i 2026 til 72 mio. kr. i 2027), hvor kulturområdet yderligere overgår til kommunerne med et forventet tab på ca. 10 mio. kr. for regionen, vil det alt-andet-lige medføre en økonomisk ubalance på -40 mio. kr. i 2027. Dette vil uundgåeligt føre til besparelser på de tilbageværende områder indenfor regional udvikling – særligt kollektiv trafik og miljøområdet, hvis der ikke sker en justering af den planlagte økonomiske regulering i økonomiaftalen for 2027.
Et yderligere element i ØA26 er, at det regionale udviklingsområde i modsætning til i ØA24 og ØA25 ikke skal levere administrative besparelser i 2026.
Øvrige fokusområder i økonomiaftalen
Den nuværende centrale styringsmodel med et teknologibidrag fortsætter i 2026. Her skal regionerne frigøre i alt 393 mio. kr. til øget behandlingskapacitet. Med sundhedsreformen afskaffes modellen med nærhedsfinansiering, og Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der ikke foretages efterregulering vedrørende den udbetalte nærhedsfinansiering for 2025.
I forhold til opfølgningen på Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet noteres det, at regionerne er lykkedes med at normalisere ventetiden til behandling og overholdelsen af udredningsretten. Der skal fortsat være fokus på at nedbringe ventetiderne og muligheder for mere retvisende ventetider skal drøftes i fællesskab mellem regioner og staten.
Det fremgår af aftalen, at regionerne samlet set skal prioritere 50 mio. kr. til at nedbringe ventetiderne til høreapparatsbehandling. Det skal via en generel kapacitetsudvidelse og optimering af den digitale visitation.
En række sundhedsindsatser, der tidligere har været finansieret af SSA-reserven (tidligere SATS-puljen) skal videreføres af regionerne indenfor den aftale ramme. Det drejer om indsatser indenfor Binge Eating Disorder (BED), sjældne sygdomme og autoimmune sygdomme. For Region Hovedstadens vedkommende drejer det sig om indsatserne behandling af personer med BED på PC Ballerup, Center for Sjældne Sygdomme i Region Hovedstaden og Center for Cystisk Fibrose i Region Hovedstaden.
Med aftalen er parterne enige om, at regionerne vil efterleve de nye krav til lægemiddelproduktionen på sygehusapotekerne i GMP Annex 1. Aftalen handler om en minimumimplementering af reglerne, og der udestår en aftale om en langsigtet løsning for, at sygehusapotekerne kommer i fuld compliance med Annex 1, da minimumsimplementeringen kun er holdbar i en kortere periode. Det fremgår således også af aftalen, at parterne er enige om, at drøftelser om det langsigtede niveau udestår
I forbindelse med den foreløbige vurdering af rammer for budgettet, der blev præsenteret for forretningsudvalget d. 1. april 2025, blev det angivet, at der var usikkerhed om, hvorvidt de stigende ejendomsvurderinger ville få konsekvenser for regionerne. For Region Hovedstaden medførte det en usikkerhed om årligt stigende ejendomsskatter på et 3-cifret millionbeløb. I økonomiaftalen for 2026 fremgår det imidlertid, at dækningsafgiften for offentlige ejendomme er fastlåst i perioden 2024 til 2028, og det er dermed gjort klart, at der ikke vil være stigende ejendomsskatter for regionerne i denne periode.
Investeringer
Der er med Økonomiaftalen for 2026 aftalt en 2-årig anlægsramme for Region Hovedstaden på årligt 1.308,7 mio. kr., hvilket er 119,1 mio. kr. højere end anlægsrammen i 2025. Indeholdt i anlægsrammen er sundhedsudgifter for i alt 1.121,7 mio. kr. og foreløbig udmøntning af Sundhedsfonden for i alt 187,0 mio. kr. På et senere tidspunkt udmeldes evt. statslige puljer, som forventes at øge anlægsrammen i mindre omfang.
Region Hovedstaden fortsat har to uafsluttede kvalitetsfondsbyggerier i form af Nyt Hospital Nordsjælland og fortsættelse af det nye akutsygehus på Bispebjerg-matriklen, hvor evt. merudgifter fortsat forudsættes finansieret via en statslig låneadgang, som regionen efterfølgende skal afdrage.
Som en del af aftalen er der øremærket 100 mio. kr. til beredskab, og det er aftalt, at regionerne forpligter sig til hvert år at udpege mindst 3 pct. af deres samlede bygningsmasse, der skal renoveres til mindst energimærke B. Region Hovedstaden forventes at kunne efterleve begge dele dels gennem Region Hovedstadens renoveringsprogram, hvor der er fokus på energirigtige renoveringer, og dels gennem investeringer i IT-infrastrukturen, hvor der er fokus på sikring mod cyberangreb og datatab, så patientbehandlingen kan opretholdes under evt. kriser.
Til trods for den højere anlægsramme i ØA26 er det fortsat nødvendigt med en skarp prioritering af regionens planlagte anlægsaktiviteter. Administrationen vil sammen med budgetforslaget for 2026 fremlægge et investeringsbudget, hvor det udspecificeres hvordan anlægsrammen foreslås udmøntet.
Investeringsbudgettet indeholder få store projekter, flere igangværende projekter hvoraf flere er opstartet i tidligere år, samt diverse puljer til bl.a. IT- og medicoinvesteringer og akutte anlægsinvesteringer. Derudover vil der være mulighed for at opstarte renoveringsprogrammet i et større omfang og i den kommende budgetperiode påbegynde den påkrævede renoveringsindsats. Midlerne fra sundhedsfonden vil ligeledes blive anvendt til renovering og vil indgå i den samlede prioritering af renoveringsprogrammet.
Det regionale byggeri Mary Elizabeths Hospital færdiggøres frem mod 2027. Økonomien i byggeriet er påvirket af en markedssituation med markedsprisstigninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft samt utilstrækkelig kvalitet i projektmaterialet. På den baggrund foreslås det at afsætte midler til prisudvikling og markedsrisici i investeringsbudgettet for 2026 og 2027.
Videre proces
Administrationen foretager fortsat nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelsen af årets budgetforslag for 2026. Der kan som følge heraf forekomme justeringer i vurderingen af regionens indtægts- og udgiftsside.
Processen efter sommerferien er planlagt som følger:
Administrationen vil udarbejde et forslag til budget for 2026-2029 på baggrund af de trufne beslutninger. Forslaget vil blive førstebehandlet i regionsrådet d. 2. september 2025.
Der planlægges intern og ekstern kommunikation i regi af Region Hovedstadens presseenhed samtidig med at denne sag eftersendes til forretningsudvalget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. juni 2026.
Jens Buch Nielsen / Thomas L. Jørgensen
25026760
Bilag 1: Bilag 1 aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2026
Bilag 2: Bilag 2 Administrative besparelser
Bilag 3: Oplæg Økonomiaftale og Budget 2026
Administrationen indstiller, betinget af Overgangslovens vedtagelse og ikrafttræden den 1. juli 2025, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 17. juni 2025:
Anbefalet, idet sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer og suppleanter fra Region Hovedstaden vil være:
Der er valg til regionsrådet i Region Østdanmark den 18. november 2025. Lovforslag 213 om overgang til ny sundhedsstruktur (Overgangsloven) er fremsat i Folketinget med forventet vedtagelse medio juni måned til ikrafttrædelse 1. juli 2025. Regionsrådene i Region Sjælland og i Region Hovedstaden skal senest den 1. august 2025 nedsætte en sammenlægningsvalgbestyrelse og hver udpege tre medlemmer hertil. Sammenlægningsvalgbestyrelsen skal bl.a. modtage og godkende kandidatlister mv. og forestå opgørelsen af valget. Regionsrådet skal desuden tage stilling til, hvorvidt der skal ydes diæter til medlemmerne af sammenlægningsvalgbestyrelsen.
I sagen lægges der op til, at regionsrådet træffer beslutning om udpegning af medlemmer til sammenlægningsvalgbestyrelsen, betinget af, at Overgangsloven er vedtaget af Folketinget og træder i kraft 1. juli 2025.
Det fremgår af § 56, stk. 2, at de opgaver, der i medfør af lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt heraf, ved dette valg varetages af en sammenlægningsvalgbestyrelse. Sammenlægningsvalgbestyrelsen udpeges af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden senest 1. august 2025. I medfør af § 56, stk. 7 har Indenrigsministeriet i udkast til bekendtgørelse om afholdelse af valg til regionsrådet for Region Østdanmark fastsat nærmere regler for sammenlægningsvalgbestyrelsens udpegning, sammensætning og virksomhed.
Regionsrådene i Region Hovedstaden og Region Sjælland vælger hver tre medlemmer ved forholdstalsvalg i henhold til reglerne i kommunestyrelsesloven. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Regionsrådsformanden i hver region er født medlem af sammenlægningsvalgbestyrelsen. Øvrige medlemmer og stedfortrædere vælges blandt regionrådets medlemmer. Formandens plads i sammenlægningsvalgbestyrelsen regnes som en af de pladser, der tilkommer den gruppe, hvortil regionsrådsformanden tilhører.
Region Sjælland skal formelt varetage udførelsen af de opgaver ved afholdelse af valget, der er tillagt sammenlægningsvalgbestyrelsen. Region Hovedstaden yder efter anmodning fra sammenlægningsvalgbestyrelsen bistand hertil. Formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen er regionsrådsformanden for Region Sjælland og træffer efter loven afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Høringssvar af valgbekendtgørelse over udkast til bekendtgørelse om afholdelse af valg til regionsrådet i Region Østdanmark
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 25. april 2025 bedt Region Hovedstaden, Region Sjælland, Danske Regioner, KL og Kombit om eventuelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om afholdelse af valg den 18. november 2025 til regionsrådet i Region Østdanmark. Bekendtgørelsen er en praktisk udmøntning af de regler om valg, der fremgår i overgangsloven (lovpakke 1), der tidligere har været politisk behandlet.
Administrationen i Region Hovedstaden har i høringssvaret bl.a. bemærket, at sammenlægningsvalgbestyrelsen, udover formand også skal have en næstformand, idet næstformanden iht. almindelig valglovgivning varetager formandens hverv ved formandens forfald. Administrationen har bemærket i høringssvaret, at det i den forbindelse vil være naturligt, at regionsrådsformanden for Region Hovedstaden, er født næstformand i sammenlægningsvalgbestyrelsen.
Derudover er der i høringssvaret givet bemærkninger til fordeling af valgudgifter mellem de to regioner og til spørgsmål om fintælling. Som bilag 1 og 2 vedlægges udkast til valgbekendtgørelse samt Region Hovedstadens høringssvar.
Opgaver
Sammenlægningsvalgbestyrelsens opgaver er bl.a. i henhold til loven:
Forslag til foreløbig, overordnet mødeplan for sammenlægningsvalgbestyrelsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i vejledningen ifm. regionalvalget i 2021 anført, at der ikke er fastsat et krav om mindste et antal deltagere til møderne i valgbestyrelsen. Ministeriet er dog af den opfattelse, at det er en forudsætning i valglovgivningen, at alle medlemmer af valgbestyrelsen som udgangspunkt skal være til stede på de møder, der er omfattet af valgbestyrelsens virksomhed.
På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås reserveret nedenstående ca. mødetidspunkter i Sorø, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder – eventuelt med kort varsel.
Stillere
Der er i lovgivningen lagt op til, at en kandidatliste til valget til regionsrådet i Region Østdanmark mindst skal være underskrevet af 400 og højst 600 vælgere i regionen som stillere. Sammenlægningsvalgbestyrelsen fritager efter anmodning som udgangspunkt de kandidatlister, der ved regionsrådsvalget den 16. november 2021 til Region Sjælland eller Region Hovedstaden opnåede repræsentation i et af regionsrådene, og som tirsdag den 16. september 2025 fortsat er repræsenteret i det pågældende regionsråd, fra kravet om indsamling af underskrifter fra et mindste antal stillere.
Fornyet fintælling
Hvis det på mødet den 20. november 2025 besluttes, at der skal gennemføres en fornyet fintælling, vil sammenlægningsvalgbestyrelsen straks efter fintællingens afslutning blive indkaldt til endnu et møde med henblik på den endelige opgørelse af valget. Dette møde forventes i givet fald afholdt fredag den 21. november 2025 kl. 16.00.
Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 18. november 2025 at optælle stemmerne til regionalvalget og opgøre resultatet af valget til regionsrådet i kommunen. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Sammenlægningsvalgbestyrelsen kan vælge at godkende valget på grundlag af kommunernes valgbøger eller på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling. Beslutning om fornyet fintælling kan træffes både forud for valget og i forbindelse med den endelige opgørelse af valget. Der har ved de tre seneste valg i Region Hovedstaden og ved det seneste valg i Region Sjælland været foretaget en fornyet fintælling af en mindre del af stemmesedlerne.
En fornyet fintælling af op til 2,15 mio stemmesedler (1,5 mio i Region Hovedstaden og 650.000 i Region Sjælland) vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Som ved sidste valg foreslås det derfor, at regionen indgår aftale med kommunerne om, at de på regionens vegne kan gennemføre en eventuel fornyet fintælling. Tilsvarende er aftalt i Region Sjælland. Administrationen har fået positiv tilbagemelding fra en række kommuner. Københavns Kommune, som har det største antal stemmesedler, kan dog i stil med tidligere valg ikke påtage sig opgaven. Det er derfor aftalt med Valby-Hallen, hvor stemmerne til regionalvalget i Københavns Kommune fintælles, at stemmesedlerne kan blive liggende med henblik på en eventuel fornyet fintælling ved medarbejdere fra regionen. Kommunen har tilbudt at regionens tællere kan deltage i den information og instruktion som kommunens tællere får.
Det anbefales, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er villige til det, om at de på vegne af regionen gennemfører en eventuel fornyet fintælling, mod dækning af omkostningerne til det.
Diæter
Der kan ydes diæter til sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer og tilforordnede vælgere efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Det indebærer, at der for møder i bestyrelsen på under fire timer ydes diæter på 455 kr. pr. dag og for møder over fire timer ydes diæter på 910 kr. pr. dag. Tilforordnede vælger kan dagligt få diæter med det maksimale beløb på 2275. Regionsrådet kan beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de skal ydes med et andet beløb end normalt. Det foreslås, at der som ved foregående valg i begge regioner ydes diæter til sammenlægningsvalgbestyrelsens medlemmer.
Ved tiltrædelse af indstillingen har regionsrådet udpeget Region Hovedstadens medlemmer og suppleanter til sammenlægningsvalgbestyrelsen: Medlemmerne modtager almindelige diæter.
Ved tiltrædelse af indstillingen har regionsrådet desuden bemyndiget administrationen til at indgå aftaler med kommunerne om bistand ved fornyet fintælling.
I begge regioner forelægges sagen forretningsudvalget og regionsrådet den 17. juni 2025.
Marie Kruse / Iben Buch Haue
25041445
Bilag 1: Udkast bekendtgørelse om afholdelse af valg
Bilag 2: Høringssvar, Region Hovedstaden
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 17. juni 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget ønskede at få tilføjet, at perioden der kigges på alene er til 2023, og at det bør anerkendes, at der er oprettet en uddannelse. Udtalelsen revideres i overensstemmelse hermed.
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Sagen blev udsat.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i oktober 2024 på eget initiativ igangsat undersøgelsen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 17/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 12. maj 2025, hvorefter Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Regionsrådet blev den 12. maj 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialiseret lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge dele for næsten 5 år siden.
Region Hovedstadens bemærkninger
Regionen anerkender Statsrevisorernes kritik, og er overordnet set enige i Rigsrevisionens fund og konklusioner. Den specialiserede lindrende indsats til patienter med livstruende sygdomme skal dog ses i tæt samspil med lindrende indsatser på basalt niveau på hospitaler, i kommuner og praksissektor – hvilket ikke er undersøgt i beretningen. Regionen vurderer, at en styrkelse af den basale lindrende behandling derfor vil være et væsentligt element i at sikre, at patienterne får den nødvendige lindring.
Region Hovedstaden vurderer, at der er behov for at styrke henvisningspraksis, så patienter med behov for en specialiseret lindring får adgang til behandling på det rette tidspunkt. Regionen arbejder derfor på at implementere systematisk brug af patientrapporterede oplysninger til basal palliation (også kaldet PRO-PAL basal), udviklet af Sundhedsdatastyrelsen, hvilket forventes at forbedre henvisningspraksis, når det er fuldt udbredt.
Regionen bemærker dertil, at der endnu ikke er udarbejdet nye visitationskriterier for det palliative område, hvilket var et opmærksomhedspunkt i Rigsrevisionens beretning fra 2020. Region Hovedstaden har tidligere anbefalet, at Sundhedsstyrelsen tager initiativ til at revidere de nationale visitationskriterier for specialiserede palliative enheder, da regionen forventer, at det vil kunne understøtte en bedre og mere ensartet henvisningspraksis til specialiseret lindrende behandling.
Region Hovedstaden anerkender behovet for at udligne ventetiden til specialiseret lindrende behandling på tværs af diagnosegrupper. Patientgruppen er udvidet til at omfatte alle med livstruende sygdomme, hvilket kræver kapacitetsændringer for at dække alle palliative behov. Regionen har en opgave foran sig for at imødekomme dette.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Idet sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 10. juni 2025, forelægges sagen forretningsudvalget den 17. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Charlotte Hosbond/ Rebecca Asbjørn Legarth
24066828
Bilag 1: Udtalelse til beretning om ventetid til specialiseret palliation
Bilag 2: Beretningen om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 17. juni 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Leder af reformsekretariatet Lise Graae og chefjurist Anders Hess Ahrensbach deltog under punktet.
Drøftet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt lovpakke 2a i høring. Lovpakken udmønter dele af sundhedsreformen og omhandler især rammerne for overtagelsen af de kommunale opgaver, national sundhedsplan, bortfald af øvrige regionale opgaver samt Digital Sundhed Danmark.
Lovpakke 2a er den første af to dele, som udgør den samlede lovpakke 2.
Lovpakke 2b, som kommer til at omhandle almen medicinske tilbud, sendes i høring hen over sommerferien, og kan derfor ikke drøftes i forretningsudvalget inden fristen til Danske Regioner. Det er derfor aftalt, at forretningsudvalget i forbindelse med denne sag også præsenteres for det forventede indhold i det kommende lovforslag i lovpakke 2b og overordnede opmærksomhedspunkter hertil. Denne del tager bl.a. udgangspunkt i positionspapirer på de forventede dele af lovforslaget, som er håndteret i regi af Danske Regioner.
På forretningsudvalgets møde vil koncerndirektør Anne Skriver kort gennemgå indholdet i lovpakke 2a, forventet indhold i lovpakke 2b og hovedelementerne i Region Hovedstadens administrative høringsbidrag til lovpakke 2a med henblik på en drøftelse i forretningsudvalget.
Det samlede høringssvar vil blive behandlet i Danske Regioners bestyrelse.
Lovforslagene i lovpakke 2a er en del af den anden lovpakke, der har til formål at udmønte dele af Aftale om en sundhedsreform 2024 (herefter sundhedsreformaftalen), som blev indgået den 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Den første lovpakke (lovpakke 1) blev fremsat i folketinget den 24. april 2025, og er vedtaget den 11. juni 2025.
Region Hovedstaden udarbejder et administrativt høringsbidrag for lovpakke 2a, der sendes til Danske Regioner, som udarbejder et høringssvar på vegne af regionerne. Danske Regioner sender primo juli et samlet høringssvar til Sundheds- og Indenrigsministeriet for lovpakke 2a.
Region Hovedstadens administrative høringsbidrag for lovpakke 2b skal sendes til Danske Regioner de første dage af august, og forelægges derfor ikke for forretningsudvalget.
Begge høringssvar godkendes af Danske Regioners bestyrelse.
Hele lovpakke 2 fremsættes i Folketinget til november.
Nærværende udkast til lovforslagene i lovpakke 2a indeholder de lovgivningsmæssige ændringer, der følger af sundhedsreformaftalen, og vedrører:
Lovpakke 2b forventes at indeholde lovgivning vedr. en ny aftalemodel for alment praktiserende læger. Ud over et nyt aftalesystem, forventes der at indgå lovgivning om Fonden for almen praksis (kvalitet, efteruddannelse og forskning), lovhjemlet adgang til ledelse og faglig opfølgning overfor almenmedicinske speciallæger, uafhængigt tvistløsningsnævn for almen praksis, fremtidig organisering og varetagelse af lægevagtsopgaven samt adgang til data fra almen praksis.
Tiltrædes indstillingen vil forretningsudvalget have drøftet lovpakke 2 og præsentationen af Region Hovedstadens administrative bidrag til et samlet høringssvar, som godkendes af Danske Regioners bestyrelse og indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af Danske Regioner.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. juni 2025.
Karen Lisbeth Trabolt/Lise Graae
25036118
Bilag 1: Slides til FU vedr lovpakke 2a og 2b
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 17. juni 2025:
Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 17. juni 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211