Bilag 1: Manifest for MedicoboardetGodkendt.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Kristine Kryger (B), Jørgen Johansen (C) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Udvalget oversendte sagen til behandling i sundhedsudvalget med henblik på inddragelse af et klinisk perspektiv.
Jørgen Johansen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Miljø- og klimaudvalget fremmede på sit møde i udvalget den 15. januar 2025 et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om at bede administrationen fremlægge rammerne for, hvorledes der kan udarbejdes en økonomisk og klimamæssig analyse ved øget anvendelse af antibakterielle suturer. Med denne sag skal miljø- og klimaudvalget tage stilling til, om den eksisterende viden og rammer for anvendelse af antibakterielle suturer i Region Hovedstaden er tilstrækkeligt, så der ikke skal gennemføres en økonomisk og klimamæssig analyse af en øget anvendelse af antibakterielle suturer.
På mødet i miljø- og klimaudvalget deltager indkøbschef, Jens Brøndberg, og chefkonsulent, Rasmus Russell, for at svare på eventuelle spørgsmål.
Suturer er medicinske tråde, der bruges til at samle og lukke sår eller kirurgiske snit, så kroppens væv kan hele korrekt. Antibakterielle suturer er suturer, der er belagt med et stof, som hæmmer bakterievækst, med det formål at mindske risikoen for sårinfektioner. Suturer anvendes, når et sår er så dybt eller åbent, at det ikke kan hele optimalt af sig selv, eksempelvis efter operationer eller større skader.
Antibakterielle suturer indkøbes og anvendes flere steder i regionen; en enkelt ortopædkirurgisk afdeling tegner sig for ca. 30 procent af det samlede forbrug. I dag er anvendelsen af antibakterielle suturer afhængig af lokal klinisk vurdering, hvilket er i overensstemmelse med anbefalinger om, at antibakterielle suturer kan indkøbes og anvendes efter en lokal klinisk vurdering.
I den nuværende kontrakt for suturer indgår antibakterielle suturer som særskilt delaftale. Antibakterielle suturer står for ca. 6,1 procent af Region Hovedstadens suturforbrug, og delaftalen på antibakterielle suturer har en værdi på ~2.9 mio. kr., og gennemsnitsprisen pr. sutur er p.t. højere for antibakterielle suturer end for konventionelle suturer.
Eksisterende analyser vedrørende brug af antibakterielle suturer
Det britiske National Institute of Health and Care Excellence (NICE) vurderede i 2021, at antibakterielle suturer med triclosan, som del af en samlet indsats for at forebygge infektioner, kan reducere risikoen for postoperative infektioner og i gennemsnit være omkostningsbesparende pr. patient. NICE anbefaler, at brugen af antibakterielle suturer baseres på en klinisk vurdering og indgår i den samlede pakke af forebyggende tiltag og procedurer, der tilsammen skal reducere risikoen for infektion.
Denne vurdering understøttes af Statens Serum Institut, som i 2022 konkluderede, at triclosan-suturer giver færre infektioner i flere specialer, og at miljø- og sundhedsrisikoen ved den lave triclosanmængde er minimal.
Ifølge en meta-analyse publiceret i The Lancet Infectious Diseases (2022) – “Alcoholic chlorhexidine skin preparation or triclosan‑coated sutures to reduce surgical site infection” – er der dog ingen dokumenteret forskel i infektionsforebyggelse mellem anvendelsen af antibakterielle suturer med triclosan og konventionelle suturer.
Eksisterende rammer for brug af antibakterielle suturer i regionen
I regionens eksisterende kontrakt for suturer indgår antibakterielle suturer som en særskilt delaftale, og udgør i dag 6,1 procent af Region Hovedstadens suturforbrug. Gennemsnitsprisen pr. sutur er p.t. højere for antibakterielle suturer end for konventionelle suturer. Antibakterielle suturer indkøbes og anvendes flere steder i regionen; en enkelt ortopædkirurgisk afdeling tegner sig for ca. 30 procent af det samlede forbrug.
Den nuværende rammeaftale på antibakterielle suturer giver allerede klinikken mulighed for at indkøbe og anvende antibakterielle suturer på baggrund af en kliniske vurdering af den enkelte patient. Region Hovedstaden følger således allerede i dag anbefalingen om, at anvendelsen af antibakterielle suturer skal bero på en lokal klinisk vurdering af den samlede pakke af forebyggende tiltag og procedurer, der tilsammen skal reducere risikoen for infektion hos patienten.
I forbindelse med udbud af suturer har administrationen haft dialog med brugere af suturer i regionen, herunder overlæger fra forskellige specialer, om brugen og effekten af antibakterielle suturer. Dialogen viste tydeligt, at der er forskellige holdninger til effekten og brugen af antibakterielle suturer.
Udbudsretligt kan Region Hovedstaden ikke pege på bestemte produkter eller leverandører, men antibakterielle suturer kan indgå i udbud og anvendes, hvor det er fagligt begrundet, hvilket også er tilfældet i dag.
Analyse af øget brug af antibakterielle suturer i Region Hovedstaden
For at udarbejde en fyldestgørende klimamæssig og økonomisk analyse af øget brug af antibakterielle suturer i regionen er det nødvendigt at etablere et solidt datagrundlag baseret på patientforløb i Region Hovedstaden. Dette kræver indsamling af kliniske data fra en tilstrækkelig og relevant patientgruppe.
Første trin er en tidlig sundhedsøkonomisk analyse, hvor mulige patientforløb og målepunkter identificeres. Det estimeres, at et eksternt konsulenthus kan udføre det for ~300.000 kr. Analysen skal efterfølgende vurderes af en tværfaglig ekspertgruppe, som kan estimere omfang og design af en dataskabende aktivitet. Når ekspertgruppen er kommet med dens anbefalinger, skal det besluttes politisk, om regionen skal følge anbefalingerne. Det er sandsynligt, at den dataskabende aktivitet vil omfatte et klinisk studie. Et sådant studie vil kræve, at læger og sygeplejersker på flere afdelinger fritstilles fra den daglige drift for at fungere som investigatorer og studiesygeplejersker i studiet. Derudover kræver det administrative ressourcer til projektledelse, markedsdialog, udbud, kontrakt og drift i samarbejde med en forskningsorganisation. Det estimeres, at et klinisk studie på 100 patienter vil koste 2,2-3,7 mio. kr. og 600-1000 personaletimer. Hvis studiet kræver flere patienter, vil ressourceforbruget stige proportionelt.
Først efter gennemførelsen af den dataskabende aktivitet/kliniske studie kan interne eller eksterne eksperter i såkaldt life-cycle assessment (LCA) og sundhedsøkonomi analysere konsekvenserne ved øget brug af antibakterielle suturer. Omkostninger til den endelige analyse afhænger af resultaterne fra det dataskabende studie.
Eventuelle positive miljømæssige og økonomiske effekter ved øget anvendelse af antibakterielle suturer er tæt knyttet til en reel reduktion i postoperative infektioner – fx mindre antibiotikaforbrug, færre indlæggelsesdage og færre reoperationer. Og der er betydelig usikkerhed om, hvor stor effekten af en øget brug af antibakterielle suturer vil være i lokal praksis, fordi postoperative infektioner påvirkes af mange faktorer, herunder operationsforløb og patientkarakteristika. Der vil derfor være behov for en særskilt analyse af disse effekter for at kvantificere dem i regional praksis.
Administrationen vurderer, at en økonomisk og klimamæssig analyse ved øget anvendelse af antibakterielle suturer vil kræve betydelige personale og økonomiske ressourcer. Samtidig er det usikkert, hvorvidt en analyse vil ændre den kliniske praksis, da de nuværende rammer allerede giver mulighed for at indkøbe og bruge antibakterielle suturer, hvis den lokale kliniske vurdering af den enkelte patient taler for det. På den baggrund vurderer administrationen, at omkostningerne er for store ift. risici og potentiel værdi.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen fortsætte praksis som hidtil.
Antibakterielle suturer har p.t. en højere gennemsnitspris pr. stk. end konventionelle suturer. Den samlede økonomi vil dog afhænge af hvilken effekt, som brugen vil have på postoperative infektioner. En NICE-model viser, at der er gennemsnitlige omkostningsbesparelser pr. patient som følge af reducerede postoperative infektioner. Om dette kan overføres til en dansk kontekst forudsætter dog klinisk rationale og data for at etablere en lokal baseline, hvorefter totalomkostningsniveauet kan beregnes.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget igen den 4. februar 2026.
Jens Buch / Jens Brøndberg
25002721
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med nu 30 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen. Den største klimabelastning kommer fra forbrug og indkøb i klinikkerne på hospitalerne, hvorfor miljø- og klimaudvalget er blevet orienteret om særligt de hospitalsdrevne klimaindsatser tidligere.
Med denne sag orienteres udvalget om status på klimaindsatser, der er forankret i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT). På mødet vil Grøn2030-programleder Lone Otte introducere og vicedirektør i CIMT, Charlotte Hougaard Clifford, vil holde et oplæg om CIMT’s aktuelle og fremadrettede arbejde med klimaindsatserne.
Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) arbejder strategisk og prioriteret med emnerne klima og miljø på de områder, hvor der med udgangspunkt i volumen og de tilgængelige data er en forventning om at opnå en reel CO2-besparende effekt. CIMT har en koordineret og involverede tilgang til arbejdet med klimaindsatserne og indhenter løbende inspiration fra andre relevante organisationer.
Klimaindsatsen Grøn IT-strategi vedrørende IT-hardware (indsats #17K)
Region Hovedstaden har en meget stor mængde IT-hardware, herunder ca. 54.000 aktive pc-enheder samt ca. 7000 registrerede printere fordelt på regionens lokationer. Arbejdet med klima inden for IT-hardware har derfor fokus på, at regionen reducerer forbrug, indkøber mindre og genbruger mere af det eksisterende IT-hardware.
Det blev ultimo 2023 besluttet, at levetiden på regionens pc’er skulle forlænges med ét år, hvilket både giver en klimamæssig og økonomisk gevinst. CIMT følger løbende op på, hvorvidt pc’ers levetid kan forlænges yderligere. Derudover er der fokus på klima ifm. udbud, og der er i regionens nye kontrakt på IT-hardware stillet grønne klimakrav til leverandører, herunder også krav til fx afskaffelse af udstyret.
CIMT har gennemført et projekt på IT-hardwareområdet med det formål at reducere antallet af stationære pc-skærme og printere samt at reducere antallet af inaktive pc’er. Projektet viste, at det er en svær øvelse at reducere mængden af eksisterende hardwareudstyr fx skærme hos medarbejdere. Til gengæld viste projektet, at det er muligt at reducere antallet af printere, og der blev gennemført en reduktion i antallet af multifunktionsprintere (22 stk.) på tværs af hospitaler og koncerncentre.
Der er igangsat en større analyse af regionens IT-hardwareportefølje, herunder f.eks. brugsmønstre på forskellige udstyrsgrupper. Analysen kigger særligt på muligheder for at optimere styringsmodellen for regionens hardwareportefølje, der skal være med til at give et større incitament til effektiv udnyttelse af eksisterende udstyr. En ændring i styringsmodel forventes at give både klimamæssige og økonomiske gevinster. Der er i relevante administrative mødefora opbakning til at arbejde videre med en ny styringsmodel frem mod overgang til Region Østdanmark.
Klimaindsatsen på IT-hardwareområdet adresserer et CO2-aftryk på ca. 56.800 tons i baselineåret 2023, hvilket udgør ca. 5,6 procent af regionens samlede klimaaftryk. Det estimerede reduktionspotentiale er 20,1 procent.
Klimaindsats vedrørende medicoteknisk udstyr (indsats #24K)
Region Hovedstaden har en betydelig mængde medicoteknisk udstyr, i alt ca. 160.000 apparater med en samlet indkøbspris på ca. 8 mia. kr. Regionen anskaffer årligt for omkring 400 mio. kr. medicoteknisk udstyr og bruger næsten et tilsvarende beløb om året til drift, service og vedligehold af dem. Medicoteknisk udstyr er belastende for klimaet, fordi det har et stort CO2-aftryk gennem hele sin livscyklus fra produktion, i selve driften og til bortskaffelse. Derfor er fokus for klimaindsatsen på det medicotekniske område at optimere udnyttelsen af regionens eksisterende udstyr og reducere nyindkøb.
Arbejdet med reduktion af klimaaftryk fra det medicotekniske område er forankret i regionens Medicoboard, som har klimavinklen og prioritering som centrale elementer i boardets manifest (se bilag 1). I regi af Medicoboardet bliver der bl.a. gennemført analyser af muligheden for at levetidsforlænge eller opgradere eksisterende udstyr samt i højere grad indkøbe brugt/istandsat udstyr.
Et andet væsentligt fokus er at sikre en bedre udnyttelse af regionens eksisterende udstyr. Til en start har denne indsats fokuseret på regionens CT- og MR-skannere, fordi disse har det største økonomiske og klimamæssige aftryk. Alle hospitaler har udarbejdet handleplaner for bedre kapacitetsudnyttelse af deres CT- og MR-skannere, og CIMT har udarbejdet et dataoverblik, hvor hospitaler kan se, hvor meget deres skannere benyttes og få blik for uudnyttede potentialer. Derudover er flere hospitaler allerede i gang med at optimere anvendelsen af eksisterende skannere, fx ved at udvide åbningstiden for på den baggrund at kunne tage skannere ud af drift og spare CO2. Målet er desuden, at optimeret udnyttelse af eksisterende skannere vil reducere behov for nyindkøb.
CIMT har i samarbejde med hospitalerne i regi af Medicoboardet planlagt, at lignende indsatser skal udbredes til andre apparaturområder. Eksempelvis er der igangsat en analyse vedr. ultralydsapparater med henblik på en mere effektiv styring og ressourceudnyttelse af regionens udstyr.
Klimaindsatsen vedr. medicoteknisk udstyr adresserer et CO2-aftryk på ca. 86.200 tons i baselineåret 2023, hvilket udgør ca. 8,6 procent af regionens samlede klimaaftryk. Det estimerede reduktionspotentiale er 5 procent.
Afslutningsvis skal det fremhæves, at CIMT i dialogen med de største leverandører både på hardware- og medicoområdet lægger et større pres på for også at fremhæve klima og CO2-data som væsentlig faktor ifm. indkøb.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orientering om klimaindsatsen inden for IT-hardware og medicoteknisk udstyr til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 4. februar 2026.
Charlotte Clifford / Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Manifest for Medicoboardet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Med baggrund i Region Hovedstadens råstofknaphed og ønske om at reducere råstofforbruget med 20 procent inden 2030 har regionen igangsat en række aktiviteter rettet mod EU-kommissionen for at påvirke det forestående arbejde med retsakt for cirkulær økonomi (Circular Economy Act), som foreventes fremlagt af kommissionen ultimo 2026.
Regionsrådet godkendte den 17. juni 2025, at administrationen i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, igangsatte en tidlig interessevaretagelse i forbindelse med den kommende retsakt inden for cirkulær økonomi. I den forbindelse godkendte regionsrådet et positionspapir, som har dannet grundlag for påvirkningen af restakten. Målet er at få regionens initiativer inden for cirkulært byggeri skrevet ind i retsakten med det formål at reducere råstofforbruget.
Miljø- og klimaudvalget har på sit møde den 26. november 2025 modtaget en meddelelse om indsendelse af høringssvar til EU-Kommissionens høring forud for retsakten.
I denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om de kommende aktiviteter i forbindelse med interessevaretagelsen.
I Østdanmark bliver det sværere at finde egnede råstofgraveområder. I den nyligt vedtagne Råstofplan 2025 har Region Hovedstaden derfor et mål om, at sekundære råstoffer og alternative råstoffer, som for eksempel jord og genbrugte/genanvendte byggematerialer, skal udgøre 20 procent af råstofforbruget i 2030. I den forbindelse har regionen igangsat en række aktiviteter for at reducere forbruget af primære råstoffer, herunder en indsats for tidlig interessevaretagelse rettet mod EU-Kommissionen.
Fælleseuropæisk positionspapir, Call for Action
Råstofefterspørgsel og pres på de tilgængelige ressourcer er ikke en unik udfordring for hovedstadsområdet. I hele Europa er der opmærksomhed på den begrænsede ressource, som jomfruelige råstoffer udgør. Det er en udfordring for Europas miljø, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed.
Region Hovedstaden er initiativtager til et fælleseuropæisk positionspapir, et Call for Action (se bilag 1), sammen med Metropolregionen Paris (Ile de France), Wien, Metropolregion Amsterdam og Amsterdam Kommune samt det europæiske bynetværk ICLEI. Derudover er der dialog om medunderskrivelse fra Københavns Kommune, Stockholm, Oslo, Utrecht, Malmø, Rotterdam, München og Helsinki.
Med de mange vigtige aktører, som har udvist interesse for regionens dagsorden og underskrevet det fælles Call for Action, har regionen en tungtvejende stemme ind i arbejdet med retsakten. Forhåbentlig kan arbejdet bidrage til, at retsakten får fokus på cirkularitet i byggeri og anlæg samt reducering af råstofindvinding.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har underskrevet det fælles Call for Action for Region Hovedstaden på baggrund af regionsrådets godkendelse af EU-interessevaretagelsesindsatsen den 17. juni 2025.
Events
Der planlægges to events i forbindelse med det fælles Call for Action. Målet med de to events er at skabe mest mulig opmærksomhed på og interesse for den fælles dagsorden om at reducere forbruget af primære råstoffer og erstatte med sekundære råstoffer.
Det første event afholdes af Region Hovedstaden den 7. april 2026 og vil være en markering og offentliggørelse af det endelige Call for Action med de mange lande, der har bakket op og sat deres signatur på det fælles Call for Action. Eventet vil være fagligt og åbent for alle, og administrationen forventer at invitere både private og offentlige interessenter, herunder Danske Regioner.
Det andet event afholdes i Bruxelles den 24. juni af Greater Copenhagen EU Office med fokus på overlevering af det fælles Call for Action til EU-kommissionen, og EU-Miljøkommissær Jessika Roswall er inviteret til at modtage det fælles Call for Action. Politiske repræsentanter fra Paris, Wien, Amsterdam og Region Hovedstaden ventes at deltage og overlevere dokumentet.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om interessevaretagelse i forhold til EU's retsakt for cirkulær økonomi til efterretning.
Administrationen forventer pressedækning både i forbindelse med lanceringseventet og overrækkelsen i Bruxelles, ligesom Region Hovedstadens egne sociale medier vil blive anvendt.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 4. februar 2026.
David Meinke/Charlotte Schleiter
25086086
Bilag 1: Call for Action on Circular Construction 2026
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
2026 er et overgangsår for Region Hovedstaden i forbindelse med etableringen af Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. I perioden er der behov for både at sikre en fortsat stabil drift af regionens opgaver og at understøtte opbygningen af den nye region.
Med denne sag orienteres udvalget om, hvordan arbejdet for de videreførte- og de forberedende politiske organer planlægges i 2026 med en tydelig prioritering af opgaverne og med opmærksomhed på de særlige vilkår, som overgangsåret indebærer.
Som led i implementering af sundhedsreformen er der i overgangsåret 2026 dels de videreførte regionsråd i Region Hovedstaden og i Region Sjælland med hver sin underliggende politiske struktur, og dels det nyvalgte, forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Den administrative kapacitet er spændt til bristepunktet på grund af de tre samtidige politiske udvalgsstrukturer samtidig med fusion og reformens nye opgaver. Samtidig er flere politikere genvalgt til det nye regionsråd og er, ligesom administrationen, derfor involveret i både drift, overdragelse og opbygning af den nye region. Der er derfor behov for en tydelig prioritering af sager - ikke mindst i de videreførte stående udvalg.
På den baggrund har administrationen udarbejdet en fordelingsnøgle, der hjælper med at fordele, hvor sagerne skal behandles. Denne tilrettelæggelse skal bidrage til at undgå overlap, sikre gennemsigtighed i den politiske behandling og skabe hensigtsmæssige rammer for både politikere og administration i overgangsåret, uden at det går på kompromis med Region Hovedstadens ansvar i 2026. Nedenfor beskrives de overordnede principper i fordelingen.
Forberedende politiske organer
Sager af forberedende, fremadrettet eller strukturel karakter, som har betydning for den kommende Region Østdanmark, behandles i de forberedende politiske organer. Dette omfatter blandt andet principielle spørgsmål om organisering, økonomi, mål og strategier - altså elementer, der forbereder de overordnede rammer for den nye region.
Videreførte politiske organer
De videreførte politiske organer varetager i overgangsåret fortsat sager, der vedrører den løbende drift, herunder økonomiopfølgning, driftsmæssige beslutninger og politisk opfølgning på regionens eksisterende opgaver. Dette skal sikre stabilitet, kontinuitet og ansvarlighed i Region Hovedstadens opgaveløsning i 2026.
Principper for fordeling af sager
I overgangsåret er det afgørende, at der er klare og gennemsigtige principper for fordelingen af politiske sager mellem de to spor. Kompetencefordelingen mellem de forberedende- og de videreførte politiske organer er opregnet i overgangsloven. Dette danner grundlag for administrationens tilrettelæggelse af sagsgangen og sikrer sammenhæng, politisk overblik og effektiv beslutningstagning i perioden.
Administrationen arbejder efter følgende principper:
Der er allerede i forlængelse af opfordring fra de to forretningsudvalg i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland planlagt færre udvalgsmøder i 2026. Dette afspejler overgangsperiodens karakter, hvor udvalgsbehandlingen i de videreførte stående udvalg planlægges med en tydelig prioritering af sager med fokus på drift, nødvendige beslutninger og opfølgning, mens udviklings- og opbygningsopgaver i videst muligt omfang forankres i de forberedende udvalg i Region Østdanmark. Samtidig har Folketinget i forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen reduceret vederlaget til 65 procent af det hidtidige niveau for de nuværende regionsrådsmedlemmer i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Som eksempel på hvordan der prioriteres i arbejdet, så alene den nødvendige drift varetages i videreførte politiske organer, kan nævnes det videreførte forretningsudvalg. Her er det aftalt, at forretningsudvalgsmøder kan forkortes eller afholdes virtuelt alt efter dagsordenens karakter. Forretningsudvalget har derfor også besluttet, at de månedlige opfølgninger på de regionale udviklingsmål "Målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og maksimale ventetider" og "Overholdelse af udregningsretten for somatik og psykiatri", der er faste sager på dagsordenen, nu kan rundsendes på skrift, hvis der ikke er øvrige sager på dagsordenen, der kræver at mødet afholdes.
Administrationen vil tilrettelægge den konkrete udvalgsbetjening i 2026 i overensstemmelse med ovenstående principper og de allerede fastlagte mødeplaner.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 4. februar 2026.
Marie Kruse/David Meinke
25069430
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Administrationen og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital afholdt den 19. december 2025 et informationsmøde for borgere i Kvistgård om den miljømedicinske undersøgelse, der skulle afklare, om udledning af PFAS via røgen fra plastvirksomheden Accoats skorsten kunne føre til, at borgerne i nærområdet var særligt udsat. Undersøgelsen er udført af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og omfattede blodprøver fra borgere i forskellige afstandszoner fra fabrikken, ansatte på virksomheden samt en ekstern referencegruppe (se rapport om undersøgelsen i bilag 1).
Ingen tegn på særlig PFAS‑påvirkning
Resultaterne blev offentliggjort i december 2025, og konklusionen er klar: Der er ikke fundet tegn på, at borgere eller ansatte i Kvistgård er særligt udsatte for PFAS fra skorstenen. PFAS‑niveauerne blandt både beboere tæt på fabrikken og Accoats medarbejdere ligger på samme niveau som – eller lavere end – referencegruppen. I de få tilfælde, hvor enkelte PFAS‑stoffer lå over referenceværdierne, vurderes afvigelserne ikke at være betydelige, og der ses intet mønster, der indikerer højere værdier blandt dem, der arbejder på fabrikken. Der blev heller ikke fundet øget eksponering, hvis man er bosat i nærheden af virksomheden.
Betydning for borgerne og det videre arbejde
Undersøgelsen viser ikke forhøjede PFAS‑niveauer som følge af røg fra Accoat, og resultaterne giver dermed et vigtigt, fagligt grundlag for at adressere mange års borgerbekymring i området.
Undersøgelsen er samtidig den første i Danmark, hvor man har målt for TFA (trifluoreddikesyre) i blod hos mennesker – en kortkædet PFAS-forbindelse, som er relevant i forhold til fremtidige reguleringer og kortlægning af PFAS i industrirøg.
Administrationen og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har inviteret følgegruppen bestående af Helsingør Kommune, Arbejdstilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen til en drøftelse af mulige tiltag i forlængelse af resultatet af den miljømedicinske undersøgelse.
25020762
Bilag 1: PFAS-undersøgelse i Kvistgård, januar 2026
I forbindelse med Region Hovedstadens regionale udviklingsprojekt "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland" er der blevet udarbejdet en hvidbog, som hedder "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Grøn Trepart" (vedlagt i bilag 1). Her giver ni centrale aktører inden for grund- og drikkevand deres anbefalinger til, hvordan grundvandsbeskyttelse kan tænkes ind i den grønne trepart. De ni aktører er HOFOR, Danske Vandværker, DANVA, Økologisk Landsforening, Naturstyrelsen, Dansk Industri, Danske Regioner, DTU Sustain og Københavns Universitet via forskningsprojektet Transform.
Da grundvandet er under pres i hovedstadsområdet, bl.a. på grund af overudnyttelse, har formålet med udviklingsprojektet været at belyse forskellige løsningsmuligheder. Projektet har bl.a. undersøgt mulighederne for at indvinde vand fra højereliggende grundvandsmagasiner i Nordsjælland og udarbejdet en rapport, der peger på potentialer i samarbejder om grundvandsbeskyttelse på tværs af administrative grænser. Udviklingsprojektet gennemføres i samarbejde med Hillerød, Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner. Miljø- og klimaudvalget er senest orienteret om projektet på det ordinære møde den 27. august 2025.
Formålet med hvidbogen er at give inspiration til bl.a. de lokale treparter, som lige nu er i gang med en omlægning af Danmarks areal med henblik på at nå de nationale klimamål. I hvidbogen peger aktørerne bl.a. på behovet for ny regulering og nye værktøjer, hvis grundvandet skal beskyttes hurtigt. Skovrejsning, grundvandsparker og omlægning til økologisk drift nævnes som aktive redskaber. Der peges også på behovet for mere sammenhængende styring på tværs af myndigheder og at erfaringer peger på, at koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter med fordel kan løftes et administrativt niveau op i et overkommunalt organ. Endelig peger Danske Regioner på, at da grundvandets geografi er regional, vil det være oplagt at give regionerne en samlende og drivende rolle.
Hvidbogen sendes til alle landets 23 lokale treparter med tilbud om en mundtlig fremlæggelse af anbefalingerne i bogen. Desuden forventes udarbejdet en informationsfilm med interview af de ni aktører og en motion graphic film til sociale medier.
22047183
Bilag 1: Hvidbog. Fremtidssikret Grundvandsbeskyttelse i Grøn Trepart
Regionsrådet afsatte i Budget 2025 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer, hvor formålet er at øge genbrug og genanvendelse af materialer og dermed nedbringe byggeriets råstofforbrug og CO2-aftryk. Materialestationer skal her forstås som en fysisk plads, hvor materialer og egnet byggeaffald modtages, opbevares og klargøres til genbrug eller genanvendelse, og det kan både være offentlige og private materialestationer.
Regionen har afdækket potentialet for at øge genbrug og genanvendelse af byggematerialer, samt behovet for materialestationer og de juridiske forhold omkring etablering og drift. Det blev konstateret at offentlige bygherrer kan arbejde sammen om materialestationer til håndtering af materialer fra egne nedrivninger. Den 9. september 2025 afholdt regionen et materialestations kick-off møde, hvor 26 kommuner, 3 styrelser og Københavns Universitet deltog, og på mødet udtrykte de offentlige bygherrer stor opbakning til at igangsætte en fælles indsats.
Samarbejde med kommuner om udvikling af et fælles koncept for matieralestationerne
Administrationen har efterfølgende etableret et samarbejde med 8 kommuner om at udarbejde et koncept for etablering af materialestationer. I samarbejdet deltager 4 kommuner fra Region Hovedstaden (Ballerup, Furesø, Hillerød, København) og 4 kommuner fra Region Sjælland (Guldborgsund, Holbæk, Slagelse, Sorø). Yderligere 7 kommuner, Forsvaret, Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet følger arbejdet med at udarbejde et koncept for samarbejdet om etablering af offentlige eller private materialestationer, inkl. samarbejdsmodeller og forretningsmodeller.
Det overordnede koncept for materialestationer går ud på at der etableres fysiske pladser hvor offentlige bygherrer kan aflevere materialer fra egne nedrivninger, som derpå klargøres til genbrug eller genanvendelse. De offentlige bygherrer kan enten selv aftage de klargjorte materialer eller de kan sælges på markedsvilkår. Arbejdet med at konkretisere konceptet skal afklare økonomi, samarbejdsform og forretningsmodel, herunder om der bliver tale om offentligt ejede eller private materialestationer eller en kombination. For at støtte udviklingen af konceptet er der igangsat undersøgelser af juridiske forhold, mulige arealer, en totaløkonomisk analyse samt en interessentundersøgelse blandt markedets aktører.
Forankring af øget genbrug og genanvendelse i regionens egne byggerier
Region Hovedstaden forbereder sig på at øge genbrug og genanvendelse i egne byggeprojekter. Arbejdet skal sikre, at byggematerialer i videst muligt omfang bevares i et cirkulært kredsløb enten on-site eller gennem anvendelse af materialestationer. Forberedelserne omfatter miljø- og ressourcekortlægning af materialer og potentiale for genbrug samt udvikling af processer, kompetencer og udbudskrav der støtter genbrug og genanvendelse.
De igangværende undersøgelser forventes at være færdige i april 2026, hvorefter der udvikles en anbefaling til et konkret koncept for samarbejdet om etablering af offentlige eller private materialestationer. Anbefalingen vil danne udgangspunkt for indstillinger til budgetforhandlingerne hos de offentlige bygherrer, der ønsker at deltage i samarbejdet om etablering af materialestationer.
25093787
Den 11. december 2025 blev programmet Operation X sendt på TV2 – denne gang under titlen: Beskidte metoder. Programmet har været i kontakt med flere tidligere ansatte fra SCT – Danmarks største transportfirma inden for byggebranchen – der anonymt fortæller, at de har været med til at køre byggeaffald og forurenet jord ud på marker.
I programmet nævnes to råstofgrave, som ligger i Region Hovedstaden, og hvor der skulle have fundet ulovlige aktiviteter sted - primært relateret til håndtering af byggeaffald. Det drejer sig om Tulstrup Grusgrav og en tidligere råstofgrav i Kagerup. Administrationens kendskab til mulige ulovlige forhold på de to lokaliteter, der nævnes i Operation X-programmet, er beskrevet nedenfor.
Desuden kan det nævnes, at miljø- og klimaudvalget den 15. august 2023 var på ekskursion i Kvistgård Grusgrav, som drives af TSG A/S, der er ejet af holdingselskabet SCT Holding ApS. På lokaliteten fortalte direktøren for TSG A/S om driften af grusgraven, og samme person optræder i Operation X-programmet. Regionen fører tilsyn med Kvistgård Grusgrav og finder, at grusgraven drives i overensstemmelse med vilkårene i råstoftilladelsen, herunder vilkåret om at der ikke må tilføres jord til grusgraven.
Det skal bemærkes, at SCT har udsendt et informationsbrev til kunder og samarbejdspartnere, hvor de gør klart, at de er uenige i de kritikpunkter, som fremsættes i programmet, ligesom de informerer om sagen på deres hjemmeside.
Tulstrup Grusgrav
På tilsyn i Tulstrup Grusgrav i perioden 2015-2017 blev regionen opmærksom på en række forhold, hvor Hillerød Kommune var myndighed. Der var blandt andet tale om oplag af materialer, der var tilført råstofgraven med henblik på videresalg, herunder granitskærver og harpet muld. Herudover var der oplag af byggeaffald. Regionen gjorde ved flere lejligheder kommunen opmærksom på disse forhold.
Regionen har i perioden 2016-2024 behandlet en sag i Tulstrup Grusgrav ift. mulig deponering af muldjord i grusgraven og afharpet materiale fra mulden. I 2024 afsluttede regionen denne sag, idet mulden hovedsageligt stammede fra råstofgravens egne arealer, og idet eventuelle øvrige forhold er kommunens myndighedsområde.
Kagerup
Ved Kagerup by i Gribskov Kommune er der ulovligt udlagt jord med byggeaffald på markarealer. På dele af arealerne er der en tidligere råstofgrav, mens arealerne øst for grusgraven har været dyrkede marker. Gribskov Kommune har som myndighed givet landzonetilladelse til tilførsel af jord til arealerne øst for den tidligere råstofgrav. Kommunens landzonetilladelse blev påklaget til Planklagenævnet, som har ændret kommunens tilladelse til et afslag.
Regionen har fulgt op på deponering af jorden i den tidligere råstofgrav. I forbindelse med behandlingen af ansøgning om retlig lovliggørelse af tilført jord, har regionen analyseret prøver af jord og vand for at bestemme forureningsindholdet i den tilførte jord. Undersøgelser viser, at den tilførte jord overvejende var ren og kun i få tilfælde havde et mindre indhold af miljøfremmede stoffer. På baggrund af resultaterne samt risikovurderinger i forhold til miljøet gav regionen i 2024 lovliggørende dispensation til jorddeponering i den tidligere grusgrav i Kagerup.
På baggrund af historikken i sagen har regionen vurderet, at grundejer m.fl. har handlet groft uagtsomt ved ikke på forhånd at søge om dispensation til deponering af jord i grusgraven. Regionen har derfor overdraget sagen til anden myndighed, og sagen er endnu ikke afsluttet.
26008894
Regionsrådet traf den 18. april 2023 beslutning om ekspropriation af del af ejendommen, Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø, til midlertidig brug for et afværgeanlæg i 30 år. Ekspropriationen er foretaget for at sikre regionen adgang til og råderet over de dele af ejendommen, hvor afværgeforanstaltningerne er etableret. Ejendommen er en kombineret bolig og erhvervsejendom, hvor der er landbrug, hestefolde og bolig.
Regionen etablerede afværgeanlægget i løbet af 2019-2020, og regionen har også etableret en ny grusvej til de fire afværgeboringer samt renoveret og opgraderet en eksisterende grusvej til tung trafik. På ejendommen er der fundet kraftig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler. Formålet med regionens afværgeanlæg er at afskære spredningen af forureningen, der udgør en risiko for grundvandsressourcen og på sigt for vandindvindingen fra Værebro Kildeplads og Stenlien Vandværk.
Grundejerne afviste regionens erstatningstilbud på 234.083 kr. og nedlagde over for Taksationskommissionen for Nordsjælland en erstatningspåstand på 1.088.374 kr., herunder 200.000 kr. for tab af herlighedsværdi. Taksationskommissionen gav den 6. maj 2024 regionen medhold i erstatningspåstand på 234.083 kr. Derudover tillagde Taksationskommissionen en erstatning på 100.000 kr. for tab af herlighedsværdi ved størrelsen og placeringen af afværgeanlægget.
Overtaksationskommissionen stadfæstede den 21. januar 2026 Taksationskommissionens kendelse for så vidt angår regionens erstatningspåstand på 234.083 kr. Taksationskommissionens erstatning på 100.000 kr. for tab af herlighedsværdi blev ændret til en erstatning på 100.000 kr. for gener og ulemper. Regionen skal desuden betale grundejerne en godtgørelse på 15.000 kr. til dækning af deres nødvendige udgifter til sagkyndig bistand ved Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen.
21014246
Region Hovedstadens Energiplan 2025 udløb med udgangen af 2025. Planen er finansieret af en leasingramme via KommuneKredit, som først udløber med udgangen af 2026. Derfor benytter administrationen muligheden for at lade energiprojekterne under Energiplan 2025 køre videre i 2026 inden for den eksisterende leasingramme og i regi af Grøn2030.
Miljø- og klimaudvalget vil få forelagt en afrapportering af Energiplan 2025 på et kommende møde.
26006283