Godkendt.
Lartey Lawson deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning
Lartey Lawson deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
2026 er et overgangsår for Region Hovedstaden i forbindelse med etableringen af Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. I perioden er der behov for både at sikre en fortsat stabil drift af regionens opgaver og at understøtte opbygningen af den nye region.
Med denne sag orienteres om, hvordan arbejdet for de videreførte- og de forberedende politiske organer planlægges i 2026 med en tydelig prioritering af opgaverne og med opmærksomhed på de særlige vilkår, som overgangsåret indebærer.
Som led i implementering af sundhedsreformen er der i overgangsåret 2026 dels de videreførte regionsråd i Region Hovedstaden og i Region Sjælland med hver sin underliggende politisk struktur, dels det nyvalgte, forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Den administrative kapacitet er spændt til bristepunktet på grund af de tre samtidige politiske udvalgsstrukturer samtidig med fusion og reformens nye opgaver. Samtidig er flere politikere genvalgt til det nye regionsråd og er, ligesom administrationen, derfor involveret i både drift, overdragelse og opbygning af den nye region. Der er derfor behov for en tydelig prioritering af sager - ikke mindst i de videreførte stående udvalg.
På den baggrund har administrationen udarbejdet en fordelingsnøgle, der hjælper med at fordele, hvor sagerne skal behandles. Denne tilrettelæggelse skal bidrage til at undgå overlap, sikre gennemsigtighed i den politiske behandling og skabe hensigtsmæssige rammer for både politikere og administration i overgangsåret, uden at det går på kompromis med Region Hovedstadens ansvar i 2026.
Nedenfor beskrives de overordnede principper i fordelingen.
Forberedende politiske organer
Sager af forberedende, fremadrettet eller strukturel karakter, som har betydning for den kommende Region Østdanmark, behandles i de forberedende politiske organer. Dette omfatter blandt andet principielle spørgsmål om organisering, økonomi, mål og strategier - altså elementer, der forbereder de overordnede rammer for den nye region.
Videreførte politiske organer
De videreførte politiske organer varetager i overgangsåret fortsat sager, der vedrører den løbende drift, herunder økonomiopfølgning, driftsmæssige beslutninger og politisk opfølgning på regionens eksisterende opgaver. Dette skal sikre stabilitet, kontinuitet og ansvarlighed i Region Hovedstadens opgaveløsning i 2026.
Principper for fordeling af sager
I overgangsåret er det afgørende, at der er klare og gennemsigtige principper for fordelingen af politiske sager mellem de to spor. Kompetencefordelingen mellem de forberedende- og de videreførte politiske organer er opregnet i overgangsloven. Dette danner grundlag for administrationens tilrettelæggelse af sagsgangen og sikrer sammenhæng, politisk overblik og effektiv beslutningstagning i perioden.
Administrationen arbejder efter følgende principper:
Der er allerede i forlængelse af opfordring fra de to forretningsudvalg i heholdsvis Hovedstaden og Sjælland planlagt færre udvalgsmøder i 2026. Dette afspejler overgangsperiodens karakter, hvor udvalgsbehandlingen i de videreførte stående udvalg planlægges med en tydelig prioritering af sager med fokus på drift, nødvendige beslutninger og opfølgning, mens udviklings- og opbygningsopgaver i videst muligt omfang forankres i de forberedende udvalg i Region Østdanmark. Samtidig har folketinget i forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen reduceret vederlaget til 65 % af det hidtidige niveau for de nuværende regionsrådsmedlemmer i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Som eksempel på hvordan der prioriteres i arbejdet, så alene den nødvendige drift varetages i videreførte politiske organer, kan nævnes det videreførte forretningsudvalg. Her er det aftalt, at forretningsudvalgsmøder kan forkortes eller afholdes virtuelt, alt efter dagsordenens karakter. Forretningsudvalget har derfor også besluttet, at de månedlige opfølgninger på de regionale udviklingsmål "Målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og maksimale ventetider" og "Overholdelse af udregningsretten for somatik og psykiatri", der er faste sager på dagsordenen, nu kan rundsendes på skrift, hvis der ikke er øvrige sager på dagsordenen, der kræver at mødet afholdes.
Administrationen vil tilrettelægge den konkrete udvalgsbetjening i 2026 i overensstemmelse med ovenstående principper og de allerede fastlagte mødeplaner.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrtutteringsudvalget den 2. februar 2026.
Marie Kruse / Kirstine Vestergård Nielsen
22001961
Punkter til eventuelt.