Bilag 1: BILAG 1 Vision for innovation _fælles retning for innovationAdministrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. februar 2026:
Godkendt.
Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Line M.Rasmussen
25088418
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. februar 2026:
Godkendt med de faldne bemærkninger.
Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget drøftede på møde den 26. august 2024 administrationens forslag til pejlemærker for Region Hovedstadens tværgående innovationsindsats. Administrationen har med udgangspunkt i drøftelserne af pejlemærkerne igangsat et arbejde med at få formuleret en vision for innovation, der skal sætte retningen for innovationsindsatsen på tværs af hospitalerne i Region Østdanmark.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget for administrationens forslag til en fælles vision for sundhedsinnovation i Region Østdanmark. Visionen er udarbejdet i samarbejde med Region Hovedstadens Innovationsboard bestående af hospitaler, virksomheder og eksterne samarbejdspartnere, inklusiv alle regioner. Der har i hele processen været dialog med Region Sjælland om udarbejdelsen og kvalificering af visionen med de tilhørende missioner.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med et oplæg fra Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden om indholdet i administrationens forslag til visionen.
Innovationskraften er stor i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, men historisk også fragmenteret og uden regional retning for området. Med en øget koordineret indsats for innovation kan området i højere grad bidrage til de store omstillinger, som sundhedsvæsnet står overfor – herunder udvikle et robust og nært sundhedsvæsen rustet til fremtiden med flere ældre og borgere med multisygdom.
Innovation er desuden anført som en fjerde kerneopgave i regeringens life science strategi og har dermed et stigende fokus lokalt, regionalt, nationalt og blandt regionens samarbejdspartnere. Med det fokus har regionerne en vigtig opgave i at tydeliggøre sundhedsvæsnets prioriteringer, så innovation sker med udgangspunkt i klare sundhedsfaglige behov.
Vision for innovationsindsatsen i Region Østdanmark
Administrationen i Region Hovedstaden anbefaler, at der udarbejdes en ny fælles vision for den fremtidige innovationsindsats i Region Østdanmark bestående af tre fælles missioner. De tre missioner er:
Missionerne skal være retningsgivende for regionens interne innovationsindsats samt eksterne samarbejder om innovation og sikre, at områdets samlede innovationsressourcer anvendes der, hvor sundhedsvæsenets udfordringer er størst.
De tre fælles innovationsmissioner skal tydeliggøre regionens strategiske prioriteringer overfor omverdenen, herunder industrien, vidensmiljøerne og fonde, eksempelvis Digital Sundhed Danmark, Nationalt Center for Sundhedsinnovation, Teknisk Universitetshospital, Danish Life Science Cluster, Beta Health og øvrige aktører i og omkring sundhedsvæsenet. Retningen er efterspurgt af lokale ledelser, politikere og i omverdenen.
Det videre arbejde med visionen for sundhedsinnovation i Region Østdanmark
Det er en forudsætning for det videre arbejde med missionerne, at der er en stærk ledelsesforankring og tydelig kommunikation, herunder også i tilknytning til arbejdet i sundhedsrådene. Der afholdes derfor blandt andet et fælles kick off med ledere i Region Sjælland og Region Hovedstaden den 16. marts 2026.
Desuden skal der udvikles en stærk, tværgående understøttelse (infrastruktur) til de konkrete innovationsindsatser i hele Region Østdanmark. Administrationen vil i det videre arbejde derfor fortsætte dialogen med hospitaler, virksomheder, centre og samarbejdspartnere om, hvordan styringen af missionerne og den relevante understøttelse bør udformes, så ressourcerne prioriteres målrettet. Det skal bidrage til at accelerere innovationen, uanset om idéerne er egenudviklede eller udviklet i samarbejde med vidensinstitutioner eller industripartnere.
Administrationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har hertil planlagt en fælles proces for, at en samlet vision for sundhedsinnovation i Region Østdanmark bliver forelagt til politisk behandling i Region Østdanmark.
Såfremt visionen ”En fælles retning for innovationsindsatsen i Region Hovedstaden” godkendes politisk, vil den indgå som grundlag for en fælles vision for sundhedsinnovation i Region Østdanmark.
Der planlægges ekstern kommunikation, når den samlede vision for Region Østdanmark er vedtaget.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026, det Forberedende Forretningsudvalg den 10. marts 2026 og det Forberedende Regionsråd den 17. marts 2026.
Erik Jylling/Gorm Sørdal Lorentzen.
25076077
Bilag 1: BILAG 1 Vision for innovation _fælles retning for innovation
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. februar 2026:
Udvalget tog status til efterretning og udtrykte stor bekymring for de længere sagsbehandlingstider, som forventes nedbragt væsentligt.
Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.
Af Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 fremgår det, at regionen skal skabe de bedste betingelser for forskningen og give forskerne gode vilkår for at dygtiggøre sig og for at udvikle, igangsætte, gennemføre og formidle deres forskning.
I forbindelse med arbejdet om at leve op til dén ambition er det tidligere forskningsudvalg løbende blevet orienteret om status for sagsbehandlingstiderne inden for forskningsjura, De Videnskabsetiske Komiteer og leverancer af sundhedsdata. Arbejdet med at styrke forskningen i Region Hovedstaden følges nu i sundhedsudvalget, som én gang årligt vil få forelagt en status på ovenfor nævnte sagsbehandlingstider.
I november 2024 blev sundhedsudvalget forelagt status for sagsbehandlingstiderne for august 2023 til juli 2024. Nuværende sag følger op på perioden det efterfølgende år. Sagen indeholder desuden en status på sagsbehandlingstiderne i De Videnskabsetiske Komiteer som opfølgning på den orientering om forlængede svartider, som sundhedsudvalget blev forelagt på møde den 2. september 2025.
Region Hovedstaden har i flere år arbejdet målrettet på at understøtte regionens stærke forskningsmiljøer ved at forbedre sagsbehandlingstiderne for støttefunktioner på forskningsområdet. Nedenfor gives en status for sagsbehandlingstiderne for den juridiske sagsbehandling, de videnskabsetiske komiteer, journaldata til forskning og for ønskede dataleverancer for perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025.
Status på sagsbehandlingstiderne for den forskningsjuridiske sagsbehandling i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
Region Hovedstadens forskere har fortsat adgang til juridisk rådgivning vedrørende deres forskningsprojekter via én indgang i et registreringssystem, som har været anvendt siden 1. maj 2023. Sagsflow- og sagsbehandling er forbedret væsentligt. Der er fortsat ikke ventetid på behandling af en sag. Alle indkomne sager fordeles mellem sagsbehandlerne hver mandag, hvor forsker får besked om, hvem der er sagsbehandler. Forskerne får den samme sagsbehandler gennem hele projektets forløb.
Der prioriteres tilgængelighed og adgang til hurtig rådgivning ved at anvende fællespostkasse og et fælles telefonnummer, der er bemandet i hele arbejdstiden på alle hverdage af flere jurister.
Der er ingen lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på området.
Det gælder for perioden fra 1. august 2024 til 31. juli 2025, at:
| Sagstype | Antal afgjorte sager |
| Registreringer/anmeldelser | 2332 |
| Kontrakter | 2645 |
| Databehandleraftaler | 1070 |
Da der i perioden ingen ventetid har været, vurderes det, at sagsbehandlingstiderne lever op til ambitionen i Region Hovedstadens forskningsstrategi om at understøtte gode processer for forskerne.
Der ses generelt en stor stigning i efterspørgsel af juridisk rådgivning samt, at sagernes kompleksitet stiger. Denne type rådgivning udgør en stor del af Forskningsjuras daglige opgaver og fremgår ikke af ovenstående tabel.
Status på sagsbehandlingstiderne for journaldata til forskning i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
Ansøgninger om videregivelse af journaloplysninger fra patientjournaler uden samtykke behandles efter sundhedsloven. Videregivelse af patientoplysninger til forskning eller statistik/planlægning uden samtykke forudsætter, at det har en væsentlig samfundsmæssig interesse, at der ikke er patientkontakt, eller at det er uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke.
Der er en lovbestemt sagsbehandlingsfrist på 35 dage.
Det gælder for perioden fra 1. august 2024 til 31. juli 2025, at:
Tabel 3. Antal og type af sager vedr. videregivelse af journaloplysninger fra patientjournaler eftersundhedsloven i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
Det er lykkedes administrationen at afgøre flere ansøgninger og tillægsansøgninger inden for den lovbestemte frist sammenlignet med sidste opgørelsesår.
Siden april 2025 er der i administrationen i højere grad prioriteret sagsbehandling af sager til De Videnskabsetiske Komiteer fremfor behandling af ansøgninger af journaldata til forskning for at modvirke en stigning i sagsbehandlingstiden ved de videnskabsetiske komiteer mest muligt. Dog har det hen over hele perioden på trods af dette været muligt at afgøre flere sager inden for den lovbestemte sagsbehandlingstid.
Det vurderes, at sagsbehandlingstiderne er tæt på at leve op til den lovbestemte mål og ambitionen i Region Hovedstadens forskningsstrategi om at understøtte gode processer for forskerne. Der arbejdes målrettet på at opnå kontinuerlig og robust sikring af dette, blandt andet ved at flere medarbejdere kan varetage denne type specialiserede sagsbehandling
Status på sagsbehandlingstiderne for dataleverancer til forskningsprojekter fra Sundhedsplatformen i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
Når forskere vil anvende data fra Sundhedsplatformen til forskning, skal der bestilles en dataleverance, som behandles gennem afklaring af hvad der er det optimale og nødvendige dataudtræk. Herunder afklaring af om data er direkte tilgængelige som allerede validerede data, eller om der er nye variable, der skal laves udtræk på, hvilket er mere tidskrævende. Tiden der går fra opstart af forskningsleverancen til levering af data vil således være afhængig af datakompleksiteten.
Der er ingen lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på området. Det tidligere forskningsudvalg tilkendegav en ambition om, at forespørgsler på data til forskning skulle opstartes senest to måneder efter endelig indmelding.
Der er siden foråret 2023 (hvor der var 10 måneders ventetid på opstart af sag) sket en betragtelig nedgang i ventetiden på at få leveret data fra Sundhedsplatformen til et forskningsprojekt i Region Hovedstaden. Dette er sket via en ny organisering af opgaverne, som udover at være mere effektiv, også bedre kan håndtere udsving i opgavemængden.
Det gælder for perioden fra 1. august 2024 til 31. juli 2025, at:
Tabel 4. Antal dataleverancer til forskningsprojekter fra Sundhedsplatformen i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
| Sagstype | Antal sager |
| Dataleverancer | 110 |
Sagsbehandlingstiderne vurderes til at være tilfredsstillende i forhold til forskningsudvalgets ambition om, at forespørgsler på data til forskning skulle opstartes senest 2 måneder efter indmelding. Denne ambition er indfriet indtil sommerferien 2025 og forventes alt overvejende at kunne holdes, hvis antallet af forskningssager stabiliserer sig på nuværende niveau.
Status på sagsbehandlingstider hos de Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
De Videnskabsetiske Komiteers opgave er at behandle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter fra forskere i Region Hovedstaden. Projekterne skal have en videnskabsetisk godkendelse før de må udføres, for at sikre at de gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og at deltagernes rettigheder, sikkerhed og velbefindende varetages. Komiteerne vurderer både forespørgsler om anmeldelsespligt, konkrete forskningsprojekter og eventuelle anmeldelser af tillægs i tilfælde af væsentlige ændringer i forskningsprotokollen.
Der er en lovbestemt maksimal sagsbehandlingstid på henholdsvis 60 dage for projekter og 35 dage for tillægs fra behørig anmeldelse.
Hvis en forsker ønsker mere tid til at opdatere en protokol eller et tillæg, accepterer sekretariatet dette, selvom det betyder længere samlet sagsbehandlingstid.
Sundhedsudvalget behandlede på møde den 2. september 2025 en status på sagsbehandlingstider i De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden. Udvalget blev i den forbindelse orienteret om, at der på daværende tidspunkt var forlængede sagsbehandlingstider på forventeligt op til to måneder i De Videnskabsetiske Komiteer. Årsagen hertil var udskiftning i personalegruppen i et omfang, der trods ændrede prioriteringer i sekretariatets opgaveportefølje til fordel for sagsbehandling af projekter, ikke var tilstrækkelig til at kunne overholde de lovbestemte sagsbehandlingstider.
Det gælder for perioden fra 1. august 2024 til 31. juli 2025, at:
Tabel 5. Antal og type af sager behandlet i De Videnskabsetiske Komiteer i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025
For opgørelsesperioden 1. august 2024 til 31. juli 2025 har det været muligt for De Videnskabsetiske Komiteer i højere grad at overholde de lovbestemte sagsbehandlingstider sammenlignet med opgørelsen året før.
Da ventetiden før sagsbehandling steg fra marts 2025 er sundhedsudvalget blevet orienteret om status for sagsbehandlingen på møde den 2. september. Sundhedsudvalget orienteres derfor nu ligeledes om udviklingen i ventetid og sagsbehandlingstid frem til slut december. Dette følger nedenfor.
Status på nuværende sagsbehandlingstider i De Videnskabsetiske Komiteer
Sundhedsudvalget blev på møde den 2. september 2025 orienteret om forlængede sagsbehandlingstider i De Videnskabsetiske Komiteer. Udvalget blev som en del af denne orientering oplyst, at ventetiderne forventedes normaliseret frem mod ultimo marts 2026. I forlængelse heraf ønskede udvalget en status primo 2026.
Sagsbehandlingsprocessen ved nye projekter består af henholdsvis ventetid inden behandling, sagsbehandling og efterfølgende komitebehandling, hvor der træffes afgørelse. Sagsbehandlingstiden opgøres således først, når en sag er afgjort. I sagen til sundhedsudvalget fremgik data til og med juni 2025, mens sagsbehandlingstiderne fra juli til december 2025 fremgår nedenfor.
Status er som forventet, at ventetiden inden sagsbehandling af projekter har toppet ultimo 2025 jf. figur 1, og nu nedbringes frem mod en forventet normalisering i foråret. I december 2025 var ventetiden til en sag blev taget i behandling i gennemsnit 85 dage. Denne ventetid har varieret betydeligt hen over året, jf. figur 1.
Figur 1: Ventetid for projekter inden sagsbehandling (gennemsnitligt antal dages ventetid pr. måned)
Siden seneste orientering til sundhedsudvalget i september, er der tabel 6 nedenfor tilføjet sagsbehandlingstiderne for juli til december 2025. Andelen af sager afgjort inden for den lovbestemte frist er som forventet faldet. Udviklingen er en konsekvens af de forlængede ventetider (jf. figur 1), der steg fra marts og frem, og som gav en længere samlet sagsbehandlingstid på sager afgjort i juli til december. Den nuværende nedbringelse af ventetiden før sagsbehandling vil ligeledes først slå igennem i form af en kortere sagsbehandlingstid ved afgørelsen af en sag, dvs. cirka to måneder efter sagen tages i behandling.
Tabel 6: Sagsbehandlingstider for De videnskabsetiske komiteer 2024 og 2025
Iværksatte tiltag med henblik på normalisering af sagsbehandlingstiderne
Sekretariatet for De Videnskabsetiske Komiteer har igangsat flere indsatser for at afkorte sagsbehandlingstiderne. Først og fremmest er alle ledige stillinger blevet besat hen over sommeren/efteråret, og dertil en midlertidig opnormering for hurtigere at få nedbragt sagsbehandlingstiderne og give robusthed. Der har siden været en yderligere opsigelse. Fokus er således på at sikre fuld bemanding og kompetenceopbygning. Der er i efteråret 2025 indgået aftale med den videnskabsetiske komite i Region Sjælland om at sagsbehandle projekter frem til, at de er klar til komitemøde. Region Sjælland har i november og december sagsbehandlet fire projekter for Region Hovedstaden. Dette har bidraget til at nedbringe ventetiden før sagsbehandling, og det er forventningen, at samarbejdet fortsætter i 2026.
Samtidig har Sekretariatet haft større, mere komplekse sager, der endnu ikke er afsluttede, og generelt modtaget flere sager end forventet. Der er fortsat fokus på den konkrete sagsbehandling, og på løbende at prioritere mellem de forskellige typer af sager, mens andre aktiviteter, som for eksempel at foretage tilsyn, er prioriteret ned til et absolut minimum, så sagsbehandlingstiderne kan blive normaliserede hurtigst muligt.
Sundhedsudvalget får status på sagsbehandlingstider for støttefunktioner på forskningsområdet en gang om året som afrapportering af implementeringen af forskningsstrategien. Næste opfølgning er som udgangspunkt i efteråret 2026, medmindre andet besluttes.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Nadja Ausker
25088418
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. februar 2026:
Taget til efterretning, idet udvalget udtrykte utilfredshed med den længere svartid på Akuttelefonen 1813 sammenlignet med de to forrige år. Dette set i lyset af det lavere antal opkald til akuttelefonen og de tiltag, som Akutberedskabet har iværksat for at forbedre svartiderne.
Sundhedsudvalget forventer samtidig, at svartiderne for julen 2026 igen som minimum er på niveau med svartiderne for julen 2023 og 2024.
Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagen behandling.
På sundhedsudvalgsmødet den 25. november 2025 behandlede udvalget Akutberedskabets plan for bemanding af akuttelefonen 1813 samt iværksatte tiltag for at reducere svartiderne i julen 2025. Sundhedsudvalget blev yderligere kort før jul skriftligt orienteret med en ny, opdateret status på den planlagte bemanding og forventede svartider for julen.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for de faktiske svartider hen over julen 2025. Sagen er skrevet på baggrund af input fra Akutberedskabet.
Sundhedsudvalget følger løbende andelen af opkald til Akuttelefonen 1813, der besvares inden for henholdsvis 5, 10 og 30 minutter. De normale fastsatte servicemål kan være vanskelige at overholde i juleperioden, og Sundhedsudvalget forholder sig derfor i juleperioden primært til målet om andelen af opkald til Akuttelefonen, som besvares inden for 30 minutter. Det er fortsat udvalgets forventning, at svartiderne på Akuttelefonen 1813 forbedres fra år til år.
Udviklingen i julen 2025 på Akuttelefonen 1813 adskiller sig fra de foregående år ved ikke at udvise samme forbedringstendens som i 2023 og 2024. I juleperioden 2025 blev halvdelen af alle opkald besvaret inden for 6 minutter og 75 % af borgerne fik besvaret deres opkald inden for 30 minutter. Til sammenligning blev halvdelen af alle opkald i 2023 og 2024 besvaret inden for 4 minutter, og henholdsvis 75% og 77% fik besvaret deres opkald inden for 30 minutter.
I perioden 22. december 2025 til 1. januar 2026 blev der besvaret i alt omkring 33.500 opkald på Akuttelefonen 1813, svarende til i gennemsnit 3.045 besvarede opkald pr. dag. Set hen over hele juleperioden er det cirka 3.500 færre besvarede opkald end i julen 2024 og cirka 2.500 færre besvarede opkald end i 2023 jævnfør tabel 1.
Akutberedskabet vurderer, at det lavere antal besvarede opkald i perioden blandt andet kan forklares ved, at der i julen 2025 samlet set var færre indgående opkald til 1813 sammenlignet med julen 2024. I 2024 blev der således registreret cirka 44.000 indgående opkald, mens der i 2025 blev registreret cirka 42.000 indgående opkald, svarerende til omkring 2.000 færre opkald. Opgørelsen over indgående opkald omfatter både besvarede opkald og afbrudte opkald. Afbrudte opkald er opkald, der afbrydes, mens borgeren lytter prompten igennem eller venter i kø.
Som det fremgår af tabel 1, så er andelen af opkald besvaret inden for henholdsvis 5 og 10 minutter i julen 2025 lavere sammenlignet med julen 2024 og 2023, mens andelen af opkald besvaret inden for 30 minutter er stort set uændret.
Akutberedskabet vurderer, at den primære årsag til længere svartider på Akuttelefonen 1813 i julen 2025 er et resultat af, at det har været vanskeligt at bemande juledagene. I perioden fra den 22. december 2025 til 1. januar 2026 var den realiserede bemanding således cirka 20 % lavere end i den tilsvarende periode i 2024.
Ligesom tidligere år vil Akutberedskabet i løbet af januar udarbejde en intern evaluering med henblik på at undersøge årsagerne til bemandingsudfordringerne nærmere samt sammenhængen mellem svartider, bemanding, driftsafvikling og øvrige forhold til at styrke planlægningen af kommende højtider og helligdage.
99%-percentilen for julen 2025 viser, at 99% af borgerne fik besvaret deres opkald inden, der var gået 1 time og 50 minutter. Det er seks minutter hurtigere end i julen 2024, hvor 99%-percentilen var 1 time og 56 minutter, mens det er 10 minutter langsommere end i 2023, hvor 99%-percentilen var 1 timer og 40 minutter.
Tabel 1. Antal besvarede opkald og svartider i julen 2025 sammenlignet med 2024 og 2023
| 2023 | 2024 | 2025 |
Antal besvarede opkald i alt | 36.000 | 37.000 | 33.500
|
Andel opkald besvaret inden for 5 min. | 53 % | 52 % | 48 % |
Andel opkald besvaret inden for 10 min. | 63 % | 62 % | 58 % |
Andel opkald besvaret inden for 30 min. | 75 % | 77 % | 75 % |
Median-svartid | 4 min. | 4 min. | 6 min. |
99%-percentil | 1 time og 40 min. | 1 time og 56 min. | 1 time og 50 min. |
Bemærk: Data er alle år opgjort for perioden 22. december til 1. januar med henblik på at sikre sammenlignelighed. Antal besvarede opkald og svartidsopgørelser er afrundede.
Antal opkald og svartider fordelt på døgn i julen 2025
Antallet af besvarede opkald pr. døgn samt svartiderne fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabellen viser, at Akuttelefonen 1813 som forventet har besvaret flest opkald på første og anden juledag (torsdag den 25. og fredag den 26. december), weekenddagene (lørdag den 27. og søndag den 28. december 2025), samt i forbindelse med nytår (onsdag den 31. december og torsdag 1. januar). Derimod blev der registreret færrest besvarede opkald på de hverdage, der ikke er helligdage (mandag den 22. december, tirsdag den 23. december, mandag den 29. december og tirsdag den 30. december 2025).
Tabellen viser også, at på 8 ud af julens i alt 11 dage er mellem 70 og 100 % af opkaldene besvaret inden for 30 minutter. Af de resterende tre dage er det 26. og 27. december, der ligger lavest på hhv. 56 % og 54 %.
Tabel 2. Antal besvarede opkald og svartider fordelt på døgn i julen 2025
Dag | Antal opkald | Andel besvaret inden for 5 min. | Andel besvaret inden for 30 min. | Median-svartiden (min:sek)* |
Mandag d. 22. december | 2.294 | 78% | 100% | 0:01:12 |
Tirsdag d. 23. december | 2.108 | 50% | 76% | 0:05:02 |
Onsdag d. 24. december | 2.789 | 44% | 73% | 0:07:20 |
Torsdag d. 25. december | 3.944 | 46% | 70% | 0:06:49 |
Fredag d. 26. december | 3.763 | 34% | 56% | 0:22:13 |
Lørdag d. 27. december | 3.608 | 35% | 54% | 0:22:01 |
Søndag d. 28. december | 3.668 | 28% | 67% | 0:14:40 |
Mandag d. 29. december | 2.235 | 93% | 99% | 0:00:06 |
Tirsdag d. 30. december | 2.441 | 58% | 92% | 0:03:10 |
Onsdag d. 31. december | 3.280 | 55% | 92% | 0:03:33 |
Torsdag d. 1. januar | 3.305 | 39% | 73% | 0:10:51 |
* Mediansvartiden er et udtryk for, hvornår halvdelen af opkaldene er besvaret
På de mest udfordrede dage den 26. og 27. december, hvor median-svartiden lå på cirka 22 minutter, forekom der desuden perioder, hvor kø-systemet nåede sin maksimale kapacitet. Borgerne blev via telefonprompten bedt om at ringe tilbage på et senere tidspunkt. Dette skete fredag den 26. december i tidsrummet kl. 11.00-12.30 og lørdag den 27. december i tidsrummet kl. 10.40-16.20.
Ud af cirka 11.000 indgående opkald disse to dage blev sammenlagt 1.642 opkald (svarende til cirka 15 %) i telefonprompten bedt om at ringe tilbage. Tallet er opgjort ud fra registrerede opkald og kan derfor indeholde genopkald. Det kan således ikke konkludes, at de 1.642 opkald er fra individuelle borgere.
Kø-systemet kan som udgangspunkt håndtere op til 270 samtidige opkald. Det er kun i sjældne situationer, at denne kapacitet nås. I 2025 var der således i alt 6 dage (heraf 2 i julen), hvor borgerne blev bedt om at ringe tilbage. Dette er på samme niveau som i 2024, mens der i 2023 var 8 dage og i 2022 39 dage i løbet af året, hvor borgerne blev bedt om at ringe tilbage på et senere tidspunkt.
Bemanding
Som det fremgår af tabel 3, er der forskel mellem den planlagte og den realiserede bemanding. Forskellen skyldes, at den realiserede bemanding er fraregnet blandt andet sygefravær og annullerede vagter, samtidig med at eventuelle sundhedsfaglige medarbejdere tilkaldt på dagen er medregnet. Annullerede vagter er et vilkår for driften af 1813, idet de tilknyttede læger er ansat som konsulenter under en aftale, som indebærer, at lægerne kan melde fra vagter, fx hvis de bliver pålagt arbejde på deres primære arbejdsplads, eller hvis de ikke længere ønsker vagten på 1813.
Ifølge Akutbedskabet skyldes den lavere bemanding i julen 2025 primært, at de konsulentansatte læger på 1813 i julen 2025 har budt ind på færre vagter i perioden sammenlignet med samme periode i 2024. I 2024 blev 4.720 timer dækket af konsulentansatte læger, mens dette tal i 2025 var 3.587 timer, hvilket svarer til et fald på 1.133 timer. Bemanding dækket af sygeplejersketimer har ligget på nogenlunde samme niveau i 2024 og 2025. I 2024 dækkede sygeplejersker 2.945 timer i perioden, mens tallet i 2025 var 2.956 timer, hvilket svarer til en difference på 11 timer. Det skal bemærkes, at der er tale om lønnede timer og ikke produktive timer ved telefonen som i tabel 3.
De mest udfordrende dage i forhold til svartider er den 26. og 27. december 2025.
For den 26. december er den realiserede bemanding 136 timer lavere end den planlagte. Dette kan primært tilskrives sygdom og annullerede vagter blandt konsulentansatte læger. For den 27. december er den realiserede bemanding 12 timer højere end planlagt, som følge af indkaldelse af sundhedsfaglige medarbejdere på dagen til dækning sygdom. På trods heraf lå bemandingen fortsat væsentligt under det estimerede bemandingsbehov, hvilket bidrog til perioder med lange svartider denne dag.
Tabel 3 Data for bemanding i perioden 22. december 2025 til 1. januar 2026 (inkl. forecast af bemandingsbehov samt planlagt og realiseret bemanding).
* Antal besvarede opkald: Forecastet af det forventede antal besvarede opkald er baseret på data for medarbejdernes performance. Når der ses en differencen mellem forecast og realiseret antal besvarede opkald kan det derfor skyldes, at medarbejderne har håndteret flere opkald end forventet.
** Bemandingsbehov (timer): Antallet af bemandede timer, der er nødvendige for at sikre at de politisk besluttede servicemål overholdes. Beregnet ud fra forventninger til indgående opkaldsmængde, medarbejdernes gennemsnitlig håndteringstid (AHT) og det politisk besluttede servicemål.
*** Bemanding (produktiv tid i timer): Antallet af timer hvor de sundhedsfaglige medarbejdere er til rådighed ved telefonen, dvs. den planlagte bemanding i fultidstimer fraregnet pauser, møder, undervisning og andre aktiviteter. Differencen mellem planlagt og realiseret produktiv tid skyldes, at den realiserede produktive tid er fraregnet fx sygdomsfravær, annullerede vagter samt tid, hvor driftsafviklingen ikke er sket med afsæt i de planlagte rammer for aftalt tidspunkt for pålogning, pauser og lignende. Samtidig er den realiserede produktive tid medregnet sundhedsfaglige medarbejdere tilkaldt på dagen.
Akutberedskabets samlede vurdering og læringspunkter
Det er Akutberedskabets samlede vurdering, at resultatet for julen 2025 på Akuttelefonen 1813 efter omstændighederne er forløbet tilfredsstillende, også selvom svartiderne ligger en smule lavere end niveauet for julen 2024. Det skal særligt ses i lyset af, at den realiserede bemanding var cirka 20% lavere end i julen 2024 og specifikt for dagene 26. og 27. december lå den realiserede bemanding på hhv. 54 % og 49 % af bemandingsbehovet.
Resultatet for julen 2025 skal desuden ses i lyset af, at helligdagene i 2025 faldt på ugedage, der normalt er hverdage, hvorfor der i julen 2025 var mange dage i træk, hvor almen praksis havde lukket.
Akutberedskabet vil som vanligt udarbejde en evaluering af julen 2025 med henblik på at undersøge, hvorfor den realiserede bemanding var lavere end for 2024 og hvorfor median-svartiden var to minutter længere end i 2023 og 2024. Dette skal danne grundlag for at fremtidige helligdage og højtider kan planlægges bedre end i julen 2025.
På nuværende tidspunkt er det Akutberedskabets vurdering, at følgende overordnede læringspunkter vil indgå fremadrettet i planlægningen af kommende højtider og på helligdage:
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om svartiderne på Akuttelefonen 1813 hen over julen 2025 taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Sofia Pohti Toft
25092980
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. februar 2026:
Administrationen orienterede om, at der er indgået udmøntningsaftale mellem Regeringen og Danske Regioner om flere forsøg i fertilitetsbehandling til andet barn, og at aftalen trådte i kraft den 1. januar.
Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 2. februar 2026.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
25088418
Sundhedsudvalgets beslutning den 2. februar 2026:
Sundhedsudvalget drøftede episoden med jordbakterier i vandet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Sundhedsudvalget drøftede omlægning af ambulant tilbud til patienter med fibromyalgi.
Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne.
Målopfyldelsen for kræft i prostata kan i perioder være svingende, og der var i oktober 2025 en lav målopfyldelse på 47%. I både september og november 2025 var der en højere målopfyldelse på hhv. 75% og 72%. Det skal bemærkes, at det drejer sig om relativt få forløb, hvilket kan bidrage til den svingende målopfyldelse. Den samlede målopfyldelse er vist i tabel 1.
Rigshospitalet oplyser, at de lave niveauer primært skyldes patienternes ønsker og kliniske tilstand. Afdelingen har haft særligt fokus på korrekt bookingpraksis i forhold til kræftpakker og maksimale ventetider, hvilket har medført, at der ikke har været kapacitetsmæssige overskridelser i perioden.
Herlev og Gentofte hospital oplyser, at den væsentligste forsinkende årsag i perioden er patientens ønske eller kliniske tilstand. Afdelingen har i perioden haft udfordringer med planlægning af intern strålebehandling, fordi patienter henvises fra flere regioner, med meget vekslende frekvens. Der har ikke været væsentlige problemer i den medicinske behandling. Samtidig er der flere prostatakræft patientforløb i afdelingen grundet flere og bedre behandlingsmuligheder, som gør, at flere patienter følges i længere tid.
Herlev og Gentofte Hospital har igangsat et projekt om fremtidssikring af den urologiske kapacitet med fokus på prostatakræft, da flere patienter har behov for længerevarende ambulant behandling. Projektet skal afdække og imødekomme det stigende kapacitetsbehov og forventes at løbe i 2026 med løbende implementering af relevante indsatser.
Op mod 65 % af den planlagte aktivitet i Afdeling for Urinvejssygdomme udføres for patienter over 65 år, hvilket er en aldersgruppe, der forventes at stige i de kommende år. Samtidig videreudvikles behandlingsmulighederne med mere skånsom kirurgi og øget anvendelse af dagbehandling, hvilket stiller nye krav til samarbejde, ressourcer og organisatoriske rammer.
Projektet har således til formål at fremtidssikre ambulatoriekapaciteten.
Tabel 1: Målopfyldelse for pakkeforløb for kræft i prostata for juni til november 2025 (antal og pct.)
25092980