Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Godkendt.
Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke under sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Rie Brønd Wendelboe
25088423
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Godkendt.
Med denne sag indstiller administrationen, at sundhedsudvalget sætter retning for administrationens forslag til anvendelse af 53 mio. kr. i 2026 ud af de samlede afsatte midler i til Region Hovedstaden på forventet 143,3 mio. kr. aftalt mellem Regeringen, Danske regioner og KL i ”Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem)”. Dette med henblik på at tilføre midler til initiativerne i forbindelse med 2. økonomirapport.
Udmøntningsaftalen indebærer, at der i 2026 afsættes en bevilling på 143,3 mio. kr. til Region Hovedstaden, hvoraf 34,2 mio. kr. allerede er udmøntet varigt til Region Hovedstaden i tidligere økonomiaftale og indgår i Region Hovedstadens budget 2026. Den resterende del af bevillingen svarende til 109,1 mio. kr. i 2026 forventes at blive en del af aftale om regionernes økonomi for 2027. Heraf er 56,1 mio. kr. allerede anvendt til et permanent løft af udrednings- og behandlingskapaciteten på regionens hospitaler.
På grund af sundhedsreformen og dannelsen af Region Østdanmark vil midler for 2027 og frem indgå som en del af budget 2027, som politisk behandles af det forberedende Forretningsudvalg og -Regionsråd.
Der er den 26. februar 2026 udskrevet valg til Folketinget med afholdelse den 24. marts 2026. Administrationen lægger derfor til grund for en efterfølgende udmøntning af de resterende midler i Kræftplan V, at det kommende folketing vil tiltræde initiativerne aftalt i Kræftplan V, herunder ”Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem)” aftalt mellem den afgående regering og Danske Regioner den 27. november 2025.
Med Kræftplan V er der afsat 600 mio. kr. årligt nationalt fra 2025 og frem til udmøntning af de konkrete initiativer i planen. Regionsrådet godkendte 21. oktober 2025 en plan for implementering og udmøntning af 2025-midlerne.
Med denne sag forelægges Sundhedsudvalget administrationens forslag til anvendelse og retning for de resterende forventede 53 mio. kr. i 2026 ud af de forventede samlede 143,3 mio. kr. afsat til Region Hovedstaden i indeværende år. De øvrige midler er allerede udmøntet (se tabel 1).
Administrationen foreslår, at der i 2026 afsættes 18,7 mio. kr. til den regionale senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital, samt at 2,8 mio. kr. afsættes til et pilotprojekt med mobile kølehætter til brystkræftpatienter.
Det bemærkes yderligere, at Sundhedsudvalget på samme møde den 20. april vil blive forelagt en separat orienteringssag for anvendelse af midler til palliation på 13,1 mio.kr på baggrund af input fra en faglig palliativ udmøntningsgruppe.
Midlerne til patientinddragelse fordeles mellem metoden: Fælles Beslutningstagning, og Patientrapporterede oplysninger (PRO) i tæt samarbejde med Region Sjælland. Administrationen anbefaler følgende fordeling:
Denne fordeling af midler baseres på, at ikke-udmøntede patientinddragelsesmidler fra 2025 (3,4 mio. kr. i Region Hovedstaden) tildeles PRO-området, hvilket Regionsrådet kan træffe beslutning om.
Region Sjælland modtager 1,7 mio. kr. til patientinddragelse, som administrationen i Region Sjælland anbefaler anvendes til Fælles Beslutningstagning. Den samlede pulje til Fælles Beslutningstagning i begge regioner vil således være 3,6 mio. kr. Administrationen anbefaler, at disse midler fordeles, så de onkologiske afdelinger i begge regioner samlet tildeles 3 mio. kr., og at Center for Patientinddragelse (CPI) i Region Hovedstaden tildeles 0,6 mio. kr. CPI varetager uddannelse og implementeringsstøtte i begge regioner.
Derudover foreslår administrationen, at der af de 53 mio. kr. afsættes midler til en række initiativer, der fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over Region Hovedstadens midler i 2026 til implementering af kræftplanens initiativer udgør (mio. kr.)
I forhold til kræftscreeningstiltag, som skal mindske ulighed i kræftscreening, styrket information mellem sektorer og udbredelse af AI på kræftområdet vil administrationen arbejde videre med at udmønte midlerne i tråd med de nationale intentioner. Initiativet vedrørende styrket informationsudveksling mellem sektorerne adresserer udfordringer og mulige løsninger til at forbedre videregivelse af information og kommunikation mellem sygehuse, almen praksis og kommuner – fx i forbindelse med epikriser og henvisninger. Midlerne følger her Sundhedsstyrelsens løsningsforslag fra projektet. Endelig afsættes midler til en implementering af AI-løsninger i 2026, herunder skalering af modeller til individualiserede kræftforløb og etablering af en national AI-baseret analyseplatform og billedbank for prostatakræft (se yderligere i bilag 3).
For at sikre en god og fælles vej ind i samarbejdet med Region Sjælland om Kræftplan V i forbindelse med den kommende sammenlægning til Region Østdanmark, er administrationen i Region Hovedstaden i tæt dialog med administrationen i Region Sjælland om udmøntningen af midlerne i de to regioner.
Kort baggrund om Kræftplan V
Regeringen lancerede den 23. maj 2025 Kræftplan V – Et bedre liv med og efter kræft (bilag 1), som indeholder 36 initiativer fordelt på følgende fire overordnede områder:
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i november 2025 en udmøntningsaftale om Kræftplan V for 2026 og frem (bilag 2). Aftalen viderefører Kræftplan V og understøtter sundhedsreformens mål om et mere forebyggende, nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Initiativerne er samtidig tæt forbundet med Aftale om sundhedsreform 2024, bl.a. via styrkelsen af det tværsektorielle samarbejde gennem de kommende sundhedsråd.
Region Hovedstadens andel af de godt 600 mio. kr. til implementering af kræftplanens initiativer udgør i 2026 cirka 143,3 mio. kr. Af den samlede ramme i 2026 til Kræftplan V er der i Region Hovedstaden allerede tidligere udmøntet 34,2 mio. kr. varigt fordelt på udvidelse af §166, tandbehandling, styrket patientrådgivning samt specialenhed for livstruende sygdomme.
Af de resterende 109,1 mio. kr. er 56,1 mio. kr. allerede anvendt jf. sag i regionsrådet den 30. januar 2024 om ”Udmøntning af midler i 2024 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet”.
Da midlerne fra Kræftplan V til udrednings- og behandlingskapacitet reduceres trinvist fra 2026 og frem, er der i budget 2026 afsat ekstra midler for at fastholde niveauet fra 2024 i Region Hovedstaden.
Implementering og opfølgning
Regionerne skal fra 2026 og frem til 2030 afgive årlig status til Sundhedsstyrelsen om fremdriften i implementeringen af initiativerne i Kræftplan V. Implementeringen følges desuden i regi af Task Force for Kræft- og Psykiatriområdet. Administrationen vil desuden forelægge sundhedsudvalget en sag med opfølgning på implementeringen af initiativerne fra Kræftplan V ultimo 2026.
Det vil være det Forbedrende Forretningsudvalg og det Forbedrende Regionsråd i Region Østdanmark, der træffer beslutning om udmøntning af midlerne fra 2027 og frem.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen og dermed anbefaler de konkrete initiativer og områder, som 2026-midlerne fra Kræftplan V anbefales anvendt til, vil administrationen arbejde for at midlerne tilføres Herlev og Gentofte Hospitaler med 2. økonomirapport 2026.
Midlerne fra Kræftplan V for 2026 disponeres i første omgang fra budgetreserven, som efterfølgende genetableres, når midlerne er tilført regionen ved Økonomiaftalen (midtvejsreguleringen).
Der udarbejdes plan for den eksterne kommunikation – herunder en pressemeddelelse, der kan udsendes ifm. midlernes endelige udmøntning ifm. 2. økonomirapport.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Søren Jensen
26015301
Bilag 2: Bilag 2 Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Taget til efterretning.
Regeringen lancerede den 23. maj 2025 Kræftplan V – Et bedre liv med og efter kræft, som blandt andet indeholder initiativer vedrørende palliation. Med udmøntningsaftaler for 2025 og 2026 mellem Regeringen, Danske Regioner og KL er der afsat midler til området, hvor Region Hovedstadens andel udgør 13,1 mio. kr. (4,4 mio. kr. til basal palliation og 9,6 mio. kr. til specialiseret palliation). Den 2. september 2025 besluttede regionsrådet desuden at reservere midler fra budgetaftalen for 2025 (0,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem) til specialiseret palliation og at nedsætte en bredt sammensat udmøntningsgruppe, som, sammen med administrationen, har udarbejdet forslag til konkrete initiativer, som kan i gangsættes og udbredes i 2026.
Med denne sag orienteres sundhedsudvalget om initiativer på det palliative område, som baserer sig på midler fra både Kræftplan V og regionens budget for 2025. Den nærmere anvendelse og proces for udmøntning af midlerne fra Kræftplan V er beskrevet i sagen ”Anvendelse af 2026-midlerne til initiativer i Kræftplan V”, som forelægges særskilt på dette møde i sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Sagen indeholder desuden en opfølgning på initiativet ’Bedre mulighed for at få den sidste tid i eget hjem’ fra budgetaftalen for 2026.
I juni 2025 indgik Regeringen, Danske Regioner og KL en udmøntningsaftale om de midler, der i 2025 var afsat til Kræftplan V, herunder midler til den palliative indsats. Den 27. november 2025 fulgte parterne op med en udmøntningsaftale for Kræftplan V fra 2026 og frem. I aftalen er parterne blandt andet enige om at styrke den palliative indsats bredt til gavn for patienter og pårørende. De to aftaler udgør tilsammen det nationale grundlag for den aktuelle udvikling af den palliative indsats. Udmøntningen skal ses i sammenhæng med implementeringen af sundhedsreformens initiativer på området fra 2027 og frem.
Foruden tildeling af midler til regionerne, tildeles kommunerne også midler til den basale palliative indsats. På landsplan er der tale om 63,8 mio. kr. i 2026, 18,6 mio. kr. i 2027 og 20 mio. kr. fra 2027 og varigt frem. Disse midler til kommunerne er i tillæg til 190 mio. kr. i 2027 og 250 mio. kr. årligt fra 2028 og varigt frem, som er afsat med sundhedsreformen til styrkelse af den kommunale sygepleje, herunder også basale palliative indsatser. Opgaven med at løfte den basale palliative indsats i både det nære sundhedsvæsen og på hospitalerne, herunder med fokus på kompetenceløft og efteruddannelse af relevant sundheds- og plejepersonale i både regioner og kommuner, vil fra 2027 være med inddragelse af sundhedsrådene for at sikre, at implementeringen sker ud fra lokale hensyn.
I Region Hovedstadens budgetaftale for 2026 ønskes der at understøtte bedre mulighed for at få den sidste tid i eget hjem og en opfordring om, at de kommende, nye sundhedsråd arbejder videre med at have fokus på bedre mulighed for at dø i eget hjem.
Intentionen med budgetinitiativet er, at regionen omsætter fokus i sundhedsreformen og Kræftplan V til fysiske besøg af udkørende teams i eget hjem, samt telefonisk rådgivning med henblik på at hjælpe flest bedst muligt.
En bredt sammensat faglig gruppe har haft til opgave at udarbejde anbefalinger til anvendelsen af de tilførte midler til området fra både 2025 og kommende midler fra Kræftplan V. Repræsentanter fra Sundhedsfaglige Råd på tværs af sektorer, medicinske specialer og hospiceområdet har bidraget i gruppen, hvor der er udarbejdet faglige anbefalinger til initiativer inden for både basal og specialiseret palliation, som midlerne kan udmøntes til. Der har også deltaget kommunale repræsentanter i arbejdet fra Københavns Kommune og Rudersdal Kommune.
Inddragelsen af den faglige gruppe har haft til formål at sikre en koordineret og fagligt forankret anvendelse af midlerne, så den samlede indsats understøtter bedre samarbejde og mere sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Arbejdet har samtidig haft fokus på, hvordan midlerne kan komme flest mulige borgere til gavn, herunder borgere med uhelbredelig sygdom, der ønsker at kunne være hjemme så længe som muligt og, hvis muligt, også tilbringe den sidste tid i eget hjem.
Der er lagt vægt på, at de afsatte budgetmidler og Kræftplan V midlerne kan anvendes med et klart fokus og samtidig understøtter et robust løft af de prioriterede områder, herunder også indsatser, hvor der er mulighed for forholdsvis hurtige gevinster for patienterne. Dette er i overensstemmelse med både de overordnede intentioner i både Sundhedsreformen, Kræftplan V samt initiativet ’Bedre mulighed for at få den sidste tid i eget hjem’ i budgetaftalen for 2026.
Nedenfor præsenteres de initiativer, administrationen foreslår prioriteret, med henblik på at sikre en styrket og sammenhængende palliativ indsats i Region Hovedstaden. Formålet er at styrke indsatsen både på det basale og det specialiserede niveau og dermed bidrage til en mere sammenhængende, tilgængelig og fagligt bæredygtig indsats til gavn for patienter og pårørende.
Forslag til initiativer
Regionen oplever et stigende behov for at styrke medarbejdernes kompetencer i den basale palliative indsats. Faglige miljøer på tværs af sektorer peger på, at der er behov for en mere systematisk og ensartet uddannelsesindsats, der kan understøtte, at patienter med palliative behov møder medarbejdere med den rette viden.
Administrationen foreslår derfor på baggrund af rådgivning fra den faglige gruppe at prioritere midler til uddannelsesforløb af sundhedspersonale, kompetenceløft og E-learning.
Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse (CHRU) er aktuelt i gang med at udvikle et nyt kursusforløb i tidlig og basal palliation i samarbejde med relevante faglige miljøer. Forløbet planlægges som et 3‑dages tværfagligt og tværsektorielt kursus, der skal afholdes 3–4 gange årligt. Forløbet er målrettet alle relevante faggrupper på tværs af sektorer.
Kursusforløbet forventes at kunne udgøre et centralt element i den samlede regionale uddannelsesindsats inden for basal palliation og vil kunne fungere som den praktiske og kompetenceudvidende overbygning til et fælles regionalt e‑læringsspor.
E‑læring vil kunne understøtte uddannelse af medarbejdere og skal sikre, at der opnås et fælles og ensartet vidensgrundlag inden for basal palliation. E‑læringen tænkes anvendt både ved ansættelse og som en årlig opdatering, så kompetencer løbende vedligeholdes. Som led i indsatsen kan de eksisterende moduler udbygges med temaer, der ofte efterspørges i de kliniske miljøer, herunder:
For at sikre en bred anvendelse af materialet foreslås det samlet på en fælles regional platform, som giver adgang til undervisningsmateriale, cases og relevante vejledninger. Platformen skal samtidig sikre et ensartet regionalt minimumsniveau, men med mulighed for lokal tilpasning, hvor der er behov for faglig differentiering.
Som led i udviklingen af e‑læringsmaterialet foreslås det, at administrationen (CHRU) varetager tovholderrollen og inddrager relevante eksperter i processen, herunder uddannelseskonsulenter, kliniske fagpersoner med erfaring inden for palliation samt faglige specialister i digital læring. Materialet forventes at kunne anvendes både i lokale kompetenceløftende aktiviteter og i samspil med specialiserede undervisere, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for variation i læringsmetoderne.
Det anbefales desuden, at udviklingen koordineres med eksisterende e‑learning‑indsatser i andre regioner. En tværregional koordinering vil kunne styrke det samlede udbud af materialer, sikre bedre ressourceudnyttelse og bidrage til opbygningen af et bredere fælles bibliotek, der kan tilgodese forskellige faggrupper og formål.
Der kan eventuelt indkøbes eller videreudvikles eksisterende e‑læringsprogrammer fra Region Sjælland eller Region Syddanmark. Med E‑læring kan uddannelsesindsatsen nemt tilpasses både nye faglige behov og ændringer i praksis.
Partierne bag budgetaftalen for 2026 er enige om, at flere uhelbredeligt syge borgere skal have mulighed for at tilbringe den sidste tid – og om muligt dø – i eget hjem. Det forudsætter en styrket indsats i det nære sundhedsvæsen, herunder mere tilgængelig palliativ rådgivning, som kan understøtte borgere, pårørende og fagpersoner døgnet rundt.
Administrationen foreslår et initiativ, der kan styrke den eksisterende visitation gennem målrettet opkvalificering og kvalitetsarbejde. Det skal være med til at forbedre håndteringen af palliative henvendelser uden for almen praksis’ åbningstid.
Det foreslåede initiativ indebærer en styrkelse af visitation fra 1813 gennem følgende indsatser:
For at styrke sammenhængen i borgernes forløb anbefaler administrationen desuden, at der etableres en løsning, som gør det muligt for medarbejdere på 1813 at se information om igangværende palliative behandlingsforløb forankret hos egen læge. Det foreslås, at der udvikles et særskilt felt i FMK (Fælles Medicinkort) om palliation, hvor det kan fremgå, at borgeren er i et palliativt forløb, samt hvad planen for forløbet er.
Det samlede initiativ vurderes at kunne bidrage til, at flere borgere kan blive i eget hjem så længe som muligt og modtage kvalificeret støtte i de timer, hvor behovet ofte opstår – herunder aftener, nætter og weekender. Indsatsen vil samtidig kunne supplere de udkørende funktioner og øvrige tiltag i budgetaftalen for 2026 og dermed understøtte etableringen af en mere helhedsorienteret og tilgængelig palliativ indsats i hele regionen.
Hospitaler, almen praksis og kommuner efterspørger i stigende grad mulighed for rådgivning, vurdering og tilsyn i komplekse forløb, hvor der er behov for specialiseret palliativ ekspertise. Der peges bredt på et behov for at styrke de specialiserede palliative enheder på hospitalerne med udgående funktioner og udgående Hospiceteam. Udgående teams skal kunne hjælpepatienter, som ikke nødvendigvis er tilknyttet et specialiseret palliativt team.
Det foreslåede initiativ indebærer, at de specialiserede palliative enheder tilføres yderligere kapacitet. Formålet er at kunne håndtere henvendelser fra både interne hospitalsafdelinger og kommunale aktører samt sikre rettidig og kvalificeret sparring i forløb, hvor der ellers kan være risiko for uhensigtsmæssige indlæggelser. En udgående funktion vurderes dermed at kunne styrke kvaliteten i den specialiserede palliation og fremme bedre sammenhæng på tværs af sektorer.
Med dette initiativ understøtter både at styrke det udgående teams på hospitalsenheder og hospice.
Der ønskes med ovenstående initiativer at understøtte et fokuseret og robust løft af den palliative indsats i Region Hovedstaden. Administrationen vil forelægge Sundhedsudvalget status på initiativerne i en samlet sag med de andre initiativer under Kræftplan V.
Koordination med Region Sjælland
Administrationen er løbende i tæt dialog med administrationen i Region Sjælland om anvendelse af midler til palliationsområdet, og øvrige initiativer i Kræftplan V, i de to regioner med henblik på at sikre en koordineret tilgang frem mod Region Østdanmark.
Med sagen tager sundhedsudvalget orienteringen om de foreslåede initiativer til efterretning. Den konkrete implementeringen af de beskrevne initiativer, vil følge med tilførslen af midler i forbindelse med Kræftplan V jf. sag om ”Anvendelse af 2026-midlerne til initiativer i Kræftplan V” af 20. april 2026.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Jens Flemming Pedersen
26006014
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Drøftet, idet sundhedsudvalget bad om, at sundhedsfagligt råd ortopædkirurgi (led- og knoglekirurgi) forholder sig til forholdene mellem tid til operation og mortalitet, samt om målsætningen vedr. tid til operation stadig er retvisende.
Sundhedsvalget besluttede på mødet den 21. marts 2023 at følge kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud med henblik på at få indsigt i, udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet. Udvalget følger indikatorerne ”Andel patienter som opereres indenfor 24 timer” samt ’andelen af patienter, der dør indenfor henholdsvis 30 dage og 1 år efter operationsdato’. Emnet har senere løbende været drøftet i Sundhedsudvalget.
På mødet i Sundhedsudvalget den 25. februar 2025 udtrykte udvalget bekymring over den fortsatte forskel i ventetid til operation på tværs af hospitalerne, og at regionens målopfyldelse fortsat ligger væsentligt under det nationale udviklingsmål. Dette på trods af fremgang, særligt på Herlev og Gentofte Hospital. Sundhedsudvalget forelægges med denne sag status på henholdsvis ventetid til operation og dødelighed.
I Region Hovedstaden opereres der årligt ca. 2100 patienter med hoftenært lårbensbrud. Det er vigtigt, at patienterne opereres hurtigt, da det reducerer komplikationer og muliggør tidlig mobilisering – alle faktorer, der har betydning for dødeligheden.
De nyeste opgørelser i denne sag omhandler perioden januar-december 2025. Disse sammenholdes med data i perioden januar-december 2024. Såfremt andet er gældende, vil dette fremgå.
Ventetid til operation
Det er afgørende for overlevelsen og rehabiliteringen hos patienter med hoftenært lårbensbrud, at ventetiden til operation er så kort, som det er muligt. Det nationale udviklingsmål er fastsat til, at 90% af patienterne opereres inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet.
I 2025 blev 58% af patienterne med hoftenære lårbensbrud i Region Hovedstaden opereret inden for 24 timer efter ankomst til hospitalet. Selvom det er en lille forbedring siden 2024, hvor gennemsnittet var på 56%, ligger Regionen fortsat langt under målsætningen på 90%.
Der er betydelig variation mellem hospitalerne i regionen, se tabel 1. Nordsjællands Hospital er med et gennemsnit på 77% i 2025 det af de fire store akuthospitaler, som er tættest på udviklingsmålet på 90%. Herefter følger Herlev og Gentofte Hospital med 71%, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med 45% og Amager og Hvidovre Hospital med 42%. Herlev og Gentofte Hospital har forbedret sig betydeligt på denne indikator sammenlignet med 2024, hvor hospitalet havde et gennemsnit på 42%. Det er især denne fremgang på Herlev og Gentofte Hospital, der driver den samlede forbedring i Region Hovedstaden. For Nordsjællands Hospital er der tale om en mindre forbedring. For Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der i 2025 sammenlignet med 2024 et mindre fald i andelen af patienter, der opereres inden for 24 timer.
Tabel 1
| Hospital | Andel af patienter opereret indenfor 24 timer: 2025 | Andel af patienter opereret indenfor 24 timer:2024 |
|---|---|---|
| Region Hovedstaden | 58% | 56% |
| Nordsjællands Hospital | 77% | 76% |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 45% | 52% |
| Herlev og Gentofte Hospital | 71% | 41% |
| Amager og Hvidovre Hospital | 42% | 55% |
På landsplan, blev 70% af patienterne med hoftenære lårbensbrud opereret inden for 24 timer i 2025. Der er betydelig variation mellem regionerne. Region Hovedstaden havde i både 2024 og 2025 den laveste andel af patienter opereret inden for 24 timer, mens Region Midtjylland, med 85% opereret inden for 24 timer, havde den højeste andel.
Dødelighed 30 dage
Det nationale udviklingsmål for 30 dages dødelighed er fastsat til, at ≤ 9% af patienter dør inden for 30 dage efter operation. I 2025 var dødeligheden inden for 30 dage 9%, hvilket er en lille en forbedring siden 2024 hvor gennemsnittet var på 10%.
På Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital var 30-dages dødeligheden i gennemsnit på 7% i 2025 og opfylder dermed begge udviklingsmålet på ≤8%. Herefter følger Nordsjællands Hospital med et gennemsnit på 9% og Herlev og Gentofte Hospital med 11%. Hos Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg er der forbedringer sammenlignet med 2024. For Herlev og Gentofte Hospital er der sammenlignet med 2024 sket en mindre forværring.
På landsplan var 30-dages dødeligheden for patienter med hoftenære lårbensbrud 10% i 2025, med nogen variation mellem regionerne.
Dødelighed 1 år
Data for 1 års dødelighed i 2025 er endnu ikke tilgængelig, og derfor bygger sagen på data for 2024 og 2023.
Det nationale udviklingsmål for 1 års dødelighed er fastsat til, at ≤25% af patienter dør inden for 1 år efter operation. 1-års dødeligheden var i 2024 på 27%, som også udgør en lille forbedring fra 2023, hvor gennemsnittet var på 29%.
Dødeligheden indenfor 1 år var på Nordsjællands Hospital i gennemsnit på 22% og på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i gennemsnit på 24% i 2024, opfylder begge udviklingsmålet på ≤ 25%. Herefter følger Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital gennemsnit på henholdsvis 27% og 29%. Hos Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg er der forbedringer sammenlignet med 2023. For Amager og Hvidovre Hospital er der sammenlignet med 2023 ikke sket en udvikling.
På landsplan var 1 års dødeligheden for patienter med hoftenære lårbensbrud 27% i 2024, med minimal variation mellem regionerne.
Kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenært lårbensbrud bliver desuden drøftet på fokusmøder mellem Koncerndirektionen og hospitalerne i vinteren/foråret 2026.
Overblik over resultater for ventetid til operation og dødelighed præsenteres i detaljer i bilag 1.
Forhold der påvirker målopfyldelsen
Der er flere forhold omkring lejekapacitet og hospitalernes mulighed for at planlægge lejekapacitet, der kan påvirke målopfyldelsen. Hospitalerne peger på, at en tydelig adskillelse mellem lejer til planlagte og akutte operationer understøtter en mere effektiv udnyttelse af kapaciteten. Alle hospitaler arbejder også aktivt med lejekapaciteten, hvor f.eks. et leje er reserveret til akutte hoftebrudspatienter.
Den primære årsag til den betydelige fremgang på Herlev og Gentofte Hospital skyldes øget operationskapacitet. Særligt øget kapacitet til akutte operationer i dagtimerne på hverdage har bidraget til mere fleksibilitet omkring lejerne. Dertil er de ukomplicerede børnefrakturer flyttet til dagkirurgisk regi, og frigiver derfor kapacitet til de øvrige operationer.
Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi (SFR Ortopædkirurgi) bemærker dog, at der fortsat er en indbygget konkurrence om den samlede operationskapacitet mellem de planlagte og de akutte operationer, herunder hoftebrudspatienterne, som blandt de akutte indgreb prioriteres højt. De akutte operationer bliver altid prioriteret over de planlagte operationer ud fra fastlagte arbejdsgange og ud fra operationernes hastegrader, hvilket medfører ændringer i de planlagte operationer. Flere hospitaler peger på, at dette skaber et dilemma, når de akutte operationer altid prioriteres over de planlagte operationer. Dette samtidig med at der lægges flere planlagte operationer ind for at nedbringe ventetiden og mindske behovet for at bruge privathospitaler.
Regionale indsatser der forventes at påvirke ventetiden i positiv retning
Regionsrådet besluttede den 17. juni 2025 at etablere Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi. Centret har været i drift siden d. 3. november 2025 og antallet af operationer i centeret vil gradvist blive øget. Formålet med at samle de planlagte ortopædkirurgiske operationer fra alle hospitalerne ét sted er at sikre effektive operationslejer, hvor mange patienter kan blive opereret dagligt, hvilket skal nedbringe ventetiden til de planlagte operationer. Samtidig ligger centeret separat, hvilket reducerer aflysninger på grund af akutte patienter. Det vil samtidig betyde, at operationslejerne på akuthospitalerne kan benyttes til de patienter, der kommer ind med akutte skader, hvorfor ventetiden for hoftebrudspatienterne også forventes forbedret.
Reduktion af ventetid understøttes også i budgetaftalen for 2026, hvor der blev afsat en pulje på 10,2 mio. kr. til brug i 2026 og 15,3 mio. kr. varigt herefter. Midlerne skal bruges til udvidelse af operationskapaciteten, herunder til akutte operationer. På møde i Sundhedsudvalget d. 24. februar 2026 fordelte sundhedsudvalget midlerne til konkrete indsatser. Der blev afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt i 3 år til at nedbringe ventetiden på de akutte operationer for hoftenære frakturer. Puljens konkrete anvendelse er ved at blive kvalificeret i Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi.
Status på forbedringsarbejdet for patienter med hoftenære lårbensbrud
Videre proces
Udvalget vil blive forelagt en tilsvarende sag i efteråret 2026, hvorefter opfølgningen vil blive overleveret til sundhedsrådene.
Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med hoftenære lårbensbrud.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Nynne Dreyer Nies
26015301
Bilag 1: Bilag_ resultater fra Dansk Tværfaglig Register for Hoftenære Lårbendsbrud
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Drøftet, idet sundhedsudvalget bad om, at sundhedsfagligt råd mave-tarm og leversygdomme forholder sig til forholdene mellem tid til operation og mortalitet, samt om målsætningen vedr. tid til operation stadig er retvisende.
Sundhedsvalget følger kvaliteten af behandlingen af patienter med hul på et organ halvårligt med henblik på at få indsigt i, hvor der er udfordringer i forhold til den kliniske kvalitet. Udvalget følger indikatorerne ”Andel patienter som opereres inden for 6 timer” samt ”Andelen af patienter, der dør indenfor henholdsvis 30 dage og 90 dage efter operationsdato”.
Dødeligheden blandt patienter med hul på et organ er generelt høj, og det er afgørende for patienternes chancer for overlevelse, at de diagnosticeres rettidigt og opereres hurtigt. Særligt for denne patientgruppe er der en markant sammenhæng mellem tid til operation og overlevelse.
Opgørelserne i denne sag omhandler data fra Akut Kirurgi Databasen i perioden januar-december 2025. Disse sammenholdes med data i perioden januar-december 2024. Såfremt andet er gældende, vil dette fremgå. Det bemærkes imidlertid, at der i 2025 i Region Hovedstaden blot blev opereret 277 patienter for hul på et organ. Fordelt blandt hospitalerne, er det en relativ lille patientgruppe, som betyder at få patienter medfører store udsving for hospitalernes gennemsnit, hvorfor tallene skal tolkes med et vis forbehold.
Ventetid til operation
Udviklingsmålet er, at 90% af patienterne opereres inden for 6 timer. Seneste opgørelse for 2025 viser, at 33% af patienterne med hul på organ i Region Hovedstaden blev opereret inden for 6 timer. Sammenlignet med 2024, er der ikke sket en udvikling på regionalt niveau. Der er derfor fortsat et betydeligt potentiale for at styrke behandlingen og overlevelsen ved at reducere ventetiden til operation.
Andelen af patienter med hul på organ, der opereres inden for 6 timer, er på niveau med de øvrige regioner. Til sammenligning blev 33% af patienterne med hul på organ på landsplan opereret inden for 6 timer i 2025, med minimal variation mellem regionerne.
Andelen af patienter, der opereres inden for 6 timer, ligger væsentligt under udviklingsmålet på de fire store akuthospitaler i 2025. Der er nogen variation på tværs af hospitalerne, se tabel 1. Nordsjællands Hospital har opereret flest patienter inden for 6 timer med et resultat på 50%. Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har begge opereret 33% af patienterne indenfor 6 timer. Amager og Hvidovre Hospital har opereret 22% af patienterne inden for 6 timer. Sammenlignet med data fra 2024, ses en stigning i andelen af patienter, der opereres inden for 6 timer, for Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, samt Nordsjællands Hospital mens Herlev og Gentofte Hospital har tilbagegang.
Herlev og Gentofte Hospital har haft en tilbagegang fra 2024 til 2025 på 17 procentpoint. Patientgruppen på Herlev og Gentofte hospital er lille (70 patienter i 2024 og 67 patienter i 2025), hvorfor få patienter vil give relativt store udsving i data og dermed flytte målopfyldelsen adskillige procentpoint. På trods af faldet i målopfyldelsen er 30 - og 90 dages dødeligheden faldende.
Tabel 1
| Hospital | Andel af patienter opereret indenfor 6 timer: 2025 | Andel af patienter opereret indenfor 6 timer: 2024 |
|---|---|---|
| Region Hovedstaden | 33% | 32% |
| Nordsjællands Hospital | 50% | 40% |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 33% | 17% |
| Herlev og Gentofte Hospital | 33% | 50% |
| Amager og Hvidovre Hospital | 22% | 10% |
30-dages og 90-dages dødelighed
Der er ikke fastsat særskilte udviklingsmål for dødeligheden for patientgruppen, men udviklingsmålene for den samlede dødelighed for alle patienter i databasen er for 30 dage <12% og for 90 dage <18%.
I Region Hovedstaden var gennemsnittet for både 30-dages og 90-dages dødeligheden for patienter med hul på organ på 9% i 2025. Det er udtryk for en væsentlig forbedring sammenlignet med 2024, hvor gennemsnittet for 30-dages og 90-dages dødeligheden i Region Hovedstaden var henholdsvis 18% og 22%. På landsplan var gennemsnittet for 30-dages og 90-dages dødeligheden for patienter med hul på organ henholdsvis 11% og 15% i 2025, med nogen variation mellem regionerne.
Antallet af patienter, der dør inden for henholdsvis 30 og 90 dage efter operation på tværs af hospitalerne, er relativt lille, og de samlede opgørelser påvirkes derfor meget af blot et enkelt dødsfald. Administrationen har derfor vurderet, at det ikke er meningsfuldt at rapportere data for dødelighed for de enkelte hospitaler særskilt. Når regionens samlede resultater for dødeligheden, som præsenteret tidligere i sagen, tages i betragtning, vurderes der ikke anledning til bekymring i forhold til dødeligheden.
Forhold der påvirker målopfyldelsen
Hospitalerne og Sundhedsfagligt råd (SFR) for Mave-, Tarm- og Leversygdomme fremhæver nedenstående forhold som forklaring på den nuværende målopfyldelse på ventetid til operation i Region Hovedstaden.
Identifikation af patienten
Ventetid til operation opstår primært i forbindelse med den indledende kliniske vurdering af patienter med mulige akut opståede mavesmerter og dermed mistanke om hul på et organ. Dette skyldes dels udfordringer omkring visitation, og dels at diagnosen ikke altid identificeres ved første kliniske kontakt. Dette ses især:
Alle hospitaler har forløb og procedurer, der understøtter rettidig fokus på hurtig operation og behandling når først mistanke om hul på organ er rejst.
Organisatoriske forhold
Overholdelse af ventetiden på operation inden for 6 timer kan vanskeliggøres af, at en mindre andel af de patienter, der opereres, er overføres fra anden geografi.
Amager og Hvidovre Hospital har i forbindelse med implementeringen af deres fælles akutmodtagelse ændret deres visitation af akutte kirurgiske patienter, så patienterne nu visiteres til direkte kirurgisk sektion uden forudgående akutmedicinsk vurdering. Dette har medført ændrede arbejdsgange inden for den samme bemanding som tidligere, hvilket har resulteret i, at procedurerne op til operationen tager længere tid. Hospitalet arbejder på at håndtere problemstillingen.
Status på forbedringsarbejdet for patienter med hul på organ
Siden sagen sidst blev drøftet på Sundhedsudvalget i februar 2025 har administrationen sat kvaliteten af behandlingen for patienter med hul på organ på dagsordenen i følgende administrative fora: SFR Direktørforum, Kredsen for Kvalitet og Det Nære Sundhedsvæsen samt fokusmøder mellem hospitalerne og Koncerndirektionen. Hospitalerne er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på udvalgets fokus på patientgruppen, og er blevet bedt om at have fokus på reducere af ventetiden.
Alle hospitalerne har etablerede tværfaglige samarbejder omkring de Akutte Højrisiko Abdominal-patienter (AHA-patienter) og arbejder med udvikling af behandling og patientforløb. På tværs af hospitalerne arbejdes der målrettet på at styrke den tidlige identifikation og håndtering af patienter med hul på organ gennem uddannelse, systematisk feedback og tværfaglig kompetenceudvikling. I forlængelse af dette, arbejdes der med styrkelse af forløb for de patienter, der er indlagt på ikke-kirurgiske afdelinger samt at sikre korrekt visitation af patienterne. Hos to hospitaler er der desuden igangsat initiativer for at sikre forbedrede arbejdsgange omkring portørbestillinger og patienttransport.
SFR Mave-, Tarm- og Leversygdomme planlægger at gennemføre opfølgende audits på baggrund af databasen. SFR vil desuden drøfte muligheder for revurdering af databasens indikatorer og tilhørende udviklingsmål med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) og databasens styregruppe. SFR ser også et muligt potentiale i at give Akutberedskabet muligheden for telefonisk konsultation med speciallæge i kirurgi i tvivlstilfælde. Dette for at sikre korrekt visitation så tidligt i forløbet som muligt. Administrationen vil gå i dialog med SFR.
Samlet set vurderes forbedringspotentialet at ligge i den indledende vurdering af patienterne, hvilket kræver vedvarende og fagligt fokus at nå i mål med. Alle hospitalerne er opmærksomme på patientgruppen og problemstillingerne, hvilket også er afspejlet i forbedring af overlevelsen efter både 30 og 90 dage efter operationen. For at understøtte forbedringsarbejdet yderligere, vil administrationen foreslå SFR at afholde regional audit med henblik på at udveksle erfaringer om arbejdsgange i forbindelse med den indledende vurdering af patienterne.
Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i det videre arbejde med at forbedre kvaliteten af behandlingen for patienter med hul på et organ.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Ulrik Sørensen Schmidt
26015301
Bilag 1: Bilag_Resultater fra Akut Kirurgi Databasen
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
På mødet blev - på forespørgsel fra udvalgsmedlem Finn Rudaizky (ufp) - uddelt en uddybende skriftlig begrundelse for lukning af sagen, jf. bilag 2.
Efter drøftelse fremsatte et samlet sundhedsudvalg følgende ændringsforslag:
”Administrationens indstilling erstattes med følgende:
Sundhedsudvalget godkendte ændringsforslaget, hvorved administrationens oprindelige indstilling bortfaldt.
Efter sagens behandling er udleveret materiale ifm. afgørelse om aktindsigt, som indebærer, at sagen efterfølgende er åbnet.
Sundhedsudvalget blev på møde den 24. februar 2026 orienteret om, at Copenhagen Fertility Center (CFC), Region Hovedstaden og Region Sjælland den 15. februar 2026 blev enige om, at kontrakterne mellem CFC og de to regioner om fertilitetsbehandling til 2. barn ophørte fra samme dag.
Sundhedsudvalget bad i den forbindelse om en skriftlig orientering på næstkommende møde, ligesom udvalget bad om at blive orienteret, når der var indgået aftale med ny privat udbyder.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en uddybende skriftlig orientering om sagen, herunder en beskrivelse af handlingsrummet fsva. de patienter, der har været i fertilitetsbehandling hos CFC.
Sagen behandles fortroligt af hensyn til at beskytte Region Hovedstaden og Region Sjællands beslutningsproces omkring samarbejde med private leverandører på fertilitetsområdet, og i forbindelse hermed, særligt for at sikre regionernes mulighed for at kunne indgå fremtidige samarbejder med private leverandører både på fertilitetsområdet og generelt.
Af aftalen mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om hjælp til 2. barn (1.-3. forsøg) fremgik, at regionerne var forpligtet til at anvende privat kapacitet (1.000 IVF/ICSI-behandlinger samt tilhørende FER-behandlinger).
Regionerne udarbejdede på den baggrund et fælles udbudsmateriale, som alle regioner indgik aftaler ud fra. Region Hovedstaden og Region Sjælland indgik en aftale med Copenhagen Fertility Center (CFC) baseret på et nationalt udbud, hvor hver region indgik en separat kontrakt med samme aftalevilkår. Region Hovedstaden og Region Sjælland har ikke før benyttet sig af privat kapacitet til fertilitetsbehandling. Aftalen trådte i kraft i december 2024 og havde oprindeligt udløb med udgangen af november 2026.
Fordelingen af de private behandlinger har taget udgangspunkt i en populationsbaseret nøgle, hvor Region Hovedstaden er forpligtet til at henvise 360 behandlinger og Region Sjælland 130 behandlinger i perioden ud af de samlede 1.000 behandlinger.
I perioden fra december 2024 til 15. februar 2026 er der i Region Hovedstaden udført 249 behandlingsforsøg hos CFC. Der er henvist 139 kvinder/par, svarende til at de henviste kvinder/par i gennemsnit har fået ca. 1,8 forsøg. Antallet af forsøg pr. kvinde/par fordeler sig således:
Tallene er baseret på omvisiteringer fra de offentlige klinikker til den private leverandør. Der er derfor mindre afvigelser mellem antal henviste kvinder/par og det reelle antal, der har modtaget forsøg hos CFC. At kvinder/par ikke har indløst deres henvisning, kan skyldes, at de fx er blevet spontant gravide inden behandlingens opstart.
Gensidig afbrydelse af samarbejdet med privat leverandør
Region Hovedstaden og Region Sjælland indgik d. 15. februar 2026 en gensidig aftale med CFC om at afbryde samarbejdet. Afslutningen af aftalen blev truffet på baggrund af uensartede faglige tilgange til patientforløbet ved fertilitetsbehandling. CFC’s metoder adskiller sig fra dem anvendt på de offentlige fertilitetsklinikker i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De konkrete formuleringer i opsigelsen af aftalen var:
”Copenhagen Fertility Center (CFC), Region Hovedstaden (RH) og Region Sjælland (RSJ) er enige om, at kontrakterne mellem CFC og de 2 regioner ophører pr. dags dato, eller når denne mail bekræftes af CFC.
Igangværende patientforløb kan dog forsætte eller afsluttes efter nærmere aftale med den henvisende klinik.
Både Copenhagen Fertility Center, Region Hovedstaden og Region Sjælland er indforstået med ikke at gøre kontraktens bestemmelser jf. kontraktens pkt. 7.2.1 og 7.2.1.2 gældende. Yderligere er Copenhagen Fertility Center, Region Hovedstaden og Region Sjælland også indforstået med ikke at gøre kontraktens bestemmelser jf. pkt. 19 og 20 gældende.”
Bestemmelserne 7.2.1 og 7.2.1.2 omhandler kontraktens ophør ved ekstraordinær opsigelse, og bestemmelserne pkt. 19 og 20 omhandler leverandørens misligholdelse og kundens misligholdelse. Det betyder i praksis, at hverken Region Hovedstaden, Region Sjælland eller CFC kan håndhæve misligholdelse af kontrakten og eksempelvis bede om erstatning.
Aftalen blev opsagt på baggrund af drøftelser med de offentlige fertilitetsklinikker, som har haft særligt fokus på at sikre ensartet behandling på tværs af det offentlige og det private. De offentlige fertilitetsklinikker har ansvar for at sikre gode forløb for kvinder/par i fertilitetsbehandling, og der er derfor også et særligt fokus på de patienter, som behandles hos en privat leverandør ved ét eller flere forsøg. Derfor ønsker de offentlige fertilitetsklinikker, at behandlingen er ensartet på tværs af offentlige klinikker og private leverandører.
Beskrivelse af behandlingsforløb hos hhv. privat leverandør og offentlig klinik samt spørgsmål til kvalitet hos CFC
Generelt ift. henvisningspraksis kan det oplyses, at de offentlige klinikker har henvist kvinder/ par til ét behandlingsforsøg hos CFC ad gangen. I praksis har CFC anmodet den offentlige klinik om at fortsætte med yderligere forsøg, hvis kvinder/par har ytret ønske om dette efter ét behandlingsforsøg hos dem. Hvis ikke kvinden/parret har ønsket at fortsætte hos CFC, har CFC kontaktet den offentlige klinik, og kvinden/parret er derefter fortsat med behandling i det offentlige. Mellem hvert forsøg hos CFC har de offentlige klinikker modtaget resultatet af behandlingen hos CFC. Den private leverandør kan ikke starte et nyt behandlingsforsøg uden godkendelse fra den offentlige klinik.
Alle patientforløb starter med udredning på en offentlig klinik. Derefter kan kvinderne/parrene enten 1) have et helt forløb på en offentlig klinik, 2) have et helt forløb hos den private leverandør eller 3) have behandlingsforsøg skiftevis hos den private leverandør og offentlige klinik.
For at kunne beskrive, hvordan CFC’s behandlingsforløb har adskilt sig fra det hos de offentlige klinikker, er det nødvendigt at belyse 1) hvordan et behandlingsforløb i det private ser ud jf. udbudsmaterialet, 2) hvordan behandlingsforløbene hos CFC i praksis har set ud, og 3) hvordan et behandlingsforløb hos de offentlige klinikker ser ud. Dette fremgår af nedenstående tabel 1.
Det bemærkes, at overskydende blastocyster på frys, når kvinden/parret har opnået graviditet, opbevares til kvinden fylder 46 år.
Som det fremgår af ovenstående tabel 1, adskiller CFC’s behandlingsmetoder sig fra de offentliges på behandlingstrin 1 og 4. De offentlige fertilitetsklinikker rejste over for Region Hovedstaden i efteråret 2025 bekymring om netop disse parametre. De konkrete bekymringer vedrører:
Et opmærksomhedspunkt er endvidere, at ét behandlingsforsøg tælles fra ægudtagningen. Antallet af ægoplægninger tælles dermed ikke separat. Efter hver ægudtagning kan der være både en ægoplægning med friske æg og senere ægoplægninger med de overskydende æg på frys. Derfor kan antallet af ægoplægninger variere, alt efter om der er overskydende æg på frys. Den private leverandør får ikke økonomisk kompensation for yderligere ægoplægninger fra frys, men betales kun ved det enkelte forsøg på ægudtagning.
Ovenstående har samlet set været med til at skabe en generel bekymring hos de offentlige klinikker for graviditetsraten for kvinderne/parrene behandlet hos CFC.
Gældende retningslinjer for IVF/ICSI-behandling
I forbindelse med beskrivelse af de faglige forskelle i behandlingsmetoderne mellem CFC og de offentlige klinikker, har administrationen forsøgt at afdække, hvilke faglige retningslinjer der dækker dette område. De væsentlige retningslinjer på dette område er udgivet af Dansk Fertilitetsselskab og European Society of Human Reproduction and Embryology. Det er væsentligt at understrege, at både behandlingen hos CFC og på de offentlige fertilitetsklinikker er inden for anbefalingerne på området.
Dansk Fertilitetsselskab beskriver i en klinisk guideline “IVF/ICSI Laboratoriedelen”, at dyrkning til blastocyststadiet (dag 5-6), som er praksis på de offentlige fertilitetsklinikker, jf. ovenstående, giver en højere graviditets- og fødselsrate per transfer sammenlignet med dyrkning til cleavagestadiet (dag 2-3), som er praksis på CFC. Til gengæld er der ikke påvist en sikker forskel på den samlede chance for at blive gravid over hele behandlingsforløbet. Blastocystdyrkning muliggør bedre selektion af levedygtige embryoner, da kun de stærkeste embryoner når til dag 5-6. Til gengæld er der større risiko for, at ingen embryoner når så langt, og dermed at der ikke er et levedygtigt embryon at lægge op. Blastocyster giver altså en bedre chance for graviditet i det enkelte forsøg, men ikke nødvendigvis en større samlet chance for graviditet.
Samlet set kan fertilitetsbehandlingen hos CFC ikke siges at have været i strid med gældende danske og europæiske retningslinjer, men forskellene i behandlingsmetoderne er væsentlige, hvilket ikke bidrager til ensartede patientforløb på tværs af det offentlige og det private.
Juridiske perspektiver om muligt ekstra forsøg og patienterstatning
På møde i sundhedsudvalget d. 24. februar ønskede udvalget administrationens vurdering af mulighederne for at tilbyde erstatningsforsøg til kvinder/par, som har modtaget fertilitetsbehandling hos CFC via Region Hovedstaden. Det skal bemærkes, at Region Sjælland har haft samme aftale med CFC som Region Hovedstaden.
I lov om assisteret reproduktion og udmøntningsaftalen fra 18. december 2025 mellem ISM og Danske Regioner om flere forsøg til fertilitetsbehandling til andet barn er der udfærdiget generelle regler om adgangen til og antallet af de såkaldte IVF/ICSI-behandlinger på de offentlige klinikker til andet barn.
Enlige og par, som starter i et fertilitetsbehandlingsforløb efter 1. januar 2026, samt de enlige og par, der pr. 1. januar 2026 allerede er i et aktivt fertilitetsbehandlingsforløb, har i dag ret til op til og maksimalt seks behandlinger med udtagne og befrugtede æg (IVF/ICSI-behandlinger) til andet barn.
Sundhedsjura vurderer, at et tilbud til den gruppe af kvinder/par, der har fået op til tre fertilitetsbehandlinger på CFC, om et eller flere ekstra behandlingsforsøg udover de i alt seks behandlingsforsøg, de i dag har ret til, ikke vil være i overensstemmelse med lovgivningen. Det vil skulle afklares med nationale sundhedsmyndigheder, om der ville være mulighed for at give dispensation herfor. Ved at give ekstra forsøg vil nogle kvinder/par få tilbudt flere behandlingsforsøg, end andre kvinder/par bliver tilbudt, og det kan anses for ikke at følge principperne for lige adgang til behandling. Det vil desuden give disse kvinder/par flere behandlingsforsøg, end de har ret til efter de gældende regler.
Sammenfattende er det Sundhedsjuras vurdering, at tilbud om et eller flere ekstra behandlingsforsøg vil stride mod lighedsgrundsætningen i sundhedsloven og overskride det maksimale antal behandlingsforsøg, og dermed kan give anledning til kritik af regionen. Muligheden for dispensation kan undersøges nærmere gennem rådgivning fra nationale sundhedsmyndigheder.
Administrationen har lagt til grund, at behandlingen på CFC ikke har været i strid med nationale og internationale kliniske retningslinjer og dermed ikke klart har været under normen for almindelig anerkendt faglig standard, selvom behandlingen ikke har været efter den praksis, som udføres på de offentlige klinikker. Det er administrationens vurdering, at sådanne faglige uoverensstemmelser ikke kan begrunde forskelsbehandling og flere tilbud til en specifik gruppe, end der følger af gældende regler.
Beskrivelse af muligheder vedrørende erstatningsforsøg
Af ovenstående sag fremgår administrationens afdækning af de juridiske muligheder for erstatningsforsøg til kvinder og par, der har været i behandling hos CFC i forbindelse med hjælp til 2. barn.
Administrationen anbefaler ikke at give erstatningsforsøg, da dette ikke vil være i overensstemmelse med den fastsatte ramme på seks forsøg i lovgivningen om assisteret reproduktion.
Såfremt der skulle være et politisk ønske om at undersøge muligheden for erstatningsforsøg, kan der indhentes rådgivning fra de nationale sundhedsmyndigheder herom mhp. mulig dispensation for lovgivningen. I relation hertil skal det bemærkes, at det ikke har været muligt for administrationen inden for tidsfristen at identificere de kvinder/par, der har været i behandling hos CFC. Administrationen bemærker, at det for nuværende ikke er sikkert, at gruppen kan fremfindes i data, da en forudsætning for at identificere dem i landspatientregistret er, at de er registreret korrekt, herunder fuldstændigt. Alternativt vil der skulle tages kontakt til den tidligere private leverandør og/eller de offentlige klinikker.
Det bemærkes endvidere, at en beslutning om erstatningsforsøg i Region Hovedstaden vil have betydning for Region Sjælland, idet Region Sjælland har haft samme aftale som Region Hovedstaden, og kvinder/par i Region Sjælland har derfor modtaget samme tilbud.
Om erstatningsforsøg kan desuden oplyses yderligere:
Videre arbejde med tilbud om fertilitetsbehandling
Administrationen følger tilbuddet om fertilitetsbehandling i regionen tæt og arbejder fortsat med at sikre gode patientforløb i forbindelse med behandlingstilbuddene. Herunder beskrives administrationens videre fokus for området.
Ny aftale med privat leverandør om fertilitetsbehandling til 2. barn
Region Hovedstaden og Region Sjælland har pr. 15. marts 2026 indgået en aftale med Fertilitetsklinikken Trianglen om de resterende fertilitetsbehandlinger til 2. barn. Aftalen er en tilbudskontrakt, hvor der er indhentet tilbud fra to leverandører og derefter indgået aftale med leverandøren med laveste pris. Der er ikke udarbejdet et udbud, da værdien for aftalen er under tærskelværdien for et udbud. Med den nye aftale lever Region Hovedstaden og Region Sjælland fortsat op til andelene af de 1000 behandlinger, der nationalt er aftale om.
De offentlige fertilitetsklinikker i de to regioner afholdt d. 16. marts 2026 opstartsmøde med Fertilitetsklinikken Trianglen. De offentlige fertilitetsklinikker har kunnet henvise kvinder/par umiddelbart efter indgåelse af aftalen med Trianglen. Aftalen dækker ligesom den tidligere aftale med CFC op til 3 behandlingsforsøg hos den private leverandør.
I den nye aftale er kravspecifikationen opdateret med to punkter om hhv. hormonstimulation og fremsendelse af klinikresultater. Hermed er der specificeret en dosis for standard hormonstimulation, og at de offentlige klinikker laver en behandlingsplan til kvinderne, som skal følges. Desuden er det specificeret, at klinikken skal fremsende klinikresultater efter guidelines udarbejdet af Dansk Fertilitetsselskab.
Yderligere tre behandlingsforsøg på offentlig fertilitetsklinik – national aftale
Regeringen øremærkede på finansloven 2026 35 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at udvide antallet af behandlingsforsøg med IVF/ICSI fra 3 til 6 til andet barn. Regeringen og Danske Regioner indgik d. 28. december 2025 en udmøntningsaftale om tilbuddet (Bilag 1). Administrationen forventer, at Region Hovedstaden vil modtage 10,9 mio. kr. til etablering af tilbuddet. Rammen på 10,9 mio. kr. er blevet udmøntet til hospitalerne i forbindelse med 1. Økonomirapport.
Tilbuddet om op til seks forsøg tilbydes til enlige og par, som starter i et fertilitetsbehandlingsforløb efter 1. januar 2026, samt enlige og par, der pr. 1. januar 2026 allerede er i et fertilitetsbehandlingsforløb. Behandlingerne foregår udelukkende på de offentlige fertilitetsklinikker.
Kvinder/par, der har været i fertilitetsbehandling hos CFC eller på en offentlig afdeling i forbindelse med hjælp til 2. barn, kan dermed fra 1. januar 2026 modtage op til 3 yderligere forsøg på en offentlig klinik.
Videre drøftelser af anvendelsen af privat kapacitet til fertilitetsbehandling i Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Da aftalen om regionernes anvendelse af privatkapacitet til fertilitetsbehandling til 2. barn er indgået mellem Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vil administrationen sikre drøftelser med disse om status på Region Hovedstaden og Region Sjællands brug af privat kapacitet. Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner blev d. 6. marts 2026 orienteret om status.
Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om status for brug af privat kapacitet til fertilitetsbehandling taget til efterretning. Administrationen følger forsat området tæt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
26015301
Bilag 1: Udmøntningsaftale om flere forsøg til fertilitetsbehandling til andet barn
Bilag 2: Uddybende begrundelse for lukning af sag nr. 6_ ”LUKKET_ Oriente... (D15794738)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Taget til efterretning.
Den 10. juni 2025 prioriterede Forretningsudvalget budgetinitiativet om styrkelse af akutmedicinsk behandling på Bornholms Hospital, og i forbindelse med budgetforliget for budget 2026 blev bevillingen givet til initiativet. Sundhedsudvalget får nu en status på initiativet, herunder om ansættelsen af yderligere to speciallæger i akutmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som skal være med til at øge tilstedeværelsen af speciallæger i akutafdelingen på Bornholms Hospital.
Formålet med initiativet er at styrke den akutmedicinske behandling på Bornholms Hospital ved at øge tilstedeværelsen af speciallæger i akutafdelingen i dag- og aftentimerne og sikre, at hospitalets akutafdeling kommer på niveau med regionens andre akutafdelinger i dagstiden. Initiativet skal desuden bidrage til øget patientsikkerhed og bedre supervision af yngre læger. Initiativet indebærer ansættelse af to speciallæger i akutmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som led i partnerskabet med Bornholms Hospital forpligter sig til at bidrage til den lægefaglige bemanding på Bornholms Hospital. Ansættelserne skal være med til at øge tilstedeværelsen af speciallæger i akutmodtagelsen (kl. 10-20), varetage udvikling af akutmedicinske patientforløb på Bornholms Hospital og varetage relevante uddannelses- og supervisionsopgaver.
Status
Rekrutteringsprocessen for speciallægerne er afsluttet, og der er pr. 1. marts ansat to ekstra speciallæger i akutafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Gruppen af speciallæger i akutmedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil varetage den ekstra speciallægedækning i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. På nuværende tidspunkt er der ved at blive gennemført følgevagter på Bornholms Hospital for speciallægerne i akutmedicin fra Bispebjerg Hospital.
Den øgede speciallægedækning i akutafdelingen på Bornholms Hospital vil gå i gang fra starten af april måned. I den indledende periode påbegyndes også relevante drifts-, uddannelses- og supervisionsopgaver. Der forventes fuld bemanding af speciallæger i akutafdelingen på Bornholms Hospital fra maj/juni, hvor alle speciallægerne har gennemført følgevagter og relevante lokale kurser.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om styrkelsen af akutmedicinsk behandling på Bornholms Hospital taget til efterretning.
Sagen indeholder ikke økonomi, som kræver særskilt beslutning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Sofia Pohti Toft
26015301
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Taget til efterretning.
Det blev med Budgetaftale 2024 for Region Hovedstaden besluttet at øge regionens forskningspulje med en ekstrapulje på 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til forskning i sygdomme, der typisk rammer kvinder eller personer med livmoder – herefter omtalt ’kvindesygdomme’.
Uddelingen af ekstrapuljen til forskning i kvindesygdomme samkøres med uddelingen af midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning. Samkøringen sikrer, at uddelingen understøtter Regions Hovedstadens forskningsstrategiske målsætninger inden for Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 samtidig med at administrationsomkostningerne ved ekstrapuljen minimeres.
Med nærværende sag orienteres sundhedsudvalget om uddelingen af midler i 2026.
Beslutningen om at øge regionens forskningspulje med en ekstrapulje til forskning i kvindesygdomme udspringer af et politisk ønske i Region Hovedstaden om at styrke behandlingen på området. Fokuseret forskning i kvindesygdomme skal være med til at løfte behandlingen gennem at styrke den evidensbaserede viden indenfor behandling, udredning og forebyggelse af sygdom.
Prioritering af forskning i kvindesygdomme er derfor en af fem anbefalinger fra opgaveudvalget om kvindesygdomme, som blev nedsat af regionsrådet i 2023. Helt konkret anbefaler opgaveudvalget at øge fokus på forskning i kvindesygdomme, så det bliver mere attraktivt at forske i. Dette skal ske ved at prioritere midler til forskning i kvindekroppen og dens cyklus, som en forudsætning for at skabe et vidensgrundlag, der kan gøre det nemmere og mere attraktivt at udvikle bedre behandlingsmuligheder for kvindesygdomme.
Uddeling af midler for 2026
Region Hovedstadens Forskningsfond har af budget 2026 uddelt 600.000 kr. til forskning i kvindesygdomme.
Ansøgningerne til puljen fulgte ansøgningsrunden til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning (Forskningsfonden) i 2025. Her kunne ansøgerne angive, at de søgte puljen. I fald de ikke opnåede bevilling, gik deres ansøgning videre til vurdering ved hovedpuljen for Forskningsfonden. Ansøgere har altså ikke været ringere stillet ved at søge puljen til kvindesygdomme.
Puljen til forskning i kvindesygdomme modtog 19 ansøgninger til puljerne. Ansøgningerne blev af et bedømmelsesudvalg vurderet ud fra opslagets kriterier, og den bedst rangerede ansøgning blev indstillet til bevilling. Formandskabet for Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd imødekom indstillingen om bevilling til én ansøgning.
Midlerne er uddelt til følgende ansøger og projekt:
| Ansøger | Ottilia Vøgg Jensen |
| Institution | Herlev og Gentofte Hospital |
| Titel | Impact of preeclampsia on maternal and offspring cardiovascular health within a decade of delivery. |
| Bevilget beløb | 600.000 kr. |
| Kort projektbeskrivelse | Svangerskabsforgiftning påvirker op mod 10% af alle graviditeter, og er dermed en af de hyppigste graviditetskomplikationer og en velkendt årsag til sygdom og ultimativt død hos både den gravide kvinde og barnet. Udover at være en graviditetsrelateret sygdom, er svangerskabsforgiftning en alvorlig risikofaktor for mors kardiovaskulære helbred senere i livet, og studier har påvist en øget risiko for både forhøjet blodtryk, sukkersyge, nyresygdom og visse typer af demens. Hos efterkommere af mødre med svangerskabsforgiftning, findes en markant øget risiko for hjertemisdannelser hos barnet, og baseret på data fra det store danske forskningsprojekt Copenhagen Baby Heart Study, CBHS (2016-2018), med hjerteundersøgelser af over 25.000 nyfødte, har vi påvist en association med øget risiko for subkliniske strukturelle og funktionelle afvigelser i både ultralydsundersøgelser og EKG af det nyfødte barns hjerte, sammenlignet med børn født af mødre uden svangerskabsforgiftning. Ved systematisk grundig hjerteundersøgelse af både kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning og deres børn inkluderede i CBHS, vil vi undersøge, om der allerede få år efter graviditeten kan detekteres afvigelser sammenlignet med en matchet gruppe af børn og mødre, uden komplikationer under graviditeten. |
Bevillingsmodtageren har fået midler til anvendelse primo 2026.
Uddeling af midler for 2027
I lyset af fusionen til Region Østdanmark afventer Administrationen i foråret den endelige afklaring af proces for uddeling af fondsmidler i 2026, hvor midlerne uddeles for budget 2027.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om uddeling af midler til forskning i kvindesygdomme for 2026 til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Nadja Ausker
26015301
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Taget til efterretning, idet udvalget fortsat gerne vil følge udviklingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Sundhedsudvalget fik i september 2025 forelagt en sag om ventetider på demensområdet, herunder om hospitalernes tiltag for at nedbringe disse.
Udvalget tog Rigshospitalet og Nordsjællands Hospitals planer for nedbringelse af ventetiderne til efterretning, men udvalget ønskede, at Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, i lighed med de to hospitaler, fremlægger en plan for hvordan og hvornår det forventes, at ventetiden er nedbragt til maksimalt 30 dage. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget for disse planer.
På denne baggrund er Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital bedt om at fremsende reviderede planer for, hvordan og hvornår de vil kunne nedbringe ventetiderne på demensudredning til maksimalt 30 dage. I sagen i september 2025 var ventetiden til undersøgelse for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på 10 uger, mens den for Herlev og Gentofte Hospital var på 22 uger. I uge 16 i 2026 lå ventetiderne for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på 9 uger, mens den for Herlev og Gentofte Hospital var på 14 uger.
Det skal bemærkes, at der over årene har været – og fortsat forventes at være – et stigende antal patienter med behov for demensudredning, hvilket udfordrer kapaciteten på hukommelsesklinikkerne.
Hukommelsesklinikkerne vil dog på sigt kunne forvente en aflastning idet den nye nationale opgavebeskrivelse for almen medicinske tilbud blandt andet har fokus på at styrke demensudredningen i almen praksis.
Dertil kommer at hukommelsesklinikkerne fortsætter samarbejdet om bedst mulig udnyttelse af den samlede kapacitet.
Herlev og Gentofte Hospital
Hospitalet konstaterer at der – trods tilførte midler – opleves problemer med at have den tilstrækkelige lægefaglige kapacitet. Det skyldes dels sygdom og opsigelser, dels udfordringer med at rekruttere læger med interesse i, og viden om, demensområdet.
Med en nuværende venteliste på 320 patienter forventer afdelingen, at den pr. 1. november 2026 kan overholde indkalde patienterne til første besøg inden 30 dage fra henvisning. Dette er under forudsætning af, at afdelingen har mulighed for at ansætte læger (både uklassificerede og speciallæger) trods speciallægeloftet.
Strukturelle tiltag i hukommelsesklinikken
Klinikken har iværksat forskellige tiltag og har planer om flere tiltag for at afhjælpe ventetiden i Hukommelsesklinikken.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Hukommelsesklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) har, som nævnt i sagen til udvalgets møde i september 2025, arbejdet med optimering af interne arbejdsgange og fokus på den indledende visitering.
Midlertidige bevillinger til området har hjulpet med at bremse en yderligere stigning i ventelisterne. Midlerne har blandt andet været anvendt til at afholde aften- og weekend konsultationer i ambulatoriet. Med det nuværende niveau i henvisningerne, er der behov for varig tilføjelse af 1 ekstra årsværk (fordelt på timer til læge, sygeplejerske og neuropsykolog) hvilket vil koste ca. 700.000 kr. om året. Hospitalsdirektionen vil se på om det er muligt lokalt at finde disse midler.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ved at udarbejde en ny tidsplan for nedbringelse af ventetider. Hertil er der søgt midler via økonomirapport 2. Hospitalet forventer ultimo april at kunne komme med en nærmere tidshorisont for overholdelse af ventetiderne, som eftersendes skriftligt til udvalget.
I øvrigt om demensudredning
Som nævnt i sagen om demensudredning i september 2025, lå der i Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for organisering af demensudredning et forslag om at styrke demensudredningen i almen praksis.
Som led i sundhedsreformen har Sundhedsstyrelsen desuden i februar måned fremlagt en national opgavebeskrivelse for almenmedicinsk tilbud, hvori det nærmere fremgår, at de almenmedicinske tilbud får en styrket og mere central rolle i udredningen af demenssygdomme.
I opgavebeskrivelsen står, at almenmedicinsk tilbud skal afklare symptomer, når patienter eller pårørende henvender sig med mistanke om kognitiv svækkelse, der kan rejse mistanke om demens. Vurderes det, at der er faglig begrundelse for udredning, og er der samtykke fra patienten, vil lægen i det almenmedicinske tilbud forestå den indledende del af demensudredningen. På baggrund af den indledende udredning skal lægen i det almenmedicinske tilbud derefter tage stilling til, om patienten kan færdigudredes eller skal henvises til specialiserede undersøgelser på en regional udredningsenhed. Øget demensudredning i almenmedicinsk tilbud vil give flere patienter mulighed for at blive færdigudredt hurtigere hos egen læge. Ændringen vil desuden medføre et øget behov for rådgivning fra hukommelsesklinkker til praktiserende læger.
Der udestår et arbejde med en nærmere beskrivelse af implementeringen af opgavebeskrivelsen på dette område, ligesom der vil skulle være forhandlinger mellem Danske Regioner og PLO.
I øvrigt skal nævnes, at Rigsrevisionen er igang med en undersøgelse om regionernes udredning af demens, herunder om der i regionerne er sikret en hurtig udredning af høj og kvalitet. Det er endnu ikke afklaret hvornår Rigsrevisionens rapport offentliggøres. Regionsrådet vil bliver orienteret om rapporten, når den er offentliggjort.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil den opfølgende orientering om ventetider på demensområdet på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital være taget til efterretning.
Administrationen foreslår, at udvalget modtager en orientering igen ultimo 2026.
Hvis hospitalerne – trods planerne derom – ikke får nedbragt ventetider til demensudredning risikerer patienterne fortsat at have lange ventetider til udredning for – og eventuel behandling af – demens.
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
26015301
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
På mødet blev omdelt slides med supplerende data, jf. bilag 1.
Taget til efterretning, idet udvalget udtrykte stor utilfredshed og bekymring ved systematisk lukning af skadesporerne på Nordsjællands Hospital i Helsingør og Frederikssund. Udvalget konstaterer, at denne systematiske praksis strider imod de politiske ønsker på området og tog til efterretning, at denne praksis nu er stoppet. Udvalget bad om at få en status på et kommende møde, også inkluderende muligheden for bredere visitationskriterier fra 1813 til akutklinikkerne.
Enkelte medlemmer af sundhedsudvalget modtog den 14. marts 2026 en henvendelse om en oplevet stigende tendens til, at modtagelsen af patienter med skader (skadesporet) i hhv. Helsingør og Frederikssund lukkes. På den baggrund har administrationen undersøgt sagen, og der har været et politisk ønske om en uddybende orientering om problemstillingens omfang, herunder fremlæggelse af data for lukning af skadesporet på tværs af regionens akutklinikker og akutmodtagelser.
Det understreges, at praksis med lejlighedsvise lukninger af skadesporet i hhv. Helsingør og Frederikssund ikke længere finder sted.
Det er politisk besluttet, at der er akutklinikker i alle planområder, og i planområde Nord er akutklinikkerne placeret i sundhedshuset i Helsingør og på hospitalsmatriklen Frederikssund. Akutmodtagelsen er placeret i Hillerød med mulighed for at modtage patienter 24/7 alle årets dage. Det er besluttet, at akutklinikkerne holder åbent fra kl. 9-21.
Region Hovedstadens Akutberedskab har den 27. marts 2026 fremsendt en opgørelse over, hvor mange timer der har været lukket for modtagelse af patienter med skader (skadesporet) på tværs af regionens akutmodtagelser og akutklinikker i perioden 1. januar 2025 til og med 16. marts 2026. Der er tale om timer, hvor Akutberedskabet har registreret, at den enkelte lokation enten har været helt eller delvist lukket, og hvor der samtidigt ikke er registreret henviste patienter.
Som det fremgår af tabel 1, udgør akutklinikkerne i Frederikssund og Helsingør, som hører under Nordsjællands Hospital, tilsammen over 90 % af alle lukningerne.
Slides med data vedr. eventuelle mønstre i lukningerne af skadesporet præsenteres på sundhedsudvalgsmødet den 20. april 2026.
Aftaler om muligheden for lukning af skadespor og nuværende praksis på NOH
I regi af Driftsgruppen for Akuthjælpen mellem akutmodtagelserne, Akutberedskabet og Center for Sundhed er der udarbejdet en VIP-vejledning med procedure for kort midlertidig lukning af patientindtag, hvis der en akutmodtagelse/akutklinik, som er overbelastet i forbindelse med ekstraordinær stor patienttilgang. Det er aftalt, at skadesporet som udgangspunkt ikke kan lukkes, medmindre der foreligger en beredskabslignende situation, samt at hospitalsdirektionen skal inddrages ved lukning over én times varighed. Administrationen er ikke bekendt med, at der har været tale om beredskabslignende situationer på NOH.
NOH oplyser, at praksis hidtil har været, at skadesporene ved akutklinikkerne i Frederikssund og Helsingør indimellem lukkes pga. driftsvanskeligheder ifm. sygdom. Administrationen bemærker, at denne praksis er en afvigelse fra de fælles retningslinjer i regionen, hvilket ikke er acceptabelt.
Fremadrettet håndtering af kapacitetsudfordringer i skadesporene
NOH oplyser, at man fremadrettet vil prioritere at holde skadesporene på alle tre matrikler åbne i tilfælde af sygdom i hele den aftalte åbningstid for akutklinikkerne i Frederikssund og Helsingør (kl. 9-21), hvilket er i tråd med det, der tidligere er blevet besluttet politisk.
NOH gør i den forbindelse opmærksom på, at overholdelsen af aftalen om åbningstider kan påvirke ventetiderne/driften i Hillerød, da der kan være behov for at omdirigere behandlersygeplejesker fra akutmodtagelsen i Hillerød til akutklinikkerne i Frederikssund og Helsingør. Et andet opmærksomhedspunkt er ifølge NOH, at det i praksis har vist sig at være en udfordring at anvende tiderne i skadesporet i Frederikssund og Helsingør i tilstrækkelig grad, og at udnyttelsesgraden ligger på ca. 25 %. Ifølge NOH er der mange patienter, der ringer til 1813, som ønsker at blive visiteret til Hillerød, og i tilfælde hvor kapaciteten i Frederikssund og Helsingør er udfordret, fx pga. af sygdom, og NOH forsøger at omvisitere en patient, opstår der derfor et dilemma.
Der er derfor et potentiale for bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i form af skærpet og fælles opmærksomhed på at visitere patienterne til den ledige kapacitet i Frederikssund og Helsingør. Dette vil være i samarbejde med 1813, som varetager den umiddelbare visitation, når patienterne ringer med akut opstået sygdom eller skade.
NOH understreger endeligt, at eventuelle fremtidige lukketimer i skadesporene vil kræve, at hospitalsdirektionen involveres, som det står beskrevet i den gældende VIP-vejledning, jf. ovenfor.
Opfølgning og videre håndtering af problemstillingen
I Driftsgruppen for Akuthjælpen vil der fremadrettet være en øget opmærksomhed på at følge op på den konkrete problemstilling på NOH med henblik på at sikre, at samtlige skadespor på tværs af regionens akutklinikker til enhver tid, med undtagelse i tilfælde af beredskabslignende situationer, holdes åbne i den fulde åbningstid.
I regi af samme driftsgruppe er der nedsat en arbejdsgruppe, der er i færd med at se på anvendelsen af tider på tværs af matrikler samt at arbejde henimod en mere ensartet definition af åbne- og lukketider i akutmodtagelser og -klinikker. Driftsgruppen vil derfor også følge op på ensartet praksis og mulighederne for bedst muligt at anvende den samlede kapacitet – også i tilfælde af, at nogle akutmodtagelser/klinikker kortvarigt har behov for at lukke for indtaget af patienter i akutmodtagelsen/akutklinikken.
Der vil blive fulgt op på problemstillingen med NOH på et kommende sundhedsudvalgsmøde.
Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om lukkede skadespor på NOH i Frederikssund og Helsingør taget til efterretning. Administrationen følger problemstillingen og den videre håndtering tæt, jf. ovenfor, og foreslår, at udvalget modtager en opdateret status i efteråret 2026.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Marie Skaaning Andersen
26015301
Bilag 1: Supplerende data vedr. sag nr. 10 lukkede skadespor på NOH (D15803458)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Administrationen orienterede om, at arbejdet vedr. skimmelsvamp på Rigshospitalet er afsluttet.
Administration orienterede endvidere om, at der etableres en udefunktion på Bornholms Hospital angående speciallæge og sonograffunktionen, som varetages af Rigshospitalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Christine Dahl (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 20. april 2026.
Charlotte Hosbond/Rie Brønd Wendelboe
25088423
Sundhedsudvalgets beslutning den 20. april 2026:
Vibeke Westh orienterede kort om forskningsportalen KiSO, og udvalget udbad sig på den baggrund en status vedr. regionens indsatser relateret til overgangsalder på et kommende møde.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.