Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. LUKKET Beslutning: Flytning af speciallægepraksis indenfor dermatologi
  3. LUKKET Beslutning: Ansøgning om forhåndsgodkendelse til flytning af speciallægepraksis mellem planområder
  4. LUKKET Beslutning: dispensation for tilgængelighed i forbindelse med aktivering af en lægekapacitet
  5. Beslutning: Tiltrædelse af rammeaftaler på kiropraktorområdet
  6. Aktuel orientering
  7. Eventuelt
  8. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

2. LUKKET Beslutning: Flytning af speciallægepraksis indenfor dermatologi

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Formanden satte indstillingen til afstemning

For stemte: 0, i alt  0

Imod stemte: A (1), B (2), C (2), i alt 5

Undlod at stemme: F (1)

I alt: 6.

Ikke godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

3. LUKKET Beslutning: Ansøgning om forhåndsgodkendelse til flytning af speciallægepraksis mellem planområder

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Indstilling 1 blev godkendt, idet udvalget valgte ikke at behandle sagen.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

4. LUKKET Beslutning: dispensation for tilgængelighed i forbindelse med aktivering af en lægekapacitet

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

5. Beslutning: Tiltrædelse af rammeaftaler på kiropraktorområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at den nationale rammeaftale om specialistvurdering tiltrædes som en prøvehandling i Region Hovedstaden i 2026
  2. at den nationale udlægningsaftale af røntgen og ultralyd til kiropraktorpraksis ikke tiltrædes

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med overenskomsten på kiropraktorområdet fra 1. april 2025 er det muligt at tiltræde en rammeaftale, hvor hospitaler kan udlægge røntgen og ultralydsundersøgelser til kiropraktorpraksis. Overenskomsten giver desuden mulighed for at tiltræde en rammeaftale, som muliggør at almen praksis at henvise til kiropraktorpraksis for at få en specialistvurdering.

Med denne sag skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutte, om det overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler at tiltræde aftalerne.

SAGSFREMSTILLING

Kiropraktoroverenskomsten fra 2025 giver regionerne mulighed for at tiltræde to nationale rammeaftaler i den enkelte region.

Aftale 1: Rammeaftale - Vurdering af patient ved enkeltstående konsultation (bilag 1)
Målgruppen for denne aftale er patienter med bevægeapparatsmerter, hvor egen læge på grund af det samlede biopsykosociale billede vurderer, at kompleksitetsgraden kræver specialistvurdering. Aftalen ses som en mulighed for at styrke de nære tilbud. Formålet med aftalen er: 

Ydelsen er således ikke en behandlingsydelse, men en enkeltstående specialistvurdering, som skal styrke samarbejdet mellem almen praksis og kiropraktorer, sikre kvalitet i udredningen og skabe bedre koordination i patientforløb. Ydelsen er således en vurdering og ikke en kiropraktisk behandling.

Med aftalen får kiropraktorerne nye og bedre muligheder for at understøtte de praktiserende læger i at varetage behandlingen af patienter med bevægeapparatsmerter. Der er tale om en patientgruppe, som hos egen læge er uafklaret, og som kan have mange tilbagevendende kontakter til almen praksis. 

Alle kiropraktorer med ydernummer tilbyder ydelsen.

Honoraret til kiropraktoren udgør 813 kr. pr. 1. oktober 2025 Derudover kan der være udgifter til røntgen (619 kr.) og/eller ultralydsundersøgelse (598 kr.).

Ydelsen er vederlagsfri for patienten. Almen praksis kan ikke afregne et honorar for at henvise patienter. 

Administrationens bemærkninger til rammeaftalen om enkeltstående vurdering

Administrationen vurderer, at rammeaftalen understøtter intentionerne i sundhedsreformen om at bringe den øvrige praksissektor mere i spil og have flere tilbud i det nære. Derudover kan en specialistvurdering hos kiropraktorpraksis potentielt bidrage til, at den rette behandling iværksættes hurtigere for patienter med bevægeapparatsmerter, fx lænde-ryg patienter, og at ressourcerne i praksissektoren dermed anvendes bedst muligt.

Administrationen er i den forbindelse opmærksom på, at det er egen læge, der skal henvise til vurderingen. Det er således den praktiserende læge, der skal beslutte, om vurderingen ved kiropraktor er relevant. Jørgen Skadborg, formand for PLO-C, har ved overenskomstens tiltrædelse i 2025 udtrykt forståelse for intentionen om at styrke hjælpen til patientgruppen og anerkender, at kiropraktorer får mulighed for at bidrage med deres diagnostiske kompetencer uden omkostning for patienterne, og at han har tillid til, at kiropraktorerne godt selv kan vurdere, om det er en patient i målgruppen til den vederlagsfri ydelse. Derfor er der en opmærksomhed fra Jørgen Skadborg på, om det er hensigtsmæssigt, at henvisningen skal gå via egen læge.

Det kan oplyses, Region Midt har valgt at tiltræde aftalen som en prøvehandling i 2026 som finansieres via praksisbudgettet med et økonomisk loft på 200.000 kr., Region Syddanmark har tilsvarende tiltrådt aftalen med en forventning om at udgifterne kan afholdes indenfor praksisbudgettet. Det kan oplyses, at rammeaftalen ikke er tiltrådt i Region Sjælland og i Region Nord.

Administrationen anbefaler, at rammeaftalen om enkeltstående vurdering tiltrædes som prøvehandling i 2026, og at der kvartalsvist skal følges op på økonomien og forbruget af ydelsen.

Tiltrædelse af ydelsen foreslås finansieret delvis via praksisbudgettet. Det foreslås et økonomisk loft på 500.000 kr., som giver mulighed for, at cirka 615 patienter kan få gavn af ydelsen i 2026. Dertil kan komme udgifter til røntgen og ultralyd, som det er vanskeligt for administrationen at forudsige. Hvis økonomien overskrider det fastsatte loft, kan aftalen opsiges.

Såfremt det besluttes at tiltræde aftalen som en prøvehanding i 2026, vil administrationen lave en opfølgning på økonomi og anvendelse af aftalen i 4. kvartal 2026, som kan indgå i en beslutning om, hvorvidt rammeaftalen skal videreføres i 2027.

Prøvehandlingen kan bidrage til at give indsigt i, hvor meget ydelsen bruges og af hvem. Hvis det ved prøvehandlingens afslutning vurderes, at der skal arbejdes med tiltag til at fremme brugen af ydelsen, kan det ske i samarbejde med de relevante parter.

Aftale 2: Rammeaftale om udlægning af røntgen og ultralydsundersøgelser (Bilag 2)

Rammeaftalen om udlægning af røntgen og ultralyd giver regionerne mulighed for at lade kiropraktorer udføre billeddiagnostiske undersøgelser på vegne af sygehusene.

Administrationen har indhentet en faglig vurdering fra det Sundhedsfagligeråd (SFR) for Radiologi og SFR Reumatologi. De anbefaler begge, at røntgen- og ultralydsundersøgelser fortsat udføres i radiologisk regi, idet de to sundhedsfaglige råd vurderer, at udlægning til kiropraktorpraksis kan kompromittere faglig kvalitet, patientsikkerhed og effektiv ressourceanvendelse.

Nedenfor gennemgås de faglige begrundelser:

De sundhedsfaglige råd anbefaler, at eventuelle kapacitetsudfordringer bør løses via speciallægepraksis eller samarbejde med privathospitaler, ikke ved udlægning af opgaven til kiropraktorpraksis.

De sundhedsfaglige råd påpeger, at kiropraktorer er vigtige samarbejdspartnere, som har mulighed for henvisning til radiologisk vurdering i hospitalsregi/og deltagelse i tværfaglige patientforløb.

Administrationens bemærkninger til rammeaftale om udlægning af røntgen og ultralydsundersøgelser

SFR Radiologi og SFR Reumatologi oplyser begge, at hospitalerne for nuværende ikke oplever kapacitetsudfordringer, og at røntgen- og ultralydsundersøgelser ud fra en faglig vurdering ikke bør udlægges til kiropraktorpraksis.

Administrationen kan oplyse, at Region Hovedstaden allerede har radiologisk kapacitet i speciallægepraksis, hvad angår røntgen og ultralydsundersøgelser, samt at ingen øvrige regioner på nuværende tidspunkt har valgt at udlægge røntgen og ultralyd til kiropraktorpraksis.

Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at ikke det er relevant at tiltræde rammeaftalen om udlægning af aktivitet til kiropraktorpraksis. 

KONSEKVENSER

Hvis indstilling 1 tiltrædes, vil administrationen iværksætte implementering af aftalen som en prøvehandling i 2026.

Hvis indstilling 2 tiltrædes, vil administrationen informere Dansk Kiropraktorforening om, at der i Region Hovedstaden ikke ses et behov for at anvende radiologisk kapacitet i kiropraktorpraksis for nuværende. Det vil være muligt at tiltræde aftalen på et senere tilspunkt, hvis behovet skulle ændre sig.

ØKONOMI

Økonomien forventes at kunne afholdes indenfor praksisbudgettet og finansieres konkret med 0,2 mio. kr. via praksisplanmidlerne for kiropraktik og 0,3 mio. kr. via tilbagebetaling fra controllersager.  Såfremt, at det senere besluttes at videreføre rammeaftalen i 2027, skal det indarbejdes i praksisbudgettet for 2027.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
  0,5 mio. kr2026Praksisbudget

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 28. januar 2026, forretningsudvalget d. d. 24. februar 2026 og regionsrådet d. 3. marts 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Karina Frost

JOURNALNUMMER

21073933

Bilag

Bilag 1: Vurdering af patient ved enkeltstående konsultation hos kiropraktor

Bilag 2: Udlægning af behandling af sygehuspatienter til kiropraktorpraksis

6. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning. 

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. januar 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

7. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

8. Underskriftsark