Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. april 2020:
Taget til efterretning.
Administrationen gav status på Covid-19 situationen, herunder at hospitalerne har åbnet for behandling af patienter med anden sygdom end Covid-19 og at patienterne prioriteres ud fra en sundhedsfaglig vurdering.
Annie Hagel bemærkede, at der på grund af Covid-19 er kommet ny vejledning for abstinensbehandling, og at dette kommer de udsatte til gode. Det forventes at vejledningerne bliver permanente.
Centerdirektør Anne Skriver orienterede om, at udvalget får forelagt en revideret arbejdsplan over udsatte politiske sager, der er forsinkede på grund af Covid-19, på kommende møde.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i punktets behandling.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.
Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
18000993
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
A: En regional kampagne med det formål, at flere af regionens borgere tilmelder sig NemSMS; 300.000 kr.
B: Et forsøgsprojekt hvor kvinder selv skal booke tid til brystkræftscreening; 760.000 kr., eventuelt suppleret med spørgeskemaundersøgelse om årsager til udeblivelser fra brystkræftscreeningsaftaler; 440.000 kr.
Registerundersøgelsen vil kunne gennemføres inden for Center for Sundheds budget.
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. april 2020:
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i punktets behandling.
I Region Hovedstaden udebliver flere end hver tiende kvinde fra brystkræftscreening uden at have meldt afbud. Ved udeblivelser kan personalet i et vist omfang udføre andre opgaver, men det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne.
Sundhedsudvalgets har over to møder i 2019 drøftet udeblivelser uden afbud til brystkræftscreening, samt bedt om oplæg til et forsøg, hvor en gruppe kvinder inviteres, men selv skal booke tid. Udvalget ønsker viden om hvilke kvinder, der udebliver og om man kan sige noget om hvorfor, de udebliver. Udvalget er desuden optaget af, at der ikke sker en social skævvridning ved ændring af invitationsformen.
Udvalget har på baggrund af sine tidligere drøftelser ønsket at få præsenteret et studie, der kan vise, om en ændret invitationsproceduren i brystkræftscreeningsprogrammet kan nedsætte antallet af udeblivelser. Samtidig afdækkes, om en ændret invitationsprocedure vil have social slagside. Desuden har sundhedsudvalget drøftet muligheden for en regional kampagne for at udbrede brugen af NemSMS for at øge opmærksomheden blandt brystkræftscreeningsprogrammets målgruppe, at de har en tid til screening.
På sundhedsudvalgets møde deltager Ilse Vejborg, klinik- og screeningschef, Rigshospitalet.
Invitationsprocedure
Kvinder i alderen 50-69 år, samt tidligere brystkræftopererede kvinder i alderen 70-79 år inviteres til brystkræftscreening med to års mellemrum (+/- 3 måneder) via e-Boks. Kvinderne har mulighed for at ændre tid og sted samt aflyse enten midlertidigt (den aktuelle undersøgelse) eller permanent på webportalen eller ved at kontakte screeningssekretariatet. Hvis en kvinde udebliver fra den tid, hun har fået, får hun ikke automatisk en ny tid, men modtager en måned senere et påmindelsesbrev i e-Boks med en opfordring til at kontakte screeningssekretariatet for en ny tid.
Hvis en kvinde er udeblevet uden afbud og uden at efterkomme opfordringen til at kontakte screeningssekretariatet, vil hun i den efterfølgende screeningsrunde modtage en e-Boks-invitation uden tid. I denne invitation bliver hun bedt om selv at henvende sig til screeningssekretariatet, såfremt hun ønsker at booke en tid til screening.
Kvinder, der har frameldt sig screeningsprogrammet, modtager med to års mellemrum (+/- 3 måneder) et brev i e-Boks om, at de er frameldt brystkræftscreeningsprogrammet, men at de kan kontakte screeningssekretariatet, såfremt de alligevel ønsker at booke en tid til screening.
Kvinder, som er tilmeldt NemSMS, modtager en påmindelse om tiden til screening. Har kvinden sat sin e-Boks op til det, vil hun desuden i e-Boks modtage en email eller SMS om, at hun har modtaget post fra Region Hovedstaden, når hun modtager sin invitation og eventuelt påmindelsesbrev ved udeblivelse.
Udvikling i antallet af udeblivelser
Antallet af udeblivelser har været faldende fra 18 % i 1. screeningsrunde (2007-2009) til 11,5 % i 6. screeningsrunde (2018-2020). Den største andel udeblivelser var i 2. screeningsrunde (2010-2011), hvor 19,3 % af de inviterede kvinder udeblev uden afbud. Der har i perioden været fokus på at forbedre formuleringen af invitationsbrevene, og langt flere kvinder i målgruppen er blevet tilmeldt NemSMS i den mellemliggende periode. I 2012 var ca. 20 % af kvinderne i Region Hovedstaden tilmeldt NemSMS, mens tallet var steget til over 50 % af regionens kvinder ved udgangen af 2019.
Forslag til undersøgelser om udeblivelser til brystkræftscreeninger
Der mangler viden om effekten af, at kvinder selv booker tid til deres screening, frem for at de får en tid tilsendt sammen med invitationen til screening. Der mangler ligeledes viden om, hvilke kvinder, der udebliver fra deres screeningstider, samt hvorfor nogle kvinder udebliver fra screeningstiderne. For at bidrage til at opbygge viden på de områder, har administrationen i samarbejde med Brystkræftscreeningssekretariatet og Center for Forskning og Forebyggelse opstillet forslag til tre studier.
Nedenstående forslag vil kunne gennemføres enkeltvis, dog med undtagelse af spørgeskemaundersøgelsen, som i nedenstående form er afhængig af, at forsøget med selvbooking også gennemføres.
1. Registerundersøgelse: Demografisk og socioøkonomisk indflydelse på fremmøde
Det er relevant at vide, om der er særlige grupper af kvinder, som i højere grad end andre udebliver fra brystkræftscreeningen. Med den viden, vil regionen kunne sætte målrettet ind i forhold til de pågældende grupper f.eks. i en kampagne for tilmelding til NemSMS (forslag 2). En registerundersøgelse forventes at afdække, hvad der kendetegner de kvinder, der udebliver fra brystkræftscreening. I undersøgelsen vil data for udeblivelser fra brystkræftscreening i Region Hovedstaden bliver samkørt med data fra Danmarks Statistik , såsom arbejdsmarkedstilknytning, indtægt, kendte sygdomme og etnicitet. Der vil kunne ses på data fra 2010-2020 (2.-6. screeningsrunde).
Udgiften til registerundersøgelsen vil være 220.000 kr. Midlerne skal bl.a. anvendes til registerudtræk, databehandling og analyser, projektledelse og udarbejdelse af forsøgsprotokol. Undersøgelsen forventes at være afsluttet efter 8 måneder. Undersøgelsen indledes med udvikling af design og forsøgsprotokoller, ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed og Videnscenter for Dataanmeldelser, samt bestilling af data fra Danmarks Statistik (varighed: 4 måneder). Dataudtræk i regionens egne data for udeblivelser kobles med socioøkonomiske data fra Danmarks Statistik og analyseres (varighed: 3 mdr.). Dernæst sammenskrivning resultaterne og den endelige rapport udarbejdes ( varighed: 1 måned).
2. Kampagne for tilmelding til NemSMS
Det er administrationens forventning, at antallet af udeblivelser falder i takt med, at flere tilmelder sig NemSMS og dermed får tilsendt en påmindelse om deres aftale til brystkræftscreening i dagene op til deres tid. I dag er flere end 60 % af borgerne i alderen 50-69 år i Region Hovedstaden tilmeldt NemSMS og flere kvinder end mænd er tilmeldt ordningen i regionen.
Region Hovedstaden gennemførte i 2013 en bred kampagne med det formål at få borgerne til at tilmelde sig NemSMS. En ny kampagne med samme fokus vil kunne gennemføres, fx på de sociale medier. Det kan eventuelt overvejes at målrette kampagnen mod de grupper, der i særlig høj grad udebliver. En kampagne for NemSMS vil også have effekt på udeblivelser andre steder på hospitalerne og borgernes øvrige aftaler med det offentlige.
Udgiften til en regional kampagne vil være 300.000 kr. Midlerne skal anvendes på gennemførelse af kampagnen på de sociale medier, såsom Facebook.
Administrationen skal bemærke, at der planlægges en kampagne med deltagelse af alle regioner - på nær Region Midt - på de sociale medier, som har samme formål at modvirke udeblivelser i sundhedsvæsenet generelt. Kampagnen forventes afholdt i sidste halvdel af 2020, men der foreligger endnu ikke en tidsplan. Administrationen anbefaler, at igangsættelse af regional kampagne afventer resultaterne af forslag 1, såfremt det besluttes igangsat, og at den regionale kampagne ses i sammenhæng med den planlagte nationale kampagne.
3. Forsøg med selvbooking i brystkræftscreeningsprogrammet
Når kvinderne selv booker tid til brystkræftscreening, får de mulighed for at vælge netop det tidspunkt, der passer dem bedst - uden først at skulle forholde sig til en tid, de ikke selv har booket. Det er forhåbningen, at kvinderne vil opleve det som mere fleksibelt og at de i højere grad vil tage ejerskab over tiden og at det kan betyde et fald i udeblivelserne. Derudover undgår man, at der er reserveret en tid til kvinder, som måske ikke får åbnet invitationen i e-Boks og derfor ikke ved, at de har en tid til brystkræftscreening.
Hvorvidt der kan ses en forskel i udeblivelserne hos kvinder, der selv booker en tid vil kunne afdækkes ved at gennemføre et forsøg, hvor kvinder, der inviteres til brystkræftscreening fordeles ved randomisering i to lige store grupper. Den ene gruppe bliver inviteret til selv at booke en tid til brystkræftscreening på internettet/ webportalen (der mangler fortsat en afklaring af, om det er muligt at booke tider elektronisk) eller ved at ringe til Screeningssekretariatet (interventionsgruppe) og den anden gruppe inviteres til brystkræftscreening med en tid til fremmøde inkluderet i invitationen (kontrolgruppe). En foreløbig styrkeberegning peger på, at der skal bruges ca. 600 deltagere i hver af de to grupper til at vise en fremgang i fremmøde fra 88% til 93% med et signifikansniveau på 95%. Forsøget vil kunne gennemføres fra screeningsklinikken på Bispebjerg, som for tiden oplever flest udeblivelser.
Forsøgets resultater om udeblivelser i de to grupper bliver bagefter koblet til data fra Danmarks Statistik, såsom kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet, deres indtægt, øvrige sygdomme og etnicitet. Resultatet skal bruges til, at se, om det er de samme grupper af kvinder, som udebliver, når de bliver bedt om selv at booke tid og når de får en tid tilsendt. På den måde får man også en ide om, hvorvidt selvbooking kunne have social slagside, så de dårligst stillede kvinder udebliver i højere grad end de bedst stillede.
Det skal bemærkes, at der er en risiko for, at en ændret invitationsprocedure kan betyde, at deltagelsesraten falder. Det er erfaringen fra et engelsk studie, som viste en klar forskel på deltagelsesprocenten afhængig af, om invitationen indeholdt et fast tidspunkt. Det fremgik også af studiet, at de dårligst stillede kvinder i forvejen havde den laveste deltagelsesrate.
I det randomiserede forsøg i England fik kvinder efter udeblivelse fra brystkræftscreening enten en ny invitation med en tid eller en ny invitation uden en tid. Deltagelsesprocenten i den opfølgende runde var ca. 10 procentpoint lavere for kvinder, der modtog en invitation uden en tid, end for kvinder, der modtog en invitation med en tid. En lavere deltagelsesprocent kan betyde, at flere brystkræfttilfælde bliver opdaget senere i forløbet, hvilket kan medføre en ringere prognose for kvinderne.
For at sikre, at kvinderne fra interventionsgruppen ikke stilles ringere end de øvrige kvinder i screeningsprogrammet, vil de få tilsendt en ny invitation, som inkluderer en tid til brystkræftscreening, hvis de ikke selv har booket en tid til screening indenfor 3 måneder.
Udgiften til forsøget vil være 760.000 kr. Midlerne skal bl.a. anvendes til udarbejdelse og udsendelse af invitationer til forsøgsdeltagerne, databehandling og analyser, projektledelse, udarbejdelse af forsøgsprotokol, samt ansøgning om tilladelse til at gennemføre forsøget.
Forsøget ventes at tage 1 år og 7 måneder. Forsøget indledes med udvikling af design og forsøgsprotokoller, samt ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed og Videnscenter for Dataanmeldelser (varighed: 6 måneder). Derefter udsendes invitationer til forsøgsdeltagerne og screeningsbesøgene gennemføres (varighed: 4 mdr.). Når data er indsamlet, færdiggøres datasættet med kobling af data fra Danmarks statistik om socioøkonomi (varighed: 3 mdr.). Til sidst gennemføres dataanalyser og den endelige rapport om deltagelse og fremmøde; herunder analyser af social ulighed udarbejdes (varighed: 7 måneder).
4. Spørgeskemaundersøgelse om årsager til udeblivelser
Som supplement til forsøget med selvbooking kan der gennemføres en spørgskemaundersøgelse. En sådan undersøgelse vil kunne afdække, hvorfor nogle kvinder udebliver fra brystkræftscreening uden at melde afbud og om det har betydning, hvordan kvinderne bliver inviteret.
Undersøgelsen vil kunne gennemføres ved, at alle kvinder, som inviteres til brystkræftscreening i den periode, hvor det randomiserede forsøg gennemføres, får tilsendt et spørgeskema efter 2 måneder med henblik på at undersøge forskelle i hvad der karakteriserer de kvinder, som mødte op til deres screeningstid og de kvinder, som udebliver fra deres screeningstid. Spørgeskemaundersøgelsen spørger også til kvindernes holdninger til bookingmetoder, samt hvilke årsager, de har haft til enten at deltage eller at udeblive.
Udgiften til spørgeskemaundersøgelsen vil være 440.000 kr. Midlerne skal bl.a. anvendes til udarbejdelse og udsendelse af spørgeskemaer forsøgsdeltagerne, databehandling og analyser, projektledelse, udarbejdelse af forsøgsprotokol, samt licens til spørgeskemaer.
Spørgeskemaundersøgelsen er afhængig af gennemførelsen af forsøget med selvbooking og forventes ligeledes at være færdigt efter 1 år og 7 måneder. Forsøget indledes med udvikling af design og forsøgsprotokoller, samt ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed og Videnscenter for Dataanmeldelser (varighed: 6 måneder). Screeningsbesøgenes afslutning afventes, hvorefter der udsendes spørgeskemaer til forsøgsdeltagerne (varighed: 3 mdr.). Til sidst gennemføres analyser af spørgeskemasvar, som indgår i den endelige rapport om deltagelse og fremmøde (varighed: 7 måneder).
Tilladelse til gennemførelse af forsøg
Styrelsen for Patientsikkerhed skal ansøges om tilladelse til at gennemføre ovenstående forsøg, ligesom der eventuelt skal foretages anmeldelse til Videnscenter for dataanmeldelser. Beskrivelsen af studierne tager afsæt i, at de nødvendige godkendelser kan indhentes.
Ved en registerundersøgelse vil sundhedsudvalget få viden om, hvorfor nogle grupper af kvinder udebliver fra brystkræftscreeningsprogrammet og der vil på den baggrund kunne igangsættes målrettede initiativer. Udvalget vil få forelagt resultater fra undersøgelsen primo 2021.
Såfremt udvalget ønsker at gå videre med en eller flere af de andre forslag - regional kampagne om NemSMS, forsøgsprojekt hvor kvinder selv skal booke tid, evt. suppleret med spørgeskemaundersøgelse vil dette indgå i udvalgets budgetproces som et samlet budgetforslag.
Ønsker udvalget ikke at gå videre med nogen af delene, vil administrationen følge udviklingen på baggrund af de allerede igangsatte initiativer og sundhedsudvalget vil få forelagt en ny rapport, når næste runde er gennemført.
Der er en risiko for lavere deltagelse for de kvinder som overgår til selvbooking. Denne risiko kan søges imødegået ved, at kvinderne som inviteres til selv at booke tid til brystkræftscreening efterfølgende inviteres på sædvanlig vis, hvis de efter tre måneder ikke selv har booket en tid til screening.
En registerundersøgelse vil kunne gennemføres inden for Center for Sundheds budget.
Ønsker udvalget at supplere med undersøgelser derudover, vil disse skulle indgå som budgetforslag i budgetprocessen. Dette gælder for:
Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 18. marts.
Anne Skriver/Jesper Lihn
20019068
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. april 2020:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i punktets behandling.
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for tre kræftformer henholdsvis brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden for at følge de tre kræftformer er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.
Grundet COVID-19 vil udvalget med denne sag få forelagt en status på regionens samlede målopfyldelse og udviklingen i antal henvisninger til kræftpakkerne.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.
Af vedlagte bilag ses udviklingen i regionens samlede målopfyldelse og antal forløb. Det kan ses heraf, at 82 % af patienterne i marts måned blev behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne opgjort ud fra ca. 760 patientforløb, hvilket er lidt højere end de foregående måneder, hvor overholdelsen var henholdvis 71 % og 75 %. Den foreløbige målopfyldelse for april er 81 % på baggrund af ca. 170 registrerede patientforløb (data til og med den 12. april). Der skal i forhold til april-data tages forbehold for, at der hvert år er en aktivitetsnedgang i forbindelse med påsken, og at der fortsat sker registreringer. I forbindelse med COVID-19 har regionen fulgt de nationale principper for reduktion af aktivitet på hospitalerne, og der er derfor fortsat blevet udredt og behandlet patienter med livstruende sygdom herunder kræft.
Henvisninger til kræftpakkerne
I forbindelse med COVID-19 har der været opmærksomhed på, at der har været en reduktion i antallet af henvisninger af patienter fra de praktiserende læger til blandt andet kræftpakkerne. Nedenfor ses udviklingen i antal henvisninger til kræftpakkeforløb i 2020 for Region Hovedstaden.
Som det kan ses af grafen, har der været et fald i antallet af henvisninger til de organspecifikke kræftpakker siden starten af marts, hvor nedlukningen blev påbegyndt. Der skal i de sidste uger i grafen tages forbehold for, at der fortsat sker registreringer, og at der generelt ses et fald i påsken, da der er mindre aktivitet i helligdagene.
Region Hovedstaden har sammen med PLO-Hovedstaden kommunikeret til borgerne om, at det under COVID-19 stadig er vigtigt at gå til egen læge, hvis man er bekymret for, om man er syg. Det er regionens forventning, at der ud fra den nuværende udvikling vil ske en gradvis stigning i henvisningerne i den kommende periode.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
Anne Skriver og Charlotte Hosbond
19022852
Bilag 1: Kræftpakker_regionens samlede målopfyldelse og antal forløb
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 29. april 2020:
Taget til efterretning, idet udvalget bemærker, at de er bekymrede for det store antal læger, der ikke benytter de diagnostiske enheder, og de beder administrationen melde tilbage til udvalget efter deres dialog med PLO-Hovedstaden.
Karin Friis Bach (B) deltog ikke i punktets behandling.
På møde i sundhedsudvalget d. 2. oktober 2019 ønskede udvalget en sag om anvendelse af regionens diagnostiske enheder.
Der er fire diagnostiske enheder i Region Hovedstaden. Disse er placeret på henholdsvis Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev) samt Nordsjællands Hospital. De diagnostiske enheder modtager patienter med uklare symptomer, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom som kunne være kræft (via den diagnostiske pakke) samt patienter med metastaser uden organspecifik kræfttype (via metastasepakken). Patienterne kan henvises fra egen læge, speciallæge eller fra en anden hospitalsafdeling. Hovedparten af de diagnostiske pakkeforløb opstartes efter henvisning fra patientens egen læge.
Henvisning til de diagnostiske enheder fra almen praksis
Data for Region Hovedstaden fra januar 2020 viser, at der er betydelig forskel på, hvor mange patienter de praktiserende læger henviser til regionens fire diagnostiske enheder. Andelen af praktiserende læger i regionen, der har henvist til en diagnostisk enhed, har været stigende fra ca. 47 % i 2018 til 50 % i 2019. Der er således fortsat mange praktiserende læger i Region Hovedstaden, der de seneste to år ikke har henvist patienter til en diagnostiske enhed.
Nedenstående figur viser, hvor mange patienter de praktiserende læger har henvist til en diagnostisk enhed pr. år i henholdsvis 2018 og 2019.
Det kan ses af tallene, at en stor andel af de praktiserende læger ikke henviser patienter til de diagnostiske enheder. Blandt de læger, der henviser til de diagnostiske enheder, viser tallene, at disse læger har brugt dem op til 6 gange dvs. henvist maksimalt seks patienter årligt. Derudover kan det ses, at der generelt henvises flere patienter pr. læge i 2019 end i 2018.
Der kan være forskellige omstændigheder, som kan have betydning for i hvilken grad, det er relevant for den enkelte læge at henvise til en diagnostisk enhed. Der ser ud til at være en tendens til, at det er de samme læger, der henviser mange patienter i de to år, der ses i figuren. Det kan indikere, at der kan være forskel på, om de praktiserende læger i regionen har samme kendskab henvisningsmuligheden til de diagnostiske enheder. For patienterne er det væsentligt, at de praktiserende læger har kendskab til henvisningsmuligheden, da de diagnostiske enheder kan sikre et sammenhængende og hurtigt udredningsforløb, hvis patienterne udviser uklare symptomer på en alvorlig sygdom blandt andet kræft. En større anvendelse af de diagnostiske enheder kan også bidrage til, at der hurtigere opfanges flere borgere, der har kræft, men som endnu ikke har karakteristiske symptomer.
For at sikre, at de praktiserende læger har kendskab til henvisningsmulighederne til de diagnostiske enheder, arbejdes der i regionen løbende med forskellige tiltag eksempelvis:
På baggrund af den store andel af praktiserende læger som de senere år ikke har henvist patienter til de diagnostiske enheder, vil administrationen nu gå i tættere dialog med PLO-Hovedstaden om initiativer, der kan sikre et større kendskab og anvendelse af de diagnostiske enheder. Der bliver også i forbindelse med den regionale kræftplan blandt andet set nærmere på, hvordan regionen bedre kan understøtte almen praksis i at sikre hurtig udredning og afklaring, når patienter har symptomer på kræft.
Anvendelse af de diagnostiske enheder - den diagnostiske kræftpakke
Monitoreringsdata for kræftområdet viser, at der i lighed med tidligere år fortsat ses en stigning i antallet af henvisninger til den diagnostiske pakke både nationalt og i Region Hovedstaden. Der blev i Region Hovedstaden i 2018 henvist ca. 3.900 patienter via den diagnostiske pakke, hvilket er en stigning på ca. 15 procent siden 2017. 87 procent af forløbene blev i 2018 gennemført inden for den angivne forløbstid for kræftpakken. Regionens anvendelse af de diagnostiske enheder ligger lige over landsgennemsnittet (jf. rapporten 'Kræftudredning uden for kræftpakkerne', VIVE 2018). Trods stigningen i henvisninger er der fortsat kun henvist godt halvdelen af det antal patienter, som Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af kræftpakken, estimerede til at have behov herfor. Det er kun omkring halvdelen af patienterne, som fra starten af deres forløb har tydelige symptomer og kan henvises til et organspecifikt kræftpakkeforløb.
En analyse fra Sundhedsdatastyrelsen af det diagnostiske pakkeforløb i perioden fra januar 2017 til juni 2018 viser, at i Region Hovedstaden blev 54 procent af patienterne i den diagnostiske pakke efterfølgende afsluttet til en hospitalsafdeling til yderligere udredning eller behandling, mens 44 procent blev afsluttet til opfølgning i primærsektoren. Ses der på de tilsvarende data for hele landet, blev flest patienter afsluttet til primærsektoren - 52 procent af patienterne blev afsluttet til primærsektoren, mens 46 procent blev afsluttet til en hospitalsafdeling. I 12 procent af forløbene i Region Hovedstaden havde patienten efterfølgende kontakt til et hospital med kræftsygdom (hvor patienten ikke tidligere har haft kræft), hvilket er tilsvarende niveauet i hele landet (jf. rapporten 'Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom', Sundhedsdatastyrelsen 2019).
Administrationen følger udviklingen i henvisninger til de diagnostiske enheder, og oplysningerne om de praktiserende lægers henvisninger vil blive brugt på det kommende kursus for de praktiserende læger om tidlig opsporing af kræft.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. april 2020.
Anne Skriver/Charlotte Hosbond
19016334
Tomt indhold