Bilag 1: Skabelon budget 2021 udvalg budgetforslag - 1. budgetdrøftelseAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Formålet med denne sag er at introducere udvalget til den overordnede budgetproces samt det økonomiske råderum.
På miljø- og klimaudvalgets møde d. 25. februar fik udvalget en status for prioritering af indsatser i handlingsplanen for FN's verdensmål ift. i forhold til udvalgets ressortområde.
På forretningsudvalgets møde d. 3. marts 2020 indgik en sag om økonomien på det regionale udviklingsområde, hvor der er en økonomisk udfordring i 2021 med at skabe balance i budgettet grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner. Sagen blev udsat, idet formanden bad administrationen om at planlægge et forhandlingsmøde med partiernes gruppeformænd med henblik på at drøfte den videre proces. På baggrund af dette forhandlingsmøde forventes, at forretningsudvalget forelægges en sag om økonomien på det regionale udviklingsområde d. 14. april 2020, med henblik på at forretningsudvalget sætter økonomiske rammer for de videre politiske budget- og besparelsesdrøftelser i udvalgene.
På dette første budgetmøde d. 17. marts kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen indleder sagen med et oplæg, hvor udvalget også orienteres om de økonomiske udfordringer på det regionale udviklingsområde samt den politiske proces med henblik på at skabe balance i budgettet.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 10. juni at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2021-24.
Tidsplan i udvalget:
Miljø- og klimaudvalgets møde 17. marts 2020:
På dette møde kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Der er en todelt frist for budgetforslag til 2. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg. Første frist er d. 30. marts. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan behandles fyldestgørende af administrationen. Anden frist er efter regionsrådets budgetseminar, som afholdes d. 14.-15. april. Anden frist er d. 17. april. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan muligvis først behandles fyldestgørende af administrationen til udvalgets tredjebehandling d. 26. maj.
Miljø- og klimaudvalgets møde 28. april 2020:
Udvalget drøfter initiativerne og beslutter, hvilke af de fremlagte initiativer, som skal kvalificeres yderligere. Udvalget skal således allerede på dette tidspunkt lave en første prioritering, således at forslag, som ikke kan opnå udvalgets samlede opbakning, udgår af den videre proces.
Frist for for budgetforslag til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 7. maj. I tiden frem mod udvalgets tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
Miljø- og klimaudvalgets møde 26. maj 2020:
De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalget. Udvalget skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 10. juni 2020 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2021-24 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2020. Desuden kan Movia justere deres budget for 2021 i juni 2020. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 1: Skabelon budget 2021 udvalg budgetforslag - 1. budgetdrøftelse
Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og Klimaudvalget har drøftet grønne indkøb på udvalgsmøderne 26. november 2019 og 14. januar 2020. På baggrund af disse drøftelser har udvalget bestilt et budgetforslag om en øget indsats for grønne indkøb, finansieret via klimakompensation på flyrejser, inspireret af en model man bruger i Region Skåne.
En øget indsats for CO2-reduktioner via grønne indkøb kan - hvis det er et politisk ønske - finansieres via klimaafgift på de flyrejser, som foretages af regionens medarbejdere. Dermed opnås potentielt CO2-reduktioner på to fronter samtidig; dels en adfærdsregulerende effekt på flyrejserne og dels en øget indsats for at reducere regionens CO2-udledninger fra indkøb.
Som bilag 1 og 2 til denne mødesag ligger udkast til et budgetforslag i to dele - én del om øget indsats for CO2-reduktioner via grønne indkøb og en anden del om klimakompensation for flyrejser. Administrationen har valgt at dele budgetforslaget op i to dele for at minimere kompleksiteten. Samtidig vil det give fleksibilitet til at man politisk kan vælge at køre videre med den ene halvdel af indsatsen uden at medtage den anden. Hvis indsatsen for grønne indkøb ikke ønskes finansieret via klimaafgift på flyrejser, kan den i stedet finansieres direkte via sundhedsbudgettet.
Grønne indkøb
Det skønnes, på baggrund af opgørelser fra Region Midt og Region Nord, at klimabelastningen fra de varer og produkter regionen køber, står for i størrelsesordenen 80-90 % af regionens samlede klimabelastning. Men indkøbsafdelingen har inden for de nuværende rammer vanskeligt ved at prioritere grønne indkøb i tilstrækkelig grad til at regionen kan opnå højere bæredygtighed i indkøbene. Udfordringerne er dels manglende tid, dels behov for nye kompetencer, og dels risiko for øgede omkostninger ved de grønne indkøb. Hvis regionens indkøb skal blive en drivkraft i den grønne omstilling, er der derfor behov for at prioritere nye ressourcer til opgaven.
Administrationen vurderer, at en øget indsats for grønne indkøb bør indeholde:
Indsatsen forventes på kort sigt at resultere i en beskeden (og ikke-målbar) CO2-reduktion via regionens indkøb. Men langt vigtigere, forventes indsatsen at kunne påbegynde en omstilling af hele organisationen, så regionen bliver i stand til – på langt sigt – at yde et langt større bidrag end i dag til reduktion af de globale CO2-udledninger. Yderligere forventes der gennem indsatsen opbygget værdifulde erfaringer med, hvordan vi kan definere og arbejde med grønne indkøb på en måde, så vi på langt sigt også kan følge og synliggøre vores fremskridt ift. CO2-reduktioner.
Klimakompensation for flyrejser
Hvis man vælger at finansiere grønne indkøb via klimakompensation på flyrejser, skal det besluttes, hvor stor en afgift man ønsker at pålægge flyrejserne. Hvis man vælger en lav afgift, vil forslaget give en mindre belastning af de afdelinger med mange tjenesterejser. Dette mindsker risikoen for modstand - men mindsker samtidig også afgiftens adfærdsregulerende effekt og puljens kapacitet til at generere CO2-reduktioner via grønne indkøb. Omvendt hvis man vælger en høj afgift.
I budgetforslaget om klimakompensation på flyrejser (bilag 2) beskrives to konkrete afgiftsniveauer, baseret på erfaringer fra andre aktører - henholdsvis Københavns Kommune og Region Skåne.
Københavns Kommune kompenserer flytransport med en afgift på 124 kr. per udledt ton CO2 og den samlede årlig omkostning/indtægt er cirka 55.000 kr. som anvendes til træplantning i København. Hvis Region Hovedstaden anvendte 124 kr. per udledt ton CO2, så ville de samlede årlige omkostninger/indtægter i Region Hovedstaden beløbe sig til godt 1,2 mio. kr.
Region Skåne anvender i deres ordning en afgift på 250 kr. for en enkelt indenrigsrejse, 500 kr. for en enkelt rejse inden for Europa og 1.000 kr. for en enkelt rejse til et andet kontinent.
Læner Region Hovedstaden sig op af skånemodellen, så ville de samlede omkostninger/indtægter i Region Hovedstaden blive cirka 5,8 mio. danske kr. om året. Regnestykket er upræcist, fordi det nøjagtige antal mellemlandinger ikke entydigt fremgår af datamaterialet for regionens flyrejser.
Administrationen har i dette budgetforslag anvendt samme prissætning som Region Skåne men understreger, at det er et politisk valg, hvor afgiftsniveauet skal lægges. I ovenstående beregninger af puljens størrelse er kun tjenesterejser medregnet - ikke patientrejser.
Der udestår stadig en del afklaring i forhold til, hvordan en klimakompensation for flyrejser i praksis skal administreres; hvordan den skal beregnes, hvem der skal foretage beregningen og faktureringen osv. Dette vil blive afklaret nærmere frem mod et endeligt budgetforslag. Det skal også påpeges, at der muligvis først kan forventes en egentlig indtægt fra ordningen fra 2022 (som skitseret under "Forslagets konsekvenser" i bilag 2). Hvis det er tilfældet, vil indkøbsindsatsen forskubbe sig tilsvarende, sådan at den starter i 2022 i stedet for i 2021.
Der arbejdes i regionen allerede med reduktionstiltag i forhold til tjenesterejser, for eksempel at øge brugen af skypemøder samt at vælge direkte flyforbindelser, tog i stedet for fly og brændstofeffektive flyselskaber, eventuelt til merpris. CO2-udledningen fra flytransport forventes derfor over tid at blive mindre – på grund af reduktionstiltagene. Tilsvarende vil klimakompensation som finansieringsinstrument blive indskrænket med tiden. Derfor kan klimakompensation ikke ses som en varig kilde til at finansiere grønne indkøb, men snarere som en katalysator.
Det er administrationens indtryk, at man kan forvente nationale CO2-afgifter på flyrejser inden for en overskuelig fremtid. Politisk bør man derfor også forholde sig til, om den interne klimakompensation på flyrejser skal fortsætte, hvis der indføres CO2-afgifter på flyrejser på nationalt niveau.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes på baggrund af bilag 1 og 2, hvor stor en klimakompensation for flyrejser, der er ønskelig - med sigte på, at administrationen efterfølgende arbejder videre med budgetforslagene ud fra de politiske ønsker.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 17 marts 2020. Budgetforslagene vil blive justeret efter drøftelsen og herefter indgå i udvalgets budgetproces på møderne i april og maj måned.
Diana Arsovic Nielsen / Gitte Larsen.
19074851
Bilag 1: Udkast til budgetforslag grønne indkøb
Bilag 2: Udkast til budgetforslag klimakompensation
Bilag 3: MKU-mødesag om indkøb 26.11.2019 inkl. bilag
Bilag 4: MKU-mødesag om indkøb 14.01.2020 inkl. nyt bilag
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget
Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål er forankret i miljø- og klimaudvalget med involvering af alle stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen d. 14. maj 2019 (bilag 1) har regionsrådet besluttet, at regionen årligt vil udarbejde en status på handlingsplanens fremdrift, for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne. Regionens stående udvalg og forretningsudvalget har på møder i februar og marts 2020 drøftet status på handlingsplanen.
Administrationen har siden vedtagelsen af handlingsplanen arbejdet med at forankre verdensmålsarbejdet i koncernen, blandt andet ved at involvere MED-organisationen samt ændre miljøprisen til en verdensmålspris.
Administrationen vil præsenterer sagen med et oplæg på udvalgsmødet.
Opsamling på udvalgsdrøftelser om status på handlingsplanen for FN's verdensmål
Miljø- og klimaudvalget vil på mødet få en opsamling fra de politiske udvalgsdrøftelser om status på handlingsplanen.
Involvering af regionens MED-organisation
Som led i forankringen og udviklingen af regionens arbejde med verdensmålene er det blandt andet besluttet at involvere MED-organisationen, da dette især blev efterspurgt igennem de politiske drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen.
Involveringen er begyndt med drøftelser i regionens øverste MED-udvalg (RMU) den 19. december 2019. Miljø- og klimaudvalget vil på mødet blive kort orienteret om drøftelserne.
Næste skridt i processen er at involvere relevante VMU'er og LMU'er på regionens koncerncentre og hospitaler.
Fra miljøpris til verdensmålspris
Administrationen har besluttet at ændre regionens nuværende miljøpris til en verdensmålspris. Der er allerede et stort overlap i forhold til miljøprisens sigte og verdensmålsarbejdet. Med ændringen af prisens titel, vil prisen i endnu højere grad give mulighed for at sætte fokus på koncernens indsats ift. at imødekomme ambitionerne i handlingsplanen for FN's verdensmål, og samtidig drage fordel af det eksisterende kommunikations set-up, som er skabt omkring prisen, til en større forankring af verdensmålsindsatsen.
Udvalget har taget regionens arbejde med handlingsplanen for FN's verdensmål til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 17. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Gitte Larsen
20001719
Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget
Administrationen i Region Hovedstaden valgte ultimo 2018 at støtte en opgave med at udvikle og implementere en regional/geografisk funktion (fremover benævnt klyngefunktion) i det nationale beregningsværktøj ”Energi og CO2-regnskabet”. Foruden udvikling af klyngefunktionen er der blevet arbejdet med fremtidssikring af værktøjet, så den fremadrettede finansiering af værktøjet sikres.
Denne sag giver en status for, hvor langt arbejdet er på nuværende tidspunkt og giver et samlet overblik over CO2-udledningen i 2017 for hovedstadsregionens geografiske område.
I 2016 blev CO2-beregneren lanceret af Energistyrelsen sammen med KL og Realdania, på baggrund af Energiaftalen af 2012. Mange kommuner havde set frem til at kunne bruge beregneren, men ved lanceringen var der stadig en del problemer med visse funktioner, data og dataopdatering. I et regionalt perspektiv er opgørelsen af kommunernes CO2-udledningen grundlaget for en samlet regional opgørelse. Den samlede regional CO2-opgørelse er med til at vurdere, hvordan det går med fremdrift henimod en realiseringen af den fælles energivision for hovedstadsregionen, hvis mål er en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Den samlede CO2-opgørelse giver derfor undervejs et samlet billede på, hvor udviklingen er på vej hen, og hvilke områder der skal rettes særligt fokus på.
I forhold til den enkelte kommune er en CO2-opgørelse afgørende for at sætte lokale mål for omstillingen, og dermed et vigtigt værktøj i forbindelse med kommunens arbejde med energi- og klimaplaner, som skal bidrage til realisering af den fælles energivision.
Videreudviklingen af Energi- og CO2-regnskabet er siden udgangen af 2018 sket i et partnerskab med Energistyrelsen. I forbindelse med udviklingsprojektet om Energi- og CO2-regnskabet er foreløbigt 35 kommuner og Region Hovedstaden gået ind i samarbejdet om at udvikle og bidrage til værktøjet. Projektet er støttet med et engangsbeløb på 300.000 kr. fra regionen og støttes med 15.000 kr. årligt fra hver kommune samt af Realdania. En stor del af budgettet går til at udvikle værktøjet. Gate21 og Energiforum Danmark agerer sekretariat for projektet (se bilag 1 for yderligere beskrivelse).
Der er indgået en samarbejdsaftale med Energistyrelsen om at drive arbejdet i projektperioden (som løber frem til udgangen af 2020) i en organisering, hvor Energistyrelsen fortsat formelt ejer Energi- og CO2-regnskabet og er vært for det på sparenergi.dk. Udover udvikling af værktøjet har projektet til formål at etablere en fremtidig levedygtig organisering for Energi- og CO2-regnskabet.
Det har været og er fortsat en opgave at udvikle værktøjet og forbedre data, så Energi- og CO2-regnskabet reelt bliver et brugbart værktøj for kommunerne. Det er væsentligt for sammenligning på tværs af kommuner, at kommunerne benytter samme metode og datakilder, når CO2-udledningen opgøres. Samtidig danner kommunernes regnskaber grundlaget for et regionalt CO2-regnskab for hovedstadsregionens geografi, og det er derfor også her afgørende, at der benyttes ensartet metode for opgørelsen. Det muliggøres nu med dette beregningsværktøj og efter udviklingen af den geografiske funktion.
Den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet indeholder en fælles opgørelse af Energi- og CO2-regnskabet for 2015 (omfattende alle de deltagende 33 kommuner i projektet). Opgørelsen bygger på de data, der var til rådighed på daværende tidspunkt i værktøjet Energi- og CO2-regnskabet, og krævede store beregninger for at få en samlet opgørelse. Hvis den geografiske funktion var udviklet på daværende tidspunkt ville arbejdet være gået væsentligt lettere. Den geografiske funktion er også vigtig for fremadrettet vurdering af, hvordan det går med at realisere den fælles energivision for hovedstadsregionen.
Der har i 2019 været arbejdet på at få generet og kvalitetssikret data fra 2016 og 2017. Dette arbejde er næsten i mål, og der foreligger nu et samlet regnskab for hovedstadsregionens geografi, dog med forbehold for datakvaliteten på ca 10% af de samlede udledninger.
CO2-udledningen for hovedstadsregionens geografi var i 2017 samlet set lidt over 8 millioner ton (se bilag 2 for en specifikation). Energi- og CO2-regnskabet er en opgørelse over på de direkte CO2-udledninger, som er del af Energi- og CO2-regnskabets scope (Scope 2). De indirekte CO2-udledninger forårsaget af eksempelvis indkøb og services (Scope 3) er ikke opgjort i Energi- og CO2-regnskabet.
I figuren nedenfor ses fordelingen af CO2-udledningen indenfor forskellige kategorier. Som det ses er der tre kategorier, hvor CO2-udledningen er særlig stor, hvilket er Elektricitet, Transport og Flyrejser. Hertil kommer at udledningen fra Varme sandsynligvis er større end vist nedenfor, da data på nuværende tidspunkt er behæftet med en del usikkerhed.
Ton CO2 | Procent | |
Elektricitet | 2.284.410 | 28% |
Varme | 1.082.767 | 13% |
Transportarbejde (Vej, Tog, Færge og Fiskeri samt Non-road) | 2.206.402 | 27% |
Flyrejser (ind- og udland) | 1.754.763 | 22% |
Andet: Kemiske processer, Landbrug, Affald, Spildevand) | 689.660 | 8,6% |
Samlet udledning | 8.024.203 |
|
For varmedataene gælder, at data fra naturgas særligt i hovedstadsområdet ikke er vurderet valide i det nuværende udtræk. Forbruget af naturgas er faldet meget markant fra 2015 til 2016 og 2017. Udvikleren, Viegand Maagøe, ser på problematikken i øjeblikket, og vil så snart data er tilgængelige lægge dem ind i Energi- og CO2-regnskabet. Det er formodningen, at dette kan ske inden udgangen af andet kvartal 2020. For tilretning af data gælder, at data rettes også bagud, når dette findes nødvendigt. Det betyder, at data i Energi- og CO2-regnskabet altid bygger på samme opgørelsesmetode.
Det forventes ligeledes, at opgørelsen for 2018 vil være tilgængelig ved udgangen af andet kvartal 2020. Den præcise kadence for opgørelserne videre frem kendes ikke på nuværende tidspunkt, men er et af de udviklingspunkter der arbejdes med for at få den tidsmæssige forskydning af, hvornår regnskaber lanceres nedbragt.
Den fremadrettede opgave er altså den fremtidige drift og videreudvikling af Energi- og CO2-regnskabet fra 2018 og frem. Der afholdes løbende arbejdsgruppemøder med alle medlemmer. Her har alle medlemmerne en stemme og medbestemmelse over udviklingen. Derudover har projektet en styregruppe med tre brugerrepræsentanter (fra arbejdsgruppen) og 3 repræsentanter fra henholdsvis KL, Realdania og Energistyrelsen.
Udover udvikling af værktøjet har projektet til formål at etablere en fremtidig levedygtig organisering for Energi- og CO2-regnskabet. Her har samarbejdets kommuner og region opfordret Energistyrelsen til at se på muligheden for at fortsætte som ejer af Energi- og CO2-regnskabet og ud fra det drøfte mulige konstellationer for den videre drift i samarbejde med kommunerne, da dette er centralt for værktøjsudviklingen.
Ved tiltrædelse af sagen har miljø- og klimaudvalget taget status for Energi- og CO2-regnskabet i hovedstadens geografi til efterretning.
Der er ikke planlagt særskildt kommunikation på nuværende tidspunkt, da data stadig er behæftet med en vis procent fejl.
Sagen behandles i miljø- og klimaudvalget 17. marts 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Gitte Larsen
18010955
Bilag 1: Faktaark Energi og CO2 beregner 2019
Bilag 2: CO2-udledningen for hovedstadsregionens geografi,
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalget har på deres møde den 21. juni 2018 første gang fået forelagt den overordnede procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2020. Procesplanen med småjusteringer er efterfølgende blevet præsenteret på en række af udvalgets møder i forbindelse med iværksættelse af nogle af processens processkridt. Som udvalget er blevet orienteret om, har miljø- og fødevareklagenævnet i afgørelse af den 20. december 2019 ophævet Råstofplan 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Denne afgørelse har betydning for procesplanen for Råstofplan 2020, da det ikke er muligt at udsende forslag til Råstofplan 2020 i offentlig høring inden forholdene vedrørende Råstofplan 2016 er afklaret.
Med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse er det ikke muligt at fastholde den godkendte procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2020 (bilag 1). Administrationen vil derfor fremlægge en revideret procesplan (bilag 2) og skitsere de alternativer, der kan blive aktuelle, alt efter hvilke tilbagemeldinger miljø- og fødevareklagenævnet vil fremkomme med fremadrettet. Som det vil fremgå af den reviderede procesplan vil processen for udarbejdelse af Råstofplan 2020 desværre ikke kunne undgå at løbe ind i 2021, hvilket ellers havde været en målsætning.
Administrationen har den 23. januar 2020 fremsendt en anmodning om genoptagelse af sagen til miljø- og fødevareklagenævnet, da det er administrationens vurdering, at klagenævnets afgørelse er truffet på et forkert grundlag. Administrationen afventer klagenævnets tilbagemelding om følgende:
Administrationen vil for nuværende fortsætte udarbejdelsen af Råstofplan 2020 som hidtil. Det vil dog ikke være muligt at udsende forslag til Råstofplan 2020 i 8 ugers offentlig høring, inden regionen har fået en afgørelse fra klagenævnet. Når klagenævnet har truffet en afgørelse, vil det fremadrettede arbejde med råstofplanen skulle følge ét af to scenarier.
Hvis nævnet vælger at genoptage sagen, kører administrationen videre efter vedlagte procesplan (se bilag 1). Selvom det ikke er muligt at gå ud med et forslag til en ny råstofplan, før klagenævnet har truffet en afgørelse, er det administrationens vurdering er, at klagenævnet ikke kan trække afgørelsen i halve eller hele år.
Hvis nævnet ikke vil genoptage sagen, skal planprocessen for Råstofplan 2020 udvides til også at omfatte en lovliggørelse af Råstofplan 2016. Det vil betyde, at den kommende plan kommer til at hedde Råstofplan 2016-2024. Dette vil indebære, at der skal foretages nye boringer i 3 graveområder udlagt i Råstofplan 2016 og der skal udarbejdes miljøgennemgange for i alt 13 interesseområder og 4 graveområder.
For graveområde kan der tages udgangspunkt i gennemgangene og miljøvurderingen fra Råstofplan 2016, men i udarbejdelsen af Råstofplan 2020 har vi inddraget en mere konkret miljøvurdering af eksempelvis sandsynligheden for at påvirke grundvandsressourcen. Dette vil samlet set betyde en forsinkelse af forslag til Råstofplan 2016-24 på ca. 2-3 måneder i forhold til den her fremlagte procesplan.
Betydning af klagenævnets afgørelse
Idet Råstofplan 2016 er blevet ophævet, er det på nuværende tidspunkt Råstofplan 2012, der er den gældende. Regionen informerer om dette på hjemmesiden. Det betyder i praksis, at Regionen ikke kan give nye tilladelser til råstofindvinding på grundlag af Råstofplan 2016. De tilladelser regionen allerede har givet på grundlag af Råstofplan 2016, og hvor den 6 måneders søgsmålsfrist er overstået, er gyldige.
Processen for udarbejdelse af Råstofplan 2020 vil komme til at løbe ind i 2021.
Der er udarbejdet et presseberedskab til den aktuelle situation.
Regionen vil informere om den ændrede procesplan på hjemmesiden
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. februar 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen
17021398
Bilag 3: Præsentation som vist på møde - sag 6
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget en handlingsplan for 2020-21. Handlingsplanen sætter rammerne for aktiviteterne i Greater Copenhagen og bidrager til den overordnede vision om bæredygtig vækst og erhvervsudvikling i metropolregionen.
Greater Copenhagens fire politiske chartre danner rygraden for handlingsplanens fire strategiske indsatsområder. Der er tilknyttet medlemsdrevne arbejdsgrupper til indsatsområderne. Indsatsområderne er:
I forhold til det grønne område er fokus at få udarbejdet et grønt charter, der fastslår Greater Copenhagens vision på det grønne område.
Greater Copenhagen handlingsplanen forelægges til udvalgets orientering.
19065447
Bilag 1: Greater Copenhagen Handlingsplan 2020-21
På miljø- og klimaudvalgets møde den 29. oktober 2019 blev udvalget introduceret til helt nye resultater og konklusioner fra en ressourcestrøms- analyse, hvor regionens affaldsstrømme for både husholdninger og erhverv er kortlagt. Rapporten er nu endelig publiceret.
Sammenfatning fra Rapporten:
Affald og Ressourcer på Tværs er et treårigt projekt, der har til formål at undersøge hovedstadsregionens affaldssystem og identificere nye muligheder for samarbejde og innovation samt fostre et stærkere netværk blandt interessenter i affaldssystemet. Projektets mål er at udarbejde et roadmap for en omstilling af det regionale affaldssystem til et cirkulært system.
Formålet med nærværende analyse er at kortlægge og analysere regionens materialestrømme samt at identificere såkaldte affaldshotspots i regionens affaldssystem. De identificerede hotspots vil danne grundlaget for de kommende to års arbejde i Affald og Ressourcer på Tværs, hvor projektledelsen og partnerne vil afdække potentialer og afsøge cirkulære tiltag inden for disse.
Analysen
For at tegne et bredt og nuanceret billede af hovedstadsregionens affaldssystem indledes rapporten med at definere den cirkulære økonomi samt den socioøkonomiske og politiske kontekst, som en omstilling til cirkulær økonomi skal passe ind i. Derefter beskrives en historisk udvikling af det danske affaldssystem.
Analysen af den regionale kontekst viser, at selvom hovedstadsregionen har sat ambitiøse mål og historisk har markeret sig som en frontløber inden for bæredygtighed, er den endnu langt fra at være cirkulær. Grundlæggende handler den cirkulære økonomi om at reducere (over)forbruget af begrænsede ressourcer, og på det område må regionen siges at klare sig knapt så godt. Trods usikkerhed i de europæiske statistikker, er det tydeligt, at danskerne har et af de største ressourceforbrug i Europa og producerer en meget høj mængde af affald per indbygger, der tenderer en EU- rekord.
Der er således behov for et paradigmeskifte i affaldssektoren og resten af den regionale økonomi, hvor man som udgangspunkt spørger sig selv: “Hvordan kan vi undgå, at dette overhovedet ender som affald? Og får vi genanvendt affaldet til sekundære materialer af en kvalitet, som faktisk efterspørges og dermed substituerer brugen af primære råstoffer?”. Et resolut skifte til affaldsreduktion udfordrer de nuværende forretningsmodeller i affaldssystemet, men er absolut nødvendigt for at løse den underliggende udfordring.
Gennem brugen af materialestrømsanalyser samt adskillige mindre undersøgelser af vigtige affaldsfraktioner tegnes et mere kvantitativt billede af affaldssystemet. Der fremgår det blandt andet, at selvom en borger i hovedstadsregionen tjener omkring 35.000 kroner mere om året end det nationale gennemsnit, har regionen den laveste produktion af husholdningsaffald per indbygger sammenlignet med resten af landet.
Omkring en tredjedel af de 1.3 millioner ton affald i regionen er restaffald, og bliver dermed forbrœndt med energiudnyttelse. En tredjedel af restaffaldet - omkring 1 ton - estimeres at være madaffald, og trods de seneste års initiativer for at mindske madspild er godt halvdelen af madaffaldet stadig reelt madspild.
Med det formål at nuancere betragtningerne om hvilke affaldsstrømme, der er de vigtigste, ser rapportens afsluttende analytiske afsnit på det miljømæssige fodaftryk af affaldsfraktionerne. Her ses blandt andet, at selvom elektronikaffald er en relativt lille affaldsstrøm, har den et massivt miljømæssigt fodaftryk. Desuden ser analysen på, hvilke materialer, der giver den største miljøbesparelse per kilo, der genanvendes, relativt til at anvende nye materialer. Her er det blandt andet tydeligt, at metal og biomasse leder til markante besparelser og derfor bør prioriteres.
Den fulde rapport kan læses på regionens hjemmeside - https://www.regionh.dk/til-fagfolk/miljoe/en-groennere-region/cirkulaer-oekonomi/PublishingImages/Sider/Affald-og-Ressourcer-på-Tværs/ART_Rapport_Cirkulaere-Muligheder-i-Affaldssystemet_Februar-2020.pd.pdf
17015765