Bilag 1: Sagsfremstilling om sundhedshuse til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. maj 2020:
Taget til efterretning.
Administrationen orienterede om status på Covid-19 i Region Hovedstaden. Udvalget kommenterede på hospitalernes skiltning, herunder at ordlyd skal være ens for regionens hospitaler.
Administrationen orienterede om den reviderede proces for udarbejdelse af regionens kræftplan grundet at Covid-19 har forsinket arbejdet. Kræftplanen deles op i to spor, hvor udvalget kan forvente at behandle første del den 24. juni 2020.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.
Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
18000993
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. maj 2020:
Udvalget ønsker sagen yderligere belyst og beder administrationen om at komme tilbage med en opdateret sag, som svarer på en række spørgsmål.
Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev på mødet den 24. februar 2020 præsenteret for resultatet af Nordsjælland Hospitals aktivitetsanalyse af, hvilken ambulant aktivitet på det nye hospital, der ikke nødvendigvis behøver at foregå på et hospital, og som potentielt kan placeres i de to fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. På mødet præsenterede hospitalet overvejelser om en væsentlig udflytning af ambulant aktivitet til sundhedshusene med henblik på at understøtte visionerne om et øget fælles tværsektorielt samarbejde om patientforløbene. Dette var baseret på, at behandlingsaktiviteten vil blive mere borgernært, og at der i stigende grad vil ske en bevægelse fra hospitalet til borgerens hjem og til sundhedshuse.
Hospitalet og administrationen har siden mødet den 24. februar 2020 analyseret videre på konsekvenserne ved udlægning af ambulant aktivitet i sundhedshusene. Konklusionen er, at der ikke er det samme grundlag for at udflytte aktivitet til sundhedshuse som først antaget, både med hensyn til areal og aktivitet. Dette skyldes, at merudgifterne ved udlægning af aktivitet til sundhedshusene bliver større end først antaget, og at omstillingen til virtuelle ambulante forløb pr. telefon eller video vil gå hurtigere end forventet.
Helsingør Kommune har henvendt sig til regionen og bedt om afklaring af regionens arealbehov i det nye sundhedshus i maj 2020, så kommunen kan gå videre med disponering af arealer mv. Udvalgene forelægges på den baggrund parallelt en indstilling om rammerne for etablering af de to sundhedshuse forstået som arealstørrelsen og økonomi.
Sundhedshuse i Planområde Nord
Som følge af beslutningen om at sammenlægge hospitalsmatriklerne i Nordsjælland til et nyt moderne hospital blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. I januar 2013 åbnede sundhedshuset i Helsingør i Murergade, som i dag består af akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfeødembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG. Den årlige aktivitet i sundhedshuset er ca. 5.000 ambulante besøg, 19.000 akutte besøg og 25.000 scanninger. Tilsvarende funktioner er på Frederikssund matriklen. Det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør indeholder alene regionale funktioner. Med flytning af aktiviteterne til det nye sundhedshus på Prøvestenen i Helsingør vil der være potentiale for et øget samarbejde med både kommuner og praksis.
Det er en politisk ambition, at sundhedshusene skal være fælles med kommunerne, fx huse fælles funktioner. Det nuværende sundhedshus i Murergade er 750 m2. I sagen til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015 (bilag 1) indgik, at arealbehovet senere skulle kvalificeres. Det indgik endvidere i sagen, at sundhedshuset i Helsingør skal være model for sundhedshuset i Frederiksssund.
Helsingørs Kommunes nye sundhedshus, der etableres ved Prøvestenen, bliver ca. 18.000 m2. i alt og forventes at være klar medio 2022. Sundhedshuset planlægges til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud til borgerne bl.a.kommunal rehabilitering, træning og genoptræning, midlertidige døgnpladser, sygeplejeklinik, åben rådgivning om sundhed, trivsel og egenomsorg, forebyggelse og visitation. Derudover vil sundhedshuset bestå af praksisydere og regionale funktioner. Helsingør Kommune har besluttet at udvide med en ekstra etage i sundhedshuset med henblik på, at regionen har mulighed for at etablere flere regionale funktioner end ved 1:1 flytning af funktionerne i Murergade, såfremt dette ønskes. Øvrigt ledigt areal vil blive lejet ud til praksisydere.
Det er fysisk mulighed for at anvende Frederikssund matriklen til at etablere et sundhedshus, idet der er tilstrækkeligt areal og en række fysiske faciliteter til stede. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen som følge af opførelsen af det nye hospital. Der vil blive arbejdet videre med at placere sundhedshuset på matriklen enten ved, at regionen fortsat ejer martriklen eller lejer sig ind.
Merværdi ved fælles sundhedshuse
Der findes flere forskellige typer af sundhedshuse både i Region Hovedstaden og i resten af Danmark, hvor eksempler kan være:
Niveauet af fællesskaber kan spænde fra samplacering af funktioner til et fuldt integreret fælles sundhedshus, hvor region, kommuner og til en vis grad praksissektoren er fælles om patientgrupper, befolkningsgrupper, patientforløb og/eller faciliteter, udover at dele fysisk lokation.
Regionens ambition for sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund er, at de skal være fuldt integrerede fælles sundhedshuse, hvor de regionale og kommunale tilbud samles til sammenhængende fælles forløb. Sundhedshusene skal i særlig grad medvirke til at realisere visionerne for det nære sundhedsvæsen om sundhedstilbud, hvor borgerne oplever øget sammenhæng og kontinuitet i forløb for særligt kronikere og multisyge på tværs af sektorer. Det er forventningen, at borgerens oplevelse af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen bl.a. vil kunne afspejle sig i forhold til større patienttilfredshed og høj behandlingskvalitet på tværs af sektorer (fx kompetenceløft og faglige fællesskaber).
I det videre arbejde med sundhedshusene skal fællesskaberne med kommunerne og praksissektoren videreudvikles. Dette gælder bl.a. udvikling af fælles principper og koncepter for sundhedshusene, fx fælles patientforløb, fælles bemanding, fælles organisering og ledelse, fælles økonomi og kompetencefællesskaber mv. I regi af den administrative styregruppe for sundhedshuse i planområde Nord, hvor alle kommunerne i planområde Nord er repræsenteret, var der i foråret var planlagt en række møder om den tværsektorielle udvikling af sundhedshusene, der måtte aflyses på grund af COVID-19. På møderne skulle der være en første drøftelse af de patient-/borgergrupper, der oplagt kan samarbejdes om i sundhedshusene, hvor der er kontakter i både det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Udover udvikling af samarbejdet om de funktioner, der allerede ligger i Murergade, som skal flyttes med i de nye sundhedshuse (gravide og kronisk syge lungepatienter, diabetespatienter og hjertepatienter), er der ønsker om at udvikle nye forløb på tværs af sektorer for børn, palliative patienter, patienter der skal rehabiliteres, samt et samarbejde mellem de kommunale akutfunktioner og de regionale akutklinikker om patienter i akutte forløb, der kan behandles udenfor hospitalet. Processen med kommuner og almen praksis genoptages efter sommerferien.
Der vil i det videre arbejde også være fokus på, at bemandingen af sundhedshusene hænger snævert sammen med mulighederne for at skabe de mest mulige attraktive arbejdspladser for personalet i sundhedshusene. Hospitalet vil således lave en målrettet indsats for at sikre attraktive arbejdspladser i sundhedshusene og et stærkt rekrutteringsfundament.
Teknologisk og sundhedsfaglig udvikling
Udviklingen i sundhedsvæsenet vil også i de kommende år gå i retning af øget egenbehandling og selvmonitorering samt digitale løsninger, som betyder, at borgeren kan foretage behandling og monitorering af sundhedstilstanden i eget hjem fremfor at skulle møde op på hospital eller sundhedshus. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle kommuner.
På Nordsjællands Hospital er der over en længere periode sket en gradvis omstilling af det ambulante område til varetagelse i form af virtuelle kontakter og behandling i hjemmet. Hospitalet er desuden i gang med en større understøttelse heraf i forbindelse med hospitalets digitaliseringsstrategi og arbejdet med værdibaseret sundhed. I forbindelse med Corona-krisen er det desuden konstateret, at hospitalets afdelinger i vid udstrækning har omlagt fysisk fremmøde til telefonisk kontakt og videobaserede møder med patienterne for at undgå fysiske fremmøder. Flere af hospitalets afdelinger har givet udtryk for, at man gerne vil fokusere på flere virtuelle kontakter fremadrettet, hvor der stiles mod en omstilling svarende til, at 20 pct. af afdelingernes ambulante besøg konverteres til virtuelle kontakter i løbet af 2020.
Scenarier for sundhedshuse
Der er udarbejdet to scenarier for etablering af fælles tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund på et areal på hhv. ca. 800 m2 og 1.500 m2 og vurderet de mulige konsekvenser herved. Der vil ikke i nogen af scenarierne være regionale senge i sundhedshusene. Merudgifter til drift og etableringsudgifter er angivet samlet for de to sundhedshuse. Merudgifter til drift og etableringsudgifter vil skulle afholdes i forbindelse med indflytning i sundhedshuset i Helsingør, der forventes at stå klart medio 2022. Det er i scenarie 2 forudsat, at sundhedshuset i Frederikssund etableres i lejede lokaler, selv om der ikke er taget stilling til, om regionen skal leje areal til sundhedshuset i Frederikssund, eller om den eksisterende matrikel til Frederikssund Hospital kan omdannes til et sundhedshus. De årlige merudgifter er angivet i intervaller, da den endelige driftsøkonomi i sundhedshusene vil afhænge af sammensætningen af de ambulante forløb, der udflyttes til sundhedshuse, og udstyrsbehovet.
Scenarie 1:
Scenarie 1 indebærer, at der etableres fælles tværsektorielle sundhedshuse på et areal på ca. 800 m2 i hhv. Helsingør og Frederikssund, hvor der på hver af matriklerne varetages funktioner som i Murergade, og derudover ambulant aktivitet svarende til minimum 20.000 ambulante besøg årligt i de to sundhedshuse. I forhold til det nuværende sundhedshus i Helsingør er der tale om ca. en fordobling af aktiviteten, hvilket er muligt, idet de nuværende fysiske rammer kan udnyttes mere optimalt. Med 800 m2 forventes der plads til 10 ambulatorierum på hver matrikel, når der er beregnet plads til andre rumfaciliteter. Den akutte aktivitet i de to sundhedshuse forventes som udgangspunkt fastholdt på samme niveau som i dag med i alt ca. 33.000 akutte besøg.
Dette scenarie tager både højde for ønsket om at øge det tværsektorielle samarbejde på et niveau, der dels kan håndteres af hensyn til kompleksiteten i samarbejdet, og dels tager højde for udviklingen i retning af øget hjemmebehandling/-monitorering og virtuelle forløb
Etableringsudgifter:
IT og medicoudstyr: 20-25 mio. kr.
Årlig merudgifter til drift i alt: 10-11 mio. kr.
Bemanding: 8 mio. kr., som skyldes, at fordoblingen af den nuværende ambulante aktivitet i Helsingør medfører mindre driftsulemper, og behov for et større fremmøde i de diagnostiske funktioner som følge af den øgede volumen og en forventning om flere henvisninger fra praktiserende læger til lokale røntgenscanninger og klinisk biokemiske ydelser.
IT- og medico: 0,5-1 mio. kr.
Husleje- og bygningsdrift: 1,4-1,7 mio. kr.
Scenarie 2:
Der etableres fælles tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund med flere ambulatoriefunktioner, flere tværgående funktioner og en udvidet akutklinik end i scenarie 1. De regionale funktioner etableres til at kunne håndtere ca. 60.000 ambulante forløb og 58.000 akutte besøg, svarende til ca. 1.500 m2 i hvert sundhedshus. Scenarie 2 indebærer således udflytning af en række ambulante funktioner, der ikke findes i det nuværende sundhedshus i Helsingør. I etableringsudgifterne i scenarie 2 er ud over de funktioner, der i dag er i Murergade, bl.a. indregnet etablering af en CT-skanner i hvert af de to sundhedshuse. Dette scenarium indebærer en markant udflytning af ambulant aktivitet, som ikke tager højde for ovennævnte udvikling med øget hjemmebehandling og flere virtuelle forløb.
Etableringsudgifter:
IT og medicoudstyr: 48-53 mio. kr.
Årlig merudgifter til drift i alt: 25,3-30,5 mio. kr.
Bemanding: 19-23 mio. kr.
IT- og medico:2,5-3 mio. kr.
Husleje- og bygningsdrift: 3,8-4,5
Anbefalet scenarie
Der er betydelige drifts- og anlægsmæssige merudgifter ved scenarie 2 med udflytningen af en stor andel ambulant aktivitet. Det kan konstateres, at udviklingen med omlægning af ambulante besøg til virtuelle kontakter kommer til at gå hurtigere end forventet. På den baggrund anbefales scenarie 1, hvor der etableres fælles tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund på hver ca. 800 m2. I hvert sundhedshus vil der være flere funktioner end i Murergade i dag og mulighed for at udvikle nye forløb på tværs af sektorer. I hvert sundhedshus forventes varetaget dobbelt så mange ambulante som i Murergade dvs. ca. 10.000 hvert sted. Der udestår afklaring af præcist hvilke overordnede patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene. Det vil blive konkretiseret i samarbejde med kommunerne, og udvalget vil få forelagt en sag herom, når det er sket.
Etableringen af fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bidrager især til FN's verdensmål 3 om sundhed og trivsel, da det understøtter udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at flytte ambulant behandling tættere på borgerne og skabe bedre mulighed for sammenhængende patientforløb.
Administrationen vil på baggrund af regionsrådets beslutning rette henvendelse til Helsingør Kommune for at afklare etableringsudgifterne i forhold til den bygningsmæssige tilpasning.
Der vurderes at kunne være risici forbundet med at flytte for stor eksisterende aktivitet ud i sundhedshusene, dels grundet den beskrevne teknologiske og sundhedsfaglige udvikling, dels på grund af den øgede kompleksitet ved et for stort set-up.
Merudgifter til drift og engangsinvesteringer er beskrevet under sagsfremstillingen. Økonomiske konsekvenser som følge af regionsrådets beslutning i denne sag, vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2021-2024 med virkning fra 2022, idet et valg af de beskrevne scenarier, vil resultere i merudgifter for regionen, når det kommende fælles sundhedshus i Helsingør ibrugtages (forventeligt i løbet af 2022). Når der foreligger en endelig afklaring af placeringen af det fremtidige sundhedshus i Frederikssund, vil de økonomiske konsekvenser blive indarbejdet i budgettet.
Udover de anførte etableringsudgifter til it- og medicoudstyr, vil der i begge scenarier være etableringsudgifter forbundet med den bygningsmæssige tilpasning i forbindelse med et eventuelt lejemål i Frederikssund samt i Helsingør, hvis scenarie 2 vælges. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere, hvor meget disse udgifter vil løbe op i for Frederikssund, da det vil afhænge af det fremtidige lejemål. For Helsingør må et eventuelt valg af scenarie 2 forventes at fordyre byggeriet. En omkostning, som Helsingør Kommune, vil kunne sende videre til Region Hovedstaden, enten som en huslejestigning eller ved opkrævning til dækning af merudgifterne. Vælges scenarie 1 i stedet, forventes der kun i ringe omfang behov for bygningsmæssige tilpasninger, idet det fælles sundhedshus har været forudsat at skulle rumme de samme regionale funktioner, der i dag findes i Murergade.
Der blev på finansloven for 2017 afsat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende puljen opslås med samme kriterier, vil der være mulighed for at søge tilskud til etableringsudgifterne forbundet med i første omgang det kommende fælles sundhedshus i Helsingør.
Deponering:
Ved indgåelse af lejeaftale vedr. regionale funktioner i det nye sundhedshus i Helsingør og i Frederikssund vil det som udgangspunkt være et krav, at regionen deponerer et beløb svarende til lejemålets værdi. Det kan muligvis opnås deponeringsfritagelse ved ansøgning til ministeriet. Administrationen vurderer dog, at der er tilstrækkelig likvide midler i regionens kassebeholdning til at foretage deponeringen. Regionen vil løbende kunne nedskrive deponeringen i takt med afskrivningen på ejendommen. Hvis regionen efterfølgende vælger at opsige lejemålet, får regionen midlerne retur. Likviditetstrækket til deponering er ved scenarie 1: 31 mio.. kr. , scenarie 2: 58 mio. kr.
Der planlægges ingen særskilt kommunikation.
Såfremt sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tiltræder indstillingerne, forelægges sagen for forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Anne Skriver / Jesper Lihn.
20007552
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. maj 2020:
Drøftet.
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft.
Baggrunden for at følge brystkræft, lungekræft og blærekræft er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.
I marts 2020 blev 81 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelsen i april var 77 %. Påsken, som i år lå i april, er sædvanligvis forbundet med lavere aktivitet på grund af bl.a. ferieafvikling blandt personalet og ønske om udskydelse af udredning og behandling hos patienterne.
Særligt i forbindelse med COVID-19
I forbindelse med COVID-19 har regionen fulgt de nationale principper for reduktion af aktivitet på hospitalerne, hvilket betyder, at der fortsat er blevet udredt og behandlet patienter med livstruende sygdom herunder kræft. Håndteringen af COVID-19 på hospitalerne bør ikke have haft indflydelse på hospitalernes overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne, men der er i perioden heller ikke igangsat nye initiativer på hospitalerne, der skal forbedre målopfyldelsen. Der har været opmærksomhed på, at der har været et fald i antallet af henvisninger af patienter fra de praktiserende læger til kræftpakkerne. Data viser, at der i starten af marts, hvor nedlukningen af sundhedsvæsenet begyndte, var et fald i antallet af henvisninger til de organspecifikke kræftpakker, men at der har været en stigning i henvisninger siden uge 15.
Status for brystkræft
Det er fortsat størstedelen af patienterne med brystkræft, der behandles inden for forløbstiden. Den samlede målopfyldelse for brystkræft var 95 % (baseret på 103 patienter) i marts og 80 % (baseret på 70 patienter) i april. Se udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft i bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer i radiologi pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale, samt ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper. | Løbende |
Bedre patientforløb og udnyttelse af kapaciteten | Ultimo 2019 blev der igangsat en analyse af forløbene for patienter med brystkræft med henblik på at optimere af forløbene. Herlev og Gentofte Hospital har i samarbejde med et ekstern konsulentbureau været tovholdere på analysen. Alle relevante specialer, afdelinger og fagpersoner har løbet været inddraget i arbejdet. I slutningen af januar blev der afholdt en afsluttende workshop, hvor flaskehalse/knudepunkter blev identificeret og drøftet.
Der blev identificeret en række indsatsområder, og en tværfaglig arbejdsgruppe afklarer, hvordan der skal arbejdes videre med områderne. | Løbende |
Driftsudfordringer med apparatur, der bruges til udredning af patienter med brystkræft | Driftsudfordringer med apparatur, der bruges til udredning af patienter med brystkræft | Medio 2020 |
Optimering af brystkræftforløb | Samling af brystkirurgi inkl. mamma radiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. | Forventeligt fra ultimo 2021 |
Status for lungekræft
Administrationen vil under punktet give en kort orientering om status vedr. udredning af patienter med svag mistanke om lungekræft, herunder skanningsmetoderne lavdosis CT og kontrast CT. Regionsrådet blev orienteret om sagen skriftligt den 12. maj 2020.
I marts blev 64 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne (baseret på 110 patienter), mens målopfyldelsen i april var 67 %(baseret på 90 patienter). Se udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft i bilag 2.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Lange svartider på patologiske undersøgelser forlænger forløbene | De forlængede svartider på patologiske undersøgelser skyldes bl.a. personalesituationen på Patologisk Afdeling, Rigshospitalet, der har været udfordret på grund af lederskifte samt mangel på specialistkompetencer inden for lungepatologien. Der er rekrutteret nyt personale herunder speciallæger med de fornødne kompetencer. Dette forventes at aflaste personaleudfordringer betydeligt. Der er i februar sket en markant forbedring af svartiderne.
Det er udfordrende at overholde forløbstiderne i pakkeforløbet for patienter med avancerede tumorer særligt i de tilfælde, hvor der skal laves mutationsanalyser. Analyserne forlænger svartiden med op til syv dage. Der er indkøbt nyt udstyr til genomsekventering, og der skal nu ansættes personale til betjening af udstyret. | Speciallægerne starter i perioden november 2019 til marts 2020.
Juni 2020 |
IT | Teknologiske udfordringer påvirker kvaliteten af MDT-konferencerne, der skal afvikles meget præcist for, at alle patienter kan nå at blive konfereret. Der indkøbes nyt IT-udstyr til konferencerne, og dette standardiseres på de involverede afdelinger i løbet af de kommende måneder. | Marts 2020 |
Overblik over det samlede patientforløb | Det fælles dataoverblik over aktive patientforløb er nu med mindre justeringer ved at være anvendeligt, hvilket kan medvirke til en bedre planlægning af patientforløbene. Derudover gennemgår afdelingerne de lungekræftforløb, der overskrides. De udredende afdelinger har eksempelvis erfaringsudvekslet vedr. patientforløb, og der er sket en ensretning af de radiologiske vejledninger om CT-vejledt biopsi med henblik på at optimere patienternes forløb. | Primo/medio 2020 |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger ved deres månedlige styregruppemøder op på udviklingen i målopfyldelsen og vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status for blærekræft
Den opgjorte målopfyldelse for overholdelse af forløbstiden for blærekræft er ikke retvisende. Det skyldes, at forløbstiderne i forbindelse med en national revision af pakkeforløbene er blevet forlænget, hvilket endnu ikke er opdateret i SP. Det er derfor fortsat de tidligere (og kortere) forløbstider, der opgøres efter i SP. Det forventes, at målopfyldelsen for blærekræft er retvisende inden sommer.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
| Regionens nuværende målopfyldelse for blærekræft er ikke retvisende. | Forløbstiderne for blærekræft er, i forbindelse med en national revision af pakkeforløbet, blevet forlænget. Dette er endnu ikke opdateret i SP. Det er derfor fortsat de tidligere (og kortere) forløbstider, der opgøres efter i SP. | Inden sommer |
Forløbstiderne til kirurgisk behandling af blærekræft er ofte overskredet pga. manglende operationskapacitet, herunder mangel på operationssygeplejersker. | Hospitalerne arbejder løbende på at rekruttere og fastholde operationssygeplejersker, og særligt Rigshospitalet er lykkedes med at rekruttere personale, som er under oplæring. | Løbende |
For medicinsk- og strålebehandling er der også kapacitetsmæssige udfordringer, herunder mangel på personale, ift. at kunne håndtere udsving i henvisningsmønstret af patienter. | Hospitalerne arbejder på at omlægge de interne arbejdsgange og visitation af patienter, og forventes at forbedre overholdelsen af forløbstiderne. Herunder udvidelse af kapaciteten med aftenambulatorier for at lette presset på den ambulante kapacitet.
Derudover holder hospitalerne ventetiden nede med aftaler om frivilligt ekstraarbejde med personalet (FEA), hvilket ikke er en holdbar løsning på længere sigt. | Løbende |
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. maj 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
Anne Skriver/Charlotte Hosbond
19022852
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. maj 2020:
Drøftet.
Forretningsudvalgets besluttede den 12. maj 2020 at bede sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng om at drøfte nærværende sag om styrkelse af hensigtsmæssig medicinering i Region Hovedstaden. Dette med henblik på en eventuel prioritering af budgetforslag i udvalgene. Sagen, som behandles parallelt i udvalget om forebyggelse og sammenhæng, fremgår med enkelte ændringer fra sagen, som blev drøftet i forretningsudvalget. Tre nye initiativer beskrives i nærværende sag, mens initiativet om medicin-visit i almen praksis er skrevet ud, da dette forslag forventes at blive finansieret af de forventede besparelser som følge af indsatsen.
Sagen er en opfølgning på budgetaftalen 2020, som fastslår, at:
”Borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre og lever med stadigt flere samtidige sygdomme, og behandling med meget forskellig medicin er derfor et vilkår for mange. Det er dog vigtigt, at man som borger ikke får mere medicin end nødvendigt, da det øger risikoen for bivirkninger, og fordi unødvendig medicin ikke giver mest sundhed for pengene.
Hensigtsmæssig medicinering skal styrkes i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kan ske gennem øget tværfagligt samarbejde i såvel hospitalssektoren som praksissektoren. Medicingennemgang og -afstemning ved farmaceuter er én blandt flere metoder, hvormed problemer med uhensigtsmæssig medicinering kan blive opfanget og løst i samarbejde mellem farmaceut og læge til gavn for såvel patientsikkerheden som patientens livskvalitet. Arbejdet igangsættes med en første drøftelse i forretningsudvalget.”
Der er i Region Hovedstaden flere aktører, som bidrager til at fremme en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin i regionen. Klinisk Farmakologisk Afdeling, som er en regional funktion placeret på Bispebjerg Hospital, og Region Hovedstaden Apotek bistår hospitalerne med at træffe gode medicinvalg i forhold til såvel effekt og sikkerhed som pris. Medicinfunktionen for Praksissektoren, som er en enhed under Klinisk Farmakologisk Afdeling, og som er regionens lægemiddelenhed, udvikler kontinuerligt nye projekter, som skal fremme hensigtsmæssig medicinering i praksissektoren og ved sektorovergange. Mange af disse projekter er målrettet almen praksis, og for at sikre deres implementering er det afgørende, at Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H), som er samarbejdsorganisationen mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), inddrages.
I nærværende sagsfremstilling beskrives nogle af de tiltag, som kan implementeres i regionen for at bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin. Sagen omfatter dog også et forslag om at opsætte medicinbokse på en række hospitaler, som i højere grad tilstræber en hensigtsmæssig afhentning af medicin. Efter hver beskrivelse fremgår administrationens bemærkninger til tiltaget.
Det er positivt, at borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre, og at sundhedsvæsenet bliver bedre til at behandle sygdomme, så borgere lever længere med deres sygdomme. Dette skaber dog en problematik i forhold til medicin. Nogle læger fokuserer på de medicinske behandlinger, de iværksætter, og har ikke i tilstrækkelig grad øje for kombinationen af de mange medicinske behandlinger. Samtidig er nogle læger ikke opmærksomme på at fastsætte en dato for revurdering af behandlingens nødvendighed, hvilket betyder, at mange medicinske behandlinger fortsætter længere tid end nødvendigt. Dette kan have en negativ indflydelse på patientsikkerheden og på patientens livskvalitet.
Nogle af de tiltag, som præsenteres i denne sag, er rettet mod grupper af sundhedspersonale (hospitalsansatte eller almen praksis) og har således til formål overordnet at skabe mere opmærksomhed på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet. Andre tiltag er mere patientrettede, idet de tager udgangspunkt i den enkelte patients medicinliste. Ved disse tiltag er det afgørende at afstemme eventuelle ændringer i medicinlisten med patientens alment praktiserende læge, så vedkommende ikke tilføjer medicinen igen efterfølgende. Formålet med tiltagene er primært at styrke kvaliteten og patientsikkerheden ved anvendelse af medicin i regionen. Tiltagene vil således ikke medføre betydelige besparelser på regionens udgifter til medicin.
Tiltagene er grupperet efter, hvorvidt de omhandler kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale, udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler, sikker medicinering af børn eller rationel medicinering i almen praksis. Til slut beskrives et forslag om opsætning af medicinbokse på hospitaler.
Kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale
Uddannelse af yngre læger og sygeplejersker
Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, tilbyder uddannelse af bl.a. medicinansvarlige sygeplejersker og yngre læger inden for rationel medicinanvendelse. En udvidelse af disse kurser vil medføre mere fokus på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet og dermed en øget patientsikkerhed.
Yngre læger: Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus målrettet læger i begyndelsen af deres hoveduddannelsesforløb udvides med 200 læger per år (mod de 50-100 læger, der uddannes årligt med nuværende ordning). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,3 mio. kr. årligt.
Medicinansvarlige sygeplejersker: Der fastsættes et mål om, at mindst én sygeplejerske på hvert hospitalsafsnit i 2023 har deltaget på det eksisterende uddannelsesforløb i rationel medicinanvendelse målrettet sygeplejersker. Uddannelsesforløbet skal kvalificere sygeplejerskerne til at varetage funktioner som medicinansvarlig sygeplejerske, herunder at identificere medicinrelaterede problemstillinger hos risikopatienter. Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus udvides således, at der fra 2021 kan uddannes 250 sygeplejersker over tre år (nuværende kapacitet er 50 årligt). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,8 mio. kr. årligt. Efter en treårig periode kan kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker nedjusteres til det nuværende niveau (ca. 50 personer årligt).
Administrationens bemærkninger: Kursusundervisernes vurdering er, at der i høj grad er brug for dette kursus, og tilbagemeldingerne fra kursisterne er, at de har stort udbytte af kurset. Et kompetenceløft til yngre læger og sygeplejersker vil fremme det overordnede fokus på rationel medicinanvendelse på regionens hospitaler, hvilket vil medføre en styrket kvalitet og patientsikkerhed på såvel gruppe- som individniveau samt mere sundhed for pengene.
Lægemiddelrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren
I dag er Region Hovedstadens medicinrådgivning, MedicinInfo, forbeholdt ansatte på regionens hospitaler og praktiserende læger. Det betyder, at sundhedsprofessionelle i primærsektoren (plejehjem, bosteder, hjemmepleje mm.) ikke har adgang til samme rådgivningsydelser som på hospitalerne. Region Hovedstadens Apotek ønsker på den baggrund at etablere en uvildig medicinrådgivning (Medicinlinjen) for dette personale. Apoteket har i 2019 afprøvet en model, hvor medicinrådgivning fra en hospitalsbaseret medicininformationsenhed blev tilbudt til 15 enheder (pleje- og rehabiliteringscentre samt hjemme- og sygehjemmepleje) i 10 forskellige kommuner. Der var stor tilfredshed med rådgivningen, som blev vurderet til at understøtte patientsikkerhed og forebygge utilsigtede hændelser. Det planlægges at etablere Medicinlinjen med baggrund i MedicinInfo, så den eksisterende viden og struktur udnyttes. Det forventes, at Medicinlinjen i løbet af de første to år vil modtage 200-400 spørgsmål/år. Udover etableringsudgifter (0,3 mio. kr. som engangsbeløb) forventes udgifterne (en farmaceut ansat i en fuldtidsstilling) at udgøre 0,7 mio. kr. årligt.
Administrationens bemærkninger: Etableringen af en medicinrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren vurderes at være yderst relevant. Det er kendt, at der ofte opstår tvivl om medicin på f.eks. plejehjem, hvilket kan medføre medicinfejl. Medicinlinjen vil derfor kunne yde et markant bidrag til at styrke patientsikkerheden og kvaliteten af medicineringsprocessen i primærsektoren. Samtidig kan Medicinlinjen bidrage til en bedre ressourceudnyttelse, idet Medicinlinjen potentielt aflaste hospitalsafdelinger og praktiserende læger for håndtering af disse henvendelser.
Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler
Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter
På Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital har man, igennem Region Hovedstadens Apotek, ansat farmaceuter til at gennemgå nogle patienters medicinliste med henblik på at anbefale oprydning til den behandlingsansvarlige læge. Farmaceuterne er tilknyttet akutmodtagelserne, som sammen løbende tilpasser ordningen. Tilbuddet om medicingennemgang er målrettet patienter over 50 år, som får mere end fem lægemidler, og som indlægges på hospitalet. Erfaringerne viser, at 70-80 procent af de indlagte patienter opfylder disse kriterier.
Nedenstående forslag omhandler udvidelse af ordningen til akutafdelingerne på henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital. Bemærk, at nedenstående estimerede udgifter kun er til denne udvidelse af ordningen og ikke inklusiv de nuværende udgifter til medicingennemgang på henholdsvis Nordsjællands og Bispebjerg Hospital.
Niveau 1: Den enkelte akutafdeling tilføres 2,0 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen inden for almindelig åbningstid til en årlig udgift på knap 1,3 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 2,5 mio. kr.
Niveau 2: Den enkelte akutafdeling tilføres 4,38 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i dag- og aftenstid på alle hverdage til en årlig udgift på 2,8 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 5,6 mio. kr.
Niveau 3: Den enkelte akutafdeling tilføres 7,75 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i frem til ca. kl. 24.00 hver dag til en årlig udgift på 4,9 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 9,9 mio. kr.
Administrationens bemærkninger: Studier viser, at medicingennemgang ved en farmaceut under en akut indlæggelse isoleret set har begrænset effekt, idet op mod 80 procent af medicinen udskrives af alment praktiserende læger, og hospitalslæger generelt er tilbageholdende med at nedtrappe/stoppe medicinske behandlinger, som er ordineret af patientens egen læge. Medicinoprydning har således den største og mest vedvarende effekt ved involvering af den alment praktiserende læge, som kender patienten og fornyer recepterne.
Såfremt der afsættes midler til en udvidelse af ordningen med medicingennemgang til henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital vil det være hensigtsmæssigt, at Region Hovedstadens Apotek overvejer modeller for ordningen, hvor almen praksis i højere grad bliver involveret. Samtidig bør der foretages en ekstern evaluering af ordningen et år efter udvidelsen af ordningen.
Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker
Der er oprettet polyfarmaciklinikker på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital, hvor patienter, som behandles med mange lægemidler (såkaldt multimedicinerede patienter), får gennemgået deres medicinliste med henblik på at rydde op i denne. Patienter henvises fra deres alment praktiserende læge til klinikken på Nordsjællands Hospital, mens patienterne på polyfarmaciambulatoriet på Bispebjerg Hospital primært henvises fra de øvrige afdelinger på hospitalet, særligt Geriatrisk Afdeling.
Administrationens bemærkninger: Polyfarmaciklinikkerne på Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital åbnede henholdsvis 1. marts 2019 og 1. marts 2017. De foreløbige resultater og erfaringer fra midtvejsevalueringen af projektet på Bispebjerg Hospital blev forelagt sundhedsudvalget på deres møde den 16. januar 2019. Sundhedsudvalget udtrykte i den forbindelse ønske om, at tilbuddet udbredes, så det bliver en naturlig del af afdelingerne og praktiserende lægers daglige drift at se på patienternes eventuelle unødvendige medicinforbrug. Denne beslutning afventer dog projektets afslutning og endelige evaluering i 2020, når der er lavet et års opfølgning på alle patienter. En afrapportering af de foreløbige resultater fra polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital kan med fordel ske samtidig. Det er således administrationens vurdering, at den endelige beslutning om udbredelse af polyfarmaciklinikker til de øvrige hospitaler i regionen bør afvente en afrapportering af resultater fra klinikkerne, da dette vil give den bedste forudsætning for at vælge en effektfuld model.
Sikker medicinering af børn
Et øget fokus på sikker medicinering af børn er vigtigt, da mange lægemidler, der anvendes til behandling af børn, ikke er undersøgt i denne aldersgruppe og dermed ikke har myndighedsgodkendelse til anvendelse hos børn. Generelt er kun ca. 30 procent af de markedsførte lægemidler i EU godkendt til børn, og til spædbørn er andelen helt nede på 10 procent. Mange børn i regionen behandles således med lægemidler, som ikke er godkendt til formålet, hvilket vanskeliggør valget af det rette lægemiddel.
Medicinanbefalinger til børn på hospitalet
Regionens lægemiddelkomité er ansvarlig for en systematisk udvikling, implementering og overvågning af medicinanvendelsen på regionens hospitaler. Gennem de sidste 30 år har der på medicinområdet imidlertid primært været fokus på voksne patienter. Først i 2019 er der for alvor sat fokus på medicinering af børn gennem etableringen af den regionale børnelægemiddelkomité, som er et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling, Region Hovedstadens Apotek og Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri og Neonatologi. Sammen med lægemiddelkomitéen har et af de første indsatser været at udarbejde medicinanbefalinger for børn og nyfødte til brug på hospitalerne (såkaldte rekommandationsbøger). Fortsat udvikling, implementering og vedligeholdelse af rekommandationsbøgerne samt monitorering af efterlevelsen af anbefalingerne vurderes at være afgørende for at styrke den rationelle medicinanvendelse til børn og nyfødte.
Udgifterne til det videre arbejde med opdatering og implementering af samt undervisning i medicinanbefalingerne i rekommandationsbøgerne for børn og nyfødte forventes at udgøre 1,2 mio. kr. årligt.
Børnebasisliste
Medicinfunktionen for Praksissektoren ønsker at udarbejde en Børnebasisliste, som skal understøtte de praktiserende læger i valget af det rette lægemiddel til det enkelte barn. Børnebasislisten vil omhandle anbefalinger om medicin til børn med almindelige sygdomme og vil fokusere på de behandlingsområder, hvor der er et højt medicinforbrug, og/eller hvor forbruget synes uhensigtsmæssigt. En Børnebasisliste vil således højne kvaliteten af lægemiddelbehandlingen til regionens børn.
Udgifterne til udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af Børnebasislisten forventes at udgøre 0,5 mio. kr. årligt.
Administrationens bemærkninger: Det er administrationens vurdering, at de to forslag om øget fokus på medicin til børn er gode og relevante. Valg af lægemidler til børn og dosering af disse et område, som hidtil har manglet fokus. Med hensyn til Børnebasislisten er det dog afgørende, at projektet samordnes med de øvrige eksisterende og planlagte indsatser i primærsektoren, og at projektet koordineres med øvrige aktører i primærsektoren, herunder KAP-H.
Rationel medicinering i almen praksis
Farmaceuter i almen praksis
Der er i England opnået gode resultater i et pilotprojekt, hvor kliniske farmaceuter hjalp de praktiserende læger med bl.a. udførsel af medicingennemgange. Det blev her bl.a. vist, at kliniske farmaceuter kunne spare den praktiserende læge for tid, samt at farmaceuterne kunne medvirke til en mere patientcentreret medicingennemgang ved udførelse af patientinterviews og til at opnå en mere systematisk og struktureret tilgang til udførelse af medicingennemgange i almen praksis. Resultaterne var så gode, at det engelske sundhedssystem, NHS England, efterfølgende har ansat 1500 kliniske farmaceuter som led i en modernisering af almen praksis. På den baggrund har Region Nordjylland for nyligt iværksat et projekt med farmaceuter i almen praksis.
En afprøvning af denne model i Region Hovedstaden kan foretages af Medicinfunktionen for Praksissektoren. Der kan således ansættes to praksis-farmaceuter med udgående funktion i almen praksis. Hver farmaceut tilknyttes 10 lægepraksisser, som besøges 3-4 dage om ugen afhængigt af antal læger og patienter. En til to dage ugentligt anvendes til faglig sparring i afdelingen og administrativt arbejde.
Udgifterne til projektet vil i ovenstående skala (ansættelse af to farmaceuter) udgøre 1,0 mio. kr. årligt.
Administrationens bemærkninger: Projektet bør indtænkes i regionens samlede indsats for at fremme rationel medicinering i almen praksis. Projektet skal således koordineres med indsatserne, som foretages af KAP-H, samt med de øvrige indsatser med samme formål, som er initieret af Klinisk Farmakologisk Afdeling. Såfremt projektet iværksættes, bør der foretages en evaluering af projektet efter et år med henblik på en eventuel justering. Det bør endvidere overvejes, hvordan patienten kan inddrages, idet patientens motivation og præferencer spiller en stor rolle i patientens efterlevelse af (omlægning af) behandlingen.
Opsætning af medicinbokse
Region Hovedstadens Apotek ønsker at opsætte medicinbokse i en række af hospitalernes forhaller. Medicinboksene kan anvendes i situationer, hvor en patient har behov for at få udleveret medicin som led i sin hospitalsbehandling, men ikke nødvendigvis skal ses af en læge eller en sygeplejerske. Boksene, som fungerer på samme måde de kendte postbokse, giver mulighed for, at patienten når som helst kan hente sin medicin på det hospital, der ligger tættest på patientens bopæl. Samtidig sparer hospitalerne tid på at udlevere medicin og i et vist omfang forsendelsesudgifter i de tilfælde, hvor patienten i dag får sin medicin leveret. Endelig betyder en lettere afhentning af medicin for patienten, at hospitalerne kan øge udleveringsfrekvensen, hvilket vil reducere medicinspild pga. ændret medicin. Medicinboksordningen er afprøvet på Herlev Hospital, hvor der er opstillet 44 almindelige bokse + 20 kølebokse (pris ca. 150.000 kr.).
Der søges om 1,0 mio. kr. til supplement af de nuværende bokse på Herlev Hospital samt opstilling af nye bokse på hospitalsmatriklerne på Bornholm, i Hillerød, Gentofte, Hvidovre, Glostrup og på Rigshospitalet.
Administrationens bemærkninger: En udvidelse af ordningen med medicinbokse vurderes at være hensigtsmæssig for såvel patienter som hospitaler, idet patienterne vil opleve en markant øget fleksibilitet ved afhentning af medicin, mens hospitalerne vil anvende færre ressourcer på udleveringen. Medicinbokse vurderes at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
| Udgift per år (mio. kr.) | Tidsramme ("-" for kontinuerlig indsats) | Samlet udgift (mio. kr.) | |
| Kompetenceløft til sundhedspersonale | |||
| Yngre læger | 0,3 | - | |
| Medicinansvarlige sygeplejersker | 0,8 | 3 år | 2,4 |
| Lægemiddelrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren | Første år: 1 | - | |
Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler | |||
Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter (niveau 1) | 2,5 | - | |
Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker | ? | - | |
| Sikker medicinering af børn | |||
| Medicinanbefalinger til børn på hospitalet | 1,2 | - | |
Børnebasisliste | 0,5 | - | |
| Rationel medicinering i almen praksis | |||
| Farmaceuter i almen praksis | 1,0 | - | |
| Opsætning af medicinbokse | 1,0 | 1 år | 1,0 |
Såfremt udvalget ønsker at prioritere et eller flere af tiltagene, som har til hensigt at styrke mediciering i Region Hovedstaden, vil disse indgå blandt de fem budgetforslag, som udvalget kan indstille til budgetforhandlingerne.
Sagen blev den 12. maj 2020 forelagt forretningsudvalget, der besluttede at sundhedsudvalget og udvalget om forebyggelse og sammenhæng drøfter den. Den forelægges sundhedsudvalget den 25. maj 2020 og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 27. maj 2020.
I forhold til covid-19-epidemien bemærkes det, at det grundliggende forarbejde til denne sag er gjort i forbindelse med budget 2020. Der vil således ikke være behov for en større klinik- eller hospitalsinvolvering, såfremt det besluttes at arbejde videre med sagen i forbindelse med budget 2021.
Anne Skriver / Charlotte Pedersen
20018694
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. maj 2020:
Drøftet.
Med denne sag starter udvalget den første af i alt to drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2021. Udvalgets medlemmer fremlægger sammen med administrationen forslag til næste års budget, og udvalget skal på mødet prioritere hvilke forslag, der skal kvalificeres yderligere inden den anden og sidste budgetbehandling på udvalgsmødet i juni. Til mødet den 24. juni skal udvalget indstille op til fem forslag til de videre budgetforhandlinger i regionsrådet.
De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2021 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning.
På grund af Covid-19 er budgetdrøftelserne i regionens stående udvalg reduceret fra tre til to møder, og processen er blevet forrykket, så udvalget først skal prioritere deres forslag på mødet den 24. juni. Det planlagte budgetseminar 14.-15. april har som følge af Covid-19 heller ikke været afholdt.
Den økonomiske ramme for budget 2021 er først endeligt afklaret, når der er indgået en økonomiaftale for 2021 mellem Danske Regioner og regeringen. Økonomiaftalen forventes at være færdigforhandlet i juni 2021.
Nærværende sag indeholder udvalgsmedlemmernes forslag samt de indsatser, hvor midler ophører med udgangen af 2020. Derudover drøftes på samme møde særskilt punkt om styrkelse af hensigtsmæssig medicinering, der er videresendt af forretningsudvalget og som evt. kan indgå som budgetforslag.
Udvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august og september. Det er aftalt mellem udvalgsformandskaberne, at udvalget kan indstille op til fem budgetforslag.
Udvalgsmedlemmerne har forud for mødet den 25. maj haft mulighed for at komme med forslag til budgettet. Administrationen har kvalificeret forslagene i forhold til lovgrundlag og hvorvidt, der allerede er eller kommer lignende tiltag i regionen. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne har udvalget også mulighed for at formulere forslag uden økonomi, dvs. tekst til budgetaftalen. Udvalget kan derved dagsordensætte emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser.
Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 11.-12. august 2020.
Bruttoliste af forslag til budget 2021 - fra partier og administration
Administrationen har modtaget en række budgetforslag fra medlemmerne af udvalget. Herudover indstiller administrationen selv YY forslag til budgetprocessen, mens satspuljeprojekter, hvor den statslige finansiering ophører udgør to.
Nummer på bilag | TITEL | PARTI |
| 1 | Genopretningsplan - så patienterne får korte ventetider til udredning og behandling | Socialdemokratiet |
| 2 | Nedbringe antallet af fejl- og underernærede patienter | Socialdemokratiet |
| 3 | Nedbringe ventetid på behandling med høreapparat. | Socialdemokratiet |
| 4 | Mindske ventetid i Center for Komplekse Symptomer | Socialdemokratiet |
| 5 | Investering i iltmasker til hjemmebehandling af KOL-patienter | Radikale Venstre |
| 6 | Medicinsikker Region (medicingennemgang og -afstemning) | Radikale Venstre |
| 7 | Etablering af klinik for senfølger efter kræftoperation i tyk-eller endetarm | Det Konservative Folkeparti |
| 8 | Flere ambulancer, særligt i planområde Nord | Det Konservative Folkeparti |
| 9 | Flere hospicepladser | Det Konservative Folkeparti |
| 10 | Overholdelse af patientrettigheder | Det Konservative Folkeparti |
| 11 | Strategi for intensiv-området | Det Konservative Folkeparti |
| 12 | Region H Behandlingskomité | Det Konservative Folkeparti |
| 13 | Nedbringelse af ventetiden på høreapparatsområdet | Det Konservative Folkeparti |
| 14 | Lige adgang for voldtægtsofre | Det Konservative Folkeparti |
| 15 | Kendt jordemoder | Socialistisk Folkeparti |
| 16 | Palliativ sengekapacitet på hjerte- og lungesyge terminale patienter | Venstre |
| 17 | Sengekapacitet Nyt Nordsjællands Hospital | Venstre |
| 18 | Bufferkapacitet ift. beredskab ved spidsbelastningsperioder | Venstre |
| 19 | Mad til børn afsn. 5054 Rigshospitalet | Venstre |
Indsatser, hvor finansiering ophører med udgangen af 2020
Garantiafdelinger
Der har i 2020 været afsat 15,3 mio. kr. til videreførelse af drift af garantiafdelinger indenfor ortopædkirurgi, neurologi og øre-næse-hals specialerne. Midlerne udløber med 2020. Midlerne til garantiafdelingerne har været anvendt til at aflaste afdelinger, der i perioder har vanskeligt ved at sikre hurtige udrednings- og behandlingsforløb.
Satspuljeprojekter hvor den statslige finansiering ophører med udgangen af 2020
I satspuljeaftalen for 2017-2020 har der været afsat midler til følgende to initiativer fra regeringens kræftplan IV, som ligger inden for sundhedsudvalgets ansvarsområde.
Tilbud til unge med kræft
Formålet er at forbedre forholdene for unge kræftpatienter med udgangspunkt i de unges ønsker og behov, ved at udbrede initiativer som fælles opholdsrum, ungepaneler, ungekoordinatorer og ungevenlige stuer samt andre initiativer med fokus på livskvalitet og inddragelse af unge indlagte. Der er udmøntet i alt 7,9 mio. kr. til Rigshospitalet i perioden 2017-20 til fire projekter.To af projekterne vil gerne fortsætte, men det kræver yderligere midler fra regionen, det ene, projekt fra hospital til hjemmet, med en øget bevilling på 0,735 mio. kr. årligt fra 2021, det andet, projekt optimering af patientforløb for unge med kræft i neurokirurgisk regi, en engangsbevilling på 0,760 mio. kr. i 2021, og herefter 0,424 mio. kr. varigt fra 2022. Projekt unge med kræft i kirurgisk regi er forventet færdigt i november 2021, men mangler knap 1 mio. kr. til afslutningen på projektet. Det sidste projekt (Kræftværket) har fået varig finansiering gennem budgetaftalen 2020, og har derfor ikke behov for en permanent bevilling.
Samlet vil der således være behov for 2,5 mio. kr. i 2021, og 1,2 mio. kr. fra 2022 og frem til realisering af alle 4 projekter.
Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper
Der er afsat midler i 2017-2020 til screening for livmoderhalskræft hos ældre og udsatte grupper. Midlerne afsættes til et engangstilbud om HPV-test til gruppen af kvinder, som er født før 1948, samt til at øge deltagelsen i screeningsprogrammet hos særligt de ressourcesvage grupper. I Region Hovedstaden er udmøntet 6,9 mio. kr. til Amager og Hvidovre Hospital. I forbindelse med engangstilbuddet blev flere ældre kvinder uhensigtsmæssigt fastholdt i et kontinuerligt kontrolforløb grundet de nuværende retningslinjer. Det vurderes, at en allerede tildelte ramme på 2 mio. kr. vil kunne dække et pilotprojekt til afdækning af, om ny molekylærdiagnostik kan anvendes til at skelne mellem kvinder der kan afsluttes uden risiko for sygdom og kvinder der fortsat skal følges, så flere kvinder i fremtiden kan afsluttes uden risiko for sygdom.
Udvalget skal behandle budgettet to gange. Processen fremgår herunder:
1. drøftelse den 27. maj 2020
Inden mødet i maj har medlemmer af udvalget haft mulighed for at stille forslag til budgettet. På mødet den 27. maj skal udvalget drøfte forslag til emner fra medlemmerne og administrationen og beslutte hvilke, der skal behandles til den anden og sidste budgetdrøftelse den 24. juni.
Administrationen kan mellem det første og andet møde kvalificere de forslag, som udvalget på mødet den 27. maj vælger at gå videre med.
2. drøftelse den 27. maj 2020
Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til anden behandling i social- og psykiatriudvalget senest den 3. juni. SKAL VI HAVE DETTE MED? FORMÆNDENE HAR MELDT NOGET ANDET UD - OMVENDT HAR FU BESLUTTET EN OVERORDNET PROCES
På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Anne Skriver / Lise Graae
20014717 - NB: indsæt eget wz nr
Bilag 1: Soc. B2021 Genopretningsplan - udredning og behandling
Bilag 2: Soc. B2021 Nedbringe antallet af fejl- og underernærede patienter
Bilag 3: Soc. B2021 Nedbringe ventetid på behandling med høreapparat
Bilag 4: Soc. B2021 Mindske ventetid i Center for komplekse symptomer
Bilag 5: Rad. B2021 Investering i iltmasker til hjemmebehandling af KOL-patienter
Bilag 6: Rad. B2021 Medicinsikker Region
Bilag 8: Kon. B2021 Flere ambulancer, særligt i planområde Nord
Bilag 9: Kon. B2021 Flere hospicepladser
Bilag 10: Kon. B2021 Overholdelse af patientrettigheder
Bilag 11: Kon. B2021 Strategi for intensiv-området_
Bilag 12: Kon. B2021 Region H Behandlingskomité
Bilag 13: Kon. B2021 Nedbringelse af ventetiden på høreapparatsområdet
Bilag 14: Kon. B2021 Lige adgang for voldtægtsofre
Bilag 15: SF. B2021 Kendt jordemoder
Bilag 16: Ven. B2021 Palliativ sengekapacitet
Bilag 17: Ven. B2021 Sengekapacitet NOH
Bilag 18: Ven. B2021 Bufferkapacitet ift. beredskab ved spidsbelastningsperioder_
Bilag 19: Ven. B2021 Mad til børn afsn. 5054 RH
Udvalget spurgte, hvornår besøgsrestriktionerne på hospitalerne bliver lempet. Udvalget gav udtryk for, at det ønsker, at der åbnes for så mange besøg som muligt, særligt til kritisk syge, og at en model kunne være, at der blev åbnet stille op med f.eks. besøgstider og restriktioner. Desuden at pårørende i højere grad bliver ringet op og orienteret om patientens situation.
Her følger årsberetningen 2019 fra Patientvejledningen i Region Hovedstaden (bilag). Regionen skal ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.
Bilag 1: Årsberetning 2019 26. marts 2020
På møde d. 15. januar 2020 efterspurgte sundhedsudvalget en orientering om etablering af uddannelseshospital i Frederikssund, der følger nedenfor.
Nordsjællands Hospital har indgået et samarbejde med Københavns Professionshøjskole om at drive et sengeafsnit med særlig uddannelsesfunktion. Samarbejdet går under titlen 'uddannelseshospitalet' og skal medvirke til at uddanne flere og bedre kvalificerede sygeplejersker gennem et større udbud af praktikpladser.
Der etableres et udddannelsesafsnit bestående af 16 senge, der bemandes af både uddannet plejepersonale og studerende, på hospitalsmatriklen i Frederikssund. De patienter, der vil blive indlagt i sengene, vil have diagnoser inden for intern medicinske sygdomme, f.eks. ældre multisyge patienter. Patientgruppens sammensætning vil give de studerende mulighed for at lære god klinisk praksis.
Samarbejdet med Københavns Professionshøjskole skal give gode rammer for at imødekomme plejebehovet hos den komplekse patient med intern medicinske sygdomme. Uddannelseskonceptet skal blandt andet bidrage til at finde nye veje for at opnå færdigheder og kompetencer i klinisk praksis, samt at afprøve metoder der kan anvendes i fremtidens uddannelser. Det er planen på sigt også at inddrage kommunerne med henblik på at give gode overgange mellem sektorer, samt at udbrede samarbejdet til andre grupper af studerende og elever.
De 16 intern medicinske senge flyttes fra hospitalsmatriklen i Hillerød. Afsnittet vil ledelsesmæssigt hører under Kirurgisk Afdeling, der også omfatter Gastromedicinsk Ambulatorium i Frederikssund. Afdelingen har således erfaring med at behandle intern medicinske patienter, og driften af sengeafsnittet følger ordinære retningslinjer og kvalitetsmæssige standarder. Det samlede antal senge på Nordsjællands Hospital vil være uændret.
Administrationen er ikke bekendt med et lignende samarbejde mellem et hospital og uddannelsesinstitution i samme skala. Det påtænkes at indsamle forskningsmæssige data på erfaringer fra uddannelseskonceptet.
Det er planen at etablere sengeafsnittet hen over foråret og modtage patienter fra 1. september 2020.
20005552
Region Hovedstadens Akutberedskab har udarbejdet en årsrapport for 2019, som er lagt på Akutberedskabets hjemmeside. Årsrapporten indeholder bl.a. en status på Akuttelefonen 1813, 1-1-2-opkald, ambulancer og kørsler og siddende transport, specialicerede tilbud til regionens borgere fx sociolancen.
Årsrapporten er vedlagt til orientering.
20032672
Bilag 1: Årsrapport for Akutberedskabet 2019
Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2020
Arbejdsplanen er vedlagt i bilag 1. Arbejdsplanen er tentativ og i lyset af Covid-19 er der større usikkerhed i forhold til de politiske behandlinger.
Udvalgets medlemmer har naturligvis altid mulighed for at komme med forslag eller kommentarer til den vedlagte årsplan.
18000993
Bilag 1: Sundhedsudvalgets tentative arbejdsplan for 2020_20200518