Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020.

Region Hovedstaden har i forbindelse med pandemien nedsat en kriseledelse, hvor hospitaler, virksomheder og centre koordinerer håndteringen af COVID-19 i tæt dialog med de nationale myndigheder, kommuner og almen praksis. Kriseledelsen mødes alle ugens dage ligesom der er etableret et dagligt morgenmøde på tværs af regionerne med blandt andet deltagelse af koncerndirektionen. Endelig mødes de fem regionsrådsformænd ugentligt.

Der holdes ugentlige videomøder for forretningsudvalget samt Liberal Alliance, ligesom der er sendt daglige statusopdateringer på mail til regionsrådet. På forretningsudvalgsmødet vil koncerndirektionen og regionsrådsformanden give en mundtlig status på den aktuelle situation i forhold til Region Hovedstadens håndtering af COVID-19.

SAGSFREMSTILLING

COVID-19-sygdommen havde sit udspring i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019, hvor der viste sig mange tilfælde af svær lungebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til de mange tilfælde af svær lungebetændelse. Det blev klart, at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet. Det betyder, at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har medført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede den 30. januar 2020, at udbruddet af COVID-19 er en "Public Health Emergency of International Concern" (PHEIC) på linje med enkelte tidligere udbrud som influenza-epidemien i 2009, udbruddet af ebola-virussygdom i 2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. Den 11. marts 2020 erklærede WHO, at det var en pandemi.

Det første tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020. I en lang række andre europæiske lande er der set en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der i første omgang havde spredt sig fra Norditalien. Efterhånden udviklede der sig smittekæder lokalt, og lande som Frankrig, Tyskland og Spanien rammes hårdt ligesom Norditalien. I takt med udviklingen vurderede myndighederne, at man fra marts kunne tale om samfundssmitte i flere EU-lande.

På baggrund af de første erfaringer i Kina og Norditalien samt viden om epidemier lagde regeringen i Danmark en national strategi, hvor første formål var at inddæmme smittespredningen. Erfaringerne fra de andre lande viste, at virussen havde potentiale til hurtig smittespredning. Set i lyset af udviklingen ændrede regeringen strategi fra inddæmning til afbødning den 11. marts 2020 - samme dag hvor WHO erklærede, at der var tale om en pandemi.

Det betød for regionens hospitaler et vigtigt faseskifte, hvor alle hospitaler nu skulle være i stand til at modtage, teste, visitere, behandle og varetage intensiv behandling af patienter fra eget optageområde med mistanke om eller konstateret smitte. Kriseledelsen har siden arbejdet intenst og fokuseret på at forberede og planlægge håndteringen af COVID-19-epidemien i tæt samarbejde med de nationale myndigheder, kommuner og almen praksis.

Sigtet med afbødningsstrategien er at få kurven for smittespredning til at flade sig så meget ud, at hospitalerne kan nå at omstille sig og få opbygget den intensive behandlingskapacitet, som er nødvendig i forhold til at behandle COVID-19-patienter. Samtidig med afbødning af COVID-19 skal hospitalerne tage sig af andre syge mennesker, også kritisk syge. Nedlukningen af Danmark bidrager på den måde til, at hospitalerne kan håndtere behandlingspresset i forbindelse med COVID-19.

For at give hospitalerne mulighed for at gøre sig klar traf regionrådsformanden på vegne af regionsrådet to formandsafgørelser den 18. marts 2020. Den første formandsafgørelse sikrede, at hospitalerne kunne begynde at neddrosle aktiviteter på sygehusene, der samtidig kunne frigøre udstyr og personale til at hjælpe med at behandle patienter med COVID-19. Den anden formandsafgørelse gav et midlertidigt påbud om, at pårørende ikke kunne besøge indlagte i visse tilfælde for på den måde at undgå uhensigtsmæssig smittespredning.

Hospitalerne har arbejdet med gradvis neddrosling af hospitalernes aktiviteter ud fra fælles principper, som så vidt muligt tager hensyn til patienternes situation og behov og samtidig frigør personale og udstyr til at klare presset af patienter med COVID-19. Neddroslingen og opbygningen af den intensive kapacitet sker i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og i tæt dialog med de øvrige nationale myndigheder, kommuner og almen praksis.

Samtidig har kriseledelsen arbejdet intenst på at sikre forsyninger af værnemidler og medicinsk udstyr samt øge muligheden for at teste flere, som er forudsætningen for, at regeringen kan begynde at åbne for Danmark igen.

Situationen med håndtering af COVID-19 udvikler sig hastigt fra dag til dag. Derfor vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en mundtlig status på selve forretningsudvalgsmødet i forhold til Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19. Den vil blandt andet tage udgangspunkt i spørgsmålene:

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

2. Bemyndigelse og ekstraordinære udgifter ifm. COVID-19

Udgået, idet sagen blev behandlet på ekstraordinært møde i forretningsudvalget og regionsrådet den 8. april 2020.

3. Lukket punkt.

4. Økonomien for regional udvikling i 2021 og frem (ramme for prioriteringer i de stående udvalg)

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag: ”at der kun spares 11,5 mio. kr. og at trafik- og miljø samt klimabesparelsen udelades”.
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: O (1).
Imod stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3), og Å (1), i alt 13.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 15.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3), og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: Ø (1) og O (1), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingspunkt 2 under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3), og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: O (1).
I alt 15.
Indstillingspunkt 2 var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingspunkt 3 under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (3), Å (1), i alt 13.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: O (1).
I alt 15.
Indstillingspunkt 3 var herefter godkendt.

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning ført til protokol: ”Dansk Folkeparti stemmer i mod til trafikudvalgets og miljø- og klimaudvalgets besparelser, idet Dansk Folkeparti advarer mod de uheldige konsekvenser det vil få for mange brugere af busser og tog med afkortning og nedlægning af ruter. Desuden finder Dansk Folkeparti, at det er et helt forkert signal at sende, ved at foreslå besparelser på miljø og klimaområdet.”

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning ført til protokol: ”Enhedslisten stemmer nej til besparelserne. Vi mener, det er uforsvarligt at gennemføre nedskæringer på den kollektive trafik og andre områder før det egentlige grundlag for budgetlægningen er tilvejebragt. Hvis det senere viser sig, at der er brug for ekstra finansiering af kollektiv trafik, så må pengene findes indenfor øvrig regional udvikling. Det må tages op ved budgetforhandlingerne.”

Sagen blev udsat, idet formanden bad administrationen om at planlægge et forhandlingsmøde med partiernes gruppeformænd med henblik på at drøfte den videre proces.

BAGGRUND

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 3. marts 2020, idet formanden bad administrationen om at planlægge et forhandlingsmøde med partiernes gruppeformænd med henblik på at drøfte den videre proces.

På forhandlingsmødet d. 30. marts 2020 var der enighed om, at den videre proces var at forlade tilgangen beskrevet i sagen i forretningsudvalget d. 3. marts 2020, og i stedet sætte en ramme, som hvert af de tre stående udvalg kan finde prioriteringer indenfor. Sagen fra d. 3. marts er derfor omskrevet og tilpasset med udgangspunkt i den økonomiske ramme og fordelingen af prioriteringer mellem de stående udvalg og administrationen, som blev drøftet på forhandlingsmødet d. 30 marts. Den oprindelige sagsfremstilling med beslutningen fra 3. marts er vedlagt som bilag (bilag 1)

SAGSFREMSTILLING

Hovedstadsregionen forventes at vokse med 120.000 indbyggere over de næste ti år. Det skaber udfordringer for regionen som et fortsat godt sted at bo og leve, og det sætter pres på den regionale udvikling og opgaveløsning i forhold til at tilbyde attraktive uddannelsestilbud, sikre rent drikkevand og miljø, tilstrækkelige råstoffer samt ikke mindst fremkommelighed og gode, grønne kollektive trafiktilbud. Aspekter, der alle er indeholdt i regionens udviklingsstrategi for 2020-2023, som i disse dage er i offentlig høring. Særligt de kollektive trafiktilbud udfordrer i stigende grad den regionale udviklingsøkonomi. Dette har baggrund i faldende passagerantal i de kollektive trafiktilbud samt etablering af letbanen langs Ring 3, der samlet øger udgifterne til kollektiv trafik for regionen.

I Center for Regional Udvikling er der således i 2021 en konkret økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet grundet stigende udgifter til busdrift og lokalbaner i forhold til det tidligere kendte budget. Dette er en melding, som administrationen har modtaget fra Movia i december 2019. Desuden er der primo 2020 indkommet en negativ efterregning fra Movia på 2,3 mio. kr. Der forventes stigende udgifter til kollektiv trafik på busdrift og lokalbaner for ca. 21 mio. kr. Desuden er der i regional udviklings budget for 2021 et allerede kendt negativt råderum på ca. 4 mio. kr. Det betyder, at der skal findes ca. 25 mio. kr. for at skabe et budget i balance og flere penge, hvis der skal skabes et vist råderum til igangsættelse af nye initiativer eller fortsættelse af projekter, der udløber.

Med denne sag lægges op til, at der etableres et råderum på 5 mio. kr. til at videreføre tidligere og igangsætte nye projekter, hvilket vil indgå og drøftes som en del af budgetprocessen for 2021 i de stående udvalg.

Tidligere år har efterreguleringer og budgetnedjusteringer fra Movia været favorable for regionen og afbødet udfordringerne, hvilket også har givet økonomisk råderum til at sætte en række regionale udviklingstiltag i gang. Dette bliver ikke tilfældet for budget 2021. Det bemærkes, at den negative efterregulering fra Movia-regnskab 2019 på 2,3 mio. kr. håndteres i 2020.

Trafikbestillingen til Movia er det centrale instrument i at finde prioriteringer på trafikområdet, og her er tidlig handling betydningsfuld (bilag 2 viser tidslinje for en tidlig/delvis tidlig trafikbestilling). Normalt afgives regionens trafikbestilling i oktober på baggrund af budgetforhandlingerne for det kommende år. Det er centralt med en tidligere beslutning om trafikbestilling for 2021 af tre hensyn:

Som et alternativ til en tidlig trafikbestilling kan der foretages en delvist tidlig trafikbestilling, som først vil bestå i, at man tidligt foretager en beslutning om hensigtsmæssige trafikbesparelsesstiltag, som ellers ikke ville være teknisk mulige at gennemføre senere på året, og derefter foretager en beslutning om en resttrafikbesparelse i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret. Denne model imødekommer dog kun i begrænset omfang hensynet til kommunal planlægning.

Vi afventer, hvilken betydning økonomiaftalen - som indgås mellem regioner og stat i juni - har for økonomien i regional udvikling, ligesom Movia kan justere deres budget for 2021 i juni 2020. Begge dele ændrer dog ikke ved, at de skitserede udfordringer bør håndteres rettidigt og i den kommende budgetproces.

Hvis der ikke findes besparelser på kollektiv trafik, vil bevillingen fra kollektiv trafik gå fra at fylde ca. 61 % i 2020 til 68 % af den regionale udviklingsøkonomi i 2021. Det vil uden politisk handling betyde besparelser på miljø og øvrig regional udvikling herunder løn. Det vil dermed betyde en svækkelse af regionens muligheder for at løfte sine driftsopgaver, fx jordplanen, men også andre områder som klimaopgaver i forlængelse af Den Regionale Udviklingsstrategi og arbejdet med FN's Verdensmål.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalgets beslutning om rammesætning for økonomien i regional udvikling vil danne grundlag for de videre budgetdrøftelser i de stående udvalg i foråret. For trafikudvalget vil det særskilt betyde, at de anmodes om at komme med forslag til besparelser i form af en hel eller delvis tidlig trafikbestilling for 2021 med henblik på forelæggelse for regionsrådet allerede d. 19. maj. Herefter vil trafikøkonomien således være helt eller delvist låst inden den samlede budgetforhandling i efteråret.

RISIKOVURDERING

Forretningsudvalget skal sætte en økonomisk ramme ved at udstikke konkrete beløb til prioriteringer i de forskellige udvalg, som de skal finde i forbindelse med budgetprocessen. Hvis forretningsudvalget ikke sætter denne retning, vil det skabe en forvirrende budgetproces i de stående udvalg, hvor det vil være uklart, hvordan besparelses- og budgetforslag vil harmonere på det regionale udviklingsområde.

Det vil desuden svække kommunernes planlægning og den samlede økonomiske effekt samt det politiske handlerum, hvis forretningsudvalget ikke anmoder trafikudvalget om at komme med forslag til besparelser i form af en hel eller delvis tidlig trafikbestilling for 2021 mhp. forelæggelse for regionsrådet allerede i maj. Hvilket også vil have negativ effekt på regionens generelle dialog med kommunerne.

Hvis der ikke foretages en tidlig trafikbestilling med fornøden besparelseseffekt i 2021 på trafikområdet, kan der være behov for at hente andre engangsbesparelser i 2021 på tværs af det regionale udviklingsområder, og/eller der kan være behov for at udskyde igangsættelse af besluttede projekter inden for et eventuelt nyt råderum, således at dette kompenserer for manglende fuldt gennemslag af trafikbesparelserne i 2021.

Ved drøftelse eller behandling af konkrete besparelsestiltag er der risiko for kritik fra kommuner såvel som fra borgere uanset tidspunkt. Eksempelvis busbesparelser og besparelser på eksekvering af råstofs- og jordplaner kan give utilfredshed hos regionens borgere.

Endelig kan besparelserne betyde en underminering af regionens evne til at bidrage til regional udvikling med afsæt i den regionale udviklingsstrategi og i den forbindelse udvikle sine driftsopgaver, herunder den kollektive trafik, hvor et udhulet tilbud kan afføde endnu færre brugere og yderligere fordyrelser. Jf. konstitueringsaftalen kunne der - med afsæt i ønsket om en grøn omstilling - med fordel fremadrettet i trafikudvalget ske drøftelser om investeringer og samspil med staten herom, der vil kunne bidrage til at vende billedet.

KOMMUNIKATION

Regionen informerer løbende kommunerne om håndteringen af budgetudfordringer på området for regional udvikling, herunder konsekvenserne for den kollektive trafik. D. 22. april 2020 afholdes webinar/digitalt dialogmøde mellem kommunernes teknik- og miljøudvalg og regionens trafikudvalg.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 med henblik på at sætte rammer for udvalgenes videre politiske budgetdrøftelser i foråret og efterfølgende budgetbeslutninger i regionsrådet i efteråret.

Trafikudvalget vil på møde den 5. maj skulle forberede en indstilling til regionsrådet den 19. maj 2020 om besparelser i form af en hel eller delvis tidlig trafikbestilling for 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Årsregnskab 2019

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Formålet med sagen er, at godkende at regionens årsregnskab 2019 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO.

Med afsæt i regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2019 til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2020. Senest den 15. juni afgiver BDO beretning om den udførte revision af årsregnskabet. Beretningen fremsendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet.

Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper uddybet i nedenstående afsnit.

SAGSFREMSTILLING

De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper. Disse er en anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er:

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

For en uddybning af de enkelte poster i regnskabet henvises til vedlagte bilag til sagen.

Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social-og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde indgår også i regionens regnskab.

I den løbende rapportering er der fokus på dels overholdelse af de udgiftsmæssige bevillinger, dels på overholdelse af regeringens udgiftsloft.

Tabellen herunder viser udgifterne i regnskabet sammenholdt med udgiftsloftet, jf. bilag side 10.

Region Hovedstaden har i 2019 overholdt udgiftsloftet på sundhedsområdet, der var aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2019.

Udgiftsloftet udgør 36.177,5 mio. kr. I 4. økonomirapport 2019 viste det korrigerede budget 2019 en mindreudgift i forhold til udgiftsloftet på 103 mio. kr. Administrationen har ved 4. økonomirapport 2019 anbefalet regionsrådet en balanceret tilgang i forhold til udnyttelse af udgiftsloftet, idet administrationen har søgt at balancere udnyttelsen af udgiftsloftet (på driftsrammen) i forhold til regionens disponeringer på anlægsområdet. Regnskab 2019 ligger samlet set 135,9 mio. kr. under udgiftsloftet

Bag dette ligger en række forklaringer. Der er i det endelige regnskabsresultat merudgifter på nogle områder og mindreudgifter på andre områder, og samtidigt har administrationen efter 4. økonomirapports forelæggelse benyttet regionsrådets bemyndigelse til at fremrykke udgifter. Dette for at udnytte udgiftsloftet mest muligt og samtidigt aflaste den økonomiske situation fremover.

Regionsrådet gav i forbindelse med økonomirapporteringen administrationen mandat til at gennemføre bl.a. fremrykning af medicinindkøb og indfrielse af leasinggæld, hvis økonomien tillod det. Formålet er derigennem at udnytte udgiftsloftet. På baggrund af regionens sunde økonomiske situation er der gennemført:

Vedrørende Regional udvikling ligger regnskabet 6,9 mio. kr. under udgiftsloftet.

Nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet er samlet opgjort til 36.041,6 mio. kr. Regnskabsresultatet sammenlignet med sundhedsrammen (udgiftsloftet) viser samlet set et mindreforbrug på 135,9 mio. kr.

efter administrationen har anvendt regionsrådets bemyndigelser for at udnytte udgiftsloftet.

Aktivitetsområdet er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter, og der er ikke fastsat et loft som for sundhedsområdet. Mer- eller mindreudgifter på området indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Resultatopgørelsen viser et resultat på 11,2 mio. kr., hvorefter det akkumulerede resultat ultimo 2019 udgør 51,1 mio. kr. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet, således at social- og specialundervisningsområdet over tid vil ”hvile i sig selv”.

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne, og der er fastsat et udgiftsloft for de samlede udgifter på samme måde som på sundhedsområdet. Bidragene fra staten og kommunerne skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostningerne også indeholder de indirekte henførbare administrationsomkostninger.

Uanset om regnskabsresultatet er positivt eller negativt, overføres det til næste år. Regnskab 2019 udviser i resultatopgørelsen et positivt resultat på 15,7 mio. kr., Det akkumuleret resultat for det regionale udviklingsområde udgør ultimo 2019 herefter 16,8 mio. kr. Dette vil kunne anvendes til delvist finansiering af kommende udgifter til Hovedstadens Letbane.

I regnskab 2019 er der med opsparede midler fra tidligere års oparbejdede akkumulerede overskud betalt 193,6 mio. kr. i indskud til finansiering af Hovedstadens Letbane.

I 2019 erstattede nærhedsfinansiering den statslige aktivitetspulje. Region Hovedstaden er der igangsat en række indsatser for at nå opfyldelse af de fem kriterier. Indsatserne er beskrevet nærmere nedenfor.

Sundhedsdatastyrelsen har i juli 2019 udmeldt de konkrete mål for Region Hovedstaden. De kvantitative mål (de første fire mål) er beregnet med udgangspunkt i regionens niveau i 2018. Hertil er tillagt nogle tekniske korrektioner, og at der tillades en afvigelse på 1 procent. Såfremt Region Hovedstaden opfylder mindst 4 af de 5 mål opnås der maksimal nærhedsfinansiering på 471 mio. kr. I økonomiaftalen for 2019 er der aftalt, at nærhedsfinansieringen skulle have halv effekt i 2019.

På baggrund af udfordringerne med at få data fra Landspatientregisteret (LPR3) har Regeringen og Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalen for 2020 aftalt, at eventuelt manglende målopfyldelse i 2019 ikke medfører en reduktion i nærhedsfinansieringen.

Sundhedsdatastyrelsen har endvidere i notat af 24. februar 2020 præciseret, at regionerne grundet LPR3 overgangen ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for løbende at leve op til de opstillede revisionskriterier i cirkulæret for 2019. Cirkulæret indebærer, at indberetningen af aktivitetsoplysninger er korrekt samt, at regionens forretningsgange, sagsbehandling mv., herunder elektronisk kontrol, er hensigtsmæssige.

Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2019 udviser et samlet regnskabsmæssigt resultat på 426 mio. kr. mod et regnskabsmæssigt resultat på 944 mio. kr. i 2018. Et positivt resultat påvirker regionens egenkapital positivt, mens et evt. negativt resultat påvirker regionens egenkapital negativt.

Det regnskabsmæssige resultat siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt de meddelte bevillinger (såvel udgifts- som omkostningsbevillinger) er overholdt. Her skal man se på, hvorvidt regnskabsresultatet afviger positivt eller negativt fra det korrigerede budget i 4. økonomirapport.

Administrationens forventning i 4. økonomirapport 2019 (det korrigerede budget for 2019) var, at regnskabet ville udvise et regnskabsmæssigt resultat på 437,0 mio. kr. Eftersom regnskabet for 2019 udviser et regnskabsmæssigt resultat på 425,7 mio. kr., er der tale om en regnskabsmæssig forringelse på 11,3 mio. kr. i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport 2019.

På investeringssiden udviser regnskabet et nettoforbrug på 2.413,1 mio. kr. Hertil skal lægges investeringsudgifter på 51,2 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenholdes med det korrigerede investeringsbudget for 2019 på 2.712,8 mio. kr., er der et mindreforbrug på 248,5 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 153,5 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekterne og 95 mio. kr. vedrørende sundhedsområdet i øvrigt.

I forhold til anlægsloftet er det et merforbrug på øvrigt anlæg som følge af bl.a. køb af Borgervænget. Dettemodsvares af et mindreforbrug på kvalitetsfondsprojekterne.

Der er i 2019 færdiggjort og afsluttet en række anlægs- og investeringsprojekter.

Mindreforbruget forventes indarbejdet i genbevillingsgrundlaget i 1. økonomirapport 2020 og vedrører tidsforskydninger i projekterne.

Projekter med et samlet forbrug på mere end 10 mio. kr. gælder det, at regnskaberne for disse projekter skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden disse investeringsregnskaber forventeligt forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2020 med henblik på godkendelse i overensstemmelse med regionens retningslinjer.

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2019 opgjort til 5.973 mio. kr. Det er en stigning på 511 mio. kr. i forhold til året før. Forklaringen på stigningen er, at gælden også indeholder gæld til lønmodtagernes feriefond for perioden september til december 2019.

Den likvide beholdning er ultimo 2019 på 2.444 mio. kr. Den likvide beholdning består af 1.828 mio. kr. øremærket til eksternt finansierede projekter samt øvrige likvide midler på 616 mio. kr. Disse samlede likvide midler indgår således i kassekreditreglen og medvirker derfor til at sikre, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2019, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit.

De hensatte forpligtelser udgør samlet 11.999 mio. kr., og der er således tale om en stigning på 4.052 mio.kr. i forhold til sidste år. Den væsentligste post er hensættelser til tjenestemænd, der udgør 11.443 mio. kr. på baggrund af en fornyet aktuarberegning foretaget ultimo 2019. Øvrige hensættelser dækker over hensættelser til åremålsansatte, arbejdsskader, patientskader samt tilsagn på det regionale udviklingsområde.

Egenkapitalen er ultimo 2019 opgjort til 6.984 mio. kr. inkl. driftsresultatet for 2019. Det svarer til et fald på 3.046 mio. kr. Korrigeres der for forskydningen i tjenestemandspensioner på 4.314 mio. kr., er der på øvrige områder en samlet forbedring på 1.268 mio. kr. Af den forbedring kan 842 mio. kr. forklares med anlægstilgodehavender fra staten vedr. kvalitetsfondsbyggerierne.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet overdrages til regionens eksterne revisor, BDO.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2019 til 2020 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2020, jf. anden sag på dagsordenen.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2019 til 2020 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2020, jf. anden sag på dagsordenen.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2020. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 14. april 2020 og regionsrådet tirsdag den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Beretning vedrørende løbende revision 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 9. marts 2020 fremsendt beretning nr. 22 vedrørende den løbende revision 2019 (delberetning for regnskabsåret 2019). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. Beretningen er sendt til regionsrådets medlemmer den 11. marts 2020 og vedlagt denne sagsfremstilling til forretningsudvalgets møde den 14. april 2020.

SAGSFREMSTILLING

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 9. marts 2020 fremsendt revisionsberetning nr. 22, der er beretningen om den løbende revision 2019.

Det bemærkes, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger. Revisionen for regnskabsåret 2019 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning for regnskabsåret 2019 foreligger i juni 2020.

I forbindelse med afgivelsen af den endelige revisionsberetning for regnskabsåret 2018 henviste BDO til tidligere rapportering om mellemværende med Region Sjælland i juni 2019 på i alt 271 mio. kr. I denne beretning har BDO fulgt op på forholdet og konstaterer, at mellemværendet er nedbragt til 5 mio. kr. BDO vurderer, at forholdet ikke længere er af væsentlig betydning for årsregnskabet for 2019.

Revisionen er opmærksom på de udfordringer, som Sundhedsdatastyrelsens udrulning af den nye version af LPR3, har afstedkommet. Forventningen fra Sundhedsdatastyrelsen er, at der i 2. kvartal 2020 forventes tilvejebragt et komplet datagrundlag for 2019. Afhængigt af, hvornår i 2. kvartal datagrundlaget er på plads, kan det efter revisionens opfattelse være for sent i forhold til regnskabsudarbejdelsen for 2019.

Administrationen er opmærksom på, at dette kan have betydning for regnskabet for 2019 og har derfor foretaget hensættelser i regnskab 2019 i overensstemmelse med administrationens seneste vurdering. Sundhedsdatastyrelsen har endvidere i notat af 24. februar 2020 præciseret, at regionerne grundet overgangen til LPR3 ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at leve op til kravene i cirkulæret omkring nærhedsfinansiering.

Revisionen konkluderer generelt, at det fortsat er deres "[...] opfattelse, at principperne for økonomistyring i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for regionens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet." (Bilag, side 669)

Når det kommer til de mere konkrete og væsentlige dele af principperne for økonomistyring har revisionen undersøgt følgende parametre nærmere:

Revisionen har ligeledes foretaget en revisionsmæssig gennemgang af IT-sikkerheden. Den overordnede styring af it-sikkerheden inden for størstedelen af de gennemgåede områder er tilfredsstillende, idet opmærksomheden dog henledes på, at trusselsniveauet generelt er højt i Danmark og i regionen i særdeleshed pga. behandlingen af store mængder personfølsomme oplysninger. Revisionen har overfor administrationen derfor påpeget nogle konkrete områder, hvor det er revisionens vurdering, at kontrollen, eller beskrivelsen af denne/dokumentationen på området, kan forbedres.

Gennemgangen af vederlag til politikere er foretaget i henhold til gældende regler og regionens bestemmelser i øvrigt. Lønrevisionen samt den stikprøvevise gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til regionsrådets medlemmer har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 22 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forreningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Lånesag 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

I aftale om regionernes økonomi for 2020 indgår det, at der for 2020 etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. Region Hovedstaden har budgetteret med 204,3 mio. kr.

Social- og Indenrigsministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation på 186 mio.kr. Dette er en mindreindtægt på 18,3 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Der er fortsat budgetteret med en lånoptagelse til energiinvesteringer på 10,2 mio.kr. svarende til de budgetterede anlægsudgifter på området, idet der er mulighed for at låne 100 % af udgifterne til dette formål. Dette giver "almindelige" lån for i alt 196,2 mio. kr. i 2020. Lånoptagelserne er dækket af lånebekendtgørelsen.

Herudover forventes der optaget lån til kvalitetsfondsbyggerierne i overensstemmelse med reglerne herfor. Beløbet er beregnet til 551,9 mio. kr. i 2020.

Desuden vil der blive optaget lån til dækning af udrulningsplanen for lokalbaneinvesteringerne for samlet 445 mio. kr. Lånoptagelsen fastlægges i løbet af foråret 2020.

SAGSFREMSTILLING

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lånedokumenter: Et refinansieringslån på 186 mio. kr. og et lån til energibesparende foranstaltninger på 10,2 mio. kr.

Lånoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det vil sige, at der indhentes tilbud fra Kommunekredit. Det anbefales, at lån til refinansiering af eksisterende afdrag med 186 mio. kr. sker som et fast forrentet stående lån med en løbetid på 10 år., hvor renten låses fast for hele perioden.

Rentesatsen udgør pt. mellem 0,1 pct. - 0,4 pct. p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo december 2020.

Lån til energibesparende foranstaltninger sker ligeledes som et fast forrentet lån med en løbetid på 10 år. Lånet forventes hjemtaget ultimo 2020, når investeringerne er gennemført. Rente- og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lån fremgår af bilag til sagen.

Det skal bemærkes, at den aktuelle situation omkring COVID-19 har påvirket den økonomiske udvikling globalt set. For nærværende sag betyder det, at der er større usikkerhed om renteudviklingen end normalt set.

Regionen har 75 pct. af gælden placeret til fast rente og 25 pct. til variabel rente. Ud fra den nuværende lave rente vil regionen fortsat have en passende fordeling mellem fast og variabel rente finansiering. I regionens finansielle retningslinjer er der fastsat at låneporteføljen skal bestå af både fast forrentede og variabelt forrentede lån. Ud fra retningslinjerne skal der som minimum være 25 pct. og maksimum 75 pct. til såvel fast som variabel rente.

Finansieringen af projekterne sker ved en statslig finansiering på 60 pct. og en egenfinansiering på 40 pct. Af egenfinansieringen kan 12,5 pct. lånefinansieres. Lånoptagelsen er fastlagt ud fra Social- og Indenrigsministeriets seneste finansieringsprofiler for de enkelte projekter, hvor der tidligere er givet lånedispensation. Lånoptagelserne til kvalitetsfondsprojekterne optages som variabelt forrentet stående lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 4-6 år. Når byggerierne er færdige, fastlægges den endelige låne- og afdragsprofil. Der er fra ministeriets side givet dispensation for 250,5 mio.kr. til tre projekter som fremgår nedenfor, og der er ud fra finansieringsprofilen forudsat andre låneoptagelser på 301,4 mio. kr.

Lånene til kvalitetsfondsprojekterne tilpasses finansieringsprofilen og forventes tidligst hjemtaget ultimo 2020, idet der på nuværende tidspunkt ultimo marts 2020 er ubrugte kvalitetsfondsmidler på 956 mio. kr.

Regionsrådet har i forbindelse med budget 2020 godkendt, at regionen optager et fastforrentet lån i 25 år. Det skyldes, at investeringsbehovet overstiger de årlige anlægsudgifter, der er til rådighed.

Der skulle den 17. marts 2020 have været en orientering i trafikudvalget om en udrulningsplan for lokalbaneinvesteringerne. Regionen Hovedstaden står overfor et omfattende fornyelsesbehov af lokalbaneinfrastrukturen. Regionsrådet har i budgetaftalen for 2019 afsat midler til sporfornyelse af Gribskovbanen med 25 mio.kr., og regionsrådet har i 2017 og 2018 bevilget 26,4 mio.kr. til reinvesteringer i lokalbanen. Der udestår dog fortsat et behov for investeringer som i løbende priser giver et samlet lånebehov på 445 mio.kr. Fordelingen af reinvesteringerne fremgår af bilag til sagen. Låneprovenuet på 445 mio.kr., som fordeler sig over perioden 2020-2026, fastlægges for hele investeringen i foråret 2020. Låneprovenuet optages som et fastforrentet 25-årigt serielån.

KONSEKVENSER

Med denne sag optages lån for 2020 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne. Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2020 vil andrage 2,5 mio.kr. mod budgetteret 9,3 mio.kr. i det vedtagne budget 2020.

I det oprindelige budget 2020 er der kalkuleret med en rente på -0,25 pct. p.a. på de variabelt forrentede lån. Der forventes en gennemsnitlig variabel rente på -0,35 pct. p.a.

Der vil i forbindelse med den løbende økonomistyring samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2021-2024 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. 1. økonomirapport 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Den aktuelle situation vedr. coronavirus giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Administrationen forventer væsentlige merudigifter på en række områder, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke vurderes.

Administrationen følger udviklingen bedst muligt i en balanceret tilgang, hvor hospitalerne også sikres arbejdsro til håndtering af de mange kliniske opgaver.

Håndteringen af ekstraordinære anskaffelser af værnemidler, respiratorer og andre kritiske varer i forbindelse med coronavirus har givet behov for særlige bemyndigelser til administrationen. Dette behandles i selvstændig sagsfremstilling "Bemyndigelse og ekstraordinære udgifter ifm. COVID-19", som forelægges forretningsudvalget parallelt med denne sag.

SAGSFREMSTILLING

1. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 238 mio. kr. i forhold til budgettet.

Mindreforbruget skyldes primært at der i 2019 blev fremrykket medicinindkøb for i alt 217 mio. kr. De fremrykkede indkøb frigiver et tilsvarende beløb i 2020.

Tabellen viser, at der forventes et mindreforbrug på i alt 21 mio. kr. vedr. den almindelige drift. Sammen med det fremrykkede medicindkøb giver det et samlet forventet mindreforbrug på 238 mio. kr.

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 30. marts anbefaler administrationen, at det forventede mindreforbrug disponeres til følgende indsatser:

Udvikling af brugergrænseflader
Der afsættes 20 mio. kr. til forbedring af brugergrænseflader, afdelingsspecifikke login og mobil adgang til data i Sundhedsplatformen for læger.

Reinvesteringer i IT-infrastruktur
Der afsættes 70 mio. kr. til reinvesteringer og moderniseringer af regionens IT-infrastruktur. Investeringen skal sikre stabil drift og rimelige svartider for regionens kliniske medarbejdere.

Indfrielse af leasinggæld
Der afsættes 118,6 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld med henblik på lettelse af udgiftspresset i de kommende år. Indfrielse giver en årlig besparelse i de kommende år på 35,1 mio. kr. Midlerne til indfrielse reserveres foreløbigt og regionrådet får mulighed for at ændre beslutningen i forbindelse med 2. økonomirapport, hvis den økonomiske situation er ændret.

Varige effekter af de besluttede tiltag indarbejdes i budgetforslaget for 2021 jf. ”Foreløbig vurdering af rammer for budget 2021-24”, som behandles på forretningsudvalgets møde den 14. april.

Administrationen forventer, at hospitalernes overførsel fra 2020 til 2021 bliver på niveau med tidligere år.

Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre hvilket mer- eller mindreforbrug i 2019, der søges genbevilget i 2020 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2019 forelægges regionsrådet i en særskilt sag.

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet samlet set et mindreforbrug på 788 mio. kr. genbevilget i 2020. Dette er højere end sidste år, hvor der blev overført 719,7 mio. kr. De overførte midler på hospitalerne vedrører bl.a. tidsforskudte projekter, forskningsmidler og generelt mindreforbrug/opsparing til kommende projekter.

For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 579,4 mio. kr. genbevilget.

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af fire mål vedr. nærhedsfinansiering. De konkrete mål er endnu ikke opgjort og forventes tidligst i løbet af juni måned, og grundet fortsatte udfordringer i forbindelse med LPR3-implementeringen kan der ikke følges løbende op på udviklingen. Endvidere kan corona-pandemien påvirke ordningen. Foreløbig forudsætter administrationen, at Region Hovedstaden opnår den fulde finansiering på 481 mio. kr.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig. Den gennemsnitlige kassebeholdning skønnes til ca. 3,6 mia. kr. og 0,7 mia. kr. i deponerede midler. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2020 skønnes at ligge 1,2 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger).

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2020.

Det forventes, at den aftalte ramme for driften i 2020 på sundhedsområdet bliver overholdt. Finansministeriet har meddelt, at udgifter der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af coronavirus er undtaget fra udgiftsloftet.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2020 med ca. 150 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i de seneste år og tilførsel af budgetmidler fra driftsrammen til afholdelse af flere investeringsudgifter end oprindeligt budgetteret.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 afsættes der midler til forbedringer vedr. brugergrænseflader, afdelingsspecifikke login og mobil adgang til Sundhedsplatformen i forlængelse af ekspertrådets anbefalinger.

Godkendes indstillingens pkt. 2 afsættes der midler til IT-infrastruktur, som skal modvirke nedbrud og lange svartider for regionens personale.

Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes der midler til indfrielse af leasinggæld. Dette vil lette udgiftspresset på regionens budgetter i de kommende år.

Godkendes indstillingens pkt. 4 bliver det muligt for hospitaler, øvrige virksomheder og centre at færdiggøre projekter der på grund af tidsforskydning ikke har kunnet afsluttes i 2019.

Godkendes indstillingens pkt. 5 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Coronavirus-pandemien har medført et ekstraordinært pres på hospitalenes kapacitet. Samtidig er der gennemført ekstraordinære meranskaffelser af udstyr og medicin.
På medicinområdet er medicinlagrene øget som led i den nationale strategi og det må forventes at medføre stigende priser som følge af den øgede efterspørgsel.

Den samlede merudgift som følge af epidemien er endnu ikke opgjort ligesom det ikke er afklaret, i hvilket omfang udgiften dækkes af staten. Foreløbig gennemføres indkøb ved mellemfinansiering via regionens kasse.

Administrationen følger udviklingen løbende. Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. er fortsat udisponeret og kan indgå i finansieringen af merudgifterne, hvis der er behov for dette.

I 2019 blev mellemregionale betalinger afregnet aconto på grund af manglende afregningsdata som følge af overgangen til LPR3. I 2020 foretages en efterregulering af betalingerne for 2019 når der igen er adgang til valide afregningsdata (forventeligt medio 2020).

Flere hospitaler oplyser, at der er risiko for mindreindtægter i forhold til acontoafregningen. Rigshospitalet kan bl.a. konstatere at nogle procedurekoder ikke overføres korrekt fra Sundhedsplatformen til LPR. Dette kan medføre mindreindtægt for Region Hovedstaden, hvis aktivitetsværdien af disse patienter derved bliver lavere end forventet. Hertil kommer usikkerhed vedr. indtægterne for 2020.

Administrationen følger situationen tæt for at sikre løsning af de tekniske udfordringer og korrekt registrering. I 2019 blev der herudover hensat 140 mio. kr. til eventuel negativ efterregulering af acontobetalingerne for 2019.

Østre Landsret (ØL) afsagde den 20. juni 2019 en dom om renteberegning i patienterstatningssagerne. ØL nåede som byretten frem til, at patienterstatningsmyndighedernes praksis for forrentning af erstatning er forkert, og at der skal tilkendes renter fra et langt tidligere tidspunkt, end det hidtil er sket.

Dommen i Østre Landsret er udtryk for en markant ændring, og Ankenævnet for Patienterstatningen har fået 3. instansbevilling til at prøve sagen i Højesteret. Højesteret skal derfor (måske ultimo 2020 men formentlig først i 2021) tage stilling til forrentning i patienterstatningssagerne. Patienterstatningsmyndighederne har foreløbigt ikke ændret praksis som følge af ØL-dommen men afventer Højesteret.

Hvis Højesteret stadfæster dommen i Østre Landsret betyder det en årlig merudgift for Region Hovedstaden på ca. 20 mio. kr.

Ændret praksis vedrørende renteberegning kan betyde genoptagelse af tidligere sager op til 10 år tilbage i tid.

I 2019 blev nærhedsfinansieringen ikke effektueret grundet manglende adgang til patientdata som følge af overgangen til LPR3. Som udgangspunkt vil manglende målopfyldelse i 2020 medføre reduktion i regionens finansiering med op til 481 mio. kr. Fortsatte udfordringer med LPR3 og coronavirus kan dog medføre suspendering af nærhedsfinansiering igen i 2020.

I bilag 1 er der redegjort nærmere for regionens indsatser og forventninger til målopfyldelse.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2020.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2020 og 2021 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Lukket punkt.

10. Lukket punkt.

11. Frigivelse af rådighedsbeløb til Neurorehabiliteringshuset, Glostrup

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet har vedtaget en samlet projektramme for Nyt Hospital Glostrup på 807,5 mio. kr. målt i 2014-priser (2014-pl). Heraf er der bevilget 99,9 mio. kr. til totalrådgivning.

Administrationen ønsker, at der tages stilling til frigørelsen af yderligere 7,4 mio. kr. (2020-pl) til totalrådgivning. Herefter vil hele projektrammen være udmøntet i bevillinger.

Anmodningen sker bl.a. fordi omkostningerne til totalrådgivning har været større end forventet. Det skyldes især udfordringer med at få færdiggjort hovedprojektet. Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret herom. Seneste møde i den politiske følgegruppe var den 12. december 2019.

SAGSFREMSTILLING

Projektet Nyt Hospital Glostrup er finansieret af regionens investeringsbudget. Den nye bygning er et resultat af Region Hovedstadens hospital- og psykiatriplan 2020. Bygningen skal rumme regionens specialiserede neurorehabilitering og indeholde 125 sengepladser i enestuer. Derudover skal bygningen rumme træningsfaciliteter med mulitihal, træningsbassin og ambulatorieaktivitet. Bygningen skal understøtte en samling af regionens højtspecialiserede neurorehabiliteringsfunktioner under Rigshospitalet i Glostrup. I dag er de placeret på flere matrikler blandt andet i Rigshospitalets lokaler i Hornbæk og ved Amager-Hvidovre Hospital. Som en del af Nyt Hospital Glostrup er der opført et parkeringshus, der blev indviet i december 2014.

Neurorehabiliteringshusets samlede bygningsanlæg udgør ca. 25.000 kvadratmeter. Regionsrådet vedtog projektforslaget den 16. august 2016 og bevilgede samtidig 610,0 mio. kr. til udførelsen af byggeriet.

Projektet blev sendt i udbud ultimo maj måned 2019. Udbudsprocessen indledtes med prækvalifikation fra maj til august 2019, og der blev afholdt licitation den 28. oktober 2019. Efterfølgende har projektorganisationen underskrevet kontrakter og allonger med alle entreprenørerne.

Den 23. januar 2020 startede byggepladsen op. Byggeriet forventes afleveret i juni 2022 og ibrugtaget i december 2022.

Den samlede projektramme er på 807,5 mio. kr. (2014-pl). Heraf er der et ikke-bevilget rådighedsbeløb på 7,4 mio. kr. (2020-pl). Ved nærværende mødesag anmodes om at frigive rådighedsbeløbet på 7,4 mio. kr. til at forhøje bevillingen til totalrådgivning.

1) En bevilling til totalrådgivning på 99,9 mio. kr., der blev vedtaget af regionsrådet den 17. december 2013.

2) En bevilling til bygherrerådgivning på 13 mio. kr., der blev vedtaget af regionsrådet den 21. august 2012. Regionsrådet vedtog på mødet den 18. juni 2013 at hæve bevillingen med 24,4 mio. kr.

3) En bevilling til udførelsen på 610,0 mio. kr., der blev bevilget af regionsrådet den 16. august 2016. På samme møde blev det desuden besluttet at overføre mindreforbruget på parkeringshuset på 2,6 mio. kr. til udførelsen af neurorehabiliteringshuset.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne frigives rådighedsbeløbet på i alt 7,4 mio. kr. til byggeriet af Nyt Hospital Glostrup. Midlerne skal anvendes specifikt til totalrådgivning. Frigivelsen sker inden for den eksisterende økonomiske ramme, som fortsat forventes overholdt.

RISIKOVURDERING

Det er administrationens vurdering, at opførelsen af Nyt Hospital Glostrup kan gennemføres inden for den afsatte totalramme. Vurderingen er sket med udgangspunkt i projektets reserver, risikobillede og change requests (ændringstiltag).

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe orienteret. Næste følgegruppemøde forventes afholdt 14. maj 2020.

ØKONOMI

Med denne sag søges om frigivelse af rådighedsbeløb til udførelsen af Nyt Hospital Glostrup.

Frigivelsen sker inden for den samlede økonomiske ramme på projektet og finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsbudgettet for 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

12. Lukket punkt.

13. Foreløbig vurdering af rammer for budget 2021-24

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Som beskrevet i tidsplanen for budgetlægningen for 2021 (forelagt for forretningsudvalget januar 2020) forelægges i denne sag en foreløbig vurdering af rammerne for det kommende års budget. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af den økonomiske udvikling frem til og med 1. økonomirapport 2020.

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af 1. økonomirapport 2020 er foretaget en ny vurdering af den økonomiske udfordring i 2021 og frem. Det vil sige en ny vurdering af forudsætningerne for den økonomiske ramme i 2021 på baggrund af forventninger til afvigelser fra budgettet i 2020, forventede vækstområder i 2021 og effekten af besluttede og planlagte effektiviseringer i 2021.

Som følge af situationen vedr. coronavirus er der større usikkerheder end normalt ved denne vurdering. Usikkerhederne er nærmere beskrevet i 1.økonomirapport 2020 og handler både om den økonomiske udvikling i 2020, følgevirkningerne i 2021 og konsekvenserne for aftalen med regeringen om regionernes økonomi.

Vurderingen vil frem mod udarbejdelsen af budgetforslaget blive opdateret ved ændringer i forudsætningerne. For en del af områderne vil vurderingen af udgiftspres for regionen blive inddraget ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner.

Aftalen om regionernes økonomi for 2021 ventes at foreligge i første halvdel af juni 2020. Aftalen, der giver klarhed om det økonomiske råderum for 2021 og eventuelle forudsatte regionale tiltag. vil føre til, at vurderingen justeres forud for udarbejdelsen af forslag til budget 2021. I økonomiaftalen kan indgå, at der skal ske en særlig indsats i regionerne på udvalgte områder, og det kan således være nødvendigt at afsætte en del af en budgetudvidelse hertil.

Der vil blive to drøftelser af budgetinitiativer i de stående udvalg og forretningsudvalget i løbet af foråret.

Vurderingen af den økonomiske balance i 2021 fremgår af nedenstående tabel. Vurderingen tager afsæt i 1. økonomirapport 2020.

Der er forudsat et niveau for resultatet af økonomiforhandlingerne på 150 mio. kr. hvert af årene, svarende til det gennemsnitlige niveau de senere år. Der er herudover usikkerhed vedr. bloktilskudsfordelingen, der kan påvirke regionens andel af et øget råderum ifm. økonomiaftalen. Der har gennem de senere år været store udsving i økonomiaftalens konsekvenser for Region Hovedstaden. De seneste to år har regionens udvidelse af råderum været 300-350 mio. kr., mens de foregående to år stort set ingenting gav, bl.a. som følge af konsekvenserne af bloktilskudsfordelingen.

Der er i tabellen indarbejdet de besparelser på det administrative område på 20 mio. kr. i 2021, der blev besluttet i forbindelse med budget 2018. Der er indtil videre ikke afsat midler til en politisk prioriteringspulje.

Der forventes på nuværende tidspunkt nye merudgifter i 2021 for 443 mio. kr. De væsentligste poster er stigende medicinudgifter på hospitalerne, praksisområdet og sygehusbehandling uden for regionen. Der afsættes ikke længere en pulje til kapacitetsudvidelser, og den afsatte reserve i 2020 forventes ikke på nuværende tidspunkt anvendt til varige merudgifter og indgår således allerede i grundbudgettet for 2021. Begge dele medvirker til at nedbringe udgiftspresset i 2021 i forhold til tidligere år.

På nuværende tidspunkt er der ekstraordinær usikkerhed om udviklingen i medicinudgifterne som følge af de ukendte konsekvenser af coronavirus. Det vurderes dog, at den underliggende vækst i medicinudgifterne vil give et varigt mindreforbrug ift. budget 2020 på op til 90 mio. kr. Dermed vil der være behov for at afsætte yderligere 30 mio. kr. i budget 2021 til en forventet vækst fra 2020 til 2021 på 150 mio. kr., svarende til at der skal ske en tilførsel til hospitalerne på 120 mio. kr. (80 pct.)

I 2020 forventes et merforbrug på praksisområdet, der vedrører stigende udgifter til medicintilskud. I 1. økonomirapport skønnes merforbruget til i alt 66 mio. kr. Dertil kommer, at der forventes en vækst som følge af den voksende befolkning i regionen på 68 mio. kr. fra 2020 til 2021. Der er således behov for at afsætte yderligere 134 mio. kr. til praksis i 2021.

Der skønnes et merforbrug vedr. sygehusbehandling uden for regionen i 2020 på 29 mio. kr. Derudover forventes vækst i udgifterne til Dansk Center for Partikelterapi fra 2020 til 2021. I alt vurderes det, at der skal budgetteres med yderligere 37 mio. kr. i 2021.

Der lægges i 1. økonomirapport op til udvalgte dispositioner på baggrund af et ledigt råderum i 2020. Det drejer sig om midler til udvikling af brugergrænseflader, reinvesteringer i it infrastruktur og reservation af et beløb til indfrielse af leasinggæld. I 2021 afsættes der i forlængelse heraf 30 mio.kr. til reinvesteringer i 2021, voksende til 65 mio. kr. i 2024, mens indfrielse af leasinggæld vil reducere belastningen med 35 mio. kr. i 2021. I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget vil det blive vurderet i hvilket omfang, der er behov for en varig forøgelse af midler til udvikling af brugergrænseflader. Beslutningerne vedr. it infrastruktur og indfrielse af leasinggæld vil frigøre et beløb på 5 mio. kr. i 2021.

Der er herudover en lang række poster, i alt 247 mio. kr. Det drejer sig bl.a. om leasingudgifter, tjenestemandspensioner, faldende indtægter fra kommunerne vedr. færdigbehandlede patienter. Dertil kommer et behov for at afsætte midler til it sikkerhed, samt genanskaffelser af pc'ere, således at der kan sikres maksimale levetider på et rimeligt niveau.

Administrationen vil frem mod økonomiaftalen arbejde videre med afklaringen af de forskellige udgiftspres og muligheder for budgetreduktioner med henblik på at danne grundlag for budgetforslaget. Der vil særligt være behov for at afklare de midlertidige og evt. længerevarende konsekvenser af udfordringerne med coronavirus.

Der er på nuværende tidspunkt planlagt effektiviseringer og besparelser i 2021 for i alt 80 mio.kr.

Det er forudsat, at det videre arbejde med optimering af indkøb kan reducere den samlede ubalance med 20 mio. kr. i 2021. Beløbet er ikke endeligt afklaret, hvilket vil ske frem mod juni måned og udarbejdelsen af budgetforslaget. Det er vanskeligt at vurdere i hvilket omfang, situationen vedr. coronavirus vil påvirke mulighederne for at realisere indkøbsbesparelser.

Som aftalt i forbindelse med budgetaftalen for 2018 skal der realiseres effektiviseringer på det administrative område svarende til 20 mio. kr.

Som forudsat i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne skal der realiseres effektiviseringsgevinster, når hospitalerne flytter ind i de nye bygninger. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital flytter ind i løbet af i år, og effektiviseringsgevinsterne vil således bidrage til at reducere den samlede ubalance i 2021. Det er forudsat, at halvdelen af effektiviseringerne afleveres til fællesskabet et år efter indflytning, og hele gevinsten to år efter indflytning.

Det vil i forbindelse med 2. økonomirapport og udarbejdelsen af budgetforslaget blive vurderet i hvilket omfang, det vil være muligt at disponere et eventuelt yderligere råderum til indfrielse af leasinggæld ell.lign. og dermed aflastning af udgiftsniveauet i 2021.

Der er inden for regional udvikling vurderet en økonomisk ubalance på ca. 25 mio. kr. Baggrunden er nærmere beskrevet i sag: Økonomien for regional udvikling i 2021 og frem, som også er på forretningsudvalgets dagsorden til dette møde d. 14. april 2020. Dertil kommer, at det skal besluttes om og i hvilket omfang, der skal tilvejebringes et råderum til politisk prioritering inden for det regionale udviklingsområde.

Udfordringerne skyldes stigende udgifter til busdrift og lokalbaner. Fremadrettet vil der også være et tilpasningsbehov som følge af de kommende udgifter til letbanen.

Regionsrådsformanden har sammen med udvalgsformændene og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost på særsklit møde drøftet udvalgenes bidrag til den kommende budgetproces.

På forretningsudvalgets møde d. 3. marts blev behandlet og godkendt en sag om de stående udvalgs bidrag til budgetprocessen for 2021. Som følge af situationen vedr. coronavirus er antallet af budgetdrøftelser reduceret fra tre til to.

Region Hovedstaden gennemfører i disse år seks kvalitetsfondsprojekter. Det er forventningen, at byggerierne på Rigshospitalet og i Herlev kan ibrugtages i løbet af 2020. Kvalitetsfondsbyggerierne følges tæt i forhold til tid, kvalitet og økonomi.

For øvrige byggeprojekter pågår et arbejde med en fornyet vurdering af, hvordan udgifterne fordeler sig i 2021 og følgende år for allerede besluttede projekter. Der blev med budgetaftalen for 2019 påbegyndt en længe påkrævet opdatering af bygningsmassen på flere af de store hospitaler. Dertil kommer en række projekter, som vurderes at være uomgængelige i de kommende år. På nuværende tidspunkt er det bl.a. derfor vurderingen, at investeringsrammen er under væsentligt pres, og at det kun i meget begrænset omfang vil være muligt i løbet af den kommende budgetperiode at træffe beslutning om nye investeringsprojekter.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert hvilke konsekvenser den netop indgåede aftale om suspension af anlægsloftet i 2020 vil have i 2021.

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2021 forventes at ske i maj og juni 2020 og forventes afsluttet medio juni. Regionsrådet vil blive orienteret om resultatet herefter.

Der skal på baggrund af økonomiforhandlingernes resultat træffes beslutning om, hvordan der kan opnås balance i budgettet for 2021, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til besparelser på hospitaler og virksomheder. Der er tidligere truffet beslutning om, at der skal spares 20 mio. kr. på administrationen. I denne forbindelse vil niveauet for den politiske prioriteringspulje også skulle besluttes.

Med udgangspunkt i forudsætningerne om regionernes økonomi i aftalen med regeringen og på baggrund af opdaterede vurderinger af de øvrige forudsætninger for budgettet udarbejdes et budgetforslag for 2021. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et budgetseminar d. 11.-12. august 2020.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen arbejder videre med forberedelsen af budgetforslaget for 2021-24 på baggrund af det i sagen beskrevne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

14. Lukket punkt.

15. 4. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Hvidovre. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen.

Facadeentreprenøren på Nybyggeriet indgav konkursbegæring torsdag d. 30. januar 2020. Projektorganisationen har sammen med bygherrerådgiver kontaktet Kammeradvokaten med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger. Det skal bl.a. afklares, om entreprisen skal genudbydes i henhold til udbudsreglerne, eller om man kan fortsætte med de eksisterende underentreprenører og -leverandører. Der er pt. ikke overblik over de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for byggeriet. Størstedelen af facaden er dog monteret, og projektorganisationen har i længere tid været i dialog med facadeentreprenørens underentreprenører/-leverandører med henblik på at omkostningsminimere.

Råhuset blev overdraget i 2. kvartal 2019, men entreprenøren er dog fortsat i gang med enkelte udsatte arbejder og ekstraarbejder. I 4. kvartal 2019 erfarede projektorganisationen, at der var vandindtrængen i en række vindueselementer, der var omfattet af facadeentreprisen. Ultimo januar 2020 har facadeentreprenøren ikke skaffet dokumentation for udbedringsmetode, og entreprenøren er efterfølgende gået konkurs. Facademontagen på etape 3 har desuden været gået i stå, grundet entreprenørens manglende betaling for facadeelementer. Facademontagen på etape 2 er opstartet igen i februar 2020. Tagarbejdet er opstartet på de lave bygninger, men er afhængigt af at følge facade-montagen.

På mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 18. december 2019 blev det besluttet at følge totalrådgivers oplæg til forlængelse af den samlede arbejdstidsplan. Hermed blev tidspunktet for afholdelse af overdragelsesforretningen (AB 92) for Nybyggeriet udskudt til 21. juni 2021. Tidspunktet blev således skubbet med tre måneder ud over de seks måneder, der fulgte af entrepriseudsættelsen i maj 2019 og en forlængelse i tidsplanen, der blev vedtaget i august 2019. Ibrugtagningen af Nybyggeriet forventes at blive primo 2022. Den samlede projekttidsplan er forlænget med halvandet år, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt. Da opstart af de sidste rokadeplansarbejder er afhængig af udflytning til Nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang primo 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektetet forskudt til medio 2023.

Projektorganisationen og totalrådgiverne har det seneste år ført nogle langvarige forhandlinger, da parterne har haft nogle uenigheder. Den 4. februar 2020 indgik parterne en ny aftale, hvoraf det blandt andet følger, at Region Hovedstaden skal betale en fast pris for de resterende arbejder. Som en del af aftalen skal totalrådgiver fremadrettet sikre den fornødne bemanding af byggeledelse og fagtilsyn mm. for at sikre projektets fremdrift. De økonomiske konsekvenser af aftalen er ikke indarbejdet i nærværende kvartalsrapportering, men vil blive det i rapporteringen for 1. kvartal 2020. Den politiske følgegruppe er orienteret om indholdet i aftalen på mødet den 26. februar 2020, og forretningsudvalget er orienteret på mødet den 3. marts 2020.

Den nye byggeledelse har siden tiltrædelsen i maj 2019 haft fokus på at afklare de fremsendte ekstrakrav fra entreprenørerne. Projektorganisationen ser med alvor på den hidtidige langsommelige afklaring, da uafklarede krav bidrager til stor usikkerhed om det fremtidige reservebehov. Bygherre har ligeledes skærpet fokus på at afklare, hvilke entreprenørkrav der retteligt kan rettes mod andre entreprenører.

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat pga. andre opgaver i projektteamet. De resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i Nybyggeriet. Der pågår overvejelser om at aflyse hele eller dele af den resterende rokadeplan for at tilføre de sparede midler til Nybyggeriet.

Projektorganisationen er sammen med Hospitalet og Center for It, Medico og Telefoni ved at evaluere de tidligere behovsanalyser for IMT-investeringer. Som følge af, at de resterende sengeombygningsprojekter er aflyst, er der frigjort IMT-budget, der var afsat til disse delprojekter, og midlerne kan derefter anvendes til andre formål. En eventuel beslutning om at anvende afsatte IMT-midler til andre formål kan betyde, at Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnskriterium om minimums IMT-investeringer kan blive udfordret.

Risikobilledet er i 4. kvartal 2019 forværret væsentligt, hvilket primært skyldes stigninger i risiciene for at reserverne i Nybyggeriet er utilstrækkelige, og for at en entreprenør går konkurs. Værdien af projektets change requests er steget med 9 mio. kr., hvilket skyldes, at projektorganisationen har identificeret nye ændringsmuligheder. I den samlede prognosemodel indgår desuden projektorganisationens, byggeledelsens og totalrådgivernes vurderinger af de potentielle omkostninger som følge af bl.a. krav fra entreprenørerne vedrørende ekstraarbejder. Man har ligeledes vurderet værdien af regionens tilgodehavender, som kan følge af bl.a. forsikringssager og modkrav mod entreprenørerne. For hver post er der både opstillet det bedst tænkelige, det værst tænkelige og det mest sandsynlige udfald. Den samlede vurdering lyder, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie rækker til at dække udgifterne, men det skal pointeres, at der er stor usikkerhed om flere af posterne.

Som følge af udfordringerne på projektet har administrationen aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Administrationen forventer at holde et møde med projektet og ministeriet den 17. april 2020, hvor parterne skal aftale, hvordan den tættere opfølgning konkret skal tilrettelægges og gennemføres.

Administrationens vurdering – fornuftig aftale med totalrådgiverne, men stadig usikkerhed om reserverne

Administrationen vurderer, at det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder fortsat skaber usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige. Det kan også konstateres, at tidsplanen er blevet forlænget i flere omgange, men at der fortsat er en række omstændigheder, der kan skabe nye forsinkelser, fx facadeentreprenørens konkurs. Yderligere forsinkelser vil næsten uværgerligt føre til, at projektet bliver dyrere.

Administrationen finder det opløftende, at der er indgået en ny aftale med totalrådgiverne og har tiltro til, at aftalen vil være til gavn for projektet, selv om den umiddelbart fører til en ekstraudgift for regionen. Administrationen har tiltro til, at samarbejdet med entreprenørerne og behandlingen af tekniske forespørgsler og ekstrakrav vil blive forbedret, men må samtidig konstatere, at der for nuværende er et stort antal ubehandlede forespørgsler.

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltagene vil polstre reserverne og dermed mindske risikoen for, at projektrammen ikke overholdes, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er også tilføjet et tiltag på change request-listen, som kan udfordre regnskabsinstruksens bestemmelser om budgetandel til it- og medicoudstyr.

Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende vurderer projektets risici og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen. Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med at vurdere de potentielle omkostninger ved risiciene og tvisterne i projektet. Ifølge den samlede prognosevurdering rækker projektets reserver og aktuelle change request-liste til at dække det mest sandsynlige udfald af risicene og tvisterne, men som tidligere nævnt er dette skøn forbundet med stor usikkerhed, som blandt andet skyldes, at man stadig modtager mange og omfattende ekstrakrav fra flere af entreprenørerne. Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav, bl.a. med henblik på at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne, så bygherres betaling for ekstrakrav reduceres.

Covid-19 (Corona-virus) har udviklet sig næsten eksplosivt de sidste uger, og der skal derfor tages et generelt forbehold for risikoudviklingen på kvalitetsfondsbyggerierne i den kommende tid. Udviklingen og udbredelsen af Covid-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier indenfor det aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til Covid-19, ligesom der er fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe (HBSG) og politiske følgegruppe (PFG).

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Revisionen fremhæver bl.a. bemærkningerne om risiko- og reservebilledet samt forholdet vedr. Covid-19. Desuden bemærker revisionen, at afleveringen af nybyggeriet nu er udskudt med 15 måneder i forhold til udbudsplanen, hvor aflevering var anført til 19. marts 2020. Revisionen konstaterer, at totalrådgiver i december 2019 indstillede til yderligere 3 måneders forlængelse i forhold til meddelt forlængelse på 6 måneder i 3. kvartalsrapport 2019. Dette var begrundet i, at totalrådgiver og byggeledelsen på baggrund af dialog med projektets entreprenører havde erfaret, at forelagt tidsplan efter ophør af delvis entrepriseudsættelse ikke var realiserbar i forhold til projektets forudsætninger. Revisionen konstaterer endvidere, at totalrådgiver blandt andet begrundede ønsket om den seneste forlængelse med utætheder i facader og ændrede forudsætninger for adgangsveje. Endelig bemærker revisionen, at bygherre dog også mener, at andre forhold har haft betydning for forsinkelserne.

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksenende pres på reserverne ved udgangen af 4. kvartal 2019 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog. I vurderingen bemærkes således om byggeledelsens worst case-prognose, at den udfordrer niveauet af reserver sammenholdt med den kapitaliserede risiko i risikologgen ved udgangen af 4. kvartal 2019. Administrationen er enig, og kan som nævnt konstatere, at der gøres et stor arbejde med at finde reduktionstiltag i projektet.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Det anbefales bl.a., at projektorganisationen anvender den nye prognosemodel på månedsbasis, og at man får afklaret de igangværende tvister mht. tid og økonomi. Administrationen er enig, og konstaterer, at det netop er blevet aftalt med projektorganisationen at opdatere modellen hver måned. Administrationen vurderer, at projektorganisationen foretager et stort arbejde med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. Administrationen konstaterer dog også, at flere af de vurderede udgifter og tilgodehavender er forbundet med stor usikkerhed.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedr. Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Næste følgegruppemøde forventes afholdt i juni 2020.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer fortsat er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Hvidovre inden for den fastlagte budgetramme, om end risikobilledet fortsat er problematisk, bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste (til- og fravalgsliste) samlet er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie. Administrationen pointerer imidlertid, at der er stor variation mellem de forskellige scenarier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. 4. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering, der bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet for Nyt Hospital Herlev. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2019, samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Planen er fortsat, at byggeriet afleveres i slutningen af april 2020, og at ibrugtagningen sker i slutningen af november 2020. I november 2019 blev der udsendt en revideret arbejdstidsplan til entreprenørerne, hvor færdiggørelsen af byggearbejdet forventes i april. Der er planlagt afprøvning af alle anlæg inden AB-aflevering (aflevering fra entreprenøren). Konsekvenserne af de kendte udførelsesfejl og projektmangler er indarbejdet i den nye arbejdstidsplan, som også indeholder planlagte udskudte arbejder. Der er fortsat risiko for, at igangværende udbedringer og udbedringer, afledt af de kommende installationstests, vil kunne påvirke tidsplanen. De udførelsesfejl og mangler, der har udfordret byggeriet, er enten udbedret eller igangværende. Der er i det seneste kvartal ikke opdaget væsentlige fejl, men der identificeres løbende projektforhold, hvor der skal etableres en bedre koordinering.

I forhold til projektets økonomi er det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse af projektet fortsat positivt. Projektet forventes derfor fortsat at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme og i den planlagte kvalitet.

Planlægningen af udbud og indkøb af inventar samt IT- og medicoudstyr går som planlagt. Det sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni. Der koordineres på leverancer, montering og installation af inventar og udstyr. Der er planlagt genbrug af udstyr og inventar for at frigøre ressourcer til byggeriet. De første meldinger om udbudspriser på møbler er positive. Det samlede råderum blive opgjort, når de endelige priser kendes i foråret 2020.

Der er indgået forlig med installationsentreprenøren, der afslutter en række krav fra både entreprenøren og fra projektorganisationen. Der er desuden indgået en aftale, der rammesætter samarbejdet frem til færdiggørelse af byggeriet. Projektorganisationen vurderer, at forliget og samarbejdsaftalen har en positiv indvirkning på fremdriften i byggeriet. Der afventes fortsat syn og skøn på revner i gulvenes betonlag, som skal udbedres, men som ikke har betydning for gulvenes holdbarhed. Der afventes desuden syn og skøn på bæringer og på, hvorvidt huller under 150 mm indgår i tilbudslisten for projektet.

Sundheds- og Ældreministeriets tættere opfølgning på projektet er startet i januar måned. Opfølgningen sker ved, at ministeriet på månedsbasis modtager økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning. Næste møde i den politiske følgegruppe er den 8. juni 2020.

De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler har presset projektets anlægsøkonomi i det seneste. Reserven er styrket i efteråret 2019, og der er desuden en igangværende afklaring af, om der er afholdt udgifter inden for tilsagnet, som burde have været afholdt af regionale midler - fx. af Center for Ejendomme. Der er fortsat mulighed for at styrke anlægsøkonomien inden for tilsagnet til projektet, men det vil kræve en fornyet regional bevilling.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at minimere forbruget og trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere sandsynligheden for, at risici indtræffer.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Covid-19 (Corona-virus) har udviklet sig næsten eksplosivt de sidste uger og der skal derfor tages et generelt forbehold for risikoudviklingen på kvalitetsfondsbyggerierne i den kommende tid. Udviklingen og udbredelsen af Covid-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier indenfor det aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende, hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til Covid-19. Ligeledes er der fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe og politiske følgegruppe.

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold der, kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Derudover fremhæver revisionen, at projektorganisationen har implementeret de reservestyrkelser, der blev besluttet af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i efteråret 2019. Regionen har fortsat yderligere to større muligheder for at styrke reserverne, inden for rammen af projektets tilsagn. Projektorganisationen er desuden i gang med at afklare yderligere mindre reservestyrkelsesmuligheder, inden for rammen af tilsagnet for projektet. Det planlægges således på nuværende tidspunkt at gennemføre en række mindre styrkelser, og arbejdet med dem fremgår af det fortrolige bilag til denne kvartalsrapport.

Revisionen fremhæver endvidere, at reservestyrkelserne i efteråret 2019, samt den planlagte styrkelse har medført, at projektets reserver forventes at kunne dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er således uændret siden sidste kvartalsrapport, og sandsynligheden for, at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med regionale midler er fortsat reduceret.

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 4. kvartal 2019 er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.

DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler endvidere, at projektet løbende beskriver sammenhængen mellem reservedisponeringer og de forventede økonomiske konsekvenser for de risici, som er angivet i projektets risikolog og risikoscenarier i prognosen.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

I forhold til projektets økonomi er det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie stadig positivt, og projektet forventes at kunne realiseres indenfor rammen og i den planlagte kvalitet.

Der er fortsat risiko for, at igangværende fejludbedringer eller udfordringer, der identificeres, når installationerne testes i marts 2020, vil kunne påvirke projektets tidsplan. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet, for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

17. 4. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, som bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder fra statussagen og frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Projektets udbudsmodel består af 3 faser, hvor den første fase blev afsluttet i sommeren 2019. De resterende udbud, herunder facader, serviceby (inkl. modtagekøkken), installationer og komplettering vil foregå i 2. halvår af 2020. I forbindelse med udbud af modtagekøkken i 2020 vil der samtidig blive indarbejdet en option i udbudsmaterialet på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der kan etableres et produktionskøkken i forbindelse med servicebyen.

Efter valg af NCC som hovedentreprenør i juli 2019, var der fra august-november 2019 en optimeringsperiode, hvor Bygherreorganisationen sammen med NCC og Totalrådgiver gennemgik projektet for at finde optimeringer, hovedsageligt i form af byggetekniske ændringer. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang primo december 2019. Byggeriet forventes endeligt afleveret i foråret 2024 og med forventet indflytning i 2024.

Projektet havde i en periode en tvist med totalrådgiver. Denne tvist er nu løst via et forlig, der lukker alle krav og som samtidig har sikret en ny afregningsmodel og styrket projektledelse. Forligsaftalen er fortrolig og er blev underskrevet 17. december 2019. Forligsaftalen og byggeperiodens forlængelse fra 40 til 48 måneder har indflydelse på økonomien og betyder, at det har været nødvendigt at trække på reserverne. Derfor er der også i administrationen og projektorganisationen et stort fokus på at sikre optimeringer og besparelser fremadrettet, ligesom change request-listen med ændringsmuligheder søges udbygget. Der rapporteres løbende om dette arbejde til hospitalsbyggestyregruppen og den politiske følgegruppe

Den fysiske fremdrift med byggeriet forløber planmæssigt og efter de indledende arbejder på byggegrunden, har både NCC og Bygherreorganisationen brugt tid på at sikre en stærk og entydig governance og mødestruktur, som skal understøtte beslutningsprocesserne fremover. I januar 2020 er der arrangeret en række workshops for at sikre et fælles værdigrundlag for de op mod 1000 arbejdere, der i spidsbelastninger, vil være til stede på byggegrunden.

Byggetilladelsen er modtaget april 2019. Danmarks Naturfredningsforening (afdeling Hillerød) klagede i høringsperioden til Miljø - og Fødevareklagenævnet over "Dispensation til inddragelse af beskytte mose og eng til p-pladser, veje, mm. ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland". Miljø - og Fødevareklagenævnet ophævede den 12. november 2019 Hillerød Kommunes afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3 til permanent inddragelse af 16.400 kvm. beskyttet natur, og sagen er hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Administrationen, projektorganisationen og Hillerød Kommune har siden haft drøftelser, der skal sikre byggeriets fortsatte fremdrift under hensyntagen til den trufne afgørelse. Disse drøftelser pågår stadig og følges op i møder i hospitalsbyggestyregruppen og den politiske følgegruppe. Sagen kan få indflydelse på antallet af parkeringspladser og muligvis tilkørselsvejen, men vurderingen er, at det resterende byggeri ikke vil blive berørt. Det er forventningen, at en ny revideret dispensation kan gives af Hillerød Kommune i maj/juni 2020.

Projektorganisationen har løbende fokus på at identificere og minimere risici blandt andet gennem udvikling af projektstyringen, rekruttering af de nødvendige kompetencer, og den organisering det kræver at gennemføre byggeprojektet. Administrationen vurderer fortsat, at der er behov for at fortsætte arbejdet med at minimere risici i projektet, samt at der er behov for at udbygge change request-listen yderligere. Det er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er således enig i revisionens og DTØ's vurderinger, jf. nedenstående.

Revisionen konkluderer, at kvartalsrapporteringen i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver vurderingen fra den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ) om, at der fortsat er behov for yderligere minimering af risici og sikre optimeringsmuligheder, for dermed at sikre at reserveniveauet fremadrettet er tilstrækkeligt til at dække de identificerede risici, som det fremgår nedenfor.

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet.

DTØ bemærker, at projektets samlede reserver er reduceret væsentligt i løbet af 4. kvartal 2019. Således ligger projektets samlede risikobillede næsten 10% over de nuværende samlede reserver (ekskl. change requests), selvom risikobilledets kapitaliserede værdi ligeledes er blevet reduceret i løbet af kvartalet. Dette finder DTØ bekymrende, henset til projektets tidligere vurderinger om en forventet reduktion i risikobilledet i takt med realisering af udbudsstrategien, samt det forhold, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om række centrale emner, herunder bl.a. udbudsstrategi og prisindhentning for på fase 2 og 3-arbejderne, udgifter til håndtering af dårlige jordbundsforhold, omfanget af change request efter 2020, samt indikationer på et udfordret samarbejde med hovedentreprenøren. Denne udvikling vurderer DTØ som en risiko i forhold til, om projektet har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, som det også fremgår af administrationens samlede vurdering.

Covid-19 (Corona-virus) har udviklet sig næsten eksplosivt de sidste uger, og der skal derfor tages et generelt forbehold for risikoudviklingen på kvalitetsfondsbyggerierne i den kommende tid. Udviklingen og udbredelsen af Covid-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier indenfor det aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende, hvilke tiltag der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til Covid-19, ligesom der er fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe (HBSG) og politiske følgegruppe (PFG).

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne. Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporten indeholder fortrolige oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesser valgt at vedlægge dele af materialet som fortrolige bilag. Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Der er afholdt møde i den politiske følgegruppen for Nyt Hospital Nordsjælland den 17. december 2019, og efterfølgende er der gennemført møder den 27. januar og den 25. februar 2020.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet Nyt Hospital Nordsjælland kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme, da projektets reserver og change requestliste rapporteres og vurderes løbende. Der vil fremadrettet være behov for at minimere risici i projektet, samt behov for at udbygge change requestlisten yderligere med henblik på at sikre, at reserveniveauet i det videre forløb vil være tilstrækkelige til at dække de identificerede risici.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. 4. kvartalsrapport 2019 Det Nye Rigshospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal med denne sag godkende kvartalsafrapporteringen for Det Nye Rigshospital til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2019, og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Nordfløjen blev indviet den 14. januar 2020. Rigshospitalet har medio januar 2020 konstateret skader på varmtvandsrørene i hospitalets nye Nordfløj. Det betyder, at centrale dele af rørene skal udskiftes. Status er, at der skal skiftes varmtvandsrør på 4-7. etage, hvor der er omfattende rustskader på rørene med varmt vand. Udskiftningen foventes afsluttet med udgangen af maj måned 2020. Den planlagte indflytning i første del af Nordfløjen kommer ikke til at ske til den 14. juni 2020. Baggrunden er, at Nordfløjen er taget i brug til midlertidig behandling af COVID-19 patienter med indretning af to nye, midlertidige enheder, der åbner i uge 14 og 15.

Vedrørende diagnostik kan det oplyses, at Radiologisk Klinik er flyttet ind i Nordfløjen med COVID-understøttende diagnostik, som fx rum med CT- og MR-scanning af COVID-patienter. Aktuelt vides det ikke hvor lang tid, der er behov for denne, midlertidige indsats i Nordfløjen.

Skaden er en forsikringssag og administrationen forventer, at skaden dermed ikke går nævneværdigt ud over økonomien i Nordfløjen. Følgegruppen for byggeriet holdes løbende orienteret og fik på et ekstraordinært møde den 5. februar 2020 en nærmere teknisk gennemgang.

Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune den 12. februar 2020.

Der er stort fokus på ibrugtagningen af Nordfløjen. Der foregår et større organisatorisk arbejde med planlægning og koordinering af den fysiske indflytning af patienter, IT og medicoteknisk udstyr samt inventar. Planlægningen sker i 5 spor, der samlet har ca. 20 under-arbejdsgrupper, herunder lokale flyttegrupper i alle klinikker. Der er udpeget flyttekoordinatorer i alle klinikker, og rollen bliver varetaget bredt af sekretærer, plejepersonale, læger og ledelse. Den detaljerede planlægning er nødvendig for at kunne gennemføre en fysisk flytning på to uger.

Der er på projektet fortsat en konflikt i gang med en entreprenøren, som har anlagt en voldgiftssag om tid og økonomi. Voldgiftssagen er afholdt med 39 retsdage i perioden 23. september til 20. december 2019. Der forventes kendelse i slutningen af 1. kvartal 2020. Tilbagemeldingen fra Kammeradvokaten er, at sagen er forløbet som forventet og uden større overraskelser. Administrationen støtter sig til Kammeradvokatens vurdering af sagen. Administrationen har fulgt udviklingen tæt, siden konflikten begyndte tilbage i august 2015. Projektets politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om situationen og om projektorganisationens håndtering af sagen. Følgegruppen vil fortsat blive løbende orienteret.

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte den 29. august 2016 Region Hovedstaden, at ministeriet med virkning fra 1. oktober 2016 begyndte et skærpet administrativt tilsyn af Det Nye Rigshospital.

Den negative udvikling, herunder forskydning af arbejdstidsplan, voldgiftssagen og manglende fremdrift, har konsekvenser for økonomien. Forretningsudvalget og regionsrådet har på møder i oktober 2019 godkendt en tillægsbevilling til at afslutte byggesagen.

Der er fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det skyldes, at der er et stort spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen.

Administrationen vurderer, at der er usikkerhed forbundet med udfaldet af voldgiftssagen. Som anført ovenfor, har Regionsrådet på oktobermødet 2019 godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenfor.

Derudover fremhæver revisionen, at der ved udgangen af 4. kvartal 2019 vurderes fortsat at være en samlet sandsynlig overskridelse af totalrammen for kvalitetsfondsprojektet, idet den samlede risiko for totalrammeoverskridelse er forværret i forhold til sidste kvartalsrapportering.

Samtidig fremhæver revisionen om fremdriften, at ibrugtagningstidspunktet var planlagt til den 8. marts 2020, men at dele af indflytningen udskydes, som følge af skader på varmtvandsrørerne.

Det bemærkes indledningsvist, at den uafhængige risikovurdering for 4. kvartal 2019 efter aftale mellem Region Hovedstaden og Sundheds- og Ældreministeriet er den sidste risikovurdering fra DTØ vedrørende Det Nye Rigshospital, hvorfor der ikke foretages yderligere opfølgning fra DTØ´s side.

DTØ vurderer, at 4. kvartalsrapportering 2019 afspejler projektets status samt projektets risiko- og reservebillede korrekt.

DTØ bemærker, at den samlede sandsynlige overskridelse i forhold til projektets stade er væsentligt forøget i forhold til 3. kvartal 2019. DTØ forudser fortsat, at risikobilledet vil ændre sig helt frem til kvartalsrapporteringerne afsluttes, idet der i forhold til projektets stade fortsat er et stort spænd mellem best- og worst-case scenarierne og dermed kapitaliseringen af risikoen for overskridelse af totalrammen. Det betyder, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om risikovurderingen, og det afledte regionale budgetpres.

DTØ nævner, at ibrugtagningsdatoen den 8. marts 2020 er udskudt yderligere som følge af konstaterede skader i bygningen, der kræver udskiftning af de berørte bygningsdele.

Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten for 3. kvartal på mødet den 17. december 2019.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring ved behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er fortsat et stort pres på projektets økonomi. Med mødesagen til Regionsrådet på oktobermødet 2019, blev der godkendt en tillægsbevilling til at afslutte projektet. I beløbet er indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Der er et betydeligt spænd i vurderingen af de økonomiske konsekvenser for henholdsvis best- og worst-case scenarie i risikovurderingen. Der er derfor fortsat meget stor usikkerhed om det endelige økonomiske udfald. Det er muligt, at voldgiftssagen først bliver afsluttet efter byggeregnskabet er lukket.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

19. 4. kvartalsrapport 2019 Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende kvartalsafrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, som bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen, og regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2019 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Udvendige murerarbejder er i gang på sengeenhed 02 og i hovedsagen afsluttet på de tre øvrige sengeenheder. Lukningsentreprisen er færdig på de fire sengeenheder på nær facadeplader i de indvendige gårdhaver, der er igang. Udvendige ledningsarbejder er næsten afsluttet på nær området ved servicegården, hvor nye forsyningsledninger skal etableres. Grønt tag er færdigt på SE01 og SE04, hvor der er installeret solceller på taget. Komplettering og installationer er ligeledes i gang i de to sengeenheder og under opstart i SE02. Tidsplanen følges fortsat, men er udfordret på SE03.

Den skrånende grund har givet nogle forventelige udfordringer, som har resulteret i merarbejde. Råhusentreprenøren og dennes underentreprenør har været uenige om omfanget af merarbejdet, men parterne er blevet enige i februar 2020. Afregningen er ikke indregnet i indeværende kvartalsrapportering, men vil blive det i rapporteringen for 1. kvartal 2020. Det afregnede beløb svarer stort set til, hvad projektorganisationen havde forventet. Afregningen påvirker derfor ikke projektets samlede risikobillede i nævneværdig grad.

Projektet står overfor at sætte en række nye entrepriser i gang. Der bliver derfor en større risiko for, at entreprenørerne kolliderer med hinanden, og der bliver et større behov for tilsyn på byggepladsen og koordinering mellem entrepriserne. Projektorganisationen er i dialog med totalrådgiverne og byggeledelsen med hensyn til bemandingen på byggepladsen.

Covid-19 (Corona-virus) har udviklet sig næsten eksplosivt de sidste uger og der skal derfor tages et generelt forbehold for risikoudviklingen på kvalitetsfondsbyggerierne i den kommende tid. Udviklingen og udbredelsen af Covid-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier indenfor det aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til Covid-19, ligesom der er fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe (HBSG) og politiske følgegruppe (PFG).

Nogle af håndværkerne på byggepladsen på Sct. Hans nedlagde den 18. marts 2020 arbejdet på grund af utilfredshed med byggeledelsens implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Projektledelsen og byggeledelsen har efterfølgende haft et opfølgende møde med de implicerede parter i arbejdsnedlæggelsen. Mødet blev afviklet i god ro og orden med sigte på, at alle på byggepladsen skal opleve, at de nødvendige og aftalte tiltag mod smittefare foretages hurtigst muligt og efterses løbende. Alle har efterfølgende genoptaget arbejdet og har udtrykt tilfredshed med de tiltag, der er sat i værk. Den politiske følgegruppe er orienteret i en mail den 23. marts 2020.

Administrationen vurderer, at byggeriet i al væsentlighed forløber som planlagt i hovedtidsplanen fra september 2017. Man forventer fortsat, at projektet bliver taget i brug i juni 2021. Administrationen vurderer også, at der er de fornødne reserver og muligheder for projektreduktioner til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Dette til trods for, at de fleste af projektreduktionerne udløber i foråret 2020. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til tid, kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring, og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2019 (4. kvartal 2019) efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici.

DTØ har nogle anbefalinger, bl.a. at der skabes større gennemskuelighed mellem projektets risikobillede og prognosticerede træk på entreprisernes reserver, og at projektorganisationen afsætter en særskilt reserve til færdiggørelses- og ibrugtagningsforløbet. Administrationen vurderer, at projektorganisationens risiko- og reservestyring er grundig og velfunderet, men anerkender, at gennemskueligheden i entreprisereserverne og risikobilledet kan forbedres, især i lyset af, at flere nye entrepriser snart starter op på byggefeltet. Administrationen vil således samarbejde med projektorganisationen med henblik på at opnå en større gennemskuelighed. Administrationen forventer også, at der i løbet af foråret 2020 vil blive afsat en særskilt reserve til færdiggørelsen og ibrugtagningen.

DTØ anbefaler også, at projektet anvender erfaringerne og læringspunkterne fra forløbet med tvisten med råhusentreprenøren i forhold til overvejelser om håndteringen af fremtidige tvister. Administrationen er enig og konstaterer, at dette også sker i samarbejde med totalrådgiverne og byggeledelsen.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Den uafhængige risikovurdering og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor har administrationen af hensyn til regionens økonomiske interesse valgt at vedlægge materialet som fortrolige bilag.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 1. november 2019, og næste møde er planlagt til den 13. maj 2020.

Administrationen vurderer, at det er realistisk, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

20. 4. kvartalsrapport 2019 Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal godkende den kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, der bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet). Rapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. Regionsrådets godkendelse følger af retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. oktober til 31. december 2019 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Begge bydende entreprenører er fra det nordlige Italien og har i tilbudsfasen været ramt af karantæne som følge af COVID-19. Tilbudsperioden er på denne baggrund forlænget med 14 dage i første omgang. Situationens alvor i Italien har betydet udskydelse af tilbudsafgivelsen med yderligere 3 uger. Københavns Kommune har politisk behandlet og godkendt alle dispensationsansøgningerne den 4. november 2019, og den endelige byggetilladelse er modtaget den 22. januar 2020. Da bilagsmaterialet til byggetilladelsen var mere omfangsrigt end forventet, er tilbudsperioden forlænget med yderligere 3 uger. De endelige bud fra entreprenørerne skal derfor afgives den 14. april 2020. Den foreløbige kontrakt forventes underskrevet i starten af juni 2020, og den endelige kontrakt forventes underskrevet omkring sommerferien.

Efter overstået forhandlingsforløb er der indarbejdet mulighed for at gennemføre en optimeringsperiode, hvis der skulle opstå behov for at foretage tilpasning af projekt og pris. Der er ligeledes fastsat milepæle, som de bydende skal overholde, således at det samlede projekt (inkl. forplads og p-kælder) skal være færdigt senest i december 2024. For anden etape af byggeriet, er der fastlagt en milepæl for færdiggørelse senest i marts 2024, hvorefter der følger en ibrugtagningsperiode. Ændringer i forbindelse med myndighedsbehandlingen har betydet, at der kan bygges en større del af første etape end først antaget. Den endelige tidsplan kendes dog først ved kontraktindgåelse.

I januar 2020 er der indgået aftale med totalentreprenøren om slutafregning. De sidste fakturaer for IT og medicoteknisk udstyr forventes modtaget i foråret 2020.

Klinisk Biokemisk Afdeling's produktionsanlæg blev indviet den 25. januar 2020, og hele bygningen er nu idriftsat. En uvildig rådgiver arbejder fortsat på vurdering af krakeleringer i betongulvet i bygningens foyerområder. Vurderingen skal afgøre om krakeleringerne skyldes forkert design eller forkert udførelse. Der udestår fortsat en permanent ibrugtagningstilladelse, som afhænger af den samlede landskabsplan for matriklen. Den midlertidige ibrugtagningstilladelse er modtaget fra Københavns Kommune i oktober 2018 og er forlænget til 1. september 2020.

1. og 2. sal i bygning 6 er renoveret som planlagt, og de resterende renoveringsarbejder i bygningens stueetage forventes gennemført i 2020.

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

COVID-19 (Corona-virus) har udviklet sig næsten eksplosivt de sidste uger, og der skal derfor tages et generelt forbehold for risikoudviklingen på kvalitetsfondsbyggerierne i den kommende tid. Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier indenfor den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Der er ligeledes fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe og politiske følgegruppe.

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2019 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen fremhæver den uafhængige risikovurderings opmærksomhedspunkt omkring COVID-19, som nævnt nedenfor.

Det tredje øje (DTØ) vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 4. kvartal 2019 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

DTØ bemærker, at det ikke er muligt, at risikovurdere forhold relateret til tilbuds- og forhandlingsfasen. Dette skyldes, at projektet fortsat befinder sig i forhandlingsfasen med de bydende på Akuthusbyggeriet, og at dokumentation fra denne fase er fortrolige oplysninger,

DTØ anbefaler indarbejdelse af en særskilt risiko for, at der skal bruges flere midler på projektorganisationen som følge af forskydelsen i tidsplanen. Det anbefales ligeledes, at projektorganisationen revurderer kapitaliseringen af risikoen for, at entreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser. Derudover anbefaler DTØ, at projektet indarbejder en særskilt risiko som afspejler involveringen af Center for Ejendomme (CEJ) og Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT). Dette skyldes, at driftsorganisationernes ressourcer og kompetencer erfaringsmæssigt risikerer at blive presset ved aflevering af store mængder komplekst sygehusbyggeri. Som læring til byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg opfordrer DTØ til, at projektet indsamler og vurderer erfaringer i byggeriet af MARS med henblik på at identificere brugbar læring.

Udover ovenstående anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter. De omhandler bl.a. hvorvidt de tilpasninger, der er gennemført i forhandlingsfasen, får konsekvenser for projektet, om der sikres en rettidig håndtering af kritiske afhængigheder mellem byggeriet og bygherreleverancerne, om projektet får fastlagt principper for effektiv håndtering af tvister samt håndteringen af udfordringer som følge af COVID-19..

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Det næste møde i den politiske følgegruppe er den 20. maj 2020.

Det er administrationens vurdering, at det er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020 og regionsrådet den 21. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

21. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Meddelelse - Resultater fra de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) 2019

Region Hovedstadens resultater fra de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser for henholdsvis fødende og psykiatrien (LUP Fødende og LUP Psykiatri) 2019 er offentliggjort, og centrale resultater fra undersøgelserne er beskrevet nedenfor. De landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser for henholdsvis somatik og akutmodtagelse (LUP Somatik og LUP Akutmodtagelse) er ikke gennemført i 2019 på grund af opdatering af Landspatientregistret til LPR3. I efteråret 2020 gennemføres alle fire delundersøgelser i LUP igen.

Inddragelse er et eksempel på et område, hvor patienterne i Region Hovedstaden er lige så tilfredse som patienter i de øvrige regioner. Her oplever både indlagte børn/unge og børn/unge i ambulant forløb i samme grad som børn /unge i de øvrige regioner, at personalet spørger til egne erfaringer med deres sygdommen. Men ser vi derimod på tilfredsheden mellem grupperne i Region Hovedstaden er der stor forskel på patienternes oplevelser. Dette ses ved, at børn/unge i ambulant forløb gennemsnitligt vurderer, at personalet ”i høj grad” spørger ind til deres egne erfaringer, mens indlagte børn/unge gennemsnitligt vurderer, at personalet kun i ”i nogen grad”, spørger ind til deres egne erfaringer. Forskellen mellem disse to grupper af patienter er blevet større fra 2018 til 2019 end den var mellem 2017 og 2018.

De regionale resultater for LUP Fødende giver svar på, hvilke oplevelser kvinderne har haft af deres kontakt med regions fødesteder under deres graviditets- og fødselsforløb. Indenfor vores egen region viser resultaterne også, hvilke fødesteder kvinderne har de mest positive oplevelser af. Det giver mulighed for at sammenligne tilfredsheden mellem hospitalerne og eventuelt lære af de steder, hvor tilfredsheden er højest.

I den positive ende ligger Nordsjællands Hospital, der trækker regionens resultater op i LUP fødende 2019. Her er resultaterne for 28 ud af 42 spørgsmål om kvindernes oplevelser bedre end for regionen samlet set. Også Bornholms Hospital trækker resultaterne op.

Kvinderne har ikke nødvendigvis samme lige gode oplevelser af alle dele af graviditets- og fødselsforløbet på de enkelte fødesteder. Kvinderne har givet en god bedømmelse af Rigshospitalet i forhold til forløbet omkring selve fødslen, hvor Rigshospitalet bliver vurderet bedre end gennemsnittet på tværs af regionens hospitaler, mens det forholder sig lige modsat for tiden efter fødslen. På Herlev og Gentofte Hospital er historien omvendt, idet kvinderne her vurderer tiden efter fødslen bedre end gennemsnittet på tværs af regionens hospitaler. Disse to fødesteder kunne med fordel lære af hinandens erfaringer med de forskellige dele af fødselsforløbet.

Hospitaler og afdelinger har allerede modtaget deres egne LUP-resultater. Ud fra resultaterne kan hospitaler og afdelinger identificere lokale indsatsområder, hvor der er behov for at forbedre patienternes oplevelser.

Frem mod 2022 bliver konceptet for LUP gradvist ændret. Fremtidens LUP understøtter kvalitetsarbejdet i afdelingerne bedre via månedlige resultater og mulighed for lokale spørgsmål. Det er muligt at læse mere om Fremtidens LUP her:

Journalnummer

2. Meddelelse - Ændringer i Medicinrådets arbejde i 2020

I forbindelse med en skriftlig høring besluttede Danske Regioners bestyrelse den 30. marts 2020 at godkende en række ændringer i Medicinrådets arbejde i 2020, som er foreslået på baggrund af covid-19-epidemien.

Ved vurdering af nye lægemidler kan der forekomme forsinkelser i arbejdet i forhold til den fastsatte sagsbehandlingstid på 12 uger. Af bestyrelsen henstilles Medicinrådet til at prioritere at behandle de sager, der har størst betydning for patienterne, inden for tidsfristerne.

Medicinrådets arbejde med behandlingsvejledninger vil fortsat være i fokus. Såfremt en fagudvalgsformand vurderer det nødvendigt at sætte udarbejdelsen af en vejledning i bero, vil Medicinrådets sekretariat i nogle tilfælde kunne fortsætte med dele af processen, hvori fagudvalgets involvering ikke er afgørende (litteratur-søgning, dataekstraktion, klargørelse af bilag mv.).

Medicinrådet vil til Danske Regioner afrapportere effekten af de midlertidige ændringer i Medicinrådets arbejde. Det vil på baggrund af udviklingen i covid-19 og Medicinrådes afrapporteringer løbende blive vurderet, hvornår man skal gå tilbage til de sædvanlige procedurer for Medicinrådets arbejde.

Journalnummer

3. Meddelelse - EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerak program for 2021-2027

Aktiv rolle for Region Hovedstaden i udvikling af program for Interreg ØKS 2021-2027

EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerak program (ØKS-programmet) 2014-2020 udløber ved årets udgang, og forberedelserne af afløseren - Interreg ØKS 2021-2027 - er påbegyndt. Interreg ØKS støtter øget, internationalt samarbejde mellem 11 danske, svenske og norske grænseregioner, herunder Region Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland. Programmet er således centralt for ambitionerne i udkastet til Regional Udviklingsstrategi om at styrke den internationale indsats, og det er et velegnet og flittigt anvendt instrument i Region Hovedstadens indsats for udviklingen af Greater Copenhagen. Programmet er ligeledes relevant i forhold til STRING-samarbejdet (korridoren fra Hamborg over København og Malmø til Oslo), eftersom der er mulighed for at involvere partnere udenfor program-geografien i Interreg-projekter. Interreg ØKS råder i den igangværende programperiode over en pulje på 1 mia. kr. til medfinansiering af grænseoverskridende projekter.

Region Hovedstaden har sammen med de ti andre regioner stor medindflydelse på såvel det kørende program som udformningen af det nye. På politisk niveau er Region Hovedstaden repræsenteret ved regionsrådsmedlem Erik Rostell Gregersen (A) i programmets styrende organ, Overvågningsudvalget, og i et midlertidigt ØKS-udvalg om det kommende program, der mødes to gange: Første gang i forlængelse af Overvågningsudvalgets møde i Halland i juni om et tidligt råudkast til nyt program, og anden gang i forlængelse af Overvågningsudvalgsmøde i december i Norge for at godkende endeligt udkast til nyt program.

Administrationen indhenter input til det nye program fra interne og eksterne aktører og fora med henblik på at fremme Region Hovedstadens interesser (som organisation og som geografi i Greater Copenhagen). Det forventes, at forsknings-, innovations- og uddannelsesudvalget, trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget inden sommerferien drøfter sagen. Udkast til nyt program sendes i offentlig høring i løbet af efteråret. Her vil udvalg og regionsråd få forelagt forslag til høringssvar til godkendelse. Det endelige ØKS-program 2021-2027 godkendes primo 2021 af de statslige myndigheder i Danmark, Norge og Sverige og derefter af EU-Kommissionen.

Erhvervsstyrelsen har placeret kompetence, ansvar og finansiering af gennemførelse af den danske del af ØKS-programmet decentralt hos de fire danske regioner i programmet: Hovedstaden, Sjælland, Midt og Nord. Vilkår er beskrevet i en aftale gældende for det nuværende ØKS-program indgået mellem staten og de fire regioner. En ny aftale for den kommende periode indgås på et senere tidspunkt og vil også blive forelagt regionsrådet.

På det regionale udviklingsområde indgår Region Hovedstaden i en række Interreg ØKS-projekter, f.eks. uddannelse af forskere til at kunne anvende den kommende forskningsfacilitet ESS (European Spallation Source). Programmet støtter også en række initiativer, hvor Region Hovedstadens hospitaler indgår, f.eks. ReproUnion om ufrivillig barnløshed og DiaUnion om diabetes. Der er fire indsatsområder i det igangværende program: Grøn økonomi, Innovation, Vækst og beskæftigelse samt Mobilitet.

Journalnummer

4. Meddelelse - Pausering af brugen af de sidste 15 særlige pladser i Frederikssund

Folketinget besluttede i 2017, at der skulle etableres 150 særlige pladser til borgere med særligt behov for rehabilitering og misbrugsbehandling. Heraf 47 pladser i Region Hovedstaden, som er placeret i Frederikssund, og hvoraf 32 pladser har været i drift siden juni 2018.

De sidste 15 pladser skulle efter planen have været åbnet den 2. marts 2020. Pt. er der ikke blevet visiteret patienter til det nye sengeafsnit, fordi de første 32 pladser endnu ikke er blevet fuldt belagt. Desuden betyder generelle rekrutteringsproblemer og den aktuelle COVID-situation med rigtigt mange sygemeldinger, at det vil være meget vanskeligt at bemande afsnittet i tilstrækkelig grad. Derfor er det besluttet, at brugen af det nye sengeafsnit med 15 senge sættes på pause.

Der pågår drøftelser mellem staten og regionerne, om der skal være mulighed for at ”ommærke” et antal af de særlige pladser. Hvis det bliver en mulighed, vil Region Hovedstaden tage initiativ til en drøftelse med kommunerne vedrørende ommærkning af de 15 sengepladser, så de kan bruges til andre formål. Dette er samtidig med til at understøtte beslutningen om ikke tage de nye pladser i brug på nuværende tidspunkt.

Administrationen sikrer, at kommunerne bliver orienteret om beslutningen. Samtidig oplyses kommunerne om, at regionen ikke opkræver tomgangsbetaling fra kommunerne for de sidste 15 pladser.

Journalnummer

5. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Standardiseret økonomiopfølgning
Mio.kr.	Korrigeret Budget 2019	Regnskab 2019	Afvigelse i forhold til budgetrammen
Sundhedsområdet i alt	36.177,5	36.041,6	135,9
Sygehusvæsen	26.007,4	25.941,9	65,5
Diverse udgifter og indtægter	2.533,9	2.494,0	39,9
Praksis	6.855,5	6.855,9	-0,4
- heraf medicin på praksisområdet	1.575,0	1.659,2	-84,2
Andel af fælles formål og administration	780,7	749,8	30,9
Regional udvikling i alt	806,1	799,2	6,9
heraf indirekte administrationsudgifter	14,7	14,9	-0,2

Mio.kr.	Regnskab 2018	Korrigeret budget 2019	Regnskab 2019	Afvigelse budget og regnskab 2019
Nettodriftsudgifter	36.126,8	36.730,7	36.833,4	-102,7
Omkostningselementer	568,8	886,8	803,6	83,2
Drift, i alt	36.695,6	37.617,5	37.637,0	-19,5
Finansieringsindtægter	-37.647,1	-38.022,7	-38.034,6	11,9
Driftsresultat, i alt	-951,5	-405,2	-397,6	-7,6
Nettorenteudgifter	7,1	-31,8	-28,1	-3,7
Driftsresultat inkl. Renter	-944,4	-437,0	-425,7	-11,3

Mio. kr.	Lån		Energilån		I alt
Mio. kr.			BK2020
Nyt Hospital Hvidovre	106,5	1)	0,0		106,5
Nyt Hospital Bispebjerg	219,5	2)	0,0		219,5
Nyt Hospital Nordsjælland	0,0		125,2	1)	125,2
Ny Retspsykiatri Sct. Hans Hospital	81,9	2)	18,8	1)	100,7
Lånoptagelse	407,9		144,0		551,9
1) Der er givet lånedispensation den 4. februar 2019 fra Økonomi- og indenrigsministeriet
2) Fastlagt i seneste revideret finansieringsprofil fra ministeriet mangler dispensation

Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Status på håndteringen af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

2. Bemyndigelse og ekstraordinære udgifter ifm. COVID-19

3. Lukket punkt.

4. Økonomien for regional udvikling i 2021 og frem (ramme for prioriteringer i de stående udvalg)

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Årsregnskab 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Beretning vedrørende løbende revision 2019

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Lånesag 2020

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

8. 1. økonomirapport 2020

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

9. Lukket punkt.

10. Lukket punkt.

11. Frigivelse af rådighedsbeløb til Neurorehabiliteringshuset, Glostrup

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING