Bilag 1: Budgetforslag 2021 - samlet oversigtAdministrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2020:
Efter drøftelse blev udvalget enige om, at følgende budgetforslag anbefales videre til forretningsudvalget:
4.5 a: Grønne Indkøb
4.8: Styrket indsats for genbrug og donation af udstyr
8.2: Fremme brug af genanvendelige materialer
8.3: Implementering af nye faneoprensningsmetoder
Alle partier med undtagelse af Venstre stemte for, at følgende budgetforslag anbefales videre til forretningsudvalget:
4.5 b: Klimakompensation på flyrejser
Udvalget besluttede, at forslag 4.7: Afskovningsfrit indkøb indgår som tekst i forslag 4.5 a: Grønne Indkøb.
Processen for budget 2021 er i gang. Det er besluttet, at de stående udvalg har to budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget. Formålet med denne sag er at drøfte og prioritere de indkomne budgetforslag for budget 2021.
Miljø- og klimaudvalget drøftede d. 26. maj 2020 de allerede indkomne forslag og fik en præsentation af processen og økonomien.
Administrationen har modtaget 29 budgetforslag fra medlemmerne af miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse, trafikudvalget samt administrationen.
Forslagene fordeler som følgende:
| Udvalg / bevillingsområde | Regional | Sundhed |
| Miljø- og klimaudvalget (bilag 2) | 3 | 11 |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse (bilag 3) | 1 | 9 |
| Trafikudvalget (bilag 4) | 4 | 1 |
Af bilag 1 fremgår en oversigt over alle stillede forslag, og i bilagene 2-4 er de enkelte forslag uddybende beskrevet. Samlet er der et politisk råderum på ca. 5,4 mio. kr. for det regionale udviklingsområde. Råderummet for sundhedsområdet kendes ikke på nuværende tidspunkt
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Med udgangspunkt i udvalgets drøftelser vil de prioriterede forslag blive sendt videre til forretningsudvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2020. De prioriterede fem budgetforslag sendes til forretningsudvalget.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 1: Budgetforslag 2021 - samlet oversigt
Bilag 2: Budgetforslag - miljø- og klimaudvalget
Bilag 3: Budgetforslag - udvalget for forskning, innovation og uddannelse
Bilag 4: Budgetforslag - trafikudvalget
Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2020:
Anbefalet
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats det kommende år.
Aktiviteterne i 2019 i forhold til kortlægning, undersøgelse, oprensning og øvrige opgaver på jordforureningsområdet forløber planmæssigt i henhold til Jordplanen.
Oversigten over den planlagte indsats i 2020 har været behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020 med henblik på politisk vedtagelse i regionsrådet den 23. juni 2020. Den planlagte indsats indgår som bilag 1 i bilagsdelen.
Region Hovedstadens indberetning for 2019 forelægges hermed til politisk behandling.
Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner ansvaret for indsatsen overfor jordforurening. Regionen skal kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed og det grundvand, der bruges til drikkevand. Regionen skal også sikre, at jordforurening ikke ødelægger vandmiljøet i søer, vandløb, havet og natur. Formålet med regionens indsats er ikke at fjerne alle jordforureninger – kun den del af forureningen, som udgør en risiko.
Regionens indsats indeholder typisk en række trin, der alle er lige vigtige og en forudsætning for de efterfølgende trin. Den indledende kortlægning skaber overblik og er afgørende for en optimal behandling af forureningerne og for den forebyggende effekt af indsatsen. Den konkrete vurdering af risikoen fra forureningen er afgørende for, hvor hurtigt regionen prioriterer forureningen videre til næste trin. Derfor kan der gå flere år fra en forurenet grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op.
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke beskrevet i Region Hovedstadens indberetning.
Kortlægning og overblik over forurening
Kortlægningen udgør fundamentet for hele arbejdet med de forurenede grunde, fordi den giver os overblikket over, hvor vi skal prioritere indsatsen, dvs. hvilke forureninger vi skal gøre noget ved, og hvilke forureninger vi ikke skal bruge offentlige penge på at rense op. Uden kortlægning kan vi ikke oprense de værste forureninger først. Kortlægningen kan derfor sammenlignes med de screeninger, der udføres i sundhedsvæsnet for at finde frem til sygdomme, der er så alvorlige, at der skal sættes ind. Regionen bruger regionen kortlægningen til:
• at afklare og risikovurdere forurening, så borgere og virksomhedsejere kan få vished om deres grund
• at give borgere og virksomhedsejere de rigtige råd og vejledning – det sker oftest ved dialog, men kan også foregå ved borgermøder
• at finde de problematiske forureninger, så regionen kan målrette indsatsen og bruge pengene mest effektivt dér, hvor de gør mest gavn
• at fastholde viden om forurening, så forurenet jord ikke bliver spredt og fx havner i en børnehave
• at forebygge, at der bygges boliger oven på en forurening, som kan udgøre en risiko for boligen
• at kommende købere får besked om forureningen/den mulige forurening.
Kortlægning af forurening har derfor en stor samfundsmæssig værdi.
I 2019 har administrationen påbegyndt kortlægning af muligt forurenede grunde i Dragør og Frederiksberg kommuner, og igangsat de sidste indledende undersøgelser af grundvandskritiske stoffer på Vestegnen. Disse undersøgelser forventes afsluttet i 2020.
Indsatsen for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed
I 2019 har administrationen undersøgt, oprenset og overvåget flere end 700 forureninger for at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand og borgernes sundhed mod skadelig påvirkning fra jordforurening.
Grundvandsindsatsen med undersøgelser og oprensning er målrettet forureninger, som udgør en særlig risiko for grundvandet. De grundvandskritiske stoffer er primært klorerede opløsningsmidler, der indtil videre har udgjort den største risiko mod grundvandet i hovedstadsregionen.
Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og op i boliger og påvirke luften inde i boligen (indeluften). Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker i boliger overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Indsatsen i forhold til grundvand og indeluft prioriteres af miljø- og klimaudvalget én gang om året og godkendes endeligt af regionsrådet.
Forstærket pesticidindsats
Pesticider i grundvandet har de senere år vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget – også i hovedstadsregionen. Administrationen vil derfor fremover have et øget fokus på pesticider. I 2019 har administrationen samlet set udført 100 historiske redegørelser, undersøgelser og overvågninger i forhold til pesticider.
Store jordforureninger og generationsforureninger
Som en del af indberetningen skal regionerne hvert år redegøre for arbejdet med de store jordforureninger, som hver koster mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. 10 af de store jordforureninger i Danmark er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere. Disse 10 forureninger kaldes generationsforureninger, og her vil udgifterne til den fremtidige offentlige indsats koste mere end 50 mio. kr. pr. forurening.
I Region Hovedstaden er der i dag kendskab til 63 store jordforureninger og 4 generationsforureninger. I 2019 har administrationen haft aktiviteter på 40 af de 63 store jordforureninger og på alle 4 generationsforureninger. I bilagsdelens bilag 2 ses en oversigt over de 63 store jordforurening og 4 generationsforureninger, mens bilagsdelens bilag 3 indeholder en kort status for forureningerne.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet arbejder administrationen efter en innovationsstrategi, der har fokus på at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidigt med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Mantraet er: Billigere, Grønnere, Nemmere.
Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende indenfor området, og suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Et af de større innovative indsatsområder har været udmøntningen af initiativet ”Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner”, som er et fokusområde for innovationsindsatsen på jordforureningsområdet. Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020.
Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen, og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb for at hindrer forureningsfanernes udbredelse i grundvandet. Der er på nuværende tidspunkt opnået en række konkrete resultater på 5 pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter samt udenlandske eksperter.
Initiativet understøtter administrationens arbejde med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter Region Hovedstaden i stand til at løse sin opgave på en billigere og mindre miljøbelastende måde samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
I bilagsdelens bilag 4 er en beskrivelse af de 28 udviklingsprojekter, administrationen har arbejdet med i 2019.
Samarbejde og service overfor borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, og har i 2019 behandlet knap 200 tilladelser. Derudover har administrationen behandlet 2.040 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden.
I 2019 er der besvaret 38.600 forespørgsler om jordforurening, og i dag bliver 3 ud af 4 forespørgsler besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på Region Hovedstadens hjemmeside. Administrationen har desuden behandlet 2.690 henvendelser om aktindsigt. I foråret 2020 implementerer administrationen en ny digital løsning, der gør det endnu lettere for borgere, ejendomsmægler m.fl. at søge aktindsigt i oplysninger om forurenede grunde.
Sager og økonomi i 2019
Indsatsen i 2019 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2019”, som findes i bilag 1. Bilagsdelen til indberetningen er vedlagt som bilag 2 til denne mødesag.
I bilag 3 er indsatsen i 2019 opsummeret i tabel i forhold til de fire hovedområder – kortlægning, oprensning, borgerrettede opgaver og IT, ledelse og planlægning - som administrationen indberetter til Miljøstyrelsen.
Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler overfor regionsrådet, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2019” med tilhørende bilag sendes til Miljøstyrelsen.
Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter.
Sagen behandles af forretningsudvalget den 11. august 2020 og af regionsrådet den 18. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen /Jeanette Olsen
19054850
Bilag 1: Indberetning af Jordforurening 2019 - Hoveddel
Bilag 2: Indberetning om Jordforurening 2019 - Bilagsdel
Bilag 3: Sager og økonomi i 2019
Bilag 4: 3. Præsentation som vist på møde den 25. juni 2020
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2020:
Taget til orientering
Regionerne udgiver hvert år en fælles redegørelse, som i tekst og med nøgletal og figurer beskriver regionernes indsats mod jordforurening i det år, der er gået. For visse opgavetyper er der medtaget tidsserier over udviklingen i opgaverne. Redegørelsen indeholder desuden en række cases, som understøtter data og viser bredden i opgaverne og regionernes tætte samarbejde på jordforureningsområdet.
Redegørelsen er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet.
Denne mødesag indeholder en gennemgang af regionernes samlede indsats på jordforureningsområdet, mens mødesagen ””Indberetning om jordforurening 2019” til Miljøstyrelsen” indeholder en mere detaljeret beskrivelse af Region Hovedstadens indsats i 2019.
Regionerne i Danmark har ansvaret for den offentlige indsats overfor jordforurening, og løser dermed en stor og vigtig samfundsopgave med at beskytte borgere, drikkevand, vandmiljø og natur mod påvirkning fra jordforurening.
I år hedder redegørelsen ”Fra indsigt til udsyn”, som signalerer, at regionerne har den indsigt, viden og faglighed, der skal til for at håndtere de mange tusinde forurenede grunde. En indsigt, der samtidig giver udsyn i forhold til udfordringer med fx pesticider og klimaforandringer. Indsigt og udsyn for at kunne handle og tage hånd om de jordforureninger, der er sket for så lang tid siden, at det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar.
Redegørelsen fokuserer både på regionernes kerneopgaver med at kortlægge, undersøge og rense op, og på det samarbejde, der dels er regionerne imellem og dels med borgere, private bygherrer, kommuner, vandforsyninger, universiteter og det private erhvervsliv for at opnå de bedste løsninger. Et samarbejde som bl.a. har fokus på udvikling af nye, billigere og mere bæredygtige metoder til at undersøge og rense op. I år indeholder redegørelse også et tema om pesticider, som har vist sig at være et større problem end hidtil antaget.
Redegørelsen ”Fra indsigt til udsyn” findes i bilag 1. Bagerst i redegørelsen er alle nøgletal og den samlede økonomi for 2019 sammenfattet. Bilag 2 og bilag 3 i denne mødesag sammenstiller en række nøgletal og økonomi for regionerne samlet set og for Region Hovedstaden.
I det følgende gives nogle korte nedslag i redegørelsen.
Målrettet indsats – de værste forureninger først
Kortlægningen er grundstenen i regionernes arbejde med jordforurening, fordi den skaber overblik over, hvor indsatsen skal prioriteres, dvs. hvilke forureninger, vi skal gøre noget ved, og hvilke forureninger, vi ikke skal bruge offentlige midler på at rense op. Uden kortlægning kan regionerne ikke oprense de værste forureninger først. Derfor er kortlægningen en forudsætning for optimal udnyttelse af de offentlige midler. Med kortlægningen forebygger regionerne også, at der bygges boliger oven på en forurening, som kan udgøre en risiko for boligen.
Regionerne har i dag kortlagt 37.800 grunde. Halvdelen kan udgøre en risiko for sundhed, drikkevand og vandmiljø, og der kommer løbende nye grunde til. Både fordi der hele tiden dukker nye forureninger op, som vi ikke tidligere har kendt til og fordi der kommer ny viden om stoffer, der viser sig alligevel at være problematiske.
Pesticider er et voksende problem
Grundvandet - og dermed vores drikkevand - er under pres og nye grundvandstruende stoffer dukker jævnligt op i vandværkernes vandboringer - ikke mindst pesticider. Forurening med pesticider stammer typisk fra fladekilder, det vil sige landbrugets anvendelse af pesticider på marker, og fra punktkilder. Punktkilder er fx vaske- og påfyldningspladser, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og måske tømt for rester, og i den forbindelse kan der være sket uheld eller større spild. Det er regionernes opgave at undersøge og afhjælpe forurening fra pesticidpunktkilder.
Regionerne har bl.a. udviklet en ny og mere omfattende analysepakke, så grundvandet fra 2019 analyseres for en række pesticider, der ikke tidligere har været med i statens måleprogram.
I Region Hovedstaden har fokus primært været rettet mod en anden type grundvandstruende stoffer, nemlig de klorerede opløsningsmidler, som bl.a. har været brugt på renserier og til at rengøre metaldele. Pesticider i grundvandet har dog vist sig også at være et problem her i Region Hovedstaden. Administrationen er meget opmærksom på dette, og gennemfører de kommende år en forstærket pesticidindsats i henhold til Jordplanen.
Borgere bor trygt og sikkert på forurenede grunde
Regionerne har fokus på at skabe tryghed for de borgere, der bor på forurenede grunde. Sikring af indeluften mod påvirkning fra jordforurening er prioriteret højt, da vi ikke kan lade være med at trække vejret inden døre. Kontakt med forurenet jord i haven kan derimod lettere undgås ved fx at dække jorden med fliser eller så græs.
De senere år er behovet for byggegrunde til nye boliger vokset, og det er blevet attraktivt også at kunne bygge på forurenede grunde. Her kommer regionernes store indsigt og viden om forurening i spil, når der samarbejdes med kommunerne om at sikre sundhed i det nye byggeri, og om at forebygge, at regionernes senere indsats ikke bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Generationsforureninger og store jordforureninger
Regionerne kender i dag til 141 store jordforureninger, der hver koster mere end 10 mio. kr. at håndtere. 63 af dem findes i Region Hovedstaden. I 2019 havde regionerne aktiviteter på 91 af de 141 store jordforureninger.
Regionerne har også udpeget 10 generationsforureninger, som er de mest omfattende og allerdyreste jordforureninger i Danmark. Det er forureninger, som hver koster mere end 50 mio. kr. at håndtere - nogle måske op mod en mia. kr. 4 af de 10 generationsforureninger findes i Region Hovedstaden.
Politisk er der enighed om ikke at efterlade så omfattende og dyre forureningerne til de kommende generationer, men selve finansieringen er ikke på plads. I marts 2020 har regionerne afleveret en samlet plan for håndtering af de 10 generationsforureninger til miljøministeren. Regionerne anslår, at undersøgelser og oprensninger vil koste 2,7 mia. kr., og at hovedindsatsen kan være afsluttet i løbet af 12 år, når finansieringen er på plads.
Udfordringer løses i fællesskab
Regionerne har en stærk tradition for at samarbejde om at løse, effektivisere og optimere opgaverne på miljøområdet. Samarbejdet omfatter alt lige fra metoder til at kortlægge, undersøge og rense op, til udviklingsprojekter, kurser, fælles EU-udbud, digitale løsninger, miljødata og kommunikation.
Der er mange samarbejdsmodeller og fælles for dem er, at den viden og indsigt, der opnås, bliver formidlet videre og bragt i spil hos alle. Når nye metoder og teknologier fx udvikles i en region eller i regionernes fælles netværk af forurenede testgrunde, kommer resultaterne alle regioner til gavn. På den måde bliver ressourcerne udnyttet optimalt.
Regionerne bruger også det samme it-system til registrering af oplysninger om de forurenede og frikendte grunde. Systemet sikrer, at data i det landsdækkende jordforureningsregister på Danmarks Miljøportal altid er opdateret med de nyeste data. Udvekslingen af data om forurenede grunde skaber stor værdi for samfundet, fordi oplysningerne fx bruges i forbindelse med nybyggeri, ejendomshandel og byudvikling.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser.
Danske Regioner forventes at offentliggøre redegørelsen i medierne, herunder indslag på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter. Disse opslag deles fra Region Hovedstadens profiler på diverse sociale medier.
Redegørelsen vil derudover løbende danne grundlag for udvalgte historier, som regionerne i fællesskab eller hver for sig kan gå i pressen med.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen /Jeanette Olsen
20029707
Bilag 1: Fra indsigt til udsyn - Regionernes arbejde med jordforurening - Juni 2020
Bilag 3: Økonomien til indsatsen mod jordforurening
Bilag 4: 3. Præsentation som vist på møde den 25. juni 2020
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2020:
Taget til orientering
Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK) er et fyrtårnsprojekt under den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som blev igangsat i juni 2018, da regionsrådet godkendte at medfinansiere projektet med op til 4,75 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Miljø- og klimaudvalget får hermed en status for fremdrift i projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner, der løber fra august 2018 til januar 2021.
Visionen for Partnerskab for cirkulære kommuner (PARCK) er at skabe et gennembrud for cirkulær økonomi i hovedstadsregionen med kommuner som katalysatorer - og via partnerskaber med affaldsselskaber og virksomheder. PARCK tilbyder et målrettet projektforløb, med faglig og procesmæssig støtte til gennemførelse af casene, kompetenceopbygning og erfaringsudvikling samt fælles kommunikations- og formidlingsaktiviteter. Cases fokuserer på konkrete indsatser indenfor øget ressourceeffektivitet, direkte genbrug, cirkulære indkøb, byggeri og øget genanvendelse af erhvervsaffald.
Projektet drives af Gate 21 og parterne er Roskilde Universitet, CONCITO, BOFA, Bornholms Regionskommune, Albertslund Kommune, Københavns Kommune, Hørsholm Kommune, I/S Norfors, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, I/S Vestforbrænding, Region Hovedstaden.
Udvikling og gennemførsel af cases
Samtlige cases i projektet er igangsat og kører overordnet som planlagt efter gældende tids- og aktivitetsplaner. Casene er som forventet på forskelligt udviklingsniveau, hvilket bl.a. hænger tæt sammen med de leverancer, som skal produceres i casene.
Case 1: Cirkulært byggeri
Bornholms Regionskommune har foretaget tre nedrivninger som bruges som lærings-cases til at samle erfaringer og data. Grønt Byggeri Netværk Bornholm blev i november 2019 skudt i gang.
Case 2: Tekstiler
Københavns Kommune og Region Hovedstaden er i gang med udviklingen af roadmap 2025 for indkøb af cirkulære tekstiler i offentlige indkøb. Der har været afholdt 4 markedsdialoger med udvalgte leverandører og en National Challenge.
Rødovre Kommune og Vestforbrænding har arbejdet med indsamling og afsætning af tekstiler. Resultatet er at Rødovre, nok som den første kommune i Danmark, særskilt indsamler tekstiler fra både etage- og haveboliger. Vestforbrænding arbejder fortsat med en afsætningsstrategi for de kommunalt indsamlede tekstiler.
Case 3: Direkte genbrug og upcycling af lokale materialer afleveret på genbrugsstation
Albertslund Kommune har oprettet ”Byt et bræt” på genbrugsstationen. Materialerne afhentes hurtigt af private, så der kan sagtens omsættes flere materialer. Der arbejdes på at få virksomhederne til i højere grad at aflevere materialerne til ”Byt et bræt”, når de kommer på genbrugsstationen. Der arbejders også med afsætning af storskrald til upcyclingsvirksomheder. Indtil videre er to initiativer etableret: ”Albertslund Genbrugscykel” der sælger kasserede brugbare cykler. Køberne kan få hjælp til vedligeholdelse og reparation i et cykelværksted drevet af frivillige, hvor reservedelene kommer fra andre kasserede cykler. Den socialøkonomiske virksomhed VOKS aftager genbrugsmaterialer, som kan bruges som potter til stueplanter.
Case 4: Storskraldsordning og samarbejde med frivillige foreninger
Norfors og Hørsholm arbejder med en ny storskraldsordning og samarbejde med frivillige foreninger, der kan aftage genbrugelige effekter. Der er udfordringer med at få tilstrækkeligt mange brugere til at benytte den nye storskraldsordning og dermed indlevere genbrugseffekter.
Case 5: Øget sortering hos små og mellemstore virksomheder (SMVer)
Rudersdal Kommune og Bornholms Regionskommune har i samarbejde med COWI udarbejdet værktøj til brug i miljøtilsynet til at øge genanvendelsen af affaldet. Virksomhederne er blevet inddraget i casen og har afprøvet værktøjerne.
Læring på tværs og strategisk forankring
For at opbygge kompetencer og sikre læring på tværs af cases og kommuner er der blevet afholdt tre masterclasses for projektets partnere. Projektet har også fokus på den strategiske forankring af resultater og erfaringer i kommuner og regioner. For at skubbe på omstillingen til en cirkulær økonomi har en række aktører sat sig om samme bord i Advisory Board for Cirkulære Kommuner og Regioner. I løbet af 2020 vil medlemmerne dykke ned i fire centrale temaer: ’byggeri og byudvikling’, ’erhvervsudvikling’, ’udbud og indkøb’ og ’genbrug og affaldsforebyggelse’ og komme med en række anbefalinger. Medlemmerne er direktører og chefer fra Albertslund Kommune, Furesø Kommune, Amager Ressource Center (ARC), Region Hovedstaden, Næstved Kommune, Kalundborg Kommune, Argo, Region Sjælland, Kommunernes Landsforening, Concito og Gate 21.
Perspektiver
Det er et kerneelement i regionens arbejde med cirkulær økonomi at danne grundlag for at udvikle, opskalere og udbrede nye praksisser. Region Hovedstaden samarbejder med Region Midt og Miljøstyrelsen om en LIFE IP ansøgning om affald og cirkulær økonomi, som er ansporet af de skærpede krav i EUs affaldsdirektiver. Erfaringerne med udfordringer og potentialer, samt de etablerede samarbejdsnetværk fra PARCK føder ind i denne ansøgning. I PARCK arbejdede Københavns Kommune og Region Hovedstaden med et projekt omkring cirkulære tekstilindkøb af blandt andet af uniformer og lagner til hospitaler og kommunale arbejdspladser. Sammen med Gate 21 er der nu tegnet et projekt, hvor der skal søges midler til at fortsætte en indsats på tekstilområdet.
Administrationens vurdering
Projektet har god fremdrift og lever op til forventningerne til såvel demonstrations-cases, læring på tværs og strategisk forankring, og har stort potentiale for at bygge videre på og udbrede ny viden, kompetencer og praksisser.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orientering om status for Partnerskab for Cirkulære Kommuner til efterretning.
Pengene til gennemførelse af PARCK er finansieret i 2018 af de midler, der var tilknyttet udmøntningen af handlingsplanen for 2017-2018 til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, ReVUS. Denne indstilling har derfor ingen økonomiske konsekvenser.
Projektets samlede budget: 7.420.800 kr. Tilskud fra Region Hovedstaden: 4.750.000 kr. Medfinansiering fra partnerne: 2.670.000 kr.
Miljø- og klimaudvalget behandler sagen den 25. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Pernille Kern Kernel
17015763
Bilag 1: PARCK kort beskrivelse af cases
Bilag 2: 4. Præsentation som vist på mødet den 25. juni 2020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
a) bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19
b) med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i forbindelse med Budget 2021
c) ikke skal gennemføres i lyset af COVID-19
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2020:
Udvalget anbefaler forretningsudvalget, at alle budgetinitiativer under miljø- og klimaudvalgets ressort a) bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19.
Region Hovedstaden har siden 15. marts 2020 været i kriseberedskab som følge af den globale pandemi med COVID-19. Forretningsudvalget drøftede d. 9 juni 2020 status på budgetinitiativerne for 2020 i lyset af COVID-19- situationen. Hospitalerne og regionens MED-udvalg bedt om, at der tages hensyn til den særlige situation, som hospitaler og virksomheder står i, hvor de skal balancere mellem at stå i beredskab ift. COVID-19 og samtidig øge den normale aktivitet. Forretningsudvalget har bedt de stående udvalg om, at de drøfter og vurderer de enkelte budgetinitiativer i lyset af COVID-19 indenfor deres ressort.
I denne sag skal miljø- og klimaudlvagte gennemgå budgetinitiativerne på deres ressort med henblik på at give en samlet tilbagemelding til forretningsudvalget og regionsrådet med en vurdering af om: a) initiativet bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19, b) initiativet med fordel kan rykkes og/eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 og c) initiativet ikke skal gennemføres set i lyset af COVID-19.
For at skabe overblik over de initiativer fra budget 2020, der er påvirket af COVID-19, har administrationen udarbejdet en status på de enkelte budgetinitiativer i budget 2020 på udvalgets ressortområde (vedlagt som bilag 1). Konklusionen er, at initiativerne ikke er påvirket af håndteringen af COVID-19, og derfor bør fortsætte upåvirket af situationen.
Administrationen foreslår følgende tilbagemelding til forretningsudvalget på initiativer på udvalgets ressort i budget 2020*:
| Budget 2020-initativer | a) Bør fortsætte upåvirket i lyset af COVID-19 | b) Kan med fordel rykkes og/ eller genfremsættes i en kommende budgetaftale for 2021 | c) Ikke skal gennemføres initiativer, i lyset af COVID-19 | Bemærkninger |
| Afklaring af oprydningsmulighederne ved Collstrop-grunden | X | Forelægges i 4. kvartal | ||
| Fremme brug af genanvendelige materialer | X | Forelagt miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020 | ||
| Udviklingspulje - grundvandskritiske pesticider | X | Forelægges i 4. kvartal | ||
| Omlægning af medarbejdernes transport | X | Forelægges i 4. kvartal | ||
| Bæredygtig madlavning på hospitaler | X | Forelagt miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020 |
* I bilaget fremgår også initiativer på udvalgets område, der har ophav i økonomiaftalen 2020. Disse tiltag skal udvalget ikke forholde sig til, da de kører i sideskilte fora jf. uddybning i bilag 1.
Budgetinitiativer i Budget 2021
Set i lyset af den ekstraordinære situation på hospitalerne som følge af COVID-19 har hospitalsdirektørerne opfordret til, at der udvises tilbageholdenhed med nye budgetinitiativer, der ikke vedrører COVID-19, i de stående udvalgs budgetproces frem mod Budget 2021. Der er behov for, at hospitalerne får ledelsesrum til at håndtere en ny virkelighed med COVID-19, og at der i tråd med budgetaftalen for 2020 fortsat udvises tillid til, at hospitalerne kan beslutte, hvad der gør mest gavn for patienter og medarbejdere - også i den nuværende situation. Der vil i den kommende tid fortsat være et massivt pres på hele Region Hovedstadens organisation samtidig med, at fokus på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter.
Ligeledes har hospitalsdirektørkredsen bedt centerdirektørerne være ekstra opmærksomme på koordinering af hospitalsrettede aktiviteter i 2020. Det er på baggrund heraf besluttet, at der alene igangsættes aktiviteter ud mod hospitalerne, som er nødvendige ud fra et driftshensyn og/eller aktiviteter som er bredt efterspurgt af hospitalerne. Endvidere har hospitalerne i vid udstrækning mulighed for at sige nej til ikke-kritiske aktiviteter. Det betyder bl.a. at en række aktiviteter (f.eks. en række uddannelsesaktiviteter og ikke-kritiske analyser) vil blive udskudt eller aflyst i efteråret 2020.
Tilbagemeldingen fra miljø- og klimaudvalget vil sendes til forretningsudvalget og indgå i en samlet sag - sammen med tilbagemeldingerne fra de andre stående udvalg - og blive fremlagt for forretningsudvalget den 11. august 2020 med indstilling om efterfølgende endelig godkendelse af en eventuelt ændret prioritering i regionsrådet.
Eventuelle konsekvenser ved udskydelse af initiativer vil blive håndteret i de løbende økonomirapporter.
Sagen behandles i miljø- og klimaudvalget d. 25. juni 2020. Den samlede sag med tilbagemeldinger fra alle de stående udvalg forelægges endeligt for forretningsudvalget den 11. august 2020 og for regionsrådet den 18. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Stine Bredager Nielsen
19087537
Bilag 1: Opfølgning på initiativer 2020 for miljø- og klimaudvalget
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19033508
AKTIV ROLLE FOR REGION HOVEDSTADEN I NYT EU INTERREG ØKS 2021-2027
EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak program (ØKS-programmet) 2014-2020 udløber ved årets udgang, og forberedelserne af afløseren - Interreg ØKS 2021-2027 - er i gang.
Interreg ØKS støtter øget, internationalt samarbejde mellem 11 danske, svenske og norske grænseregioner, herunder Region Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland. Programmet er således centralt for ambitionerne i udkastet til Regional Udviklingsstrategi om at styrke den internationale indsats, og det er et velegnet og flittigt anvendt instrument i udviklingen af Greater Copenhagen som funktionelt sammenhængende metropol på mobilitet. Programmet er ligeledes relevant i forhold til STRING-samarbejdet (korridoren fra Hamborg over København og Malmø til Oslo), eftersom der er mulighed for at involvere partnere udenfor program-geografien.
Indeværende program-periode
Interreg ØKS råder i nuværende programperiode over en pulje på 1 mia. kr. til medfinansiering af grænseoverskridende projekter, hvor der ydes 50 pct. i medfinansiering. Region Hovedstaden (som organisation) er med mere end 67,5 mio. kr. nummer to på listen over de 10 største støttemodtagere.
Lunds Universitet | 75,2 millioner d.kr. |
Region Hovedstaden | 67,6 millioner d.kr. |
DTU | 54,2 millioner d.kr. |
Region Skåne | 51,5 millioner d.kr. |
Aarhus Universitet | 32,5 millioner d.kr. |
Aalborg Universitet | 23,4 millioner d.kr. |
Københavns Universitet | 22,2 millioner d.kr. |
Medicon Valley Alliance | 19,2 millioner d.kr. |
Gate21 | 17,2 millioner d.kr. |
Aalborg Kommune | 14,2 millioner d.kr. |
ØKS-projekter med Region Hovedstaden som deltager er f.eks. ’Hållbar Soil mixing’ om energibesparende jordoprensning og 'FUTURE' med formål om at kvalificere udviklingen af fremtidens intelligente energi- og ressourcesystem.
Forberedelse af kommende ØKS program 2021-2027
EU Kommissionen har udstukket en foreløbig ramme for programmet. Til den er der mange uafklarede forhold fra Kommissionens side, bl.a. og ikke mindst budgettet for ØKS-programmet. Rammen udstykker dog en overordnet, faglig ramme med fem politiske mål og derunder 22 delmål, og dertil lægges der op til, at der skal fokuseres yderligere inden for den ramme.
Region Hovedstaden er nu sammen med de ti andre svenske, norske og danske deltagende regioner og de tre landes nationale myndigheder i gang med det arbejde, og udfolder disse fire politiske mål:
Et smartere Europa gennem innovativ og smart omstilling, som skal styrke regionens globale konkurrencekraft inden for Life science og grøn omstilling.
Et grønnere og mere CO2-neutralt Europa gennem energiomstilling, grønne og blå investeringer, cirkulær økonomi, klimatilpasning, risikoforebyggelse og risikohåndtering, som skal imødegå fælles udfordringer inden for klimaforandringer og miljø.
Et mere sammenhængende Europa gennem forbedret mobilitet og regional IT-infrastruktur, som vil sikre ØKS-området som en funktionelt sammenhængende region.
Et mere socialt Europa gennem den europæiske søjle for sociale rettigheder, som skal sikre ØKS-områdets
videreudvikling af det fælles arbejdsmarked samt fremme beskæftigelse og kompetenceudvikling.
Administrationen har fokus på at sikre:
Proces
Hver af de 11 regioner i programgeografien involverer lokale interessenter i processen.
Et udkast til endeligt program sendes i bred offentlig høring i september-oktober 2020. Miljø- og klimaudvalget vil få udkast til høringssvar i skriftlig høring med henblik på, at det forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse, forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse. Herefter skal programmet redigeres ud fra høringssvarene og endeligt godkendes primo 2021 af de statslige myndigheder i Danmark, Norge og Sverige og derefter af EU-Kommissionen.
En meddelelse tilsvarende denne forelægges parallelt til trafikudvalget, mens den på udvalget for forskning, innovation og uddannelse er en drøftelsessag. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har internationale forhold under deres ressortområde .
18041357
Baggrund
Regionernes afsluttede ved udgangen af 2018 arbejdet med at skabe overblik over, hvor mange af de på landsplan ca. 37.000 kortlagte jordforureninger, som udgør en potentiel risiko overfor vandmiljøet (målsatte vandløb, søer og kyststrækninger samt beskyttede naturområder). Resultatet var, at der på landsplan er godt 1.200 kortlagte jordforureninger, som ud fra regionernes eksisterende oplysninger vurderes at udgøre en potentiel risiko for vandmiljøet.
Det er tidligere aftalt med Miljøministeriet, at når resultaterne af regionernes arbejde forelå, skulle der forhandles en ny aftale mellem staten og regionerne vedrørende den videre indsats i forhold til de potentielle risikolokaliteter samt finansieringen af denne indsats. Disse forhandlinger mellem Danske Regioner og MFVM startede i 2019 og blev afsluttet i begyndelsen af juni 2020.
Indsatsen i forhold til jordforureninger, der udgør en risiko for vandmiljøet, er et led i arbejdet med at implementere og efterleve EU´s vandrammedirektiv, og indsatsen er et element i de kommende vandområdeplaner, som bliver sendt i offentlig høring i 2021.
Aftalen
Det er aftalt mellem Danske Regioner og MFVM, at den videre indsats i første omgang vil være at foretage egentlige feltundersøgelser for at afklare, hvilke af de potentielle risikolokaliteter, som udgør en reel risiko. Regionerne har således i alt fået 65 millioner kroner til at gennemføre undersøgelser på 400 af de godt 1.200 potentielle risikolokaliteter. Region Hovedstaden får 20 millioner af dette beløb, idet bevillingen fordeles efter den sædvanlige regionale fordelingsnøgle (DUT). Undersøgelserne skal gennemføres i 2021 og 2021 og den nye bevilling vil blive fordelt ligeligt over de to år.
Gennemførelse af undersøgelserne og det videre forløb
Regionerne er i juni 2020 gået i gang med at forberede EU udbud af opgaven, idet selve feltundersøgelserne skal gennemføres af firmaer med specialist kompetencer indenfor området. Regionerne varetager styring af undersøgelserne, erfaringsopsamling ud fra resultaterne mv.
Når resultatet af undersøgelserne foreligger, skal regionerne gennemføre en samlet erfaringsopsamling og evaluering af disse i 2023.
Idet MFVM er ansvarlig for vandområdeplanerne, er det ministeriet, som på baggrund af erfaringsopsamlingen og ministeriets øvrige viden om vandområderne skal afgøre:
Eventuelle yderlige undersøgelser og afværgeforanstaltninger vil skulle gennemføres af regionerne og vil kræve yderligere ressourcer til området, som tidligst vil kunne forhandles med staten i 2023.
Generationsforureninger er ikke omfattet af aftalen
På landsplan er 7 der generationsforureninger, som udgør en risiko for overfladevand. Disse 7 generationsforureninger er ikke omfattet af den netop indgåede aftale med staten (De 7 generationsforureninger er Collstrop-grunden nær Esrum Sø i Region Hovedstaden, Høfde 42 og den gamle og den nye Cheminova fabriksgrund i Region Midtjylland samt Grindstedværket, Kærgård klitplantage og Himmark Strand i Region Syddanmark).
18023505