Bilag 1: Notat evaluering af polyfarmaciklinikker på BFH og NOH_20200814Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Der blev på mødet uddelt materiale fra høringspanelet (bilag 2 og 3).
Udvalget godkendte, at følgende indsatser indgår i budgetforhandlingerne:
A1. Uddannelse af yngre læger i hensigtsmæssig medicinering og A2. Uddannelse af sygeplejersker i hensigtsmæssig medicinering sammenskrives til et samlet forslag.
B2. Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker
C1. Medicinanbefalinger til børn på hospitalet og C2. Børnebasisliste skrives sammen til et samlet forslag.
Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 25. maj 2020 at spille ind med budgetforslaget "Medicinsikker region" i forhandlingerne om budget 2021. Budgetforslaget indeholder en række initiativer, som kan iværksættes for at styrke hensigtsmæssig medicinering i regionen. Initiativerne er målrettet enten primærsektoren (almen praksis og kommunerne) eller hospitalerne.
På grund af områdets kompleksitet besluttede sundhedsudvalget, at der skulle afholdes et høringspanel forud for årets budgetforhandlinger med henblik på at drøfte de enkelte initiativer med forskellige aktører på området.
Borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre og lever med stadigt flere samtidige sygdomme, og behandling med meget forskellig medicin er derfor et vilkår for mange. Det er dog vigtigt, at man som borger ikke får mere medicin end nødvendigt, da det øger risikoen for bivirkninger, og fordi unødvendig medicin ikke giver mest sundhed for pengene. Derudover kan valg om medicin til børn være vanskelige for en læge at træffe, da den meste viden om medicin stammer fra behandling af voksne. Behandling af børn er således behæftet med usikkerhed.
Der er i Region Hovedstaden flere aktører, som bidrager til at fremme en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin i regionen. Klinisk Farmakologisk Afdeling, som er en regional funktion placeret på Bispebjerg Hospital, og Region Hovedstaden Apotek bistår hospitalerne med at træffe gode medicinvalg - i forhold til såvel effekt og sikkerhed som pris. Medicinfunktionen for Praksissektoren, som er en enhed under Klinisk Farmakologisk Afdeling, udvikler kontinuerligt nye projekter, som skal fremme hensigtsmæssig medicinering i praksissektoren og ved sektorovergange. Mange af disse projekter er målrettet almen praksis, og for at sikre deres implementering er det afgørende, at Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H), som er samarbejdsorganisationen mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), inddrages.
Der er således forskellige tilgange til arbejdet med at fremme hensigtsmæssig medicinering i regionen. Sundhedsudvalget har derfor inviteret nogle af disse aktører til udvalgets møde for at drøfte de forskellige tilgange, men også konkrete de initiativer, som er præsenteres i denne sag. Kvalificeringen af de forskellige tilgange skal munde ud i udvalgets beslutning om, hvordan regionen i første omgang skal arbejde videre med at fremme hensigtsmæssig medicinering.
Til udvalgets møde deltager:
Præsentation af konkrete initiativer
Budgetforslagets enkelte initiativer præsenteres i det følgende. Nogle initiativer er rettet mod grupper af sundhedspersonale (hospitalsansatte eller almen praksis) og har således til formål overordnet at skabe mere opmærksomhed på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet. Andre tiltag er mere patientrettede, idet de tager udgangspunkt i den enkelte patients medicinliste.Tiltagene er grupperet efter, hvorvidt de omhandler kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale, udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler, sikker medicinering af børn eller farmaceuter i almen praksis. Til slut beskrives et forslag om opsætning af medicinbokse på hospitaler.
Forslag B2 om polyfarmaciklinikker er desuden et særskilt punkt på udvalgets dagsorden, da der er foretaget evalueringer af de to eksisterende klinikker i regionen.
A. Kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale
A1 og A2. Uddannelse af yngre læger og sygeplejersker
Der foreslås en udvidelse af kurserne for bl.a. medicinansvarlige sygeplejersker og yngre læger inden for rationel medicinanvendelse. En udvidelse vil medføre mere fokus på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet og dermed en øget patientsikkerhed.
A1. Yngre læger: Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus målrettet læger i begyndelsen af deres hoveduddannelsesforløb udvides med 200 læger per år (mod de 50-100 læger, der uddannes årligt med nuværende ordning). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,3 mio. kr. årligt.
A2. Medicinansvarlige sygeplejersker: Der fastsættes et mål om, at mindst én sygeplejerske på hvert hospitalsafsnit i 2023 har deltaget på det eksisterende uddannelsesforløb i rationel medicinanvendelse målrettet sygeplejersker, som bl.a. giver kompetence til at identificere medicinrelaterede problemstillinger hos risikopatienter. Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus udvides således, at der fra 2021 kan uddannes 250 sygeplejersker over tre år (nuværende kapacitet er 50 årligt). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,8 mio. kr. årligt. Efter en treårig periode kan kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker nedjusteres til det nuværende niveau (ca. 50 personer årligt).
A3. Lægemiddelrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren (Medicinlinjen)
Der etableres en uvildig medicinrådgivning (Medicinlinjen) for sundhedsprofessionelle i primærsektoren (plejehjem, bosteder, hjemmepleje mm.). Etableringen sker som følge af et pilotprojekt i 2019, hvor medicinrådgivning fra en hospitalsbaseret medicininformationsenhed blev tilbudt til 15 enheder i 10 forskellige kommuner. Medicinlinjen vurderes at kunne reducere medicinfejl på f.eks. plejehjem og dermed yde et markant bidrag til at styrke patientsikkerheden og kvaliteten af medicineringsprocessen i primærsektoren samt bidrage til en bedre ressourceudnyttelse, idet Medicinlinjen potentielt aflaster hospitalsafdelinger og praktiserende læger for håndtering af disse henvendelser. Det forventes, at Medicinlinjen i løbet af de første to år vil modtage 200-400 spørgsmål/år. Udover etableringsudgifter (0,3 mio. kr. som engangsbeløb) forventes udgifterne (en farmaceut ansat i en fuldtidsstilling) at udgøre 0,7 mio. kr. årligt.
B. Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler
B1. Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter
På Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital har man ansat farmaceuter til at gennemgå patienters medicinliste med henblik på at anbefale oprydning til den behandlingsansvarlige læge. Farmaceuterne er tilknyttet akutmodtagelserne, som sammen løbende tilpasser ordningen. Tilbuddet om medicingennemgang er målrettet patienter over 50 år, som får mere end fem lægemidler, og som indlægges på hospitalet. Erfaringerne viser, at 70-80 procent af de indlagte patienter opfylder disse kriterier. Medicinoprydning har den største og mest vedvarende effekt ved involvering af den alment praktiserende læge, som kender patienten og fornyer recepterne. Såfremt der afsættes midler til en udvidelse af ordningen med medicingennemgang til henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital vil det være hensigtsmæssigt, at almen praksis i højere grad bliver involveret. Samtidig bør der foretages en ekstern evaluering af ordningen et år efter udvidelsen af ordningen.
Nedenstående forslag omhandler udvidelse af ordningen til akutafdelingerne på henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital. Bemærk, at nedenstående estimerede udgifter kun er til denne udvidelse af ordningen og ikke inklusiv de nuværende udgifter til medicingennemgang på henholdsvis Nordsjællands og Bispebjerg Hospital.
Niveau 1: Den enkelte akutafdeling tilføres 2,0 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen inden for almindelig åbningstid til en årlig udgift på knap 1,3 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 2,5 mio. kr.
Niveau 2: Den enkelte akutafdeling tilføres 4,38 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i dag- og aftenstid på alle hverdage til en årlig udgift på 2,8 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 5,6 mio. kr.
Niveau 3: Den enkelte akutafdeling tilføres 7,75 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i frem til ca. kl. 24.00 hver dag til en årlig udgift på 4,9 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 9,9 mio. kr.
B2. Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker
På Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital er der etableret Polyfarmaciklinikker, hvor patienter, som behandles med mange lægemidler (såkaldt multimedicinerede patienter), får gennemgået deres medicinliste med henblik på at rydde op i denne. Klinikkerne er begge projekter finansieret af henholdsvis TrygFonden (toårigt) og Satspuljemidler (treårigt). Midlerne udløber for Bispebjerg Hospital i 2020 og for Nordsjællands Hospital i 2021. Klinikkerne er organiseret forskelligt, og der vil være behov for at tage stilling til, hvilke elementer i de to modeller, der er mest effektfulde.
På Bispebjerg Hospital opspores patienterne primært via det geriatriske ambulatorium på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men almen praksis i området kan også henvise til polyfarmaciambulatoriet. Det er primært læger, der varetager gennemgangen af medicinlisterne og den efterfølgende opfølgning. Styregruppen for projektet og hospitalsdirektionen på Bispebjerg Hospital ser et fremadrettet potentiale i at udvikle polyfarmaciambulatoriet til et kombineret ambulatorium og ’videnscenter for medicingennemgang og -optimering’, der dels kan servicere hele Region Hovedstaden, dels kan koordinere og kvalitetssikre indsatser inden for området samt stå for uddannelse/kompetenceudvikling på tværs af faggrupper. Dette vurderes at kunne driftes for ca. 2,15 mio. kr. årligt.
På Nordsjællands Hospital er patienter alene henvist fra almen praksis i Nordsjællands Hospitals optageområde samt yderligere fem kommuner. Farmaceuter og læger varetager medicingennemgangen og den efterfølgende opfølgning. Klinikken ønsker at fortsætte, men i så fald er det nødvendigt at sikre regionale midler til klinikken, idet klinikken aktuelt er afhængigt af fondsstøtte. Klinikken fremhæver, at de har udviklet en model for en polyfarmaciklinik, som har elimineret problemet med ambulante aflysninger og dermed har en udeblivelsesprocent på nul. Klinikken mener at kunne anvendes som referenceværk ved etablering eventuelt andre polyfarmacienheder i regionen. En fortsættelse af polyfarmaciklinikken vurderes at kunne driftes for ca. 1,2 mio. kr. årligt.
Sundhedsudvalget har tidligere fulgt arbejdet med polyfarmaciklinikken på Bispebjerg Hospital og har i denne sammenhæng bedt om en endelig evaluering af polyfarmaciklinikken på Bispebjerg Hospital, når den forelå. Denne er vedlagt, suppleret med evaluering af Nordsjælland Hospitals projekt i bilag 1.
C. Sikker medicinering af børn
Et øget fokus på sikker medicinering af børn er vigtigt, da mange lægemidler, der anvendes til behandling af børn, ikke er undersøgt i denne aldersgruppe og dermed ikke har myndighedsgodkendelse til anvendelse hos børn. Generelt er kun ca. 30 procent af de markedsførte lægemidler i EU godkendt til børn, og til spædbørn er andelen helt nede på 10 procent. Mange børn i regionen behandles således med lægemidler, som ikke er godkendt til formålet, hvilket vanskeliggør valget af det rette lægemiddel.
C1. Medicinanbefalinger til børn på hospitalet
Regionens lægemiddelkomité er ansvarlig for en systematisk udvikling, implementering og overvågning af medicinanvendelsen på regionens hospitaler. Gennem de sidste 30 år har der på medicinområdet imidlertid primært været fokus på voksne patienter. Først i 2019 er der for alvor sat fokus på medicinering af børn gennem etableringen af den regionale børnelægemiddelkomité, som er et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling, Region Hovedstadens Apotek og Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri og Neonatologi. Et af de første indsatser har været at udarbejde medicinanbefalinger for børn og nyfødte til brug på hospitalerne (såkaldte rekommandationsbøger). Fortsat udvikling, implementering og vedligeholdelse af rekommandationsbøgerne samt monitorering af efterlevelsen af anbefalingerne vurderes at være afgørende for at styrke den rationelle medicinanvendelse til børn og nyfødte. Udgifterne til det videre arbejde med rekommandationsbøgerne for børn og nyfødte forventes at udgøre 1,2 mio. kr. årligt (samlet 1,5 årsværk til læge, farmaceut og sekretær).
C2. Børnebasisliste
Der udarbejdes en Børnebasisliste, som skal understøtte de praktiserende læger i valget af det rette lægemiddel til det enkelte barn. Børnebasislisten vil omhandle anbefalinger om medicin til børn med almindelige sygdomme og vil fokusere på de behandlingsområder, hvor der er et højt medicinforbrug, og/eller hvor forbruget synes uhensigtsmæssigt. En Børnebasisliste vil således højne kvaliteten af lægemiddelbehandlingen til regionens børn. Indsatsen bør dog samordnes med de øvrige eksisterende og planlagte indsatser i primærsektoren samt koordineres med øvrige aktører i primærsektoren. Udgifterne til udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af Børnebasislisten forventes at udgøre 0,5 mio. kr. årligt.
D. Farmaceuter i almen praksis
Der afprøves en model fra England, hvor kliniske farmaceuter hjælper de praktiserende læger med bl.a. udførsel af medicingennemgange. Kliniske farmaceuter kan spare den praktiserende læge for tid og medvirke til en mere patientcentreret medicingennemgang. Pilotprojektet bør indtænkes i regionens samlede indsats for at fremme rationel medicinering i almen praksis. Der ansættes to praksis-farmaceuter med udgående funktion i almen praksis. Hver farmaceut tilknyttes 10 lægepraksisser, som besøges 3-4 dage om ugen afhængigt af antal læger og patienter. En til to dage ugentligt anvendes til faglig sparring i afdelingen og administrativt arbejde. Udgifterne til pilotprojektet vil i ovenstående skala (ansættelse af to farmaceuter) udgøre 1,0 mio. kr. årligt.
E. Opsætning af medicinbokse
Region Hovedstadens Apotek ønsker at opsætte medicinbokse i en række af hospitalernes forhaller. Medicinboksene kan anvendes i situationer, hvor en patient har behov for at få udleveret medicin som led i sin hospitalsbehandling, men ikke nødvendigvis skal ses af en læge eller en sygeplejerske. Boksene, som fungerer på samme måde som de kendte postbokse, giver mulighed for, at patienten når som helst kan hente sin medicin på det hospital, der ligger tættest på patientens bopæl. Medicinbokse vurderes dermed at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Samtidig sparer hospitalerne tid på at udlevere medicin og i et vist omfang forsendelsesudgifter i de tilfælde, hvor patienten i dag får sin medicin leveret. Endelig betyder en lettere afhentning af medicin for patienten, at hospitalerne kan øge udleveringsfrekvensen, hvilket vil reducere medicinspild pga. ændret medicin. Medicinboksordningen er afprøvet på Herlev Hospital, hvor der er opstillet 20 almindelige bokse. Supplement af de nuværende bokse på Herlev Hospital samt opstilling af nye bokse (44 almindelige bokse og 20 kølebokse til ca. 150.000 kr.) på hospitalsmatriklerne på Bornholm, i Hillerød, Gentofte, Hvidovre, Glostrup og på Rigshospitalet vil koste 1,0 mio. kr.
Sundhedsudvalgets formand vil på kommende budgetforhandlingsmøde i regionsrådet fremlægge hvilke initiativer eller indsatsområder inden for medicinsikker region, udvalget ønsker at bringe ind i forhandlingerne om budget 2021.
De valgte initiativer bliver en del af forhandlingerne til Budget 2021.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2020.
Anne Skriver / Charlotte Pedersen
20046349
Bilag 1: Notat evaluering af polyfarmaciklinikker på BFH og NOH_20200814
Bilag 2: Principper for hensigtsmæssig medicinering Hanne Rolighed Christensen
Bilag 3: Perspektiver på hensigsmæssig medicinering Helle McNaulty
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt.
Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
18000993
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Enhedslisten havde fremsendt et ændringsforslag:
”Idet vi bemærker, at beslutningen om et sundhedshus i Frederikssund er udskudt – foreslår vi, at godkendelse af en af de i sagen beskrevne modeller udskydes, indtil udviklingsarbejdet i samarbejde med kommunerne og almen praksis om, hvilke patientgrupper og –forløb der skal samarbejdes om i sundhedshusene – i første omgang i Helsingør - er nået frem til et resultat. Vi kan så drøfte og beslutte, hvor mange måneder dette udviklingsarbejde skal tage.” (bilag 6).
Formanden satte Enhedslistens ændringsforslag til afstemning:
For stemte: F (1), O (1) og Ø (1), i alt 3.
Imod stemte: A (3), B (1), C (2), I (1) og V (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0
I alt 11.
Enhedslistens ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre havde fremsendt et ændringsforslag om at tilføje et indstillingspunkt:
”2) At Regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det.”
Efter drøftelse godkendte et enigt sundhedsudvalg det Radikale Venstres ændringsforslag punkt 2 og tilføjede yderligere et indstillingspunkt 3:
3) At Regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
Vedrørende indstillingspunktet (1): Som følge af drøftelsen vurderede formanden, at model 2+ (1000 m2) var den mest vidtgående og satte dette til afstemning:
For stemte: C (2), F (1), I (1), O (1) og Ø (1), i alt 6
Imod stemte: A (3) og B (1), i alt 4
Undlod at stemme: V (1), i alt 1
I alt 11.
Model 2+ (1000 m2) var herefter godkendt som sundhedsudvalgets anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet.
Socialdemokratiet og det Radikale Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen: A og RV har stemt imod model 2+, da vi mener, at det er model 1, der bør arbejdes efter. En fordobling af aktiviteten i Sundhedshuset (Model 1) er meget ambitiøst og vil være en stor forbedring for borgerne, der benytter sundhedshuset. At gå efter mere end en firedobling af aktiviteten mener vi er urealistisk, da det kan blive svært at finde patienter nok. Dette gælder specielt fordi vi p.t. ser en nedgang i antallet af ambulante besøg generelt, bl.a. pga. nye teknologiske muligheder for at blive behandlet i eget hjem.
Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev på møder henholdsvis den 25. og 27. maj 2020 forelagt sag om rammer for etablering af fælles sundhedshuse i Planområde Nord. Udvalgene havde spørgsmål til de fremlagte modeller for etablering af sundhedshuse, som besvares i sagen (spørgsmålene fremgår af bilag 1). På baggrund af drøftelser på gruppeformandsmøde den 6. august 2020 er der i sagen endvidere beskrevet en model, hvor der ved Prøvestenen i Helsingør etableres et sundhedshus med regionale funktioner og aktivitet svarende til det nuværende i Murergade og en model 2+ med etablering af et sundhedshus på 1.000 m2.
Beslutning om rammerne for et sundhedshus i Helsingør vil være grundlag for regionens videre arbejde med kommunerne om, hvilke patientgrupper og -forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene. Endvidere vil administrationen meddele Helsingør Kommune regionens arealbehov med henblik på, at kommunen kan gå videre med disponering af arealer m.v. i forbindelse med det igangværende nybyggeri af sundhedshuset ved Prøvestenen, som forventes færdigt medio 2022.
Udgangspunktet for arbejdet med udvikling og etablering af sundhedshuse i planområde Nord er, at det med beslutningen om at sammenlægge hospitalsmatriklerne i Nordsjælland til et nyt moderne hospital som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 i 2011 blev aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Sundhedshusene skal sikre, at der er et akuttilbud til borgerne i nærområdet. Sundhedshusene skal sammen med det nye hospital betjene borgerne i Planområde Nord. Der er ikke truffet beslutning om etablering af lignende sundhedshuse med akutklinik i de øvrige planområder i regionen.
Regionen er udover det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør aktuelt involveret med regionale funktioner i sundhedshus i Ishøj og Huset for Psykisk Sundhed i København. Sundhedshuset i Ishøj huser sammen med kommunale tilbud regionale psykiatriske funktioner og praktiserende læger. Mange kommuner i hovedstadsregionen har egne sundhedshuse, der varetager kommunale opgaver med bl.a. forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle af disse huser også praksisydere, hvilket der også planlægges med i Helsingørs kommende sundhedshus og i Frederikssund.
Som grundlag for arbejdet med udvikling af fælles sundhedshuse har regionen sammen med kommunerne og PLO-Hovedstaden udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse, som blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. maj 2016 (bilag 2). Visionen hviler på fælles værdier om mennesket i centrum, lighed i sundhed og tilgængelighed. Visionen er, at fælles sundhedshuse bidrager til:
Det understreges i visionen, at der er ikke en entydig definition af, hvad et sundhedshus skal indeholde af funktioner og tilbud, og at der findes mange forskellige typer sundhedshuse, som løser forskellige opgaver alt efter lokale behov, geografi mm.
Forretningsudvalget tog på møde den 11. august 2020 redegørelse for regionens arbejde med sundhedshuse til efterretning og bad administrationen om et forslag til budgetaftaletekst om strategi for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som kan indgå i budgetforhandlingerne. En strategi, som skal se på brugen af sundhedshuse.
Teknologisk udvikling
Ved dimensioneringen af sundhedshuse skal der tages højde for, at udviklingen i sundhedsvæsenet også i de kommende år vil gå i retning af mere selvmonitorering og behandling i eget hjem samt øget brug af digitale løsninger. Det betyder, at mange borgere ikke behøver at møde op på hospital eller i sundhedshus for at modtage behandling og opfølgning. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle regionens kommuner uanset beliggenhed.
Nordsjællands Hospital har under COVID-19 konstateret en markant øget andel af virtuelle kontakter i såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, herunder i Neurologisk, Lunge- og Infektionsmedicinsk, Kardiologisk, Onkologisk, Kirurgisk samt Børne- og Ungeafdelingen. Hospitalet vurderer, at dette både har været til gavn for patienterne, som kan undgå at skulle transportere sig til hospitalet og undgå risiko for smitte m.v., men også indebærer fordele i forhold til en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene. Hospitalet forventer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde og på nogle områder øge omfanget af virtuelle kontakter.
Forretningsudvalget besluttede den 9. juni 2020 at opfordre hospitalsafdelingerne til at arbejde hen i mod at omstille flere ambulante aktiviteter til virtuelle kontakter i tilfælde, hvor besøgene kan gennemføres med samme kvalitet og sikkerhed, og uden at indføre en ulighed i adgangen til sundhedsydelserne. En del af Nordsjællands Hospitals afdelinger har udviklingen i de virtuelle kontakter som et særligt fokusområde og driftsmål i 2020.
Hospitalsbehandling i eget hjem er en regional opgave. Såfremt der ønskes flytning af regionale opgave til kommuner, skal det ske efter aftale med kommunerne om bl.a. økonomi.
Sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund
Det nuværende regionale sundhedshus i Murergade i Helsingør er på 750 m2 og består af en akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG (elektrokardiogram). I sag til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015 om etablering af et fælles sundhedshus indgik, at arealbehovet for de regionale funktioner senere skulle kvalificeres. Det blev endvidere med sagen besluttet, at sundhedshuset i Helsingør skal være model for sundhedshuset i Frederikssund.
Helsingørs Kommunes kommende sundhedshus ved Prøvestenen bliver ca. 19.200 m2 i alt. Sundhedshuset planlægges til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud bl.a. kommunal rehabilitering, træning og genoptræning, midlertidige døgnpladser, sygeplejeklinik, åben rådgivning om sundhed, trivsel og egenomsorg, forebyggelse og visitation. Derudover vil der i sundhedshuset være praksisydere og regionale funktioner.
Der er fysisk mulighed for at anvende Frederikssund matriklen til at etablere et sundhedshus, idet der er tilstrækkeligt areal og en række fysiske faciliteter til stede. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen som følge af opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland. Nyt Hospital Nordsjælland forventes i følge den seneste kvartalsrapport ibrugtaget i efteråret 2024. Administrationen vil efter regionsrådets beslutning om rammerne for sundhedshuset i Helsingør, udarbejde en sag om rammerne for etablering af et sundhedshus i Frederikssund med henblik på forelæggelse for regionsrådet efter forudgående drøftelse i Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Der er i dag kommunale rehabiliteringssenge placeret på Frederikssund matriklen og Nordsjællands Hospital vil i perioden frem til afklaring af, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen, benytte rammerne til at udvikle og afprøve samarbejde med kommunerne og praksis, som forberedelse af det kommende sundhedshus.
Borgergrundlag for sundhedshusene
Der er i alt ca. 323.000 borgere i planområde Nord (oversigtskort med befolkningstal er vedlagt som bilag 3). Sundhedshuset i Helsingør skal i udgangspunktet betjene borgere fra Helsingør Kommune og borgere fra de nærtliggende kommuner Fredensborg og Hørsholm. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på i alt ca. 129.000. Et sundhedshus i Frederikssund skal i udgangspunktet betjene borgere i Frederikssund Kommune og borgerne i nærtliggende kommuner Halsnæs og i et vist omfang Gribskov. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på ca. 117.000. Borgerne i Hillerød og Allerød vil blive betjent på Hillerødmatrikel med et borgergrundlag på ca. 77.000. Patienter, der visiteres til et sundhedshus, vil have ret til at vælge behandling på Hillerød-matriklen.
Mulige patientgrupper og funktioner
Nordsjællands Hospital og administrationen anbefaler, at der ved placeringen af regionale funktioner i sundhedshusene i Planområde Nord - udover at sikre borgerne nærhed til sundhedstilbuddene – lægges vægt på, at der sikres en effektiv ressourceudnyttelse og faglig bæredygtighed. En gennemgang af sundhedshuse i andre regioner viser, at det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør har funktioner svarende til nogle af de større sundhedshuse i Danmark. Der er vedlagt bilag om sundhedshuse i Danmark (bilag 4) og oversigt fra Danske Regioner over funktioner i sundhedshuse (bilag 5).
I alle modeller i denne sag vil de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag, blive videreført. Der er tale om funktioner indenfor specialer, hvor mange ambulante besøg ikke behøves at foregå på et hospital. For disse funktioner gælder, at langt de fleste patienter også har forløb i primærsektor, hvorfor der vil være synergier ved at lægge funktionerne sammen med kommunale funktioner og praksissektorydere i sundhedshuset. Derudover vil der være akutklinik samt tværgående understøttende funktioner i form af røntgen og blodprøvetagning.
I nedenstående tabel angives funktioner og patientgrupper i forskellige modeller samt merudgifter til drift og etablering af et sundhedshus i Helsingør.
De regionale funktioner, som foreslås varetaget i sundhedshuset i Helsingør i modellerne uden CT, ultralydscannere og BMD (knogletæthedsmåling) svarer generelt til, hvad de øvrige regioner varetager og planlægger at varetage i sundhedshuse. I disse sundhedshuse er der fokus på borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme, psykiske lidelser, lettere diagnostik og sammenhængende indsats overfor for gravide og børnefamilier.
I model 3 udvides aktiviteten til også at omfatte kontrolforløb og udredning og diagnostik, som kan igangsættes og forløbene fortsættes i sundhedshuset. Eksempler på sådanne forløb kunne være inden for specialerne onkologi, gynækologi, ortopædkirurgi og gastromedicin. For at muliggøre dette, skal der etableres yderligere muligheder for diagnostik i form af CT-scanner, ultralydsscanner og BMD.
I model 3 forudsættes således en udvidelse af patientgrupperne i forhold til det nuværende sundhedshus i Murergade og ikke kun øgning af den ambulante aktivitet. Der er tale om udvidelse med specialer, som kun i begrænset omfang varetages i sundhedshuse i andre regioner.
Den endelige fastlæggelse af patientgrupper vil uanset hvilken model der besluttes, først kunne ske i det udviklingsarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis, som Nordsjællands Hospital gennemfører i regi af den administrative styregruppe for sundhedshusene i Planområde Nord. Arbejdet vil have fokus på at prioritere patientforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, som i fælles forløb skal medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløb. Fælles forløb vil primært kunne laves for borgere i sundhedshusenes beliggenhedskommuner og borgere i kommuner, der indgår i tværkommunale tilbud i husene. Eksempler på områder med muligheder for fælles forløb er:
Økonomiske konsekvenser
I alle modeller er der udgifter til husleje, bygningsdrift og servicefunktion og rengøring m.v., som stiger i takt med arealbehovet. Herudover er der udgifter til IT- og medicodrift, som varierer med omfanget af udstyr. Udgifterne er væsentlig større i model 3, idet der her forudsættes investeret i mere billeddiagnostisk udstyr bl.a. CT-skanner. Det samme gælder for etableringsudgifter, jf. ovenstående skema.
Ved en udvidelse af aktiviteten i forhold til Murergade i dag vil der være personalerelaterede merudgifter, som skyldes, at en del af den udflyttede aktivitet vil være dyrere at drifte, når den varetages på flere matrikler. Nogle medarbejdere vil skulle arbejde på flere matrikler, hvilket udløser overenskomstmæssige tillæg for nogle faggrupper. Det vil ikke i samme omfang være muligt at udnytte stordriftsfordelene ved at have aktiviteten samlet ét sted. I takt med, at der udflyttes aktivitet fra hospitalet i Hillerød, sker en udtynding af aktivitetsgrundlaget i Hillerød, hvorved produktiviteten, forstået som antallet af ambulante besøg pr. medarbejder, falder.
Der vil i sundhedshuset endvidere være behov for et større fremmøde i de diagnostiske funktioner som følge af den øgede volumen og en forventning om flere henvisninger fra praktiserende læger til lokale røntgenscanninger og klinisk biokemiske ydelser.
Merudgifterne vil skulle afholdes i forbindelse med indflytning i sundhedshuset i Helsingør, der forventes at stå klart medio 2022. De årlige merudgifter er angivet i intervaller, da den endelige driftsøkonomi vil afhænge af den præcise sammensætning af de ambulante forløb, der flyttes til sundhedshuset og udstyrsbehovet.
Det er i model 1 muligt at øge aktiviteten uden at udvide arealet væsenligt i forhold til Murergade, fordi de nye fysiske rammer i sundhedshuset ved Prøvestenen kan udnyttes bedre i forhold de ambulante funktioner.
Arealbehovet i model 2 øges kun marginalt i forhold til model 1, fordi der i model 1 er afsat areal til diagnostiske funktioner, akutklinik og venteareal mv. Der planlægges som i model 1 med ca. 18.000 årlige akutbesøg i sundhedshuset i Helsingør.
Model 3 indebærer, at der etableres et sundhedshus i Helsingør, som rummer flere ambulatoriefunktioner, end der findes i Murergade i dag, flere tværgående funktioner og en udvidet akutklinik i forhold til de øvrige modeller. Arealbehovet er væsentligt højere end i de øvrige modeller, idet der er behov for plads til mere diagnostisk udstyr og flere ambulatoriefunktioner.
Snitflader imellem sundhedshuse og hospital
Ambitionen i alle modeller er, at hele patientens regionale forløb i videst muligt omfang bliver i sundhedshusene, i nær tilknytning til samarbejdspartnere i primærsektor og ved brug af telemedicin. Dog vil der fx ved ortopædkirurgiske forløb typisk være et operativt forløb på Hillerød-matriklen, som ikke kan gennemføres i sundhedshusene, mens kontrollerne kan være i sundhedshusene. Kontroller ved fx diabetes eller lungesygdom kan ligeledes foregå i sundhedshusene, men ved forværring der kræver indlæggelse, vil dette foregå på Nyt Hospital Nordsjælland.
Som udgangspunkt afsluttes alle forløb i akutklinikken, da 1813 kun visiterer patienter til akutklinikkerne, der kan behandles og afsluttes i akutklinikkerne.
Åbningstider og ansættelse af personale
Sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund forudsættes i alle modellerne at have samme åbningstid som det nuværende i Helsingør:
Som udgangspunkt vil personalet være ansat på Nordsjællands Hospital, men regionen og kommunerne har som ambition at have fælles medarbejdere og fælles ledelse for at opnå tværsektorielle synergier. Hvordan det kan gennemføres i praksis, er et af de elementer, som samarbejdet om udvikling af forløbene i sundhedshusene skal bidrage til at afklare.
Det vil blive tilstræbt, at flest mulige af de regionale medarbejdere, som tilknyttes sundhedshusene, arbejder mest muligt i sundhedshusene, da det vil være det mest effektive og sikre den bedst mulige kontinuitet for patienterne. I det omfang personalet kommer til at arbejde på flere matrikler, håndteres det ved, at der – som i dag – så vidt muligt planlægges med hele arbejdsdage på én af matriklerne. Derudover kan telemedicin/video tænkes ind i at arbejde på tværs af matrikler.
Administrationens bemærkninger, herunder fordele og ulemper ved modellerne
Den årlige samlede ambulante aktivitet på Nordsjællands Hospital er ca. 280.000 besøg. Nordsjællands Hospital har i en tidligere analyse vurderet, at maksimalt 80.000 af de 280.000 ambulante besøg potentielt kan varetages uden for hospitalet. I den analyse var der ikke taget hensyn til de økonomiske og bemandingsmæssige konsekvenser og muligheden for at skabe tværsektorielle forløb.
Øgningen af aktiviteten i sundhedshuset, som anført i model 1, vurderes at indebære et realiserbart aktivitetsniveau, hvor der tages højde for ønsket om at give betydelig flere borgere et tilbud i nærmiljøet, øge det tværsektorielle samarbejde med kommune og praksissektor, og for udviklingen med mere hjemmebehandling/ -monitorering og flere virtuelle forløb. I forhold til en udvidelse af aktiviteten i sundhedshuset er det desuden den mindst omkostningstunge løsning, da både smådriftsulemper og investeringer i radiologisk udstyr er begrænsede.
Ved valg af modellerne 2, 2+ eller 3 vurderes der at være en risiko for, at udflytning af aktivitet med det anslåede volumen ikke vil kunne realiseres hensigtsmæssigt. Det skyldes usikkerhed om grundlaget for at udflytte så meget aktivitet og praktikken i at have så mange medarbejdere spredt på tre matrikler. Der er bl.a. et hensyn til ikke at udtynde kompetencerne for meget på det nye hospital – men at sikre og bevare et godt fagligt miljø blandt ikke mindst lægerne. De tre modeller er desuden forholdsmæssigt dyrere end modellen svarende til Murergade og model 1, idet der er flere smådriftsulemper i form af dobbeltfunktioner på matriklerne og vanskeligere og mindre fleksible planlægningsmuligheder.
Model 3 indebærer, at ca. 21% af Nordsjælland Hospitals ambulante aktivitet vil foregå i sundhedshusene, såfremt der etableres et sundhedshus med tilsvarende aktivitet i Frederikssund. Modellen er dyrere i både drift og investeringer pga. udvidelse med flere specialer samt øget blodprøvetagning og billeddiagnostik – CT-scanning, ultralyd og BMD (knogletæthedsmåling) – til understøttelse. Modellen indebærer således en udvidelse med nogle funktioner, som normalt ikke varetages i sundhedshuse i Danmark.
Af hensyn til lige adgang til nære sundhedstilbud for alle borgere i planområde Nord er det relevant, at tilbuddene i de to sundhedshuse er ens. Der er påbegyndt et udviklingsarbejde med involvering af alle otte kommuner i optageområdet for Nordsjællands Hospital, og det er hensigtsmæssigt at have en fælles proces og ramme for udviklingsarbejdet sammen med kommunerne og praksissektoren.
På den baggrund anbefaler administrationen model 1, hvor der etableres et fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør med de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag dvs. akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG, men med en fordobling af antallet af ambulante besøg og mulighed for at udvikle nye forløb på tværs af sektorer. Det vil kunne etableres på et areal på ca. 800 m2. Der udestår præcisering af hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshuset. Det vil blive konkretiseret i samarbejde med kommunerne, og der vil blive forelagt en sag herom, når det er sket.
Etableringen af fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bidrager især til FN's verdensmål 3 om sundhed og trivsel, da det understøtter udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at flytte ambulant behandling tættere på borgerne og skabe bedre mulighed for sammenhængende patientforløb.
Administrationen og Nordsjællands Hospital vil på baggrund af regionsrådets beslutning af model for sundhedshusene sammen med kommunerne konkretisere, hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene med henblik på at sikre synergier til gavn for borgerne. Endvidere vil administrationen gå i dialog med Helsingør Kommune om lejemålet i sundhedshuset ved Prøvestenen.
Som beskrevet i sagsfremstillingen under administrationens vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, vurderes der at kunne være risici forbundet med at flytte for stor eksisterende aktivitet ud i sundhedshusene (model 2, 2+ og 3), dels grundet den beskrevne teknologiske og sundhedsfaglige udvikling, dels på grund af den øgede kompleksitet og merudgifterne ved et for stort set-up.
Økonomiske konsekvenser som følge af regionsrådets beslutning i denne sag, vil blive indarbejdet i budgettet for 2022-2025 med virkning fra 2022, idet et valg af de beskrevne modeller, vil resultere i merudgifter for regionen, når det kommende fælles sundhedshus i Helsingør ibrugtages (forventeligt i løbet af 2022). Flytning af funktioner og aktivitet svarende til Murergade i dag forventes ikke at medføre driftsmerudgifter, idet funktionerne allerede i dag varetages af Nordsjællands Hospital på tre matrikler (Hillerød, Murergade og Frederikssund).
Udover de anførte etableringsudgifter til IT- og medicoudstyr, vil der, hvis model 3 vælges, være etableringsudgifter forbundet med den bygningsmæssige tilpasning i Helsingør. For Helsingør vil et eventuelt valg af model 3 således forventes at fordyre byggeriet. En merudgift, som Helsingør Kommune, vil kunne sende videre til Region Hovedstaden, enten som en huslejestigning eller ved opkrævning til dækning af merudgifterne.
Der blev på finansloven for 2017 afsat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende pulje opslås med mulighed for at søge tilskud til etableringsudgifter i sundhedshuse, vil regionen kunne søge herom. Såfremt regionen ikke kan få finansieret alle eller dele af etableringsudgifterne forbundet med de to sundhedshuse med midlerne afsat med Finansloven for 2017, vil der være tale om udgifter, som regionens vil skulle finansiere enten over investeringsbudgettet eller via leasing.
Deponering
Ved indgåelse af lejeaftale vedr. regionale funktioner i det nye sundhedshus i Helsingør vil det som udgangspunkt være et krav, at regionen deponerer et beløb svarende til lejemålets værdi. Det kan muligvis opnås deponeringsfritagelse ved ansøgning til ministeriet. Administrationen vurderer dog, at der er tilstrækkelig likvide midler i regionens kassebeholdning til at foretage deponeringen. Regionen vil løbende kunne nedskrive deponeringen i takt med afskrivningen på ejendommen. Hvis regionen efterfølgende vælger at opsige lejemålet, får regionen midlerne retur.
Likviditetstrækket til deponering er ved etablering af et sundhedshus i Helsingør ved modellen svarende til Murergade: 14,4 mio. kr., model 1: 15,4 mio. kr., model 2: 17,7 mio. kr., model 2+: 19,2 mio. kr. og model 3: 28,8 mio. kr.
Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, såfremt regionsrådet træffer beslutning om rammerne for etablering af et sundhedshus i Helsingør.
Såfremt sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tiltræder indstillingerne den 26. august 2020, forelægges sagen for forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22.september 2020.
Anne Skriver Andersen / Jesper Lihn.
20007552
Bilag 1: Spørgsmål fra SUND og FORSA til sag om sundhedshuse
Bilag 2: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516
Bilag 3: Befolkningstal for kommuner i planområde Nord
Bilag 4: Fælles sundhedshuse i Danmark
Bilag 5: Sundhedshusoversigt DR- juni 2020
Bilag 6: sundhedshuset i Helsingør - ændringsforslag fra enhedslisten
Sundhedsudvalget anbefaler, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling.
Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til nye "Anbefalinger til organisering af fødeområdet" i høring. Region Hovedstaden er høringspart, og der er på baggrund af kommentarer fra hospitalerne udarbejdet et forslag til høringssvar. Høringsfristen til Sundhedsstyrelsen er den 28. september 2020. Regionens svar sendes enten direkte til Sundhedsstyrelsen eller til Danske Regioner, der afgiver samlet svar.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye anbefalinger til organisering af fødeområdet jf. bilag 3. Anbefalingerne skal sikre et fagligt grundlag for Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionerne i forhold til deres opgave i forbindelse med fødslen. Med anbefalingerne etableres en fælles faglig ramme for organisering af fødeområdet og de forskellige fødetilbud i Danmark. Anbefalingerne skal også skabe en national ramme for indholdet i den information, der gives til de gravide således, at de har det bedst mulige grundlag for at træffe en beslutning om valg af fødested.
I anbefalinger beskrives blandt andet:
Anbefalingerne beskriver det faglige grundlag for den organisatoriske tilrettelæggelse af fødetilbuddene og vurderes generelt gode og fornuftige. Af særlig interesse for regionen er kravene til fødeklinik på sygehus og hjemmefødsel, idet regionsrådet har besluttet, at der i 2019 skulle etableres in-house fødeklinikker på fødestederne bortset fra på Bornholm samt en regional hjemmefødselsordning.
Fødsel udenfor sygehus - som hjemmefødsel og på fødeklinik udenfor sygehus
Den gravide har ret til at vælge, hvor hun vil føde, og hvilke tilbud hun vil tage imod. Det gælder også såfremt, kvinden ønsker at føde hjemme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en samlet ordning, fx en regional hjemmefødselsordning eller en kendt jordemoderordning. Det skal sikre en stabil organisering af beredskabet og undgå, at fødeafdelingerne skal prioritere jordemoderressourcer til hjemmefødsel midt i en vagt. Desuden anbefales det, at jordemødrene indgår i en rotationsordning, således at kompetencerne fra arbejdet med komplicerede fødsler på fødeafdelingen kan vedligeholdes.
I Region Hovedstaden blev der etableret en regional hjemmefødselsordning i 2019, og det ligger ligeledes fint i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om organisering af hjemmefødsler.
Information om fødetilbud og implementering
Konsekvensen af at godkende høringssvaret er, at høringssvaret med givne bemærkninger fremsendes til Sundhedsstyrelsen, evt. via Danske Regioner, og at det må forventes, at Sundhedsstyrelsen efterfølgende udsender de endelige anbefalinger til implementering i regionerne.
Sagen forelæggessundhedsudvalget den 26. august. Derefter i forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22. september 2020.
Anne Skriver / Hanne Rasmussen
20000586
Bilag 1: Svar på høring om anbefalinger til organisering af fødeområdet 21.08.2020
Bilag 2: Tekniske bemærkninger til organisering af fødesteder
Bilag 3: Høringsudkast til Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet_020720
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling.
Region Hovedstaden har tidligere haft driftsmålstyring, og som en del heraf implementerede hospitalerne Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) vil fremadrettet kunne bidrage med samme viden, når undersøgelsen overgår til månedlige løbende målinger. Derfor udfases Region Hovedstadens løbende patienttilfredshedsmåling.
Den patientoplevede kvalitet og effekt er et af tre pejlemærker i Region Hovedstadens model for værdibaseret sundhed. Viden om hvordan patienterne oplever behandlingen på regionens hospitaler er nødvendig for at hospitalerne fx kan arbejde med at forbedre den patientoplevede kvalitet og indføre mere patientcentrerede arbejdsgange.
Som et led i regionens tidligere driftmålsstyring blev Den Løbende Patienttilfredshedsmåling implementeret på fem af regionens hospitaler fra 2015 til 2017. Målingen giver løbende afdelingerne viden om patienternes oplevelser, der kan bruges i arbejdet med at skabe forbedringer. Patienternes oplevelser bliver desuden fulgt én gang om året via Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).
Som noget nyt kan hospitalerne fra december 2020 få viden om patienternes oplevelser hver måned via LUP. Dette nye koncept for LUP giver regionens hospitaler de samme muligheder for at følge patienternes tilfredshed som Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Derfor udfases Den Løbende Patienttilfredshedsmåling.
Denne sag giver en kort status på Den Løbende Patienttilfredshedsmåling og præsenterer det nye koncept for løbende målinger i LUP-regi.
Kort status på Den Løbende Patienttilfredshedsmåling
I Den Løbende Patienttilfredshedsmåling svarer patienterne på tre til fem spørgsmål på en IPad, der er placeret lokalt på afdelingerne.
Erfaringerne med målingen er bl.a., at det er værdifuldt for afdelingerne at få systematisk og tidstro data på patienternes oplevelser. Det giver bl.a. mulighed for at se, om patienternes oplevelser forbedres på baggrund af de initiativer, afdelingerne sætter i gang.
Der er dog også udfordringer ved målingen. Det er bl.a. problemer med teknik og netværksopkobling og knappe ressourcer til at motivere patienterne til at svare. Udfordringerne har bl.a. gjort det vanskeligt at få nok svar fra patienterne. Udfordringerne har også gjort det sværere at skabe lokal forankring i afdelingerne og har resulteret i en generel afmatning i forhold til målingerne.
Som udgangspunkt skulle Den Løbende Patienttilfredshedsmåling implementeres på alle regionens hospitaler. Enkelte hospitaler har valgt ikke at implementere Den Løbende Patienttilfredshedsmåling primært pga. de tekniske udfordringer, der er opstået i implementeringen. På nuværende tidspunkt varierer brugen af løbende patienttilfredshedsmålinger i regionen, og på flere hospitaler har man gjort det frivilligt for afdelingerne/klinikkerne om de fortsat vil gennemføre målingen.
Løbende målinger i LUP-regi
LUP er på nuværende tidspunkt en årlig spørgeskemaundersøgelse, der sendes til patienter over hele landet via enten digital eller fysisk post. De kommende løbende målinger i LUP-regi giver alle afdelinger i LUP resultater hver måned i stedet for én gang årligt. Afdelinger og hospitaler får dermed viden om patienternes oplevelser året rundt, og patienterne bliver spurgt tæt på deres besøg, så de har deres oplevelser frisk i erindring.
Hospitalerne i Region Hovedstaden kan få løbende målinger i LUP-regi fra december 2020. Først via en pilotundersøgelse på løbende målinger, som alle regionens hospitaler kan deltage i. Derefter når LUP overgår helt til løbende målinger i november 2021.
I de løbende målinger i LUP-regi får patienterne mellem 10 og 13 nationale nøglespørgsmål, der går på tværs af de fem regioner. Som noget nyt får hospitaler og afdelinger mulighed for at vælge lokale spørgsmål. Disse spørgsmål giver hospitaler og afdelinger viden om patienternes oplevelser af deres konkrete arbejde med at forbedre den patientoplevede kvalitet.
Løbende målinger i LUP-regi kan erstatte Den Løbende Patienttilfredshedsmåling
Administrationen vurderer, at de løbende målinger i LUP-regi har en række af de samme muligheder og kvaliteter som Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Samtidig løser det ny LUP-koncept væsentlige udfordringer ved Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Fx modtager patienterne i LUP spørgeskemaet via digital post. Det betyder, at data bliver indsamlet uden risiko for problemer med teknik og netværksopkobling, som det ses med Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Dataindsamlingen i LUP kræver i modsætning til Den Løbende Patienttilfredshedsmåling ikke ressourcer for personalet på hospitalerne.
To spørgsmål om patientinddragelse og samlet tilfredshed er fælles for hospitalerne i Den Løbende Patienttilfredshedsmåling. Disse spørgsmål er dækket af de nationale nøglespørgsmål i de løbende målinger i LUP-regi.
Da de løbende målinger i LUP-regi giver hospitaler og afdelinger i Region Hovedstaden månedlige resultater på patienternes oplevelser og samtidig løser en række af udfordringerne ved Den Løbende Patienttilfredshedsmåling, erstattes Den Løbende Patienttilfredshedsmåling af de løbende målinger i LUP-regi.
Udfasning af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling vil ske fra tredje kvartal 2020 og frem til november 2021, hvor de løbende målinger i LUP-regi er fuldt implementeret.
Enkelte afdelinger (fx røntgenafdelinger og blodbanker) er ikke en del af LUP og vil derfor ikke få løbende resultater på patienternes oplevelser i LUP-regi.
Regionen skal tage stilling til en model for opfølgning på patienternes oplevelser såvel administrativt som politisk. Administrationen anbefaler, at Hospitalsdirektørkredsen følger udviklingen i LUP-resultaterne to til tre gange årligt. Administrationen anbefaler derudover, at der minimum én gang årligt forelægges en status for Sundhedsudvalget.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2020.
Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler
18020881
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Taget til efterretning.
Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling.
I kommissoriet til kræftplanen, som sundhedsudvalget blev præsenteret for i oktober 2019, var der lagt op til, at hele kræftplanen skulle godkendes politisk i august 2020. På grund af COVID-19 blev arbejdet med kræftplanen pauseret, og proces- og tidsplanen blev derfor ændret. Den nye kræftplan udarbejdes i stedet i to dele. Første del af kræftplanen omhandler udredning og behandling og blev behandlet i sundhedsudvalget den 24. juni 2020 mhp. videre behandling i forretningsudvalget og regionsrådet i september. Anden del af kræftplanen påbegyndes ultimo august og forventes færdig i starten af 2021. Denne del af kræftplanen vil omhandle tidlig opsporing og hurtig diagnostik, opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger samt palliation og hospice.
Formålet med en ny kræftplan er at sikre, at patienter med kræft også i fremtiden vil opleve mere sammenhængende og effektive patientforløb med stadig bedre kvalitet. Regionens nye kræftplan sætter fokus på hele patientens forløb, og derfor vil anden del af kræftplanen vedrøre følgende:
I udarbejdelse af anden del af kræftplanen vil en række aktører blive tæt involveret med henblik på at få afdækket udfordringer og forbedringspotentialer ift. ovenstående områder. Administrationen vil i samarbejde med formandsskabet for sundhedsvalget planlægge en inddragelse af fx patientforeninger og faglige organisationer, praksissektor, kommuner, civilsamfundet samt hospitaler, hvor perspektiver på samarbejdet ift. tidlig opsporing af kræft og opfølgning efter kræftbehandling samt udviklingen og organiseringen inden for det palliative område og hospice kan drøftes. På baggrund af det inddragende arbejde opstilles der i anden del af kræftplanen anbefalinger til, hvordan regionen kan understøtte bedre forløb for patienterne før og efter deres behandlingsforløb, hvor det tværsektorielle samarbejde med bl.a. almen praksis og kommunerne er særligt relevant, samt hvordan regionen kan styrke den specialiserede palliative behandling. Der kan også opstilles pejlemærker for, hvad regionen særligt skal fokusere på i de kommende år med henblik på at sikre bedre forløb for alle patienter.
Styregruppen for kræftplanen vil fortsat udgøres af en vicedirektør fra hvert hospital samt repræsentanter fra administrationen. Koncerndirektør Dorthe Crüger vil overtage formandsposten for styregruppen efter Svend Hartling. Det oprindelige kommissorium for kræftplanen, der blev præsenteret for sundhedsudvalget i oktober 2019, er vedhæftet til orientering.
Efter den politiske orientering om tids- og procesplan for anden del af kræftplanen arbejder administrationen videre med udarbejdelse af planen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2020. Anden del af kræftplanen forventes forelagt til politisk behandling i sundhedsudvalget samt forretningsudvalget og regionsrådet primo 2021.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
19038930
Bilag 1: Kommissorium for regional kræftplan
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Drøftet.
Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling
Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.
Formandskabet for sundhedsudvalget har besluttet, at udvalget først skal følge udviklingen i forhold til blærekræft, når der foreligger retvisende tal. I stedet for er administrationen blevet bedt om at komme med forslag til, hvilken kræftform udvalget i stedet skal have særligt fokus på.
Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.
I juni 2020 blev 84 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens målopfyldelsen for juli er 82 %.
Særligt i forbindelse med COVID-19
I forbindelse med COVID-19 har regionen fulgt de nationale principper for reduktion af aktivitet på hospitalerne, hvilket betyder, at der fortsat er blevet udredt og behandlet patienter med livstruende sygdom herunder kræft. Håndteringen af COVID-19 på hospitalerne bør ikke have haft indflydelse på hospitalernes overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne, men der er i perioden heller ikke igangsat nye initiativer på hospitalerne, der skal forbedre målopfyldelsen.
Status for brystkræft
De fleste patienter med brystkræft behandles inden for forløbstiden. Den samlede målopfyldelse for brystkræft var 82 % i juni og 73 % i juli. Se udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft i bilag 1.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Kapacitetsudfordringer i radiologi | Der er kapacitetsudfordringer i radiologi pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale, samt ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper. | Løbende |
Bedre patientforløb og udnyttelse af kapaciteten | Ultimo 2019 blev der igangsat en analyse af forløbene for patienter med brystkræft med henblik på at optimere af forløbene. Herlev og Gentofte Hospital har i samarbejde med et ekstern konsulentbureau været tovholdere på analysen. Alle relevante specialer, afdelinger og fagpersoner har løbet været inddraget i arbejdet. I slutningen af januar blev der afholdt en afsluttende workshop, hvor flaskehalse/knudepunkter blev identificeret og drøftet.
Der blev identificeret en række indsatsområder, og en tværfaglig arbejdsgruppe afklarer, hvordan der skal arbejdes videre med områderne. | Løbende |
Driftsudfordringer med apparatur, der bruges til udredning af patienter med brystkræft | Driftsudfordringer med apparatur, der bruges til udredning af patienter med brystkræft | Medio 2020 |
Optimering af brystkræftforløb | Samling af brystkirurgi inkl. mamma radiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen. | Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022 |
Status for lungekræft
I juni blev 88 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den samlede målopfyldelse for juli er 75 %. Se udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft i bilag 2, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgi, medicin og stråle) i bilag 3.
| Udfordring | Initiativer | Tidshorisont |
Lange svartider på patologiske undersøgelser forlænger forløbene | Det er udfordrende at overholde forløbstiderne i pakkeforløbet for patienter med avancerede tumorer særligt i de tilfælde, hvor der skal laves mutationsanalyser. Analyserne forlænger svartiden med op til syv dage. Der er indkøbt nyt udstyr til genomsekventering, og der skal nu ansættes personale til betjening af udstyret. |
Medio 2020 |
Overblik over det samlede patientforløb | Det fælles dataoverblik over aktive patientforløb er nu med mindre justeringer ved at være anvendeligt, hvilket kan medvirke til en bedre planlægning af patientforløbene. Derudover gennemgår afdelingerne de lungekræftforløb, der overskrides. De udredende afdelinger har eksempelvis erfaringsudvekslet vedr. patientforløb, og der er sket en ensretning af de radiologiske vejledninger om CT-vejledt biopsi med henblik på at optimere patienternes forløb. | Medio 2020 |
Tæt opfølgning på målopfyldelse | Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger ved deres månedlige styregruppemøder op på udviklingen i målopfyldelsen og vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer. | Løbende |
Status for blærekræft
Den opgjorte målopfyldelse for overholdelse af forløbstiden for blærekræft er ikke retvisende. Det skyldes, at forløbstiderne i forbindelse med en national revision af pakkeforløbene er blevet forlænget, hvilket endnu ikke er opdateret i SP. Det er derfor fortsat de tidligere (og kortere) forløbstider, der opgøres efter i SP. På baggrund af ovenstående er der ikke vedhæftet bilag med målopfyldelsen for blærekræft.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. august 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
19022852
Bilag 3: Lungekræft (kirurgi, medicin og stråle)
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 26. august 2020:
Godkendt.
Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling.
Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan 2021.
Administrationen har med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et udkast til mødeplan for møder i 2021.
Der er taget højde for, at en sag normalt vil kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Desuden er der taget højde for udvalgsmedlemmer, der sidder i byrådsmøder.
Forslaget til mødeplan tager udgansgpunkt i, at møderne i regionens seks stående udvalg skal afvikles over to dage. Forslaget tager derfor højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg.
Mødeplanen indeholder ti møder samt to ekstra møder, som er aftalt kan afholdes efter behov. Begge møder ligger samme dag som regionsrådsmøde.
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget i 2021 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Ekstra møder:
Udvalgets mødetidspunkter bliver annonceret på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. august 2020.
Anne Skriver / Mette Kofod Kahr
18000993
Koncerndirektør Svend Hartling gav status på Covid-19.
Lars Gaardhøj (A), Christine Dal Thrane (V) deltog ikke I punktets behandling.
Der var foretræde ved Sofie Haarbo, salgsdirektør fra Nordic Infucare og Bo Bredsgaard Lund, direktør i Policy Group om anvendelse af rtCGM til patienter med Type-1-diabetes med såkaldt unawareness.
Tomt indhold
Bilag 1: Foretræde i sundhedsudvalget Nordic Infucare
Sundhedsudvalget følger kræftområdet og orienteres derfor hermed om ændring i det nationale livmoderhalskræftscreeningsprogram.
Differentieret implementering af HPV-screening
Med HPV-screening findes flere kvinder i første screeningsrunde med behandlingskrævende sygdom på et tidligt stadie. Tidlig intervention med keglesnit betyder, at kvinderne i langt de fleste tilfælde spares for et senere kræftbehandlingsforløb. På den anden side fører HPV-screening til flere tilfælde af positive screeningsprøver, hvor der ikke er sygdom.
Sundhedsstyrelsen anbefalede i sine nyeste retningslinjer fra maj 2018, at regionerne påbegynder differentieret implementering af HPV-screening til kvinder i alderen 30-59 år, der undersøges i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Formålet med differentieret implementering er at vurdere fordele og ulemper ved at implementere HPV-screening til ca. halvdelen af danske kvinder i alderen 30-59 år. Den ene halvdelen af kvinderne på 30-59 år vil få tilbudt prøver, der analyseres for tilstedeværelse af HPV ved molekylære metoder (HPV-screening). Den anden halvdel undersøges som hidtil med cytologi, dvs. mikroskopi for celleforandringer (cytologi-screening). Intervallet imellem screeninger forlænges med HPV-screeningen for de 30-49-årige kvinder, som i dag testes hvert 3. år. De skal i stedet screenes hvert 5. år.
Den nationale differentierede implementering leverer data til vurdering af balancen mellem fordele og ulemper, så der indenfor kortest muligt tid kan træffes endelig beslutning om den fremtidige retning for det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.
Tilrettelæggelsen af forløbet af differentieret implementering af HPV-screening varetages af National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening (NSLS).
Kvinder i målgruppen vil som hidtil modtage en invitation til screening for livmoderhalskræft. Kvinderne bliver i invitationsbrevet orienteret om, hvilken analyse deres prøve vil blive undersøgt med, hvis de vælger at blive screenet.
Hjemmetest
Som del af den differentierede implementering af HPV-screening tilbyder alle regioner fra næste år hjemmetest til kvinder, som efter invitation til livmoderhalskræftscreening, samt den første påmindelse herom ikke har fået foretaget en screeningsundersøgelse. Region Hovedstaden tilbyder som eneste region i forvejen hjemmetest til kvinder, der ikke har fået taget en celleprøve i fire år eller mere, men med det nye nationale tilbud om hjemmetest udvides målgruppen.
Økonomi
Der er i Region Hovedstaden reserveret 5,2 mio. kr. årligt i budgettet for 2020-2023 til differentieret implementering af HPV-screening. Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at flere tilfælde af livmoderhalskræft kan behandles på et tidligt stadie. Samtidig falder den samlede screeningsaktivitet, fordi screeningsintervallet forlænges til 5 år (det er i dag 3 år for 30-49-årige kvinder). På denne baggrund forventes en overgang til HPV-screening at betyde en samlet besparelse for regionen.
20055583
Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2020
Arbejdsplanen er vedlagt i bilag 1. Arbejdsplanen er tentativ.
Udvalgets medlemmer har naturligvis altid mulighed for at komme med forslag eller kommentarer til den vedlagte årsplan.
18000993
Bilag 1: Sundhedsudvalgets tentative arbejdsplan for 2020_20200819