Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Efter drøftelse satte formanden model 1 til afstemning:
For stemte: A (1), B (1) og Å (1), i alt 3
Imod stemte: C (1), O (1) og Ø (1), i alt 3
Undlod at stemme: 0
I alt 6.
Derefter satte formanden model 2+ til afstemning:
For stemte: C (1), O (1) og Ø (1), i alt 3
Imod stemte: A (1), B (1) og Å (1), i alt 3
Undlod at stemme: 0
I alt 6.
Model 1 og model 2+ var herefter godkendt som udvalget for forebyggelses og sammenhængs anbefaling til forretningsudvalget og regionsrådet.
Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og Alternativet ønskede følgende tilføjet protokollen:
”A, RV og Å har stemt imod Model 2+, da vi mener, at det er model 1, der bør arbejdes efter. En fordobling af aktiviteten i Sundhedshuset (Model 1) er meget ambitiøst og vil være en stor forbedring for borgerne, der benytter sundhedshuset. At gå efter mere end en firedobling af aktiviteten mener vi er urealistisk, da det kan blive svært at finde patienter nok. Dette gælder specielt fordi vi p.t. ser en nedgang i antallet af ambulante besøg generelt, bl.a. pga. nye teknologiske muligheder for at blive behandlet i eget hjem.”
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemmer for model 2+ i denne sag. Vi er bekymret for, at det nye hospitalsbyggeri i Nordsjælland fører til kapacitetsproblemer på længere sigt. Derfor ønsker vi et sundhedshus, der kan rumme mange regionale funktioner, hvilket bedst kan lade sig gøre i denne model. Vi ønsker et stort regionalt sundhedshus, der kan styrke det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.”
Derefter godkendte udvalget enstemmigt at tilføje indstillingspunkt 2 og 3:
2) At Regionen tilknytter ydernumre til relevante speciallægepraksis fra planområde Nord til det nye sundhedshus’ matrikel, såfremt der opstår mulighed for det.
3) At Regionen arbejder aktivt for, at der kommer flere regionale tilbud i det nye sundhedshus, end der er i det nuværende sundhedshus i Murergade, herunder specielt at sikre at der skabes gode og lettilgængelige sundhedstilbud for både børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev på møder henholdsvis den 25. og 27. maj 2020 forelagt sag om rammer for etablering af fælles sundhedshuse i Planområde Nord. Udvalgene havde spørgsmål til de fremlagte modeller for etablering af sundhedshuse, som besvares i sagen (spørgsmålene fremgår af bilag 1). På baggrund af drøftelser på gruppeformandsmøde den 6. august 2020 er der i sagen endvidere beskrevet en model, hvor der ved Prøvestenen i Helsingør etableres et sundhedshus med regionale funktioner og aktivitet svarende til det nuværende i Murergade og en model 2+ med etablering af et sundhedshus på 1.000 m2.
Beslutning om rammerne for et sundhedshus i Helsingør vil være grundlag for regionens videre arbejde med kommunerne om, hvilke patientgrupper og -forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene. Endvidere vil administrationen meddele Helsingør Kommune regionens arealbehov med henblik på, at kommunen kan gå videre med disponering af arealer m.v. i forbindelse med det igangværende nybyggeri af sundhedshuset ved Prøvestenen, som forventes færdigt medio 2022.
Udgangspunktet for arbejdet med udvikling og etablering af sundhedshuse i planområde Nord er, at det med beslutningen om at sammenlægge hospitalsmatriklerne i Nordsjælland til et nyt moderne hospital som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 i 2011 blev aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Sundhedshusene skal sikre, at der er et akuttilbud til borgerne i nærområdet. Sundhedshusene skal sammen med det nye hospital betjene borgerne i Planområde Nord. Der er ikke truffet beslutning om etablering af lignende sundhedshuse med akutklinik i de øvrige planområder i regionen.
Regionen er udover det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør aktuelt involveret med regionale funktioner i sundhedshus i Ishøj og Huset for Psykisk Sundhed i København. Sundhedshuset i Ishøj huser sammen med kommunale tilbud regionale psykiatriske funktioner og praktiserende læger. Mange kommuner i hovedstadsregionen har egne sundhedshuse, der varetager kommunale opgaver med bl.a. forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle af disse huser også praksisydere, hvilket der også planlægges med i Helsingørs kommende sundhedshus og i Frederikssund.
Som grundlag for arbejdet med udvikling af fælles sundhedshuse har regionen sammen med kommunerne og PLO-Hovedstaden udarbejdet en vision for fælles sundhedshuse, som blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. maj 2016 (bilag 2). Visionen hviler på fælles værdier om mennesket i centrum, lighed i sundhed og tilgængelighed. Visionen er, at fælles sundhedshuse bidrager til:
Det understreges i visionen, at der er ikke en entydig definition af, hvad et sundhedshus skal indeholde af funktioner og tilbud, og at der findes mange forskellige typer sundhedshuse, som løser forskellige opgaver alt efter lokale behov, geografi mm.
Forretningsudvalget tog på møde den 11. august 2020 redegørelse for regionens arbejde med sundhedshuse til efterretning og bad administrationen om et forslag til budgetaftaletekst om strategi for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som kan indgå i budgetforhandlingerne. En strategi, som skal se på brugen af sundhedshuse.
Teknologisk udvikling
Ved dimensioneringen af sundhedshuse skal der tages højde for, at udviklingen i sundhedsvæsenet også i de kommende år vil gå i retning af mere selvmonitorering og behandling i eget hjem samt øget brug af digitale løsninger. Det betyder, at mange borgere ikke behøver at møde op på hospital eller i sundhedshus for at modtage behandling og opfølgning. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle regionens kommuner uanset beliggenhed.
Nordsjællands Hospital har under COVID-19 konstateret en markant øget andel af virtuelle kontakter i såvel medicinske som kirurgiske afdelinger, herunder i Neurologisk, Lunge- og Infektionsmedicinsk, Kardiologisk, Onkologisk, Kirurgisk samt Børne- og Ungeafdelingen. Hospitalet vurderer, at dette både har været til gavn for patienterne, som kan undgå at skulle transportere sig til hospitalet og undgå risiko for smitte m.v., men også indebærer fordele i forhold til en mere effektiv tilrettelæggelse af forløbene. Hospitalet forventer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde og på nogle områder øge omfanget af virtuelle kontakter.
Forretningsudvalget besluttede den 9. juni 2020 at opfordre hospitalsafdelingerne til at arbejde hen i mod at omstille flere ambulante aktiviteter til virtuelle kontakter i tilfælde, hvor besøgene kan gennemføres med samme kvalitet og sikkerhed, og uden at indføre en ulighed i adgangen til sundhedsydelserne. En del af Nordsjællands Hospitals afdelinger har udviklingen i de virtuelle kontakter som et særligt fokusområde og driftsmål i 2020.
Hospitalsbehandling i eget hjem er en regional opgave. Såfremt der ønskes flytning af regionale opgave til kommuner, skal det ske efter aftale med kommunerne om bl.a. økonomi.
Sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund
Det nuværende regionale sundhedshus i Murergade i Helsingør er på 750 m2 og består af en akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG (elektrokardiogram). I sag til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015 om etablering af et fælles sundhedshus indgik, at arealbehovet for de regionale funktioner senere skulle kvalificeres. Det blev endvidere med sagen besluttet, at sundhedshuset i Helsingør skal være model for sundhedshuset i Frederikssund.
Helsingørs Kommunes kommende sundhedshus ved Prøvestenen bliver ca. 19.200 m2 i alt. Sundhedshuset planlægges til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud bl.a. kommunal rehabilitering, træning og genoptræning, midlertidige døgnpladser, sygeplejeklinik, åben rådgivning om sundhed, trivsel og egenomsorg, forebyggelse og visitation. Derudover vil der i sundhedshuset være praksisydere og regionale funktioner.
Der er fysisk mulighed for at anvende Frederikssund matriklen til at etablere et sundhedshus, idet der er tilstrækkeligt areal og en række fysiske faciliteter til stede. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen som følge af opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland. Nyt Hospital Nordsjælland forventes i følge den seneste kvartalsrapport ibrugtaget i efteråret 2024. Administrationen vil efter regionsrådets beslutning om rammerne for sundhedshuset i Helsingør, udarbejde en sag om rammerne for etablering af et sundhedshus i Frederikssund med henblik på forelæggelse for regionsrådet efter forudgående drøftelse i Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Der er i dag kommunale rehabiliteringssenge placeret på Frederikssund matriklen og Nordsjællands Hospital vil i perioden frem til afklaring af, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen, benytte rammerne til at udvikle og afprøve samarbejde med kommunerne og praksis, som forberedelse af det kommende sundhedshus.
Borgergrundlag for sundhedshusene
Der er i alt ca. 323.000 borgere i planområde Nord (oversigtskort med befolkningstal er vedlagt som bilag 3). Sundhedshuset i Helsingør skal i udgangspunktet betjene borgere fra Helsingør Kommune og borgere fra de nærtliggende kommuner Fredensborg og Hørsholm. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på i alt ca. 129.000. Et sundhedshus i Frederikssund skal i udgangspunktet betjene borgere i Frederikssund Kommune og borgerne i nærtliggende kommuner Halsnæs og i et vist omfang Gribskov. Borgergrundlaget i de tre kommuner er på ca. 117.000. Borgerne i Hillerød og Allerød vil blive betjent på Hillerødmatrikel med et borgergrundlag på ca. 77.000. Patienter, der visiteres til et sundhedshus, vil have ret til at vælge behandling på Hillerød-matriklen.
Mulige patientgrupper og funktioner
Nordsjællands Hospital og administrationen anbefaler, at der ved placeringen af regionale funktioner i sundhedshusene i Planområde Nord - udover at sikre borgerne nærhed til sundhedstilbuddene – lægges vægt på, at der sikres en effektiv ressourceudnyttelse og faglig bæredygtighed. En gennemgang af sundhedshuse i andre regioner viser, at det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør har funktioner svarende til nogle af de større sundhedshuse i Danmark. Der er vedlagt bilag om sundhedshuse i Danmark (bilag 4) og oversigt fra Danske Regioner over funktioner i sundhedshuse (bilag 5).
I alle modeller i denne sag vil de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag, blive videreført. Der er tale om funktioner indenfor specialer, hvor mange ambulante besøg ikke behøves at foregå på et hospital. For disse funktioner gælder, at langt de fleste patienter også har forløb i primærsektor, hvorfor der vil være synergier ved at lægge funktionerne sammen med kommunale funktioner og praksissektorydere i sundhedshuset. Derudover vil der være akutklinik samt tværgående understøttende funktioner i form af røntgen og blodprøvetagning.
I nedenstående tabel angives funktioner og patientgrupper i forskellige modeller samt merudgifter til drift og etablering af et sundhedshus i Helsingør.
De regionale funktioner, som foreslås varetaget i sundhedshuset i Helsingør i modellerne uden CT, ultralydscannere og BMD (knogletæthedsmåling) svarer generelt til, hvad de øvrige regioner varetager og planlægger at varetage i sundhedshuse. I disse sundhedshuse er der fokus på borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme, psykiske lidelser, lettere diagnostik og sammenhængende indsats overfor for gravide og børnefamilier.
I model 3 udvides aktiviteten til også at omfatte kontrolforløb og udredning og diagnostik, som kan igangsættes og forløbene fortsættes i sundhedshuset. Eksempler på sådanne forløb kunne være inden for specialerne onkologi, gynækologi, ortopædkirurgi og gastromedicin. For at muliggøre dette, skal der etableres yderligere muligheder for diagnostik i form af CT-scanner, ultralydsscanner og BMD.
I model 3 forudsættes således en udvidelse af patientgrupperne i forhold til det nuværende sundhedshus i Murergade og ikke kun øgning af den ambulante aktivitet. Der er tale om udvidelse med specialer, som kun i begrænset omfang varetages i sundhedshuse i andre regioner.
Den endelige fastlæggelse af patientgrupper vil uanset hvilken model der besluttes, først kunne ske i det udviklingsarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis, som Nordsjællands Hospital gennemfører i regi af den administrative styregruppe for sundhedshusene i Planområde Nord. Arbejdet vil have fokus på at prioritere patientforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, som i fælles forløb skal medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløb. Fælles forløb vil primært kunne laves for borgere i sundhedshusenes beliggenhedskommuner og borgere i kommuner, der indgår i tværkommunale tilbud i husene. Eksempler på områder med muligheder for fælles forløb er:
Økonomiske konsekvenser
I alle modeller er der udgifter til husleje, bygningsdrift og servicefunktion og rengøring m.v., som stiger i takt med arealbehovet. Herudover er der udgifter til IT- og medicodrift, som varierer med omfanget af udstyr. Udgifterne er væsentlig større i model 3, idet der her forudsættes investeret i mere billeddiagnostisk udstyr bl.a. CT-skanner. Det samme gælder for etableringsudgifter, jf. ovenstående skema.
Ved en udvidelse af aktiviteten i forhold til Murergade i dag vil der være personalerelaterede merudgifter, som skyldes, at en del af den udflyttede aktivitet vil være dyrere at drifte, når den varetages på flere matrikler. Nogle medarbejdere vil skulle arbejde på flere matrikler, hvilket udløser overenskomstmæssige tillæg for nogle faggrupper. Det vil ikke i samme omfang være muligt at udnytte stordriftsfordelene ved at have aktiviteten samlet ét sted. I takt med, at der udflyttes aktivitet fra hospitalet i Hillerød, sker en udtynding af aktivitetsgrundlaget i Hillerød, hvorved produktiviteten, forstået som antallet af ambulante besøg pr. medarbejder, falder.
Der vil i sundhedshuset endvidere være behov for et større fremmøde i de diagnostiske funktioner som følge af den øgede volumen og en forventning om flere henvisninger fra praktiserende læger til lokale røntgenscanninger og klinisk biokemiske ydelser.
Merudgifterne vil skulle afholdes i forbindelse med indflytning i sundhedshuset i Helsingør, der forventes at stå klart medio 2022. De årlige merudgifter er angivet i intervaller, da den endelige driftsøkonomi vil afhænge af den præcise sammensætning af de ambulante forløb, der flyttes til sundhedshuset og udstyrsbehovet.
Det er i model 1 muligt at øge aktiviteten uden at udvide arealet væsenligt i forhold til Murergade, fordi de nye fysiske rammer i sundhedshuset ved Prøvestenen kan udnyttes bedre i forhold de ambulante funktioner.
Arealbehovet i model 2 øges kun marginalt i forhold til model 1, fordi der i model 1 er afsat areal til diagnostiske funktioner, akutklinik og venteareal mv. Der planlægges som i model 1 med ca. 18.000 årlige akutbesøg i sundhedshuset i Helsingør.
Model 3 indebærer, at der etableres et sundhedshus i Helsingør, som rummer flere ambulatoriefunktioner, end der findes i Murergade i dag, flere tværgående funktioner og en udvidet akutklinik i forhold til de øvrige modeller. Arealbehovet er væsentligt højere end i de øvrige modeller, idet der er behov for plads til mere diagnostisk udstyr og flere ambulatoriefunktioner.
Snitflader imellem sundhedshuse og hospital
Ambitionen i alle modeller er, at hele patientens regionale forløb i videst muligt omfang bliver i sundhedshusene, i nær tilknytning til samarbejdspartnere i primærsektor og ved brug af telemedicin. Dog vil der fx ved ortopædkirurgiske forløb typisk være et operativt forløb på Hillerød-matriklen, som ikke kan gennemføres i sundhedshusene, mens kontrollerne kan være i sundhedshusene. Kontroller ved fx diabetes eller lungesygdom kan ligeledes foregå i sundhedshusene, men ved forværring der kræver indlæggelse, vil dette foregå på Nyt Hospital Nordsjælland.
Som udgangspunkt afsluttes alle forløb i akutklinikken, da 1813 kun visiterer patienter til akutklinikkerne, der kan behandles og afsluttes i akutklinikkerne.
Åbningstider og ansættelse af personale
Sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund forudsættes i alle modellerne at have samme åbningstid som det nuværende i Helsingør:
Som udgangspunkt vil personalet være ansat på Nordsjællands Hospital, men regionen og kommunerne har som ambition at have fælles medarbejdere og fælles ledelse for at opnå tværsektorielle synergier. Hvordan det kan gennemføres i praksis, er et af de elementer, som samarbejdet om udvikling af forløbene i sundhedshusene skal bidrage til at afklare.
Det vil blive tilstræbt, at flest mulige af de regionale medarbejdere, som tilknyttes sundhedshusene, arbejder mest muligt i sundhedshusene, da det vil være det mest effektive og sikre den bedst mulige kontinuitet for patienterne. I det omfang personalet kommer til at arbejde på flere matrikler, håndteres det ved, at der – som i dag – så vidt muligt planlægges med hele arbejdsdage på én af matriklerne. Derudover kan telemedicin/video tænkes ind i at arbejde på tværs af matrikler.
Administrationens bemærkninger, herunder fordele og ulemper ved modellerne
Den årlige samlede ambulante aktivitet på Nordsjællands Hospital er ca. 280.000 besøg. Nordsjællands Hospital har i en tidligere analyse vurderet, at maksimalt 80.000 af de 280.000 ambulante besøg potentielt kan varetages uden for hospitalet. I den analyse var der ikke taget hensyn til de økonomiske og bemandingsmæssige konsekvenser og muligheden for at skabe tværsektorielle forløb.
Øgningen af aktiviteten i sundhedshuset, som anført i model 1, vurderes at indebære et realiserbart aktivitetsniveau, hvor der tages højde for ønsket om at give betydelig flere borgere et tilbud i nærmiljøet, øge det tværsektorielle samarbejde med kommune og praksissektor, og for udviklingen med mere hjemmebehandling/ -monitorering og flere virtuelle forløb. I forhold til en udvidelse af aktiviteten i sundhedshuset er det desuden den mindst omkostningstunge løsning, da både smådriftsulemper og investeringer i radiologisk udstyr er begrænsede.
Ved valg af modellerne 2, 2+ eller 3 vurderes der at være en risiko for, at udflytning af aktivitet med det anslåede volumen ikke vil kunne realiseres hensigtsmæssigt. Det skyldes usikkerhed om grundlaget for at udflytte så meget aktivitet og praktikken i at have så mange medarbejdere spredt på tre matrikler. Der er bl.a. et hensyn til ikke at udtynde kompetencerne for meget på det nye hospital – men at sikre og bevare et godt fagligt miljø blandt ikke mindst lægerne. De tre modeller er desuden forholdsmæssigt dyrere end modellen svarende til Murergade og model 1, idet der er flere smådriftsulemper i form af dobbeltfunktioner på matriklerne og vanskeligere og mindre fleksible planlægningsmuligheder.
Model 3 indebærer, at ca. 21% af Nordsjælland Hospitals ambulante aktivitet vil foregå i sundhedshusene, såfremt der etableres et sundhedshus med tilsvarende aktivitet i Frederikssund. Modellen er dyrere i både drift og investeringer pga. udvidelse med flere specialer samt øget blodprøvetagning og billeddiagnostik – CT-scanning, ultralyd og BMD (knogletæthedsmåling) – til understøttelse. Modellen indebærer således en udvidelse med nogle funktioner, som normalt ikke varetages i sundhedshuse i Danmark.
Af hensyn til lige adgang til nære sundhedstilbud for alle borgere i planområde Nord er det relevant, at tilbuddene i de to sundhedshuse er ens. Der er påbegyndt et udviklingsarbejde med involvering af alle otte kommuner i optageområdet for Nordsjællands Hospital, og det er hensigtsmæssigt at have en fælles proces og ramme for udviklingsarbejdet sammen med kommunerne og praksissektoren.
På den baggrund anbefaler administrationen model 1, hvor der etableres et fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør med de funktioner, der er i Murergade i Helsingør i dag dvs. akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG, men med en fordobling af antallet af ambulante besøg og mulighed for at udvikle nye forløb på tværs af sektorer. Det vil kunne etableres på et areal på ca. 800 m2. Der udestår præcisering af hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshuset. Det vil blive konkretiseret i samarbejde med kommunerne, og der vil blive forelagt en sag herom, når det er sket.
Etableringen af fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bidrager især til FN's verdensmål 3 om sundhed og trivsel, da det understøtter udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at flytte ambulant behandling tættere på borgerne og skabe bedre mulighed for sammenhængende patientforløb.
Administrationen og Nordsjællands Hospital vil på baggrund af regionsrådets beslutning af model for sundhedshusene sammen med kommunerne konkretisere, hvilke patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene med henblik på at sikre synergier til gavn for borgerne. Endvidere vil administrationen gå i dialog med Helsingør Kommune om lejemålet i sundhedshuset ved Prøvestenen.
Som beskrevet i sagsfremstillingen under administrationens vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige modeller, vurderes der at kunne være risici forbundet med at flytte for stor eksisterende aktivitet ud i sundhedshusene (model 2, 2+ og 3), dels grundet den beskrevne teknologiske og sundhedsfaglige udvikling, dels på grund af den øgede kompleksitet og merudgifterne ved et for stort set-up.
Økonomiske konsekvenser som følge af regionsrådets beslutning i denne sag, vil blive indarbejdet i budgettet for 2022-2025 med virkning fra 2022, idet et valg af de beskrevne modeller, vil resultere i merudgifter for regionen, når det kommende fælles sundhedshus i Helsingør ibrugtages (forventeligt i løbet af 2022). Flytning af funktioner og aktivitet svarende til Murergade i dag forventes ikke at medføre driftsmerudgifter, idet funktionerne allerede i dag varetages af Nordsjællands Hospital på tre matrikler (Hillerød, Murergade og Frederikssund).
Udover de anførte etableringsudgifter til IT- og medicoudstyr, vil der, hvis model 3 vælges, være etableringsudgifter forbundet med den bygningsmæssige tilpasning i Helsingør. For Helsingør vil et eventuelt valg af model 3 således forventes at fordyre byggeriet. En merudgift, som Helsingør Kommune, vil kunne sende videre til Region Hovedstaden, enten som en huslejestigning eller ved opkrævning til dækning af merudgifterne.
Der blev på finansloven for 2017 afsat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende pulje opslås med mulighed for at søge tilskud til etableringsudgifter i sundhedshuse, vil regionen kunne søge herom. Såfremt regionen ikke kan få finansieret alle eller dele af etableringsudgifterne forbundet med de to sundhedshuse med midlerne afsat med Finansloven for 2017, vil der være tale om udgifter, som regionens vil skulle finansiere enten over investeringsbudgettet eller via leasing.
Deponering
Ved indgåelse af lejeaftale vedr. regionale funktioner i det nye sundhedshus i Helsingør vil det som udgangspunkt være et krav, at regionen deponerer et beløb svarende til lejemålets værdi. Det kan muligvis opnås deponeringsfritagelse ved ansøgning til ministeriet. Administrationen vurderer dog, at der er tilstrækkelig likvide midler i regionens kassebeholdning til at foretage deponeringen. Regionen vil løbende kunne nedskrive deponeringen i takt med afskrivningen på ejendommen. Hvis regionen efterfølgende vælger at opsige lejemålet, får regionen midlerne retur.
Likviditetstrækket til deponering er ved etablering af et sundhedshus i Helsingør ved modellen svarende til Murergade: 14,4 mio. kr., model 1: 15,4 mio. kr., model 2: 17,7 mio. kr., model 2+: 19,2 mio. kr. og model 3: 28,8 mio. kr.
Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, såfremt regionsrådet træffer beslutning om rammerne for etablering af et sundhedshus i Helsingør.
Såfremt sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tiltræder indstillingerne, forelægges sagen for forretningsudvalget den 15. september 2020 og regionsrådet den 22.september 2020.
Anne Skriver Andersen / Jesper Lihn.
20007552
Bilag 1: Spørgsmål fra SUND og FORSA til sag om sundhedshuse
Bilag 2: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516
Bilag 3: Befolkningstal for kommuner i planområde Nord
Bilag 4: Fælles sundhedshuse i Danmark
Bilag 5: Sundhedshusoversigt DR- juni 2020
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Drøftet.
Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har på deres møde i januar 2020 spurgt ind til den manglende adgang til videnskabelige artikler for praktiserende læger og speciallæger. Udvalget har på den baggrund bedt administrationen om at udarbejde en sag vedrørende mulighederne for genetablering af den tidligere adgang til videnskabelige artikler. Sagen fremlægges hermed til drøftelse.
De praktiserende læger og speciallæger havde tidligere særlig adgang til videnskabelige artikler gennem samarbejdet om Regionslicenser på tværs af de fem regioner. Udgiften til Regionslicenssamarbejdet steg væsentligt i pris i årene frem mod Region Hovedstadens udtræden af samarbejdet. Udgiften til regionslicenser gav derudover en væsentlig merudgift til de adgange, som regionen havde og har gennem samarbejdet med Det Kongelige Bibliotek om adgange som et universitetshospitalssystem. På den baggrund trådte regionen ud af samarbejdet. Da administrationen samtidigt kunne se, at udgifterne for adgange for praktiserende læger og speciallæger ville stige voldsomt sammenholdt med et forholdsvis lille forbrug på adgangen, valgte administrationen ligeledes at opsige adgangen for de praktiserende læger og speciallæger. Samtidigt blev adgangen for andre grupper i praksissektoren opsagt med tilsvarende begrundelser. Det skal bemærkes, at alle de øvrige fire regioner i forbindelse med ophøret af samarbejdet om Regionslicenserne har opsagt adgangene for både de praktiserende læger/speciallæger og andre grupper i praksissektoren med samme begrundelser.
Efterfølgende er administrationen blevet opmærksom på, at der ikke i sundhedsloven eller i praksissektorens overenskomster er hjemmel til, at regionen afholder udgifterne. Det danske ydernummersystem reguleres i medfør af sundhedsloven, de bekendtgørelser, der er fastsat med hjemmel heri og en række overenskomster, herunder overenskomst om almen praksis og overenskomst om speciallægehjælp, der samlet udgør den lovgivningsmæssige ramme for ydernummersystemet. Det følger af regionslovens §§ 5 og 21, at afholdelse af udgifter både skal have hjemmel i materiel lovgivning, f.eks. sundhedsloven, samt bevillingsmæssig hjemmel i det regionale budget. Hvis en sådan regional finansiering af vederlagsfri adgang for alment praktiserende læger og speciallæger til videnskabelige artikler skal kunne anses for lovlig, forudsætter det derfor, at finansieringen forhandles ind i praksissektorens overenskomster.
Administrationen anbefaler ikke, at der forhandles hjemmel i praksissektorens overenskomster til, at Region Hovedstaden genetablerer den tidligere adgang gennem sundhed.dk af følgende årsager:
Hvis adgangen til videnskabelige artikler gennem sundhed.dk skal genetableres for praktiserende læger og speciallæger, kræver det et større analysearbejde for at få fastsat behov og ønsker, så en pris kan forhandles - analysearbejdet vil ikke uden tilførsel af administrative ressourcer kunne foregå sideløbende med den nuværende analyse på området for regionens egne forskere og klinikere. Samtidigt vil genetablering af adgangen kræve et væsentligt udvidet samarbejde med Det Kongelige Bibliotek m.fl. og herunder udvikling af tekniske løsninger for adgangene, der ikke umiddelbart kan sidestilles med regionens adgange. Et ønske om, at Det Kongelige Bibliotek skal forhandle for de praktiserende læger og speciallæger vil også kræve ekstra betaling for denne del af en aftale. Genetableringen vil kræve en merbevilling til licensbetaling af ukendt størrelse. Det skal bemærkes, at i 2020 er budgettet til betaling for licenserne for regionens ansatte gennem aftalen med Det Kongelige Bibliotek ekstraordinært udvidet til 15 mio. kr., hvor det endnu ikke er afgjort, om der kan findes den nødvendige merbevilling på godt 5 mio. kr. i 2021.
Se ovenfor under "Konsekvenser".
Se ovenfor under "Konsekvenser".
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. august 2020.
Anne Skriver / Bettina Skovgaard
20037231
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Godkendt.
Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan i 2021 for udvalget for forebyggelse og sammenhæng.
Administrationen har med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et udkast til mødeplan for udvalgmøderne i 2021.
Der er taget højde for, at en sag normalt vil kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden.
Forslaget til mødeplan tager udgansgpunkt i, at møderne i regionens seks stående udvalg skal afvikles over to dage. Forslaget tager derfor højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg. Mødeplanen for de seks stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Administrationen foreslår, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng holder udvalgsmøder på følgende dage i 2021:
Hvis indstillingen godkendes, vil den fremlagte mødeplan være gældende for udvalgets møder i 2021.
Udvalgets mødetidspunkter bliver annonceret på regionens hjemmeside.
Anne Skriver / Sofie Egmose
20055098
Bilag 1: Ny mødeplan for de stående udvalg 2021
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning.
Flemming Pless (A), Jacob Rosenberg (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Pilotprojekt om tilkobling af fodterapipraksis til Pleje.net er gennemført i perioden 1. november 2018 til 31. oktober 2019 efter beslutning i Samarbejdsudvalget for fodterapi den 6. april 2018. Projektet er efterfølgende evalueret og evalueringen forelægges her udvalget til orientering (bilag 1). Der orienteres desuden om beslutning om opfølgende initiativer til styrkelse af samarbejdet om patienter med diabetiske fodsår, som følge af projektet.
Det anbefales i regionens Praksisplan for fodterapi 2017-2020 at der arbejdes på at praktiserende fodterapeuter tilknyttes telesårprojektet, samt at understøtte kommunikation og netværksdannelse mellem fodterapeuter, den kommunale syge- og hjemmepleje og sårambulatorier, særligt vedrørende patienter med diabetiske sår. Praksisplanen er godkendt af Regionsrådet den 15. november 2016. På den baggrund besluttede Samarbejdsudvalget for fodterapi den 6. april 2018 at igangsætte et pilotprojekt for tilknytning af fodterapipraksis til Pleje.net. Pleje.net er en telemedicinsk it-løsning der understøtter samarbejdet om patienter med sår, mellem sårambulatorier og den kommunale sårsygepleje.
Projektets formål og organisering
Pilotprojektet havde til formål at afdække gevinster, kompetencebehov og ressourcetræk ved en tilkobling af fodterapipraksis til den telemedicinske sårjournal pleje.net. Med projektet forventedes det, at behandlingen af diabetiske fodsår blev styrket, ved at fodterapeuter fik bedre mulighed for at kommunikere med kommunal sårsygepleje og sårambulatorier om sår, herunder dele oplysninger om behandling, faglige vurderinger, koordinere behandlingsindsatser samt modtage rådgivning.
I projektet deltog 19 fodterapeuter med klinik beliggende i Frederiksberg Kommune og bydelene Amager, Indre By, Østerbro, Vesterbro og Valby i Københavns Kommune. Tilsvarende har de kommunale sårcentre i de nævnte byområder deltaget som Videnscenter for sårbehandling på Bispebjerg Hospital.
Evaluering af pilotprojektet
I samarbejde med regionens Kompetencecenter for patientoplevelser er der udarbejdet en evaluering af projektet. Evalueringen viser, at der kun har været få fælles patienter mellem de deltagende fodterapeuter og den kommunale sårsygepleje. Kun 10 ud af de 19 deltagende fodterapeuter har haft adgang til nogle af patientjournalerne i Pleje.net. Fodterapeuterne har derfor kun opnået meget begrænset erfaring med at arbejde i pleje.net, og sårsygeplejen har ligeledes haft meget begrænset samarbejde med fodterapeuterne.
Af rapporten fremgår det, at fodterapeuterne overordnet set oplever adgangen til Pleje.net som positiv. Det bliver fremhævet som positivt at få kendskab til behandling i sårsygeplejen, en tryghed i forhold til at have andre med på sidelinjen og at patienten ikke er bærer af information.
Der er dog også en række forhold, der opleves at vanskeliggøre samarbejdet i Pleje.net. Den tekniske løsning for, hvordan fodterapeuten opnår adgang til en patientjournal i Pleje.net opleves som besværlig. Der opleves desuden fra fodterapeuternes side et behov for at oprette eller beholde patienter i Pleje.net f.eks. vedrørende forebyggelse af sår, som ikke svarer til den kommunale praksis. Derudover nævnes det, at det er tidskrævende at lære systemet at kende, og at der ikke honoreres for den tid, der anvendes til kommunikation.
Styregruppens bemærkninger
Der har været nedsat en styregruppe for pilotprojektet med repræsentanter fra Center for Sundhed, Bispebjerg Sårambulatorium, Københavns Kommunes administration og kommunale sårklinikker i København og Frederiksbergs kommuner. Styregruppen har fulgt projektet og løbende truffet beslutninger om aktivitet, opfølgning og evaluering. Styregruppen har drøftet evalueringen, og har følgende bemærkninger til projektets evaluering:
På baggrund af evalueringen af pilotprojekt om tilkobling af fodterapipraksis til Pleje.net (bilag 1) samt styregruppens indstilling har Samarbejdsudvalget for fodterapi besluttet at arbejde videre med følgende initiativer:
Sagen er til orientering. Samarbejdsudvalget for fodterapi følger implementering af tiltag på baggrund af pilotprojektet.
Initiativer gennemføres for midler afsat til implementering af praksisplanerne.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. august 2020.
Anne Skriver / Jesper Lihn
17017582
Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om tilkobling af fodterapipraksis til Pleje.net