Bilag 1: Bilag 1 Røgfri ungdomsuddannelser Region H 01082020Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Regionsrådet godkendte i marts 2019 en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden med tre fokusområder, og der blev afsat 1 mio. kr i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til at understøtte ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. Ved budgetaftalen for 2021 blev der udvalgt yderligere tre fokusområder, samt afsat 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022 til at understøtte de nye indsatser.
Med denne sag fremlægges en overordnet plan for arbejdet med de tre nye fokusområder. Dertil gives der en status for implementeringsarbejdet med de tre igangværende fokusområder "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads".
Oplæg til en overordnet plan for arbejdet med de tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen jf. budgetaftalen for 2021
I budgetaftalen for 2021 blev det besluttet, at der i de kommende år skal arbejdes med tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen: overvægt, mental trivsel og unge og alkohol. Dertil blev det vedtaget, at arbejdet med rygning skulle fortsætte. I det følgende præsenteres et oplæg til en overordnet plan for arbejdet med de tre nye fokusområder.
Det nye fokusområde "Unge og alkohol"
Administrationen foreslår, at der i forlængelse af det gode samarbejde med regionens kommuner, ungdomsuddannelser og Kræftens Bekæmpelse omkring røgfri ungdomsuddannelser, laves en tilsvarende indsats omkring at nedsætte de unges alkoholforbrug på ungdomsuddannelserne. Vi oplever, at efterspørgslen på den slags indsatser er stigende, og der findes allerede en række erfaringer fra andre ungdomsuddannelser, som vi kan lade os inspirere af.
Det nye fokusområde "Overvægt"
Administrationen foreslår, at beslutning om målgruppe og indsatser på dette område afventer den handleplan på overvægtsområdet, som der skal udarbejdes jf. budgetaftale 2021, og som udvalget for forebyggelse og sammenhæng også er ansvarlige for.
Det nye fokusområde "Mental trivsel"
Administrationen foreslår, at der i arbejdet med dette fokusområde lægges vægt på et tværsektorielt samarbejde, da emnet også er en del af sundhedsaftalen. Der er pt to temagrupper i regi af sundhedsaftalen, som arbejder med mental trivsel hos børn og unge. Den ene temagruppe har fokus på at styrke henvisningsmuligheden fra almen praksis til pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunen (PPR). Den anden temagruppe ser på muligheder for at styrke det tværsektorielle samarbejde om unge (15-25 år) med mental mistrivsel. Det anbefales, at resultaterne fra dette arbejde tages med i beslutningen omkring det videre arbejde med forebyggelse af mental mistrivsel. Resultaterne fra temagrupperne forventes at foreligge i foråret 2021.
Status og det videre arbejde med implementering af de første tre prioriterede fokusområder i forebyggelsesplanen
Udvalget prioriterede i starten af 2019 tre fokusområder i forebyggelsesplanen, som de ønskede, at der skulle arbejdes med i år 2019 + 2020. Ved udvalgsmødet i marts 2020 besluttede udvalget dertil, at der også efter år 2020 skal arbejdes videre med de områder, der endnu ikke er fuldt implementeret. De tre prioriterede fokusområder er: "Patientrettet forebyggelse", "Regionen som arbejdsplads" og "Unge og rygning". Til dette arbejde blev der afsat 4 mio. kr. (1 mio. kr. i 2019 + 3 mio. kr. i 2020). Nedenfor gives en status for, hvad der er sket med indsatserne siden sidste status i marts 2020, samt en plan for det fremadrettede arbejde.
Status på fokusområdet "Patientrettet forebyggelse"
Rygestop-indsatsen:
Arbejdet med at implementere systematisk opsporing og henvisning af relevante patienter til kommunale rygestoptilbud ved hjælp af VBA-metoden er i forbindelse med Covid-19 gået lidt i stå på de fleste hospitaler. Der forestår derfor et arbejde med at få kick-startet indsatsen igen.
Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunerne, omkring målsætninger og arbejdsfordelinger, blev endelig godkendt i juni 2020. Se samarbejdsaftalen her: https://www.regionh.dk/Sundhedsaftale/Vaerktoejskasse/Documents/Samarbejdsaftale%20vedrørende%20rygestop%20(tilgængelig%20pdf).pdf.
De understøttende redskaber er ved at være på plads. Senest er der lavet en ændring i Sundhedsplatformen, som gør det nemmere for klinikkerne i ambulatorierne at dokumentere indsatsen. Der arbejdes på at lave en lignende ændring på sengeafsnittene. Der er udarbejdet en hjemmeside til klinikkerne, hvor de understøttende redskaber er samlet. Hjemmesiden kan tilgås her: https://intranet.regionh.dk/regi/It/it-systemer/liste-over-it-systemer/Sider/Rygestop-Opsporing-og-henvisning.aspx.
Implementeringen følges af Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS), som på mødet i februar 2021 vil blive præsenteret for en status for antal henvisninger fra hospitaler og kommuner.
Ud fra egne og andre regioners erfaringer anbefales det, at indsatsen også følges og understøttes tæt det næste år, for at få alle hospitalsafdelinger godt i gang, og at indsatsen herefter løbende monitoreres og understøttes moderat i flere år for at fastholde fokus.
Alkohol-indsatsen:
Systematisk opsporing af patienter med et skadeligt alkoholforbrug, og henvisning til alkoholbehandling, blev besluttet at opstarte som et projekt på fire hospitalsafdelinger, da der mangler viden om den bedst mulige metode hertil. Projektindsatsen var kun kommet rigtig i gang på en ud af de fire hospitalsafdelinger, da Covid-19 lukkede landet ned. Projektet måtte derfor kick-startes på én af afdelingerne igen efter sommerferien, imens det endnu er usikkert, om de sidste to afdelinger med den nuværende situation kan finde tid og ressourcer til at deltage.
På Endokrinologisk afdeling på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital kom de i gang allerede i januar 2020, og er lykkedes med at videreføre projektet på trods af Covid-19. I deres seneste opgørelse fra oktober 2020 er der blevet udfyldt 534 AUDIT-skemaer, hvoraf 34% viste, at patienten havde et for stort/skadeligt alkoholforbrug. Denne opgørelse understreger, at der er et stort behov for at fortsætte og udbrede denne indsats på vores hospitaler.
Det anbefales, at projektet grundet Covid-19 forlænges med et halvt år (dvs.frem til sommeren 2021), og at udrulning til alle regionens hospitaler først påbegyndes i januar 2022, når de nødvendige understøttende materialer er færdigudviklet.
Status på fokusområdet "Regionen som arbejdsplads"
Røgfri arbejdstid:
Indsatsen med at understøtte røgfri arbejdstid er kommet godt fra start på alle matrikler. De sidste rygestopkurser måtte afvikles virtuelt på grund af Covid-19. Alle regionens arbejdspladser, der benyttede sig af rygestopkurser i vinteren 2019/2020, har fået tilbud om at udbyde endnu en række kurser i efteråret 2020. Kun administrationscentrene har takket ja til dette tilbud, hvilket kan indikere, at de andre arbejdspladser ikke oplever store udfordringer med at efterleve røgfri arbejdstid.
Fem enheder i regionen har takket ja til tilbuddet om udendørs skiltning, der markerer røgfri arbejdstid eller røgfrit område. Disse er alle trykt og monteret.
Indsatsen betragtes nu som afsluttet.
Salg af tobak og alkohol:
Det er blevet afdækket, hvor der sælges alkohol og tobak på regionens matrikler, og der er få kiosker, der i dag sælger tobak og alkohol. Der vil i starten af år 2021 blive taget kontakt til disse hospitaler og virksomheder for en drøftelse af, hvorvidt og hvornår dette kan ændres i deres nuværende kontrakter med kioskerne.
Fremme af medarbejdernes sundhed:
De resterende indsatser omkring medarbejdernes sundhed i forhold til sund kost, motion og trivsel er endnu ikke startet op. Der har i februar 2020 været afholdt et møde med Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor der blev drøftet ideer til indsatser, der kan matche ressourcerne til opgaven. Der planlægges et sparringsmøde med HR i forhold til at afdække, hvilke af disse indsatser, der er interessante og mulige at arbejde videre med omkring medarbejdernes sundhed.
Status på fokusområdet "Unge og rygning"
Røgfri ungdomsuddannelser:
Siden regionen, kommunerne og Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2019 startede arbejdet med at fremme antallet af røgfri ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden har vi set en stor og positiv udvikling. I efteråret 2019 var kun to ungdomsuddannelser røgfri. I dag er 30 ud af 90 ungdomsuddannelser røgfri, og flere er på vej. Se liste over røgfri ungdomsuddannelser i bilag 1.
De 10 projektskoler, som har sagt ja til et samarbejde med Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse og kommunerne i regionen om at understøtte implementering af røgfri skoletid, har det sidste år alle arbejdet seriøst med at få gjort skolerne klar til denne forandring. Syv ud af 10 skoler blev røgfri i foråret eller i forbindelse med skolestart i år, imens de sidste tre skoler planlægger at indføre røgfri skoletid 1. januar 2021. De 10 skoler er: FGU Øresund, Aurehøj Gymnasium, Falkonergården, NEXT Albertslund, Høje Taastrup Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Virum Gymnasium, SOSU H Gladsaxe, U-Nord Lyngby og UC Diakonissestiftelsen.
Der er ved at blive lavet en evaluering af indsatsen, hvor rektor og elevrådsformanden fra alle skoler, samt sundhedskonsulenten i de pågældende kommuner, bliver interviewet.
Da vi forventer, at regeringen snart vedtager en ny rygelov, som blandt andet betyder, at alle ungdomsuddannelser skal være røgfri inden sommeren 2021, har vi i samarbejde med hovedparten af regionens kommuner og Kræftens Bekæmpelse, udarbejdet en "light-hjælpepakke" til de resterende ungdomsuddannelser i regionen, så de også kan få hjælp til en god implementering. Denne hjælpepakke består af rådgivningssamtaler, workshop for eleverne, kick-off-møde for personalet, kampagnematerialer, et to-dages kursus for udvalgt personale omkring "den korte motiverende samtale" samt hjælp til rygestop.
Informationsmateriale om snus:
I samarbejdet med ungdomsuddannelserne og kommunerne har vi det sidste år oplevet en stor efterspørgsel på bedre materiale og oplysning omkring de unges stigende brug af snus og tyggetobak. Region Hovedstaden har derfor indgået et samarbejde med en lang række kommuner, regioner og organisationer om at udvikle en folder til de voksne omkring den unge (forældre, trænere og lærere) samt en hjemmeside med uddybende information. Materialet bliver udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Odense kommune, Silkeborg Kommune og sammenslutningen af de 10 kommuner på Vestegnen. Materialet forventes at være klar til brug inden udgangen af december 2020.
Hvis udvalget tiltræder indstillingspunkt 1, vil administrationen arbejde efter den fremlagte plan for arbejdet med de nye fokusområder i forebyggelsesplanen jf. budgetaftalen for 2021.
Til de første tre fokusområder i forebyggelsesplanen blev der afsat samlet 4 mio. kr. i år 2019 + 2020. Det beskrevne videre arbejde med indsatser, som rækker ind i 2021/22, forventes dækket af disse midler.
Til de tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen er der afsat 1 mio. kr. i år 2021 og 1. mio kr. i år 2022.
Det har fra arbejdet med de første tre fokusområder i forebyggelsesplanen vist sig, at den vigtigste faktor for at lykkes med vores målsætninger er tæt dialog, undervisning og vedvarende rådgivning, hvilket kræver en del medarbejderressourcer. Administrationen foreslår derfor, at der anvendes 0,5 mio. kr. på en 1-årig projektmedarbejder, som kan understøtte, at arbejdet med de nye fokusområder kommer godt og hurtigt i gang. De resterende 1,5 mio. kr. anbefales anvendt til understøttende indsatser, herunder ekstern hjælp, materialer mv.
I forbindelse med regeringens vedtagelse af en ny rygelov, vil Region Hovedstaden, i samarbejde med udvalgte ungdomuddannelser, kommuner samt Kræftens Bekæmpelse, udsende en pressemeddelelse omkring de positive resultater fra arbejdet med at indføre røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne.
Der vil ligeledes blive lavet en pressemeddelelse relateret til Regionsrådets beslutning om at prioritere tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen.
Sagen forelæges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020. Udvalget vil i første halvår af 2021 få forelagt en sag, hvor der præsenteres mere konkrete indsatser for arbejdet med de tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
7800560
Bilag 1: Bilag 1 Røgfri ungdomsuddannelser Region H 01082020
Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet
Regionsrådet besluttede 17. december 2018 at nedsætte et Udsatteråd i Region Hovedstaden. Rådet er nedsat for en periode på to år, hvorefter der skal tages stilling til rådets fortsatte virke på baggrund af en evaluering af erfaringerne med rådet.
Der er nu udarbejdet en evaluering af erfaringerne med rådet, og på den baggrund fremlægger administrationen anbefalinger for rådets fortsatte virke. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 1.
Udsatterådet i Region Hovedstaden blev nedsat med det formål at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov inddrages i politiske og administrative processer og beslutninger. Rådet er sammensat af en række frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden.
Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) i Region Hovedstaden har foretaget en evaluering af Udsatterådet med fokus på rådets sammensætning, arbejdsform og organisering samt udbyttet af rådets arbejde. Evalueringen er baseret på interviews med Udsatterådet, regionsrådsformanden og formanden for udvalg for forebyggelse og sammenhæng samt repræsentanter fra administrationen, herunder rådets sekretær.
Evalueringen konkluderer, at Udsatterådet er lykkedes med at skabe fokus på socialt udsatte og har bidraget med viden og konkrete idéer i forhold til målgruppens behov i mødet med sundhedsvæsenet. De interviewede politikere vurderer, at rådet har indfriet deres forventninger. Udsatterådet selv er tilfredse med lydhørheden blandt politikere og med, at flere af deres konkrete forslag er kommet med i regionens budget for 2021.
Evalueringen peger også på en række forhold omkring erfaringerne med rådets sammensætning indtil nu, herunder forslag til sammensætning fremover, ligesom den beskriver erfaringer med rådets arbejdsform, som med fordel kan drøftes videre internt i rådet.
Blandt andet fremgår det af evalueringen, at erfaringerne fra brugerrepræsentanterne i rådet er, at det stiller store krav til kompetencer og kræfter hos den enkelte bruger at deltage i rådet, og at det kan være en udfordring at få lytterum blandt fagpersonerne i rådet. Det fremhæves også, at det er en styrke, at der blandt fagpersonerne i rådet både er regionalt ansatte og NGO'ere, men at det også kan være dilemmafyldt for de regionale repræsentanter at deltage i arbejdet, fordi det blandt andet indebærer et kritisk blik på regionens tilbud.
I forbindelse med evalueringen er der også kommet forslag til andre organisationer, der kunne være repræsenteret i rådet med henblik på at bidrage med flere perspektiver vedrørende socialt udsatte.
På baggrund af evalueringen af Udsatterådet anbefaler administrationen:
Administrationen vurderer, at Projekt UDENFOR vil kunne bidrage med viden i rådet om især gruppen af uregistrerede migranter, samt at Brugernes Akademi vil kunne bidrage med viden om brugerperspektiver på stofbrugeres behov.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil Udsatterådet fortsætte sit arbejde med en mindre udvidelse af antal medlemmer fra 2021. Administrationen vil udarbejde et nyt kommissorium.
Der afsættes 100.000 kr. pr. år til finansiering af Udsatterådets aktiviteter. Beløbet dækker udgifter til rådets årlige temamøde, udgifter til forplejning og transport til rådets møder samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
Der afsættes 100.000 kr. pr. år til finansiering af Udsatterådets aktiviteter.
| Beløbet kan anvendes af Udsatterådet til rådets aktiviteter jævnfør kommissoriet. | 0,1 mio. kr. | Varigt fra 2021 | Region Hovedstadens administration |
Hvis regionsrådet godkender forslaget om, at Udsatterådet fortsætter med ny sammensætning, vil der blive planlagt kommunikationsindsats om beslutningen og om erfaringerne med rådet, herunder på de sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020.
Anne Skriver Andersen / Anja Methling
18043860
Bilag 1: Rapport Udsatterådet FINAL_november 2020
Administrationen indstiller til Udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Administrationens præsentation i forbindelse med udvalgets behandling af sagen er vedlagt som bilag 5.
For at sikre lægedækning til alle borgere i Region Hovedstaden vurderer og fastsætter regionen hvert år kapaciteten i almen praksis for det kommende år. I denne vurdering indgår:
Praksisplanudvalget godkendte d. 6. november 2020 regionens lægedækningsundersøgelse for 2021 og den årlige prognose. Begge undersøgelser er foretaget i august-oktober 2020 og er vedlagt som bilag.
Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og dermed økonomiske ramme til Udvalget for forebyggelse og sammenhæng.
Regionen foretager årligt en høring af alle almen praksis i Region Hovedstaden om ønsker til antal patienter - ’Lægedækningsundersøgelsen’. Herudover udarbejder regionen i samarbejde med kommuner og PLO-Hovedstaden hvert år en prognose vedr. behovet for alment praktiserende læger i de kommende fem år. Tilsammen danner lægedækningsundersøgelsen og prognosen grundlag for, at regionen vurderer og fastsætter kapaciteten i almen praksis for det kommende år.
Den 1. oktober 2020 var der 1.093 aktive lægekapaciteter i Region Hovedstaden, og et gennemsnitligt antal sikret pr. kapacitet på 1.699. Siden sidste års lægedækningsundersøgelse er antallet af aktive kapaciteter steget med 25, og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er faldet med 32 patienter. I samme periode er andelen af praksis med lukket for tilgang af patienter faldet fra 77 pct. til 71 pct. og der var således pr. 1. oktober 2020 i alt 177 åbne praksis i regionen. I starten af november 2020 var der endnu færre praksis med lukket for tilgang (56 pct.), hvilket skal ses i sammenhæng med Lægedækningsundersøgelsen for 2021, hvor flere praksis blev åbnet for tilgang af patienter, som følge af deres besvarelse. Det bemærkes, at de åbne praksis kan være spredt forskelligt geografisk i regionen. I bilag 1 ses udviklingen i andelen af praksis med lukket for tilgang af patienter.
Foruden de 1.093 aktive kapaciteter, er der 23 kapaciteter i proces, som enten er i opslag eller tildelt læger uden at være aktiveret, dvs. de endnu ikke modtager patienter, størstedelen af disse forventes aktiveret i 2021.
Graf 1. Udvikling i antal aktive lægekapaciteter i 2015-2020
Note: Graf 1 viser udviklingen i antallet af aktive lægekapaciteter i Region Hovedstaden i perioden 2015-2020. Det ses, at der i 2015 var 1.058 aktive kapaciteter. I 2016 faldt antallet til 1.056, i 2017 til 1.048 og i 2018 til 1.047. Herefter steg antallet i 2019 til 1.068 og yderligere i 2020 til 1.093.
Graf 2. Udvikling i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i 2015-2020
Note: Graf 2 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i Region Hovedstaden i perioden 2015-2020. Det ses, at det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i 2015 var 1.687. Antallet steg i 2016 til 1.708, i 2017 til 1.735 og i 2018 til 1.752. Herefter faldt antallet i 2019 til 1.731 og yderligere i 2020 til 1.699.
Lægedækningsundersøgelsen for 2021
Resultater fra lægedækningsundersøgelsen for 2021 viser, at praksis i Region Hovedstaden i gennemsnit maksimalt ønsker 1.799 patienter pr. lægekapacitet.
Pr. 1. oktober 2020 var den samlede kapacitet i almen praksis på 1.116 (heraf 1.093 aktive kapaciteter og 23 ikke-aktive kapaciteter i proces). Der vil altid være en andel kapaciteter i proces, som endnu ikke er aktiveret og modtager patienter. For 2021 estimeres dette at udgøre 10 af de i alt 1.116 kapaciteter. På det grundlag vurderes der at være 1.106 kapaciteter, som kan betjene borgere i 2021. Disse kapaciteter beregnes at kunne betjene 1.986.844 borgere. Da befolkningen forventes at stige til 1.864.177 i 2021, betyder det, at de 1.106 kapaciteter vil kunne betjene disse borgere og flere til.
Den potentielle uudnyttede ekstrakapacitet i almen praksis er også undersøgt i forbindelse med lægedækningsundersøgelsen, hvor lægerne har indgivet ønske til deres fremtidige åbne- og lukkegrænser. Besvarelserne har betydet, at 166 lukkede praksis er blevet åbnet for tilgang af patienter og, at 94 åbne praksis nu kan modtage endnu flere patienter. Samlet har resultaterne af undersøgelsen givet plads til ca. 70.500 ekstra patienter.
Pulje på 10 ekstra kapaciteter
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede i 2019, udover at udvide kapaciteten i almen praksis med 9 kapaciteter, at afsætte en særlig pulje på 10 ekstra kapaciteter, som kan tages i anvendelse ved uforudsete lægedækningsudfordringer i geografiske områder. Kapaciteterne kan udmøntes efter drøftelse med PLO-Hovedstaden og kommunerne, såfremt følgende kriterier er opfyldt:
Da de 10 kapaciteter endnu ikke er taget i anvendelse, indgår de ikke i beregningerne ovenfor, og de er således fortsat til rådighed og kan supplere den ovenfornævnte kapacitet.
Prognosen 2021-2025
Prognosen viser, at der i løbet af 2021-2025 forventes at være et kapacitetsbehov som følge af befolkningstilvækst på i alt 36 kapaciteter, svarende til 7-8 nye kapaciteter årligt (tabel 1).
Tabel 1 - Forventet kapacitetsbehov som følge af befolkningstilvækst, 2021-2025 (hele tal)
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2021-2025 |
Ved 1.600 patienter pr. kapacitet | 8 | 7 | 7 | 7 | 7 | 36 |
I følge prognosen forventes der at være et samlet rekrutteringsbehov på i alt 153 læger de kommende 5 år (tabel 2). Det samlede rekrutteringsbehov er beregnet på baggrund af forventet pensionering af læger og det forventede kapacitetsbehov som følge af befolkningstilvækst. Det er kun fremskrivningen af befolkningstilvækst, der kan medføre behov for oprettelse af ekstra nye kapaciteter, da kapaciteterne som følge af pension enten sælges eller går tilbage til regionen og derefter genopslås. Størstedelen af kapaciteterne som følge af pension overdrages lægerne imellem via praksishandler. Ifølge data opgivet af PLO-Hovedstaden for 2019 forventes ca. 7,5 pct. ikke at kunne sælge praksis, og derfor forventes regionen at få mellem 1 til 3 kapaciteter tilbage årligt i 2021-2025, som følge af pensionering uden overdragelse. Størstedelen af rekrutteringsbehovet vil således håndteres blandt lægerne.
Tabel 2. - Forventet samlet rekrutteringsbehov, 2021-2025 (hele tal)
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2021-2025 |
Ved 1.600 patienter pr. kapacitet | 45* | 26 | 21 | 21 | 40 | 153 |
*De læger, der allerede er nået pensionsalderen i 2020 er sammenlagt med de læger, der når pensionsalderen i 2021.
Da det kun er fremskrivningen af befolkningstilvækst, der medfører behov for oprettelse af nye kapaciteter, så forventes der i følge prognosen at være brug for i alt 15 nye kapaciteter i 2021-2022 (tabel 1).
Prognosens data om befolkningsudviklingen kommer fra Danmarks Statistiks årlige befolkningsfremskrivning og Københavns Kommunes fremskrivning for bydelene i Københavns Kommune. Danmarks Statistiks fremskrivninger kan afvige fra kommunernes egne fremskrivninger, da der fx ikke altid prognosticeres i forhold til nye boligområder eller andre lokale initiativer, der kan påvirke befolkningsudviklingen. Hvis kommunernes befolkningstilvækst afviger fra den besluttede kapacitet, så kan kommunerne indgå i dialog med regionen og PLO-Hovedstaden om at få tildelt kapacitet fra puljen med de 10 ekstra kapaciteter, såfremt de øvrige kriterier for udmøntning er opfyldt.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at lægedækningen i regionen er ved at nå et niveau, hvor der ved yderligere udvidelse af kapaciteten i 2021 kan opstå udfordringer for bl.a. nyetablerede læger i forhold til at få tilstrækkeligt patientgrundlag til drift af praksis. Denne vurdering understøttes af den positive udvikling i andelen af åbne praksis gennem det seneste år (bilag 1). I områder, hvor størstedelen af praksis har lukket for tilgang, har kommunerne mulighed for at indgå i dialog med regionen og PLO-Hovedstaden om at få udmøntet ekstra kapacitet fra puljen med de 10 kapaciteter.
Der er for nuværende samlet 1.116 kapaciteter i Region Hovedstaden (1.093 aktive kapaciteter og 23 ikke-aktive kapaciteter i proces). I 2021 estimeres 10 kapaciteter at være ikke-aktive i proces, dvs. enten i opslag eller tildelt læger uden at have åben for tilgang. Der forventes således at være 1.106 aktive kapaciteter i 2021, som kan betjene borgerne. Hvis der næste år er 1.106 aktive kapaciteter, og befolkningstallet stiger til de forventede 1.864.177, vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet falde til 1.686 mod de nuværende 1.699. I Lægedækningsundersøgelsen for 2021 har lægerne tilkendegivet, at de maksimalt ønsker 1.799 sikrede pr. kapacitet. Det betyder, at lægerne med den forventede aktive kapacitet i 2021 vil få færre patienter pr. kapacitet, end det de har nu, og det de maksimalt har tilkendegivet ønske om i Lægedækningsundersøgelsen.
De forventede 1.106 aktive kapaciteter i 2021 vil kunne dække en befolkningsstørrelse på 1.986.844, hvilket er væsentligt mere end det forventede befolkningstal i 2021 og 2022, som er på henholdsvis 1.864.177 og 1.876.002, jf. tabel 3.
Medregnes de 10 ekstra kapaciteter fra puljen, vil det i 2021-2022 være muligt at betjene 2.002.844 borgere, såfremt disse opslås i 2021.
Tabel 3 - Scenarier for hvor mange borgere regionens kapacitet i almen praksis kan betjene
Antal kapaciteter | Borgere det vil være muligt at betjene | |
Nuværende aktive kapaciteter | 1.093 | 1.966.044 |
Hvis alle aktuelle kapaciteter aktiveres | 1.116 | 2.002.844 |
Aktuelle kapaciteter ekskl. de forventede 10 kapaciteter i proces i 2021 | 1.106 | 1.986.844 |
Aktuelle kapaciteter ekskl. de forventede 10 kapaciteter i proces, og hvis de 10 ekstra kapaciteter fra puljen tages i anvendelse | 1.116 | 2.002.844 |
Hvis alle aktuelle kapaciteter aktiveres og puljen på de 10 kapaciteter tages i anvendelse | 1.126 | 2.018.844 |
Forventet antal borgere i regionen i 2021 | 1.864.177 | |
Forventet antal borgere i regionen i 2022 | 1.876.002 |
Det ses, at lægekapaciteten - med de 23 kapaciteter på vej og puljen som kan benyttes i særlige situationer i områder, hvor der opstår særlige behov - allerede er på forkant med den forventede befolkningsudvikling i 2021 og 2022. Ligeledes imødekommer disse kapaciteter prognosens forventede behov på 15 nye kapaciteter i 2021-2022, som følge af befolkningstilvækst.
Administrationen vurderer, at den samlede kapacitet er tilstrækkelig, og hvis lægedækningssituationen i et område ikke alene kan løses med den allerede eksisterende kapacitet, så vil den med fordel kunne løses ved at tage puljen på de 10 ekstra kapaciteter i anvendelse. I stedet for at udvide kapaciteten næste år, anbefaler administrationen derfor, at det revurderes, hvordan puljen på de 10 ekstra kapaciteter kan tages i anvendelse, hvis lægedækningssituationen i et område ikke kan løses alene med den allerede eksisterende kapacitet, som er indregnet i ovenstående. Administrationen vil forberede en sag om revurdering af kriterierne til udvalgets møde i januar 2021.
Det skal i øvrigt bemærkes, at de indsatser som regionen har iværksat de sidste par år for at sikre lægedækningen fortsætter som planlagt.
Såfremt indstillingen tiltrædes forventes det, at kapaciteten i almen praksis kan dække behovet i 2021, og at antallet af sikrede pr. kapacitet vil forsætte med at falde. Dette forudsætter dog, at kapaciteterne kan besættes med læger. Hvis kapaciteten fastholdes på det nuværende niveau (inklusiv puljen på de 10 ekstra kapaciteter), vil Region Hovedstaden formentlig også i mindre grad medvirke til at 'suge' praktiserende læger fra de øvrige regioner.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil der først i 2021 blive taget stilling til kapacitetsbehovet for 2022. Såfremt udvalget alternativt beslutter at udvide kapaciteten i 2021, kan der opstå udfordringer for bl.a. nyetablerede læger i forhold til at få tilstrækkeligt patientgrundlag til drift af praksis.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Behovet for ekstra kapaciteter i almen praksis er baseret på den forventede befolkningstilvækst, som regionen kompenseres økonomisk for gennem de årlige centrale opgørelse af bloktilskudsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen udsendes en pressemeddelelse.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020. Der orienteres om udvalgets beslutning i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 8. december 2020.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20006660
Bilag 2: Rapport lægedækningsundersøgelse for 2021
Bilag 3: Bilag 1a til Rapport Lægedækningsundersøgelse
Bilag 4: Prognose for behovet for praktiserende læger (2021-2025)
Bilag 5: Præsentation - Fastsættelse af kapaciteten i almen praksis i 2021
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning.
Udvalget bad på møde den 30. september 2020 i forbindelse med behandling af sag om proces- og tidsplan for ny speciallægepraksisplan administrationen om at vurdere muligheden for at understøtte øjenlægedækningen i planområde Syd. Baggrunden herfor var, at der ikke i budgettet for 2021 er afsat økonomiske midler til at gennemføre udvalgets budgetforslag om at indgå en tidsbegrænset aftale om etablering af en øjenklinik i Ishøj Kommune.
På øjenområdet i Region Hovedstaden er der 49 kapaciteter fordelt på planområderne Byen, Midt, Nord og Syd med i gennemsnit 37.734 borgere pr. kapacitet. Fordelingen imellem planområderne er: Planområde Syd 62.210 borgere pr. kapacitet, Planområde Byen 29.104 borgere pr. kapacitet., Planområde Midt 32.890 borgere pr. kapacitet og Planområde Nord 40.410 borgere pr. kapacitet.
Som bilag 1 vedlægges et kort, som viser placeringen af øjenklinikkerne i regionen. Ishøj Kommunes borgere har ca. en halv times transport til nærmeste øjenlæge i Glostrup, hvor der er to klinikker (i alt 3 øjenlæge kapaciteter). 10 % af borgerne i Ishøj anvender øjenlæger i Region Sjælland, primært øjenlæger i Greve og Roskilde.
Nedenstående tabel viser forbrug af øjenlægeydelser og udgifter forbundet hermed for kommunerne på Vestegnen i 2019:
| Vestegnskommuner | Ydelser pr. patient | Ydelser pr. 1.000 borgere | Udgigt pr. borger | Udgifter pr. 1.000 borgere |
| Albertslund Kommune | 3,48 | 355,37 | 95,97 | 95.966,23 |
| Brøndby Kommune | 3,39 | 405,61 | 110,91 | 110.011,40 |
| Glostrup Kommune | 3,42 | 408,44 | 112,03 | 112.026,91 |
| Hvidovre Kommune | 3,61 | 383,07 | 100,72 | 100.717,15 |
| Høje-Taastrup Kommune | 3,48 | 362,28 | 99,49 | 99.490,55 |
| Ishøj Kommune | 3,35 | 336,99 | 96,62 | 96.618,17 |
| Rødovre Kommune | 3,32 | 361,61 | 97,94 | 97.940,03 |
| Vallensbæk Kommune | 3,60 | 413,80 | 110,14 | 110.137,03 |
| Regionsgennemsnit | 3,86 | 365,36 | 93,40 | 93.396,54 |
Målt på ydelser pr. patient ligger Ishøjs borgere – og de øvrige borgere i Vestegns kommuner under regionsgennemsnittet, mens udgiften pr. borger ligger over regionsgennemsnittet. Ishøj borgerne er ikke væsentligt dårligere stillet end andre borgere på Vestegnen, når der måles på forbrug af ydelser og udgifter hertil.
Muligheder for at styrke øjenlægedækningen i Planområde Syd
A. Mere lige geografisk fordeling af de eksisterende kapaciteter
Administrationen arbejder løbende i forbindelse med flytteanmodninger på at sikre, at flytningerne bidrager til en mere lige geografisk fordeling af kapaciteterne. Som det fremgår af kortet (bilag 1), er der i Planområde Syd ingen øjenlæger i bl.a. Ishøj, Høje Taastrup, Albertslund, Brøndby og Vallensbæk kommuner. Administrationen har den 21. oktober 2020 givet tilladelse til, at en øjenlæge flytter fra Amager til Høje Taastrup. Adressen, som øjenlægen flytter fra, er tæt beliggende på Planområde Byen, som er godt dækket med øjenlæger. Flytningen betyder således, at borgerne i den sydvestlige del af regionen får tættere til en øjenlæge.
B. Ny praksisplan for speciallægehjælp
Den eksisterende praksisplan for speciallæger er gældende til og med 2022. Udvalget kan vælge at lade spørgsmålet om øjenlægedækning i Planområde Syd indgå i udarbejdelsen af ny praksisplan for speciallægehjælp. Dermed vil behovet for at øge kapaciteten på øjenområdet kunne ses i sammenhæng med dimensioneringen af de øvrige specialer.
C. Aftale om øgning af knækgrænsen
Efter overenskomsten er der mulighed for at indgå en aftale med en eller flere øjenlæger om at øge knækgrænsen. Overenskomsten fastsætter, at speciallægerne skal aflevere 40 procent af deres honorar, når omsætningen kommer over en bestemt grænse. Administrationen kan ikke anbefale at øge knækgrænsen for alle øjenlæger i Planområde Syd, idet denne model vurderes at være omkostningstung, og derudover ikke giver garanti for en bedre øjenlægebetjening af Ishøjs Kommunes og de omkringliggende kommuners borgere. Det skyldes bl.a., at øjenlægerne i Planområde Syd også betjener borgere fra andre planområder.
Det er en mulighed at øge knækgrænsen for en enkelt øjenlægekapacitet, såfremt der fx indgås en lokalaftale med en øjenlæge for en midlertidig periode. For at give størst sandsynlighed for, at det vil komme borgerne i den sydvestlige del af planområde Syd til gavn, vil det mest nærliggende være at indgå en aftale med en af de tætteste beliggende øjenklinikker.
En aftale om at øge knækgrænsen vil øge borgernes adgang til øjenlægebehandling, og vil derfor give regionen merudgifter til øget aktivitet.
Nedenstående tabel viser, hvor mange borgere der kan behandles ekstra indenfor en bevilling på 0,5 mio. kr.- 3,0 mio. kr., når der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige udgift pr. borger til øjenlægehjælp i 2019 i regionen.
| Udgift i kr. | Antal borgere, der sækkes |
| Udgift på 0,5 | 5.353,52 |
| Udgift på 1 | 10.707,03 |
| Udgift på 1,5 | 16.060,55 |
| Udgift på 2,0 | 21.414,07 |
| Udgift på 2,5 | 26.767,59 |
| Udgift på 3,0 | 32.121,10 |
Tabellen skal læses således, at en bevilling på fx 1,0 mio. kr. vil kunne bruges til at dække behovet for en population på 10.707 borgere. Erfaringen er derudover, at ca. 10 % af populationen forventes at benytte sig af øjenlægen i løbet af et år.
Der er ikke inden for praksisbudgettet midler til at øge knækgrænsen for en eller flere øjenlæger, idet prognosen ved økonomirapport 3 2020 viste et merforbrug på ca. 25 mio. kr. for praksisområdet. Med budgetaftalen ligger budgettet for 2021 fast og forventes i udgangspunktet at blive brugt. Såfremt det viser sig et stykke ind i 2021, fx ved økonomirapport 1 eller økonomirapport 2, at der forventes et mindreforbrug på praksisområdet under ét, vil det være muligt i forbindelse med. økonomirapporteringen at foreslå, at mindreforbruget anvendes til konkrete initiativer, herunder en midlertidig aftale om udgiftsforøgelse på øjenlægeområdet i Planområde Syd. Endvidere vil udvalget som en del af budgetprocessen vedr. 2022 igen kunne foreslå, at der afsættes midler til at styrke øjenlægedækningen i Planområde Syd.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke konsekvenser, idet udvalget med sagen alene orienteres om handlemuligheder i forhold til at styrke øjenlægedækningen i Planområde Syd.
Orienteringssagen giver ikke økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020. Udvalget kan anmode administrationen om at tage sagen op igen i forbindelse med budget 2022, eller såfremt der i forbindelse med økonomirapporterne i 2021, viser sig at være et mindreforbrug på praksisområdet, der kan anvendes til at styrke øjenlægedækningen i Planområde Syd.
Anne Skriver Andersen / Jean Hald Jensen
20017173
Bilag 1: Kort over øjenlæger i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning.
I budgetaftalen for 2020 blev der afsat penge til implementering af en strategisk samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden om at styrke det nære, sammenhængende sundhedsvæsen og betjeningen af borgerne i regionen. Implementeringen har i første halvår 2020 drejet sig om at indgå og implementere aftaler med PLO-Hovedstaden. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng får i denne sag en orientering om status for de enkelte initiativer herunder økonomien.
Det blev aftalt i budgetaftalen for 2020 at igangsætte fire initiativer, der skulle bidrage til at reducere antallet af indlæggelser og skabe bedre patientforløb for ikke mindst de ældre borgere. Der er afsat 7 mio. kr i 2020 og 11,9 mio. kr. årligt i årene 2021-2023 til de fire initiativer, som finansieres af regionen. Det drejer sig om følgende fire initiativer:
1. Et styrket samarbejde om de kommunale akutfunktioner
2. Et særligt sygebesøg i borgernes hjem, der skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser
3. Bedre kommunikation mellem almen praksis og hospitalslæger/de praktiserende speciallæger om vanskelige patientforløb
4. En praksiskonsulentordning, der skal være bindeled mellem almen praksis og Akutberedskabet
Ad 1 Et styrket samarbejde om de kommunale akutfunktioner
Den 1. februar 2020 trådte aftale om honorering af praktiserende læger om kommunikation/rådgivning om borgere tilknyttet de kommunale akutfunktioner i kraft. Honoreringsaftalen er indgået i tilslutning til samarbejdsaftale om de kommunale akutfunktioner, der beskriver samarbejdet mellem de kommunale akutfunktioner, hospitaler og almen praksis.
Alle kommuner skal have kommunale akutfunktioner. Kommunale akutfunktioner tilbyder specialiseret sygepleje til borgere døgnet rundt og kan bl.a. foretage en helhedsvurdering af patientens tilstand og kan i samarbejde med den behandlingsansvarlige læge observere og pleje borgere i kommunalt regi, så en eventuel indlæggelse kan forebygges. De kommunale akutfunktioner samarbejder med almen praksis og hospitalerne.
Honoreringsaftalen har til formål at styrke kvalitet og tilgængelighed i forhold til kommunikationen mellem de kommunale akutfunktioner og de praktiserende læger. I henhold til aftalen kan den praktiserende læge anmode den kommunale akutfunktion om at få en sygeplejefaglig vurdering af en borger, og den kommunale akutfunktion kan kontakte den praktiserende læge og få en lægefaglig vurdering af en borger. Aftalen honorerer den praktiserende læge for den mundtlige og skriftlige kommunikation med den kommunale akutfunktion. Aftalen er indgået mellem PLO-Hovedstaden, kommunerne i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden. Af aftalen følger det, at udgifterne til aftalen deles ligeligt mellem kommunerne og regionen. Aftalen er vedlagt som bilag 1. Den årlige økonomiske ramme udgør 4,2 mio. kr. Udgiften til aftalen har i perioden 1. februar til 30. juni udgjort i alt ca. 800.000 kr. heraf udgør regionens udgift ca. 400.000 kr. Ydelserne i aftalen er blevet brugt af de praktiserende læger 4.702 gange. Der er 272 ud af 617 lægepraksis, der har anvendt aftalen.
Der er igangsat en opfølgning/status på implementeringen af samarbejdsaftalen i regi af samordningsudvalgene og de kommunalt lægelige udvalg, der bliver forelagt Praksisplanudvalget den 18. december 2020. Når opfølgningen er færdig, vil den blive forelagt for Udvalget for forebyggelse og sammenhæng primo 2021.
Honoreringsaftalen udløber ved udgangen af 2020. Aftalen blev ved indgåelsen gjort tidsbegrænset, fordi der var en forventning blandt aftaleparterne om, at der ville blive indgået en ny overenskomst for almen praksis med virkning fra den 1. januar 2021, hvor ydelsen for kommunikation med de kommunale akutfunktioner ville blive en del af overenskomsten. Forhandlingerne af ny overenskomst trækker ud. Aftalen vil derfor blive forlænget, indtil en ny overenskomst er på plads dog senest til den 30. juni 2021. Forlængelsen vil ske i regi af Praksisplanudvalget.
Ad 2 Et særligt sygebesøg i borgernes hjem, der skal forebygge indlæggelser og genindlæggelser
Den 1. januar 2020 blev der indgået aftale om en ny sygebesøgsydelse, hvor fokus er at forebygge at patienten bliver indlagt. Denne ydelse omfatter, at den praktiserende læge sammen med personale fra kommunen vurderer patientens aktuelle sygdomsbillede, generelle helbred, funktionsevne, medicin og behov for personlig og praktisk hjælp samt hjælpemidler fra kommunen. Både den praktiserende læge og kommunens personale kan tage initiativ til, at borgeren får et sygebesøg med henblik på at forebygge en indlæggelse eller genindlæggelse. Under COVID-19-pandemien har lægerne mulighed for at udføre ydelsen ved at benytte video eller telefon, således at sygebesøget ikke nødvendigvis er sket ved fremmøde.
Lægerne er blevet informeret om de nye ydelser via PLO's nyhedsbrev "PLO'rientering " og på møder i lægelaugene. Udgiften til aftalen i første halvår af 2020 har udgjort ca. 2,8 mio. kr.
Administrationen har forespurgt PLO-Hovedstaden om deres vurdering af ydelsen om sygebesøg og tværsektoriel kommunikation. PLO-Hovedstaden oplyser, at anvendelsen af aftalen i nogen grad har været hæmmet af situationen med COVID-19 i almen praksis og i kommunerne. Det har ikke været en normal periode for implementering af aftalen. Dette har betydet, at anvendelsen ikke helt er nået det niveau, som PLO-Hovedstaden håbede og forventede. Dette selvom det er blevet midlertidigt aftalt, at hjemmebesøget har kunnet finde sted på video. Erfaringerne er derfor heller ikke på det niveau, som gør det muligt at komme med mere indholdsmæssige vurderinger af aftalens virkning på det primære formål, nemlig at kunne forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
Administrationen har forespurgt kommunerne i Region Hovedstaden om deres erfaringer med det forebyggende sygebesøg. Der er modtaget svar fra 10 kommuner.
Flere kommuner oplyser, at plejepersonalet ikke kan skelne mellem almindelige sygebesøg og det forebyggende sygebesøg, idet lægen ikke oplyser typen af sygebesøget. Flere kommuner oplyser, at på grund af COVID-19 har anvendelsen af ydelsen være vanskelig, idet fokus har været andre steder. Vedlagt som bilag 3 er en oversigt over anvendelsen af ydelsen fordelt på kommuner. Få kommuner har forsøgt virtuelle besøg. Af dem, der har afprøvet det, har det været en blandet succes, på grund af tekniske udfordringer. To kommuner oplyser, at det er deres erfaring, at anvendelsen af det forebyggende sygebesøg har medført færre indlæggelser.
Indlæggelser på Region Hovedstadens hospitaler
Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af indlæggelser på Region Hovedstadens hospitaler
| Periode | Antal indlæggelser | Periode | Antal indlæggelser |
| 1. kvartal 2019 | 100.280 | 1. kvartal 2020 | 93.065 |
| 2. kvartal 2019 | 93.983 | 2. kvartal 2020 | 83.020 |
| 3. kvartal 2019 | 92.311 | 3. kvartal 2020 | 89.081 |
| 4. kvartal 2019 | 96.478 |
Det ses, at der har været et fald i antal indlæggelser fra 2019 til 2020, hvilket der kan være mange årsager til. Det kan ikke konkluderes, at faldet af antallet af indlæggelser entydigt skyldes det forebyggende sygebesøg, idet der siden 2. og 3. kvartal 2020 har været COVID-19-pandemi. Derudover kan der også være tale om andre initiativer, hvor fokus er på forebyggelse af indlæggelser fx samarbejdsaftalen om de kommunale akutfunktioner og andre indsatser både i kommunalt og regionalt regi.
Ad 3 Bedre kommunikation mellem almen praksis og hospitalslæger/de praktisende speciallæger om vanskelige patientforløb
Den 1. januar 2020 blev der indgået aftale om en ny kommunikationsydelse, hvor formålet er, at den praktiserende læge fastholder behandlingen af sine patienter i egen lægepraksis ved hurtigere lægelig kommunikation enten elektronisk eller telefonisk med hospitalslæger eller praktiserende speciallæger i stedet for at henvise eller indlægge patienterne.
Lægerne er blevet informeret om den nye ydelse via PLO's nyhedsbrev "PLO'rientering" og på møder i lægelaugene. Udgiften til aftalen i første halvår af 2020 har udgjort ca. 400.000 kr. Vedlagt som bilag 4 er en oversigt over forbruget af ydelser.
Ad 4 En praksiskonsulentordning, der skal være bindeled mellem almen praksis og Akutberedskabet.
Siden den 1. marts 2020 har der i regi af KAP-H’s konsulentordning været en praksiskonsulent tilknyttet Region Hovedstadens Akutberedskab to timer ugentligt. KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis) er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og regionen, som tilbyder kurser, praksisbesøg og sparring med klynger om bl.a. medicin, organisering og ledelse. Konsulentkorpset i KAP-H består af 70 praktiserende læger, der understøtter udvikling og efteruddannelse blandt regionens praktiserende læger og deres personale. Opgaverne for den nye praksiskonsulent fokuserer på samarbejdet mellem enhederne i Akutberedskabet og almen praksis. Praksiskonsulenten er primært tilknyttet 1813, men mindre ad hoc opgaver i resten af Akutberedskabet kan også komme på tale. I foråret har arbejdet overvejende været mødeaktivitet i en tværsektoriel indsatsgruppe, og samarbejdet har udelukkende handlet om håndtering og kommunikation vedrørende COVID-19.
Nu mødes Akutberedskabet og praksiskonsulenten fast en gang om måneden og tager hånd om foreliggende problemstillinger som fx konkrete forløb. Derudover er det besluttet, at der igangsættes en indsats vedrørende epikriser. Formålet er at sikre, at Akutberedskabet leverer epikriser, som den praktiserende læge kan handle ud fra og dermed styrkes den tværsektorielle kommunikation.
Derudover samarbejdes der om en indsats på ambulanceområdet i forhold til optimering af bestilling af akutte ambulancer fra almen praksis.
Lægerne er blevet informeret om den nye praksiskonsulent i nyhedsbrevet "PraksisNyt" og på møder i lægelaugene. Udgiften til konsulentordningen i første halvår af 2020 har udgjort ca. 29.000 kr.
Det samlede økonomi i aftalen
Udgiften til de fire initiativer i første halvår 2020 har udgjort ca 3,7 mio. kr.
Hvis udvalget tager orienteringen til efterretning, er konsekvensen, at det videre arbejde med lægernes forbrug af ydelserne vil foregå administrativt og i Praksisplanudvalget.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november, og evalueringen af de kommunale akutfunktioner forelægges endvidere Praksisplanudvalget den 18. december 2020.
Anne Skriver / Bettina Skovggard
19017726
Bilag 1: Aftale om de kommunale akutfunktioner
Bilag 2: Aftale om sygebesøg og tværsektoriel kommunikation
Bilag 3: Anvendelse af forebyggende sygebesøg
Bilag 4: Anvendelse af tværsektoriel kommunikation
Qasam Nazir Admad (Å) spurgte ind til sammenhængen mellem budgetinitiativet om nedbringelse af ventetid for psykologhjælp ved angst og depression og en henvendelse vedrørende forøgelse af loftet for psykologhjælp, som Psykologforeningen har sendt til regionsrådet. Administrationen oplyste, den generelle forøgelse af loftet for psykologhjælp gælder i 2020, mens budgetinitiativet vedrører 2021. Samtidig oplyste administrationen, at regionsrådsformanden besvarer henvendelsen på vegne af regionsrådet, og at regionsrådet vil modtage kopi af svaret.