Bilag 1: Greater Copenhagen Green vedtaget på bestyrelsesmødet 01102020
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem de 4 regioner: Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland og de 85 kommuner. Formålet med samarbejdet er at skabe en højtudviklet metropolregion, der bygger på bæredygtig vækst, høj beskæftigelse og livskvalitet for regionens 4,3 millioner indbyggere.
Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget et grønt charter - Greater Copenhagen Green. Visionen med det grønne charter er at skabe en internationalt førende metropol for grøn omstilling og grøn vækst, hvor Greater Copenhagens medlemmer - sammen med universiteter, private virksomheder og andre - etablerer stærke grønne vækstpartnerskaber, der både udvikler og implementerer grønne løsninger.
Det grønne charter indeholder mange indsatser af relevans for Region Hovedstaden og spiller godt sammen med den regionale udviklingsstrategi samt det igangværende samarbejde mellem STRING samarbejdet og OECD om et strategisk dokument for et ”Green Hub” i Nordeuropa. Region Hovedstaden vil derfor - i samarbejde med de øvrige parter i Greater Copenhagen samt en række eksterne parter - kunne spille aktivt med i realiseringen af Greater Copenhagen Green.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Greater Copenhagen Green er tematiseret omkring metropolregionens grønne styrkepositioner. Indenfor de 4 temaer er der i samarbejde med en række eksterne parter udpeget i alt 12 konkrete indsatser fordelt under 4 temaer:
CO2 neutral Greater Copenhagen:
Energieffektiv Greater Copenhagen:
Cirkulær Greater Copenhagen:
Klimarobust Greater Copenhagen:
Indsatserne vil i den kommende tid blive udviklet i samspil med en række aktører fra bl.a. universiteter, private virksomheder, forsyningsselskaber, organisationer m.v. Det er tanken, at de enkelte indsatser har forskellig aktørkreds, og at Greater Copenhagens medlemmer involverer sig i de indsatser, der er mest relevante i forhold til de enkelte organisationers mål og virke.
Greater Copenhagen Green's samspil med Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi
Greater Copenhagen Green spiller godt sammen med Region Hovedstaden, idet flere af Greater Copenhagen Green's indsatser stemmer overens med de indsatser, der er beskrevet i den regional udviklingsstrategi under henholdsvis klima og mobilitet. F.eks. har begge indsatser et mål om reduktion af CO2 gennem omstilling til vedvarende energi og bedre udnyttelse af energien, et mål om bedre udnyttelse af ressourcer gennem cirkulære kredsløb, et mål om sikring af rent drikkevand og et mål om grøn mobilitet. Derudover har Greater Copenhagen Green - i ligehed med den regionale udviklingsstrategi - fokus på at realisere charteret gennem partnerskaber og innovation.
Der er således gode muligheder for at arbejde med den regionale udviklingsstrategi ved at indgå i de partnerskaber, der i den kommende tid søges skabt omkring Greater Copenhagen Greens indsatser.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om Greater Copenhagen Green - og de gode muligheder der er for at arbejde med Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi ved at indgå i partnerskaber omkring Greater Copenhagen Greens indsatser - til efterretning.
Greater Copenhagen Green vil blive realiseret i samarbejde med de øvrige parter i Greater Copenhagen samt en række eksterne parter. Der er derfor en risiko for, at ikke alle Region Hovedstadens ønsker vil blive medtaget.
Greater Copenhagen Green medfører ikke i sig selv udgifter for Region Hovedstaden, men det må forventes, at regionen skal bidrage til realiseringen af nogle af indsatserne f.eks. gennem medarbejdertimer, projektmidler eller ved at bringe egen organisation i spil f.eks. gennem indkøb eller indgåelse i tests.
Greater Copenhagen Green vil blive offentliggjort den 13. november 2020 på Greater Copenhagens årlige topmøde. Greater Copenhagens sekretariat vil sørge for pressedækning i forbindelse med offentliggørelsen.
Diana Arsovic Nielsen / Karin Langendorf
20009617
Bilag 1: Greater Copenhagen Green vedtaget på bestyrelsesmødet 01102020
Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Anbefalet
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive, på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt.
Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2021 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden.
Administrationens udkast er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), (RR 19. november 2019), der - som højeste prioritet frem til 2030 - har at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes.
Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2021 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Hurtigere rent grundvand
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen.
Grundvandsområder er administrative enheder udpeget af regionen. Grundvandsområderne er udpeget ved at slå indvindingsoplandene indenfor Jordplan II sammen til 54 grundvandområder (bilag 2). Med Jordplan II er der inddraget fire nye områder (Ermelunden, Helsinge, Stenholt og Æbelholt), mens et område er udgået (Taastrup-Valby). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplandene for almene vandindvindinger udpeges af henholdsvis kommunerne og Naturstyrelsen.
Oversigt over den forventede undersøgelses- og afværgeindsats - 2021
Administrationens udkast til den forventede undersøgelses- og afværgeindsats i 2021 er vedlagt som bilag 1.
Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2021 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på 20-25 nye lokaliteter fordelt på 22 kommuner (bilag 3). Herudover forventes gennemført feltundersøgelser ved 50 lokaliteter, som er vurderet at kunne udgøre en risiko for overfladevand, hvor den reelle risiko skal afdækkes.
Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 7 lokaliteter samt opfølgende arbejde på 15 lokaliteter f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Desuden fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
De væsentligste oprensningsaktiviteter, som planlægges gennemført i 2021, er etablering af afværgepumpning og vakuumventilation over grundvandet på Svalehøjvej 14 i Egedal Kommune, faneoprensning på Kærhøjgårdsvej 46 i Allerød Kommune, udvidelse af eksisterende indeluftsikring på Østerparken 5-7 i Høje-Taastrup Kommune og etablering af indeluftsikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune. Herudover fortsættes en række afværgeaktiviteter opstartet i 2020 blandt andet etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfane fra Farum Hovedgade 52 i Furesø Kommune, indeluftsikring på Nærum Hovedgade 92 i Rudersdal Kommune, faneoprensningsprojekt nedstrøms Blokken 25 i Rudersdal Kommune og oprensning af forureningsfaner fra tre lokaliteter, hvor der tidligere er gennemført kildeoprensning i Birkerød Industrikvarter, Rudersdal Kommune.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til grundvand - 2021
I 2021 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder samt på enkelte boliggrunde.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes.
Med udgangen af 2020 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 19 af de 54 grundvandsområder. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2020, vil være på lokaliteter i 41 af Jordplanens 54 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler, som endnu ikke er undersøgt.
Status pr. september 2020 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’85 %’- områderne fremgår af bilag 6. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 18 af de 54 grundvandsområder. De 18 områder repræsenterer ca. 15,3 % af den vandindvinding, der er i ’85 %’- områderne inden for jordplanen.
Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i et udvalgt grundvandsområde er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på én gang med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats inden for et grundvandsområde.
Pesticider i grundvand
Pesticider har hidtil ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticid-typer i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget.
Med Jordplan II er der derfor lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder.
Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder, kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaskepladser eller gamle lossepladser). Da regionen kun har lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder, er et samarbejde mellem region, kommune og vandforsyning nødvendig, når vi vil sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider.
Administrationen har et godt samarbejde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommune samt Region Sjælland i Nybølle grundvandsområde, hvor regionen i 2021 fortsætter de indledende pesticidundersøgelser, der er påbegyndt i 2020.
I Frederikssund Kommune i Marbæk-grundvandsområdet, hvor vandforsyningen er voldsomt presset af pesticider, fortsættes arbejdet i 2021 med opsporing og afgrænsning af kilder til forurening af vandværksboringerne. Her sker arbejdet også i samarbejde med både kommune og vandforsyningen Novafos.
Et af de pesticider, der er fundet i en stor del af indvindingsboringer spredt rundt i regionen - og også i byområder - er stoffet DMS, der stammer fra et svampebeskyttelsesmiddel. DMS kan ikke fjernes i almindelige kulfiltre, som det sker med klorerede opløsningsmidler. Derfor igangsættes ultimo 2020 et forsøg med rensning af DMS ved en avanceret oxidationsproces på et af regionens igangværende afværgeanlæg mod klorerede opløsningsmidler. Resultaterne af dette forsøg forventes at foreligge i 2021.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand - 2021
Regionerne har i 2020 indgået en aftale med staten om finansiering af en del af opgaven med at beskytte overfladevand mod påvirkning fra jordforurening. I henhold til aftalen, som gælder for 2021-2022, får regionerne en ekstrabevilling på i alt 65 mio. kr. til at gennemføre feltundersøgelser ved ca. 400 af de i alt 1.234 jordforureninger, som er vurderet til at kunne udgøre en risiko for overfladevandet. Formålet med undersøgelserne er at afdække den reelle risiko for overfladevand.
Region Hovedstadens andel af aftalen er ca. 20 mio. kr. fordelt ligeligt på 2021 og 2022. Regionen skal undersøge påvirkningen af overfladevand fra i alt ca. 100 lokaliteter, hvor de første 50 undersøges i 2021. Undersøgelserne gennemføres i sommerhalvåret, hvor der sædvanligvis er mindst tilførsel af regnvand til overfladevand, og hvor den eventuelle påvirkning fra jordforureningerne derfor forventes at være størst.
Administrationen forventer først primo 2021 at kunne udpege de lokaliteter, der skal prioriteres til undersøgelse i forhold til overfladevand i 2021.
Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til indeluft i boliger - 2021
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2021 prioriteres det at igangsætte nye undersøgelser på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at der foreligger et udkast til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2021 på jordforureningsområdet, og at der indenfor en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail.
Den politisk vedtagne jordplan II afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen kan forventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger - hvor der ikke er prioriteret en indsats i 2021 - vil reagere med bemærkninger om, at regionen bør ændre sin prioritering, så der også sker en indsats overfor grundvandet i deres områder.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inklusiv drift af tekniske anlæg) i 2021 forventes at udgøre 98 mio. kr. - inklusiv 8 mio. kr. til undersøgelser i forhold til overfladevand - og afholdes inden for regional udviklings budget.
Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2021 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen
20060185
Bilag 1: Udkast til prioriterede liste 2021 MKU 27. oktober 2020 - Oplæg
Bilag 2: Bilag 1 - Offentlig indsats 2021 - udkast
Bilag 3: Bilag 2 - Kortbilag - Kort over grundvandsområderne i Jordplan II
Bilag 4: Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye afgrænsende undersøgelser - 2021
Bilag 5: Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger - 2021
Bilag 6: Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg - 2021
Bilag 7: Bilag 6 - Kortbilag - Status for fremdrift - Jordplan II
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med budgetlægningen for 2020-2023 besluttede regionsrådet, at administrationen skulle igangsætte en udredning af, hvilke afværgeløsninger der ville være realistiske at anvende til oprensning på Collstrop-grunden i dag - herunder en opdateret vurdering af omkostningerne forbundet hermed.
Administrationen har efterfølgende indhentet tilbud på denne opgave hos specialistfirmaer inden for området og har i den forbindelse lagt vægt på, at der skulle inddrages internationale erfaringer i udredningen. Opgaven blev vundet af rådgivningsfirmaet COWI i et samarbejde med GEUS (De geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) samt Geosyntec Consultants og Colombia University fra USA. Holdet af danske og internationale eksperter afleverede deres udredning om mulige afværgeløsninger på Collstrop-grunden til regionen i september 2020.
Denne sag er en orientering om udredningens hovedkonklusioner.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Collstrop-grunden i Hillerød Kommune er en af landets 10 generationsforureninger. Oprensning af grunden er derfor en del af den plan for generationsforureningerne, som Danske Regioner har sendt til miljøministeren i marts 2020.
Der har været træimprægneringsvirksomhed på grunden fra 1930'erne og frem til 1976. Grunden er kraftigt forurenet med bl.a. arsen, krom og kobber. Collstrop-grunden ligger i et skovområde, der er ejet af Naturstyrelsen Nordsjælland.
Forureningen på Collstrop-grunden udgør en risiko for et beskyttet Natura2000 vådområde, der ligger nord for Hillerød-Fredensborgvejen ca. 250 meter nord for grunden. Dette vådområde afvandes via vandløb til Esrum Sø. Der er ikke risiko for den dybereliggende grundvandsressource, som anvendes til drikkevand. Der kan dog være risiko ved kontakt med den forurenede jord på selve grunden - Naturstyrelsen har derfor indhegnet grunden for at hindre offentligheden adgang. Det skal bemærkes, at regionen i henhold til Jordforureningsloven kun må handle ift. kontaktrisiko på grunde, hvor der er bolig, børneinstitution eller legeplads. Det vil sige, at regionens indsatsforpligtigelse ift. forureningen på Collstrop-grunden er afgrænset til at beskytte overfladevand og natur i Natura2000 området mod forurening fra grunden.
I tekniske rapporter fra 1990'erne er det vurderet, at en oprensning af grunden kan koste op til 200-250 mio. kroner, afhængigt af hvilke løsninger som vælges.
På baggrund af COWI's gennemførte udredning kan der konkluderes følgende:
Det er administrationens vurdering, at Collstrop-grunden vil være velegnet til afprøvning af nogle af de nyere, innovative afværgemetoder, som er beskrevet i udredningen. Collstrop-grunden er allerede i brug som én af de nationale testgrunde for jordforurening, og der er gennemført flere udviklingsprojekter på grunden i de senere år. Med afsæt i udredningens anbefalinger vil der kunne igangsættes nye projekter, som - udover at bidrage til beslutningsgrundlaget for en egentlig, permanent afværgeløsning for grunden - også vil kunne understøtte opbygningen af dansk know-how inden for oprensning af træimprægneringsgrunde. Da forurening med arsen og andre metaller fra bl.a. træimprægneringsvirksomhed er et problem mange steder i verden, vil udvikling af teknikker og opbygning af know-how på Collstrop-grunden således kunne bidrage til eksport af danske løsninger inden for oprensning af jordforurening.
Som påpeget i udredningen er der en risiko for, at forureningen fra Collstrop-grunden spredes til et beskyttet Natura2000 område i løbet af den ca. 10-årige periode, der forventes at gå med afprøvning af de bedst egnede afværgemetoder mv. Collstrop-grunden er derfor én af de lokaliteter, hvor staten skal tage stilling til en indsats for, at Danmark kan opfylde forpligtelserne i henhold til EU´s Vandrammedirektiv i den kommende vandplanperiode fra 2021-2027. Det er administrationens vurdering, at en sådan indsats kan bestå af en midlertidig afværgepumpning, som beskrevet i udredningen. Region Hovedstaden har derfor anmodet Danske Regioner om at fremrykke en del af finansieringen til Collstrop-grunden (ca. 25 mio. kroner) til perioden 2021-2023 i regionernes fælles plan for generationsforureningerne. Denne finansiering - som skal komme fra staten i forbindelse med en aftale om generationsforureningerne - vil kunne dække de nødvendige forundersøgelser og etablering af en midlertidig afværgeløsning, som hindrer spredning af forureningen, mens forberedelserne af en permanent afværgeløsning foregår.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget resultaterne af udredningen vedr. oprydningsmulighederne på Collstrop-grunden til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Collstrop-grunden indgår i Danske Regioners forhandling med staten om ekstra finansiering til oprensning af generationsforureningerne.
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen/John Flyvbjerg
20016900
Bilag 1: Oversigtskort Collstrop grunden
Bilag 2: Collstrop oprydningsmuligheder - Oplæg
Administrationen indstiller til miljø- og klimudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Denne orientering er en status for to igangværende projekter, der omhandler cirkulære kredsløb for bygge- og anlægsaffald, og som er relevante for råstofplanlægningen: "CityLoops" og "Prognoser for produktionen af sekundære råstoffer i form af nedrivningsmaterialer".
Projekterne tager afsæt i den regionale udviklingsstrategi's indsatser omkring "Bedre anvendelse af ressourcer" samt "Bidrage til at reducere klimaforandringerne", og de bidrager til indsatsen inden for verdensmålene; særligt verdensmål 11: "Bæredygtige byer og lokalsamfund" og 12: "Ansvarligt forbrug og produktion".
Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om CityLoops projektets opstart den 23. april 2019.
Initiativ i forhold til at fremme brugen af sekundære råstoffer refererer til regionsrådets vedtagelse af budget 2020-2023 (side 118) den 5. november 2019 samt dagsorden for MKU af februar 2019 (sag 2), hvorefter der til indsats i 2020 er bevilliget 0,7 mio. kroner til henholdsvist Center for Ejendomme og Center for Regional Udvikling.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
CityLoops: Cirkulære kredsløb for byggeaffald
Horizon2020 projektet CityLoops samler syv europæiske byer med det sigte at skabe cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og organisk affald. Region Hovedstaden er ansvarlig for den del af projektet, der omhandler metoder, værktøjer og demonstrationsprojekter inden for cirkulært byggeri.
Dette arbejde er tæt knyttet til det fremtidige behov for råstoffer til byggesektoren, da der arbejdes på at skabe kredsløb, hvor sekundære ressourcer fra nedrivning og renovering samt overskudsjord kan erstatte sand, grus og sten i nyt byggeri. Potentialet er stort: Byggerier i Danmark bruger stadig større mængder af råstoffer, som der er knaphed på - og samtidig producerer bygge- og anlægsprojekter enorme mængder byggeaffald og overskudsjord. I 2018 var tallet på 5 mio. tons bygge- og anlægsaffald og 7 mio. tons overskudsjord (Danmarks Statistik).
I CityLoops udvikles, testes og evalueres en manual for planlægnings- og beslutningsprocesser, der understøtter cirkulært byggeri og jordhåndtering. Manualen understøttes af en række konkrete værktøjer til kortlægning, sporing og matchmaking for bygge- og anlægsaffald og jord. Værktøjerne (videre)udvikles og testes i projektet. Region Hovedstaden udvikler blandt andet retningslinjer for selektiv nedrivning, hvilket skal sikre bedst muligt genbrug og genanvendelse af de forskellige bygningsdele og materialer. I Danmark skal arbejdet med at lave nationale retningslinjer for selektiv nedrivning til at gå i gang, og Region Hovedstaden vil stille retningslinjer for selektiv nedrivning til rådighed for dette arbejde.
I CityLoops står Region Hovedstaden også bag udviklingen af rammer for kommunale cirkulære jordstrategier og værktøjer til at vurdere mængder, genanvendelsespotentiale og merværdi ved genanvendelse af overskudsjord. Alene i Høje-Taastrup Kommune blev i 2019 anmeldt 417.000 tons overskudsjord og en foreløbig prognose peger på, at der produceres 3,7. mio. tons over en 12-årig periode. Transport og slutdisponering af overskudsjord medfører ofte betydelig lastbiltransport - og dermed en betydelig CO2-belastning.
De danske demonstrationsprojekter gennemføres i Høje Taastrup og Roskilde kommune.
I Høje-Taastrup vil kommunen blandt andet genanvende beton fra nedrivning af otte boligblokke i Taastrupgaard. En del af betonen skal bruges som tilslag til ny beton i kommende byggerier. En anden del går til fliser af genbrugsbeton. Samtidig arbejdes der med at udvikle løsninger for flow af materialer mellem byggepladserne. Det mindsker kørsel af materialerne og sparer på den energi, der skal til for at fremstille materialerne, samtidig med at udvinding af nye råstoffer ikke bliver nødvendigt.
I Roskilde Kommune bruges Musicon som et laboratorium for at afprøve og udvikle metoder. Nedknust beton indgår med en usædvanlig høj andel som erstatning for grus og sten i den beton, der anvendes ved opførelsen af et nyt p-hus. Der arbejdes også med at implementere en cirkulær jordstrategi ved at minimere jordflytning og anvende jorden på stedet. Roskilde har udviklet CO2 beregnere, der viser et stort CO2 besparelsespotentiale ved at indtænke den cirkulære økonomi i byggeprocessen. Alene ved at indtænke jordbalance i kommunens egne projekter, vil der årligt kunne spares op til 1250 tons CO2.
CityLoops løber frem til oktober 2023. Første del af projektet fokuserer på udviklingen af metoder og værktøjer, som skal være klar i første halvdel af 2021. Derefter testes de i demonstrationsprojekterne i de forskellige byer, hvorpå de evalueres og tilrettes inden projektafslutning. Projektet forløber overordnet efter planen med en smule forsinkelse grundet COVID-19.
Prognoser for produktionen af sekundære råstoffer i form af nedrivningsmaterialer (budgetinitiativ 2020)
Dette projekt udspringer af CityLoops, og det skal udvikle prognoser på kommuneniveau for produktionen af byggeaffald. Prognoserne skal belyse det råstofpotentiale (primært beton, tegl og asfalt), som udløses gennem nedrivningsprojekter: Hvad, hvor meget, hvor og hvornår.
Det overordnede formål er at modne og skabe gennemsigtighed i markedet for sekundære råstoffer og fremme den cirkulære økonomi. Sekundære råstoffer fra byggesektoren kan fx bruges som tilslag i ny beton, hvor de erstatter grus og sten. Ved denne form for genanvendelse får de sekundære råstoffer en større værdi og bliver i ressourcekredsløbet (upcycling) i modsætning til praksis i dag, hvor størstedelen af byggeaffaldet nedknuses og bruges som fyld under veje o.l. (downcycling). Her er samtidig et stort potentiale for at anvende overskudsjord lokalt som fyld i stedet for byggeaffald.
En af de største udfordringer for genanvendelse af byggeaffald er forsyningssikkerheden: Bygherre skal være sikker på at kunne få den rigtige mængde i den rette kvalitet til rette tid. Derfor er prognosen et vigtigt skridt på vejen til at modne markedet. Prognosen skal indgå i grundlaget for Region Hovedstadens råstofplanlægning og understøtte det langsigtede mål om at reducere behovet for udlæg af arealer til råstofindvinding.
I sommeren 2020 er der gennemført pilotprojekter, og i november vil der foreligge endelige prognoser for Høje-Taastrup og Roskilde kommune. Foreløbige tal peger på, at der for hver kommune kan forventes en årlig produktion på 0,6 - 0,7 mio. tons sekundære råstoffer i form af beton og tegl i perioden 2020-2031. I budgetaftalen for 2021-2023 har regionsrådet afsat midler til, at der frem mod 2023 gennemføres tilsvarende analyser for en række andre kommuner i Region Hovedstaden.
Pilotprojektet er en udmøntning af et regionspolitisk ønske (jf. budget 2020) om at fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer. Projektet er tillige i tråd med Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål.
Ingen
Diana Arsovic
Carsten Bagge/Pernille Kernel/Jens Gregersen
19063190 (CityLoops)
20019290 (Budgetinitiativ for 2020, sekundære råstoffer)
Bilag 1: CityLoops og prognoseværktøj og declaration MKU den 27. oktober 2020 - Oplæg
Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. oktober 2020:
Anbefalet
Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 22. oktober 2019 at underskrive deklarationen for Horizon2020 projektet CityLoops, hvor regionen forpligtede sig til at arbejde for en cirkulær omstilling. Der blev lagt op til, at denne deklaration efterfølgende skulle udbredes til byer og regioner uden for CityLoops. På baggrund af erfaringerne i CityLoops, er der nu blevet udarbejdet en ny og mere målrettet deklaration, som alle cirkulære byer og regioner i Europa inviteres til at skrive under på.
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Klimaforandringer, voksende ressourceforbrug og befolkningstilvækst er virkeligheden for danske såvel som europæiske byer. Det er blevet tydeligt, at den lineære tankegang - hvor der produceres, forbruges og smides væk - ikke er holdbar. Cirkulær omstilling handler derimod om at ændre ressourcestrømmene, så ressourcerne ikke ender som affald - men i stedet får en længere levetid, genbruges eller genanvendes i helt nye produkter om og om igen.
En cirkulær omstilling er en af de grundliggende indsatser i forsøget på at opfylde verdensmålene, opnå klimaneutralitet, fremme et blomstrende samfund og holde ressourceforbruget inden for planetens grænser: Et skift fra en lineær til en cirkulær økonomi med forretningsmodeller og adfærd, som afkobler ressourceforbruget fra økonomiske aktiviteter. Hvor værdien og anvendeligheden af produkter, materialer og næringsstoffer bevares så længe som muligt, og hvor vi lukker materiale-loops og minimerer ressourceforbruget og affaldsmængderne.
Horizon2020 projektet CityLoops samler syv europæiske byer med det sigte at skabe cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og organisk affald. Region Hovedstaden er ansvarlig for den del af projektet, der omhandler metoder, værktøjer og demonstrationsprojekter inden for cirkulært byggeri. Projektet er tæt knyttet til det fremtidige behov for råstoffer til byggesektoren, da der arbejdes på at skabe kredsløb, hvor sekundære ressourcer fra nedrivning og renovering samt overskudsjord kan erstatte sand, grus og sten i nyt byggeri.
Den oprindelige CityLoops deklaration, som regionen underskrev ved projektets opstart, forpligtede byerne og regionen til generelt at arbejde for en cirkulær omstilling. Igennem arbejdet med CityLoops er der nu identificeret en række specifikke indsatser, der er centrale for at skabe en cirkulær omstilling af byer og regioner. I den nye deklaration er det disse specifikke indsatser, som byer og regioner forpligter sig til at arbejde med. 28 europæiske byer har indtil videre skrevet under, herunder CityLoops partneren Høje Taastrup.
Administrationen vurderer, at deklarationens indhold er helt i tråd med regionens igangværende og fremadrettede indsatser inden for regional udvikling og cirkulær økonomi samt regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Underskrivelsen af deklarationen vil være en tilkendegivelse, der viser regionens engagement, og placerer os blandt frontløberne på dette område. At det ikke blot er tomme ord understreges ved, at regionsrådet netop har valgt at tildele midler fra den regionale udviklingsstrategi-pulje til projektet "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk". Dette projekt samler en lang række offentlige og private aktører med det sigte at accelerere omstillingen af regionen og Danmark til en cirkulær økonomi. Det bygger videre på viden og værktøjer fra andre cirkulære projekter, så der både udbredes eksisterende løsninger og udvikles nye fordelagtige måder at gøre tingene på.
Deklarationen udpeger 10 indsatsområder, som underskriveren forpligter sig til at arbejde for:
Kernen i denne indsats er samarbejder. Sammen skal vi udvikle bæredygtige løsninger og ændre måden, vi producerer, forbruger og bortskaffer produkter. Her er regionen allerede godt på vej: Regionen danner partnerskaber med fx affaldssektoren, erhvervslivet, videncentre, kommuner samt regioner og byer i andre lande. Sammen bliver det muligt at understøtte cirkulære kredsløb samt informere, inspirere og opbygge cirkulære kompetencer inden for alle dele af samfundet samt understøtte cirkulært og bæredygtigt forbrug.
Region Hovedstaden har allerede igangsat tre cirkulære projekter: "Affald og ressourcer på tværs", "Partnerskab for Cirkulære Kommuner" og ”CityLoops”. Med projektet "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk" er sigtet at bringe indsatsen et stort skridt videre: Stærke partnerskaber etableres, som kan udvikle og gennemføre en række sammenhængende cirkulære innovations- og demonstrationsprojekter, hvor der arbejdes med afgørende parametre som indkøb/udbud, forretningsmodeller og partnerskaber i værdikæden. Der fokuseres på udvalgte materialestrømme, som matcher fokus i EU’s affaldsdirektiv: Plast, byggematerialer, bioressourcer, tekstiler og elektronik. En vigtig dimension er borgerinvolvering, rammebetingelser og politisk handling. Dette skal bringe den cirkulære omstilling skridtet videre end de eksisterende demonstrations-projekter. Der er søgt EU midler fra LIFE IP til "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk".
Ved tilslutning til deklarationen anerkender regionen behovet for omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor ressourcestrømmene mindskes, og materialernes værdi så vidt muligt bevares. Regionen erkender, at lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i denne omstilling. Regionen forpligter sig til at styrke arbejdet for en cirkulær omstilling med særlig fokus på de 10 ovennævnte indsatsområder.
Der er god overensstemmelse med indsatsområderne i deklarationen og regionens igangværende og fremadrettede indsats inden for cirkulær økonomi. Deklarationen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsstrategi og regionsrådets ambitioner i forhold til FN's verdensmål.
Ved manglende efterlevelse af deklarationen, kan ICLEI i værste fald fjerne regionen fra listen over Circular Cities and Regions.
Hvis regionen underskriver deklarationen, vil dette blive kommunikeret på SoMe. Der udarbejdes eventuelt en pressemeddelelse, hvor deklarationen kobles med LIFE IP-ansøgningen til "Cirkulær økonomi med lavt klimaaftryk" (stage 1 ansøgningen blev afleveret den 6. oktober 2020).
Underskrivelsen af deklarationen har ingen økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 10. november 2020 og regionsrådet den 17. november 2020.
Diana Arsovic/Pernille Kernel
20065063
Bilag 1: European Circular Cities Declaration
Bilag 2: European Circular Cities Declaration - Support Document
Bilag 3: CityLoops og prognoseværktøj og declaraction MKU den 27. oktober 2020 - Oplæg
Tomt indhold
Tomt indhold
Tomt indhold
Greater Copenhagens årlige topmøde afholdes i år den 13. november på Scandic Hotel i Roskilde. Årets tema er grøn vækst, og topmødet vil bestå af en blanding af oplæg og paneldebatter. Bestyrelsen for Greater Copenhagen har på mødet den 1. oktober vedtaget et grønt charter, som vil blive offentliggjort på mødet.
På grund af Corona vil deltagerantallet være begrænset, og fra Region Hovedstaden vil kun vores 2 bestyrelsesmedlemmer samt formanden for miljø- og klimaudvalget kunne deltage Topmødet vil blive transmitteret digitalt, så flere får mulighed for at følge mødet. Der vil blive sendt et link til udvalgets medlemmer, således at det er muligt at tilgå topmødet digitalt.
20009631