Bilag 1: Region Hovedstadens styrelsesvedtægtUdvalgsformanden indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Godkendt.
Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Da udvalgets nuværende formand har ønsket at fratræde posten som formand for udvalget for forskning, innovation
og uddannelse, skal udvalget vælge en ny formand blandt medlemmerne.
Lars Gaardhøj fortsætter som udvalgsmedlem efter sin fratræden fra formandsposten.
Formanden i udvalget for forskning, innovation og uddannelse meddelte 16/12-2020, at han ønsker at fratræde sin post som udvalgsformand på førstkommende udvalgsmøde i 2021.
I henhold til § 22, stk. 1 i den kommunale styrelseslov, og i øvrigt i henhold til regionens styrelsesvedtægt § 11, stk. 2, udpeger udvalget selv sin formand.
Lars Gaardhøj indstiller, som formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, at udvalget udpeger Maria Gudme som ny udvalgsformand. Han fortsætter som udvalgsmedlem efter udpegningen.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælger udvalget for forskning, innovation og uddannelse en ny formand.
Udvalgsformanden modtager et større vederlag end ordinære udvalgsmedlemmer. Derfor anmodes Center for Politik og Kommunikation, at iværksætte de nødvendige ændringer af vederlag for de to udvalgsmedlemmer.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Vibeke Grønvall Kristensen
20083652
Bilag 1: Region Hovedstadens styrelsesvedtægt
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Udvalget har efterspurgt en generel orientering om COVID-19 initiativer og projekter i Region Hovedstaden.
I løbet af foråret, alt imens COVID-19 panadmien bredte sig i Danmark, frigjorde offentlige og private danske fonde flere hundrede millioner kroner til forskning i sygdommen. Region Hovedstadens forskere har fået mange bevillinger, og derfor findes der forskningsprojekter indenfor næsten alle specialer og faggrupper. Region Hovedstaden har under hele forløbet reageret hurtigt bl.a. via taskforce for COVID-19-forskning, som kvalitetssikrende og koordinerende instans.
Udbruddet af COVID-19 i foråret 2020 medførte, at en række forskningsprojekter relateret til COVID-19 blev igangsat på regionens hospitaler. Projekterne fordeler sig på næsten alle specialer og mange faggrupper.
Forskningen dækker projekter indenfor:
Projekterne omhandler flere målgrupper eksempelvis gravide, patienter med nyresygdomme, hjertesygdomme, diabetes mf.
Der forskes bl.a. i geners betydning til smitte blandt hospitalspersonale, i effekten af mundbind samt syge og pårørendes mentale helbred (bilag 1).
Der findes endnu ikke et præcist tal for igangsatte forskningsprojekter i Region Hovedstaden, men der er anmeldt omkring 75 forskningsprotokoller til De Videnskabsetiske Komitéer (medio december). Dertil en række forskningsprojekter, der ikke forudsætter godkendelser.
Af hospitalernes hjemmesider fremgår det; at der på Rigshospitalet har 40 forskningsprojekter, som udspringer fra hospitalet, eller hvor forskere fra Rigshospitalet spiller en særlig vigtig rolle; på Herlev-Gentofte Hospital angives der 35 forskningsprojekter; på Amager-Hvidovre angives der 40 projekter og i Region Hovedstadens Psykiatri angives der 5 projekter. Derudover oplyser Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, at de deltager i 18 COVID-19-projekter.
Mange projekter foregår i store samarbejder på tværs af organisationer, og derfor kan der være overlap mellem enkelte projekter. Administrationen bemærker, at oversigten over forskningsprojekter ikke er fyldestgørende, da nogle af opgørelserne senest er opdateret i foråret 2020.
Finansiering
De offentlige og private danske fonde frigjorde tilsammen i foråret, flere hundrede millioner kroner til forskning i COVID-19.
Regeringen afsatte 150 mio. kr. til hurtig igangsættelse af COVID-19 forsknings- og innovationsprojekter, som kunne bidrage til at afbøde COVID-19-krisen. Midlerne er udmøntet igennem fast track-indsatser. Disse i regi af hhv. Uddannelses- og Forskningsministeriet 88 mio. kr., Innovationsfonden 40 mio. kr. og Danmarks Frie Forskningsfond 22 mio. kr.
Private fonde har ligeledes finansieret COVID-19-relaterede forskningsprojekter. Novo Nordisk Fonden har bevilget 82,5 mio. kr. til 45 projekter; Carlsbergfondet har bevilget 95 mio. kr. til acceleration i indsatsen mod COVID-19; og Lundbeckfonden øremærkede i marts 2020 30 mio. kr. til at støtte forskere der forsøger at finde løsninger inden for diagnosticering og behandling af COVID-19-patienter. Administrationen bemærker, at listen ikke er udtømmende.
Det vurderes, at Region Hovedstaden har fået bevilliget minimum 70 millioner kr. Der findes ikke en samlet opgørelse over bevilligede midler.
Eksempler på forskningsresultater
På Herlev-Gentofte Hospital, har afdelingen for hjertesygdomme påvist. at ultralydsskanning af hjertet i kombination med en blodprøve kan hjælpe læger med at forudse hvilke COVID-19 patienter, der er i høj risiko for at få alvorlige sygdomsforløb.
De foreløbige resultater var klar lidt over en måned efter forsøgene, og er derfor et godt eksempel på hvordan COVID-19 situationen har påvirket forskning positivt.
Endvidere er der udviklet to nye antistoftest, der med meget høj følsomhed kan bestemme, om en person har haft COVID-19 infektion. Testene er udviklet helt fra bunden i et tæt samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Novo Nordisk A/S. Testene anses for at være et væsentligt bidrag til overvågning af COVID-19 pandemiens smittespredning og af antistofudvikling på individuelt- og på samfundsplan.
COVID-19 taskforce for forskning – i samarbejde med Region Sjælland
Under pandemiens udbrud i marts 2020 nedsatte Region Hovedstadens kriseledelse en taskforce til COVID-19-forskning sammen med Region Sjælland. Taskforcens formål var: At danne overblik og koordinere de mange forskningsaktiviteter i forbindelse med COVID-19, der blev igangsat i stort og hurtigt omfang. I forbindelse med den store forskningsaktivitet, har taskforcen ligeledes fungeret som præ-screeningsorgan før ansøgninger blev sendt til de Videnskabsetiske Komitéer.
Det blev vurderet, at efterspørgslen på patienter til projekter var større end det reelle antal der meldte sig. Projekterne kunne på den baggrund blive for små og derved miste forskningsværdien. Taskforcen kunne derfor sikre, at der ikke blev igangsat sammenfaldende projekter, og sikre at patientgrundlaget var stort nok.
Siden foråret 2020 har der været en særlig fast-track ordning til behandling af COVID-19 forskningsansøgninger i de Videnskabsetiske Komitéer.
Taskforcen har ligeledes understøttet fundraising til COVID-19 forskning og igangsat videndelingsaktiviteter.
COVID-19 taskforcen (dermed også præscreeningen) blev nedlagt pr. 1. december 2020 grundet et vigene antal forskningsprotokoller/ansøgninger. Endvidere ophørte fasttrack-ordningen for COVID-19 forskningsprotokoller ultimo december 2020, hvor administrationen vurderer, at sagsbehandlingstiderne for nye protokoller til de Videnskabsetiske Komitéer er tæt på at være normaliseret.
Læring fra COVID-19
Forårets mange forskningsaktiviteter har i flere tilfælde udfordret den faglige kvalitet af forskningen. På internationalt plan valgte verdenssundhedsorganisationen WHO at stoppe en test af lægemidlet Hydroxyklorokin, (godkendt til behandling af gigt og hudsygdomme) som behandling på baggrund af en artikel bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Artiklen blev kort efter trukket tilbage, da der opstod tvivl om kvaliteten af de anvendte tal.
På nationalt plan har tendensen blandt fonde været, at ansøgninger til bevillinger ikke har været igennem en faglig bedømmelse af eksterne eksperter. Fondene valgte, mod kutyme, selv at bedømme projekternes faglige indhold. Proceduren reducerede behandlingstiden væsentligt, men øgede samtidigt risikoen for, at projekter af lav forskningsmæssig kvalitet kunne få tildelt bevillinger.
I Region Hovedstaden medførte etableringen af fast-track for protokoller til de Videnskabsetiske Komitéer, at flere protokoller blev udfærdiget i hast og derved var af ringere kvalitet end forventet. Konsekvensen af dette var og er længere sagsbehandlingstider, der også har negative konsekvenser for øvrige forskningsprotokoller. Administrationen bemærker, at det er vigtigt at konsekvenserne for den faglige kvalitet tages i betragtning, hvis der bliver behov for at oprette lignende initiativer i fremtiden.
Status på forskerstøttefunktioner under COVID-19
Enheden for Sundhedsforskning og Innovation i Region Hovedstaden har haft lange sagsbehandlingstider på de juridiske funktioner. Det skyldes markant flere sager som følge af COVID-19, vakante stillinger og svære betingelser for oplæring af nye medarbejdere under hjemsendelsen.
Der er nu opnormeret på alle de juridiske områder, så der igen forventes ’almindelige sagsbehandlingstider’ i løbet af de første måneder i 2021.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om COVID-19 forskning i Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Mads Monrad Hansen
20008956
Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over COVID-19 relaterede projekter i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
I december 2019 drøftede regionsrådet forslag til valg af regionale mål med ophæng i kerneopgaver i klinikken for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Det blev i den forbindelse besluttet, at der skulle følges op med mål for det regionale udviklingsområde, når den Regionale Udviklingsstrategi forelå. Strategien ”En region for den næste generation” blev godkendt af regionsrådet den 23. juni 2020 (bilag 1).
Administrationen foreslår, at der følges op på udvalgte mål på det regionale udviklingsområde. Målene skal fungere som pejlemærke for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret. Der foreslås politisk afrapportering én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer for målene.
Den Regionale Udviklingsstrategi udmøntes som en af retningsgiverne i regionens strategiske målbillede, der blev godkendt den 18. august 2020. Strategien skal fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. Den udstikker rammerne for samarbejde om at forblive en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i forandring. FN’s verdensmål er derfor et naturligt pejlemærke for strategien, og regionen yder allerede en stor indsats for at realisere verdensmålene.
Som supplement til verdensmålene har administrationen udpeget regionale mål inden for to af strategiens fire spor. Målene skal sikre opfølgning på og måling af effekter af udvalgte kerneopgaver og udviklingsindsatser inden for regional udvikling. De er valgt ud fra et ønske om systematisk at følge op på prioriterede områder, der samtidig har en stor økonomisk volumen i budgettet for regional udvikling. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse henholdsvis 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den regionale udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Der følges op på udviklingen i strategiens øvrige to spor: "Uddannelser og Kompetencer til Fremtiden" og "Nye muligheder for et Sundt liv" i forbindelse med andre målinger og statusrapporter.
Administrationen har endvidere udarbejdet et første bud på baseline og indikatorer, som sikrer, at regionen kan følge op på, om de langsigtede mål nås. Oversigt over foreløbigt bud på baseline, indikatorer og datakilder er vedlagt i bilag 2. Såfremt målene godkendes politisk, vil der blive arbejdet videre med at konkretisere og kvalificere baseline, indikatorer og datakilder. Samtidig vil der blive fulgt op på Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbejde med at omsætte FN’s 17 verdensmål til danske målepunkter og på regionernes fælles arbejde med at opstille en række regionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Særligt skal Danske Regioners udspil om hospitalernes grønne omstilling og regionernes fælles målsætning om 75 procent reduktion af CO2-udledningen på hospitaler og regionale institutioner inden 2030 konkretiseres i dialog med øvrige regioner.
Administrationen vurderer, at målene er ambitiøse og samtidig realistiske, men at de forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år. Det foreslås, at der afrapporteres politisk én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer til regionsrådet, forretningsudvalget og udvalgene på det regionale udviklingsområde første gang i juni 2021.
I skemaet nedenfor er målene listet:
Strategispor | Mål |
Klima og Miljø i balance | 75 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner
Baseline: Danske Regioner opgør udledningerne fra el, varme og transport i 2018 til 217.000 tons CO2 (97.000 ton fra el, 80.000 ton fra varme og 40.000 ton fra transport). 75 % reduktion i 2030 svarer til, at udledningen i 2030 fra el, varme og transport skal ned på 55.000 ton for regionerne samlet. Hvis Region Hovedstaden skal bidrage forholdsmæssigt til det fælles mål, skal regionen udlede under 24.400 ton i 2030. (Region Hovedstaden udledte i 2018 79.000 ton CO2 fra el og varme samlet og 18.500 ton CO2 fra transport).
Hvorfor: Region Hovedstaden har sammen med øvrige regioner fastlagt en ambitiøs målsætning om en grøn omstilling af hospitaler og regionale institutioner inden 2030. Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol, og regionen arbejder derfor parallelt med at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. Region Hovedstaden har endvidere indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra hospitaler og egne virksomheder med mindst 2 % om året. |
85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
Baseline: Pr. november 2020 var 17 % af den samlede drikkevandsindvinding inden for 85 %-områderne beskyttet. En gang årligt opgøres mængden af beskyttet drikkevand. Der er 54 grundvandsområder indenfor det i jordplanen definerede 85 %-område. De færdigbeskyttede grundvandsområder vises med mørkegrønt i kortet vedlagt i bilag 3. Områderne med de 85 % af drikkevandet er de mørkegrønne, lysegrønne og gule områder i kortet.
Hvorfor: I Region Hovedstaden bruger vi næsten alt vores grundvand til drikkevand. Det er regionens opgave at sikre drikkevandet mod forurening fra forurenede grunde. Vi tager vores regionale ansvar for at rydde op efter tidligere tiders jordforurening alvorligt. Vores samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Vores samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i Jordplan 2. Jordplan 2’s overordnede formål er at beskytte 85 % af drikkevandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. | |
Effektiv og Bæredygtig Mobilitet | Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
Baseline Ifølge Transportvaneundersøgelsens årsrapport for 2018 er 53 % af alle rejser grønne (dvs. gang, cykel eller kollektiv trafik). For at nå målet skal 64 % af alle rejser i 2035 være grønne. Dette vil svare til 20 % flere grønne rejser pr. person pr. dag i 2035. Udviklingen i grønne rejser ses ifht. befolkningstilvækst og udviklingen i bilture. Idet befolkningen stiger, ses på andelen af ture med grønne transportmidler og ikke absolutte tal. Målet kan nås både ved at en større del af alle nye rejser er med grønne transportmidler – men også ved at der sker en overflytning af rejser fra bil til grønne transportformer.
Hvorfor: Hvis vi skal undgå, at trængslen på vejene stiger dramatisk over de næste årtier, med deraf følgende manglende fremkommelighed for borgerne og busserne og problemer med støj og luftforurening, skal vi arbejde for at gøre det nemmere for flere at rejse med kollektiv trafik, cykle eller gå som alternativ til bilen. Samtidig ved vi, at cykling og gang er godt for sundheden - også i kombination med kollektiv transport.
|
De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionenernes fælles mål for reduktion af CO2 udledning på hospitaler og institutioner mv.
Sagen forelægges trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Udviklingen i målopfyldelse afrapporteres én gang årligt, første gang i juni 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Karin Jørgensen
20079378
Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023
Bilag 2: Forslag til mål for regional udvikling - samlet oversigt januar 2021
Bilag 4: Oplæg 2 Præsentation 12 januar - Forslag til mål for regional udvikling-ver 07-01-21
Administrationen indstiller, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Rollen muliggør drøftelser i regionsrådet om den kapacitet gymnasierne indmelder, inden det indberettes til Børne- og Undervisningsministeriet. Såfremt regionrådet vurderer, at optagekapaciteten på de offentlige STX- og HF-institutioner er for høj, kan regionsrådet anmode børne- og undervisningsministeren om at lægge loft over kapaciteten på en eller flere institutioner. Der kan ikke anmodes om kapacitetsloft på HHX/HTX eller private institutioner.
Indberetningen til Børne- og Undervisningsministeriet, herunder eventuel anmodning om kapacitetsloft, sker pr. 1. februar hvert år. Dog er der også i 2021 givet en kort udsættelse af fristen for at sikre, at regionsrådet på sit møde 2. februar 2021 kan drøfte optagekapaciteten.
Regionsrådet skal, som led i sin kapacitetskoordinerende rolle, orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på offentlige STX og HF. I sagens bilag 1 vises regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde.
På baggrund af de foreliggende oplysninger om optagekapaciteten for STX og HF for det kommende skoleår, anbefaler administrationen, at regionrådet tager optagekapaciteten til efterretning og således ikke anmoder børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten.
De oplysninger om hvert gymnasiums optagekapacitet, som administrationen har modtaget med henblik på indberetning til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets møde den 2. februar 2021, fremgår af bilag 2. Særlige bemærkninger vedrørende hver af de gymnasiale uddannelser fremgår nedenfor:
STX: treårig almen studentereksamen
Når det gælder STX-kapaciteten på de offentlige gymnasier, er der samlet set indberettet én klasse mere, end der var til rådighed ved elevfordelingen i 2020. Idet der er indberettet en lavere teknisk klassekvotient - dvs. antal plader i hver klasse - er der dog 85 færre pladser til rådighed for elevfordelingen i 2021.
Offentlig STX-kapacitet i Region Hovedstaden i 2020 og 2021 (eksklusiv Bornholm)
| Fordelingsområde | 2020 (elevfordeling) | 2021 (indberetning) | Udvikling 2020 til 2021 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| klasser | pladser | klasser | pladser | klasser | pladser | |
Nordsjælland | 93 | 2724 | 92 | 2709 | -1 | -15 |
| Centrum | 89 | 2745 | 88 | 2645 | -1 | -100 |
| Nord | 101 | 3034 | 102 | 3009 | +1 | -25 |
| Vest | 53 | 1563 | 55 | 1618 | +2 | +55 |
| I alt | 336 | 10.066 | 337 | 9.981 | +1 | -85 |
Følgende gymnasier har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Birkerød Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium og HF og Ørestad Gymnasium.
Følgende gymnasier har derimod indberettet en klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: Frederikssund Gymnasium og HF, Nærum Gymnasium, Falkonergården Gymnasium og HF og NEXT-Sydkysten Gymnasium.
Derudover har Campus Bornholm indberettet to klasser mindre end i 2020. Denne kapacitet fremgår ikke af ovenstående tabel.
I 2020 lagde børne- og undervisningsministeren på anmodning fra regionsrådet loft over STX-kapaciteten på Frederikssund Gymnasium og HF, Nærum Gymnasium og NEXT-Sydkysten Gymnasium. Derudover blev der lagt loft over kapaciteten på fem gymnasier, der alle har indmeldt det antal klasser, som de blev nedreguleret til i 2020.
Privat STX-kapacitet 2020 og 2021:
| Fordelingsområde | 2020 (elevfordeling) | 2021 (indberetning) | Udvikling 2020 til 2021 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| klasser | pladser | klasser | pladser | klasser | pladser | |
Nordsjælland | 9 | 257 | 8 | 229 | -1 | -28 |
| Centrum | 18 | 513 | 19* | 551* | +1* | +38* |
| Nord | 4 | 100 | 4 | 96 | 0 | -4 |
| Vest | 8 | 224 | 7 | 196 | +1 | -28 |
| I alt | 39 | 1.094 | 38* | 1.072 | +1* | -22* |
* Det bemærkes, at Københavns Private Gymnasium ikke har oplyst sin optagekapacitet til Region Hovedstaden og derfor ikke indgår i "2021 - indberetning", men alene i "2020 - elevfordeling". Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Københavns Private Gymnasium havde ved elevfordelingen 2020 en optagekapacitet på 1 STX-klasse á 28 pladser.
Følgende gymnasier har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium og Høje-Taastrup Private Gymnasium.
Følgende gymnasier har derimod indberettet én klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: Det frie Gymnasium og N. Zahles Gymnasieskole.
Gymnasiers indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier
Administrationen har modtaget en indsigelse fra Hvidovre Gymnasium og HF mod den samlede optagekapacitet i fordelingsområderne Vest og Centrum. Både Falkonergården Gymnasium og HF og det forpligtende samarbejde Vest har fremsendt svar på indsigelsen, og formanden for udvalget for forskning, innovation og uddannelse har sendt brev til bestyrelsen på Hvidovre Gymnasium og HF. Indsigelse, svar samt brev fremgår af bilag 3.
Administrationens bemærkninger til kapaciteten på STX
Dialogen mellem de offentlige STX-gymnasier og politiske repræsentanter i fordelingsudvalgene såvel som med administrationen, har generelt været god under kapacitetsfastlæggelsesfasen. Der har været en åben og imødekommende tilgang, som har resulteret i, at gymnasierne samlet set har indmeldt en STX-kapacitet, som administrationen vurderer, ikke giver anledning til at indstille, at regionsrådet anmoder børne- og undervisningsministeren om kapacitetslofter.
Sammenhængen mellem søgning og kapacitet er meget kompleks, især i Region Hovedstaden, hvor mange unge har flere valgmuligheder inden for en rimelig afstand. Ved elevfordelingen 2020 var der 130 ledige pladser på de offentlige STX-gymnasier. Den indmeldte kapacitet for 2021 på STX ligger lavere end ved elevfordelingen i 2020, og der kan derfor blive behov for at opregulere kapaciteten som led i elevfordelingen. Hvis søgningen er høj, kan fordelingsudvalgene justere op, men der kan ikke nedjusteres, hvis søgningen er lav.
Det er væsentligt, at alle rettidige ansøgere til STX og HF skal have tildelt en plads som led i elevfordelingen, og derfor skal kapaciteten være stor nok til at dette kan ske. Indsigelsen fra Hvidovre Gymnasium og HF (bilag 3) går på elevflytninger, som sker efter elevfordelingen. Her har Region Hovedstaden ingen politisk eller administrativ rolle idet det alene er fordelingsudvalgenes aftaler om elevfordeling, der regulerer elevflytningerne.
I 2020 var elevfordelingen præget af situationen omkring COVID-19. En række gymnasier påpegede under fordelingen, at der var langt færre ansøgere, der ønskede orlov til udenlandsophold. Det vil få betydning for kapacitetsbehovet i 2021, at disse mange unge ikke er taget til udlandet, og derfor har gjort brug af de pladser, de fik reserveret i 2020 frem for at vende hjem og gøre brug af pladserne i 2021. På nogle gymnasier er det 40-50 elever, mens der på andre gymnasier ikke er nogen. Fordi langt færre ansøgere fik orlov i 2020, vil det altså isoleret føre til, at færre pladser skal bruges til orlovshavere i 2021, og dermed kan der blive flere pladser til rådighed for elevfordelingen i 2021. Modsat kan det også tænkes, at situationen omkring COVID-19 er uændret i foråret 2021, så færre ansøgere end normalt vil søge orlov til udenlandsophold i 2021.
HF: toårig højere forberedelseseksamen
Offentlig og privat HF-kapacitet i hovedstadsregionen 2020 og 2021:
| Fordelingsområde | 2020 (elevfordeling) | 2021 (indberetning) | Udvikling 2020 til 2021 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| klasser | pladser | klasser | pladser | klasser | pladser | ||
Nordsjælland | offentlig | 28 | 815 | 28 | 818 | 0 | +3 |
| privat | 4 | 116 | 3 | 88 | -1 | -28 | |
| i alt | 32 | 931 | 31 | 906 | -1 | -25 | |
| Centrum | offentlig | 46 | 1467 | 46 | 1442 | 0 | -25 |
| privat | 6 | 176 | 6* | 176* | 0* | 0* | |
| i alt | 52 | 1643 | 52* | 1618* | 0* | -25* | |
| Nord | offentlig | 19 | 560 | 19 | 558 | 0 | -2 |
| privat | 3 | 84 | 4 | 113 | +1 | +29 | |
| i alt | 22 | 644 | 23 | 671 | +1 | +27 | |
| Vest | offentlig | 23 | 740 | 24 | 760 | +1 | +20 |
| privat | 4 | 112 | 3 | 84 | -1 | -28 | |
| i alt | 27 | 852 | 27 | 844 | 0 | -8 | |
| I alt | samlet | 133 | 4.070 | 133* | 4.039 | 0* | -31* |
* Det bemærkes, at Københavns Private Gymnasium ikke har oplyst sin optagekapacitet til Region Hovedstaden og derfor ikke indgår i "2021 - indberetning", men alene i "2020 - elevfordeling". Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Københavns Private Gymnasium havde ved elevfordelingen 2020 en optagekapacitet på 1 HF-klasse á 28 pladser.
Følgende HF-skoler har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, NEXT-Vestskoven Gymnasium og Høje-Taastrup Private Gymnasium, mens Københavns Åbne Gymnasium har indberettet to klasser mindre.
Følgende HF-skoler har derimod indberettet en klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: HF-Center Efterslægten, Københavns VUC, Nørrebro Gymnasium, Gentofte Studenterkursus, Hvidovre Gymnasium og HF og Høje-Taastrup Gymnasium.
Derudover har Campus Bornholm indberettet samme kapacitet som i 2020. Denne kapacitet fremgår ikke af ovenstående tabel.
Administrationens bemærkninger til kapaciteten på toårig HF
Indberetningen af kapaciteten på toårig hf vurderes at ligge over det forventede behov, når der alene ses på søgningen i marts måned. HF-uddannelsen får et markant del af sine ansøgere helt frem til skolestart i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på deres ønskede uddannelse.
HHX: treårig merkantil studentereksamen og HTX: treårig teknisk studentereksamen
Den indberettede optagekapacitet på HTX er på 75 klasser mod 80 klasser i 2020. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet pr. gymnasium i august peger på, at der til nogle HTX-gymnasier er en meget lille søgning. Ti HTX-gymnasier har oplyst elevtallet i 1. g ved skolestart i august 2020, og heraf har tre gymnasier 15 eller færre elever. I alt fem ud af ti gymnasier havde et 1.g-elevtal under to klasser ved skolestart 2020.
På HHX er der indberettet 90 klasser, hvilket er én klasse mindre end sidste år. Alle tolv HHX-gymnasier har oplyst elevtallet i 1. g ved skolestart i august 2020. To gymnasier havde et 1.g-elevtal på omkring 30 elever.
Region Hovedstaden har ikke samme mulighed for at styre kapaciteten på de eksisterende erhvervsgymnasiale uddannelser som på STX og hf. Regionens kapacitetskoordinerende rolle på HHX og HTX begrænser sig, ud over kapacitetsindberetningen, til at afgive høringsvar i forbindelse med åbning eller lukning af uddannelsessteder.
Politisk forslag til løsning af udfordringer på Københavns Vestegn
Som følge af kapacitetsdrøftelserne i januar 2020 blev der nedsat en tværgående politisk gruppe, hvor både Region Hovedstaden og Region Sjælland var repræsenteret. Gruppen har drøftet udfordringer omkring søgning fra Københavns Vestegn til gymnasier i Roskilde og Greve, og blev i sensommeren enig om et løsningsforslag, der blev sendt til Børne- og Undervisningsministeren (bilag 4). Løsningsforslaget ville medføre, at gymnasierne i Region Sjælland fik mulighed for først at reservere plads til ansøgere bosiddende i Region Sjælland, mens ansøgere bosiddende i Region Hovedstaden - på trods af kortere afstand - kun ville kunne få reserveret plads, hvis der var pladser til overs efter alle Region Sjællands ansøgere var fordelt. Samtidig ville det være nødvendigt at nedregulere STX-kapaciteten på gymnasier i Roskilde og Greve.
Børne- og Undervisningsministeren afviste løsningsforslaget (bilag 4) og henviste i stedet til at bruge kapacitetsstyring og lokale elevfordelingsregler frem til der kommer en ny model for elevfordeling (forventes fra 2022). Det er administrationens vurdering, at man sammen med Region Sjælland har afsøgt alle muligheder for at løse udfordringerne inden for gældende regler. Lokale elevfordelingsregler må ikke bruges til at sikre et større antal elever på skoler, som mangler ansøgere.
Den tværgående politiske gruppe har afholdt møde den 30. oktober 2020, hvor man besluttede at afvente et udspil om resultatet af de politiske forhandlinger med Regeringen om en ny model for elevfordeling. Når resultatet foreligger, vil den tværgående gruppe bestræbe sig på at nå til enighed om en fælles formulering om effekten på den tværregionale udfordring, som kan indgå i hver regions høringssvar til den nye model.
På baggrund af regionsrådets beslutning indberetter administrationen optagekapaciteten for det kommende skoleår til Børne- og Undervisningsministeriet.
Søgningen til de gymnasiale uddannelser er vanskelig at forudsige fordi søgemønstrene - de gymnasier, der får mange eller få ansøgere er svingende hvert år. Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten på STX, som den fremgår af denne sag, vil være tilstrækkelig. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, kan fordelingsudvalgene hæve kapaciteten som led i fordelingen. Det er derimod ikke muligt at sænke kapaciteten efter indberetning.
Der vil blive kommunikeret målrettet til borgerne om optagekapaciteten for 2020 via hjemmesiden: www.regionh.dk/elevfordeling. Hjemmesiden er blevet ændret for at sikre et højt informationsniveau til borgerne. Som led heri er der ligeledes produceret en film, der skal hjælpe ansøgere og forældre til at forstå reglerne for elevfordeling. Filmen ligger på hjemmesiden og er delt via sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget 26. januar 2021 og regionsrådet 2. februar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov
20063116
Bilag 1: Faktaark: regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Bilag 2: Indberetning af optagekapacitet for 2021 til Børne- og Undervisningsministeriet
Bilag 3: Indsigelse fra Hvidovre Gymnasium og HF, svar samt brev
Bilag 4: Brev til børne- og undervisningsministeren samt svar
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkepart, Enhedslisten og Alternativet indgik den 6. december 2020 aftale om finansloven for 2021.
Udvalget orienteres om de relevante hovedelementer i finanslovsaftalen 2021 som kan have betydning for det fremtidige politiske arbejde i forbindelse med regionens uddannelsesindsats.
Samtidig orienteres om at en ny trepartsaftale fra 21. november 2020 mellem regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner skal gøre det lettere for elever på erhvervsuddannelserne at få en læreplads. Aftalen indebærer, at der afsættes 500 mio. kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om, at Ungdomsuddannelserne styrkes med ca. 1,7 milliarder kroner over perioden 2021-2024.
Midlerne fordeles på følgende måde:
Øvrige relevante uddannelses- og udviklingselementer i finanslovsaftalen:
Regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner har 21. november 2020 indgået en trepartsaftale, med det hovedformål at sikre uddannelsen af flere faglærte.
Parterne er blevet enige om at det skal være lettere for elever på erhvervsuddannelserne at få en læreplads.
Aftalen indebærer bl.a.:
Administrationens vurdering aftalernes betydning for Region Hovedstaden
Ved tiltrædelse af indstilling tages orienteringen om Finansloven 2021 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov
20082857
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440