Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til kommissorium - Mere tid til patientenAdministrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Formålet med denne sag er at introducere udvalget til den overordnede budgetproces samt det økonomiske råderum.
På dette første budgetmøde d. 23. marts 2021 kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen indleder sagen med et oplæg, hvor udvalget også orienteres om de økonomiske rammer mv.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 9. juni 2021 at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2022.
Tidsplan i udvalget:
Møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 23. marts 2021:
Første frist var d. 4. marts 2021 til 1. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg den 23. marts. Administrationen har ikke modtaget budgetforslag til første budgetdrøftelse.
På dette møde kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Der er en todelt frist for budgetforslag til 2. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg. Første frist er d. 29. marts 2021. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan behandles fyldestgørende af administrationen. Anden frist er efter regionsrådets budgetseminar, som afholdes d. 13.-14. april 2021. Anden frist er d. 16. april. Budgetforslag modtaget inden for denne frist kan muligvis først behandles fyldestgørende af administrationen til udvalgets tredjebehandling d. 25. maj. 2021
Møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 27. april 2021:
Udvalget har en drøftelse af de indkomne budgetinitiativerne.
Frist for budgetforslag til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 6. maj 2021. I tiden frem mod udvalgets tredje budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
Møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. maj 2021:
De yderligere kvalificerede forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved den tredje budgetdrøftelse i udvalget. Udvalget skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 9. juni 2021 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-25 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2021. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Maria Gudme Lund Nielsen udpeges til deltagelse i workshoppen, som repræsentant fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
I budgetaftalen 2020's afsnit om Tid til Patienten blev partierne enige om at bede forretningsudvalget igangsætte en analyse, som skal kigge på administrative arbejdsgange på og omkring hospitalerne. Analysens formål er at undersøge, om der kan frigøres tid til klinikernes kerneopgaver, og hvordan dobbeltarbejde så vidt muligt kan undgås.
Forretningsudvalget besluttede d. 26 januar 2021: "at forretningsudvalget beder hhv. udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt sundhedsudvalget om hver at udpege et regionsrådsmedlem til at deltage i en workshop i analysefasen". Regionsrådsmedlemmerne involveres for at kvalificere analysens resultater.
Undersøgelsen skal se på, om der kan frigøres mere tid til patienterne ved at reducere omfanget af administrative opgaver, eller om der kan findes nye måder at løse nødvendige administrative opgaver på. Fokus er på de store medarbejdergrupper: læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer.
Undersøgelsen vil munde ud i konkrete forslag til, hvordan der kan skabes mere tid til patienterne.
Det politiske niveau involveres i kvalificering af analysens resultater ved, at to medlemmer af henholdsvis udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt sundhedsudvalget deltager i en workshop i analysefasen, som finder sted i efteråret 2021. På workshoppen skal deltagerne – herunder politikere og klinisk personale - være med til at udvikle og kvalificere forslag til forbedringer.
Det er ambitionen, at forslagene og vurderingen af potentialet for udbredelse skal være underbygget og kvalificeret med tilgængelige kvantitative data, kvalitative perspektiver fra klinikere samt perspektiveret med inspiration fra andre regioner og lande og evt. brancher. Desuden skal der være en vurdering af anvendelses- og udbredelsespotentialet i Region Hovedstaden på tværs af somatik og psykiatri, hospitaler, afdelinger og specialer.
Der er nedsat til styregruppe, der har det overordnede ansvar for gennemførsel af analysen. Styregruppen består af to hospitalsdirektører samt centerdirektørerne i Center for Økonomi og Center for HR og Uddannelse. Det er aftalt med styregruppen, at analysen gennemføres fasevis i løbet af 2021. Grundet COVID-19 forventer styregruppen, at læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer fra udvalgte afdelinger inddrages i august 2021.
I mellemtiden fokuseres der på indledende analyse/kortlægning med afsæt i eksisterende materiale og data og involvering af Regions-MED-Udvalget (RMU) med henblik på kvalificering af administrative opgaver og funktioner for de udvalgte faggrupper. Det forventes, at forretningsudvalget præsenteres for resultatet af kortlægningsfasen på møde i 3. kvartal.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges et medlem til workshoppen. Administrationen vil bringe input fra drøftelserne i workshoppen med i det videre arbejde.
Slutrapporten formidles til hospitalerne i regionen og offentliggøres på regionens hjemmeside, så den kan være til inspiration for øvrige hospitaler og organisationer i Danmark.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2021.
Anne Kirstine Damsager/Anne-Mette Bang Termansen
21001941
Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til kommissorium - Mere tid til patienten
Bilag 2: Bilag 2 - Forretningsudvalgssag 26.01.21 - Mere tid til patienten
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Personlig medicin er et paradigmeskifte og bliver afgørende i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Det overordnede formål er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient. Personlig medicin har et særligt fokus på den enkelte persons genetik, men omfatter også en sammenkædning af øvrig viden om den enkelte persons helbred og livssituation. Dette kan være med til at afgøre, hvordan og hvor godt en given behandling virker, samt hvilke bivirkninger behandlingen medfører. Personlig medicin kan dermed bidrage til en markant bedre patientbehandling.
Der arbejdes med personlig medicin på både nationalt og regionalt niveau.
Personlig medicin er et prioriteret område med forankring i Region Hovedstadens forskningsstrategi, den regionale udviklingsstrategi og regionens verdensmålsindsats. Derfor er Region Hovedstaden gået sammen med Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om en fælles indsats - Personlig Medicin i Østdanmark - som skal understøtte den videre udvikling. Indsatsen har sammenhæng med den nationale strategi for personlig medicin som bl.a. har resulteret i oprettelsen af Nationalt Genom Center. Der er et tæt samarbejde mellem Nationalt Genom Center og Personlig Medicin i Østdanmark.
Bettina Lundgren, som er direktør i Nationalt Genom Center, vil ved behandlingen af punktet holde et oplæg om Nationalt Genom Centers arbejde. Udvalget orienteres efterfølgende om arbejdet med personlig medicin i Region Hovedstaden.
Sundhedsvæsenet er under pres som følge af en aldrende befolkning; langt flere kronisk syge; høje medicinomkostninger; mangel på sundhedsfaglig arbejdskraft; en stigende efterspørgsel på komplekse behandlinger og større forventninger til det offentlige sundhedsvæsen.
En af løsningerne er personlig medicin, der gennem behandling tilpasset den enkelte bidrager til bedre kvalitet i behandlingen, kan spare tid og penge og give en bedre patientoplevelse Derfor har man som en del af den nationale strategi for personlig medicin oprettet det Nationale Genom Center, der skal bidrage til at sikre og organisere patienternes genetiske data og sikre anvendelse i patientbehandling og forskning.
Nedenfor beskrives organiseringen af Nationalt Genom Center og Personlig Medicin i Østdanmark, som arbejder med at etablere infrastrukturer for personlig medicin på hhv. nationalt- og regionalt niveau.
Nationalt Genom Center (NGC)
Nationalt Genom Center (NGC) har over de kommende år til opgave at etablere en ny national infrastruktur i sundhedsvæsenet, der skal håndtere danskernes genom-data. Udtrykket genom betegner et menneskes samlede arvemasse eller genetiske information, og der er dermed tale om, at man kortlægger et menneskes samlede genetik, som er afgørende for sygdomsrisici og sygdomsudvikling og en vigtig brik i en præcis diagnostik og målrettet behandling.
Novo Nordisk Fonden har bevilget ca. 1 mia. kr. til opbygningen af Nationalt Genom Center. Centeret har til opgave at opbygge en infrastruktur, hvor genetiske data kan lagres sikkert, og oplysningerne kan bruges i patientbehandlingen såvel som i forskningsprojekter, der kan fremme udviklingen af personlig medicin.
I bevillingen er der afsat midler til, at op til 60.000 borgere i de kommende år via omfattende genetiske analyser, kan blive mere præcist diagnosticeret og behandlet. Efter et grundigt forarbejde på baggrund af indstillinger fra regionerne og de lægevidenskabelige selskaber er de første patientgrupper, der skal inkluderes som del af de 60.000 personer, blevet udvalgt. For at dette skal komme patienterne mest muligt til gavn, er det væsentligt, at det sker i samarbejde med hospitalerne, hvor den primære diagnostik og beslutning om behandling foregår. Derfor er der også i regionalt regi påbegyndt arbejde, der skal understøtte en større brug af personlig medicin.
Personlig Medicin i Østdanmark (PMØ)
I Region Hovedstaden udføres arbejdet med personlig medicin i Personlig Medicin i Østdanmark. Det er et samarbejde mellem Region Sjælland, Københavns Universitet (det sundhedsfaglige fakultet), Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden. Samarbejdet blev etableret i 2018.
Samarbejdet har til formål at opbygge en østdansk infrastruktur for personlig medicin, der kan sikre bedre mulighed for udvikling og brug af personlig medicin i patientbehandlingen.
Infrastrukturen baserer sig på tre grundelementer:
Personlig Medicin i Østdanmark har med en ny organisationsstruktur sikret en bedre kobling til det Nationale Genom Center for at afspejle den udvikling, der er sket på området de seneste år. I den forbindelse er der særligt fokus på at sikre en god organisatorisk forankring ved, at der i spidsen for de tre centre sidder en vicedirektør fra de to regioners hospitaler samt en faglig repræsentant fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Dette skal bidrage til at sikre udbredelsen af personlig medicin på alle hospitaler og i alle relevante kliniske specialer til gavn for patientbehandlingen.
Samtidig er der udmøntet midler til ansættelser i Region Hovedstadens Biobank, der skal sikre gode praksisser for datastyring, -kontrol og -udlevering. Formålet er at sikre, at prøverne kommer til anvendelse i regionale forskningsprojekter, der kan gøre os klogere på personlig medicin.
Fremadrettet indsats for personlig medicin i Region Hovedstaden
For at sikre, at personlig medicin kommer flest mulige patienter inden for forskellige specialer til gavn, er der behov for en indsats, der sikrer denne bredde.
Det er nødvendigt for at sikre udbredelse af personlig medicin i alle kliniker og faglige miljøer, at der er et stærkt samarbejde mellem fagspecialister og Genomisk Medicin. Således sikres det, at den sygdomsspecifikke viden inddrages i tolkningen af de genetiske analyser, og dermed kan bruges til at give den bedst mulige behandling. Dette arbejde kan styrkes gennem gode vilkår for samarbejde på tværs og en bred opkvalificering, da personlig medicin kommer til at berøre mange af regionens fagområder. Derudover er der et stort behov for at styrke dataområdet i regionen, så både forskning og klinik kan samle relevant data fra flere kilder uden besvær.
Administrationen anbefaler på baggrund af indstillinger fra de tre centre tre konkrete initiativer:
Der er endnu ikke afsat midler til nye tværgående indsatser, så der skal tilvejebringes midler i budgetforhandlinger eller på anden vis, såfremt enkelte eller flere af indsatserne skal igangsættes i større skala. Det vil både støtte arbejdet med personlig medicin og FN’s verdensmål.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om personlig medicin til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Mads Monrad Hansen
21011230
Bilag 1: Bilag 1: Bilagsfortegnelse - Drøftelsessag om Personlig Medicin 23. marts 2021
Bilag 2: Bilag 2: Personlig medicin - orienteringssag på FIU-møde d. 27. juni 2019
Bilag 3: Bilag 3: Østdansk infrastruktur for personlig medicin
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
I forbindelse med at Region Hovedstadens innovationsstrategi 'Nyt, Nyttig, Nyttiggjort' udløb ved udgangen af 2020, har udvalget for forskning, innovation og uddannelse sat sig spidsen for i løbet af 2019 og 2020 at komme med bud på, hvordan innovationsarbejdet generelt kan styrkes i organisationen mhp. at løse nogle af de udfordringer, sundhedsvæsenet aktuelt står over for.
Den 21. maj 2019 blev oplægget "Politisk retning og principper for innovation i Region Hovedstaden" (bilag 1) godkendt i udvalget for forskning innovation og uddannelse. Administrationen og udvalget har efterfølgende arbejdet med at virkeliggøre en række konkrete handlinger gennem oplæg og drøftelser på udvalgsmøder.
På baggrund af drøftelserne og trods COVID-19, er der igangsat en række konkrete handlinger, som skal fremme arbejdet med innovation og løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. Derfor er formålet med denne sag at gøre status på både konkrete handlinger og det generelle arbejde med det handlingsorienteret innovation i sundhedsvæsenet.
Medarbejder Anja Storgaard, chefkonsulent i Sundhedsforskning og Innovation, vil i forbindelse med behandlingen af sagen præsentere de overordnede linjer for den handlingsorienterede innovationsindsats i Region Hovedstaden.
Formål med en revideret innovationsindsats
Sundhedsvæsenet står i disse år over for væsentlige udfordringer, som ikke lader sig løse med kendte metoder og tilgange. Teknologiens landvindinger i udviklingen, bl.a. med kunstig intelligens, byder på store muligheder for at udvikle nye systemer og behandlingsmetoder, som gennemgribende kan revolutionere den måde, fremtidens diagnosticering og behandling af patienter sker på. Både løsningen af de udfordringer, sundhedssektoren står overfor, og udnyttelsen af de teknologiske muligheder kræver nye tilgange, tankemåder og samarbejdsformer, som bringer borgere, sundhedssektorens medarbejdere, forskere og klinikere samt eksterne aktører sammen om en fælles målsætning: at skabe nye idéer og løsninger for fremtidens sundhedsvæsen. Disse nye tilgange, tankemåder og samarbejdsformer er kernen i innovation.
Derfor har udvalget for forskning, innovation og uddannelse i løbet af 2019 og 2020 haft en lang række af sager med oplæg og drøftelser omhandlende innovation. Dels møder, hvor vedhæftede oplæg er udarbejdet (bilag 1); dels en temadrøftelse om innovation med regionsrådet, dels et oplæg af Kirsten Wisborg, vicedirektør på Bispebjerg Frederiksberg Hospital. Administrationen har desuden gennemført en dialogrunde med direktører for regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre og har igangsat innovationsnetværk, bl.a. om kunstig intelligens og diagnostik.
Udfordringer i dag
Ved temadrøftelsen om innovation og den efterfølgende dialog med direktører på hospitaler, virksomheder og i koncerncentre blev formuleret en række udfordringer, der bør håndteres i en konkret innovationsindsats. Det blev fremhævet:
Handlingsorienteret innovationsindsats
For at imødekomme nogle af de større, strategiske og strukturelle udfordringer er der igangsat forskellige aktiviteter i 2020, og flere er på vej. Udvalgets arbejde har i høj grad sat rammerne for de konkrete indsatser, som beskrives nedenfor:
1. Ny enhed for sundhedsforskning og innovation tæt på sundhedsprofessionelle og omverdenen
Administrationen har etableret en ny enhed for sundhedsforskning og innovation, der sikrer en transparent og personlig vej til viden, rådgivning og sparring om metodiske, organisatoriske, juridiske, finansielle forhold mv., der skal få resultater af forskning og innovation hurtigere fra idé til implementering. Det skal gøre det lettere for forskere og innovatører i regionen at opnå fremdrift i og resultater af projekter, men også give bedre mulighed for at positionere regionen over for omverdenen ved at opnå synlighed og indgå i partnerskaber med industri, universiteter, startups, studerende og den nye nationale life science klynge.
2. Innovationsnetværk samler og spreder innovationskraft og kompetencer på tværs af strategiske udfordringer
Administrationen driver innovationsnetværk inden for bl.a. kunstig intelligens og diagnostik. Netværkene har bidraget til, at læring og samarbejde i højere grad sker på tværs både internt og eksternt for regionen, og at centrale udfordringer løses i fællesskab gennem samarbejde om konkrete projekter og i dialog med de administrative centre. Planmæssigt igangsættes flere netværk i 2021, bl.a. på et mere praktisk niveau, hvor projektledere, forskere og innovatører i højere grad får mulighed for at samarbejde mere operationelt. Netværk, som fremmer løsninger, der understøtter det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, overvejes.
3. Innovative kompetencer styrkes på tværs gennem konkrete innovationsforløb og øget ledelsesfokus
Behovet for at sikre de rette kompetencer, ressourcer og ledelsesfokus i innovationsarbejdet kom tydeligt til udtryk i de politiske drøftelser og indgår også i oplægget. På flere hospitaler er ansat innovationschefer for at understøtte innovationsarbejdet lokalt, tættere på klinikken. Administrationen understøtter også dette ved at sikre samarbejde på tværs mellem hospitaler og virksomheder om at løse større udfordringer i konkrete innovationsforløb, fx Digital Ø, der er et samlet initiativ til at understøtte digitaliseringen af behandlingen af patienter på Bornholm (jf. budgetaftale 2021) effektivisering af COVID-19 testforløb, udbredelse af COVID-19 chatbot, bedre patientflow i akutmodtagelsen, digitale løsninger tættere på borgeren mv. Erfaringer med sådanne forløb viser, at det er afgørende for værdiskabelsen, at udviklingsarbejdet sker både tæt på ledelsesstrengen og i tæt samarbejde med klinikken. Administrationen fortsætter sådanne forløb, og nye igangsættes i løbet af de næste år. Endvidere har en pulje til mikrofinansiering og innovationsforløbet "Hverdagens idéer" bidraget til, at flere medarbejdere og ledere udvikler og tester løsninger på konkrete udfordringer.
4. Bedre adgang til data til gavn for patienter og sundhedsvæsen
Adgang til data af høj kvalitet er afgørende for at kunne løse mange af sundhedsvæsenets stigende udfordringer. Der er derfor mange initiativer i gang for at forbedre adgangen til data og ensrette de juridiske rammer. Et innovationsnetværk om kunstig intelligens har arbejdet med konkrete projekter og udarbejdet anbefalinger, som aktuelt drøftes i den regionale datadomænegruppes arbejde med regional datastrategi. Her er bl.a. et fokus på god datainfrastruktur, kompetencer, juridisk ensretning mv. Indsatser for at udbrede kompetencer på praktikerniveau fortsættes (besluttet i regionsrådet september 2020 med udmøntning af AI puljen på 3 mio. kr.), bl.a. gennem netværk og kompetenceudviklingsforløb. Juridiske kompetencer og rådgivning styrkes i en administrativ visitationsgruppe, der drøfter udfordringer i konkrete projekter. Desuden fortsætter arbejdet med bl.a. Personlig Medicin i Østdanmark, datastøttecentre, udmøntning af AI-pulje i 2021 mv.. Generelt er et mere koordineret samarbejde etableret på tværs for at sikre synergier på tværs i administrationen.
5. Styrket samarbejde om strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Det er et strategisk indsatsområde for Region Hovedstaden at styrke arbejdet for et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsenet. Regionsrådet har besluttet at udarbejde en regional strategi for området, ligesom hospitalerne også sætter stort fokus på hospitalsbehandling i hjemmet. Det er ikke afklaret, hvordan den tværgående indsats skal være, men enheden for forskning og innovation forventer at understøtte dette arbejde med konkrete innovationsforløb lokalt og/eller i form af tværgående innovationsnetværk, som kan fremme gode løsninger på tværs. Det kan for eksempel være nye digitale løsninger, nye arbejdsgange eller ændret patientflow i forbindelse med nye byggerier af fælles akutmodtagelser.
Den videre proces
For at sikre, at der bliver skabt endnu mere øget værdi og effekt af de mange resultater af de mange gode forsknings- og innovationsinitiativer i regionen, går administrationen i gang med formulering af en ny samlet forsknings- og innovationsstrategi til erstatning for den nuværende forskningsstrategi, der udløber med udgangen af 2022. Region Hovedstaden er en stærk forskningsinstitution med forskning for mere en 2 mia. kr. årligt og med mere end 4.000 forskere. Regionen har bl.a en forskningpulje på knap 25 mio. kr. årligt. I ambitionen om at få endnu mere værdi og effekt ud af forskningsindsatsen, vil der med den nye strategi blive lavet en endnu stærkere kobling mellem innovation, implementering og forskning.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil blive inddraget løbende i udarbejdelsen af den nye strategi. Der er fortsat behov for politisk opmærksomhed på tilstrækkelig og relevant ledelse, kompetencer og ressourcer for at øge værdiskabelse i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status for den handlingsorienterede innovationsindsats til efterretning.
Administrationen sikrer løbende kommunikation om regionens innovationsindsats og formidling af de mange gode historier om nye, værdifulde løsninger. Kommunikationen sker især gennem nyhedsbreve, regionens hjemmeside, sociale medier og den løbende dialog med partnere.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2021. Den 27. april 2021 orienteres udvalget for forskning, innovation og uddannelse om anbefalingerne fra innovationsnetværket om kunstig intelligens og om dialogen mellem innovationsnetværket om hurtig diagnostik og de sundhedsfaglige råd. Senere på året vil udvalget blive inddraget i udarbejdelsen af en ny forsknings- og innovationsstrategi.
Diana Arsovic Nielsen/Kasper Birkeholm Munk
18063904
Bilag 1: Bilag 1 - Inspiration til innovation i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
I 2021 har en tværgående politisk gruppe, bestående af politikere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, afholdt en række møder, hvor udfordringerne om kapacitetsstyring og elevfordeling i området omkring Roskilde/Greve og Vestegnen er blevet drøftet. Afsættet for drøftelserne har været, at regeringen varslede en ny model for elevfordeling, som skulle gælde fra 2022.
Rektorerne har derfor besluttet at nedsætte en gruppe, som kan bidrage til dialogen i den politiske gruppe, når der kommer en udmelding om en ny elevfordelingsmodel. På et møde i koordinationsudvalget i februar 2021 blev gruppen positivt modtaget af de politiske repræsentanter fra Hovedstaden, idet det er en mulighed for at fortsætte det gode samarbejde mellem politikere og rektorer, som har været gennemgående for kapacitetsstyringen for skoleåret 2021/22.
I forbindelse med behandlingen af optagekapaciteten for skoleåret 2020/21 i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 14. januar 2020, drøftede udvalget muligheden for at anmode om loft over kapaciteten på en række stx-gymnasier i Roskilde og Greve. Forinden havde de pågældende gymnasier indsendt høringssvar, ligesom Region Sjælland indsendte høringssvar. Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede ikke at anmode om kapacitetslofter på gymnasier i Region Sjælland, men at der i stedet skulle indledes en tæt dialog om udfordringer og løsninger på elevfordelingen og konsekvenser for uddannelsesdækningen. Der blev desuden udarbejdet et fælles forståelsespapir.
Der blev nedsat en tværregional politisk gruppe, som i Region Hovedstaden består af fire repræsentanter fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som er udpeget som hhv. repræsentanter eller suppleanter til fordelingsudvalgene. Fra Region Sjælland deltager tre politikere fra Udvalget for Regional Udvikling.
Møder i den tværregionale politiske gruppe
Den tværregionale politiske gruppe mødtes den 29. maj, den 17. august samt den 27. november 2020. Udvalget for forskning og uddannelse blev løbende orienteret om drøftelserne i gruppen, herunder at der i august blev afsendt et fælles brev med forslag til en løsningsmodel, der kunne understøtte uddannelsesdækningen på Vestegnen, til børne- og undervisningsministeren. På mødet den 27. november 2020 blev det besluttet, at den tværregionale politiske gruppe skal mødes igen, når der kommer en udmelding om elevfordeling på nationalpolitisk niveau. På dette møde ønskes det næste skridt drøftet, og gruppen vil undersøge mulighederne for at nå til enighed om fælles indhold som del af de to regionsråds høringssvar, når indholdet i et konkret udspil om elevfordeling, bliver kendt.
Det var planlagt, at den ventede politiske aftale om en ny model for elevfordeling skulle have resulteret i behandlingen af et lovforslag i februar/marts 2021, men børne- og undervisningsministeren har siden meddelt, at lovforslaget først vil blive behandlet i det nye folketingsår, der starter i oktober 2021.
Samspil med rektorer
Rektorer i fordelingsudvalg Roskilde samt i fordelingsudvalg Vest, har sideløbende med drøftelserne i den tværregionale politiske gruppe, haft ønske om at drøfte konkrete udspil om elevfordeling fra regeringen. Der har været en række praktiske udfordringer, men det er i februar blevet besluttet, at der nedsættes et tværgående rektorudvalg, som vil drøfte det kommende regeringsudspil samt de samme udfordringer som den tværregionale politiske gruppe står over for. Problemstillingerne er komplekse og kan ses fra mange forskellige perspektiver, derfor er der et ønske fra rektorgruppen om at bidrage med input til den tværregionale politiske gruppe, når det kommende regeringsudspil kommer. Formålet med input er, at understøtte den politiske dialog og bidrage med yderligere perspektiver og være tilgængelig for spørgsmål og ønsker om afklaring.
På et møde i koordinationsudvalget, hvor rektorgruppen og formålet hermed blev drøftet, kvitterede Region Hovedstadens politiske repræsentanter positivt for muligheden for at fortsætte samarbejdet, der har været omkring kapacitetstilrettelæggelsen frem mod skoleåret 2021/22 ved et fælles møde med rektorer og politikere. Muligheden har dog endnu ikke været drøftet med politikerne i Region Sjælland.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om den nye model for elevfordeling og den nedsatte rektorgruppe til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 23. marts 2021.
Administrationen vil i samarbejde med administrationen i Region Sjælland arbejde for, at den kommende model for elevfordeling kan drøftes på et fælles møde, hvor både den tværregionale politiske gruppe og det tværgående rektorudvalg deltager.
Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov
21011606
Erik Rostell Gregersen orienterede om InterReg slutforhandlingerne. Materiale eftersendes til udvalget.
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440
Sundheds-og Ældreministeriet og Danske Regioner leder udviklingen af en fælles national indgang til dataoverblik, vejledning og ansøgning om adgang til sundhedsdata til forskning. Region Hovedstaden er (via Center for Regional Udvikling) udførende på opgaverne "Datalandkort" og "Vejledningsfunktion" herunder pilottests af funktionerne. Arbejdet koordineres tæt med etableringen af en indgang til data og juridisk vejledning internt i Region Hovedstaden. En fælles hjemmeside for de tre funktioner forventes offentliggøres i marts/april.
20084193