Bilag 1: Sag 1 - Oplæg til FU_Status på COVID-19 vaccinationsindsatsAdministrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien. Aktuelt gennemgår Danmark pandemiens anden bølge, som har ført til et stort pres på hospitalerne og skærpede restriktioner i samfundet. Den 27. december 2020 blev første vaccinationsstik givet i Danmark, og vaccinationsindsatsen kører nu videre og skaber forudsætningen for, at Danmark på et tidspunkt igen kan åbnes, og borgerne kan vende tilbage til en normal hverdag.
Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil Jonas Egebart, vicedirektør på Nordsjællands Hospital og leder af vaccinationsindsatsen fortælle om Region Hovedstadens arbejde med at vaccinere befolkningen mod COVID-19. Samtidig vil koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen.
Forretningsudvalget følger aktuelt COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den som et fast dagsordenspunkt på de ordinære møder. Herudover følger udvalget på hvert møde op på udviklingen af merudgifter til COVID-19 samt opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første såvel som anden bølge af pandemien. Dette fremgår af særskilte punkter på mødets dagsorden.
Som supplement til nærværende status på forretningsudvalgets ordinære møder orienterer koncerndirektionen løbende på virtuelle briefs for forretningsudvalget samt Alternativet og Liberal Alliance, som ikke er faste medlemmer af udvalget. Regionsrådet får ugentlig skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde i kriseledelsen. Kriseledelsen har under pandemiens anden bølge holdt daglige møder for at sikre den fortsatte håndtering af pandemien og koordination mellem region, kommuner og stat.
På indeværende forretningsudvalgsmøde vil Jonas Egebart, som er vicedirektør på Nordsjællands Hospital og leder af vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden give en status på regionens vaccinationsarbejde.
Hertil vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.
Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status og oplæg til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt
20024959..
Bilag 1: Sag 1 - Oplæg til FU_Status på COVID-19 vaccinationsindsats
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Drøftet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).
Status for kræftpakker
Forretningsudvalget har på møde den 10. november besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Den samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne er i december måned 84 %, hvilket er på samme niveau som i de foregående måneder, hvor overholdelsen har været henholdsvis 84 og 83 %.
Status på udredningsret
Udredningsretten er fra den 19. marts 2020 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 17/3 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Udredningsretten er fra den 1. september 2020 genindført i psykiatrien og genindføres i somatikken den 1. marts 2021.
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2020. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
Data viser et markant fald i antallet af afsluttede udredningsforløb hen over jul og nytår, efterfulgt af en stigning i uge 1. Antallet af udredningsforløb er dog fortsat kun ca. halvt så stort som før jul.
Efter at både overholdelsen og andelen af patienter der udfredes inden for 30 dag har været stigende i efteråret, ses nu et fald på begge parametre. De foreløbig data for januar viser, at udredningsretten var overholdt for 82 % af afsluttede udredningsforløb, og at 65 % blev udredt inden for 30 dage. Til sammenligning var der i december 2020 en overholdelse på 88 % og 75 % blev udredt inden for 30 dage, mens der umiddelbart før COVID-19 sås en overholdelse på 90 % og 68 % blev udredt inden for 30 dage.
For børne- og ungdomspsykiatrien ses at overholdelsen af udredningsretten er faldet markant siden november. De forløbige data viser en overholdelse på 69 % og at andelen af patienter der blev færdigudredt inden for 30 dage er faldet til 61 %. Til sammenligning var der i november 2020 en overholdelse på 84 % og 75 % blev udredt inden for 30 dage. I voksenpsykiatrien ses en overholdelse på 92 %, mens 70 % blev udredt inden 30 dage. Dette afspejler ligeledes er et fald ift. udgangen af 2020, hvor der sås overholdelse på 99 %, mens 92 % blev udredt inden 30 dage
Da datamaterialet alene indeholder afsluttede udredningsforløb, kan den fulde effekt af den udskudte aktivitet ultimo 2020 og primo 2021 endnu ikke ses i data. Det må derfor forventes at der i de kommende måneder vil ses et fald i både overholdelsen af udredningsretten og andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med udredningsområdet, men prioriterer aktuelt håndtering af covid samt akut sygdom. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Jens Gordon Clausen/ Anne Skriver
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_100121_opdateret_130121
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Supplerende oplysninger blev omdelt på mødet (bilag 2).
Drøftet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget afsatte den 16. juni 2020 en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til hospitalernes afvikling af aktivitet udskudt i forbindelse med COVID-19 epidemien. Rammen skulle sikre, at hospitalerne hurtigst muligt kunne øge deres aktivitet og nedbringe antallet af patienter, som venter på udredning og behandling. Målet var at indhente mest mulig udskudt aktivitet i 2020.
Forretningsudvalget fik senest en status for afvikling af udskudt aktivitet ved mødet den 8. december 2020. På daværende tidspunkt var hospitalernes forventning at nå i mål med pukkelafviklingen i 2020 på langt de fleste områder, det vil sige nå målsætningen om, at der ikke var flere patienter, der ventede på udredning og behandling end før COVID-19 epidemien.
Med denne sag gives en kort status for hospitalernes udskydelse af planlagt aktivitet set i lyset af epidemiens opblusning i december 2020.
Forretningsudvalget vil modtage næste status for udskudt aktivitet til mødet den 9. marts 2021.
Medio december 2020 begyndte antallet af indlagte COVID-patienter for alvor at stige. Den 21. december 2020 var regionens hospitaler nødsagede til at udskyde deres planlagte aktivitet for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at varetage COVID-patienter. Det betød, at hospitalerne ikke nåede helt i mål med den afvikling af udskudt aktivitet, som var planlagt i 2020, samt at der er oparbejdet nye ventelister på mange områder.
Hospitalerne har løbende vurderet om der er planlagt aktivitet, som fortsat kan varetages. Det har der flere steder været mulighed for. Der er således ikke flere patienter, der har fået udskudt deres udredning og behandling, end højst nødvendigt.
Antallet af COVID-indlagte er aktuelt faldende. Fra den 25. januar 2021 genoptager hospitalerne derfor - i det omfang det er muligt - planlagt aktivitet, som indtil nu har været udskudt.
Udskydelse af udredning og behandling sker altid ud fra en individuel lægefaglig vurdering og med fokus på at varetage patienter med akutte, livs- og førlighedstruende tilstande samt overholdelse af de maksimale ventetider for kræft og visse hjertesygdomme.
Nyhenviste patienter, som det ikke er muligt at give en tid, og patienter, som får aflyst deres tid, får information om, at afdelingen kontakter dem med en tid, når det er muligt, og at de skal kontakte egen læge ved forværring af sygdom. Hvor der findes et tilbud, og det er fagligt relevant, tilbydes patienterne henvisning til privathospital eller speciallægepraksis. På udvalgte områder får patienterne indkaldelse direkte fra privathospitalet. For øvrige områder informeres patienterne om, at de kan kontakte Enhed for patientvejledning for at blive viderehenvist.
Udrednings- og behandlingsretten er fra den 1. januar 2021 midlertidigt fraveget på baggrund af Sundhedsministeriets bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19 . Rettighederne er fra 1. september 2020 genindført i psykiatrien og genindføres efter planen for somatikken den 1. marts 2021.
Gennem en nyoprettet kræfttaskforce i regionen sikres det løbende, at de maksimale ventetider efterleves. Der er fokus på at udnytte operationskapaciteten på de enkelte hospitaler bedst muligt, hjælpe hinanden på tværs af regionens hospitaler og vurdere, om der er patienter, som det er nødvendigt at tilbyde behandling i en anden region. Region Hovedstaden har aftalt med Region Syddanmark, at de kan bistå i forbindelse med kapacitetsudfordringer som følge af COVID-19 situationen. Det er aktuelt kun få patienter, som er blevet overflyttet til Region Syddanmark.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en opgørelse af, hvor meget aktivitet, som er blevet udskudt og vil skulle indhentes i tiden fremover. Opgørelsen skal udarbejdes af de enkelte afdelinger og hospitaler, som indtil videre har haft fuldt fokus på at varetage patientbehandlingen. Det kirurgiske område vurderes dog at være særlig hårdt ramt, da mange anæstesi- og operationssygeplejersker varetager COVID-patienter indlagt til intensivbehandling. Frem mod næste møde i forretningsudvalget den 9. marts 2021 vil der blive arbejdet på at opgøre, hvor meget udskudt aktivitet, der skal indhentes, og en plan for hvordan aktivitet kan indhentes.
Data for omstilling til øget aktivitet
Data for hospitalernes aktivitetsniveau til og med uge 1 2021 fremgår af bilag 1.
Data viser et fald i antallet af planlagte operationer og planlagte ambulante kontakter hen over jul og nytår. I uge 1 ses en stigning i både antal planlagte operationer og ambulante kontakter. Sammenlignet med niveauet før jul er der i uge 1 dog udført ca. en tredjedel færre planlagte operationer og ca. en fjerdedel færre planlagte ambulante kontakter (graf 1.2 og 3.2). Det skyldes udskydelse af planlagt aktivitet som beskrevet ovenfor.
Andelen af virtuelle kontakter steg markant i forbindelse med nedlukningen i marts 2020, men faldt igen fra april til juli. Siden juli 2020 har andelen af virtuelle kontakter ligget stabilt på omkring 15-19 % i både somatikken og psykiatrien. Der er dog de seneste uger sket en stigning i andelen af virtuelle kontakter i både somatikken og psykiatrien, og niveauet er nu 24 % i psykiatrien og 27 % i somatikken (graf 5-7).
Forretningsudvalget drøfter status på hospitalernes arbejde med at håndtere både covid-19-patienter og andre behandlinger og operationer og følger området tæt med henblik på at sikre at så meget som mulig aktivitet afvikles.
Med udgangspunkt i økonomiaftalen for 2021 har forretningsudvalget den 16. juni 2020 afsat en foreløbig økonomisk ramme på 200 mio. kr. i 2020 til afvikling af udskudt aktivitet, som er fordelt til hospitalerne efter andel af lønbudgettet i 2. økonomirapport 2020. Med økonomiaftalen 2021 forventes dokumenterede resultater i 2020 dækket af staten.
Der er i Region Hovedstadens budget for 2021 ikke afsat midler til håndtering af COVID-19 indsatsen.
Den 11. december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om håndtering af COVID-19 i regionerne. I aftalen står der, at "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022". Det er derfor administrationens vurdering, at dokumenterede resultater, herunder afvikling af udskudt aktivitet, dækkes af staten i 2021.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Jens Gordon Clausen / Anne Skriver
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_AKTIVITET_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_100121_opdateret_130121
Bilag 2: Supplerende materiale til sag 3 på forretningsudvalgsmøde den 26. januar - revideret tabel
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Orienteringen blev taget til efterretning.
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er blevet udvidet af regionsrådet på det ekstraordinære møde d. 29. april 2020 samt de ordinære møder d. 18. august 2020, d. 20. oktober 2020 og 15. december 2020.
Forretningsudvalget modtager månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch, vil deltage ved behandling af mødesagen med et kort oplæg.
Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter.
De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet medio december. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 19. januar 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.
Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:
Redegørelsen viser disponerede udgifter, som ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende.
Fokus på disponerede udgifter medfører også at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Likviditetsopgørelsen vedr. 2020 viser bogførte udgifter og indtægter pr. 31. december 2020 og medtager derfor ikke disponerede udgifter eller statslig refusion der ikke er bogført på dette tidspunkt.
Region Hovestaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats. I drøftelserne vil Region Hovedstadens eventuelle rolle blive udfoldet. Dette gælder bl.a. forhold vedrørende recirkulation og udvidelse af beredskabslageret samt afklaring af finansiering og indtægter via fakturering.
Disponerings- og anvisningsbeføjelse
De globale markeder er stadig meget uforudsigelige og præget af en stor efterspørgsel efter værnemidler.
Regionsrådet har - som nævnt ovenfor - godkendt disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.
De særlige beføjelser har været og er fortsat afgørende for at kunne agere hurtigt og smidigt, indtil der foreligger en ny model for samarbejdet med SFOS.
Den ekstraordinære bemyndigelser udløber pr. 31. januar 2021 og har en samlet beløbsramme på 3,5 mia. kr. Denne bemyndigelse er udnyttet fuldt ud.
Bemyndigelse vedrørende 2021
Udviklingen viser, at der også i 2021 er behov for at kunne foretage hurtig administrativ godkendelse af indkøbsordrer m.v. Styrelsen for forsyningssikkerhed (SFOS) har stadig ønske om, at Region Hovedstaden forestår indkøb af værnemidler m.v. til rigelighed. Administrationen arbejder på i størst muligt omfang at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb gennemføres ad mere normale kanaler og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Parallelt med dette er der udarbejdet en samarbejdsaftale med SFOS omkring varetagelsen af RescEU jf. særskilt sagsfremstilling.
På trods af dette kan der stadig opstå situationer, hvor det er kritisk nødvendigt med en hurtig beslutning om køb af værnemidler.
Administrationen anmoder på den baggrund om, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at der etableres en ny bemyndigelse for at konstitueret regionsdirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan foretage indkøb og andre økonomiske dispositioner, som er nødvendige af hensyn til behandling af patienter med COVID-19.
Bemyndigelsen gælder foreløbigt frem til 30. april 2021 og der fastsættes en beløbsramme på 1,5 mia. kr. Øvrige vilkår svarer til bemyndigelsen for 2020 jf. regionsrådets beslutning på mødet den 8. april 2020.
Når der er enighed med SFOS omkring organiseringen af den varige håndtering af det nationale værnemiddellager forventer administrationen, at bemyndigelsen kan erstattes af en formel samarbejdsaftale.
Udgifter relateret til NOST
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer, at Region Hovedstaden har haft ansvar for etablering og drift (eksklusiv personaleansvar i de andre regioner) af teststationerne i hele landet under Testcenter Danmark ("De Hvide Telte") indtil overgangen til varige testfaciliteter, der er etableret i 4. kvartal 2020.
De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.
Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter:
Tabel 1: NOST-relaterede merudgifter vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 19. januar 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter for i alt ca. 3,49 mia. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 8. december 2020 udgjorde de samlede udgifter 2,81 mia. kr.
Logistik:
Stigningen skyldes dels. en opdatering af prognosen for udgifterne til etablering og drift af lagerfaciliteter og dels genoptagelse af aftale med flyselskab med henblik på at sikre regelmæssige flyafgange mellem Bornholm og København.
Operationsmasker:
Der er indkøbt 33 mio. masker til en samlet værdi af 19 mio. kr.
Handsker:
På baggrund af national mangel på handsker og stigende forbrug er der foretaget store indkøb. Nogle ordrer har ikke kunne leveres og er derfor blevet annulleret. Netto er der indkøbt ca. 500 mio. handsker til en samlet værdi af ca. 527 mio kr.
Testcenter Danmark:
På baggrund af stigende forbrug i de seneste måneder er prognosen opjusteret med ca. 41 mio. kr. De stigende udgifter til Testcenter Danmark skyldes især etableringsudgifter til de robustgjorte faciliteter, som er væsentlig højere end etablerings- og nedtagningsudgifter af de ikke-robustgjorte faciliteter. Yderligere har Region Hovedstaden afholdt udgifter til ikke-robustgjorte testfaciliteter i region Nordjylland, som blev holdt åbent i forbindelse med den øgede testindsats som følge af minkmutationen.
Testudstyr- og drift:
Der er indgået aftale med et eksternt laboratorie omkring analyse af COVID-19 tests. Grundudgiften udgør 40 mio, kr. som er indregnet i ovenstående. Hertil kommer væsentlige variable udgifter på baggrund af antallet af test, som endnu ikke er gjort op.
Der er endvidere indkøbt forbrugsvarer i forbindelse med analyse for i alt ca. 27 mio. kr.
Andet:
Udgifter vedr. beklædning er blevet nedjusteret med 15 mio. kr. på baggrund af fornyet vurdering.
NOST-udgifter vedrørende 2020
Regionsrådet har tidligere givet administrationen mandat til at afholde NOST-udgifter for op til 3,5 mia. kr. til og med 31. januar 2021.
Denne ramme er stort set opbrugt og regionen har foreløbig modtaget statslig refusion for 2,8 mia. kr. jf. nedenstående tabel.
Tabel 2: Udgifter og kompensation vedr. NOST-relaterede merudgifter som følge af COVID-19, 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Der udestår refusion fra staten for ca. 700 mio. kr., som overføres til 2021 opgørelsen.
Refusion fra staten:
Regeringen har med aktstykke 127 af 10. december 2020 besluttet at tilføre regionerne yderligere 1,5 mia. kr. på baggrund af det daværende skøn vedr. NOST-relaterede udgifter som følge af COVID-19. Region Hovedstadens andel er 1.003 mio. kr. i tillæg til de 1.781 mio. kr., som blev tilført i sommers. Refusionen nedbringer regionens aktuelle nettoudlæg til 703 mio. kr. Den seneste refusion forventes overført til regionens bankkonto i januar 2021. Se i øvrigt afsnit om økonomi nedenfor.
NOST-udgifter vedrørende 2021
Der er endnu ikke opgjort disponerede udgifter for 2021, men der forventes bl.a. væsentlige indkøb af bl.a. masker og handsker.
Hertil kommer at regionerne i 2021 skal gennemføre massevaccination af befolkningen. Der pågår vaccination på plejehjem og etablering af vaccinationscentre med videre. Udgifterne til vaccinationsprogrammet gøres selvstændigt op og vil fremgå af kommende orienteringer til forretningsudvalget vedr. COVID-udgifter.
Tabel 3: Udgifter og kompensation vedr. NOST-relaterede merudgifter som følge af COVID-19, 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
I opgørelsen vedrørende 2021 indgår den udestående refusion vedrørende 2020, som endnu ikke er endeligt aftalt.
Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.
Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er endvidere renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.
Tabel 4: Region Hovedstadens merudgifter (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 19. januar 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter for i alt 1.407 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 8. december 2020 udgjorde beløbet 1.177 mio. kr.
Siden sidste orientering har hospitaler og øvrige virksomheder opdateret deres vurdering vedrørende lokale udgifter. Dette har bl.a. øget vurderingen vedrørende lønudgifter og medicinsk udstyr m.v. Udgifterne vedrørende mistede indtægter er nedjusteret ligesom de forventede udgifter for pukkelafvikling er lidt lavere end ved sidste prognose.
Værnemidler:
Der er gennemført et fælles regionalt indkøb af 63 mio. handsker til en samlet værdi af 50 mio. kr.
Testudstyr- og drift:
Udgifterne til etablering af helårsegnede testfaciliteter forventes at blive ca. 4 mio. kr. højere end tidligere antaget. Endvidere er der indkøbt forbrugsvarer for ca. 14 mio. kr.
Regionale udgifter vedrørende 2020
Nedenstående tabel viser Region Hovedstadens merudgifter i 2020 som følge af COVID-19.
Tabel 5: Udgifter og kompensation vedrørende Region Hovedstadens merudgifter som følge af COVID-19, 2020
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
De samlede udgifter er opgjort til 1,4 mia. kr. Heraf har regionen modtaget statslig kompensation på 289 mio. kr. og der udestår således refusion af ca. 1,1 mia. kr.
Regionale udgifter vedrørende 2021
Der er endnu ikke opgjort regionale udgifter vedrørende 2021, men fortsatte udfordringer med COVID-19 vil medføre udgifter af samme karakter som i 2020.
Tabel 6: Udgifter og kompensation vedrørende Region Hovedstadens merudgifter som følge af COVID-19, 2021
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
I opgørelsen for 2021 indgår den udestående refusion for 2020, som endnu ikke er endeligt aftalt.
Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.
Indstillingerne omkring bemynidgelse i 2021 sikrer, at administrationen fortsat kan gennemføre nødvendige indkøb i forbindelse med håndteringen af COVID-19.
Situationen på indkøbsmarkederne
Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og oftest et øget krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.
Derfor vil der kunne opstå tab som led i bestræbelserne på at sikre værnemidler og kritiske varer til hospitalerne.
Administrationen arbejder på, i størst muligt omfang, at normalisere indkøbsforholdene og sikre, at indkøb tilvejebringes ad mere normale forhold og gennem leverandører, som Region Hovedstaden allerede har aftaler med. Samtidig er der behov for at disponere indkøb med lidt længere tidshorisont for at sikre tilstrækkelige forsyninger i 2021.
Der er etableret indenlandsk produktion i samarbejde med private aktører og produktionsvirksomheder, hvilket har medført økonomiske dispositioner fx til test og opsætning af produktion.
I henhold til økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen vil staten dække alle netto-merudgifter vedr. COVID-19. Dette er bl.a. bekræftet i økonomiaftalen for 2021 fra maj måned 2020, hvoraf det fremgik at "Regeringen har ... tilkendegivet, at den vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer er tilstede til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19."
I økonomiaftalen for 2021 er regionerne tilført i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de daværende opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v.
Af de 3,1 mia. kr.har Region Hovedstaden modtaget 1,8 mia. kr. for afholdte udgifter til indkøb af værnemidler m.v. under NOST (fremgår af tabel 2) og 289 mio. kr. for afholdte regionale udgifter vedr. COVID-19 (fremgår af tabel 5).
I forhold til 2021 oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at der er afsat midler på finansloven for 2021 til at kompensere kommuner og regioner for udgifter til indkøb af værnemidler og andet kritisk udstyr. Denne hjemmel træder i stedet for det aktstykke, som gav hjemmel i 2020.
Statslig refusion vedrørende NOST-udgifter
I december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner en ny aftale, hvor regionerne kompenseres med yderligere 1,7 mia. kr. svarende til de daværende opgørelser af nationale indkøb af værnemidler mv. samt udgifter til Testcenter Danmark. Heraf udgjorde kompensationen til Region Hovedstaden 1,4 mia. kr. vedr. NOST.
I forbindelse med en fornyet opgørelse primo januar måned har staten ønsket at korrigere kompensationen i forhold til udgifter der først afregnes i løbet af 2021 og dermed ikke indgår i det kommende regnskab for 2020. Region Hovedstaden har i den forbindelse estimeret, at det gælder for ca. 650 mio. kr. af de NOST-udgifter der er disponeret på nuværende tidspunkt.
Inklusive opdatering med nye dispositioner medfører dette, at regionerne kompenseres med samlet 1,5 mia. kr. hvoraf 1,0 mia. kr. tilfalder Region Hovedstaden (fremgår af tabel 2 ovenfor). Kompensationen omfatter således ikke de dispositioner der skal betales i løbet af 2021.
Statslig refusion vedrørende regionale udgifter
Angående de regionale merudgifter har parterne vurderet, at der endnu ikke foreligger et fyldestgørende overblik hvorfor drøftelserne genoptages når dette foreligger. Aftalen refererer desuden tidligere tilkendegivelser fra regeringen om at den ekstraordinære indsats vedr. COVID-19 ikke må fortrænge øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2020.
Regionens aktuelle prognoser for 2020 viser et forventet mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet på ca. 670 mio. kr. excl. COVID-udgifter, der i overvejende grad modsvares af merudgifter på anlægsrammen. Der er risiko for, at staten ønsker at fratrække dette mindreforbrug i opgørelsen af den endelige refusion for regionens COVID-udgifter i 2020.
Administrationen er i dialog med Danske Regioner og Finansministeriet omkring den præcise udformning af modellen for kompensation af regionale merudgifter herunder fordeling og eventuel inddragelse af regnskabsresultatet for den almindelige drift og anlægsområdet.
I forhold til håndteringen af COVID-19 indsatsen i 2021 anfører decemberaftalen med Danske Regioner, at: "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022."
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Administrationen vil fremlægge en opdateret orientering på næstkommende forretningsudvalgsmøde.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
20025643
Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19
Bilag 2: Sag 5 - Oplæg til FU_Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID - FU 26-01-2021
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Blev taget til efterretning, idet forretningsudvalget beder om at få en status i juni 2021.
Kim Rockhill (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er afsat midler i finansloven for 2020 til ansættelse af flere sygeplejersker. Målsætningen er over to år at øge antallet af sygeplejersker med 1000 årsværk på landsplan.
Den 5. februar 2020 blev fordelingen af Region Hovedstadens andel af de ekstra afsatte midler udmeldt til regionens hospitaler, Akutberedskabet og Steno Diabetes Center Copenhagen. I 2020 udgjorde de samlede ekstra midler til sygeplejerskerekruttering 94 mio. kr., og i 2021 udgør de ekstra midler 188,1 mio. kr. til at dække målet for Region Hovedstaden på 157 ekstra fuldtidsstillinger i 2020 og 157 ekstra fuldtidsstillinger i 2021. I alt 314 ekstra fuldtidssygeplejerskestillinger. Midlerne for henholdsvis 2020 og 2021 er fordelt til hospitaler, Akutberedskab og Steno Diabetes Center Copenhagen i forbindelse med 1. økonomirapport i 2020.
Med denne sag gives status for 3. kvartal 2020 på arbejdet med at opnå målsætningerne.
1000 sygeplejersker
Danske Regioner har i maj 2020 udsendt Kommuners og Regioners Løndatakontors udregning af data for sygeplejersker opgjort i årsværk, som også er baseline med udgangspunkt i data for 4. kvartal 2019.
Region Hovedstaden har til og med 3. kvartal 2020 i alt øget beskæftigelsen af sygeplejersker med 261 årsværk ift. baseline (4. kvartal 2019). Væksten i antal årsværk udgøres kun for en lille del af mer- og ekstraarbejde som for 3. kvartal udgør i alt 24 årsværk. Det er en stigning på 14 årsværk sammenlignet med ’baseline’ 2019.
Tabel 1: Udvikling i antal sygeplejerskeårsværk i Region Hovedstaden
| Baseline | 1.kvartal 2020 | 2. kvartal 2020 | 3. kvartal 2020 | Ændringer i årsværk | Målsætning | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Region Hovedstaden | 11.377 | 11.339 | 11.492 | 11.638 | 261 | 11.534 |
| Heraf opgjort mer- og ekstraarbejde i årsværk | 10 | 10 | 21 | 24 | 14 |
Kilde: Danske Regioner og Center for Økonomi - udtræk fra Kommuner og Regioners Løndatakontor 2020.
Alle regionens hospitaler har en positiv udvikling. Bortset fra Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet har alle hospitaler i 3. kvartal nået målsætningen for 2020, hvilket fremgår af tabel 2.
Det skal bemærkes, at nogle af de nye rekrutteringer er sket som følge af COVID-19 (fx til testcentre), og det er uvist pt., om disse også er ansat, når tallene skal gøres op for 2021.
Tabel 2: Udvikling i antal sygeplejerskeårsværk i Region Hovedstaden fordelt på hospitaler og virksomheder
| Baseline | Gennemsnit, 3. kvt 2020 | 3. kvt 2020 |
| ||
| Årsværk | Ansættelser | Årsværk | Ansættelser | Ændring i Årsværk | Målsætning 2020 |
Amager og Hvidovre Hospital | 1.419 | 1.629 | 1.451 | 1.705 | 32 | 1.438 |
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 1.157 | 1.329 | 1.229 | 1.401 | 72 | 1.173 |
Bornholms Hospital | 218 | 247 | 234 | 266 | 15 | 221 |
Herlev og Gentofte Hospital | 2.079 | 2.397 | 2.136 | 2.548 | 57 | 2.108 |
Nordsjællands Hospital | 1.136 | 1.351 | 1.149 | 1.368 | 13 | 1.152 |
Rigshospitalet | 3.555 | 4.066 | 3.579 | 4.091 | 24 | 3.603 |
Region Hovedstadens Psykiatri | 1.561 | 1.815 | 1.587 | 1.831 | 26 | 1.584 |
Region Hovedstadens Apotek | 2 | 4 | 1 | 3 | -1 | --- |
Region Hovedstadens Akutberedskab | 121 | 158 | 134 | 187 | 13 | 123 |
Steno Diabetes Center Copenhagen | 44 | 51 | 47 | 53 | 2 | 44 |
Koncerncentre | 84 | 141 | 91 | 136 | 7 | --- |
Regionen i alt | 11.377 | 13.188 | 11.638 | 13.589 | 261 | 11.534 |
Flere ansatte på fuldtid (fuldtidspolitikken)
Arbejdet med at få flere stillinger besat på fuldtid er fra Danske Regioners side en fortsættelse af en bestyrelsesbeslutning fra 2014 med det mål at ændre arbejdskulturen på hospitalerne væk fra en udpræget deltidskultur.
Danske Regioner har således fra årsskiftet 2020 udmeldt en ”ret til fuld tid” for udvalgte personalegrupper. Retten til fuld tid er foreløbigt gældende for dele af plejepersonalet på hospitalerne – dvs. personalegrupperne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Hospitalsdirektørkredsen har i begyndelsen af 2020 tiltrådt fælles principper for en fuldtidspolitik i Region Hovedstaden, herunder at alle stillingsopslag (annoncering) er på fuld tid. Ansættelse i vikarbureauer på hospitalerne kan dog fortsat ske både på fuld tid og deltid.
Hospitalsdirektørkredsen har i efteråret 2020 besluttet, at der ikke iværksættes fælles initiativer for at fremme fuldtid, men at der arbejdes på at ændre kultur og praksis lokalt.
Det foreliggende datagrundlag over stillingsopslag bekræfter, at det er en gennemgående praksis at opslå stillinger på fuld tid. Det er fortsat et konkret og lokalt spørgsmål, om ansættelser sker på fuldtid.
Tabel 3: Udviklingen i ansættelser i Region Hovedstaden i tredje kvartal 2020 på fuld tid for samtlige ansatte samt for to udvalgte personalegrupper (procentopgørelse)
| Ansættelser | 2019 Fuldtid/ Hele året | 2020 Fuld tid/ 3. kvartal |
|---|---|---|
| Alle ansatte i regionen | 65,2 % | 65,6 % |
| Sygeplejersker i alt | 49,0 % | 50,1 % |
| SOSU-personale i alt | 36,8 % | 37,4 % |
Kilde: Center for Økonomis data (egne data i regionen), trukket i september 2020, Region H, publikationen ”HR Tal”.
Regionen ansætter i disse måneder mange medarbejdere til testteltene, hvoraf de fleste er tidsbegrænsede deltidsansættelser. Det kan spille ind i det generelle mønster. Der er pt. ca. 1.000 ansat i testorganisationen.
For sygeplejersker er der en mindre stigning på 1,1 procentpoint flere fuldtidsansatte i 3. kvartal sammenlignet med 2019. Og for SOSU-personale er der også en lille stigning på 0,6 procentpoint flere fuldtidsansatte i 3. kvartal set ift. 2019.
Regionens principper for flere fuldtidsansatte må forventes gradvist at slå igennem i personalestatistikkerne. Foreløbigt er der næsten en uændret andel af fuldtidsansatte.
Arbejdet med at ansætte flere sygeplejersker og med fuldtidspolitikken fortsætter, og administrationen følger udviklingen sammen med hospitalerne.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Næste opfølgning forventes i 4. kvartal 2021.
Anne Kirstine Damsager/Per Olaf Stralendorff Petersen
20003774
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Indstillingspunkt 1 blev godkendt.
Formanden fremsatte et ændringsforslag fra socialdemokratiet til indstillingspunkt 2 som lød:
”2. at godkende, at forretningsudvalget beder hhv. udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt sundhedsudvalget om hver at udpege et regionsrådsmedlem til at deltage i en workshop i analysefasen.”
Et enigt forretningsudvalg godkendte ændringsforslaget, hvorved det oprindelige indstillingspunkt 2 bortfaldt.
Kim Rockhill (A) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen 2020 Tid til Patienten er partierne blevet enige om ”at bede forretningsudvalget igangsætte en analyse, som skal kigge på administrative arbejdsgange på og omkring hospitalerne. Analysens formål skal være at finde ud af, om der kan frigøres tid til klinikernes kerneopgaver, og hvordan dobbeltarbejde så vidt muligt kan undgås”.
I den anledning forelægges et forslag til kommissorium, som kan danne udgangspunkt for analysen. Forslag til kommissorium og tidsplan er kvalificeret af kredsen af hospitalsdirektører. Kommissorium og tidsplan tager højde for COVID-19-situationen og udsigten til, at denne situation forventes at vare ved ind i 2021.
Undersøgelsen skal se på, om der kan frigøres mere tid til patienterne ved at reducere omfanget af administrative opgaver, eller om der kan findes nye måder at løse nødvendige administrative opgaver på. Fokus er på de store medarbejdergrupper: læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer. Undersøgelsen vil munde ud i konkrete forslag til, hvordan der kan skabes mere tid til patienterne.
Det er ambitionen, at forslagene og vurderingen af potentialet for udbredelse skal være underbygget og kvalificeret med tilgængelige kvantitative data, kvalitative perspektiver fra klinikere samt perspektiveret med inspiration fra andre regioner og lande og evt. brancher. Desuden skal der være en vurdering af anvendelses- og udbredelsespotentialet i Region Hovedstaden på tværs af somatik og psykiatri, hospitaler, afdelinger og specialer.
Slutproduktet er en rapport som består af to dele: Dels udvalgte konkrete forslag, som vurderes at kunne udbredes bredt på hospitalerne, illustreret med kliniknære cases. Dels et inspirationskatalog med konkrete løsningsforslag, som er udviklet andre steder i sundhedsvæsenet, og som kan fungere som inspiration for regionens ledere.
Det politiske niveau involveres i kvalificering af analysens resultater ved, at de to udvalgsformænd for henholdsvis udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt sundhedsudvalget deltager i en workshop i analysefasen.
Der er nedsat til styregruppe, der har det overordnede ansvar for gennemførsel af analysen. Styregruppen består af to hospitalsdirektører samt centerdirektørerne i Center for Økonomi og Center for HR og Uddannelse. Det er aftalt med styregruppen, at analysen gennemføres fasevis i løbet af 2021. Grundet COVID-19 forventer styregruppen, at læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer fra udvalgte afdelinger først kan inddrages i august 2021.
I mellemtiden fokuseres der på indledende analyse med afsæt i eksisterende materiale og data og involvering af Regions-MED-Udvalget (RMU) med henblik på kvalificering af administrative opgaver og funktioner for de udvalgte faggrupper.
Administrationen tager input fra forretningsudvalgets drøftelse med i det videre arbejde. Research-delen af fase 1 af analysen er igangsat i januar 2021.
Undersøgelsen skal tilrettelægges, så der tages hensyn til den aktuelle situation på hospitalerne. Det vil sige, at dybden og bredden i forslagene i slutrapporten vil være afhængig af, i hvor stort omfang det sundhedsfaglige personale kan frigøres til at bidrage med idé-generering.
I budgetforslag 2020 var det forudsat, at analysen skulle gennemføres med ekstern konsulentassistance med en økonomisk ramme på 1 mio. kr. På baggrund af den seneste økonomiaftale for regionerne, hvor der skal gennemføres en større besparelse på brug af eksterne konsulenter, foreslår administrationen derfor, at analysen i stedet gennemføres af konsulenter fra Center for HR og Uddannelse i tæt samarbejde med Center for Økonomi ved en omprioritering inden for øvrige opgaver.
Slutrapporten formidles til hospitalerne i regionen og offentliggøres på regionens hjemmeside, så den kan være til inspiration for øvrige hospitaler og organisationer i Danmark.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Anne Kirstine Damsager/Anne-Mette Bang Termansen
21001941
Bilag 1: Forslag til kommissorium - Mere tid til patienten FU_v. 130121
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Godkendt.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag forelægges forslag til den overordnede proces for budgetlægningen 2022-25 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er bl.a. at beskrive det forberedende arbejde på det politiske og administrative niveau frem til forelæggelsen af budgetforslaget i august 2021.
Af lovgivningen fremgår det, at forretningsudvalget senest d. 15. august 2021 skal fremlægge forslag til budget 2022-25. Forslag til budget skal behandles to gange i regionsrådet og skal førstebehandles senest d. 24. august 2021. Andenbehandling af budget skal ske minimum tre uger efter førstebehandlingen og senest d. 1. oktober 2021.
Med budgettet for 2020 blev det besluttet at indføre en ny model for styringen af regionens hospitaler, som afløser for takststyringen af hospitaler; værdibaseret sundhed. Styringsmodellen sætter rammerne for økonomistyringen af og på hospitalerne. Modellens pejlemærker er det fundament, som medarbejderne selv skal bygge videre på for at skabe et værdibaseret sundhedsvæsen. Det skal ske ved et fokus på:
Modellen baserer sig på rammestyring og god udnyttelse af ressourcerne samt tillid og klare forventninger til ledelserne og medarbejderne.
Gennem fem fokusområder er der sat en retning for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden: Børnenes region, Nærhed og sammenhæng, Patientrettigheder, Digitalisering og Fremtidens Hospital. Prioriteringen af regionens midler inden for områderne skal hjælpe medarbejderne med at give de mennesker, der har brug for hjælp i sundhedsvæsenet, den bedst mulige behandling. Det skal ske med respekt for patienternes tid og behov for at få en normal hverdag til at hænge sammen; og med respekt for deres forventning til et moderne og digitalt sundhedsvæsen.
Det økonomiske udgangspunkt
Igen i budget 2021, for andet år i træk, var der ikke brug for generelle besparelser for at skabe balance i den regionale økonomi. Det var dog ikke den samme gunstige situation som ifm. økonomiaftalen for 2020, og det var kun lige netop, at der kunne skabes balance uden generelle besparelser.
2020 var i høj grad præget af pandemien, og covid-19 må forventes at påvirke sundhedsvæsenet væsentligt også i 2021, både direkte og indirekte sfa. efterslæb i behandlingen af patienter. Der er fortsat usikkerhed om den økonomiske kompensation af regionernes udgifter ifm. covid-19 både i 2020 og 2021.
Samtidig står sundhedsvæsenet med de samme udfordringer som før pandemien; en aldrende befolkning, nye behandlingsmuligheder og indflytningen i de nye hospitalsbyggerier, herunder håndteringen af de medfølgende effektiviseringskrav mv. Dertil kommer, at der fortsat er pres på anlægsrammen ikke mindst som følge af behov for re- og nyinvesteringer i apparatur til at understøtte driften og sikre god udnyttelse af ressourcerne.
På det regionale udviklingsområde er der et særligt udgiftspres vedr. den kollektive trafik, som nødvendiggør en stram styring og prioritering på området.
På det sociale område er der fra kommunal side fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive ydelser, og at taksterne holdes i ro.
Erfaringer fra budgetproces 2021
I de senere år er der i starten af året blevet afholdt et særskilt møde mellem udvalgsformænd og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost. Formålet har været drøftelse af den nærmere tilrettelæggelse af budgetarbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget. Dette er bl.a. sket på baggrund af erfaringer med budgetprocessen de foregående år.
Det foreslås, at der igen i år afholdes et møde med henblik på at drøfte processen for udvalgenes behandling, prioritering og fremsendelse af forslag til budgetinitiativer, jf. den politiske proces i udvalgene beskrevet nedenfor. Tidsplanen kan evt, blive revideret efter afholdelse af dette møde.
Dertil vil der, i lighed med de senere år, være et tæt samarbejde med RMU igennem budgetprocessen bl.a. ved RMU's deltagelse på årets to budgetseminarer.
Den politiske proces for budgetlægningen
Forretningsudvalget
På dette møde (26. januar) drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.
På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2022). Denne baseres på regnskabet for 2020 samt den første økonomirapport for 2021. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.
I juni, når økonomiaftalen foreligger, fastlægges den økonomiske udfordring for regionen.
De stående udvalg
De stående udvalg inddrages i budgetprocessen målrettet de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre udvalgenes inddragelse i prioriteringen og at sikre forankringen af nye forslag.
Der afholdes møde i februar mellem udvalgenes formandskaber samt repræsentanter for partier uden formands-/næstformandspost. Formålet er tilrettelæggelse af budgetprocessen i udvalgene. På baggrund af drøftelserne på mødet forelægges en sag på forretningsudvalgets møde i marts med beskrivelse af rammerne for de stående udvalgs arbejde. I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene i marts, april og maj måned med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 9. juni 2021. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.
Udarbejdelse ad budgetforslag
Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner i juni måned orienteres regionsrådet om resultatet. Budgetprocessen kan evt. justeres på den baggrund.
I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i den regionale økonomi i 2022. Herunder skal der tages stilling til, i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af forslag til effektiviseringen for hospitaler og virksomheder, ud over de fastlagte administrative effektiviseringer på 20 mio. kr.
Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august. Forslaget præsenteres for regionsrådet på et særskilt møde, hvor der også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs forslag nærmere. Forslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg (RMU).
Regionsrådet har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle medlemmer og offentliggøres.
Budgetforhandlinger
Efter førstebehandlingen indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne skal være afsluttet senest d. 6. september 2021 med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde d. 14. september 2021.
Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.
Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet d. 21. september 2021.
Overordnet tidsplan
På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:
En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.
Administrationen vil fortsætte forberedelserne af budget 2022-25 jf. den præsenterede overordnede tidsplan.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Jens Buch Nielsen/Jette Sylow Rasmussen
21002209
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Taget til efterretning, idet forretningsudvalget præciserer, at interviews med hospitalerne ikke minimeres, men tilrettelægges så hospitalerne inddrages på en god måde og ud fra forståelsen, at det belaster hospitalerne under COVID-19 mindst muligt.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forlængelse af Ekspertrådets rapport fra juni 2019 har koncerndirektionen bedt to medlemmer af det tidligere Ekspertråd om at genbesøge udvalgte risikoemner og anbefalinger med henblik på at undersøge, hvorvidt og hvordan der er arbejdet med rapportens anbefalinger; hvordan planerne for arbejdet med områderne fremadrettet er konkretiseret samt vurdere effekt og fremdrift af forbedringsarbejdet i forhold til de fire retningsangivende politiske mål for forbedringsarbejdet af Sundhedsplatformen.
Genbesøget gennemføres med særskilt fokus på:
De to medlemmer af det tidligere Ekspertråd vurderer på baggrund af genbesøget status for arbejdet med forbedringer og implementering af Sundhedsplatformen samt professionalisering af Center for IT, Medico og Telefoni samt giver overordnede input til det videre arbejde med digitalisering i Region Hovedstaden, herunder fx den nyetablerede domænemodel. Arbejdet tilrettelægges på en måde, så interviews med hospitalerne minimeres og først gennemføres så sent i forløbet som muligt af hensyn til den aktuelle belastning af hospitalerne i forbindelse med Covid-19.
Arbejdet vil blive udført af Lilian Mogensen og Lars Mathiesen, hhv. formand og medlem af Ekspertrådet, som begge i perioden august 2019 – juni 2020 har bistået Center for IT, Medico og Telefoni med konsulentbistand i forbindelse med transformationen af centeret.
Genbesøget forventes gennemført i januar - marts 2021 og forventes afsluttet med en mindre rapport.
Med en tiltrædelse af indstillingen tager forretningsuvalget til orientering, at Ekspertrådet genbesøger anbefalingerne til Sundhedsplatformen.
Hospitalsdirektørkredsen er orienteret på møde den 21. januar 2021.
Fremadrettet kommunikation planlægges afhængig af rapportens resultat.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Rapporten forelægges forretningsudvalget i foråret 2021.
Jens Gordon Clausen/Iben Buch Haue
21002726
Bilag 1: Ekspertråd genbesøg 2021
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Et enigt forretningsudvalg bad om at få følgende bemærkning ført til protokol:
”Regionsrådet har stort fokus på at sikre tryghed og den rette støtte og hjælp til gravide og fødende. Et nyt opgaveudvalg inviterer til foråret kommende og nye forældre til at dele deres erfaringer før og efter fødslen. Vi forventer, at udvalget kan bidrage med gode perspektiver på bl.a. tidlig udskrivelse og fortsat mulighed for valg af barselsophold. Det er en prioritet for regionsrådet at sikre ensartede fødetilbud på tværs af regionens hospitaler. Det vil vi arbejde videre for sker.”
Sundhedsudvalgets beslutning den 13. januar 2021:
Administrationens indstilling til sundhedsudvalget var følgende:
"at godkende, at Amager Hvidovre Hospital fra foråret 2021 som hovedregel udskriver førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel inden for 8 timer efter fødslen."
Ikke anbefalet.
Sundhedsudvalget kan ikke tilslutte sig indstillingen, som den foreligger, idet udvalget ønsker, at det skal være frivilligt for førstegangsfødende, om man skal føde ambulant eller ej. Udvalget tager til efterretning, at Amager og Hvidovre Hospital arbejder med at etablere gode og sikre muligheder for ambulante fødselsforløb for den gruppe af fødende, der fagligt vurderes at kunne tage imod tilbuddet, og som selv ønsker det.
Sundhedsudvalget opfordrer til, at der evalueres på erfaringerne med de ambulante fødselsforløb for førstegangsfødende.
Regionsrådet blev den 27. november 2020 orienteret om Amager og Hvidovre Hospitals arbejde på fødeafdelingen med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel. Det blev efterfølgende aftalt, at Sundhedsudvalget skulle drøfte tilbuddene til førstegangsfødende i regionen.
Direktør for Amager Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, og chefjordemoder Dorte Dahl deltager under punktet og kan svare på spørgsmål.
Regionsrådet blev den 27. november 2020 orienteret om Amager og Hvidovre Hospitals arbejde med at etablere et tiltag, der betyder, at førstegangsfødende med en ukompliceret fødsel og graviditet som hovedregel skal udskrives inden for 8 timer efter fødslen. Tiltaget forventes at skulle træde i kraft fra april 2021.
Tiltaget med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende er i overensstemmelse med udviklingen af tilbuddet samt udnyttelsen af ressourcerne på de øvrige hospitaler og i andre regioner, hvor førstegangsfødende efter en ukompliceret graviditet og fødsel udskrives omkring 4-8 timer efter fødslen med efterfølgende opfølgning og vejledning i hjemmet. Senest godkendte regionsrådet med budgetaftalen for 2019 Rigshospitalets spareforslag om, at barselshotellet skulle lukkes, og at ukomplicerede ambulante barselspatienter, både førstegangsfødende og flergangsfødende, udskrives 4-6 timer efter fødslen.
Nedlukning af barselsafsnit ifm. COVID-19 i foråret 2020 har givet Amager Hvidovre Hospital gode erfaringer, som planlægges omsat til et nyt barselstilbud for ukomplicerede førstegangsfødende, der som hovedregel skal udskrives inden for 8 timer efter fødslen.
Nedenfor redegøres for hospitalernes fødetilbud før, under og efter fødslen til førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel. Sårbare gravide og gravide med særlige behov modtager et udvidet individuelt tilbud under hele forløbet, hvilket ikke er en del af nedenstående beskrivelse.
Graviditet (inden fødslen)
Forløbet inden fødslen er tilrettelagt i overensstemmelse med "Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen" fra 2013. Basistilbuddet på hospitalet indeholder 2 ultralydsundersøgelser og 4-7 jordemoderkonsultationer. Sundhedspersonalet foretager løbende en individuel vurdering og supplerer ved behov med yderligere undersøgelser og tilbud.
Den gravide og dennes partner (el. ledsager til fødslen) bliver tilbudt at deltage i fødsels- og forældreforberedelse med fokus på både graviditeten, fødslen og forløbet efter fødslen. Fødselsforberedelsen er både en praktisk og mental forberedelse, hvor emnerne bl.a. er amning, kontakten med barnet, vurdering af både barnets og moderens trivsel samt det at blive en familie. Grundet COVID-19 har hospitalerne været nødsaget til at aflyse fødselsforberedelse med fysisk fremmøde og i stedet tilbyde virtuel fødselsforberedelse. Den virtuelle fødselsforberedelse er tilrettelagt som en række film, der er opbygget med udgangspunkt i den traditionelle fødselsforberedelse, som holdes i et auditorium. Foruden filmene er det hensigten, at den gravide forbereder sig på fødslen gennem samtaler med sin jordemoder.
Fødslen
Kvinden er som udgangspunkt visiteret til at føde på fødegangen. Hvis kvinden er sund og rask, og fødslen forventes at forløbe uden problemer, kan kvinden under graviditeten vælge at blive visiteret til at føde på hospitalets fødeklinik, der er adskilt fra fødegangen. Fødeklinikkerne, der i 2019 blev oprettet på 4 af regionens fødesteder, kan tilbyde raske kvinder med en ukompliceret graviditet at føde ambulant i hjemlige og afslappende rammer. Formålet med fødeklinikkerne er at imødekomme gravides ønske om at føde i et hjemligt miljø i trygge rammer på hospitalet, der kan minde om en hjemmefødsel, samt medvirke til bedre fødselsforløb og færre indgreb. Kvinden kan desuden vælge at føde hjemme, hvor en jordemoder fra fødestedet kommer hjem og varetager hjemmefødslen.
Barsel (efter fødslen)
Flere undersøgelser viser, at en tidlig udskrivelse kan gavne nybagte forældre. Den tidlige udskrivelse kan styrke forældrenes selvtillid og evne til at være forældre og tage ansvar for det nyfødte barn. Erfaringerne under COVID-19 har ligeledes vist, at flere førstegangsfødende gerne vil hurtigt hjem efter en ukompliceret graviditet og fødsel.
Hvis kvinden har haft en ukompliceret fødsel og graviditet, kan kvinden blive udskrevet 4-8 timer efter en ambulant fødsel på hospitalerne. Føder kvinden om natten, vil parret i flere tilfælde blive tilbudt at blive længere. Muligheden for selv at vælge, hvorvidt man gerne vil hjem eller blive 1-2 døgn på et barselsafsnit med det nyfødte barn, varierer imellem hospitalerne. Ifølge bidrag fra hospitalerne tilbydes førstegangsfødende som udgangspunkt 2 overnatninger på Bornholms Hospital, 1-2 overnatninger på Nordsjællands Hospital, 1 overnatning på Herlev og Gentofte Hospital, mens udgangspunktet på Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital (fra april 2021) er, at kvinderne tager hjem 4-8 timer efter fødslen. Amager og Hvidovre Hospital udskriver dog ikke kvinden og det nyfødte barn om natten, og Rigshospitalet oplyser supplerende, at såfremt pladsforholdene tillader det, kan kvinden i nogle tilfælde opholde sig længere tid på fødegangen eller komme på et kortvarigt ophold på barselsafsnittet inden udskrivelse.
Hvis familien har brug for ekstra støtte, opmærksomhed eller behandling i dagene efter fødslen er det dog fælles for hospitalerne, at familien fortsat skal blive på hospitalet. Dette beror på en sundhedsfaglig og individuel vurdering med udgangspunkt i den enkeltes situation og behov.
Inden udskrivelse sikres det, at forældrene er klar til at tage hjem og har modtaget den nødvendige information og vejledning om de første dage i hjemmet. Kvinden skal eksempelvis selv kunne lægge barnet til brystet, og barnet skal die korrekt, inden at de kan tage hjem. Samtidig med udskrivelse vil forældrene blive tilbudt opfølgning i hjemmet tilrettelagt efter behov i op til 7 dage efter fødslen. Hospitalerne har tilrettelagt opfølgningen forskelligt. Opfølgningen kan være tilrettelagt som besøg i hjemmet, telefon- og/eller videokonsultation eller som ambulante besøg på hospitalet, og opfølgningen er ofte organiseret som en kombination af mulighederne. Amager og Hvidovre Hospital har eksempelvis haft gode erfaringer med videokonsultation for ambulante førstegangsfødende under COVID-19, og hospitalet vil derfor fortsat gøre brug af videokonsultation efter fødslen, da det er muligt at se og fornemme trivsel hos både kvinde og barn.
Alle hospitaler tilbyder desuden muligheden for, at kvinden de første 7 dage efter udskrivning foruden de allerede tilrettelagte aftaler også selv kan henvende sig på barsels-/ammeambulatoriet på fødestedet med ønske om vejledning og undersøgelse af barnets trivsel samt kontakte fødestedets hotline for at modtage rådgivning.
Tidlig udskrivelse af førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, bidrager til udnyttelse af ressourcerne og giver besparelser i antallet af sengepladser. Forslaget om tidlig udskrivelse grunder ikke i mangel på jordemødre. Der er både sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt jordemødre på barselsafsnittene. Jordemodemødrene vil fortsat skulle sikre tæt opfølgning af kvinder, der er udskrevet ambulant efter en ukompliceret fødsel.
Amager og Hvidovre Hospital har omkring 7.200 årlige fødsler, heraf er ca. 55% førstegangsfødende, hvoraf ca. halvdelen forventes at være ukomplicerede, hvilket svarer til ca. 1.800 fødsler årligt. Amager og Hvidovre Hospital har oplyst, at hospitalet med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter ukompliceret graviditet og fødsel forventer at kunne nedlægge 10 barselssenge, og at der herved kan spares 1 vagtlag døgnet rundt (samlet set 3 vagtlag) til bemanding af sengene. Tiltaget vil dog medføre udgifter til at udvide efterfødselsambulatoriet og styrke bemandingen af de tilbageværende barselsafsnit, hvor tyngden vil blive øget. Samlet set forventes Amager og Hvidovre Hospital at kunne spare 3,33 mio. kr. ved tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter en ukompliceret graviditet og fødsel.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde "Anbefalinger for svangreomsorgen" i 2013, og efterfølgende blev Region Hovedstadens "Fødetilbud til fødende i Region Hovedstaden" vedtaget primo 2016. Regionerne afventer, at Sundhedsstyrelsen offentliggør de nye anbefalinger og retningslinjer for svangreomsorgen, som Sundhedsstyrelsen sendte i høring i februar 2020. Når de nye anbefalinger og retningslinjer offentliggøres, indleder Region Hovedstaden en proces med revidering af den eksisterende fødeplan, der bl.a. skal medvirke til ensartede fødetilbud på tværs af regionens hospitaler.
I foråret nedsættes desuden opgaveudvalget, hvor der skal ses nærmere på fødsler - både tiden før og efter fødslen. Til dette arbejde inviteres forældre til at dele deres erfaringer og overvejelser, hvilket kan bidrage til mere viden om erfaringerne med bl.a. tidlig udskrivelse, herunder hvad der fungere godt, og hvad der kan gøres anderledes og bedre.
Hvis administrationens indstilling godkendes, vil førstegangsfødende som udgangspunkt føde ambulant og tage hjem 4-8 timer efter fødslen på Amager og Hvidovre Hospital fra april 2021 .
Kommunikation er løbende inddraget grundet stor bevågenhed.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
20083546
Sundhedsudvalget anfaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Indstillingspunkterne 1-4 blev anbefalet.
Forretningsudvalget stillede ændringsforslag til indstillingspunkt 5, som derved lød:
”5. at det tages til efterretning, at de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital indarbejdes i de kommende års budgetlægning.”
Ændringsforslaget var herefter anbefalet, hvorved det oprindelige indstillingspunkt 5 bortfaldt.
Sundhedsudvalgets beslutning den 13. januar 2021:
Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), I (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: F (1) og O (1), i alt 2.
I alt: 11.
Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet.
Herefter satte formanden indstillingspunkt 2-5 til afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1) I, (1), O (1), V (1) og Ø (1), i alt 11.
Indstillingspunkt 2-5 var hermed anbefalet.
Sundhedsudvalget bad om, at administrationen til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sagen udarbejder korte notater, der hhv. uddyber økonomien ift. de gynækologiske patienter, som har behov for at blive indlagt samt argumenterne for de fremtidige optageområder for bydelene Vesterbro-Kongens Enghave og Nørrebro.
Regionsrådet besluttede i september 2018 at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Det nye kvinde-barn center forventes klar til at blive taget i brug i 2024. Der skal nu tages stilling til, hvordan optageområderne for kvinde-barn-specialerne skal være, når det nye kvinde-barn-center står klar.
Sundhedsudvalget behandlede sagen om nye optageområder for kvinde-barn specialerne den 25. november 2020. Sundhedsudvalget besluttede at behandle sagen igen, før den bliver behandlet i forretningsudvalget og Regionsrådet.
Denne sag indeholder en tydelig angivelse af, hvor der er sket ændringer i de oprindelige forudsætninger for regionsrådets principbeslutning den 25. september 2018 om at etablere et nyt fødested på Bispebjerg Hospital. Herudover redegør sagen for, hvordan de hospitaler, som bliver berørt af ændringerne i optageområderne for kvinde-barn specialerne, er blevet inddraget. Endelig indeholder sagen en række præciseringer til forslaget om nye optageområder.
Til at give hospitalernes perspektiv på den fremtidige organisering af gynækologi og obstetrik samt pædiatri deltager hospitalsdirektørerne fra de berørte hospitaler med korte indlæg på mødet den 13. januar 2021.
Regionsrådet besluttede i september 2018, at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal indeholde:
Baggrunden for Regionsrådets beslutning var bl.a. et forventet behov for at skabe plads til et stigende antal fødsler og et ønske om at styrke Rigshospitalets rolle som det højtspecialiserede hospital i regionen. Situationen er også, at nogle af de nuværende fødesteder allerede i dag er pressede på kapaciteten. Nogle fødesteder har allerede nu en størrelse, hvor det er vanskeligt fortsat at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel.
Hvad er nyt siden Regionsrådets principbeslutning i 2018?
Administrationen har siden 2018 arbejdet videre med at planlægge og kvalificere indholdet i det nye kvinde-barn center. Dette er sket med inddragelse af hospitaler og de faglige miljøer inden for de omfattede specialer. På den baggrund foreslår administrationen nogle ændringer og justeringer i forhold til Regionsrådets principbeslutning i 2018.
a) Ændring fra 3.500 fødsler/årligt til 4.000 fødsler årligt på Bispebjerg Hospital
Regionsrådet besluttede i 2018, at den kommende obstetriske afdeling på Bispebjerg Hospital skal have plads til ca. 3.500 fødsler årligt.
Administrationen foreslår, at dette bliver ændret, så Bispebjerg Hospital får plads til ca. 4.000 fødsler årligt. Årsagen er, at det ifølge de pædiatriske og obstetriske afdelingsledelser i forhold til vagtlag særligt på neonatologien (sundhed og sygdomme hos nyfødte børn) er mere hensigtsmæssigt med 4.000 fødsler. I det kommende byggeri har Bispebjerg Hospital mulighed for at rumme 4.000 fødsler. Med plads til 4.000 fødsler får det nye fødested på Bispebjerg Hospital samme størrelse som regionens mindste fødested på Nordsjællands Hospital (med undtagelse af Bornholm). Hvis der kun er plads til 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital ville der desuden ikke i samme omfang være mulighed for at aflaste regionens store fødesteder.
b) Ændring fra gynækologisk funktion til gynækologisk obstetrisk afdeling
Regionsrådet besluttede i september 2018, at kvinde-barn centeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital udover pædiatriske og obstetriske afdelinger også skal indeholde en gynækologisk funktion. Administrationen indstiller, at obstetrik og gynækologi bliver én samlet afdeling med eget optageområde, da dette giver den bedste organisering af det samlede speciale.
Afdelingen skal varetage gynækologi og obstetrik på hovedfunktionsniveau. Det vil samtidig styrke den akutte gynækologi på Bispebjerg Hospital og dermed også understøtte akutmodtagelsen. Da specialet bliver stadig mindre invasivt, og stadig flere operationer udføres som sammedagskirurgi, bliver der ikke planlagt med senge tilknyttet gynækologi på Bispebjerg Hospital, men i stedet vil andre senge på hospitalet blive anvendt, når det er nødvendigt at indlægge.
Oprettelse af endnu en gynækologisk afdeling i regionen betyder, at alle eksisterende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag. Det betyder, at der bør være opmærksomhed på, hvordan der sikres en bæredygtig drift af afdelingerne og uddannelse af medicinstuderende og yngre læger.
c) Vedr. årlige merudgifter til driften af et ekstra kvinde-barn center
Regionsrådet tiltrådte i 2018, at der i de kommende års budgetlægning arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital.
I de første beregninger fra 2018 var det estimeret, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 288 mio. kr. til drift af et kvinde-barn center. De nuværende beregninger viser, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Det vil sige, at beløbet nu er ca. 10 mio. kr. lavere end i 2018.
Dette beløb er beregnet ud fra den forventede DRG-aktivitet, som Bispebjerg Hospital skal varetage, under forudsætning af, at optageområderne for kvinde-barn specialerne bliver som foreslået i denne sag.
I beregningerne fra hhv. 2018 og nu er der forskel på, hvordan udgifterne finansieres. Der er fx forskel på omfordelingen af aktivitet mellem hospitalerne og dermed beløbet som de eksisterende afdelinger skal aflevere til det nye kvinde-barn center.
Udgifterne til kvinde-barn-centeret skal i de nuværende beregninger finansieres via:
Det blev i sagen fra 2018 estimeret, at driften til et ekstra kvinde-barn center ville medføre årlige merudgifter svarende til 45-50 mio. kr. Nu er dette beløb således 78 mio.kr.
Forskellen på omfordelingen mellem hospitalerne i de to beregninger skyldes, at beregningerne er kvalificeret yderligere siden 2018. Hospitalerne er bl.a. i de nye beregninger kompenseret for vækst på det pædiatriske og det gynækologiske område, hvilket de ikke var i beregningerne fra 2018. I begge beregninger er der dog kompenseret for vækst i fødsler. Hvis ikke der kompenseres for en ulige vækst i de forskellige optageområder, så kommer en omfordeling af aktivitet til at gå uforholdsmæssigt hårdt ud over hospitaler med høj vækst.
Herudover skal der i forhold til finansiering gøres opmærksom på, at der siden 2018 ikke er tilført hospitalerne midler til vækst i antallet af fødsler, som det var forudsat i sagen fra 2018, fordi der endnu ikke har været en betydelig vækst i antallet af fødsler. Hvis regionen havde haft den forventede stigning i fødsler, som det var forudsat, så havde hospitalerne allerede fået ca. 30 mio. kr. af de 107 mio. kr.
Den manglende finansiering svarende til merudgiften på de 78 mio. kr. årligt og den såkaldte fødselsordning dvs. de 107 mio. kr., skal findes ved budgetforhandlinger.
De nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige, og økonomien skal konkretiseres yderligere, når ibrugtagning af det nye kvinde-barn center nærmer sig.
Beregninger er uddybet i bilag 1, hvor der også fremgår økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for udviklingen i antallet af fødsler. Hvis ikke fødselstallet stiger i det forventede omfang, vil merudgiften til det nye kvinde-barn center blive mindre end nævnt ovenfor.
d) Vedr. ændring af tidspunkt, hvor et nyt kvinde-barn center kan stå klar
I sagen fra 2018 fremgik, at det nye kvinde-barn center kan stå klar i foråret 2023.
Ifølge den aktuelle tidsplan er dette udskudt til 2024. Dette skyldes, at den samlede byggetidsplan har ændret sig, bl.a. på grund af ændret udbudsform.
Nye optageområder
Når regionen etablerer et nyt kvinde-barn center, er der behov for at tilpasse hospitalernes optageområder inden for obstetrik (fødsler), gynækologi (sygdomme i de kvindelige kønsorganer) og pædiatri (sygdomme hos børn). I bilag 1 er overvejelserne yderligere uddybet, herunder er der fremskrivninger for fødsler, børn og kvinder i Region Hovedstaden.
Forventet udvikling inden for fødsler, pædiatri og gynækologi frem mod 2024
Som baggrund for forslag til nye optageområder har administrationen foretaget fremskrivninger af fødsler, antallet af børn og antallet af kvinder.
Fremskrivningen af fødsler tager udgangspunkt i antallet af fødsler i 2018. Fremskrivningen viser en forventet stigning i antallet af fødsler på 13,6% fra 2018 til 2024 svarende til en stigning på ca. 3.000 fødsler i 2024 sammenlignet med 2018. Et nyt fødested betyder, at de nuværende fire store fødesteder i regionen bliver marginalt mindre, end de er i dag.
Det bør bemærkes, at fremskrivninger er forbundet med usikkerhed, og usikkerheden er større, jo længere man ser ud i fremtiden. Fremskrivningen er sammenholdt med det faktiske antal fødsler siden 2018 for at vurdere, om regionen allerede nu kan se den forventede stigning i fødselstallet (se bilag 2). Tallene viser, at stigningen i antallet af fødsler ikke er sket i samme grad, som fremskrivningen skønnede. Fra 2018 til 2019 var der en vækst i fødsler på 2,3 %. Fra 2019 til 2020 ser der ud til at ske et fald på 2%. Antallet af visiterede fødsler i de første fem måneder i 2021 tyder dog igen på en stigning i fødselstallet svarende til en stigning på 4,4% ift. samme måneder året før.
Administrationen vil følge udviklingen i fødselstallet, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om stigningen i fødselstallet evt. blot er forsinket. Uafhængigt af om der kommer til at ske den forventede stigning i fødselstallet, er det administrationens vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt med endnu et fødested i regionen. Kapaciteten er som nævnt allerede presset på de nuværende fødesteder, og nogle af regionens fødesteder er allerede i dag ved at være for store enheder til at sikre gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel.
Indenfor pædiatri forventes en vækst i antallet af børn 0-17 år på 5 % fra 2018 til 2024. Med en ekstra pædiatrisk afdeling vil det betyde, at de nuværende pædiatriske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.
Indenfor gynækologi forventes en vækst på 5 % i antallet af kvinder fra 2018 til 2024. Med en ekstra gynækologisk afdeling vil det betyde, at de nuværende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.
Inddragelse af berørte hospitaler
Som baggrund for nærværende forslag om nye optageområder for kvinde-barn specialerne har der også været inddragelse af hospitaler, faglige miljøer og interessenter på området.
Der blev i efteråret 2019 afholdt en workshop som opstart på arbejdet med nye optageområder for kvinde-barn specialerne. I workshoppen deltog relevante sundhedsfaglige råd, Forældre og Fødsel, vicedirektører fra hospitalerne, Akutberedskabet, Center for HR, Center for Økonomi og Center for Sundhed. Kommunale repræsentanter var ligeledes inviteret, men deltog ikke.
Center for Sundhed har løbende haft møder med en gruppe bestående af en vicedirektør fra hvert af de berørte hospitaler. Herudover har der i vinteren 2019/2020 været afholdt møder med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt de nuværende gynækologiske-obstetriske samt pædiatriske afdelingsledelser for at drøfte fordele og ulemper ved forskellige scenarier for nye optageområder.
Hospitalsdirektørkredsen havde en indledende drøftelse af konkrete forslag til nye optageområder for kvinde-barn specialerne i maj 2020. På møde den 22. oktober 2020 tilsluttede hospitalsdirektørkredsen sig nærværende forslag til optageområder inkl. de nævnte forslag til ændringer i forhold til Regionsrådets principbeslutning fra 2018.
Forslag til optageområder
Obstetrik (fødsler)
Administrationen anbefaler, at optageområderne for obstetrik ændres som følger:
Fordelen ved dette scenarium er, at det aflaster Amager og Hvidovre Hospital, som er særligt presset af et stigende antal fødsler i deres nuværende optageområde. Desuden afviger forslaget til nye optageområder mindst muligt fra de nuværende optageområder samt fra de generelle planområder til sammenligning med alternative muligheder. Det betyder, at kommunerne i mindst muligt omfang skal samarbejde med flere hospitaler omkring patientforløb.
Den Centrale Visitation for Fødsler skal fortsat fordele fødslerne mellem fødestederne ud fra en fordelingsnøgle (forskellige andele til hvert fødested afhængig af kapacitet).
Gynækologi
Administrationen anbefaler, at optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik, da gynækologi og obstetrik er et samlet speciale.
Pædiatri
Administrationen anbefaler, at optageområderne for pædiatri ændres svarende til følgende:
Det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil blive planlagt primært med hovedfunktioner. Herudover planlægges med regionsfunktion indenfor neonatologien (sundhed og sygdom hos nyfødte børn), så for tidligt fødte børn ned til uge 28 kan behandles i lighed med de øvrige hospitaler i regionen. Sundhedsstyrelsen skal ansøges herom. Dette medfører, at optageområdet for neonatologien skal følge fødslerne og ikke pædiatrien.
Fordelen ved dette forslag er, at fordelingen af optageområder giver de pædiatriske afdelinger på akuthospitalerne (ekskl. Bornholm) en størrelse på omtrent samme niveau. Fordelen er også, at alle regionens fire børne-unge afdelinger med hovedfunktion er placeret på et akuthospital, hvor der også varetages akut medicinsk behandling af børn henvist af Akuttelefonen 1813. Rigshospitalet bemander i dag denne funktion i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, og børn med behov for længerevarende observation eller behandling må overflyttes til et andet hospital.
Med etablering af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital vil Bispebjerg Hospital således få mulighed for at levere den fulde service og sammenhængende patientforløb i forhold til børn og unge.
Ved etablering af en hovedfunktion i pædiatri på Bispebjerg Hospital vil det ikke være hensigtsmæssigt at fastholde en hovedfunktion på Rigshospitalet, da det kun udgør 10-15 procent af den samlede aktivitet på deres børne- og unge afdeling. Når ibrugtagningen af BørneRiget nærmer sig, tager administrationen stilling til, om der er grundlag for at flytte yderligere højt specialiserede funktioner til Rigshospitalet.
Baggrunden for forslaget vedr. pædiatri er uddybet yderligere i bilag 1.
Vedr. Optageområder for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge
Med oprettelsen af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital er der grundlag for, at hospitalet fremover kan varetage hovedfunktioner inden for kirurgi på børn og unge svarende til de øvrige akuthospitaler i regionen. Administrationen anbefaler derfor, at optageområderne for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge kommer til at følge optageområderne i pædiatri. Konkret drejer det sig om hovedfunktioner inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi.
Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ved visitation af børn og unge til ortopæd- og mavetarm-kirurgi ændres til op til 18 år, så den følger aldersgrænsen for pædiatri. I dag er aldersgrænsen op til 16 år for ortopæd- og mavetarm-kirurgi.
Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
Region Hovedstaden har anmodet Sundhedsstyrelsen om rådgivning om etablering af et nyt kvinde-barn center. Sundhedsstyrelsen skriver i deres svar, at de finder det positivt, at det forventede stigende antal fødsler adresseres; at optageområderne for gynækologi og obstetrik og pædiatri i større grad vil følge de generelle planområder, samt at regionen med nærværende forslag kommer nærmere ligeværdige akutsygehuse i regionen.
Sundhedsstyrelsen skriver også om opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre de nødvendige personalemæssige kompetencer og at sikre en tilfredsstillende volumen af gynækologiske og pædiatriske patienter. Sundhedsstyrelsens rådgivning er vedlagt som bilag 3.
Administrationen gør opmærksom på, at Sundhedsudvalget i første kvartal af 2021 vil blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige specialer tilknyttet kvinde-barn centeret.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne fortsætter administrationen med at planlægge et nyt kvinde-barn-center med udgangspunkt i de tiltrådte indstillingspunkter. Ændringerne af optageområderne vil træde i kraft, når det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital bliver taget i brug, hvilket forventes at ske i 2024.
Indstillingspunktet om at oprette en gynækologisk obstetrisk afdeling i stedet for en gynækologisk funktion er en ændring til Hospitalsplan 2025, der vil indgå i den næste revision af hospitalsplanen.
I forhold til fødslerne bliver hospitalerne tilført budget i forhold til den faktiske stigning i antallet af fødsler. Det er Den Centrale Visitation for Fødsler, som fordeler fødslerne til hospitalerne efter en fordelingsnøgle med forskellige andele til hvert hospital. Hvis væksten i fødsler sker sådan, som fremskrivningen forudsiger, så vil denne fordelingsnøgle (fremgår af bilag 1) give ca. 4.000 fødsler til Bispebjerg Hospital. I de økonomiske beregninger er der regnet med denne fordelingsnøgle. Hvis den forventede vækst i fødsler udebliver, vil alle hospitalerne få færre fødsler og mindre budget. Jo større andel af fødslerne, et hospital varetager, jo mere vil ændringer i fødselstallet påvirke hospitalet og hospitalets økonomi. I bilaget er de økonomiske konsekvenser beregnet med udgangspunkt i forskellige scenarier for stigningen i antallet af fødsler.
Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital som beskrevet ovenfor med plads til:
betyder, at der ifølge de foreløbige beregninger i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Jf. de foreliggende beregninger skal Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital som direkte konsekvens af, at de får færre opgaver, bidrage med 93 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Ifølge de foreløbige beregninger koster etableringen af et nyt kvinde-barn center netto ca. 185 mio. kr., hvoraf de 107 mio. kr. løbende tilføres som en konsekvens af en forventet stigning i antallet af fødsler (fødselsordning). Driften af det nye kvinde-barn center medfører således årlige merudgifter på ca. 78 mio. kr.
Det skal bemærkes, at de nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige beregninger, og at økonomien fortsat skal konkretiseres yderligere, når tidspunktet for opstart af det nye kvinde-barn center nærmer sig.
Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Sundhedsudvalget vil i første kvartal af 2021 blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer.
Anne Skriver / Maj-Britt Laursen Steenstrup
19063883
Bilag 1: Bilag 1 Overvejelser ifbm nye optageområder for kvinde-barn specialerne (af den 12.01.2021)
Bilag 2: Bilag 2 Visitation og Fødselstal 2020 og 2021 pr. 02.12.2020
Bilag 3: Bilag 3 Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstaden på fødeområdet
Bilag 4: RR 25.09.2018 Etablering af kvinde barn center på Bispebjerg
Bilag 5: Uddybende notat vedr. forslag til optageområder for fødsler
Bilag 6: Uddybende notat vedr. økonomi til senge til gynækologiske patienter
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Med den kommende vision for fremtidens Rigshospital kan det forventes, at centralkomplekset på Blegdamsvej skal gennemgå en større renovering, som vil skabe nye, moderne fysiske rammer for medarbejdere og patienter. For at sikre fortsat funktion skal dele af bygningen allerede nu gennemgå en teknisk renovering, hvor de mest tiltrængte udskiftninger af installationer gennemføres. Der er afsat 70 mio. kr. til projektet i budget 2021, hvoraf 35 mio. kr. disponeres med denne sag.
Centralkomplekset på Rigshospitalet blev taget i brug for 50 år siden. Der er løbende sket tilpasninger, men der er ikke ændret på den grundlæggende indretning af sengestuer, toilet-/badeforhold, ankomstområder og fx operationsfaciliteter. Bygningen trænger derfor til et kvalitetsløft. Det er forventningen, at centralkomplekset i en kommende vision for fremtidens Rigshospital skal gennemgå et kvalitetsløft, som vil skabe nye, moderne fysiske rammer for medarbejdere og patienter.
Centralkomplekset er samtidig et godt eksempel på, hvorfor regionsrådet har besluttet, at der med renoveringsplanen anvendes 7 mia. kr. over 10 år til teknisk renovering af regionens hospitaler. Såvel renoveringsanalysen samt forarbejderne til denne sag har dokumenteret, at bygningens installationer er meget slidte. Det stemmer med, at der løbende er mange akutte reparationer af utætte vandrør og nedbrud, der giver uhensigtsmæssig drift og gener for patienter og personale. For at undgå accelereret forværring, bør udskiftning igangsættes, når det kan lade sig gøre.
På den baggrund er forberedt udskiftning af en stor del af husets installationer, der i første omgang gennemføres i de ca. 4-5 etager, der er fraflyttet ved ibrugtagning af Nordfløjen. Udskiftningen gennemføres især for de slidte installationer i gangarealer og mellem etagerne, der udgør hovedparten af de truede installationer, og som samtidig kan gennemføres i en forholdsvis hurtig arbejdsgang. Der opnås en reel levetidsforlængelse, der også holder efter realisering af den mere altomfattende modernisering med den kommende vision.
Der udskiftes vandrette og lodrette brugsvands- og afløbsrør, eltavler og belysning i gangarealerne. Derudover gennemføres forbedret brandsikring ved rørgennemføringer og fjernelse af installationer over lofterne, der ikke længere er i drift. Desuden bliver der sat nye loftsplader op i gangarealerne, der sammen med den ny belysning og belysningsstyring får gangarealerne til at fremstå moderne for patienter og personale, der vil opleve et (beskedent) kvalitetsløft.
Første etape gennemføres i de fraflyttede afsnit på 6. – 10. sal omkring den ene af bygningens to opgange, dvs. i halvdelen af de fem etager. For midler afsat under renoveringsplanen i 2020 er gennemført forarbejder (projektering), og herefter har arbejderne i første etape været i udbud. Der er allerede disponeret 10 mio. kr. ved aftale ultimo november med den vindende entreprenør (Bravida) til gennemførelse af pilotprojekt på 6. sal og en mindre del af de lodrette installationer for de øvrige etager.
Pilotprojektet gennemføres af entreprenøren i et tæt samarbejde med Center for Ejendommes projektleder for at give sikkerhed for fremgangsmåden, fremdriften og processen i renoveringen og for at give godt grundlag for at aftale igangsætning, tid og økonomi med entreprenøren for resten af første etape, når regionsrådets beslutning foreligger.
Pilotprojektet pågår fortsat, men har allerede givet tilstrækkeligt sikkerhed for at træffe beslutning om at indgå aftale om resten af første etape på 7. – 10. sal. Økonomien for denne del er opgjort til 35 mio. kr., og der søges om rammebevilling på beløbet af de afsatte midler til sagen i investeringsbudget 2021. Arbejderne i første etape vil kunne være afsluttet i løbet af juni 2021. Gennemførelsestiden er lidt længere end først planlagt fordi en mindre del af de fraflyttede arealer i etape 1 har måttet disponeres til sengefunktioner til patienter med Covid-19 sygdom og midlertidige funktioner vedrørende sterilvarer.
En stor del af arealerne i første etape vil kort efter skulle istandsættes og benyttes i forbindelse med samling af Klinik for Blodsygdomme (hæmatologi), der er besluttet i forbindelse med budget 2021. Samlingen vil som følge af den forlængede gennemførelsestid for renoveringsprojektet formentlig skulle gennemføres lidt forsinket i en etapevis flyttekabale, hvor sengefunktioner samles først og ambulante funktioner efterfølgende. Sag om igangsætning af disse arbejder forventes forelagt i april eller maj 2021.
Beslutning om igangsætning af følgende etaper af den tekniske renovering beror på et udestående planlægningsarbejde. De følgende etaper omfatter den øvrige halvdel af 6. – 10. etage (omkring den anden opgang) og for 11. – 16. etage øverst. Det vil være vigtigt at fastholde fremdrift for sammenhængende (overliggende) områder, men rækkefølgen påvirkes af, hvordan de fraflyttede arealer på 6. – 10. etage kan benyttes til genhusning af klinikkerne, når deres lokaler renoveres. Der skal også tages højde for, at en del af de fraflyttede arealer midlertidigt anvendes til intensiv behandling af patienter med Covid-19 sygdom. Sag om følgende etaper må derfor forelægges senere.
Den resterende del af huset (de nedre etager) omfatter især ambulante funktioner samt diagnostiske funktioner og fx blodbank, hvor det kan være vanskeligt at gennemføre en fremrykket udskiftning, da der vil være vanskeligheder ved at skaffe relevante genhusningsarealer. Denne del må derfor afklares i forbindelse med gennemførelse af den store renovering og kvalitetsløftet med vision for fremtidens Rigshospital.
Med beslutningen igangsættes en meget væsentlig udskiftning og dermed levetidsforlængelse af centralkompleksets installationer, der rækker ud over en senere totalrenovering af bygningen, der kan forventes gennemført som led i vision for fremtidens Rigshospital.
Forarbejderne har ikke kunnet gennemføres med fuld afmontering af loftsplader og afdækning af indmurede installationer, og der foreligger dermed ikke et helt præcist billede af omfanget af udskiftninger. Pilotafsnittet på 6. sal har dog givet forholdsvis gode erfaringer om omfanget. Anlægssummen i rammebevillingen for resten af etape 1 på 35 mio. kr. indeholder beløb til uforudsete udgifter. Hvis der opstår betydelige meromkostninger derudover, vil omfanget af arbejder blive reduceret (efter nøje prioritering af trang) og dermed udskudt til senere, idet rammebevillingen ikke overskrides.
Hvis der mod forventning opstår forsinkelser i installationsarbejderne, vil dette kunne påvirke igangsætning af istandsættelsen til Klinik for Blodsygdomme. Det vil være hensigtsmæssigt at få overstået den tekniske renovering forinden, så klinikken ikke udsættes for fornyet flytning ved teknisk renovering på et senere tidspunkt.
Der afgives rammebevilling på 35 mio. kr. til gennemførelse af arbejder vedrørende etape 1 ud over de 10 mio. kr., der er disponeret i renoveringsplanen i 2020.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Center for Ejendomme | 35 | Engangsbevilling | Investeringsbudget 2021 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. februar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Jens Gordon Clausen / Søren Helsted
21001950
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Marianne Frederik (Ø) deltog ikke i sagens behandling på grund af tekniske vanskeligheder
Apotekets bygning på Marielundvej i Herlev er bygget for 45 år siden og var dengang dimensioneret til 130 medarbejdere. I dag arbejder der 250 medarbejdere i bygningen. Med budgetaftalen for 2021 vedtog politkerne, at der afsættes midler til en gennemgribende modernisering af apoteksbygningen med nye og udvidede logistikfaciliteter, konsolidering af lagerfaciliteter og bedre vareflow, bedre pladsforhold for personalet, forbedret brandsikkerhed, arbejdsmiljø og imødekommelse af myndighedskrav til lægemiddelhåndtering. Der søges om en investeringsbevilling på 64,0 mio. kr. til gennemførelse af moderniseringsprojektet.
Modernisering af apoteket vil kunne realiseres ved opførelse af fire tilbygninger på samme side af den nuværende bygning. Der opnås en arealforøgelse på ca. 1.170 m2 lager, heraf halvdelen som højloftet lager, mens der i den resterende del af tilbygningsarealet kan etableres to etager med ca. 550 m2 kontor og mødefacilitet i 1. sals højde ovenover lageret. Herudover indebærer moderniseringen en række ændringer i indretning af de eksisterende lagerfaciliteter samt etablering af et nyt kølerum. Der afsættes areal for fremtidig implementering af plukkerobot-teknologi.
Parkeringspladser og vejanlæg omlægges for at skabe plads til tilbygningerne, og samtidigt etableres vejanlægget med en adskillelse af let og tung trafik.
Den fremtidige løsning er visualiseret på bilag A.
Foruden det generelle hensyn til overholdelse af God Distributions Praksis (regler udstedt af Europakommissionen og den danske Lægemiddelstyrelse) har følgende formål ligget til grund for løsningen:
Der gennemføres nyindretning af varemodtagelse, varelager, kølelager, særlig funktion for medicinlevering til ikke-indlagte, samhandel med andre apoteker og for leverancer til Grønland og Færøerne. Desuden centraliseres pakning af infusionsvæsker på matriklen (tidligere delvis i lejede lokaler). Nyindretningen giver derudover mere hensigtsmæssige og effektive arbejdsgange for apotekets leverancer til hospitalerne. Derudover opnås en bedre kapacitet og struktur fx i forhold til varer, der tilbageholdes pga manglende oplysninger og lignende. Der opnås også en stor forbedring af kølekapaciteten i forhold til, at hovedparten af nyere lægemidler skal opbevares på køl. Endelig erstattes den nuværende åbne læsserampe af tidssvarende og myndighedspåkrævede lukkede portsluser.
Hensynet til apotekets fortsatte drift nødvendiggør en etapeopdeling af byggeriet og dermed en forholdsvis lang byggeperiode. Den skitserede tidsplan angiver en byggeperiode, der efter færdigprojektering forventes at vare næsten to år fra efteråret 2021 til efteråret 2023.
Den samlede økonomi er opgjort til 64 mio. kr. Heraf udgør 4 mio. kr. til opgradering af facadeløsningen på tilbygningerne i forhold til en mere prisbillig standardløsning. Der er på regionens investeringsbudget 2021 afsat i alt 60 mio. kr. i 2021 og 2022, som er tilstrækkeligt til realisering af projektet uden denne opgradering af facadeløsningen. Der vil være mulighed for at disponere de 4 mio. kr. inden for rammen af apotekets driftsbudget i 2021 - 2023, idet der lægges op til afgivelse af bevilling på 64 mio. kr.
I takt med realisering af projektet kan det ikke udelukkes, at der senere viser sig bedre mulighed for at indpasse facadeopgraderingen i projektets ramme. Et tilsvarende mindreforbrug forudsættes i givet fald tilbageført til apotekets driftsramme.
Med gennemførelse af den skitserede løsning, hvortil der søges en investeringsbevilling på 64 mio. kr., vil apoteket opnå en forbedret logistikstruktur, et effektiviseret vareflow, en tilstrækkelig kølekapacitet og en forøget kontor- og mødekapacitet. Samtidigt vil aktuelle krav fra Lægemiddelstyrelsen og andre myndigheder imødekommes, og et bedre arbejdsmiljø kan opnås.
Projektet forudsætter en grundig planlægning af byggeaktiviteterne for at muliggøre opretholdelse af apotekets aktiviteter i byggeperioden. Af samme årsag er den skitserede tidsplan etapeopdelt.
Visse byggeaktiviteter vil uundgåeligt udvikle støj og støv, hvilket der vil blive taget højde for i planlægningen. Der er i forbindelse med byggeprogrammet gennemført geotekniske forundersøgelser samt analyser for kortlægning af jordforurening, som ikke tyder på, at der vil være vanskeligheder af betydning i forbindelse med sagen. I forhold til den økonomiske risiko ved projektet er der i anlægssummen afsat beløb til uforudsete udgifter i forbindelse med det videre arbejde med projektering og den kommende licitation af udførelsen.
Der afsættes i alt 64 mio. kr. til sagen, der forventes afholdt som 9 mio. kr. i 2021, 32 mio. kr. i 2022 og 23 mio. kr. i 2023. Udgiften finansieres ved de på investeringsbudgettet i 2021 afsatte 30 mio. kr. i 2021 og 30 mio. kr. i 2022 samt 4 mio. kr., der kan overføres til sagen fra Apotekets driftsbudget i 2023 i forbindelse med økonomirapporteringen.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Center for Ejendomme | 64 | Engangsbevilling | Investeringsbudget 2021 (60 mio. kr.) samt Apotekets driftsbudget 2023 (4 mio. kr.) |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. februar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2022.
Jens Gordon Clausen / Søren Helsted
21001924
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Taget til efterretning.
I retningslinjerne for whistleblowerordningen (bilag 1, § 11) er det aftalt, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år.
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015, og med nærværende sag forelægges rapporten for whistleblowerordningen for perioden 25. juni 2020 til 31. december 2020.
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer regionens whistleblowerordning for at sikre uvildighed.
Siden seneste afrapportering på mødet i forretningsudvalget den 11. august 2020 (for indberetninger modtaget i 1. halvår af 2020) har der været 17 indberetninger, hvoraf 15 er omfattet af whistleblowerordningen, mens to indberetninger er blevet afvist.
En enkelt af disse indberetninger har resulteret i en sanktion. Det betyder, at der nu er givet sanktioner – i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale - i 6 sager siden ordningens etablering i 2015. Derudover er der ikke sket ændringer, idet de øvrige udfald af indberetninger siden 2015 fortsat er: 4 tilfælde af nye retningslinjer/skærpelse af interne procedurer, 1 politianmeldelse og 1 omrokering af medarbejderen. 5 sager er fortsat verserende.
Antallet af indberetninger i 2020 er 25 (hvoraf 3 er blevet afvist), og det er det højeste årlige antal siden ordningens etablering. I 2019 var antallet af indberetninger 17. Udsvinget er ikke markant, og det kan udover et muligt behov for at indberette sager også hænge sammen med den offentlige debats fokus på den kommende lovgivning om obligatoriske whistleblowerordninger (som implementerer EU’s whistleblowerdirektiv) og dermed muligheden for at indberette til whistleblowerordninger.
Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne: Administration (13 omfattet af ordningen), arbejdsmiljø og sikkerhed (14 omfattet af ordningen) og økonomi (14 omfattet af ordningen).
I bilag 2 ’Statistik over whistleblower-indberetninger pr. 31. december 2020’ ses en oversigt over antallet af årlige indberetninger siden 2015, problemstillingernes emner og udfald af indberetningerne.
I lyset af efterårets fornyede metoo-debat i Danmark og regionens opmærksomhed på håndtering af sager – herunder kanaler til henvendelser - om uønsket seksuel opmærksomhed mellem regionens ansatte kan vi oplyse, at der i 2020 har været indberettet en enkelt sag om uønsket seksuel opmærksomhed. Sagen er under behandling og er kategoriseret under emnet ”arbejdsmiljø og sikkerhed”.
I den forbindelse kan det også oplyses, at der som supplement til de primære kanaler for henvendelser om uønsket seksuel opmærksomhed mv. i egen organisation er etableret en neutral indgang ved en postkasse i Center for HR og Uddannelse. Postkassen - hvortil man ikke kan henvende sig anonymt - er også et supplement til den i forvejen neutrale indgang i Region Hovedstaden til indberetninger via whistleblowerordningen.
Siden ordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 31. december 2020 er der modtaget 88 indberetninger, hvoraf 69 indberetninger har været omfattet af ordningen
Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage en indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen, skal indberetningerne indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle
Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx til tillidsrepræsentant eller til ledelsen. |
Nye regler om whistleblowerordninger på vej i 2021
I forbindelse med forelæggelserne i 2020 oplyste administrationen, at den nye EU-lovgivning i form af et nyt whistleblowerdirektiv blev vedtaget den 7. oktober 2019. Som det fremgik heraf, forpligter direktivet offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed og offentlige indkøb. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.
EU’s medlemsstater har en frist på 2 år til at gennemføre nationale regler, der implementerer direktivet.
Administrationen har stadig ikke nyt at orientere om det, idet der forsat pågår drøftelser mellem Justitsministeriet og arbejdsmarkedets parter vedrørende implementeringen af direktivet i dansk ret. Lovforslaget er på lovprogrammet i februar 2021, men vi har (endnu) ikke set udkast.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Administrationen vil, når de danske implementeringsregler foreligger, undersøge, om der er behov for at justere Region Hovedstadens whistleblowerordning. Forretningsudvalget vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Næste afrapportering til forretningsudvalget bliver i august 2021.
Direktør Anne Kirstine Damsager/Enhedschef Anna Parrella/Mette Palmelund Krag.
20005796
Bilag 1: Bilag 1 - Retningslinier for Region Hovedstadens whistleblowerordning
Bilag 2: Bilag 2 - Statistik over whistleblower-indberetninger pr. 31. december 2020
Miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
I december 2019 drøftede regionsrådet forslag til valg af regionale mål med ophæng i kerneopgaver i klinikken for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Det blev i den forbindelse besluttet, at der skulle følges op med mål for det regionale udviklingsområde, når den Regionale Udviklingsstrategi forelå. Strategien ”En region for den næste generation” blev godkendt af regionsrådet den 23. juni 2020 (bilag 1).
Administrationen foreslår, at der følges op på udvalgte mål på det regionale udviklingsområde. Målene skal fungere som pejlemærke for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret. Der foreslås politisk afrapportering én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer for målene.
Den Regionale Udviklingsstrategi udmøntes som en af retningsgiverne i regionens strategiske målbillede, der blev godkendt den 18. august 2020. Strategien skal fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. Den udstikker rammerne for samarbejde om at forblive en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i forandring. FN’s verdensmål er derfor et naturligt pejlemærke for strategien, og regionen yder allerede en stor indsats for at realisere verdensmålene.
Som supplement til verdensmålene har administrationen udpeget regionale mål inden for to af strategiens fire spor. Målene skal sikre opfølgning på og måling af effekter af udvalgte kerneopgaver og udviklingsindsatser inden for regional udvikling. De er valgt ud fra et ønske om systematisk at følge op på prioriterede områder, der samtidig har en stor økonomisk volumen i budgettet for regional udvikling. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse; henholdsvis 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den Regionale Udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Der følges op på udviklingen i strategiens øvrige to spor: "Uddannelser og Kompetencer til Fremtiden" og "Nye muligheder for et Sundt liv" i forbindelse med andre målinger og statusrapporter.
Administrationen har endvidere udarbejdet et første bud på baseline og indikatorer, som sikrer, at regionen kan følge op på, om de langsigtede mål nås. Oversigt over foreløbigt bud på baseline, indikatorer og datakilder er vedlagt i bilag 2. Såfremt målene godkendes politisk, vil der blive arbejdet videre med at konkretisere og kvalificere baseline, indikatorer og datakilder. Samtidig vil der blive fulgt op på Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbejde med at omsætte FN’s 17 verdensmål til danske målepunkter og på regionernes fælles arbejde med at opstille en række regionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Særligt skal Danske Regioners udspil om hospitalernes grønne omstilling og regionernes fælles målsætning om 75 % reduktion af CO2-udledningen på hospitaler og regionale institutioner inden 2030 konkretiseres i dialog med øvrige regioner.
Administrationen vurderer, at målene er ambitiøse og samtidig realistiske, men at de forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år. Det foreslås, at der afrapporteres politisk én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer til udvalgene på det regionale udviklingsområde, regionsrådet og forretningsudvalget første gang i juni 2021.
I skemaet nedenfor er målene listet:
Strategispor | Mål |
Klima og Miljø i balance | 75 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner
Baseline: Danske Regioner opgør udledningerne fra el, varme og transport i 2018 til 217.000 tons CO2 (97.000 ton fra el, 80.000 ton fra varme og 40.000 ton fra transport). 75 % reduktion i 2030 svarer til, at udledningen i 2030 fra el, varme og transport skal ned på 55.000 ton for regionerne samlet. Hvis Region Hovedstaden skal bidrage forholdsmæssigt til det fælles mål, skal regionen udlede under 24.400 ton i 2030 (Region Hovedstaden udledte i 2018 samlet 79.000 ton CO2 fra el og varme og 18.500 ton CO2 fra transport).
Hvorfor: Region Hovedstaden har sammen med øvrige regioner fastlagt en ambitiøs målsætning om en grøn omstilling af hospitaler og regionale institutioner inden 2030. Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol, og regionen arbejder derfor parallelt med at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. Region Hovedstaden har endvidere indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra hospitaler og egne virksomheder med mindst 2 % om året. |
85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
Baseline: Pr. november 2020 var 17 % af den samlede drikkevandsindvinding inden for 85 % - områderne beskyttet. Én gang årligt opgøres mængden af beskyttet drikkevand. Der er 54 grundvandsområder indenfor det i jordplanen definerede 85 % - område. De færdigbeskyttede grundvandsområder vises med mørkegrønt i kortet vedlagt i bilag 3. Områderne med de 85 % af drikkevandet er de mørkegrønne, lysegrønne og gule områder i kortet.
Hvorfor: I Region Hovedstaden bruger vi næsten alt vores grundvand til drikkevand. Det er regionens opgave at sikre drikkevandet mod forurening fra forurenede grunde. Vi tager vores regionale ansvar for at rydde op efter tidligere tiders jordforurening alvorligt. Vores samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Vores samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i Jordplan II. Jordplan II’s overordnede formål er at beskytte 85 % af drikkevandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. | |
Effektiv og Bæredygtig Mobilitet | Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
Baseline: Ifølge Transportvaneundersøgelsens årsrapport for 2018 er 53 % af alle rejser grønne (d.v.s. gang, cykel eller kollektiv trafik). For at nå målet skal 64 % af alle rejser i 2035 være grønne. Dette vil svare til 20 % flere grønne rejser pr. person pr. dag i 2035. Udviklingen i grønne rejser ses ift. befolkningstilvækst og udviklingen i bilture. Idet befolkningen stiger, ses på andelen af ture med grønne transportmidler og ikke absolutte tal. Målet kan nås, både ved at en større del af alle nye rejser er med grønne transportmidler - men også ved, at der sker en overflytning af rejser fra bil til grønne transportformer.
Hvorfor: Hvis vi skal undgå, at trængslen på vejene stiger dramatisk over de næste årtier, med deraf følgende manglende fremkommelighed for borgerne og busserne samt problemer med støj og luftforurening, skal vi arbejde for at gøre det nemmere for flere at rejse med kollektiv trafik, cykle eller gå som alternativ til bilen. Samtidig ved vi, at cykling og gang er godt for sundheden - også i kombination med kollektiv transport.
|
De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionernes fælles mål for reduktion af CO2 - udledning på hospitaler og institutioner mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Udviklingen i målopfyldelse afrapporteres én gang årligt; første gang i juni 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Karin Jørgensen
20079378
Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023
Bilag 2: Forslag til mål for regional udvikling - samlet oversigt januar 2021
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 22. september 2020 at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljørapporten for forslaget i offentlig høring i 9 uger i perioden 23. september - 25. november 2020. Sideløbende har administrationen haft drøftelser med staten i forhold til de bemærkninger, staten som myndighed har haft til udkast til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne. Statens bemærkninger og konklusionerne af drøftelserne af disse har medført, at det er nødvendigt at foretage justeringer i miljøvurderingen og gennemføre en fornyet 8 ugers høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 og miljøvurdering.
Med henblik på at sikre en hurtig og smidig proces - og en vedtagelse af den endelige Råstofplan 2016/2020 inden sommerferien 2021 - vil det være formålstjenligt at give administrationen bemyndigelse til at udsende forslag til Råstofplan 2016/2020 i 8 ugers høring efter at ændringerne, der er forhandlet på plads med Staten, er tilføjet til planen. Godkender miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet indstillingen, forventes Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne - efter høringsperiode og administrationens vurdering af høringssvar - at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.
Proces frem mod politisk vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Forslag til Råstofplan 2016/2020 med tilhørende miljørapport har været i høring hos berørte parter, borgere og relevante myndigheder, og administrationen forventer at have et overblik over samtlige høringssvar slut januar 2021.
I høringsperioden har staten ved Miljøstyrelsen (MST) fremsendt bemærkninger til udkast til Råstofplan 2016/2020 og miljørapport og et varsel om indsigelse mod vedtagelse af Råstofplan 2016/2020. Det er sædvanligt, at der gennemføres en sådan høringsproces mellem stat og region i forbindelse med høring af råstofplanudkast og miljørapport. Som en del af statens bemærkninger indgår, at staten stiller krav om specifik og konkret vurdering af risiko for miljøpåvirkning i henhold til Vandområdeplanerne ved udlæg af de nye forslag til graveområder, hvilket er en skærpelse af kravene i forhold til tidligere, hvor det var tilstrækkeligt med en mere overordnet vurdering af risikoen for påvirkning.
Administrationen har haft en dialog med MST, og der er opnået enighed om, hvilke ændringer der skal foretages i forslag til Råstofplan 2016/2020 og i miljørapporten, for at regionen kan undgå en indsigelse fra staten. Idet der skal foretages ændringer i miljørapporten i et ikke uvæsentligt omfang, er der krav om fornyet høring. Dette medfører desværre, at processen for vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 bliver yderligere forlænget.
Tidsplanen frem mod endelig vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
Ved tiltrædelse af indstillingen udsendes forslag til Råstofplan 2016/2020 i fornyet 8 ugers høring, hvilket vil betyde, at den endelige Råstofplan 2016/2020 kan forventes vedtaget inden sommerferien 2021 jf. ovenstående tidsplan.
Såfremt der ikke gives denne bemyndigelse vil tidsplanen for den endelige vedtagelse blive som følger:
En fornyet høring fører til forlængelse af råstofplanprocessen. Det har allerede være en lang proces for alle de involverede, og der er rigtig mange borgere, der ønsker en så hurtig afklaring som muligt, så de ved, hvad de har at forholde sig til. Regionen kan møde kritik, hvis processen strækker sig til efter sommerferien. Det vil derfor have stor værdi, hvis processen kan fremmes med denne beslutning.
Regionen orienterer om den fremadrettede proces på hjemmesiden efter beslutningen. Offentliggørelse af den fornyede høring af Råstofplan 2016/2020 sker ved annoncering i lokale aviser og på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Godkender miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet indstillingen, forventes Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne - efter høringsperiode og administrationens vurdering af høringssvar - at kunne forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021 til endelig beslutning.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen
20053321
Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet.
Regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Rollen muliggør drøftelser i regionsrådet om den kapacitet gymnasierne indmelder, inden det indberettes til Børne- og Undervisningsministeriet. Såfremt regionrådet vurderer, at optagekapaciteten på de offentlige STX- og HF-institutioner er for høj, kan regionsrådet anmode børne- og undervisningsministeren om at lægge loft over kapaciteten på en eller flere institutioner. Der kan ikke anmodes om kapacitetsloft på HHX/HTX eller private institutioner.
Indberetningen til Børne- og Undervisningsministeriet, herunder eventuel anmodning om kapacitetsloft, sker pr. 1. februar hvert år. Dog er der også i 2021 givet en kort udsættelse af fristen for at sikre, at regionsrådet på sit møde 2. februar 2021 kan drøfte optagekapaciteten.
Regionsrådet skal, som led i sin kapacitetskoordinerende rolle, orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og HF). Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på offentlige STX og HF. I sagens bilag 1 vises regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde.
På baggrund af de foreliggende oplysninger om optagekapaciteten for STX og HF for det kommende skoleår, anbefaler administrationen, at regionrådet tager optagekapaciteten til efterretning og således ikke anmoder børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten.
De oplysninger om hvert gymnasiums optagekapacitet, som administrationen har modtaget med henblik på indberetning til Børne- og Undervisningsministeriet umiddelbart efter regionsrådets møde den 2. februar 2021, fremgår af bilag 2. Særlige bemærkninger vedrørende hver af de gymnasiale uddannelser fremgår nedenfor:
STX: treårig almen studentereksamen
Når det gælder STX-kapaciteten på de offentlige gymnasier, er der samlet set indberettet én klasse mere, end der var til rådighed ved elevfordelingen i 2020. Idet der er indberettet en lavere teknisk klassekvotient - dvs. antal plader i hver klasse - er der dog 85 færre pladser til rådighed for elevfordelingen i 2021.
Offentlig STX-kapacitet i Region Hovedstaden i 2020 og 2021 (eksklusiv Bornholm)
| Fordelingsområde | 2020 (elevfordeling) | 2021 (indberetning) | Udvikling 2020 til 2021 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| klasser | pladser | klasser | pladser | klasser | pladser | |
Nordsjælland | 93 | 2724 | 92 | 2709 | -1 | -15 |
| Centrum | 89 | 2745 | 88 | 2645 | -1 | -100 |
| Nord | 101 | 3034 | 102 | 3009 | +1 | -25 |
| Vest | 53 | 1563 | 55 | 1618 | +2 | +55 |
| I alt | 336 | 10.066 | 337 | 9.981 | +1 | -85 |
Følgende gymnasier har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Birkerød Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium og HF og Ørestad Gymnasium.
Følgende gymnasier har derimod indberettet en klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: Frederikssund Gymnasium og HF, Nærum Gymnasium, Falkonergården Gymnasium og HF og NEXT-Sydkysten Gymnasium.
Derudover har Campus Bornholm indberettet to klasser mindre end i 2020. Denne kapacitet fremgår ikke af ovenstående tabel.
I 2020 lagde børne- og undervisningsministeren på anmodning fra regionsrådet loft over STX-kapaciteten på Frederikssund Gymnasium og HF, Nærum Gymnasium og NEXT-Sydkysten Gymnasium. Derudover blev der lagt loft over kapaciteten på fem gymnasier, der alle har indmeldt det antal klasser, som de blev nedreguleret til i 2020.
Privat STX-kapacitet 2020 og 2021:
| Fordelingsområde | 2020 (elevfordeling) | 2021 (indberetning) | Udvikling 2020 til 2021 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| klasser | pladser | klasser | pladser | klasser | pladser | |
Nordsjælland | 9 | 257 | 8 | 229 | -1 | -28 |
| Centrum | 18 | 513 | 19* | 551* | +1* | +38* |
| Nord | 4 | 100 | 4 | 96 | 0 | -4 |
| Vest | 8 | 224 | 7 | 196 | +1 | -28 |
| I alt | 39 | 1.094 | 38* | 1.072 | +1* | -22* |
* Det bemærkes, at Københavns Private Gymnasium ikke har oplyst sin optagekapacitet til Region Hovedstaden og derfor ikke indgår i "2021 - indberetning", men alene i "2020 - elevfordeling". Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Københavns Private Gymnasium havde ved elevfordelingen 2020 en optagekapacitet på 1 STX-klasse á 28 pladser.
Følgende gymnasier har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium og Høje-Taastrup Private Gymnasium.
Følgende gymnasier har derimod indberettet én klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: Det frie Gymnasium og N. Zahles Gymnasieskole.
Gymnasiers indsigelse mod optagekapaciteten på andre gymnasier
Administrationen har modtaget en indsigelse fra Hvidovre Gymnasium og HF mod den samlede optagekapacitet i fordelingsområderne Vest og Centrum. Både Falkonergården Gymnasium og HF og det forpligtende samarbejde Vest har fremsendt svar på indsigelsen, og formanden for udvalget for forskning, innovation og uddannelse har sendt brev til bestyrelsen på Hvidovre Gymnasium og HF. Indsigelse, svar samt brev fremgår af bilag 3.
Administrationens bemærkninger til kapaciteten på STX
Dialogen mellem de offentlige STX-gymnasier og politiske repræsentanter i fordelingsudvalgene såvel som med administrationen, har generelt været god under kapacitetsfastlæggelsesfasen. Der har været en åben og imødekommende tilgang, som har resulteret i, at gymnasierne samlet set har indmeldt en STX-kapacitet, som administrationen vurderer, ikke giver anledning til at indstille, at regionsrådet anmoder børne- og undervisningsministeren om kapacitetslofter.
Sammenhængen mellem søgning og kapacitet er meget kompleks, især i Region Hovedstaden, hvor mange unge har flere valgmuligheder inden for en rimelig afstand. Ved elevfordelingen 2020 var der 130 ledige pladser på de offentlige STX-gymnasier. Den indmeldte kapacitet for 2021 på STX ligger lavere end ved elevfordelingen i 2020, og der kan derfor blive behov for at opregulere kapaciteten som led i elevfordelingen. Hvis søgningen er høj, kan fordelingsudvalgene justere op, men der kan ikke nedjusteres, hvis søgningen er lav.
Det er væsentligt, at alle rettidige ansøgere til STX og HF skal have tildelt en plads som led i elevfordelingen, og derfor skal kapaciteten være stor nok til at dette kan ske. Indsigelsen fra Hvidovre Gymnasium og HF (bilag 3) går på elevflytninger, som sker efter elevfordelingen. Her har Region Hovedstaden ingen politisk eller administrativ rolle idet det alene er fordelingsudvalgenes aftaler om elevfordeling, der regulerer elevflytningerne.
I 2020 var elevfordelingen præget af situationen omkring COVID-19. En række gymnasier påpegede under fordelingen, at der var langt færre ansøgere, der ønskede orlov til udenlandsophold. Det vil få betydning for kapacitetsbehovet i 2021, at disse mange unge ikke er taget til udlandet, og derfor har gjort brug af de pladser, de fik reserveret i 2020 frem for at vende hjem og gøre brug af pladserne i 2021. På nogle gymnasier er det 40-50 elever, mens der på andre gymnasier ikke er nogen. Fordi langt færre ansøgere fik orlov i 2020, vil det altså isoleret føre til, at færre pladser skal bruges til orlovshavere i 2021, og dermed kan der blive flere pladser til rådighed for elevfordelingen i 2021. Modsat kan det også tænkes, at situationen omkring COVID-19 er uændret i foråret 2021, så færre ansøgere end normalt vil søge orlov til udenlandsophold i 2021.
HF: toårig højere forberedelseseksamen
Offentlig og privat HF-kapacitet i hovedstadsregionen 2020 og 2021:
| Fordelingsområde | 2020 (elevfordeling) | 2021 (indberetning) | Udvikling 2020 til 2021 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| klasser | pladser | klasser | pladser | klasser | pladser | ||
Nordsjælland | offentlig | 28 | 815 | 28 | 818 | 0 | +3 |
| privat | 4 | 116 | 3 | 88 | -1 | -28 | |
| i alt | 32 | 931 | 31 | 906 | -1 | -25 | |
| Centrum | offentlig | 46 | 1467 | 46 | 1442 | 0 | -25 |
| privat | 6 | 176 | 6* | 176* | 0* | 0* | |
| i alt | 52 | 1643 | 52* | 1618* | 0* | -25* | |
| Nord | offentlig | 19 | 560 | 19 | 558 | 0 | -2 |
| privat | 3 | 84 | 4 | 113 | +1 | +29 | |
| i alt | 22 | 644 | 23 | 671 | +1 | +27 | |
| Vest | offentlig | 23 | 740 | 24 | 760 | +1 | +20 |
| privat | 4 | 112 | 3 | 84 | -1 | -28 | |
| i alt | 27 | 852 | 27 | 844 | 0 | -8 | |
| I alt | samlet | 133 | 4.070 | 133* | 4.039 | 0* | -31* |
* Det bemærkes, at Københavns Private Gymnasium ikke har oplyst sin optagekapacitet til Region Hovedstaden og derfor ikke indgår i "2021 - indberetning", men alene i "2020 - elevfordeling". Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Københavns Private Gymnasium havde ved elevfordelingen 2020 en optagekapacitet på 1 HF-klasse á 28 pladser.
Følgende HF-skoler har indberettet en klasse mindre end ved elevfordelingen i 2020: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, NEXT-Vestskoven Gymnasium og Høje-Taastrup Private Gymnasium, mens Københavns Åbne Gymnasium har indberettet to klasser mindre.
Følgende HF-skoler har derimod indberettet en klasse mere end ved elevfordelingen i 2020: HF-Center Efterslægten, Københavns VUC, Nørrebro Gymnasium, Gentofte Studenterkursus, Hvidovre Gymnasium og HF og Høje-Taastrup Gymnasium.
Derudover har Campus Bornholm indberettet samme kapacitet som i 2020. Denne kapacitet fremgår ikke af ovenstående tabel.
Administrationens bemærkninger til kapaciteten på toårig HF
Indberetningen af kapaciteten på toårig hf vurderes at ligge over det forventede behov, når der alene ses på søgningen i marts måned. HF-uddannelsen får et markant del af sine ansøgere helt frem til skolestart i august, og ledig kapacitet vil give disse sene ansøgere mulighed for at få plads på deres ønskede uddannelse.
HHX: treårig merkantil studentereksamen og HTX: treårig teknisk studentereksamen
Den indberettede optagekapacitet på HTX er på 75 klasser mod 80 klasser i 2020. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet pr. gymnasium i august peger på, at der til nogle HTX-gymnasier er en meget lille søgning. Ti HTX-gymnasier har oplyst elevtallet i 1. g ved skolestart i august 2020, og heraf har tre gymnasier 15 eller færre elever. I alt fem ud af ti gymnasier havde et 1.g-elevtal under to klasser ved skolestart 2020.
På HHX er der indberettet 90 klasser, hvilket er én klasse mindre end sidste år. Alle tolv HHX-gymnasier har oplyst elevtallet i 1. g ved skolestart i august 2020. To gymnasier havde et 1.g-elevtal på omkring 30 elever.
Region Hovedstaden har ikke samme mulighed for at styre kapaciteten på de eksisterende erhvervsgymnasiale uddannelser som på STX og hf. Regionens kapacitetskoordinerende rolle på HHX og HTX begrænser sig, ud over kapacitetsindberetningen, til at afgive høringsvar i forbindelse med åbning eller lukning af uddannelsessteder.
Politisk forslag til løsning af udfordringer på Københavns Vestegn
Som følge af kapacitetsdrøftelserne i januar 2020 blev der nedsat en tværgående politisk gruppe, hvor både Region Hovedstaden og Region Sjælland var repræsenteret. Gruppen har drøftet udfordringer omkring søgning fra Københavns Vestegn til gymnasier i Roskilde og Greve, og blev i sensommeren enig om et løsningsforslag, der blev sendt til Børne- og Undervisningsministeren (bilag 4). Løsningsforslaget ville medføre, at gymnasierne i Region Sjælland fik mulighed for først at reservere plads til ansøgere bosiddende i Region Sjælland, mens ansøgere bosiddende i Region Hovedstaden - på trods af kortere afstand - kun ville kunne få reserveret plads, hvis der var pladser til overs efter alle Region Sjællands ansøgere var fordelt. Samtidig ville det være nødvendigt at nedregulere STX-kapaciteten på gymnasier i Roskilde og Greve.
Børne- og Undervisningsministeren afviste løsningsforslaget (bilag 4) og henviste i stedet til at bruge kapacitetsstyring og lokale elevfordelingsregler frem til der kommer en ny model for elevfordeling (forventes fra 2022). Det er administrationens vurdering, at man sammen med Region Sjælland har afsøgt alle muligheder for at løse udfordringerne inden for gældende regler. Lokale elevfordelingsregler må ikke bruges til at sikre et større antal elever på skoler, som mangler ansøgere.
Den tværgående politiske gruppe har afholdt møde den 30. oktober 2020, hvor man besluttede at afvente et udspil om resultatet af de politiske forhandlinger med Regeringen om en ny model for elevfordeling. Når resultatet foreligger, vil den tværgående gruppe bestræbe sig på at nå til enighed om en fælles formulering om effekten på den tværregionale udfordring, som kan indgå i hver regions høringssvar til den nye model.
På baggrund af regionsrådets beslutning indberetter administrationen optagekapaciteten for det kommende skoleår til Børne- og Undervisningsministeriet.
Søgningen til de gymnasiale uddannelser er vanskelig at forudsige fordi søgemønstrene - de gymnasier, der får mange eller få ansøgere er svingende hvert år. Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten på STX, som den fremgår af denne sag, vil være tilstrækkelig. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, kan fordelingsudvalgene hæve kapaciteten som led i fordelingen. Det er derimod ikke muligt at sænke kapaciteten efter indberetning.
Der vil blive kommunikeret målrettet til borgerne om optagekapaciteten for 2020 via hjemmesiden: www.regionh.dk/elevfordeling. Hjemmesiden er blevet ændret for at sikre et højt informationsniveau til borgerne. Som led heri er der ligeledes produceret en film, der skal hjælpe ansøgere og forældre til at forstå reglerne for elevfordeling. Filmen ligger på hjemmesiden og er delt via sociale medier.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget 26. januar 2021 og regionsrådet 2. februar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Per Egedal Iskov
20063116
Bilag 1: Faktaark: regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Bilag 2: Indberetning af optagekapacitet for 2021 til Børne- og Undervisningsministeriet
Bilag 3: Indsigelse fra Hvidovre Gymnasium og HF, svar samt brev
Bilag 4: Brev til børne- og undervisningsministeren samt svar
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2021:
Intet.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Jens Gordon Clausen
20083555.
Region Hovedstaden har den 20. januar 2021 offentliggjort udbudsmaterialet for regionens ambulancetjeneste. Forretningsudvalget fik forelagt godkendelse af igangsætning af udbuddet på deres møde d. 10. november 2020.
Ambulancetjenesten udbydes som et EU-udbud med forhandling. Potentielle leverandører skal prækvalificeres for at kunne deltage i udbuddet. Maksimalt fem leverandører vil herefter blive inviteret til at fremsende et tilbudsmateriale. Fristen for at indsende materiale til prækvalifikationen er den 02. februar 2021. For de prækvalificerede leverandører vil fristen for afleveringen af et endelig tilbud være den 14. juni 2021, forudsat forhandlingsmøderne forløber som planlagt.
Regionen udarbejder et kontrolbud på opgaven med henblik på en politisk stillingtagen til om dele af opgaven eventuelt skal hjemtages til egen drift.
Valg af leverandører forventes at blive offentliggjort i august/september 2021. Kontrakterne med de kommende leverandører træder i kraft den 1. februar 2023.
Ambulancetjenesten udføres i dag af Falck A/S og Hovedstadens Beredskab I/S.
Ambulancetjeneste udbydes i fem delaftaler:
Ud over hovedbaserne vil der være en række fremskudte baser, som skal understøtte at ambulancerne kan medvirke til en optimal præhospital indsats i hele regionen og sikre overholdelse af responstider.
Ambulancetjenesten udbydes med i alt 65 beredskaber af forskellig type og med varierende beredskabstid.
20056912
Siden 1. januar 2004 har det, i henhold til § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne, været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen.Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2020 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være 1000.kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.847 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen for 2020 på 3.407 mio. kr. mod forudsat 3.387 mio. kr. i det vedtagne budget 2020. Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 20 mio. kr.
Håndtering af likviditetsudlæg vedr. COVID-19 foranstaltninger
Den aktuelle situation vedrørende COVID-19 har påvirket regionens likviditet og givet nogen usikkerhed i regionens økonomi i 2020.
Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedrørende testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af Testcenter Danmark (”De Hvide Telte”) i hele landet. Hertil kommer en række fællesregionale udgifter vedrørende COVID-test m.v. De samlede afholdte udgifter likviditetsmæssigt udgør godt 2,4 mia.kr. ultimo 2020, hvoraf regionen likviditetsmæssigt har modtaget en foreløbig refusion på 1,8 mia kr.fra staten.
Likviditetsmæssigt har regionen altså et udlæg på godt 600 mio.kr. ultimo 2020. Regionen har fået et yderligere tilsagn fra staten på 1.003 mio. kr. jf. arkstykke nr. 127. Det er derfor muligt på nuværende tidspunkt at bruge 400 mio.kr., før regionen har forbrugt de tildelte NOST-midler.
I bemyndigelsessagen vedr. merudgifter som følge af COVID-19 er tallene højere idet denne opgørelse har fokus på disponerede udgifter og kan ikke sammenlignes med opgørelsen vedr. regnskab eller likviditesopgørelsen 2020.
Derudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. Der er bl.a. afholdt udgifter til bemanding af nye COVID-afsnit, indkøb af medicinsk udstyr samt afholdt udgifter til ekstra rengøring og sikkerhed, hvoraf regionen har modtaget en foreløbig kompensation på 289 mio. kr. fra staten. De endelige udgifter og besparelser er ikke opgjort, og der foretages løbende flere dispositioner.
Den næste vurdering for 2021 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2021 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 1. kvartal 2021, der forelægges i april måned 2021.
20017687
Bilag 1: kassekreditreglen 4. kvartal 2020
Rigsrevisionen har besluttet at igangsætte en undersøgelse af beskæftigelsesrettede forløb for borgere med psykiske lidelser. Undersøgelsen igangsættes efter Rigsrevisionen har gennemført en forundersøgelse i perioden fra september til december 2020. Regionerne, Beskæftigelsesministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet indgår i undersøgelsen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes indsats for at sikre sammenhængende forløb for sygemeldte borgere med psykiske lidelser har været tilfredsstillende. Det undersøger Rigsrevisionen via følgende delmål:
Det er Rigsrevisionens forventning, at der kan afgives beretning, så den kan blive behandlet på Statsrevisorernes møde i november 2021. Når beretningen afgives, vil administrationen orientere regionsrådet.
20058816
I formandsmeddelelse ved forretningsudvalgsmøde den 8. december 2020 blev det beskrevet, hvordan man vil administrere den neutrale postkasse, der er oprettet som indgang for henvendelser om uønsket seksuel opmærksomhed mellem regionens ansatte. Postkassen er et tilbud, hvis ansatte ikke ønsker at henvende sig via de primære kanaler i ledelsesstrengen eller i MED- og arbejdsmiljøstrengen. Postkassen er også indgang til, at hospitaler, virksomheder og centre orienterer Center for HR og Uddannelse om alvorlige forhold vedrørende uønsket seksuel opmærksomhed.
Uddybning om postkassens anvendelsesområde
I Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger mellem ansatte og mellem ansatte og deres ledere defineres, at ”krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet”. Seksuel chikane er al form for uønsket seksuel opmærksomhed.
Gennem de seneste måneder har drøftelserne i regionens direktions- og samarbejdsfora haft fokus på, at uønsket seksuel opmærksomhed i særdeleshed, og krænkende handlinger mere bredt, er uforenelige med værdierne i Region Hovedstaden. Retningslinjerne om krænkende handlinger er blevet revideret, blandt andet så håndteringen af sager om krænkelser er beskrevet mere handlingsorienteret. Arbejdspladsvurderingen (APV) i 2021 kommer til at indeholde nye spørgsmål relateret til krænkende handlinger, herunder uønsket seksuel opmærksomhed.
På den baggrund præciseres hermed, at selvom det primære fokus for postkassen er uønsket seksuel opmærksomhed, vil alle henvendelser om krænkende adfærd mellem regionens ansatte blive behandlet. Det vil fremgå af intranettet, at man kan henvende sig om krænkende adfærd mere bredt, hvis man ikke ønsker at anvende de primære kanaler på hospitaler, i virksomheder og i centre.
Sagsbehandlerne vil også – i samarbejde med den lokale HR-funktion – være opmærksomme på, at konkrete sager kan være udtryk for kulturbårne problematikker præget af forskellige former for krænkende handlinger.
I forhold til henvendelser, som falder helt uden for postkassens formål og drejer sig om andre problematikker end krænkende handlinger, vil Center for HR og Uddannelse naturligvis besvare spørgsmål, videresende til rette modtager og/eller vejlede om, hvor den ansatte kan få hjælp på egen arbejdsplads, i egen HR-funktion eller i Center for HR og Uddannelse. Ligeledes vil henvendelser om krænkelser fra patienter og brugere blive henvist til egen arbejdsplads.
20079854
Fire investorer har stiftet en velgørende fond, hvis formål er at yde støtte til BørneRiget. Fonden hedder BørneRiget Fonden. Den politiske følgegruppe for BørneRiget fik på møde den 23. november 2020 mulighed for at møde fondens direktør, Louise Schønau og formanden for fonden, Søren Laursen.
Fonden skriver om sig selv:
"Stifterne bag BørneRiget Fonden har grebet en historisk mulighed for at understøtte BørneRigets vision om at bygge verdens bedste hospital for børn, unge og fødende. Visionen om at være verdens bedste er ambitiøs og kræver seriøse og innovative samarbejdspartnere. Fundamentet er lagt, og det unikke partnerskab mellem Ole Kirks Fond og Region Hovedstaden har muliggjort byggeriet og driften af BørneRiget. Formålet med BørneRiget Fonden er helt enkelt at gøre BørneRiget rigere. Rigere på oplevelser, på omsorg, på forskning, på udstyr og på den nytænkning, som er afgørende for, om hospitalet bliver verdens bedste – og bliver ved med at være det. I BørneRiget Fonden vil vi udforske og udvide partnerskabstanken og skabe mulighed for, at vi sammen kan sætte helt nye standarder for hospitalsophold og behandlinger. Gennem donationer og partnerskaber med virksomheder, fonde og privatpersoner yder BørneRiget Fonden støtte til gavn for hospitalets patienter og deres pårørende. Alle fondens støtteprojekter defineres i tæt samarbejde med hospitalet inden for fire fokusområder:
Læs mere om fonden her:
https://bornerigetfonden.com/om-fonden
21001997
Forretningsudvalget modtager kvartalsvis en statusrapport for Letbanen. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo oktober 2020.
Økonomisk fremdrift
Anlægsøkonomien for letbanen til og med oktober 2020 forløber med mindre afvigelser ift. det planlagte budget. De budgetterede anlægsudgifter til slut oktober er 1.909 mio. kr. De afholdte udgifter frem til og med september samt estimerede udgifter for oktober er 1.729 mio. kr., svarende til en afvigelse på 180 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt forsinkelser i ledningsomlægningsarbejdet, hvilket påvirker fremdriften. Ledningsomlægningerne udføres af ledningsejerne. Derudover er der som tidligere rapporteret lokale forsinkelser grundet manglende kvalitet i en række detailprojekter fra entreprenørerne samt enkelte manglende myndighedsgodkendelser. I øjeblikket arbejder selskabet, entreprenør og relevante kommuner intensivt på at håndtere de forbehold, som myndighederne har givet i deres godkendelse af letbaneprojektet. Omvendt er der for driftsrelaterede anlægsinvesteringer et lille overforbrug i forhold til de budgetterede udgifter. De budgetterede driftsrelaterede anlægsinvesteringer til slut oktober er 426 mio. kr., mens de afholdte udgifter frem til og med september samt estimerede udgifter for oktober er 458 mio. kr., svarende til en afvigelse på 32 mio. kr. Dette skyldes at anlæg af kontrol- og vedligeholdelsescenteret er foran iht. tidsplanen.
Risiko
Risikobilledet rapporteres for både anlægsprojektet og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, og risiciene opgøres i både tid og økonomi. Den samlede økonomiske risiko for anlægsprojektet er i 4. kvartal 2020 opgjort til ca. 478 mio. kr., svarende til ca. 9,5 pct. af basisoverslaget på 5.032 mio. kr. Korrektionsreserven for anlægsprojektet udgør 906 mio. kr. Den samlede økonomiske risiko for de driftsrelaterede anlægsaktiviteter er vurderet til ca. 73 mio. kr., svarende til ca. 4,6 pct. af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer på 1.572 mio. kr. Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 551 mio. kr., hvilket kan holdes indenfor de samlede reserver på 943 mio. kr. bestående af 906 mio. kr. afsat i korrektionsreserve til anlægsbudgettet, samt 37 mio. kr. afsat i generel finansieringsreserve.
Dette er en samlet nedjustering på ca. 135 mio. kr. siden 3. kvartal 2020. Ændringen af risikoniveauet skyldes primært en ændret risiko i forbindelse med vibrationsdæmpning.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden august 2020 til og med oktober 2020 været 0 ulykker med fravær på Letbanen.
20081420
Bilag 1: Status for letbanen tom oktober 2020
Ny udvalgsformand i udvalget for forskning, innovation og uddannelse
Da nuværende udvalgsformand (Lars Gaardhøj) har ønsket at fratræde posten som formand for udvalget for forskning, innovation
og uddannelse, har udvalget valgt en ny formand blandt medlemmerne. Maria Gudme Lund Nielsen blev på udvalgsmødet d. 12/01-2021 valgt som ny udvalgsformand.
Lars Gaardhøj fortsætter som udvalgsmedlem efter sin fratræden fra formandsposten.
20083652
Danske Regioner afholder generalforsamling torsdag den 25. marts 2021. Danske Regioners bestyrelse besluttet at holde generalforsamlingen digitalt. Det betyder, at I også i 2021 skal deltage fra jeres respektive regionshuse.
Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).
Forslag til behandling på dagsordenen skal ifølge Danske Regioners vedtægters § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 11. februar 2021 – forslag bedes fremsendt til regioner@regioner.dk.
Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 25. februar 2021.
Der afholdes konference for regionsrådsmedlemmer den 29. april 2021. Nærmere følger.
Der fremsendes særskilt mail til regionsrådets medlemmer om deltagelse til hhv. generalforsamling og konference.
21001480
Bilag 1: Invitation til Danske Regioners generalforsamling
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
Journalnummer
20083522