Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet, idet sundhedsudvalget opfordrede til, at det kommende sundhedsudvalg i foråret 2022 får forelagt en opfølgende status for antal organdonationer.
Line Ervolder (C), Christine Dal (V) og Lars Gaardhøj (A) deltog ikke i sagens behandling.
I konstitueringsaftalen for det nye regionsråd i 2017 blev det besluttet, at der skal ske en prioritering af indsatser i forhold til transplantation. Denne sag gør status for området for transplantation og organdonation. På mødet vil overlæge og koordinator for Ildsjælsordningen Tejs Jansen bl.a. fortælle om, hvordan ildsjælsordningen arbejder med at skabe fokus på organdonation og bidrage til gode forløb for den potentielle organdonor og dennes pårørende.
I Danmark kan organer bruges til transplantation, hvis afdøde selv eller deres pårørende har givet tilladelse til det. Som borger kan man angive, om man ønsker, at ens organer må bruges til organdonation efter ens død ved at registrere sig i Organdonorregisteret, bære et donorkort på sig eller ved at informere sine pårørende.
I 2020 blev der foretaget 207 transplantationer i Region Hovedstaden. Af tabellen nedenfor fremgår hvilke organer, der blev transplanteret. De hyppigst transplanterede organer er nyrer, hjerte, lever og lunger.
Tabel 1. Antal transplantationer foretaget i Region Hovedstaden 2020 (LD= levende donor, AD = afdød donor)
| Hjerte (AD) | 15 |
| Hjerte-nyre (AD) | 1 |
| Hjerte-lunge (AD) | 1 |
| Lunge (AD) | 28 |
| Nyre-Pancreas (AD) | 7 |
| Lever-nyre (AD) | 1 |
| Lever (LD) | 3 |
| Lever (AD) | 62 |
| Nyre (AD) | 59 |
| Nyre (LD) | 30 |
| I alt | 207 |
Ud af de 207 transplantationer blev 102 foretaget på borgere bosat i Region Hovedstaden, mens de øvrige blev foretaget på borgere fra andre regioner, Færøerne og Grønland. Heraf udgør borgere fra Region Sjælland den største gruppe med 38 transplantationer foretaget i Region Hovedstaden i 2020.
Udfordringer ift. at kunne reducere ventelister til transplantation
Ventelisterne til transplantation afhænger dels af tilgangen til ventelisten, hvor patienter, der opfylder kriterierne, bliver opført på ventelisterne. Desuden afhænger det af afgangen fra ventelisten fra patienter, der ikke længere opfylder betingelserne, og patienter der er blevet transplanteret, enten fra afdød eller fra levende donor.
Der har de seneste 10 år været en betydelig stigning i antallet af afdøde organdonorer på landsplan, som det fremgår af nedenstående figur 1, men Region Øst (Region Hovedstaden og Region Sjælland) ligger fortsat under landsgennemsnittet med 42 afdøde donorer ud af 124 donorer på landsplan i 2020. Patientgrundlaget i Region Øst svarer til landets andre regioner, og antallet af organdonationer per 100.000 borgere burde derfor være nogenlunde det samme.
Figur 1. Udviklingen i antal afdøde organdonorer på landsplan.
Rigshospitalets Donationsudvalg vurderer, at den væsentligste udfordring for at kunne reducere ventelister til transplantation er at få identificeret potentielle donorer på hospitalerne ("donor-detektion") og at understøtte forløbet frem mod en transplantation. Der er ikke kapacitetsproblemer på den kirurgiske side ift. hvor mange transplantationer, der kan foretages (der sker transplantation af alle organer, der er til rådighed). Øgning af antallet af organer til rådighed for transplantation er således det primære fokus for at nedbringe ventetiden.
På nyreområdet er der en specifik problemstilling, der består i, at der er to ventelister i landet med forskellig ventetid betinget af forskelligt donorudbud. Denne problematik er for nylig taget op af Sundhedsstyrelsen. På øvrige organområder er der kun én national venteliste.
Manglende stillingtagen i befolkningen til organdonation vurderes ikke at være en væsentlig barriere, da antallet af borgere, der har taget stilling i hver region, er nogenlunde ensartet, mens antallet af faktiske donorer er mere varierende. Det kan nævnes, at der i forbindelse med indførsel af det elektroniske sundhedskort d. 1. juni 2021 har været en stor tilgang af borgere, der har registreret sig i organdonorregisteret.
Indsatser for at øge antallet af donationer
Der er de seneste år igangsat en række initiativer på regionalt og nationalt niveau for at øge antallet af organdonorer med henblik på at nedbringe ventetiden til transplantation.
Nationalpolitisk drøftes en eventuel ’opt-out’ model, hvor man aktivt skal fravælge organdonation, som alternativ til den nuværende model med informeret samtykke. Fra udlandet er der ikke entydige erfaringer med, at dette giver flere transplantationer.
For at øge antallet af organdonationer nedsatte Region Hovedstaden i september 2017 et donationsudvalg. Donationsudvalget har til formål at øge opmærksomheden på organdonationsmulighederne og sikre, at alle potentielle donorer identificeres og overvejes som donorer. Udvalget har således fokus på at optimere samarbejdet med donorafdelingerne på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Donationsudvalgets opgaver består af at:
Ildsjælsordningen
Ildsjælsordningen blev etableret for at skabe fokus på organdonation i december 2019 i Region Hovedstaden. Ved undervisning i donor-detektion er formålet at skabe fokus på emnet og bidrage til gode forløb for den potentielle organdonor og dennes pårørende samt viden og tryghed på de afdelinger, hvor donorforløb afvikles. På Rigshospitalet er der udpeget en koordinator for ildsjælsarbejdet. Der er i projektets periode registreret en øgning i antallet af donorer, og der opleves større fokus på området.
På Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) har indsatsen været fokuseret på at bidrage til den faglige viden på området. Et vigtigt punkt er styrkelsen af den opsøgende rådgivning af kollegaer på andre hospitaler, som vagthavende speciallæge på neuro-intensiv afdeling tilbyder ved konkrete og potentielle organdonationsforløb. Feedback gives til afdelinger, som har haft forløb, der er flyttet ind til Rigshospitalet til videre diagnostik, således at ejerskabet til forløbene fastholdes, og stolthed over at have bidraget til en organtransplantation og awareness fastholdes.
Uden for RH-matriklen forestår Rigshospitalet bl.a. undervisning på afdelinger, som kan komme til at stå med potentielle organdonorer.
Endelig er der et fokus på at styrke samarbejdet og koordinere indsatsen med den ansvarlige for organdonation i Region Sjælland.
Det nordiske transplantationssamarbejde
Det nordiske transplantationssamarbejde blev etableret i 1968, hvor organisationen Scandiatransplant blev skabt. Samarbejdet tilsigter bedst mulig udnyttelse af transplanterede organer. For transplantation af nyrer er samarbejdet organiseret sådan, at man har pligt til at udveksle nyrer under visse omstændigheder, når der en donornyre fra en afdød donor i et af de tilknyttede lande. De senere år har hovedvægten i samarbejdet været på udveksling af organer til patienter med mange vævstypeantistoffer, hvor det er svært at finde en egnet donor. Det sker inden for det såkaldte STAMP program (Scandiatransplant Acceptable Mismatch Programme). Udvekslingssystemet for organer fra afdøde donorer er bygget op med fuld ”tilbagebetaling” for udvekslede organer. Det betyder, at der ikke sker en netto flytning af organer mellem centrene. Der genereres således hverken flere eller færre transplantationer.
Nyrebyttekæder
Samarbejdet inden for nyredelen af Scandiatransplant er inden for de seneste par år blevet udbygget med STEP programmet (Scandiatransplant kidney exchange program), der populært også kaldes nyrebyttekæder. Det omhandler nyretransplantation med levende donorer og anvendes, hvis direkte donation mellem en nyresyg og dennes levende donor – typisk et familiemedlem - ikke er mulig. I programmet matcher man andre par inden for samarbejdet, der er i lignende situation, for at finde potentielle match. STEP programmet skaber mulighed for at foretage transplantationer, der ellers ikke ville være mulige. Der sker en maksimering af donorudbyttet, hvilket er i modsætning til programmerne for afdøde donorer som ovenfor beskrevet, som ikke ændrer på antallet af tilrådeværende organer. STEP programmet kan yderligere raffineres ved brug af anonyme levende donorer som start på en kæde. I Danmark er der for nuværende etableret et program for anonym nyredonation, og disse donorer søges indpasset i enten STAMP eller STEP programmet.
Nye metoder der øger organer til rådighed
Inden for nyretransplantation har Rigshospitalet som det første sted i Danmark indført brug af maskinperfusion af nyrer fra afdøde donorer, som er en metode, der kan øge kvaliteten af organer, der transplanteres.
Der foreligger en folketingsbeslutning om et dansk program for donation efter cirkulatorisk død (DCD donation), som et udvalg under Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde kriterier for. Et sådant program forventes at kunne bidrage med ca. 10 % øgning i antallet af nyrer fra afdøde personer til brug for transplantation. Der findes tilsvarende programmer i en række europæiske lande, herunder Sverige.
Af yderligere tiltag, der er på vej inden for nyretransplantationsområdet, kan nævnes enzymforbehandling af nyrepatienter med vævstypeantistoffer. Hos nogle patienter, der har mange vævstypeantistoffer, er det meget vanskeligt at finde en egnet donor. Disse patienter vil ofte ikke kunne hjælpes hverken gennem STAMP programmet med afdød donor eller STEP programmet (byttekæder) med levende donor, da det ikke er muligt at finde et match. Der er blevet registreret et nyt lægemiddel, Ideferix, der fjerner disse antistoffer. Forbehandling med dette vil forventes at gøre det muligt at transplantere nogle af disse patienter, så det samlede antal nyretransplantationer kan øges. Behandlingen er omkostningstung - estimerede direkte omkostninger for forbehandlingen alene er 3-4 mio. kr. per patient. Lægemidlet har endnu ikke været anvendt i Danmark og i udlandet kun i kliniske forsøg.
Donationsudvalget og akuthospitalerne arbejder videre med ildsjælsordningen og de øvrige indsatser på området for organdonation.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Anne Skriver / Kirsten Lorentzen
18058274
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget blev orienteret om status på aftalen om belastningstillæg til jordemødre i Region Hovedstaden.
Sundhedsudvalget blev orienteret om COVID-19-testkapaciteten.
Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
-
Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius
18000993
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget beder om at få forelagt en opfølgende sag, som tager udgangspunkt i kritikpunkterne fra Rigsrevisionen samt eksempler på forbedringstiltag til at imødekomme disse.
Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har før COVID-10 pandemien bedt om at få en status på hospitalserhvervede infektioner i regionen. Sagen giver en status på dette og forekomst på visse infektioner under COVID-19.
Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital vil deltage under drøftelsen med henblik på besvarelse af evt. spørgsmål.
Sagen sætter fokus på, at forholdsregler for forebyggelse af smitte ifm. coronavirus og ændrede adfærdsmønstre i samfundet generelt, har haft stor betydning for forekomsten af virusinfektioner, men at forekomsten af almindelige hospitalsinfektioner, som fx urinvejsinfektion stort set er uændret.
Hospitals- eller sundhedssektorerhvervede infektioner opstår i forbindelse med kontakt eller behandling i sundhedsvæsenet. De omfatter alt fra overfladiske sårbetændelser til alvorlige og systemiske infektioner, der kan medføre langvarig behandling og også død. Infektioner betragtes af WHO som en af de mest alvorlige patientsikkerhedsmæssige risici på hospitaler og er derfor også adresseret i det Nationale Kvalitetsprogram for Sundhedsvæsenet fra 2015.
Den regionale komité for infektionshygiejne har siden 2012 monitoreret udvalgte hospitalsinfektioner i regionen, forbrug af antibiotika samt forekomsten af særligt resistente bakterier på hospitalerne, som kan udfordre effekten af antibiotikabehandling. Der er ikke valide og aggregerede data tilgængelige for alle typer infektioner.
Parallelt med den fælles regionale overvågning har de lokale hygiejneorganisationer på hospitalerne etableret egen overvågning til brug for den infektionshygiejniske indsats. Dette kan fx være infektioner, der kræver særlige infektionshygiejniske forholdsregler, fx isolation af patienter eller brug af værnemidler til forebyggelse af smittespredning til andre patienter eller personalet.
Et led i bekæmpelse af infektioner og herunder bakteriers tiltagende resistens (modstandsdygtighed) overfor antibiotika, er en restriktiv brug af de meget bredspektrede antibiotikatyper, når det ikke er strengt nødvendigt. Resistens er et tiltagende globalt problem, og den danske nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker (2017), har opstillet mål for det samlede forbrug af antibiotika, herunder at forbruget af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne skal nedbringes. Region Hovedstaden nedsatte i 2019 et antibiotikaråd, som med forskellige initiativer søger at understøtte, at klinikere nudges til at vælge de mest hensigtsmæssige antibiotikaregimer til deres patienter, dvs. antibiotika der er mest smalspektret, og medfører mindst resistensudvikling i en så kort behandlingsvarighed som muligt.
Status på hospitalserhvervede infektioner
COVID-19-pandemien har medført en øget opmærksomhed på forholdsregler, der kan forebygge spredning af smitte mellem mennesker. Korrekt og hyppig håndhygiejne, brug af værnemidler, krav til fysisk afstand, isolation og fokus på rengøring, er ikke nye tiltag i infektionsforebyggelse på hospitalerne. Pandemien har dog medført generelt øget behov for viden og skærpet opmærksomhed på prioritering af hygiejne og forebyggelse af smittespredning i store dele af samfundet generelt. Nedlukninger, forsamlingsrestriktioner og reduceret rejseaktivitet har medført betydelig mindre kontakt mellem mennesker i både det offentlige og det private rum.
Der er i forhold til antallet af regionalt overvågede hospitalsinfektioner ingen sikre statistiske tegn på effekt eller ændringer i forbindelse med COVID-19 forholdsreglerne (jf. bilag 1).
Bemærk, at data for hospitalsinfektioner, som opgøres af Statens Serum Institut, ikke foreligger for 2021, da instituttet pga. konkurrerende opgaver ifm. COVID-19 ikke har haft ressourcer til at opgøre disse.
Urinvejsinfektion, bakteriæmi og diarré forekommer stort set i uændret antal i perioden fra marts 2020 og frem til september 2020 sammenlignet med årene før. Dette kan skyldes flere faktorer:
Også antibiotikaforbruget på hospitalerne har været stort set uændret i perioden marts 2020 til september 2020, fraset et kortvarigt fald i foråret 2020.
Status på øvrige infektioner
Forholdsregler for forebyggelse af smitte med COVID-19 og ændrede adfærdsmønstre i samfundet generelt har haft dæmpende effekt på forekomsten af flere forskellige smitsomme sygdomme det sidste år. Det er især i forhold til de mere sæsonbetingede virusinfektioner, som influenza og RS-virus hos børn, der normalt spredes via dråbesmitte/ kontaktsmitte (jf. bilag 1). For vinteren 2020/2021 har luftvejsvirus været stort set fraværende. Også tilfælde med tarmvirus som norovirus er faldet markant i samme periode.
Forekomsten af MRSA, der er en særlig type stafylokokbakterier som er modstandsdygtige over for en række antibiotika, har også været lavere sammenlignet med perioden før COVID-19. En del af forklaringen kan være den generelt nedsatte rejseaktivitet i samfundet. En del af de MRSA-positive personer, der bliver fundet i Danmark smittes på rejser - og evt. hospitalsindlæggelser - i lande, der har højere forekomst af MRSA end Danmark.
Tilfælde med VRE, der er tarmbakterier som kan give alvorlig sygdom hos borgere, som i forvejen er syge, faldt kortvarigt i perioden efter nedlukning, men har efterfølgende ligget på samme niveau og med samme mønster som før.
Hvad har vi lært af COVID-19?
Erfaringerne fra denne ekstraordinære periode bør omsættes til læring, der bruges aktivt fremadrettet. Regionalt og lokalt er der opbygget en effektiv ledelse af de skiftende nationale krav, og en effektiv beredskabsorganisation omkring produktion, indkøb, vurdering og distribution af værnemidler, hurtig tilpasning af retningslinjer, kapacitet, koordinering af rådgivning til klinikere, patienter, pårørende mv, og disse erfaringer gør sundhedsvæsenet langt bedre rustet til fremtidige og lignende udfordringer.
Forebyggelse af kontaktsmitte ved hyppig og korrekt håndhygiejne er og vil fortsat fremadrettet være en af de vigtigste infektionshygiejniske forholdsregler til forebyggelse af smittespredning på hospitalerne og i samfundet.
Brugen af mundbind/visir, hånddesinfektion med alkohol og fysisk afstand har sjældent været praktiseret i så stort et omfang uden for hospitalerne før COVID-19 pandemien.
Der kan med fordel ses på, om dele af de strukturelle og kulturelle ændringer, som COVID-19 har medført, kan fastholdes og anvendes til aktivt at forebygge spredning af smitsomme sygdomme i samfundet fremover. Eksempelvis ved at tænke forebyggelse af smittespredning ind i forhold til krav om indretning og fysiske rammer, blandt andet i regionens igangværende og fremtidige nybyggerier. Erfaringerne og læring fra pandemien, kan bruges til effektivt at pege på innovative løsninger og bedste teknologi, der understøtter, at hygiejnestandarderne opretholdes ud fra højst mulig kvalitet.
COVID-19 pandemien har givet ny respekt for og status til basale infektionshygiejniske forholdsregler blandt personalet. Der har været omfattende fokus på undervisning af sundhedspersonale og andre faggrupper, som færdes i de kliniske afdelinger, i flere aspekter omkring hygiejne, smitteveje, korrekt håndtering og brug af værnemidler, isolation mv. Samtidigt har man erkendt, at de fysiske rammer kan være ret afgørende for begrænsning af smittespredning.
Det er således også fremadrettet af stor betydning, at der anvendes ressourcer til at sikre basal viden, forståelse og færdigheder blandt nye som erfarne ansatte i relevante faggrupper.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021.
Anne Skriver / Nadja Ausker
20081985
Bilag 1: Bilag 1. Forekomst af udvalgte infektioner
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget blev d. 10. november 2020 orienteret om udeblivelser på regionens hospitaler. På dette møde blev det besluttet, at sundhedsudvalget følger op med en drøftelse om udeblivelser.
Til brug for sagen er hospitalerne blevet anmodet om input vedr. omfang af udeblivelser og udvikling heri, vurdering af årsager til udeblivelser samt beskrivelser af løsninger, gode eksempler og særlige opmærksomhedspunkter.
Regionens hospitaler oplever udfordringer med, at patienter udebliver fra aftalte mødetidspunkter for fx operationer og ambulante besøg. Udeblivelserne er problematiske, da der er begrænsede muligheder for at indkalde en anden patient til behandling inden for en kort tidsfrist. Det betyder, at de ledige tider ikke altid kan udnyttes, og at andre patienter skal vente længere tid for at komme på hospitalet, ligesom der i en række tilfælde er behov for en ny tid til den udeblevne patient.
Omfanget af udeblivelser varierer på tværs af hospitaler og afdelinger, men vurderes størrelsesmæssigt at være fra praktisk talt ingen udeblivelser til op mod 20 %. Det er ikke muligt at trække centrale data på antal udeblivelser, og en egentlig opgørelse heraf vil således kræve en håndholdt optælling. I sagen er der derfor taget udgangspunkt i hospitalernes tilbagemeldinger på det vurderede omfang. Der er desuden forskel på registreringspraksis på afdelingerne, hvilket gør det vanskeligt at opgøre antallet af udeblivelser.
Det er vanskeligt at sammenligne omfanget af udeblivelser i 2019 med 2020 grundet COVID-19. I forbindelse med COVID-19 skete der ændringer i den planlagte aktivitet i 2020, og derfor har aktiviteten været påvirket i denne periode. Generelt har COVID-19 ikke haft stor betydning for antallet af udeblivelser, og flere hospitaler meddeler, at de ikke oplever, at antallet af udeblivelser er en større udfordring sammenlignet med tidligere år. Nogle hospitaler oplevede dog en mindre stigning i andelen af udeblivelser over en kortere periode fra marts 2020 til omkring september 2020, hvilket menes at kunne tilskrives COVID-19. Derudover har nogle afdelinger oplevet en stigning i omfanget af udeblivelser i forbindelse med, at flere afdelinger har skulle indkalde med kortere tidsfrister i forbindelse med afviklingen af udskudt aktivitet. Andre afdelinger oplever derimod færre udeblivelser pga. øget brug af telefon- og videokonsultationer samt ændret planlægning. Udeblivelser er for nuværende en særlig udfordring for hospitalerne, da der arbejdes målrettet med afvikling af udskudte ambulante besøg og kirurgiske indgreb grundet COVID-19.
Steno Diabetes Center har opgjort andelen af aftaler, hvor borgere er udeblevet fra deres konsultation eller har aflyst på dagen for konsultationen fra marts 2020 til april 2021. Det bemærkes, at der i data ikke skelnes mellem udeblivelser og aflysninger på dagen (herfra sammenfattende set omtalt som 'udeblivelser'). Data viser, at andelen af personer der udebliver, ligger mellem ca. 11 til 28 % i den opgjorte periode. Der er siden marts 2020 sket et fald i andelen af udeblivelser, hvilket vurderes at kunne tilskrives omlægningen af en del af aktiviteten til telefonkonsultationer, som har gjort barrierene for at møde frem til konsultationen lavere, hvilket særligt for de mest sårbare vurderes at have haft væsentlig betydning. Erfaringerne danner således grundlag for hospitalets videre arbejde med at omlægge til virtuelle konsultationer, hvor dette giver faglig mening og kan tilgodese patienten. Det bemærkes dog, at diabetesbehandlingen kræver målinger fx blodprøver, som danner grundlag for efterfølgende behandling. Derfor kan konsultationerne ikke alene omlægges til telefonkonsultationer. Der er fortsat behov for fysisk fremmøde for at kende borgeren sundhedstilstand. Det betyder også, at der for nuværende på Steno Diabetes Center er en mindre pukkel af patienter, som skal tilses ved fysisk fremmøde bl.a. med henblik på blodprøvetagning.
Specialer med udeblivelser
Nogle specialer er særligt udfordret ift. udeblivelser. Hospitalerne oplyser, at udeblivelser særligt er en udfordring indenfor følgende specialer: Lungemedicin, endokrionologi, infektionsmedicin, gastrokirurgi, børnekirurgi og neurologi.
Udeblivelser inden for lungemedicin, endokrinologi og infektionsmedicin vurderes primært at skyldes, at patientgruppen består af en særlig sårbar gruppe af patienter, som ofte ikke kan overskue at møde op til deres aftaler. Da disse patienter i særlig grad har brug for specialiseret udstyr på hospitalet, er der inden for disse specialer begrænsede muligheder for at omlægge ambulante besøg til virtuelle aftaler. Inden for det neurologiske speciale opleves især udfordringer med udeblivelser i epilepsiklinikken og hukommelsesklinikken, hvor patienter har svært ved at overholde aftaler på hospitalet pga. nedsat kognitiv funktion.
På tværs af regionens hospitaler oplever børneafdelingerne en udfordring med udeblivelser. Udeblivelser af aftaler til børn under 15 år kan bl.a. skyldes, at digital indkaldelse af børn for nuværende ikke er muligt systemmæssigt. Forældrene bliver dermed ikke informeret med digital post om aftaler til deres børn. Behovet i klinikken for at kunne nå hurtigere ud til forældrene med digital post er imidlertid stort, så der er etableret praksis med en alternativ løsning, hvor lægesekretærerne manuelt sender digitale indkaldelser til børnenes forældre. Dette har været en god service for forældrene. Der er dog en række uhensigtsmæssigheder forbundet med den manuelle løsning bl.a. udfordringer med at sikre dokumentation. Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) har på denne baggrund - og på baggrund af klinikkens behov - opstartet et arbejde for at muliggøre digital indkaldelse af børn. Herunder afdækkes blandt andet lovgivningsmæssige krav i forbindelse med digital indkaldelse. Ny lov om ligestilling i forbindelse med digitale sundhedsindkaldelser af børn træder i kraft til november med krav om, at digitale indkaldelser af børn sendes til begge forældre, hvor der foreligger fælles forældremyndighed, og loven er således også rammesættende for udviklingsarbejdet og for den praksis, der allerede er på hospitalerne i dag i visse klinikker.
Børn mellem 15-17 år modtager selv deres indkaldelser, og her opleves udfordringen ofte at være, at børnene ikke tjekker deres e-boks regelmæssigt eller slet ikke tjekker denne.
Årsager til udeblivelser
Hospitalerne peger på flere årsager til, hvorfor nogle patienter ikke møder op til deres aftale på hospitalet uden forud herfor at have meldt afbud eller flyttet deres tid.
Iværksatte tiltag for at minimere udeblivelser inkl. gode eksempler og løsninger
Hospitalerne har fokus på at nedbringe udeblivelser, og der arbejdes løbende med initiativer, som har til formål at forebygge udeblivelser på regionens hospitaler. Flere hospitaler gør brug af NemSMS for de patienter, som er tilmeldt dette. Patienten har dermed bedre forudsætninger for at planlægge hospitalsbesøget, og hospitalernes erfaringer er, at tiltagene er med til at reducere udeblivelser blandt andet ved, at flere patienter aflyser tiden, og hospitalet derfor har mulighed for at indkalde en ny patient til den ledige tid. Der arbejdes også med at benytte MitSP som påmindelsesværktøj, og afdelingerne gør brug af flere funktioner i MitSP f.eks. "bekræft aftale" og "anmod om aflysning".
Nogle hospitaler ringer patienterne op forud for aftalen for at undgå udeblivelser. Dette tiltag har haft en god effekt, men det er ressourcekrævende for hospitalet.
I forhold til at håndtere særligt sårbare patienter, undersøger flere hospitaler, hvorvidt hjemmebesøg er en mulighed for udvalgte patienter. Der er flere steder gjort brug af udkørende funktioner, som skaber mere fleksibilitet for patienter med en alvorlig sygdomsgrad, hvor det er vanskeligt at møde op på hospitalet. På hospitalerne arbejdes der også med at øge patientinddragelsen ved, at den sundhedsprofessionelle sætter mål sammen med patienten således, at patienten kan se en mening med behandlingen og dermed være motiveret til at møde op til aftalte tidspunkter.
Flere hospitaler har også haft øget fokus på at omlægge ambulante (fysiske) besøg til virtuelle konsultationer, da dette kan være med til at nedbringe udeblivelser, jf. også ovenstående. Der er desuden fokus på at informere patienterne om konsekvenserne af ikke at møde op til en planlagt aftale, fx at patientens forløb kan afsluttes efter flere udeblivelser.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har siden 2018 været engageret i et initiativ, hvor man anvender kunstig intelligens til prædiktion af udeblivelser for ambulante aftaler og indlæggelser i Sundhedsplatformen ved hjælp af lokalt udviklede algoritmer med afdelingsspecifikke historiske data. Det oprindelige arbejde fra 2018 til 2020 med udvikling af algoritmen foregik i Abdominalcenteret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen), men den nuværende operationelle kliniske testning foregår på ortopædkirurgisk afdeling og hjertemedicinsk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen). Ved at benytte kunstig intelligens kan man med stor præcision udpege relevante og særligt sårbare patienter til tættere patientkontakt forud for kliniske aftaler. Indsatsen indebærer blandt andet, at afdelingerne telefonisk kontakter patienter nogle dage før deres aftale, for at minde patienterne om deres tid, understrege formålet med aftalen samt udlevere information vedr. forberedelser til undersøgelsen. Disse tiltag kan være med til at reducere antallet af udeblivelser på afdelingerne. Projektet har fundet, at fremtidige udeblivelser kan forudsiges med 70-85 % sikkerhed (afhængigt at speciale og datakvalitet) ved hjælp af datapunkter fra Sundhedsplatformen (aftalestatusvariabel, socioøkonomiske og kliniske variabler) og kunstig intelligens. Data om udeblivelser kan også anvendes i klinikken til at overveje behandlingsforløb .f.eks. muligheder for at reducere antal ambulante besøg / have længere interval mellem ambulante besøg for nogle patienter.
Særlige opmærksomhedspunkter ift. udeblivelser
For at kunne arbejde fokuseret med at minimere udeblivelser, er det nødvendigt at afdække baggrunden og årsagen til udeblivelserne. Det er et fagligt dilemma, at hospitalerne har et behandlingsansvar for patienter, der ikke møder op, og hvor udeblivelser kan være medvirkende til, at de i sidste ende afslutter deres forløb. Hvis hospitalet ikke er opmærksom på årsagen til, at patienten udebliver, risikerer de at afslutte patienter, der kan have stort behov for behandling.
Telefonkonsultationer indebærer en særlig registreringsmæssig problemstilling, hvilket i lyset af et stigende antal virtuelle kontakter i øget grad er relevant. Telefonkonsultationer skal registreres særskilt i Sundhedsplatformen, da patienten ellers vil fremstå som udeblevet. Ofte sker det, at læger og sygeplejersker i en meget travl hverdag foretager telefonkonsultationer i løbet af dagen og ofte først registrerer telefonkonsulationerne sidst på dagen og evt. først den følgende dag. Det betyder formentlig, at en større andel af telefonkonsultationerne registreres som (falske) udeblivelser.
NemSMS'er kun kan anvendes for borgere, som er tilmeldt ordningen. Tilmeldingsgraden er vokset, men er fortsat kun 57,1 % i Region Hovedstaden i 1. kvartal 2021. I regi af Digitaliseringsstyrelsen arbejdes der dog på etablering af et nationalt kontaktpersonregister, som forhåbentlig på sigt kan øge andelen af borgere, som har registreret et aktuelt mobiltelefonnummer. Der er desuden begrænsninger på indholdet i SMS'erne i relation til personfølsomme data. Det betyder blandt andet, at SMS'erne ikke kan anvendes til fx at sikre en bedre forberedelse for patienten fx med påmindelser om tidspunkt for påbegyndelse af faste eller lignende.
Det bemærkes, at der på nationalt niveau arbejdes på etablering af et fælles digitalt aftaleoverblik, som vil vise borgerens aftaler på tværs af sektorer. Aftalerne vil blandt andet kunne tilgås i Min Læge og Min Sundhed appen. Dette kan være med til at reducere antal udeblivelser, som alene skyldes forglemmelser.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med at nedbringe antallet af udeblivelser ved hjælp af de ovennævnte løsninger.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021.
Anne Skriver / Camilla Sand
21003040
Bilag 1: Data vedr. udeblivelser fra Steno Diabetes Center
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i sundhedsudvalget den 3. marts 2021 blev det besluttet, at udvalget fremadrettet og hvert kvartal får forelagt en uddybet status på udviklingen på kræftområdet. Den kvartalsvise status går i dybden med brystkræft, lungekræft og blærekræft. De tre kræfttyper er udvalgt som fokusområder, da de omfatter mange patienter og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne for i en længere periode. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for 2. kvartal 2021 og for igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræfttyper. Fokusområderne kan med fordel vurderes løbende, såfremt der ikke længere vurderes at være et særligt behov for specifik opfølgning på en af de udvalgte kræftformer, eller der er ønske om at følge et andet/andre områder.
Regionsrådet blev den 30. marts 2021 orienteret om genoptagelsen af den nationale kræftmonitorering, der viser regionernes overholdelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Monitoreringen er genoptaget efter at have været i bero i hele 2019 og 2020 grundet overgangen til nyt Landspatienteregister (LPR3).
Sundhedsdatastyrelsen offentliggør årligt en rapport med tal for monitorering af pakkeforløb på kræftområdet. Offentliggørelsen af årsrapporten for 2020 og data fra 1. kvartal 2021 er blevet udskudt grundet en konstateret (mindre) fejl i datagrundlaget. Offentliggørelse af årsrapporten er planlagt til den 30. juni. Offentliggørelsen af data fra 1. og 2. kvartal 2021 er planlagt til den 31. august 2021.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om at 85 % af patienterne behandles inden for de anbefalede standard forløbstider i kræftpakkerne. Status for regionens målopfyldelse viser, at 72 % af patienterne blev behandlet inden for standard forløbstiderne i april 2021 og 72 % i maj 2021, mens den foreløbige målopfyldelse i juni 2021 er på 71 %. Målopfyldelsen er opgjort ud fra henholdsvis 586, 607 og 105 patientforløb (Data er fra den 10. juni 2021).
Status på målopfyldelse for brystkræft
I april 2021 blev 32 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for anbefalede standard forløbstider (opgjort på 92 forløb), og målopfyldelsen i maj 2021 var 47 % (opgjort på 83 forløb), mens den foreløbige målopfyldelse i juni 2021 er 39 % (opgjort på 18 forløb, pr. 10. juni). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
Mammaradiologien blev pr 1. april 2021 organisatorisk samlet på Herlev og Gentofte Hospital. Mammaradiologien, mammapatologien og brystkirurgien skal samles fysisk på Gentofte-matriklen efter gennemførsel af nødvendige ombygninger (forventeligt ultimo december 2021).
Udfordringer inden for brystkræft
Regionens udfordringer med at overholde bekendtgørelsen om de maksimale ventetider på brystkræftområdet, i forbindelse med udredningsforløb, er fortsat gældende - men ventetiderne går i den rigtige retning. Udfordringerne betyder, at en del af de henviste kvinder på nuværende tidspunkt ikke kan tilbydes udredning inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Pr. 31. maj 2021 er status fra Afdeling for Brystundersøgelser, at kvinder med mistanke om brystkræft, gives tider til udredning, som overskrider den maksimale ventetid på 14 dage med op til 5 dage. Dette er et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag bl.a. afhængigt af antallet af indkomne henvisninger.
Sundhedsstyrelsen anmodede den 26. april 2021 alle regioner om en redegørelse på brystkræftområdet. Region Hovedstadens redegørelse fremgår af bilag 2. Redegørelsen indeholder en detaljeret beskrivelse af området i forbindelse med screening, udredning, behandling, udfordringer i forbindelse med de maksimale ventetider samt opfølgning på tidligere anbefalede initiativer på området. Af redegørelsen fremgår det, at ventetiden på udredning af patienter henvist med mistanke på brystkræft skyldes begrænset kapacitet, mangel på radiologer og speciallæger (mammaradiologer) sammenholdt med et stigende antal henviste i starten af året, COVID- og vaccinationsrelateret fravær samt behovet for at afsætte kliniske ressourcer til deltagelse i udbudsprojekt vedr. mammografiudstyr og IT-projekter.
Der er for nuværende ikke udfordringer med onkolologisk behandling eller med ventetid på operationsgangene.
Løsninger med virkning på kort sigt
De igangsatte initiativer for at mindske ventetiden på området er fortsat gældende, herunder frivilligt ekstraarbejde (FEA), optimering af arbejdsgange samt afsøgning af muligheder for udredningstilbud inden for de maksimale ventetider i de andre regioner og i privat regi. Det har hidtil været muligt at sende enkelte patienter til Region Syddanmark. Der er for nyligt indgået en aftale med Region Nordjylland om, at Region Hovedstaden de tre første lørdage i juni måned kan sende ca. 12 kvinder pr. lørdag til klinisk mammografi på Aalborg Universitetshospital.
Løsninger med længere tidshorisont
Afdelingerne har fokus på fastholdelse og rekruttering af personale samt fokus på ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper med henblik på at optimere kapaciteten. Det vurderes, at der særligt er behov for at uddanne flere mammaradiologer.
Sundhedsudvalget opfordrede på udvalgets møde den 28. april 2021 til, at der prioriteres midler i 2. økonomirapport til et to-årigt projekt for afprøvning af en AI-løsning (kunstig intelligens) til bedømmelse af screeningsbilleder i brystkræftscreeningsprogrammet. Arbejdet med anskaffelse og implementering af løsningen er på nuværende tidspunkt igangsat. Samtidig arbejder Screeningsprogrammet desuden på at kunne certificere to SOSU-assistenter som mammografiscreeningsassistenter.
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I april 2021 blev 78 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for de anbefalede standard forløbstider (opgjort på 92 forløb), og målopfyldelsen i maj 2021 var 62 % (opgjort på 85 forløb), mens den foreløbige målopfyldelse i juni 2021 er 79 % (opgjort på 14 forløb, per 10. juni). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.
Det bemærkes, at data fra april og maj er foreløbige data, da der kan være patientforløb som endnu ikke er afsluttet.
Afdelingerne oplyser, at der i foråret har været en mindre stigning i antallet af henvisninger af patienter til lungekræftpakken. Det antages, at det kan være et efterslæb efter COVID-19, hvor der sås et fald af henvisninger til lungekræftpakken.
Udfordringer inden for lungekræft
Afdelingerne har et skærpet fokus på at følge målopfyldelsen for lungekræft. Patienter med lungekræft har ofte komplekse forløb med flere samtidige sygdomme (komorbiditet), hvor der kan være behov for yderligere undersøgelser, før patienterne er færdigudredte og kan behandles.
Udredning
Afdelingerne monitorerer løbende og rutinemæssigt på de enkelte forløb med henblik på at fremskynde og optimere forløb, hvor dette er muligt.
Herlev og Gentofte Hospital har haft apparaturnedbrud og service på apparatur, hvilket har medført, at det har været vanskeligt at imødekomme efterspørgslen på CT-skanninger. Der er 24 kalenderdage i standard forløbstiden for udredning i lungekræftpakken. Aktuelt sendes patienterne til udredende undersøgelser efter 15 dage, hvilket giver mindre tid til udredningen, hvis den skal holdes inden for standard forløbstiden. Der er anmodet om hjælp til CT-skanninger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med henblik på at forbedre ventetiden.
Ligeledes har der på Herlev og Gentofte Hospital været udfordringer i forbindelse med svingende kapacitet hos Klinisk Nuklear Medicinsk Afdeling (Herlev-matriklen). Ventetiden efter påske var op til 6 dage. Afdelingen har fået hjælp til PET-skanninger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen), hvilket har afbødet problemet.
Onkologi
Der er generelt ikke kapacitetsmangel eller konstateret særlige udfordringer i forbindelse med onkologisk behandling af patienter med lungekræft. Der henvises dog til ovenstående vedrørende faglige begrundelser for udskydelse.
På Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital er der indført fremskudt henvisning til de onkologiske afdelinger på MDT-konferencen (konferencer i mulitidiciplinære-teams), så der præbookes tid til indledende vurdering og behandling i onkologisk regi, allerede inden patienten er kaldt til samtale efter MDT-konferencen. Denne arbejdsgang er fuldt implementeret og har forbedret forløbstiden. I 2020 er der på de onkologiske afdelinger iværksat dobbelt så mange MDT-konferencer, hvor onkologer fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital deltager på skift.
Styregruppen for lungekræft
De relevante afdelinger på hospitalerne deltager fortsat i det regionale samarbejde omkring optimering af lungekræftpakkeforløbene. Styregruppen følger løbende udviklingen i målopfyldelsen, og mødes to gange årligt.
Status på målopfyldelsen for blærekræft
I april 2021 blev 91 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for de anbefalede standard forløbstider (opgjort på 11 forløb), og målopfyldelse i maj 2021 var 64 % (opgjort på 14 forløb), mens den foreløbige målopfyldelse i juni 2021 er 100 % (opgjort på 5 forløb, per 10. juni). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.
Det bemærkes, at der er relativt få patienter i pakkeforløbet for blærekræft, og derfor kan enkelte overskridelser af de anbefalede forløbstider bevirke stor variation i målopfyldelsen.
Udfordringer inden for blærekræft
Forsinkelserne i pakkeforløbet for blærekræft er ofte forårsaget af patientrelaterede årsager, såsom flere samtidige sygdomme (komorbiditet), der kræver behandling, og udskydelse af behandling efter patientens eget ønske.
Udredning
Det er en generel udfordring, at der i perioder er mangel på kapacitet til udredende undersøgelser, herunder kikkertundersøgelser og PET-skanninger.
Der arbejdes løbende med at optimere forløbene, herunder med muligheder for fleksibilitet på tværs af medabejdergrupper.
Kirurgi
På Rigshospitalet er der mangel på kapacitet på operationsgangen, herunder mangel på operationssygeplejersker. Afdelingen er i gang med en indsats ift. rekruttering og fastholdelse af operationssygeplejersker, der bl.a. også omfatter et forløb om kultur og arbejdsmiljø. I perioder er kapaciteten desuden påvirket af høj akut aktivitet herunder på transplantationsområdet.
Onkologi
Der er generelt ikke kapacitetsmangel eller særlige udfordringer i forbindelse med onkologisk behandling af patienter med blærekræft udover de ovennævnte patientrelaterede og faglige begrundelser for forsinkelse.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021.
Dorthe Crüger / Anne Skriver
19022852
Bilag 1: Brystkræft, lungekræft og blærekræft 10.06.21
Bilag 2: Region Hovedstadens redegørelse for udfordringer på brystkræftområdet 12.05.21
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Sundhedsudvalget blev på mødet orienteret om, at den nationale pilotafprøvning af digital løsning til graviditetsforløb er udskudt til januar 2022.
Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der blev i 2018 med Sundheds- og Ældreministeriets fødselspakke ”En god og sikker start på livet” afsat en bevilling på 20 mio. kr. til et nationalt udviklingsprojekt om ”Digital løsning til graviditetsforløb”. Udvikling af en digital løsning til graviditetsforløb indgik efterfølgende i økonomiaftale 2020 mellem regeringen og Danske Regioner, og det fremgår af aftalen, at parterne er enige om at udvikle en digital løsning til graviditetsforløb i 2020, og at udarbejde implementeringsplaner med henblik på at starte udbredelse i 2021. Der gives med sagen en status på dette arbejde.
I dag modtager den gravide ved første graviditetsbesøg hos egen læge en papirbaseret vandrejournal, som hun selv skal medbringe til diverse undersøgelser hos egen læge, fødested på hospital og den kommunale sundhedspleje. Med vandrejournalen deles viden om den gravide mellem sektorerne. Den giver endvidere den gravide og hendes partner et overblik over graviditetsforløbet. Efter samme ”første besøg” hos egne læge, udarbejdes en svangerskabsjournal, der sendes med almindelig post til hospitalet. Svangerskabsjournalen fungerer som en henvisning til hospitalets fødested og indeholder oplysninger omkring den gravide. På hospitalet anvendes informationer fra svangerjournalen til visitation og risikovurdering af graviditetsforløbet.
I de papirbaserede arbejdsgange er der meget dobbelt arbejde, idet diverse oplysninger om kvindens graviditeten både skal skrives i vandrejournal/svangerjournal og eget elektroniske patientsystem i de tre sektorer. Der opleves i dag udfordringer med at få tilstrækkelige oplysninger tilføjet de papirbaserede journaler og selve postgangen fra egen læge til fødested er langsommelig. Af og til når de gravide at henvende sig til fødested før fødestedet har modtaget svangerskabjournalen. Hertil kommer, at den kommunale sundhedspleje oftest først får kendskab til den gravide, når de modtager en elektronisk fødselsanmeldelse fra hospitalet. Dermed er de afskåret fra at foretage før-fødsels besøg i hjemmet ved behov.
Afsæt for arbejdet med udvikling af en digital løsning til graviditetsforløb
Ovenstående problemfelt indgik i KL, Danske Regioner og den daværende regerings fælles "Strategi for digital sundhed 2018-2022" og førte til igangsættelse af en foranalyse af løsninger for udvikling, implementering og udbredelse af en digital løsning til graviditetsforløb. I forbindelse med Sundheds-og Ældreministeriets fødselspakke "En god og sikker start på livet" blev der efterfølgende afsat en bevilling på 20 mio. kr. til et nationalt udviklingsprojekt "Digital løsning til graviditetsforløb". I økonomiaftalerne for både 2019 og 2020 mellem regeringen og Danske Regioner fremgår det, at der er udtrykt enighed om, at der skal udvikles en digital løsning til graviditetsforløb.
Den digital løsning til graviditetsforløb
I 2019 blev der derfor etableret et national projekt, der siden har arbejdet med udvikling af en national digital løsning til graviditetsforløb. Målet er at både vandrejournal og svangerskabsjournal skal erstattes af en digital løsning, der skal lette deling af data på tværs af sektorer, som indgår i et graviditetsforløb samt understøtte kommunikation og inddragelse af den gravide i sit eget forløb.
Løsningen består af 3 moduler;
Kernen i løsningen er Graviditetsmappen, der sikrer, at alle sektorer, som deltager i et graviditetsforløb, kan få adgang til de data, der i dag skrives ind manuelt i de papirbaserede journaler. Det involverede sundhedsfaglige personale kan lægge informationer ind i Graviditetsmappen via Graviditetsportalen eller de kan overføres/hentes automatisk direkte fra/til egne fagsystemer efter lokal implementering. Tilsvarende får den gravide adgang til sine egne data fra graviditetsmappen og information om graviditetsforløbet via appen Min Graviditet. Link til Digital løsning til graviditetsforløb - Syddansk Sundhedsinnovation
Tidshorisont for udvikling/implementering
Grundet COVID-19 og tekniske udfordringer har det ikke være muligt at overholde den oprindelige tidsplan for arbejdet med udvikling af den nationale digitale løsning til graviditetsforløb og app'en til den gravide. Den nuværende tidsplan for projektet er, at graviditetsportalen skal pilotafprøves fra medio september 2021 og 6 måneder frem. Pilotafprøvningen vil foregå følgende tre steder i landet;
Det nationale projekt har lagt op til, at der umiddelbart efter pilottesten skal ske en implementering af den digitale løsning, forventeligt i 2 kvartal 2022.
Implementering i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden arbejdes der i regi af Sundhedsplatformen på at etablere en automatisk overførelse af data/hentning af data mellem Sundhedsplatformen og graviditetsmappen. Målet er at undgå, at de sundhedsfaglige på hospitalerne skal dobbeltregistrere data i både graviditetsportalen og Sundhedsplatformen. Det vurderes, at denne "dybe integration" mellem Sundhedsplatformen og graviditetsmappen samt den store kompleksitet i deling af data vil betyde, at implementering af den digitale løsning i regionen ikke kan ske i umiddelbar forlængelse af pilotafprøvningen, men tidligst i 4 kvartal i 2022.
Mens vi venter på den digitale løsning
Mens der ventes på den nationale digitale løsning for deling af data om gravide, er der i regi af sundhedsaftalen i Region Hovedstaden indgået en "kommunikationsaftale for gravide og barslende". Kommunikationsaftalen bygger på en systematisk brug af den elektroniske korrespondancemeddelelse. Korrespondancemeddelelsen er at sammenligne med en sikker email. Den sendes via sundhedsdatanettet og gemmes automatisk i både afsender og modtagers elektroniske patientjournal, under den pågældende person der udveksles information omkring.
Ifølge aftalen skal fødestedet efter første jordemoderbesøg sende en korrespondancemeddelelse til sundhedsplejen i kvindens bopælskommune med aftalte standardiserede oplysninger om den gravides forløb samt en kort beskrivelse af eventuelle særlige problemområder. Hermed har den kommunale sundhedspleje mulighed for at foretage før-fødselsbesøg ved behov og har "grundinformationer” om den gravide i forhold til besøg i hjemmet efter fødslen. Det er ligeledes aftalt, at sker der ændringer undervejs i graviditetsforløbet, eksempelvis abort eller andre komplikationer af både sundheds- og social karakter, skal der fremsendes en opdateret korrespondancemeddelelse med information om dette. Alle regionens fødesteder, med undtagelse af fødeafdelingen på Rigshospitalet, vurderes at efterleve denne aftale. Der er rettet henvendelse til Rigshospitalet for, inden for nær fremtid, at få afdækket barrierer for benyttelse af aftalen.
Sundhedsudvalget har med denne sag fået en status på etableringen af den nationale digitale løsning til graviditetsforløb.
Som anført i sagsfremstillingen er der usikkerhed omkring tidshorisont for implementering af den automatiserede løsning til udveksling af data mellem Sundhedsplatform og Graviditetsportal i Sundhedsplatformen
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Det vurderes først at der skal kommunikeres om projektet når det er implementeret fuldt ud i Sundhedsplatformen
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021
Sundhedsudvalget vil få forelagt en opdateret orientering om udviklingen i projektet primo 2022.
Anne Skriver / Conni Christiansen
20052620
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Line Ervolder (C), Christine Dal (V) og Jesper Clausson (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der blev med Budgetaftale 2021 for Region Hovedstaden afsat 1,5 mio. kr. til initiativet "Mad til børn med kræft". Sagen giver en status på initiativet.
Af Region Hovedstadens Budgetaftale 2021 fremgår det, at "en stor del af børn og unge med diagnosen kræft er indlagt på Rigshospitalet. De har lange intensive forløb, men har på grund af behandlingen ofte kun en lille appetit. Flere af forløbene er livslange med gentagne indlæggelser. Det er derfor vigtigt, at den mad, der serveres, er tilpasset den enkeltes behov. Samtidig er det vigtigt, at der skabes nogle ordentlige rammer, så familien kan spise sammen i hyggelige omgivelser, der vil minde mere om hverdagen derhjemme. Region Hovedstaden her derfor afsat 1,5 mio. kr. til arbejdet med at udvikle området".
Status på initiativet
Rigshospitalet har i marts 2021 opstartet et projekt mellem BørneUngeAfdelingen og Enhed for Mad og Drikke (begge på Blegdamsvej-matriklen) og køkkenchef Rasmus Munk fra restaurant Alchemist. Projektet har til formål at udvikle maden og omgivelserne på BørneUngeAfdelingen, så måltiderne fremstår som en god og smagfuld oplevelse for de indlagte børn og unge.
Projektet skal samle viden om, hvad der i særlig grad understøtter børn og unges spisning, og Rasmus Munk skal bidrage med inspiration og erfaring samt med en innovativ tilgang til smag, tekstur og servering. Erfaringerne fra projektet indgår i arbejdet med madkonceptet i BørneRiget og skal forankres på Rigshospitalet, således at maden leveres, tilberedes og serveres af personalet på hospitalet.
Grundet COVID-19 er projektet først kommet i gang i marts 2021. Der er en forhåbning om, at den aktuelle smittesituation gør det muligt at gennemføre projektet uden yderligere forsinkelser med afslutning ultimo 2021.
I marts 2021 er der gennemført en brugerundersøgelse om, hvad der særligt understøtter børnenes og de unges lyst til at spise. Undersøgelsen blev foretaget blandt indlagte unge og forældre til indlagte børn. Resultaterne viste, at der generelt er tilfredshed med de hovedmåltider der serveres i køkkenet, men at de indlagte børn og unge har behov for mad på andre tidspunkter end de tre hovedmåltider. Samtidig ønskede 25% af de adspurgte et større udvalg af mad, mere frisk frugt og grønt samt mere smag i maden. Arbejdet med mad til børn med kræft tager udgangspunkt i denne brugerundersøgelse og får inspiration fra Rasmus Munk samt input fra brugerpanelet i børneonkologien.
Næste skridt er derfor udvikling og test af måltider, hvor personalet uddannes og måltiderne justeres løbende. Patienter og brugere vil løbende blive inddraget i afprøvninger af mellemmåltider og måltider der kan fås døgnet rundt. Effekten af de nye måltider vil blive evalueret ved en brugertilfredshedsundersøgelse ultimo november 2021, hvor resultaterne og erfaringer herfra vil blive brugt til udarbejdelse af en plan for implementering. Implementeringsplanen forventes klar medio december. Her beregnes desuden økonomiske konsekvenser til råvare, personale og drift, hvis det nye madtilbud til børn og unge skal være varigt.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021.
Sagen er forelagt forretningsudvalget ved den kvartalsvise status på budgetinitiativer i maj måned 2021.
Anne Skriver / Nadja Ausker
21029297
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Line Ervolder (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Inspireret af erfaringer fra Region Hovedstadens psykiatri besluttede regionsrådet i 2016 at invitere patient- og pårørenderepræsentanter (brugerrepræsentanter) ind i centrale mødefora på regionens seks somatiske hospitaler. Indsatsen på de somatiske hospitaler blev evalueret første gang efter to år i november 2018. På baggrund af anbefalingerne i evalueringen besluttede regionsrådet d. 23. oktober 2018 at udvide afprøvningsperioden med yderligere to år i perioden 2019-2020 i en lettere justeret form. Det blev desuden besluttet, at sundhedsudvalget skulle have forelagt de nye erfaringer efter to år. Nærværende sag er en status på erfaringerne fra 2019-2020 og anbefalinger fremadrettet angående rammerne for organisatorisk brugerinddragelse på Region hovedstadens somatiske hospitaler.
Med vedtagelsen af modellen Værdibaseret sundhed i 2019 sætter Regionsrådet et mål om et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver mest mulig værdi for den enkelte. Det skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på bl.a. patientoplevet kvalitet og effekt. En måde at gøre det på er ved at invitere brugerne af sundhedsvæsnet med ind i planlægningen og kvalitetssikringen af hospitalernes ydelser.
Organisatorisk brugerinddragelse er inddragelse af brugernes oplevelser, viden, ønsker og holdninger i evalueringer af sundhedsvæsenets ydelser og i beslutningsprocesser om organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. Brugerne er tidligere eller nuværende patienter og pårørende. I organisatorisk brugerinddragelse inddrages patienter og pårørende i udviklingen af organisationen – i modsætning til individuel brugerinddragelse, hvor fokus er på at inddrage den enkelte patients ønsker og behov i patientens eget behandlingsforløb.Organisatorisk brugerinddragelse kan foregå på mange måder og kan spænde fra brugerundersøgelser, over workshops, lederrunder og opgaveudvalg til brugerrepræsentation i mødefora og samskabende indsatser. Denne spændvidde strækker sig også over varierende grader af inddragelse og indflydelse. Brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora er eksempelvis et udtryk for en høj grad af inddragelse.
Figur. 1: Oversigten viser et udsnit af metoder og hvor de ligger på spektret i forhold til graden af inddragelse og indflydelse:
Siden 2015 har Region Hovedstaden gradvist inviteret patient- og pårørenderepræsentanter med ind i centrale råd og mødefora på regionens hospitaler såvel som i det tværsektorielle samarbejde i samordningsudvalget. Det er et tiltag, som blev påbegyndt først i psykiatrien, og som siden også er udbredt til de somatiske hospitaler i regionen. I 2018 blev indsatsen om brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora første gang evalueret og i det følgende præsenteres de vigtigste pointer fra brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora med afsæt i den seneste evaluering af indsatsen i 2020. Evalueringen omfatter kun de somatiske hospitaler, da indsatsen er en del af driften i psykiatrien.
Hovedpointer fra evalueringen 2020
Opbakningen til at fortsætte med brugerrepræsentanter i de enkelte mødefora er steget siden evalueringen i 2018. Hospitalsrepræsentanternes opbakning er steget fra 59 % til 72 % i 2020, mens brugerrepræsentanternes opbakning er steget fra 83 % til 100 %. Hver tiende hospitalsrepræsentant i 2020 evalueringen mener, at brugerrepræsentation ikke passer ind i deres mødefora.
Evalueringen viser, at der i 2020 er færre mødefora med brugerrepræsentanter end der var ved indsatsens opstart i 2017. Det skyldes dels at nogle mødefora har fravalgt at have brugerrepræsentanter, men også at en del mødefora er blevet omlagt, og at COVID-19 situationen har gjort det svært at få opstartet nye mødefora. Til gengæld er opbakningen i de enkelte mødefora til at fortsætte med brugerrepræsentation steget hos såvel hospitals- som brugerrepræsentanter.
Evalueringen viser også, at jo mere konkret en opgave brugerrepræsentanterne inviteres ind til, jo mere konkret input til gavn for personale og ikke mindst patient og pårørende, kan de bidrage med. Fx har flere mødefora med succes nedsat undergrupper under det enkelte mødefora, som har arbejdet med konkrete problemstillinger og inviteret brugerrepræsentanterne med ind i disse.
Som en positiv sideeffekt har brugerrepræsentanternes synlighed i mødefora gjort det nemmere for organisationen at rekruttere brugerrepræsentanter til andre processer, indsatser og opgaver, hvor brugerperspektivet efterspørges.
Evalueringen viser dog også visse udfordringer ved brugerrepræsentanternes deltagelse i de eksisterende mødefora set fra hospitalsrepræsentanternes side:
For flere resultater og detaljer se evalueringen fra 2020 som er vedhæftet som bilag.
Brugerrepræsentanter i mødefora er én metode blandt flere
Brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora ligger i den høje ende af inddragelses- og indflydelsesspektret, men hospitalerne har også de seneste år gjort sig erfaringer med andre brugerinddragende metoder med høj grad af inddragelse og indflydelse. Fx har flere hospitaler etableret eller overvejer at etablere brugerråd eller patient- og pårørendepaneler, som sparringspart i udviklingen af hospitalet og de enkelte afdelinger/centre på hospitalerne. Samtidig er der også stigende interesse for at tage inddragelsesgraden et trin højere, gennem direkte samskabelse, hvor patienter og pårørende er med i udviklingen af nye tiltag fra start til slut.
Organisatorisk brugerinddragelse skal være en integreret del af hospitalernes arbejde med at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. Det kan bidrage til en kulturforandring på hospitalerne, hvor der på alle planer og niveauer lyttes til patienter og pårørendes feedback. Det er vigtigt, at hospitalerne tænker hele palletten af organisatorisk brugerinddragelse ind i deres måde at inddrage brugerne i udviklingen af sundhedsvæsnet, så de finder de metoder, der bedst matcher de udfordringer, der skal løses. Derfor er det også hensigtsmæssig fortsat at udvide metodefriheden til ikke blot at omfatte brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora, men et bredere spekter af organisatorisk brugerinddragelse med en høj grad af inddragelse og indflydelse.
Rammer for organisatorisk brugerinddragelse på regionens somatiske hospitaler
Ud fra evalueringen af indsatsen med brugerrepræsentanter i hospitalers mødefora anbefaler administrationen:
Det kan være en udfordring, at der ikke er de samme økonomiske vilkår for forskellige former for inddragelse af patienter og pårørende. Fx får brugerrepræsentanter i mødefora transportgodtgørelse, som betales af hospitalet, mens det ikke er standard på andre områder. I psykiatrien er der også standarder for økonomisk kompensation for den tid patienter og pårørende bruger på brugerrepræsentation. Konsekvenserne af dette er endnu ikke afklaret, men bør løses i takt med, at hospitalerne får systematiseret deres organisatoriske brugerinddragelse.
Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat systematisk arbejde med organisatorisk brugerinddragelse, er der risiko for at inddragelse af patienter og pårørende bliver set som en ”kan” og ikke ”skal” opgave, og dermed også en opgave, der kan fravælges i en ofte travl hverdag
Hvis der træffes beslutning om fortsat systematisk arbejde med organisatorisk brugerinddragelse med mulighed for selv at vælge metoder, giver det hospitalerne større ejerskab og mulighed for at fastholde de gode erfaringer samt skabe nye erfaringer med forskellige former for organisatorisk brugerinddragelse til gavn for patienter og pårørende. Samtidig er det vigtigt fortsat at have fokus på også på de metoder der muliggør en høj grad af inddragelse og indflydelse, selvom der kan være tale om lidt mere tids- og kompetencekrævende inddragelse.
Udover de ovenfor nævnte konsekvenser er risikoen, at hospitalerne ikke lever op til Region Hovedstadens målsætning om at skabe partnerskaber med patienter og pårørende for at et menneskeligt sundhedsvæsen med fokus på værdi for patienten.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men hospitalerne vil have økonomiske udgifter forbundet med at arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.
Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august 2021 og regionsrådet den 18. august 2021.
Dorthe Crüger / Marlene Würgler
19028137
Bilag 1: Brugerperspektivet på dagsordenen
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Line Ervolder (C), Christine Dal (V) og Jesper Clausson (A) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 22. marts 2021 at følge udviklingen i ventetiden til høreapparatbehandling i Region Hovedstaden månedligt i resten af 2021. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på antallet af patienter på venteliste og ventetiden pr. 1. juni 2021.
Udvikling i ventetiden til høreapparatbehandling
I tabel 1 ses udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. april 2020 til 1. juni 2021.
Tabel 1. Udviklingen i ventetider fra april 2020 til juni 2021 opgjort i antal uge
| April | Maj | Juni | Aug. | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan | Feb. | Mar. | April | Maj | Juni |
Rigshospitalet | 26 | 26 | 26 | 26 | 26 | 20 | 12 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |
Nordsjællands Hospital | 40 | 40 | 44 | 44 | 42 | 42 | 40 | 48 | 35 | 35 | 26 | 22 | 22 | 22 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Administrationen bemærker, at der er tale om den maksimale ventetid, dvs. at den oplyste ventetid afspejler det antal uger, som den længst ventende patient har stået på venteliste.
Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver triageret ved visitation, og at ventetiderne dermed er varierende. Det betyder, at der for både børn og voksne, hastende patienter er under en måneds ventetid, og at fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 22 uger.
Rigshospitalet oplyser, at ventetiden for fornyere (genudlevering af høreapparat) og 1. gangsbrugere er 8 uger, og at udredningspatienter (lægelig udredning), børn og akutte patienter er 0 og 4 uger.
Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 2 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital til og med maj 2021.
Tabel 2. Udvikling i antal udleverede høreapparater 2016-2020
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 - til og med maj |
Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.025 | 4.420 | 4.421 | 2.266 |
Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 6.706 | 10.399 | 8.579 | 3.291 |
Kilde: Amgros statistik
Administrationen skal bemærke, at AMGROS- statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til AMGROS. Der kan således være udleveret høreapparater i maj måned, som først bliver registreret hos AMGROS i juni måned, når de audiologiske afdelinger fremsender en udleveringsfil til AMGROS og en faktura til høreapparatleverandøren.
Antal patienter på venteliste pr. 1. juni 2021
Antallet af patienter på venteliste er pr. 1. juni 2021 hhv. 1.015 på Nordsjællands Hospital og 550 patienter på Rigshospitalet.
Nordsjællands hospital oplyser, at antallet af patienter på venteliste har været en smule opadgående i maj måned, da der blandt andet er en ubesat stilling. Nordsjællands Hospital oplyser i den forbindelse, at der er samtaler i uge 23, hvor to ansættes i stedet for en, hvormed afdelingen ressourcemæssigt bliver mere robust.
Mulighed for at viderehenvise patienter til speciallægepraksis med ukompliceret høretab
Ifølge aftalen med speciallægepraksis kan hospitalerne viderehenvise op til 700 patienter med ukompliceret høretab i perioden fra januar til 30. juni 2021.
Nordsjællands Hospital har fra 1. januar til 31. maj 2021 viderehenvist i alt 190 patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Det er hospitalets vurdering, at der ikke har været yderligere patienter med ukompliceret høretab, som kan henvises. Administrationen har på baggrund af Sundhedsudvalgets drøftelse i maj været i dialog med hospitalerne ifht. at sikre, at de samlet udnytter muligheden for visitering til praktiserende speciallæger, og at dette evt. vil muliggøre, at hospitalerne kan hjælpe hinanden med behandling af andre patienter.
Initiativer til at nedbringe ventetiden og øge antallet af udleverede høreapparater på kort og lang sigt
Administrationen har tidligere anmodet hospitalerne om at oplyse, hvilket initiativer de har taget for at nedbringe ventetiden og øge antallet af udleverede høreapparater på lang og kort sigt. Sundhedsudvalget blev forelagt disse oplysninger på mødet i maj måned.
Administrationen har primo juni afholdt møde med hospitalerne, hvor der bl.a. er blevet drøftet hvordan hospitalerne kan samarbejde yderligere i forhold til samlet at minimere ventetiden. Mødet med hospitalerne var konstruktivt. Administrationen bemærker, at der er dialog mellem hospitalerne omkring at hjælpe hinanden i forhold til nedbringelse af ventetider. På mødet blev det desuden tydeligt, at hospitalerne er indstillet på at tænke nye veje i forhold til audiologien. Tilbagemeldingerne fra hospitalerne vil indgå i den afdækning, som forelægges udvalget i september måned.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på hhv. antallet af patienter på venteliste og ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. juni 2021
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. maj 2021.
Anne Skriver / Line Sønderby Christensen
21014989
Tomt indhold