Bilag 1: Produktkatalog til udskolingenAdministrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Administrationen bemærker, at der parallelt lægges en drøftelsessag i alle udvalg, så fokus her er kun på arbejdet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
Drøftet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Administrationen gennemfører på baggrund af ønske fra partierne en intern evaluering af det politiske udvalgsarbejde og arbejdsform, der præsenteres for gruppeformandskredsen inden regionalvalget.
Evalueringen består både af en kort skriftlig spørgeskemaundersøgelse til alle regionsrådsmedlemmer og af udvalgenes egne mundtlige evalueringsdrøftelser af det politiske arbejde og samarbejde. I forbindelse med afslutningen af opgaveudvalgenes arbejde er der også foretaget en evaluering af erfaringerne med den nye arbejdsform. Dette vil også indgå i den samlede evaluering af det politiske arbejde. Regionsrådet nedsatte i valgperioden en "skabelon-arbejdsgruppe", der havde til formål at komme med anbefalinger til gode politiske sager og processer. Arbejdsgruppen vil blive indkaldt til et afsluttende møde mhp at give adminstrationen feedback på, hvad der fungerer bedre og hvor der fortsat er forbedringspotentiale.
I denne sag lægges der op til, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse på mødet drøfter refleksioner og opmærksomhedspunkter i udvalgets eget arbejde i denne periode med afsæt i de temaer og spørgsmål, der er formuleret i sagen. Formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse Maria Gudme faciliterer drøftelsen på mødet og chefkonsulent Iben Fibiger fra Center for Politik og Kommunikation overværer drøftelsen med henblik på videre opfølgning.
Som en del af afslutningen af denne periodes politiske arbejde er der planlagt en opfølgning på, hvordan forretningsudvalget og de stående udvalg har oplevet arbejdet i udvalgene. Formålet med drøftelsen er at få et samlet indtryk af gode og dårlige erfaringer fra udvalgsarbejdet, som kan bæres ind i de kommende forberedelser af en ny valgperiode. Administrationen har derfor sat et punkt på dagsordenen på et møde i august/september i alle seks stående udvalg og forrretningsudvalget. Udvalgets drøftelser kan være med til at kvalificere og supplere de individuelle skriftlige tilbagemeldinger fra rådsmedlemmerne.
Eksempler på temaer og spørgsmål det er relevant at følge op på:
Spørgsmål 1: Hvordan opleves udvalgsdagsordenerne?
Spørgsmål 2: Hvordan oplever i det politiske arbejde og samarbejde i udvalget mere generelt?
Spørgsmål 3: Hvordan opleves udvalgenes mulighed for at være politikudviklende?
Spørgsmål 4: Hvad er jeres oplevelse af foretræder på udvalgsmøder?
Spørgsmål 5: Hvordan opleves selve afholdelsen af udvalgsmøderne?
Udvalget for forskning, innovation og uddannelses drøftelse af oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i udvalget vil sammen med de øvrige evalueringsaktiviteter indgå i de videre administrative og politiske forberedelser af konstitueringen af et nyt regionsråd efter regionalvalget.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. august 2021.
Marie Kruse/ Iben Fibiger
21047939
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Formålet med aktiviteterne under Copenhagn Skills er, at udvikle og udbyde indsatser som understøtter de politiske målsætninger om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Der arbejdes målrettet med rekruttering til erhvervsuddannelserne i grundskolernes 8. - 10. klasser, hos de unge på den forberedende grunduddannelse (FGU) og hos de 18 - 25 år via jobcentre og studievalg.
Gennem fysiske såvel som virtuelle aktiviteter sikres unge i alderen 14-25 år kendskab til erhvervsuddannelserne, til skolemiljø og til egne interesser og styrker på tværs af skoler i hele hovedstadsregionen.
Udvalget blev sidst præsenteret for Copenhagen Skills 3.0 ved udvalgsmødet den 24. juni 2021 hvor det blev besluttet, at udmønte midler til Copenhagen Skills 2022 under den regionale udviklingsstrategi (RUS) for andet år i træk. I det følgende præsenteres status på indsatsen.
Morten Emborg, direktør for Technical Education Copenhagen (TEC), der også er styregruppeformand for Copenhagen Skills, vil deltage til sagens behandling.
Arbejdet med at realisere nye indsatser og aktiviteter under Copenhagen Skills 3.0 er i fuld gang. Hvor fokus tidligere har været på de unge i udskolingen - er der nu også igangsat aktiviteter for at øge kendskab og rekrutering til erhvevsuddannelserne i forhold til de unge på dem forberedende grundudddannelse (FGU) og i forhold til de unge i jobcentrene, som endnu ikke er kommet videre i job eller uddannelse. Alle de materialer og akviteter som udvikles i Copenhagen Skills produceres i forskellige udgaver så de kan anvendes til de forskellige målgrupper af unge og så det sikres at der både er materialer der appelerer til elever i folkeskolen og unge fra jobcentre og FGU.
Copenhagen Skills vil fra august 2021 tilbyde tre nye produkter til udskoling, FGU-skoler og jobcentre (se bilag 1) :
Skillsuniverset - ny digital læringsplatform
Skillsuniverset er en helt ny digital læringsplatform, som skal gøre de unge klogere på sig selv og deres skills (evner og færdigheder) og inspirere til forskellige erhvervsuddannelser. Universet er bygget op omkring 'ung til ung' vejledning og er baseret på videoer med rollemodeller fra forskellige erhvervsuddannelser. Skillsuniverset har to indgange: en for udskolingens 8. - 10. klasser og en for unge 17 - 24 år som via FGU, jobcentre og studievalg vejledes om erhvervsuddannelserne. Skillsuniverset kan bruges i individuel og kollektiv vejledning (se bilag 2).
Kend dine Skills - undervisningsmateriale
Undervisningsforløb hvor elever eller unge fra jobcenter bliver ledt gennem forskellige reflektionsøvelser om egne kompetencer og styrker i forhold til mulighederne på en erhvervsuddannelse. Praktiske opgaver og drøftelser i grupper om fag, uddannelser og skills understøttes af et videobaseret undervisningsmaterialet udviklet af Copenhagen Skills. Materialet findes både i en udgave til udskolingselever og til unge 17-24 år. Materialet er blevet meget godt modtaget i såvel udskoling som på erhvervs- og FGU-skoler.
Skills-karavane
Skills-karavanen er en mobil karavane som sættes op lokalt på skoler ude i kommunerne. Her vil elever få mulighed for at møde rollemodeller og prøve fag i praksis, ligesom korte oplæg fra fagfolk og virksomheder kan styrke elevernes reflektion og interesse for mulighederne med en erhvervsuddannelse. I efteråret afholdes der 15 pilotkaravaner spredt rund i regionen med henblik på udrulning i større skala i 2022.
FGU samarbejdet
FGU-skolerne i Region Hovedstaden har bedt Copenhagen Skills om at stå for koordinering og udvikling af kombinationsforløb til FGU-elever på erhvervsskolerne i Region Hovedstaden. Formålet med kombinationsforløb er, at skabe bro mellem FGU-elever og erhvervsskolerne samt understøtte FGU-elevers mulighed for at snuse til erhvervsuddannelser der ligger i forlængelse af deres interesser. De nye kombinationsforløb udvikles i tæt samarbejde mellem FGU-skoler, erhvervsskoler og Copenhagen Skills. Copenhagen Skills materialer som 'Kend dine skills' og Skillsuniverset vil indgå i forberedelsen af FGU-eleverne og der vil i forbindelse med afvikling af forløbene blive udviklet en 'best practice' guide om kombinationsforløb (se bilag 3).
Ny hjemmeside til fagfolk
En ny udgave af www.copenhagenskills.dk skal sikre, at fagfolk på en nem og inspirerende måde kan hente materialer og vejledningsværktøjer til brug i undervisning og samtaler med de unge om erhvervsuddannelserne. Hjemmesiden går i luften omkring 1. september og skal promoveres overfor fagfolk i grundskoler, FGU, jobcentre og de kommunale ungeindsatser samt Studievalg. Ud over materialer og aktiviteter til de forskellige ungemålgrupper vil on-line kurser til lærere, vejledere og konsulenter også blive tilgængelige på den nye hjemmeside.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om status på Copenhagen Skills 3.0 til efterretning.
Copenhagen Skills er finansieret af den regionale udviklingspulje i 2021 og 2022.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
20084076
Bilag 1: Produktkatalog til udskolingen
Bilag 2: Skillsuniverset kort fortalt
Bilag 3: Status FGU samarbejdet i Copenhagen Skills
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale over for forretningsudvalg og regionsråd:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er i budgetaftalen 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Processen for udarbejdelsen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd, er foregået parallelt.
Arbejdet med udformningen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kulminerede ved en rundbordssamtale d. 25. maj, 2021, i Industriens Hus, hvor centrale uddannelsesaktører i regionen fik mulighed for at give input til rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Vi skal sørge for at Region Hovedstaden bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som regionen har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs. Derfor er centrale aktører på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet gået sammen for at sikre, at vi i fremtiden får flere dygtige faglærte i Region Hovedstaden. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte skal være medvirkende til at sikre målrettede indsatser på erhvervsuddannelsesområdet. Rammeprogrammet er blevet til på baggrund af aktørernes arbejde, viden og erfaringer, samt regionens tidligere og igangværende indsatser. Arbejdet med området vil desuden blive understøttet af Fremtidens Kompetenceråd, der nedsættes i 2022, som kan bidrage med både ekspertviden og policyskabelse.
Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte dækker erhvervsuddannelsesområdet, med henblik på indsatserne på det faglærte område i Region Hovedstaden de kommende år. Rammeprogrammet bygger videre på erfaringerne fra det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst, og arbejdet med Copenhagen Skills.
Administrationen har ved mere end 20 bilaterale møder med relevante aktører på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet grundigt afsøgt relevant input til indhold i rammeprogrammet. På den baggrund er der blevet formuleret tre overordnede spor i Fremtidens Faglærte:
1) Gennemførsel på erhvervsuddannelserne
2) Rekruttering der fører til beskæftigelse
3) Færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse
Administrationen har afholdt indledende møder med regionens erhvervsskoler, og med relevante aktører om mulige partnerskaber, med henblik på at skabe grundlag for at langsigtede partnerskabsprojekter, under Fremtidens Faglærte, kan igangsættes allerede i 2021.
Godkendes indstillingen vil de første projekter under rammeprogrammet igangsættes i indeværende år.
I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Efter godkendelse af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kommunikeres indsatsen løbende med samarbejdspartnere også ved nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.
Der forelægges ligeledes en sag om udmøntning af midler til Fremtidens Faglærte, i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12 oktober.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21035041
Bilag 1: Rammeprgrammet Fremtidens Faglærte_170821
Bilag 2: Databilag til Fremtidens Faglærte 140621
Bilag 3: Rundbordssamtale 25 maj præsentation SHA
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse at anbefale over for forretningsudvalg og regionsråd:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Fremtidens Kompetenceråd skal adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i Region Hovedstaden gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren.
Rådet skal sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser, bl.a. på baggrund af rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.
Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Med nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd muliggøres det, at hovedstadsregionen bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som aktørerne har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs og sikre et stærkt partnerskab på området. Det har resulteret i ønsket om at nedsætte Fremtidens Kompetenceråd, der skal sikre en arena, hvor uddannelsesdagsordner kan behandles på tværs af uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Samtidig vil rådet også kunne understøtte det arbejde som udføres i forbindelse med det faglærte område under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.
Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og med et tværfaglig interesseforhold kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at give regionsrådet kvalificeret sparring/rådgivning inden for regionsrådets opgaver på uddannelsesområdet; skabe kontakter på tværs; respondere på fondsannonceringer udefra; igangsætte analyser og understøtte dialogen med Christiansborg fra et hovedstadsperspektiv. Det er også gennem Fremtidens Kompetenceråd, at midler under rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte skal udmøntes i 2022.
Udpegning af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd
I vedlagte kommisorie for Fremridens Kompetenceråd (bilag 1) er regionsrådsformanden tiltænkt posten som rådsformand, ligesom en relevant udvalgsformand udpeges til rådet. Fremtidens Kompetenceråd får i alt 22 medlemmer, og sekretariatsbetjenes administrativt af et sekretariat på tværs af sektorer med forankring i Region Hovedstadens uddannelsesenhed. Kompetencerådet mødes 2-3 gange årligt, hvorefter regionsrådet modtager en afrapportering fra rådet møder.
Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet, samt en rundbordssamtale identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi:
Involvering og proces
Idéen om et regionalt forankret 'kompetenceråd' er i løbet af vinteren 2021 blevet præsenteret ved 18 bilaterale møder med centrale uddannelsesparter. Herunder også formand og næstformand for Kommune Kontakt Rådet (KKR).
For at sikre involvering af kommunerne, er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd blevet fremlagt af administrationen i kommunernes embedsmandsudvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts, samt i Kommunekontaktudvalget (KKU) d. 16. april.
Kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd blev endeligt drøftet ved rundbordssamtalen i Industriens Hus d. 25. maj, hvor daværende regionsrådsformanden var vært. Ved mødet var der stor tilfredshed med arbejdet og alle involverede parter mulighed for at komme med input til kommissoriet (bilag 1).
Hvis regionsrådet godkender etableringen af Fremtidens Kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces af rådsmedlemmer. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråds udpeger eksterne medlemmer i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.
I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.
Kommunikationen af Fremtidens Kompetenceråd sker efter den formelle nedsættelse i 2022, hvor navnene på rådsmedlemmerne offentliggøres.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.
Efter godkendelse af nedsættelsen af Fremtidens kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråd anmoder eksterne medlemmer om at deltage i rådet, i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.
Første møde i Fremtidens Kompetenceråd forventes afholdt primo 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Enhedschef Per Egedal Iskov
21023012
Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de selvejende, offentlige institutioner kapaciteten på de gymnasiale uddannelser og stiller sekretariat til rådighed for fordelingsudvalgene. Fordelingsudvalgene har ansvar for at fordele ansøgere, som har søgt stx eller toårigt hf på skoler, der ikke har plads til at optage alle ansøgere. Fordelingsudvalgene har siden 2019 haft politiske medlemmer udpeget af regionsrådet.
Kapaciteten på de gymnasiale uddannelser blev behandlet i regionsrådet den 2. februar 2021. Idet stx-gymnasierne samlet indmeldte en lavere kapacitet end året før, tog regionsrådet kapaciteten til efterretning uden at anmode børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciten på stx eller hf.
Nærværende sag er til orientering om fordelingen af ansøgere til stx-uddannelsen, men ikke til hf-uddannelsen, idet der ikke er fordelingsproblematikker her.
I forbindelse med behandlingen af dette punkt vil administrationen indlede drøftelsen med et kort oplæg.
Antallet af ledige pladser på offentlige stx-gymnasier var større i 2021 end året før. Årsagen er et væsentligt fald i antallet af ansøgere, idet flere har søgt 10. klasse.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med de selvejende, offentlige institutioner kapaciteten på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) og stiller sekretariat til rådighed for fordelingsudvalgene, som har ansvar for at fordele ansøgere, der har søgt stx og hf på skoler, der ikke har plads til at optage alle 1. prioritetsansøgere. I Region Hovedstaden er der fire fordelingsudvalg samt et koordinationsudvalg, og regionsrådet har udpeget repræsentanter til alle udvalg (bilag 1).
Kapaciteten på stx og hf
I februar 2021 indberettede Region Hovedstaden kapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser til Børne- og Undervisningsministeriet. Idet stx-gymnasierne samlet set havde indberettet 85 pladser mindre end der var til rådighed ved elevfordelingen året før, besluttede regionsrådet, at det ikke ville anmode børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten på nogen skoler. I 2020 var der kun i alt 130 ledige pladser på de offentlige stx-gymnasier, da elevfordelingen var afsluttet i april. Samtidig estimerede Epinions kapacitetsprognose for stx fra 2020 (bilag 2 og 3), at det samlede antal unge, der forventedes at søge stx på et gymnasium i Region Hovedstaden, ville stige med ca. 570 unge i perioden 2020-2023.
Skolernes justering af kapacitetsindmeldinger i efteråret 2020 vurderes at være et resultat af en god og tæt dialog mellem de politiske repræsentanter i fordelingsudvalgene og rektorerne på baggrund af den forventede søgning.
Elevfordeling 2021
Elevfordelingen til stx i 2021 har været præget af et markant og uventet fald i antallet af 1. prioritetsansøgere til stx i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm). Søgetallene viser en klar tendens til, at der i 2021 er langt flere unge, der har søgt 10. klasse. Så vidt administrationen er orienteret, er det især søgning til 10. klasse på efterskoler, der er steget markant.
| Ansøgere | 2021 | 2020 | Forskel 2021-2020 |
| - til offentlige og private stx-gymnasier i Region Hovedstaden | 10.321 | 10.996 | - 675 |
| - til offentlige stx-gymnasier i Region Hovedstaden | 9.564 | 10.247 | - 683 |
| - til 10. klasse (unge med bopæl i Region Hovedstaden | 7.683 | 6.963 | + 720 |
Faldet i antallet af ansøgere til stx har betydet, at mens der i 2020 var 88,7 % af ansøgerne, der fik opfyldt deres 1. prioritetsønske, var der i 2021 91,8 % af ansøgerne, der fik deres 1. prioritet. Fordelingsudvalgene har omfordelt færre ansøgere til skoler, der ikke blev fyldt op af 1. prioritetsansøgere. Det har - sammen med en fornyet informationsindsats på både web, film og i afgørelser - betydet, at antallet af klager er faldet markant - fra 254 i 2020 til 89 i 2021. Men det har også betydet, at fire offentlige gymnasier under elevfordelingen fik færre end de 84 elever, der i den nye politiske aftale om elevfordeling lægges op til skal være minimumskapacitet (Lyngby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Sydkysten gymnasier). I alle fordelingsudvalg var der ved elevfordelingen ledige pladser på både offentlige og private stx-gymnasier svarende til i alt 992 ledige pladser.
| Stx | 2021 | 2020 | 2019 |
| Andel, der har fået 1. prioritet | 91,8 % | 88,7 % | 94,8 % |
| Antal ledige pladser på offentlige stx | 686 | 130 | 969 |
| Andel ansøgere fordelt af fordelingsudvalg | 44,2 % | 61,3 % | 43 % |
| - Ansøgere, der fik opfyldt 2.-5. prioritet | 5,2 % | 6 % | 3,8 % |
| - Ansøgere, der blev henvist | 1,9 % | 4,3 % | 1,4 % |
| Antal overansøgte gymnasier | 12 | 17 | 12 |
Den endelige fordeling for hver skole, fordelingsudvalg samt offentlige hhv. private skoler ligger offentligt tilgængelige på optag.dk. Flere medier har benyttet denne information til omtale af elevfordelingen i foråret 2021.
Administrationens bemærkninger om kapacitetsudnyttelse
Det er administrationens vurdering, at såfremt søgemønsteret havde lignet 2020, ville stx-kapaciteten på de offentlige gymnasier være blevet udnyttet fuldt ud i 2021. Men et fald på 683 ansøgere til de offentlige stx-gymnasier har resulteret i 686 ledige pladser på disse gymnasier ved elevfordelingen 2021. Idet mange unge har søgt 10. klasse, og Epinions fremskrivninger i efteråret 2020 (bilag 2 og 3) forudsage en stigning i antallet af ansøgere i perioden 2020-2023, kan det forventes, at ansøgertallet i 2022 igen vil stige mærkbart.
Kapacitetsfastlæggelse 2022
Administrationen foreslår, at kapacitetsfastlæggelsen for 2022/23 fortsætter i det spor, der gjorde sig gældende i efteråret 2020. Her var der god og konstruktiv dialog mellem skolerne og Region Hovedstaden, og resultatet blev, at der ikke blev lagt kapacitetslofter. Det har givet en langt mere fleksibel elevfordeling, fordi fordelingsudvalgene herved bevarer kompetencen til at tilpasse kapaciteten til søgningen efter ansøgertallet der kendes 1. marts.
På trods af forskydninger i søgemønstrene, der delvist kan tilskrives COVID-19 nedlukning af skoler og lange hjemmeskoleforløb, kan Epinions kapacitetsfremskrivelse lægges til grund for dialogen frem mod kapacitetsfastsættelsen for skoleåret 2022/23.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
På baggrund af tilkendegivelser fra udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil administrationen indlede en dialog med stx-gymnasierne om kapacitetsbehovet for 2022.
Den politiske såvel som administrative dialog med Region Sjælland, Børne- og Undervisningsministeriet samt gymnasier og hf-skoler fortsættes.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. august 2021.
Administrationen forventer, at de gældende regler for fastsættelse af kapacitet for det kommende skoleår fastholdes på trods af, at 2022/23 bliver et overgangsår frem mod den nye model for elevfordeling. Derfor forventes det, at regionsrådet i januar 2022 skal behandle optagekapaciteten på de gymnasiale uddannelser med henblik på indberetning pr.1. februar 2022.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
20075248
Bilag 1: Faktaark regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Bilag 2: Kapacitetsprognose - resultatnotat 6.8.2020
Bilag 3: Faktaark - kapacitetsprognose 2021 tilrettet
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Den 10. juni 2021 offentliggjorde børne- og undervisningsministeren sammen med forligspartierne en politisk aftale om en ny model for elevfordeling på gymnasierne. Regionsrådet blev orienteret på mail om aftalens indhold for så vidt angår regionsrådets ændrede rolle den 11. juni 2021.
Med denne sag orienteres udvalget for forskning, innovation og uddannelse om den nye aftale om elevfordeling.
Politisk aftale om ny model for elevfordeling
Regeringen indgik den 10. juni 2021 en politisk aftale om elevfordeling på gymnasierne, som skal gælde fra skoleåret 2023/24. Aftalen er indgået med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen skal sammen med en kommende aftale om taxameter- og tilskudssystemet udmøntes i lovforslag planlagt til fremsættelse i Folketinget i hhv. oktober og december 2021, og der er således mange uafklarede elementer i forhold til, hvordan kapacitetsstyringen og elevfordelingen skal foregå i detaljer fremover.
Det står dog klart, at regionernes rolle i forhold til kapacitetsstyring vil blive styrket i løbet af en overgangsperiode på 3-4 år, mens fordelingsudvalgene bortfalder fra 2023, og regionerne således heller ikke skal stille sekretariater til rådighed (bilag 1). Desuden vil regionernes informationsforpligtelse fortsætte og udbygges i forhold til den nationale fordelingsmekanisme.
Med aftalen lægges der op til at inddele Danmark i to forskellige typer fordelingsområder: i og omkring København etableres en "fordelingszone", hvor ansøgerne fordeles efter forældrenes indkomst mens der i den øvrige del af Sjælland fordeles efter transporttid i "afstandszoner" (bilag 2). Administrationen afventer detaljerede oplysninger om, hvordan zonerne skal afgrænses og hvordan ansøgerne vil blive inddelt i forhold til forældreindkomst. Der er dog i aftalen lagt op til, at pladserne på gymnasierne i fordelingszonen "reserveres" til bestemte grupper af ansøgere inddelt efter forældreindkomst, og at der således lægges op til en større spredning af ansøgernes forældrebaggrund.
Det er fortsat uklart, hvorvidt den nye model vil løse de udfordringer, en række gymnasier på Vestegnen oplever, herunder især i forhold til de elever, der søger med gymnasier i Region Sjælland.
Børne- og undervisningsministeren har meldt ud, at hun forventer en stram kapacitetsstyring fra regionerne for overgangsåret 2022/23.
Forsat drøftelse med Region Sjælland om udfordringer og løsninger
Den tværregionale politiske gruppe, der siden primo 2020 har drøftet kapacitet og elevfordeling på Vestegnen samt i Roskilde/Greve-området, mødtes i maj og juni 2020 for at drøfte udfordringer og løsninger. Gruppen har fremsendt et løsningsforslag til børne- og undervisningsministeren, som ikke er medtaget i aftalen om den nye model for elevfordeling. Gruppen forventes at mødes igen efter sommerferien med henblik på at drøfte den nye model for elevfordeling samt en eventuel fælles formulering i høringssvar til den kommende lovgivning på området.
Udfordringen omkring søgning fra unge, som bor på Vestegnen men søger stx i Roskilde/Greve er steget i 2021, idet der i år var 324, der havde dette søgemønster, mod 287 i 2020.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om den nye model for elevfordeling til efterretning.
Den politiske og administrative dialog med Region Sjælland fortsættes. Administrationen vil ligeledes sikre dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om det nærmere indhold af aftalen.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. august 2021.
Administrationen forventer, at de gældende regler for fastsættelse af kapacitet for det kommende skoleår fastholdes på trods af, at 2022/23 bliver et overgangsår frem mod den nye model for elevfordeling. Derfor forventes det, at regionsrådet i januar 2022 skal behandle optagekapaciteten på de gymnasiale uddannelser med henblik på indberetning pr.1. februar 2022.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov
21040195
Bilag 1: Faktaark om elevfordeling fra 2023
Bilag 2: Inddeling af fordelingszoner og afstandszoner
Administrationen indstiller over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regeringen (Socialdemokratiet), og aftalepartierne (Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne præsenterede fredag d. 25. juni 2021, den politiske aftale om rammerne for "Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”. Aftalen ligger i forlængelse af regeringens udspil ” Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, med enkelte justeringer, herunder at der udflyttes 1.000 uddannelsespladser, i stedet for de 1.300, som regeringens udspil lagde op til.
Regeringen og aftalepartierne vil med aftalen, i samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner, sikre et uddannelsesdanmark i balance.
Administrationen har gennemgået aftaleteksten og bemærker, at en række af aftalepunkterne kan få betydning for Region Hovedstadens arbejde med uddannelsesområdet og for regionens muligheder for at kunne rekruttere medarbejdere til sundhedsopgaverne. De aftalepunkter, der kan have indflydelse på Region Hovedstadens ambitioner på uddannelsesområdet, er som følger:
60 pct. af pladserne på de fire store velfærdsuddannelser skal ligge uden for de største byer
Aftalen tilsigter, at 60 pct. af pladserne på de store velfærdsuddannelser i 2030 skal ligge uden for de store byer. Der oprettes i den forbindelse 1.000 nye pladser og der udflyttes 1.000 velfærdspladser fra de fire største byer. Pladserne flyttes inden for de regioner, hvor de største byer er hjemmehørende. Det sker for at sikre, at den uddannede velfærdsarbejdskraft fortsat uddannes tæt på f.eks. København, hvor der ligeledes er stor efterspørgsel samtidig med, at rekrutteringsgrundlaget bredes ud til en større del af landet. Aftalen lægger op til, der oprettes 150 nye studiepladser i Region Hovedstaden, mens 550 udflyttes. Den præcise fordeling af udflyttede og nyetablerede pladser fastsættes i samarbejde med de enkelte professionshøjskoler. Hvilke uddannelser som Københavns Professionshøjskole skal udflytte og oprette, og omfanget heraf, er endnu ikke besluttet.
Administrationen bemærker, at det tidligere har vist sig vanskeligt at tiltrække unge til velfærdsuddannelser i regionen uden for København. I 2021 er der sket et fald på 4,4 pct. i søgningen til Københavns Professionshøjskoles pædagoguddannelse, et fald på 9,0 pct. til uddannelsen til socialrådgiver og ligeledes et fald på 3,2 pct. til Københavns Professionshøjskoles sygeplejerskeuddannelse. Der har været en stigning på 5,3 pct. i søgningen til læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det kan derfor være en bekymring, om det vil lykkes at optage tilstrækkeligt mange studerende uden for København, som der er brug for i arbejdsstyrken af velfærdsuddannede. Administrationen bemærker desuden, at det i forvejen er vanskeligt at sikre nok velfærdsuddannede i Region Hovedstaden, hvor 80 pct. af kommunerne melder om udfordringer med at rekruttere kvalificerede pædagoger, mens 60 pct. melder om udfordringer med at rekruttere nok lærere. I Region Hovedstaden opleves samtidig stærkt stigende udfordringer med at rekruttere sygeplejersker.
Med aftalen bliver der etableret en radiografuddannelse i Næstved under Professionshøjskolen Absalon med 35 studiepladser – heraf flyttes 30 pladser fra Københavns Professionshøjskole. Det sker efter ønske fra Region Sjælland, som ønsker at forbedre deres rekrutteringsmuligheder. Hvis antallet af studiepladser på Københavns Professionshøjskole som konsekvens reduceres tilsvarende, kan det få betydning for Region Hovedstadens muligheder for at rekruttere radiografer fremover – og her er i forvejen mangel på arbejdskraft. Hvis antallet af studiepladser øges samlet set på radiografuddannelsen, vil det skabe udfordringer i Region Hovedstaden med at skabe praktikpladser, idet vi allerede i dag udnytter alle praktikpladser både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Der er samtidig bekymring for, om den specialisering i radiografuddannelsen, som Region Hovedstaden efterspørger, kan opretholdes.
Et nyt nationalt partnerskab for velfærdsuddannelser
Velfærdsuddannelserne er karakteriseret ved, at en betydelig del af uddannelsen tages i forbindelse med praktik. Det gælder f.eks. både uddannelserne til pædagog og lærer og for alle sundhedsuddannelserne. Således foregår 43 pct. af uddannelsen til sygeplejerske og 50 pct. af uddannelsen til jordemoder i klinisk praktik. Regeringen inviterer derfor landets kommuner og regioner med i et nyt nationalt partnerskab for velfærdsuddannelser. Partnerskabet vil i de kommende år danne rammen om etablering af flere og nye praktikpladser på velfærdsuddannelserne. Administrationen bemærker, at det er positivt, at der fokuseres på koordinering og etablering af nye praktikpladser. Det skal dog bemærkes, at det kan få negative konsekvenser for rekrutteringen, hvis der samlet set vil være færre, der søger ind på velfærdsuddannelserne, fordi uddannelsesstedet flyttes ud af byen – og som nævnt ovenfor er der allerede nu faldende antal ansøgere på de store velfærdsuddannelser. Det vil kunne medføre, at den potentielle arbejdsstyrke på sigt reduceres, herunder også på sundhedsuddannelserne.
2030-målsætning om højere optage uden for storbyerne og lavere optag i de største byer
Aftalen lægger op til, at der indføres begrænsning af, hvor mange unge der kan optages på videregående uddannelser i de største byer. 2030-sektorplanerne baseres på, at hver enkelt omfattede uddannelsesinstitution i efteråret 2021 udarbejder et oplæg til, hvordan institutionen kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer på 5.-10. procent, dog 3-5 pct. for universiteter med hovedcampus uden for de største byer. Uddannelses- og forskningsministeren forelægger i april 2022 aftalepartierne 2030-sektorplaner for hver sektor til drøftelse. I sammenhæng hermed fremlægges koblingen til øvrige dimensioneringsformer på det videregående uddannelsesområde.
Region Hovedstaden har som ambition, at flere skal vælge en STEM-uddannelse, da vi i 2025 kommer til at mangle 17.000 STEM-uddannede. Ovenstående kan få negative konsekvenser for rekrutteringen til netop disse uddannelser.
Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om den politiske aftale vedrørende ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/ Per Egedal Iskov/ Charlotte Hess
21039734
Bilag 1: politisk-aftale-om-rammerne-for-flere-og-bedre-uddannelsesmuligheder-i-hele-danmark
Tomt indhold
Årsplanen for emner til kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19053440