.
Administrationen indstiller til valgbestyrelsen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Godkendt således, at de to tentative møder hhv. den 15. september 2021 og den 4. oktober 2021 afholdes virtuelt, hvis de bliver aktuelle, og at de to faste møder afholdes fysisk.
Det tentative møde den 15. september afholdes kl. 17, hvis mødet bliver aktuelt.
Baggrund
På regionsrådets møde den 19. marts 2021 blev der til sag om valg af medlemmer til valgbestyrelsen mv. forelagt et forslag til foreløbig mødeplan. Planen tager højde for de frister, der er fastsat i valgloven.
På baggrund af lovgivningens tidsfrister foreslås det, at valgbestyrelsen holder møder på nedenstående tidspunkter, idet der dog vil kunne blive behov for at afholde flere møder - eventuelt med kort varsel.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges valgbestyrelsen den 15. juni 2021.
Karen Lisbeth Trabolt / Vera Qvistgaard
21032875
.
Administrationen indstiller til valgbestyrelsen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Orientering taget til efterretning.
Baggrund
I denne sag beskrives de for regionen væsenligste ændringer i valglovgivningen siden valget i 2017. Ændringerne er nærmere omtalt i Indenrigsministeriets breve af 19. februar 2019 og 24. februar 2020, som vedlægges som bilag til orientering.
Valgbestyrelsens formand kan som hidtil træffe afgørelse i alle spørgsmål, som ikke giver anledning til tvivl.
Ændringer, der vedrører regionen, herunder ændringernes formål
De væsentligste ændringer for regionens vedkommende er følgende:
Forbud mod ens listebetegnelser
Med lovændringen indføres et forbud mod ens listebetegnelser i kommunal- og regionalvalgloven, så flere kandidatlister ikke kan opstille under samme listebetegnelse til regionalvalg i den samme region. Hensynet bag lovændringen er at sikre størst mulig gennemskuelighed for vælgerne ved at forhindre, at to forskellige kandidatlister – måske uden noget politisk fællesskab – kan optræde på stemmesedlen med samme listebetegnelse.
Valgbestyrelsen træffer afgørelse, hvis flere listebetegnelser er ens eller indebærer nærliggende risiko for forveksling. Hvis der er indleveret flere kandidatlister med samme listebetegnelse, skal valgbestyrelsen træffe afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse. Afgørelsen skal træffes ud fra nærmere prioriterede kriterier, der er angivet i kommunal- og regionalvalgloven.
Det er dog fortsat muligt for flere kandidatlister at opstille under samme listebetegnelse med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, til regionalvalg i samme region.
Tilsvarende er det stadig muligt, at en kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg opstiller under samme listebetegnelse som en anden kandidatliste, der alene opstiller til regionalvalg. Der er heller intet til hinder for, at en kandidatliste til regionalvalg opstiller under samme listebetegnelse i en region som en kandidatliste, der opstiller i en anden region.
Sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg fra bopælstidspunktet
Valglisterne til kommunale og regionale valg udarbejdes navnlig på baggrund af oplysninger om personer, der er bopælsregistreret i CPR. Med lovændringen indføres det, at en EU-statsborger, der lovligt har bopæl i Danmark, men ikke er bopælsregistreret i CPR, fordi den pågældende endnu ikke har fået udstedt et registreringsbevis, kan anmode om at blive optaget på valglisten til kommunale og regionale valg.
Lovændringen sikrer i overensstemmelse med de EU-retlige regler, at EU-statsborgere med bopæl i Danmark kan udøve deres valgret og stille op til kommunale og regionale valg, hvis de lovligt har bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, uanset at de ikke er bopælsregistreret i CPR.
Sikring af herboende britiske borgeres valgret og valgbarhed
De gældende regler om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg er videreført for de britiske statsborgere, der på tidspunktet for Storbritanniens udtrædelse af EU havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark. Britiske statsborgere, der er bopælsregistreret i CPR pr. 31. januar 2020 og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, har således fortsat ret til at stemme og stille op til kommunale og regionale valg, hvis de i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne.
Bekendtgørelse af oplysninger på myndighedernes hjemmesider til kommunale og regionale valg
Fremover skal kommuner og regioner også på deres hjemmeside bekendtgøre de oplysninger, som de skal bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser eller ved opslag de steder, hvor vælgerne kan brevstemme. Alle nødvendige informationer skal kunne findes på den relevante myndigheds hjemmeside.
Formålet er at gøre vælgerne opmærksomme på væsentlige forhold vedrørende afstemningen, således at vælgerne bl.a. kan orientere sig om, hvornår valgene afholdes, tidsrummet for afstemningen, antallet af dem, der skal vælges, hvornår der udsendes valgkort, hvem der er kandidater, valgforbund m.m. Lovændringen skal sikre, at borgerne kan finde alle nødvendige informationer om kommunale og regionale valg samlet på den relevante myndigheds hjemmeside.
Lovændringen indebærer ingen ændringer af, hvilke oplysninger regionen skal bekendtgøre, men indebærer alene, at disse oplysninger fremover også skal bekendtgøres på regionens hjemmeside, således som det allerede er praksis i regionen.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges valgbestyrelsen den 15. juni 2021.
Karen Lisbeth Trabolt / Iben Buch Haue
21032875
Bilag 1: Orientering om ændringer af valglovgivningen pr. 1. januar 2019
Bilag 2: Brev om videreførelse af britiske statsborgeres valgret og valgbarhed
.
Administrationen indstiller til valgbestyrelsen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Godkendt.
Baggrund
Regionen skal indrykke en annonce med oplysning om lovgivningens frister for opstilling til valget mv.
Regionsrådet har den 16. marts 2021 bemyndiget valgbestyrelsen til at forestå den pligtmæssige annoncering vedr. regionalvalget.
Regionen skal senest tirsdag den 17. august 2021 i de stedlige dagblade eller lokalaviser bekendtgøre
Herudover skal annoncen indeholde en kort redegørelse for hvem, der kan stemme og hvem der kan stille op, samt betingelserne for at disse rettigheder tilkommer herboende udlændinge.
Forslag til annoncering vedlægges. Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at en ny kandidatlisteformular forventes udsendt inden sommerferien og at ministeriets vejledning fra 2017 om kommunale og regionale valg vil komme i en ny udgave efter sommerferien. Det foreslås derfor, at administrationen bemyndiges til at foretage eventuelle ændringer i annonceteksten som følge af den nye formular eller vejledning, jf. indstillingspunkt 2.
Udover i dagblade og lokalaviser vil annoncen blive bragt på regionens hjemmeside. Af bilag 2 fremgår en oversigt over de dagblade og lokalaviser, hvor annoncering planlægges.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges valgbestyrelsen den 15. juni 2021.
Karen Lisbeth Trabolt / Vera Qvistgaard
21032875
Bilag 1: Forslag til annoncetekst om den pligtmæssige annoncering
Bilag 2: Pligtmæssig annoncering i udvalgte medier
.
Administrationen indstiller til valgbestyrlesen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Godkendt.
Baggrund
Valgloven indeholder detaljerede regler om frister for modtagelse og kontrol af indleverede kandidatlister og anmeldelser af valg- og listeforbund. Der er derfor behov for, at valgbestyrelsen godkender den planlagte tilrettelæggelse. Der vedlægges som bilag en oversigt over tidsfrister i forbindelse med valget.
Modtagelse af kandidatlister
Kandidatlister skal efter loven indleveres til valgbestyrelsens formand. Regionsrådsformanden er født formand for valgbestyrelsen. Af praktiske grunde foreslås det som ved tidligere valg, at administrationen bemyndiges til på formandens vegne at modtage kandidatlisterne, som kan afleveres personligt eller pr. brev. Disse muligheder vil fremgå af den lovpligtige annoncering af regionsrådsvalget, jf. anden sag på dagsordenen.
Kandidatlister, der ved sidste regionalvalg opnåede repræsentation i regionsrådet, og som fortsat er repræsenteret i regionsrådet tirsdagen 9 uger før valgdagen, og som ønsker at blive fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, kan indleveres til formanden for valgbestyrelsen i perioden fra og med mandag den 31. august 2021 til tirsdag den 14. september 2021, kl. 12.00. Kandidatlister, der ikke er fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, kan indleveres til formanden for valgbestyrelse fra og med tirsdag den 14. september 2021 til tirsdag den 28. september 2021, kl. 12.00. Valglovens frister for modtagelse af kandidatlister og valg- og listeforbundsanmeldelser er ufravigelige.
Den, der afleverer kandidatlisten, får en kopi af listen med kvittering for modtagelsen med angivelse af dato og klokkeslæt. Kandidatlister skal indleveres på en særlig formular, som Indenrigsministeriet har godkendt. Ny formular forventes udsendt fra ministeriet snarest. Kandidaterne kan rekvirere formularerne hos regionen.
Herefter gennemgår administrationen listens kandidatnavne og stillernavne til kontrol af valgret og valgbarhed og til kontrol af, at kandidater og stillere kun optræder på én liste. For lister, som er fritaget for kravet om stillere kontrolleres kun kandidaterne.
Formanden kan afvise at godkende en liste, som lider af åbenlyse formelle mangler. Det vil blive sikret, at sådanne afgørelser træffes så hurtigt som muligt af hensyn til listens eventuelle mulighed for at indlevere en ny liste inden den mandag den 4. oktober 2021, kl. 12.00.
Valgbestyrelsens godkendelse af listerne
Resultatet af administrationens gennemgang forelægges for valgbestyrelsen på mødet tirsdag den 28. september 2021. Valgbestyrelsen kan erklære en eller flere lister ugyldig på grund af mangler med frist til mandag den 4. oktober 2021 til at afhjælpe manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer ved afhjælpningsfristens udløb afgørelse om disse kandidatlisters gyldighed og om godkendelse af kandidaterne på listen. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål, vil disse kunne forelægges valgbestyrelsen på det reserverede møde mandag den 4. oktober 2021.
På mødet den 28. september 2021 tager valgbestyrelsen også stilling til tildeling af bogstavbetegnelse til listerne.
Listeforbund og valgforbund
Listeforbund og valgforbund skal anmeldes til valgbestyrelsens formand senest mandag den 4. oktober 2021 kl. 12.00. Af praktiske grunde foreslås det som ved tidligere valg, at administrationen bemyndiges til på formandens vegne at modtage og kontrollere anmeldelserne. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål, vil disse kunne forelægges for valgbestyrelsen på det reserverede møde mandag den 4. oktober 2021.
De formelle regler om frister mv. kommunikeres gennem den lovpligtige annoncering, jf. anden sag på dagsordenen.
Sagen forelægges valgbestyrelsen den 15. juni 2021.
Karen Lisbeth Trabolt / Iben Buch Haue
21032875
Bilag 1: Oversigt over tidsfristerne ved kommunale og regionale valg tirsdag den 16. november 2021
.
Administrationen indstiller til valgbestyrelsen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Indstillingspunkt 1b og indstillingspunkt 2 blev godkendt.
Baggrund
Denne sag redegør for reglerne om stemmesedlens udformning. Valgbestyrelsen skal her tage stilling til principperne ved udformning af stemmesedlen, for så vidt angår kandidatens navn og eventuel stedbetegnelse, ligesom valgbestyrelsen bedes give bemyndigelse til administrationen til udformning, trykning og udbringning af stemmesedlerne samt give orientering til kommunerne om de af valgbestyrelsen godkendte kandidatlister og valgforbund mv.
Udformning af stemmesedlen
De detaljerede rammer for udformning af stemmesedlen fremgår af bekendtgørelse nr. 710 af 15. april 2021 om stemmesedler til kommunale og regionale valg. Et eksempel på en stemmeseddel fremgår af bekendtgørelsen, som vedlægges til orientering.
Princippet for udformning af stemmesedlen er, at hver kandidatliste er tydeligt adskilt fra de øvrige og med angivelse af mulighed for at stemme enten på listen eller personligt på en kandidat.
Af bekendtgørelsen fremgår, at en kandidatliste kan anmode om, at den geografiske lokalitet, hvor listens kandidater har deres bopæl, anføres på stemmesedlen. Hvis der ønskes stedbetgnelse, gælder det for alle kandidater på listen. Har kandidatlisten generelt bedt om angivelse af lokalitet, men uden at anføre navne på specifikke lokaliteter, kan valgbestyrelsen beslutte, at enten postdistrikt eller bopælskommune anføres som lokalitetsbetegnelse. Det foreslås her, at bopælskommunen - som ved valgene i 2009, 2013 og 2017 - vælges som lokalitetsangivelse.
Valgbestyrelsen tager efter loven stilling til, om lokalitetens navn skal anføres i forlængelse af kandidatens navn eller under navnet, ligesom valgbestyrelsen tager stilling til, om kandidaternes navne inden for hvert felt skal opføres i to eller flere kolonner. Ved regionalvalget i 2013 og 2017 var lokaliteten angivet i forlængelse af kandidatens navn, og kandidaternes navne var opført i fire kolonner, idet stemmedelsen ellers ville blive uforholdsmæssig lang. Ved regionalvalget i 2017 var der 32 kandidatlister og 351 kandidater. Stemmesedlen målte 95 x 30,5 cm. Af hensyn til stemmesedlens størrelse vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis administrationen bemyndiges til at træffe afgørelse om antal kolonner og placering af lokaliteten.
Kandidatens navn og eventuel stedbetegnelse på stemmesedlen
Når kandidatlister indleveres, indtaster administrationen kandidaternes navne og eventuel stedbetegnelse i KMD-valgsystemet, som er det godkendte IT-system, alle myndigheder skal bruge ved afholdelse af valg. I KMD-valgsystemet er der maksimalt plads til 34 karakterer ved angivelse af den enkelte kandidats navn og eventuel stedbetegnelse. Nogle kandidaters navne og stedbetegnelse er erfaringsmæssigt mere end 34 karakterer, hvilket det også var ved regionalvalget i 2017. Administrationen benyttede derfor dels KMD-valgsystemet, uden angivelse af stedbetegnelse for alle kandidatlisters vedkommende - dels et håndholdt dokument til brug for trykning af stemmeseddel, med angivelse af kandidaternes navne og stedbetegnelse, hvis det var ønsket.
Det giver udfordringer i vores samarbejde med kommunerne, idet de ønsker at kunne printe kandidatfortegnelserne direkte fra KMD-systemet. Endvidere giver det den udfordring, at der er risiko for fejl, når administrationen fører henholdsvis en liste i KMD og en håndholdt liste, ligesom der bruges ekstra tid og administrative ressourcer på at føre to lister.
Det er oplysningerne fra KMD-valgsystemet, der vises på KMDs hjemmeside på valgaftenen, efterhånden som resultaterne løber ind, og som gengives på de landsdækkende medier.
Administrationen har været i dialog med KMDs valgenhed om problemet med den maksimale angivelse på 34 karakterer, men det har ikke været muligt at løse problemstillingen. KMDs valgenhed har anbefalet, at der alene anvendes valgsystemet til brug for trykning af stemmesedlen. Det er formentligt sidste gang, systemet anvendes ved valg i Danmark, idet det er besluttet, at KMD-valgsystemet skal udfases, og nye løsninger er sendt i udbud af KOMBIT. Administrationen har derfor også været i dialog med KOMBIT med henblik på, at det nye valgsystem ikke indeholder samme loft ved angivelse af karakterer.
Administrationen har ligeledes været i dialog med de andre regioner om problemstillingen med et maksimalt antal karakterer i valgsystemet, der primært er problematisk for regionerne med et stort opland, og hvor det er kan være vigtigt for kandidaterne, at vælgerne hurtigt kan orientere sig om kandidaternes geografiske tilhørsforhold. De øvrige regioner oplyser, at de alene anvender KMD-valgsystemet, og at der indgås aftale med kandidaterne om forkortelser ved eventuelle karakteroverskridelser.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at der er regler i valglovgivningen om, at et kandidatlistenavn eller kandidatnavn ikke må skille sig visuelt ud på stemmesedlen ved eksempelvis kun at anvende store bogstaver. En anden måde at skille sig ud på kan være et meget langt navn, der dermed bliver meget iøjnefaldende på stemmesedlen. Administrationen vil derfor, uagtet om valgbestyrelsen vælger løsning a eller løsning b, jf. indstillingspunkt 1, altid vurdere, om reglerne om angivelse af navn mv. generelt overholdes.
Underretning til kommunalvalgbestyrelserne, regionsrådet og hospitalerne om de godkendte kandidatlister, listeforbund mv. til regionalvalget
Mandag den 4. oktober 2021 færdiggør administrationen kandidatfortegnelser mv. efter eventuelt forudgående møde i valgbestyrelsen (mødet er reserveret og afholdes efter behov). Valgbestyrelsen skal herefter orientere kommunalvalgbestyrelserne om de til regionalvalget godkendte kandidatlister, kandidater og valgforbund mv. Dette med henblik på brevstemmeafgivningen, der starter i kommunerne tirsdag morgen den 5. oktober 2021. Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at orientere om kandidatfortegnelserne til kommunalvalgbestyrelserne.
Samtidig underrettes regionens hospitaler, idet patienter og pårørende også kan afgive brevstemme på hospitalerne.
Endvidere underrettes regionsrådet om de godkendte kandidatlister mv.
Trykning og udbringning af opslag til brevafstemningslokaler og hospitaler - herefter trykning og udbringning af stemmesedler og opslag til stemmelokalerne til valgdagen
Kommunale brevafstemningslokaler (folkeregistre, biblioteker mv.) samt regionens hospitaler mv.
Mandag den 4. oktober 2021 eller hurtigst muligt derefter sørger administationen for i samarbejde med trykkeriet, at der sker levering til kommunerne og regionens hospitaler af opslag med henblik på brevstemmeafgivningen.
Valglokalerne
Valgbestyrelsen skal sørge for, at der tilvejebringes det fornødne antal stemmesedler samt at de kommunale valgbestyrelser senest søndag den 14. november 2021 modtager det fornødne antal stemmesedler og opslag til stemmelokalerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det af praktiske årsager administrativt er aftalt, at stemmeseddelgrundlaget leveres til Københavns og Frederiksberg Kommuner samt til Bornholms Regionskommune. Disse kommuner sørger herefter selv for trykning og distribution af såvel stemmesedler som opslag til stemmelokalerne. Region Hovedstaden afholder udgifterne forbundet hermed. Trykning af stemmesedler, opslag m.v. til de øvrige 26 kommuner foretages af et trykkeri, som regionen efter markedsdialog indgår aftale med.
Kommunerne får desuden, sammen med stemmesedlerne, leveret et nærmere defineret antal opslag til brug for ophængning i valglokalerne. Opslaget er en plakat, der angiver de godkendte kandidatlister med angivelse af bogstav- og listebetegnelse samt kandidaternes navne opført i den rækkefølge, hvori de er anført på kandidatlisterne. Opslagene skal endvidere indeholde oplysning om de anmeldte listeforbund og valgforbund.
Ingen særskilt kommunikatioinsindsats planlagt.
Sagen forelægges valgbestyrelsen tirsdag den 15. juni 2021.
Karen Lisbeth Trabolt / Iben Buch Haue
21032875
Bilag 2: Eksempel på forkortet navn eller stedbetegnelse på stemmesedlen
.
Administrationen indstiller til valgbestyrelsen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Der var eftersendt supplerende notat (bilag 1).
Godkendt.
Baggrund
Der redegøres i sagen for den endelige opgørelse af regionsrådsvalget med indstilling om, hvad der skal ske, hvis valgbestyrelsen træffer beslutning om hel eller delvis fornyet fintælling.
Opgørelse af regionalvalget
Kommunerne har ansvaret for på valgaftenen den 16. november 2021 at optælle stemmerne til regionalvalget og opgøre resultatet af valget for kandidatlisternes vedkommende. Dagen efter fintæller kommunerne stemmerne med særskilt opgørelse af kandidaternes personlige stemmer. Hver kommunes valgbestyrelse opgør resultatet af regionalvalget i en særskilt valgbog for regionalvalget.
Regionens valgbestyrelse kan vælge at opgøre valget på grundlag af kommunernes valgbøger. I så fald udarbejdes der i KMD's valgsystem en samlet valgbog for regionalvalget.
Regionens valgbestyrelse kan også beslutte at opgøre valget på grundlag af en hel eller delvis fornyet fintælling.
Efter de to sidste valg blev der foretaget en fornyet fintælling i regionens eget regi, men i begrænset omfang.
Fornyet fintælling
En fornyet fintælling af op til 1,4 millioner stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Der er derfor - som besluttet af regionsrådet i marts - indgået aftale med alle regionens kommuner om gennemførelse af eventuel fornyet fintælling ved kommunens foranstaltning, dog med undtagelse af Københavns Kommune, der i stedet bistår med oplæring af regionens bordformænd og næstbordformænd.
Eventuel fornyet fintælling af Københavns Kommunes stemmesedler vil kunne finde sted i Lokomotivværkstedet i København, hvor kommunen har foretaget den første fintælling og opbevarer stemmesedlerne, indtil det er besluttet, om der skal være fornyet fintælling.
Det indstilles, at administrationen bemyndiges til, hvis der træffes beslutning om fornyet fintælling, at forestå gennemførelsen af en eventuel fornyet fintælling under tilsyn af de af regionsrådet udpegede tilforordnede vælgere. Selve den fornyede fintælling vil blive gennemført ved regionens egne medarbejdere.
En fornyet fintælling, såvel den der foretages i kommunerne, som den der foretages af regionen, forventes at kunne gennemføres i løbet af fredag den 19. november 2021 og/eller lørdag den 20. november 2021.
Den fornyede fintælling, der evt. skal varetages i kommunerne, skal ske under tilsyn af de af regionsrådet udpegede tilforordnede vælgere. Det anbefales derfor at bemyndige administrationen til at indkalde det relevante antal tilforordnede vælgere.
Fordeling af mandater - eventuel lodtrækning
Ved fordeling af mandater til regionsrådet - og i forbindelse med fastlæggelse af stedfortræderrækkefølgen - kan det i sjældne tilfælde blive nødvendigt at trække lod om pladserne mellem kandidaterne, hvis kvotienterne i den D'Hondtske metode er lige store. I så fald foreslås det, at det er valgbestyrelsens formand, der foretager selve lodtrækningen. Administrationen vil til brug herfor udfærdige lige store sedler med kandidatnavnene. Sedlerne foldes, så man ikke kan se navnene, og puttes i en bowle, hvorefter formanden for valgbestyrelsen trækker lod under tilstedeværelse af valgbestyrelsen og kundgør resultatet for valgbestyrelsen.
Ingen særskilt kommunikatioinsindsats planlagt.
Sagen forelægges regionsvalgbestyrelsen den 15. juni 2021.
Karen Lisbeth Trabolt / Iben Buch Haue
21032875
Bilag 1: Opgørelse af valgresultater
.
Administrationen indstiller til valgbestyrelsen:
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Taget til efterretning.
Baggrund
Regionsrådet har afsat 200.000 kr. til regionens deltagelse i en fællesregional kampagne til synliggørelse af valget. Det samlede budget for den fælles kampagne er 3 mio. kr., hvoraf Danske Regioner bidrager med 2 mio. kr., mens regionerne bidrager med 200.000 kr. hver. Region Hovedstaden supplerer den fællesregionale kampagne med en regional udrulning og et budget på 1,1 mio. kr.
Kampagnekonceptet er godkendt af Danske Regioners formandskab.
Se kampagnens indhold i bilaget ”Regionalvalg 2021 - orientering om kampagne, der styrker interessen for regionerne og regionalvalget”.
Kampagnen vil køre fra begyndelsen af oktober 2021.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i relation til sagen.
Sagen forelægges valgbestyrelsen den 15. juni 2021.
Marie Kruse / Christian Hult
21032875
Valgbestyrelsens beslutning den 15. juni 2021:
Intet.
21024513