Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i HelsingørAdministrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (1), C (1), O (1), V (1) og Å (1), i alt 5
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0
Indstillingen var herefter godkendt: orienteringen var taget til efterretning.
Sagen blev fremlagt som en fortrolig/lukket sag, men udvalget besluttede at åbne sagen for offentligheden, idet der ikke længere er grundlag for at holde sagen fortrolig.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
I maj 2016 etablerede Region Hovedstaden en regionsklinik på Bornholms Hospital, der med Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse i maj 2017 fik dispensation til at blive drevet som en forsøgsordning i op til seks år. Dispensationen for Praksisklinikken er fastsat til at udløbe pr. 1. maj 2022.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng indstillede til forretningsudvalget og regionsrådet på møde den 22. marts 2021, at kapaciteterne der er placeret på Praksisklinikken på Bornholms Hospital skulle opslås således, at man kunne søge kapaciteterne på almindelige, overenskomstmæssige vilkår eller i form af en licensklinik. Regionsrådet tiltrådte beslutningen den 20. april 2021.
Der er endvidere en læge, der er ophørt uden at praksis blev overdraget til en anden læge. Der har derfor været opslået tre lægekapaciteter på Bornholm, og udvalget orienteres ved denne sag om tildelingen af kapaciteterne.
Der har været tre lægekapaciteter på Bornholm i opslag med ansøgningsfrist den 28. juni 2021. En kapacitet var fra en læge i Rønne, der ophørte den 1. august 2021 uden at overdrage praksis til en anden læge. Kapaciteten er blevet leveret tilbage til regionen. Patienterne er blevet fordelt til de andre læger på Bornholm. Denne kapacitet blev derfor opslået uden patienter. De to kapaciteter fra Praksisklinikken på Bornholms Hospital blev opslået med ca. 3.200 patienter, som var det antal patienter, der var tilmeldt Praksisklinikken.
Regionen har modtaget to ansøgninger; en ansøgning fra Allinge Lægehus, som søgte de to kapaciteter med patienter, og en ansøgning fra læge Berit Lavik, som søgte tre kapaciteter. Læge Berit Lavik oplyste i sin ansøgning, at hun vil drive praksis i samarbejde med Alles Lægehus. Til orientering kan det oplyses, at læge Berit Lavik i forvejen har to andre lægepraksis i Region Hovedstaden, en i Tårnby og en i Helsinge. Disse praksis drives også i samarbejde med Alles Lægehus. Der er dermed tale om en såkaldt partnerskabsklinik.
Tildelingen af kapaciteterne
Patienterne fra Praksisklinikken har hovedsageligt bopæl i Rønne, ligesom den ophørte læge havde en geografisk placering i Rønne.
To kapaciteter, heraf en med ca. 1.600 patienter er derfor blevet tildelt til læge Berit Lavik, som har oplyst, at hun vil etablere sig i Rønne.
En kapacitet med ca. 1.600 patienter er blevet tildelt Allinge Lægehus.
Kapaciteterne er blevet tildelt med virkning fra den 1. august 2021 og skal senest etableres 1. april 2022.
Lægedækningen på Bornholm
Lægedækningen på Bornholm vurderes at være fin med gennemsnitligt 1.414 sikrede pr. kapacitet og en andel af lukkede praksis på 58%. Der er dog lokale forskelle i lægedækningen på øen. Pr. 21. juni, hvor de tre ovenfor nævnte kapaciteter endnu er aktive, er der i Allinge aktuelt én praksis med tre kapaciteter med i alt 4.548 sikrede, svarende til 1.516 sikrede pr. kapacitet. I Rønne er der til sammenligning aktuelt fem praksis med 12 kapaciteter til 17.316 sikrede, svarende til 1.443 sikrede pr. kapacitet.
Når de tre kapaciteter i Rønne ophører, forventes det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i Rønne at stige markant til 1.924. På denne baggrund er de to ud af tre kapaciteter tildelt til praksissen, som forventes at etablere sig i Rønne, mens den sidste kapacitet er tildelt til praksissen i Allinge.
Det endelige patienttal for patienter tilmeldt Praksisklinikken kender administrationen ikke på nuværende tidspunkt.
Administrationen har været i kontakt med lægerne, som har fået tildelt kapaciteterne. De har bekræftet, at de ønsker at etablere kapaciteterne, endvidere har de givet samtykke til at regionen må informere om tildelingerne til PLO-H og Bornholms Regionskommune, og at regionen må offentliggøre information om, hvilke læger der har fået tildelt kapaciteterne. Regionen har informeret PLO-H og Bornholms Regionskommune om hvilke ansøgere, der har fået kapaciteterne med henblik på, at der kan indledes eventuelt samarbejde om at understøtte etablering af praksis.
Konsekvensen for tildelingen af de tre lægekapaciteter på Bornholm er, at den generelle lægedækning på øen påvirkes positivt. Ved at kapaciteterne er tildelt pr. 1. august 2021 - heraf den ene til en eksisterende praksis - muliggøres en smidig og løbende overflytning af patienter frem mod praksisklinikkens ophør. Samtidig etableres to af kapaciteterne igen i Rønne, hvilket ventes at afhjælpe de ellers ventede problemer med lægedækning i denne del af øen.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. august 2021.
Lise Graae / Line Sønderby Christensen
21032054
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Administrationen bemærker, at der parallelt lægges en drøftelsessag i alle udvalg, så fokus her er kun på udvalget for forebyggelse og sammenhængs arbejde.
Drøftet
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen gennemfører på baggrund af ønske fra partierne en intern evaluering af det politiske udvalgsarbejde og arbejdsform, der præsenteres for gruppeformandskredsen inden regionalvalget.
Evalueringen består både af en kort skriftlig spørgeskemaundersøgelse til alle regionsrådsmedlemmer og af udvalgenes egne mundtlige evalueringsdrøftelser af det politiske arbejde og samarbejde. I forbindelse med afslutningen af opgaveudvalgenes arbejde er der også foretaget en evaluering af erfaringerne med den nye arbejdsform. Dette vil også indgå i den samlede evaluering af det politiske arbejde. Regionsrådet nedsatte i valgperioden en "skabelon-arbejdsgruppe", der havde til formål at komme med anbefalinger til gode politiske sager og processer. Arbejdsgruppen vil blive indkaldt til et afsluttende møde mhp. at give administrationen feedback på, hvad der fungerer bedre og hvor der fortsat er forbedringspotentiale.
I denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget på mødet drøfter refleksioner og opmærksomhedspunkter i udvalgets eget arbejde i denne periode med afsæt i de temaer og spørgsmål, der er formuleret i sagen. Formand for udvalget for forebyggelse og sammenhæng Qasam Nazir Ahmad faciliterer drøftelsen på mødet og chefkonsulent Iben Fibiger fra Center for Politik og Kommunikation overværer drøftelsen med henblik på videre opfølgning.
Som en del af afslutningen af denne periodes politiske arbejde er der planlagt en opfølgning på, hvordan forretningsudvalget og de stående udvalg har oplevet arbejdet i udvalgene. Formålet med drøftelsen er at få et samlet indtryk af gode og dårlige erfaringer fra udvalgsarbejdet, som kan bæres ind i de kommende forberedelser af en ny valgperiode. Administrationen har derfor sat et punkt på dagsordenen på et møde i august/september i alle seks stående udvalg og forretningsudvalget. Udvalgets drøftelser kan være med til at kvalificere og supplere de individuelle skriftlige tilbagemeldinger fra rådsmedlemmerne.
Eksempler på temaer og spørgsmål det er relevant at følge op på:
Spørgsmål 1: Hvordan opleves udvalgsdagsordenerne?
Spørgsmål 2: Hvordan oplever i det politiske arbejde og samarbejde i udvalget mere generelt?
Spørgsmål 3: Hvordan opleves udvalgenes mulighed for at være politikudviklende?
Spørgsmål 4: Hvad er jeres oplevelse af foretræder på udvalgsmøder?
Spørgsmål 5: Hvordan opleves selve afholdelsen af udvalgsmøderne?
Udvalget for forebyggelse og sammenhængs drøftelse af oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i udvalget vil sammen med de øvrige evalueringsaktiviteter indgå i de videre administrative og politiske forberedelser af konstitueringen af et nyt regionsråd efter regionalvalget.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. august 2021 og de stående udvalg henholdsvis den 24. august og den 25. august 2021.
Marie Kruse/ Iben Fibiger
21047939
Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.
Med sagen forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng for Nordsjællands Hospital og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, som der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet på baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).
Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefalede på møder den 26. maj 2021 at godkende indstilling 1 og bad samtidig administrationen om at undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene. Udvalgene forelægges derfor for en samlet revideret sag, hvor der er indsat nye afsnit om muligheder for at varetage flere ambulante børn i sundhedshusene og akutte børn.
Det er en præmis for yderligere overvejelser om tilbud i sundhedshusene, at de knappe speciallægekompetencer i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital skal bruges bedst muligt. Det vurderes, at det ikke giver en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer eller et bæredygtigt tilbud, hvis speciallæger skulle varetage akutte børn i sundhedshusene. Imidlertid er det forventet muligt at lave bedre nære tilbud til børn i planlagte forløb. Som eksempler på yderligere ambulante besøg af børn kan nævnes forundersøgelser vedr. astma, allergi, urinvejssygdomme m.m., som Nordsjællands Hospital arbejder videre med at konkretisere. Samtidig arbejder hospitalet og regionen bredt med at kunne tilbyde behandling på nye måder, fx med omstilling fra fysiske til virtuelle kontakter. Nye digitale muligheder skal også udnyttes i regi af de kommende sundhedshuse.
Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.
Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:
Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:
Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:
Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:
Nærhedsprincip/geografi:
Synergier med primærsektor:
De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.
Ambulante patienter med kroniske sygdomme:
Gravide og småbørnsfamilier:
Børn og unge:
Patienter med skader – regional akutklinik:
Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund.
Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.
Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:
Dertil kommer tværgående funktioner:
De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er børneambulatoriefunktioner og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.
De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner inden for patientgrupperne, som der varetages i sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov inden for de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
Styrket indsats ift. børn i sundhedshusene
Som opfølgning på beslutningen i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021 har administrationen undersøgt muligheder for at varetage yderligere børn i sundhedshusene.
Varetagelse af børn med akut opstået sygdom:
Der tilses i dag børn med mindre skader på akutklinikkerne - og dermed i sundhedshuset i Helsingør. Herudover tilses der børn fra 12 år med akut almen medicinsk sygdom. De varetages af det samme personale, som tilser voksne.
Mulighederne for at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er med baggrund i nærværende sag undersøgt nærmere. Administrationen og Nordsjællands Hospital kan ikke anbefale en model, hvor der varetages børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene.
Administrationen anbefaler, at der i stedet ses på mulighederne for at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle børn i regionen ved akut opstået sygdom ved at udnytte nye digitale muligheder. Det bør undersøges, hvordan der kan skabes bedre muligheder for at tilse udvalgte akut syge børn via videokonsultation. Det vil understøtte, at flere børn kan blive i eget hjem ved akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid og undgå at skulle møde op på hospitalet, i tilfælde hvor det ikke relevant at tilse dem fysisk.
Administrationen står overfor sammen med hospitalerne og Akutberedskabet at skulle se nærmere på mulige forbedringer af den akutte visitation og modtagelse af børn og unge. En undersøgelse af de digitale muligheder bør indgå heri. Arbejdet skal ses i forlængelse af børne- og ungeanalysen, del 1, behandlet i sundhedsudvalget den 25. juni 2019 og i forretningsudvalget og regionsrådet den 13. og 20. august 2019. Arbejdet har været forsinket grundet COVID-19-situationen. Ændringer i organiseringen af visitation og modtagelse af akutte børn på tværs af regionens hospitaler vil blive forelagt til politisk godkendelse.
Anbefalingen om ikke at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er begrundet i nedenstående forhold.
Flere ambulante besøg blandt børn :
Administrationen har endvidere indenfor rammen på ca. 25.000 årlige ambulante besøg i sundhedshusene undersøgt mulighederne for at kunne se flere børn ambulant i sundhedshusene. Dvs. udover de børn, der er visiteret til Børneovervægtsambulatoriet. Det bemærkes, jævnfør også ovenfor, at pædiatrispecialet er subspecialiseret, hvilket betyder, at en børnelæge alene varetager det fagområde, som denne er specialiseret indenfor.
Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har gennem en årrække haft en fysisk samlokalisering, der har givet nogle særlige rammevilkår for de mange subspecialer, der er i Børne- og Ungeafdelingen, men er aktuelt i gang med at undersøge mulighederne for at kunne varetages nogle ambulante funktioner fysisk adskilt fra det dedikerede børneambulatorium på Hillerød-matriklen, netop med henblik på udflytning til sundhedshusene.
Det drejer sig konkret om nogle typer af forundersøgelser af børn, der med fordel kan testes i et mere borgernært set-up. Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungeafdeling vil i løbet af de kommende 6-8 måneder afprøve mulighederne, der - hvis de viser sig værdifuldt for patienter og vurderes fagligt forsvarligt af afdelingen - kunne flytte ud i sundhedshusene i Helsingør og senere i Frederikssund. Det vil konkret dreje sig om forundersøgelser til nogle af de patientforløb, hvor der er mange børn i ambulante forløb. Som eksempler kan nævnes astma, allergi, urinvejssygdomme m.m. Der er opmærksomhed på afvejningen af nærhed og volumen i forhold til at sikre effektiv drift.
Blodprøver og røntgen af børn:
Der er blodprøvetagning for børn i sundhedshuset, og der er røntgenundersøgelser af specielt ”småknogler” på børn og røntgen i forbindelse med akutklinikkens varetagelse af skader på børn.
Indsats over børn fra udsatte områder:
Med de fysiske fælles rammer i sundhedshuset i Helsingør er der gode muligheder for at understøtte indsatser på tværs af sektorer for børn fra udsatte områder, i det omfang kommunens sundhedspleje og børne- og familieindsatser er til stede til et samarbejde med jordemødre og personalet fra børne-og ungeambulatoriet. Den forventning ligger også til samarbejdet efter den nye sundhedsklyngeaftale, hvor det fælles populationsansvar vil være drivende også for denne gruppe.
Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
Nordsjællands Hospital har efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet , hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering (bilag 2). Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i.
Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet.
De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner med et fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.
Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:
Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.
Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen".
Høringssvar og administrationens bemærkninger
Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum.
Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage den ambulante ydelse i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.
Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.
Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3).
Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.
Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.
Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.
For så vidt angår varetagelse af børn med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene henviser administrationen til afsnittet ovenfor om "Varetagelse af børn med akut opstået sygdom".
Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.
Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.
Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.
Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.
Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund.
Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
Kvalitet, samarbejde og kommunikation
Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.
Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.
Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes ibrugtaget 1. januar 2023. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.
Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital.
Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.
Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen.
De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.
Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.
Administrationen vil sideløbende hermed og sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøge mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom.
Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.
Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.
I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr. En øget andel af børn i sundhedshuset vurderes at kunne rummes indenfor denne økonomi.
Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. I første omgang forventes etableringsudgifter at skulle afholdes indenfor investeringsbudgettet i 2022. Regionsrådet vil blive forelagt særskilt sag om udmøntning af midler til finansiering af etableringsudgifterne. Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.
I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der vil indgåelse af nye lejemål som udgangspunkt følge krav om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. I det konkrete tilfælde er det imidlertid administrationens vurdering at lejemålet med Helsingør Kommune ikke vil udløse krav om deponering, idet lejemålet vurderes at være omfattet af undtagelserne i lånebekendtgørelsen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.
Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.
Sagen behandles den 25. august 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv.14. september og 21. september 2021.
Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard.
21021855.
Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør
Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021
Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.
Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse
Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516
Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen har siden august 2020 ført forhandlinger vedrørende en samarbejdsaftale om intravenøs behandling i kommunalt regi. En temagruppe bestående af fagpersoner og ledelsesrepræsentanter fra hospitaler og kommuner har udarbejdet et forslag, der beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Sideløbende hermed har en tværsektoriel faglig takstgruppe arbejdet med en takstmodel for afregningen. Den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen.
For at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan tilbydes mulighed for behandling i deres nærmiljø, er der under Sundhedsaftalen udarbejdet et forslag til en regionsdækkende aftale om intravenøs behandling (IV-behandling) i kommunalt regi. Der er lagt op til, at aftalen er af 2 års varighed.
En tværsektoriel temagruppe har nu udarbejdet et forslag, som beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Forslag til den samlede aftale er vedlagt som bilag 1.
Aftalen omfatter følgende behandlingsformer:
For alle behandlingsformerne gælder, at hospitalet beholder det lægelige behandlingsansvar under hele forløbet. Desuden har hospitalet ansvaret for at levere al ordineret IV-medicin, IV-væsker og IV-pumpe samt de sygeplejeartikler, der skal bruges i forløbet.
Før et IV-forløb kan opstartes i kommunalt regi, skal hospitalet altid kontakte kommunen således, at kommunen kan vurdere, om den kan påtage sig opgaven.
Aktivitet
Det forventes, at der vil være op til 5.700 IV-behandlinger i kommunalt regi pr. år, når aftalen er fuldt implementeret.
Finansiering
Der er udarbejdet en takstmodel for den regionale finansiering af IV-behandling i kommunalt regi.
Takstmodellen består af en trappemodel med forløbstakster for tre typer IV-behandling (IV-antibiotika, IV-væske, IV-pumpe) samt dagstakster, der bliver afregnet for længere forløb. Dagstakst bliver alene anvendt, når forløbene strækker sig udover de antal dage, der er forudsat i forløbet. Forløbstakster er valgt for at skabe en enkel model, der er let at administrere. Det er forventningen, at hovedparten af forløbene alene vil blive afregnet med forløbstakst.
Længden af forløbene varierer:
I takstmodellen indgår en ’trappe’, som regulerer taksten i takt med, at antallet af borgere, der modtager IV-behandling i kommunalt regi, stiger.
Trappemodellen afspejler, at i takt med at antallet af årlige IV-besøg stiger, opnår kommunerne bedre mulighed for at planlægge og tilrettelægge IV-behandling. Trappemodellen består af tre successive trin, hvor antal årlige IV-forløb i Region Hovedstaden definerer trinene. De første 1.500 forløb bliver afregnet efter taksterne på trin 1. De følgende forløb op til 3.000 bliver afregnet efter taksterne på trin 2. Herefter bliver forløbene afregnet efter taksterne på trin 3.
Tabel 1: Takster for afregning af IV-behandling i kommunalt regi i Region Hovedstaden, i kr. 2020-niveau | ||||||
| Trin 1 (0-1499 årlige forløb) | Trin 2 (1500-2999 årlige forløb) | Trin 3 (3000+ årlige forløb) | |||
| Forløb | Dagstakst | Forløb | Dagstakst | Forløb | Dagstakst |
IV-antibiotika | 6915 | 1485 | 6411 | 1366 | 6159 | 1306 |
IV-væske (isoton) | 1343 | 341 | 1274 | 309 | 1240 | 292 |
IV-pumpe | 2049 | 341 | 1912 | 309 | 1843 | 292 |
De regionale udgifter i forbindelse med takstafregningen forventes at blive cirka 23 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt implementeret. Der vil dog samtidig være besparelser som følge af færre sengedage for indlagte patienter. Vurderingen er derfor, at hospitalerne kan finansiere udgifterne inden for egne budgetrammer, hvoraf en del vil kunne finansieres via midlerne til understøttelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler).
Evaluering
Det foreslås i aftalen, at der sker en evaluering efter to år. Desuden fremgår det af aftalen, at der er tale om en forsøgsordning, hvor parterne i aftaleperioden har mulighed for at tilrette og genforhandle aftalen. Herunder vil også taksterne kunne genforhandles.
Parenteral ernæring til borgere med tarmsvigt / korttarmspatienter
Sideløbende med forhandlingerne om IV-aftalen har der pågået forhandlinger om, hvordan parenteral ernæring (ernæring som gives via et drop direkte i en blodåre) til borgere med tarmsvigt/korttarmspatienter, der ofte har livslange behandlingsforløb, skal håndteres i IV-aftalen. Det er ikke lykkedes at opnå enighed om opgave- og finansieringsansvaret i forbindelse med parenteral ernæring til denne målgruppe.
På møde den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen med bemærkning om, at den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet afgør, hvorvidt afklaring af tvisten i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter er en forudsætning for godkendelse af aftalen om IV-behandling i kommunalt regi. Desuden besluttede Sundhedskoordinationsudvalget, at der sendes en fælles henvendelse til Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet med en anmodning om, at der meget hurtigt kommer en national udmelding med en entydig definition på parenteral ernæring. Efterfølgende er der sendt en fælles henvendelse til Sundhedsministeriet. Henvendelsen er vedlagt i bilag 2 (Brev til Sundhedsministeriet, Region Hovedstadens spørgsmål og redegørelse, Hovedstadskommunernes synspunkt).
Siden 1. november 2017 har Rigshospitalet og Københavns Kommune haft en samarbejdsaftale om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter. Københavns Kommune har opsagt denne aftale pr. 25. september 2021. Rigshospitalet arbejder på at finde en løsning, så der ikke er borgere med tarmsvigt, der kommer i klemme frem til, at der er fundet en afklaring af tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring.
Status på godkendelsesprocessen i kommunerne er, at KKR-Hovedstaden (politisk forum for de 29 borgmestre i regionen) den 16. juni 2021 drøftede IV-aftalen, herunder også tvisten i forhold til korttarmspatienter. Selve IV-aftalen blev godkendt i KKR med henblik på efterfølgende godkendelse i de 29 kommuner. I forhold til tvisten omkring korttarmspatienter besluttede borgmestrene at opfordre alle kommuner til at afvise alle nye henvisninger om kommunal assistance til korttarmspatienter, så længe der er uenighed om, hvem der skal finansiere væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter.
Med aftalen kan borgerene modtage deres IV-behandling af en kommunal sygeplejerske hjemme eller fx i et kommunalt sundhedscenter. Dette vil spare borgerne for transporttid og skabe større frihed og fleksibilitet i deres hverdag. Når borgeren modtager sin behandling udenfor hospitalet kan det være med til at forebygge hospitalsinfektioner og særligt hos ældre borgere understøtte, at de fastholder deres funktionsniveau og bevarer en højere grad af livskvalitet.
Tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter kan være en barriere for godkendelse af aftalen i kommunalbestyrelserne.
Finansiering
Hospitalerne har fået udmøntet hhv. 20 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. varigt fra 2022 til samordningsudvalgene til at understøtte få overordnede initiativer, som også omfatter IV-behandling i kommunalt regi. Da 2022 vil være et år, hvor IV-aftalen er under implementering, er det derfor vurderingen, at udgifterne til IV-aftalen i 2022 kan finansieres fuldt ud via midlerne til samordningsudvalgene.
Når IV-aftalen er fuldt implementeret, forventeligt i 2023, forventes udgiften at være ca. 23 mio. kr. Ved at udlægge IV-behandling til kommunerne forventes dog samtidig sengedagsreduktioner på op mod 20.000 sengedage. Det vurderes derfor, at hospitalerne kan finansiere omkostningerne til IV-behandling i kommunalt regi inden for egne budgetrammer. Heraf kan en del af udgiften finansieres via midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler.
Der skal laves en presseindsats om denne aftale, når regionsrådet den 21. september 2021 og kommunalbestyrelserne i perioden frem til 4. oktober 2021 har godkendt aftalen.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20041570
Bilag 1: Aftale om intravenøs behandling - endelig udgave
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte i marts 2019 en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden med tre fokusområder, og der blev afsat 1 mio. kr i 2019 og 3 mio. kr. i 2020 til at understøtte ambitionerne om at fremme forebyggelsesindsatsen. Ved budgetaftalen for 2021 blev der udvalgt yderligere tre fokusområder, samt afsat 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022 til at understøtte de nye indsatser.
Med denne sag gives der en status for implementeringsarbejdet med de tre første fokusområder "Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads".
Status og det videre arbejde med implementering af de første tre prioriterede fokusområder i forebyggelsesplanen
Udvalget prioriterede i starten af 2019 tre fokusområder i forebyggelsesplanen, som de ønskede, at der skulle arbejdes med i 2019 og 2020. Ved udvalgsmødet i april 2020 besluttede udvalget dertil, at der også efter 2020 skal arbejdes videre med de områder, der endnu ikke er fuldt implementeret. De tre prioriterede fokusområder er: "Patientrettet forebyggelse", "Regionen som arbejdsplads" og "Unge og rygning". Til dette arbejde blev der afsat 4 mio. kr. (1 mio. kr. i 2019 + 3 mio. kr. i 2020). Nedenfor gives en status for, hvad der er sket med indsatserne siden sidste status i november 2020, samt en plan for det fremadrettede arbejde.
Status på fokusområdet "Patientrettet forebyggelse"
Rygestop-indsatsen:
Arbejdet med at implementere systematisk opsporing og henvisning af relevante patienter til kommunale rygestoptilbud ved hjælp af VBA-metoden er i forbindelse med Covid-19 blevet sat tilbage på de fleste hospitaler. Der forestår derfor et arbejde med at få kick-startet indsatsen igen.
I marts 2021 blev Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS) og udvalget for forebyggelse og sammenhæng begge præsenteret for en evaluering af indsatsen for år 2020. Denne evaluering viste, at der samlet er blevet sendt 1284 henvisninger fra hospitalerne til kommunale rygestoptilbud, svarende til 31% af målet, og at der i kommunerne samlet har været 1770 borgere tilknyttet et rygestoptilbud, hvoraf 61% har gennemført forløbet (målet var 66%), og 48% af deltagerne var stadig røgfri 6 måneder efter endt rygestopforløb (målet var 46%).
Det var i evalueringen tydeligt at se, at psykiatrien ikke var kommet i gang med indsatsen endnu. Regionen indgik derfor i foråret et samarbejde med Københavns Kommune om at forsøge at komme i gang, ved at starte indsatsen op mere håndholdt på indledningsvist 3 psykiatriske afdelinger på Amager, som selv havde vist interesse for metoden. Disse tre afdelinger havde derfor et kick-off-møde d. 25. maj med blandt andet oplæg fra Jesper T. Andreasen (Lektor for lægemiddeldesign og farmakologi) omkring de mange myter, der kan være om psykiatri og rygestop. To medarbejdere, fra hhv. Københavns Kommune og Region Hovedstaden, har i et samarbejde løbende holdt møder med hhv. ledelse og medarbejdere på afdelingerne, og de vil fremadrettet også sparre tæt med afdelingerne om indsatsen.
Ud fra resultaterne i evalueringen og situationen med Corona det sidste år anbefales det, at indsatsen også følges og understøttes tæt det kommende år, for at få alle hospitalsafdelinger godt i gang, samt at indsatsen herefter løbende monitoreres og understøttes moderat i flere år for at fastholde fokus.
Alkohol-indsatsen:
Systematisk opsporing af patienter med et skadeligt alkoholforbrug, og henvisning til alkoholbehandling, blev besluttet at opstarte som et projekt på fire hospitalsafdelinger, da der mangler viden om den bedst mulige metode hertil. Projektindsatsen var kun kommet rigtig i gang på en ud af de fire hospitalsafdelinger, da Covid-19 lukkede landet ned. Projektet måtte derfor kick-startes på de tre resterende afdelinger efter sommerferien, hvorefter de alle lukkede ned igen i efteråret 2020. Der arbejdes pt. på at få nye aftaler med afdelingerne om at kick-starte projektet endnu engang efter sommerferien 2021.
På Endokrinologisk afdeling på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital kom de i gang allerede i januar 2020, og de er lykkedes med at videreføre projektet over foråret og sommeren 2020 på trods af Covid-19. I en opgørelse fra oktober 2020 er der blevet udfyldt 534 AUDIT-skemaer, hvoraf 34% viste, at patienten havde et for stort/skadeligt alkoholforbrug. Denne opgørelse understreger, at der er et stort behov for at fortsætte og udbrede denne indsats på vores hospitaler.
Det anbefales, at projektet grundet Covid-19 forlænges med et år (dvs.frem til sommeren 2022), og at udrulning til alle regionens hospitaler først påbegyndes i januar 2023, når de nødvendige understøttende materialer er færdigudviklet.
Status på fokusområdet "Regionen som arbejdsplads"
Røgfri arbejdstid:
I forbindelse med, at røgfri arbejdstid blev implementeret i år 2020, understøttede vi forbuddet med tilbud om rygestopkurser og skiltning lokalt på matriklerne. Disse tilbud blev flittigt benyttet, på særligt de matrikler og arbejdspladser som ikke tidligere havde praktiseret røgfri arbejdstid. Indsatsen betragtes nu som afsluttet.
Salg af tobak og alkohol:
Det er blevet afdækket, hvor der sælges alkohol og tobak på regionens matrikler, og der er få kiosker, der i dag sælger tobak og alkohol. Der vil i anden halvdel af år 2021 blive taget kontakt til disse hospitaler og virksomheder for en drøftelse af, hvorvidt og hvornår dette kan ændres i deres nuværende kontrakter med kioskerne.
Fremme af medarbejdernes sundhed:
De resterende indsatser omkring medarbejdernes sundhed i forhold til sund kost, motion og trivsel er endnu ikke startet op. Der har i februar 2020 været afholdt et møde med Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor der blev drøftet ideer til indsatser, der kan matche ressourcerne til opgaven. Der planlægges et sparringsmøde med HR i forhold til at afdække, hvilke af disse indsatser, der er interessante og mulige at arbejde videre med omkring medarbejdernes sundhed. Grundet opgaver forbundet med Covid-19 har dette møde endnu ikke været afholdt.
Status på fokusområdet "Unge og rygning"
Røgfri ungdomsuddannelser:
Siden regionen, kommunerne og Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2019 startede arbejdet med at fremme antallet af røgfri ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden, har vi set en stor og positiv udvikling. I efteråret 2019 var kun to ungdomsuddannelser røgfri. Ved udgangen af 2020 var 30 ud af 90 ungdomsuddannelser røgfri, og i dag er alle ungdomsuddannelser enten røgfri eller ved at gøre sig klar til en røgfri skoletid fra 1. august 2021.
I år 2020 har Region Hovedstaden, i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og kommunerne, arbejdet intenst med 10 projektskoler, som ønskede at få hjælp til at gå forrest om at blive røgfri. Det var et meget succesfuldt samarbejde og skolerne har enstemmigt været glade for den hjælp, vi har tilbudt. Der er lavet en evaluering af indsatsen, som kan læses her: https://www.regionh.dk/Sundhed/Politikker-Planer-Strategier/forebyggelse/Documents/Evaluering%20af%20røgfri%20skoletid%20anonym%20-%20templafy%20version.pdf
I år har vi hjulpet en stribe andre skoler med forberedelserne til at blive røgfri. Alle skolerne i Region Hovedstaden har fået tilbud om at deltage gratis på et to-dages kursus i Kræftens Bekæmpelse om "Korte samtaler med unge om tobak" og ligeledes har alle skoler fået tilbud om et gratis kick-off-møde for medarbejderne på skolen. Vi har også tilbudt sparring med ledelse og elevråd samt tilbudt gratis trykmaterialer og pauseevents på skolerne.
Informationsmateriale om snus:
I takt med at skolerne er blevet røgfri har de desværre oplevet en stigning i elevernes forbrug af snus. Region Hovedstaden har derfor, sammen med Region Syddanmark, været initiativtagere til at få lavet en kampagne og noget vidensmateriale omkring snus, til de voksne rollemodeller omkring de unge (lærere, forældre, trænere...). Materialerne er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Odense kommune, Silkeborg Kommune og sammenslutningen af de 10 kommuner på Vestegnen. Dertil bliver de støttet af en lang række organisationer, blandt andre KL, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, DIF, DGI og Danske Gymnasier.
Kampagnen og hjemmesiden www.myteromsnus.dk gik i luften d. 5. januar 2021, og fik en del presseomtale landet over i månederne efter. På hjemmesiden kan man bestille trykmaterialer (brochure, plakat og samtalekort). Hver ungdomsuddannelse har inden sommerferien fået tilsendt en pakke med trykmaterialerne fra kampagnen samt plakater fra Stoplinjen til brug i det nye skoleår. Det er planen fortsat at fremme brugen af hjemmesiden og materialerne i det kommende år.
Administrationen arbejder videre med implementeringen, som beskrevet ovenfor.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. august 2021.
Lise Graae / Jean Hald Jensen
19028896
Administrationen gav en status vedr. aktuelle kontrolsager i praksissektoren og en status vedr. samarbejdet med kommuner, PLO og hospitaler om projektet om hospitalernes 72 timers behandlingsansvar efter udskrivelse.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke under ”Eventuelt”.
Ved udvalgsmødet den 13. januar 2021 blev det besluttet, at planen for udvalgets arbejde i 2021 til hvert møde i 2021 vil blive opdateret og vedlagt i en meddelelse. Den opdaterede arbejdsplan for de kommend møder i udvalget i 2021 er derfor vedlagt denne meddelelse som bilag.
20075513