Bilag 1: Model for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandlingAdministrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Drøftet
Jesper Clausson Vibholt (A) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Birgitte Rav Degenkolvs slides er vedlagt som bilag 1.
Regionsrådet godkendte den 22. juni 2021 oplægget 'Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen'. Oplægget præsentere bl.a. en målsætning om, at borgere skal opleve mere tryghed før og efter hospitalsbehandling. Som et middel til at nå dette mål foreslås, at hospitalerne bevarer behandlingsansvaret i 72 timer efter hospitalsbehandling for patienter, der efter udskrivelse modtager kommunal sygepleje enten i eget hjem eller på kommunal plejetilbud/midlertidig plads. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitaler, kommuner, PLO-H og tre brugere, der beskriver en model for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling. Det er planlagt, at modellen skal drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget den 5. november 2021 med henblik på, at implementering af modellen kan påbegyndes 1.1. 2022.
Hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital Birgitte Rav Degenkolv, som står i spidsen for arbejdet med udarbejdelsen af model for 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling, vil på mødetholde et oplæg om status på arbejdet.
I forbindelse med godkendelse af oplægget 'Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen' den 22. juni 2021 gav regionsrådet mandat til, at der udarbejdes en model for behandlingsansvar på 72 timer efter hospitalsbehandling, som skal aftales med kommuner og PLO-H med henblik på implementering i en første version ved årsskiftet. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitaler, kommuner, PLO-H og tre brugere, som skal beskrive en model for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling. Med denne sag gives en orientering om status på arbejdet med at beskrive en model for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling.
Formålet med at tilbyde behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling er at skabe en tryg overgang mellem behandling på hospitalet og borgerens hjem eller ophold på kommunale døgnpladser/plejecentre. Målet er både at give øget tryghed for patienter og deres pårørende samt at give kommunalt sundhedspersonale bedst mulige betingelser for at yde den optimale pleje til den patient, der netop er udskrevet. Modellen understøtter, at der er relevant viden hos kommunale fagpersoner hjemme hos eller tættere på borgeren. Derved har modellen potentiale for at mindske risikoen for unødvendige genindlæggelser. Med adgang til udvidet lægekontakt på hospitalet og mulighed for at tilvejebringe diagnostik på stedet vil akutte indlæggelser i en række tilfælde kunne forebygges.
Afslutningsvist bemærkes, at kommuner og almen praksis i arbejdsgruppen udtrykker stor tilfredshed med arbejdet og regionens ambition på feltet.
Status på udarbejdelse af modellen for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling
Hospitalerne udskriver patienter, når de ikke længere har brug for behandling på hospitalet. En del patienter vil dog fortsat have behov for mere intensiv pleje og/eller støtte efter afsluttet hospitalsbehandling. Modellen tager afsæt i den aftale om behandlingsansvar, der er lavet under samarbejdsaftalen om kommunale akutfunktioner og følger denne aftales principper for samarbejdet, herunder helhedssyn, effektiv ressourceudnyttelse og klar opgave- og ansvarsfordeling. Desuden indgår erfaringer med den afprøvning af behandlingsansvar udenfor hospitalet, der er foretaget med aftale om behandlingsansvar ved udskrivelse af patienter til kommunale COVID-19 pladser i modellen.
Modellen er ensartet og dækker alle hospitaler. Modellen skal sikre høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i forløb for de mest skrøbelige borgere. Dette via et velfungerende samarbejde mellem hospitaler, kommuner, Region Hovedstadens Akutberedskab (1813) og almen praksis.
Modellen for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling vil indeholde beskrivelse af:
Økonomi
Der er ikke afsat nye midler til indsatsen, derfor skal udgifter til at implementere denne håndteres inden for hospitalernes eksisterende driftsramme. Dette skal ske med afsæt i principperne bag værdibaseret sundhed. Med tiden forventes en reduktion i antallet af genindlæggelser ved at eventuelle ularheder og komplikationer i relation til den aktuelle indlæggelse kan håndteres hos borgeren på baggrund af lægefaglig rådgivning fra hospitalet. Og måske også en afledt effekt af ordningen er, at hospitalerne forbedrer den udgående tværsektorielle kommunikation i form af fx rettidigt afsendte udskrivningsrapporter, afstemne medicinkort og plejeforløbsplaner. Forbedret udgående tværsektoriel kommunikation er i øvrigt en selvstændig indsats i 'Alle skal med'. Dette kan medvirke til reduktion i udgifter, som kan finansiere driftsomkostninger ved at tilbyde 72 timers behandlingsansvar.
Implementering
Arbejdsgruppen vil foreslå, at modellen implementeres i trin. I første trin, med forventet start 1.1.2022, tilbydes behandlingsansvaret således til en afgrænset målgruppe, dvs. patienter, der udskrives til kommunale midlertidige døgnpladser. Herefter arbejdes frem mod implementering af de næste trin i modellen, det vil omfatte øvrige patienter, der er omfattet af kommunal pleje efter sundhedsloven, frem mod 1.8.2022. Det er planen, at der også herefter kan arbejdes med at udbygge indsatsen, afhængig af de erfaringer der gøres lokalt på hospitalerne og i samarbejde med kommunerne med hvad de udvidede behandlingsansvar kræver, hvornår og hvordan det giver værdi i de samlede patientforløb.
Ordningen skal monitoreres og evalueres, således vil der blive indsamlet data i takt med at implementeringen forestår. Dette med henblik på eventuelt behov for justering og tilpasning samt en kontinuerlig dialog med kommuner og praktiserende læger, da det er afgørende at tilbuddet om behandlingsansvar implementeres i et tæt samarbejde med de øvrige parter.
Der arbejdes videre med at færdiggøre modellen med henblik på godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 5. november 2021. Såfremt modellen godkendes, vil tilbud om behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling implementeres per 1. januar 2022 for den første del af målgruppen.
Der er ikke allokeret nye midler til implementering af udvidet behandlingsansvar, hvorfor finansieringen skal findes inden for hospitalernes eksisterende budgetter.
Der planlægges en kommunikationsindsats efter modellens godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september 2021.
Anne Skriver / Nanna Skovgaard
21040196
Bilag 1: Model for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling
Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Jesper Clausson Vibholt (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet drøftede på møde den 17. august 2021 medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om speciallægers uberettigede opkrævninger af honorar. Medlemsforslaget blev godkendt, hvorved regionsrådet sendte forslaget til forberedende udvalgsbehandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng (FORSA).
Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om at få behandlet et forslag om speciallægers honorarudbetalinger på møde i regionsrådet.
Forslaget, som blev behandlet på regionsrådsmødet den 17. august 2021, var:
Regionsrådet besluttede at sende forslaget til forberedende udvalgsbehandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng, idet udvalget er det kompetente politikopfølgende udvalg vedrørende praksissektoren. Der var på mødet desuden opbakning til, at sagen også drøftes i speciallægesamarbejdsudvalget, som fører kontrol med ydernes forbrug af ydelser under overenskomsten, og som beslutter, hvilke sanktioner sager om overfakturering og uregelmæssigheder i afregningen skal give anledning til.
Forslag til forbedringer:
Administrationen har udarbejdet forslag til at styrke kontrol af afregning i praksissektoren. Forslagene er afgrænset til speciallægeområdet og almen praksisområdet og omfatter således ikke de øvrige praksisområder. I den forbindelse er det væsentligt at have opmærksomhed på, at overenskomsterne på de forskellige praksisområder giver forskellige kontrolmuligheder jf. baggrundsnotat vedlagt som bilag til sagen på regionsrådsmødet den 17. august 2021.
Der er igangsat ekstern revision ved Revisionsfirmaet BDO af regionens arbejdsgange og kontrolindsats ifm. kontrol af almen praksisområdet. Der foreligger endnu ikke en afrapportering fra BDO. Afrapporteringen afleveres inden udgangen af 2021 og kan forventes at bidrage med yderligere forslag til forbedringer både hvad angår administrationens interne arbejdsgange, men også generelt ift. regionernes kontrolmuligheder.
Administrationen bemærker, at Region Hovedstaden har en fælles interesse med overenskomstens parter (RLTN og PLO/FAPS) i at sikre, at alle de læger, som samvittighedsfuldt afregner korrekt inden for det tillidsbaserede system fortsat har en let og ubureaukratisk mulighed for at afregne ydelser. Derudover er der en væsentlig ressourcemæssig afvejning ift. tilrettelæggelse af kontrolopgaven, idet regionen på årlig basis afregner ca. 20.000.000 regninger. Det nuværende tillidsbaserede system giver fleksibilitet og begrænser bureaukrati, men rummer samtidig risici for misbrug. En evt. styrket kontrolindsats bør derfor tilrettelægges så risikoen for misbrug gøres mindre, uden at kontrolindsatsen samtidig mistænkeliggør alle i sektoren.
Det er administrationens anbefaling, at regionens kontrolarbejde styrkes gennem to områder:
De konkrete anbefalinger fremgår af det vedlagte bilag. Bilaget er fortroligt, fordi det indgår som forhandlingsoplæg.
Hvis regionsrådet godkender administrationens anbefalinger, vil administrationen igangsætte udvikling og implementering af anbefalingerne.
Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september, forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 12. oktober 2021.
Lise Graae / Line Sønderby Christensen
21053549.
Bilag 1: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Jesper Clausson Vibholt (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har i henhold til delegationsbeslutning på møde i regionsrådet den 8. april 2014 ansvaret for godkendelse af høringsudkast på udvalgets arbejdsområder, herunder høringsudkast til praksisplaner. Delegationsbeslutningen er bekræftet på møde i regionsrådet den 12. marts 2019.
Udkast til praksisplan for fysioterapi 2022 skal ligeledes godkendes i KKR (kommunernes kontaktråd), inden planen sendes i høring i hovedstadskommunerne og blandt øvrige interessenter.
Praksisplan for fysioterapi er Region Hovedstadens og hovedstadskommunernes fælles plan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske kapacitet. Udkast til Praksisplan for fysioterapi 2022 er udarbejdet i regi af samarbejdsudvalget for fysioterapi, i samarbejde med faglige repræsentanter, repræsentanter for kommunerne og det fælles kommunale sundhedssekretariat.
På møde d. 26. august 2020 drøftede udvalget for forebyggelse og sammenhæng regionens ønsker og målsætninger med den nye praksisplan for fysioterapipraksis. Drøftelsen havde til formål at give retning i forhold til det videre arbejde med praksisplanen. Praksisplanen skal overordnet set fra et regionalt perspektiv understøtte let og lige adgang til fysioterapi, effektiv ressourceudnyttelse, kontinuitet og sammenhæng i behandlingen og høj faglig kvalitet med fokus på værdi for patienten.
For at indsamle yderligere input til praksisplanen, blev der den 28. september 2020 afholdt et dialogmøde med deltagelse af praktiserende fysioterapeuter, patientrepræsentanter, politikere fra region og kommuner, samarbejdspartnere fra hospitaler, praksiskonsulenter og administrative repræsentanter for kommuner og region. Inputtene fra dialogmødet blev kategoriseret og anvendt løbende i processen med planens udarbejdelse. Derudover har regionens patientinddragelsesudvalg udarbejdet et notat vedrørende ønsker til praksisplanen, som også er inddraget i arbejdet.
På baggrund af disse input og med afsæt i overenskomsternes rammer, er der udarbejdet et udkast til Praksisplan for fysioterapi 2022 (bilag 1) med henblik på høring i de 29 hovedstadskommuner samt blandt øvrige interessenter. Praksisplanen indeholder 7 målsætninger for udvikling af fysioterapipraksis i Region Hovedstaden, inden for temaerne kapacitet, tilgængelighed, kvalitet og sammenhæng.
De 7 målsætninger er:
Praksisplanen omfatter desuden en grundbeskrivelse (bilag 2), der i overensstemmelse med overenskomsterne for fysioterapi, indeholder en beskrivelse af den eksisterende fysioterapeutiske kapacitet, samt de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Grundbeskrivelsen beskriver desuden den demografiske udvikling i regionen og udviklingen i forbruget og produktionen af fysioterapi. Grundbeskrivelsen beskriver primært udviklingen indenfor den foregående planperiode, dvs. siden 2015. Mange af tabellerne er dog ikke opdateret med tal for 2020, da forbruget af fysioterapi ikke har været repræsentativt for udviklingen, grundet nedlukningen af fysioterapipraksis i foråret 2020 som følge af Covid-19. I forbindelse med forelæggelse af planen til endelig godkendelse, overvejer administrationen om det er hensigtsmæssigt at opdatere hele eller dele af grundbeskrivelsen med tal for 2021, givet systemskifte og effekter af Covid-19 mv.
Udkast til praksisplan for fysioterapi er behandlet den 9. september 2021 i Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Samarbejdsudvalget udtrykte tilfredshed med planudkastet. Samarbejdsudvalget fremhævede særligt målsætning 1 om skabe større gennemsigtighed med den fysioterapeutiske kapacitet, målsætning 2 om at sikre et tilgængeligt behandlingstilbud for alle patienter, samt målsætning 6 om at sikre sammenhængende forløb på tværs af fysioterapipraksis og kommuner, som vigtige indsatser i den kommende planperiode.
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, skal praksisplan for fysioterapi 2022 sendes i høring. Af bilag 3 fremgår forslag til liste over høringsparter som planudkastet udsendes til.
Såfremt indtilling 1 tiltrædes og KKR også godkender udkast til praksisplan for fysioterapi på møde den 15. oktober 2021, er planen godkendt til at sende i høring.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, sendes planen i høring blandt de 29 kommuner i regionen samt øvrige interessenter, jf. bilag 3.
I forbindelse med behandling af den endelige plan efter høring, indstilles det til Regionsrådet at afsætte midler til implementeringen.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september 2021.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng forelægges den endelige praksisplan for fysioterapi efter høring i april/maj 2022, med henblik på endelig godkendelse i Regionsrådet og de 29 kommunalbestyrelser i regionen.
Lise Graae / Nanna Skovgaard
19089584
Bilag 1: Høringsudkast til Praksisplan for fysioterapi 2022
Bilag 2: Bilag 1 Grundbeskrivelse for praksisplan for fysioterapi 2022
Bilag 3: Udkast til høringsliste for praksisplan for fysioterapi 2022
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning
Jesper Clausson Vibholt (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har bedt om at få en kvartalsvis status for lægedækningssituationen i alemen praksis i Region hovedstaden. Med denne sag gives en orientering om lægedækningssituationen i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 20. september 2021.
Udvikling i antal aktive kapaciteter og gennemsnitligt antal sikret pr. kapacitet
Antallet af aktive kapaciteter er på samme niveau på 1.103 som ved sidste orientering i juni 2021. Det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er faldet med tre siden sidste orientering og er aktuelt pr. 20. september 2021 i gennemsnit 1.684 sikrede pr. kapacitet.
40 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 246 ud af i alt 614 praksis. Der er siden sidste orientering sket en mindre stigning på ét procentpoint i andelen af praksis med åbent for tilgang. Hertil kommer, at der udover praksis med åbent for tilgang, som tælles med i opgørelsen, også er praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter.
Figur 1 og 2 viser udviklingen i aktive kapaciteter og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet siden 2015. Bilag 1 viser en opgørelse af praksis med åbent og lukket for tilgang pr. 20. september 2021, mens bilag 2 viser andelen af praksis med åbent og lukket for tilgang i perioden 2018-2021. Samlet ses det, at lægedækningssituationen i Region Hovedstaden fortsat er under positiv udvikling vurderet ud fra antallet af aktive kapaciteter, det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet og andelen af praksis med åbent for patienttilgang.
Figur 1. Udvikling i antal aktive kapaciteter i perioden 2015-2021.
Figur 2. Udvikling i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i perioden 2015-2021.
Kapaciteter i opslag
Der er pr. 20. september 2021 to kapaciteter i opslag:
Siden sidste orientering har der også været opslag af kapaciteter i Bispebjerg (2 kapaciteter), Nørrebro (1 kapacitet), Amager (2 kapaciteter) og Vallensbæk (1 kapacitet). Opslagene vedr. kapaciteterne i Bispebjerg, Nørrebro og Amager havde ansøgningsfrist d. 18. august, mens opslaget vedr. kapaciteten i Vallensbæk havde ansøgningsfrist d. 13. september. Administrationen er pt ved at se på ansøgningerne.
Tildelte kapaciteter
Pr. 20. september 2021 er der fem kapaciteter, som er tildelt læger, men som endnu ikke er aktiveret. Én af kapaciteterne forventes aktiveret i fjerde kvartal af 2021, mens de resterende forventes aktiveret i andet kvartal af 2022. Tabel 1. viser en oversigt over de tildelte kapaciteter og etableringsfrister.
Tabel 1. Tildelte kapaciteter og etableringsfrister
| Planlægningsområde | Antal kapaciteter | Etableringsfrist |
| Valby | 1 | 1. oktober 2021 |
| Vallensbæk | 1 | 1. april 2022 |
| Bornholm | 3 | 1. april 2022 |
Kapaciteter som afventer beslutning om genopslag
Regionsrådet godkendte på møde d. 17. august 2021 regionens forslag til metode til vurdering af behovet for evt. omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis. Der er - foruden de ovenfor nævnte inaktive kapaciteter - aktuelt tre inaktive tilbageleverede kapaciteter, som administrationen har besluttet ikke at genopslå i det oprindelige område her og nu, og som afventer høring hos PLO-H og den pågældende kommune med henblik på evt. omfordeling til et andet område med større behov for ekstra kapacitet. Der er tale om kapaciteter i følgende områder: Brønshøj-Husum (1 kapacitet), Brøndby (1 kapacitet) og Vallensbæk (1 kapacitet).
Udmøntning af puljekapaciteter
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vedtog på mødet d. 13. januar 2021 en ny model for udmøntning af de 10 ekstra puljekapaciteter, som blev besluttet i 2019 for at imødekomme uforudsete lægedækningsudfordringer i specifikke planlægningsområder.
Siden sidste orientering er der ikke udmøntet puljekapaciteter. Der er således udmøntet to af i alt ti puljekapaciteter til hhv. Vallensbæk og Ballerup.
Den samlede kapacitet i Region Hovedstaden er fortsat på 1.118 (tallet dækker både inaktive og aktive kapaciteter).
Det er administrationens anbefaling, at puljekriterierne evalueres i efteråret med henblik på at sikre optimalt sammenspil med de øvrige kapacitetsstyringsredskaber, som anvendes på almen praksis området.
Der er ingen konsekvenser forbundet med at tiltræde sagens indstilling.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september 2021.
Udvalget præsenteres for ny status i 4. kvartal 2021.
Lise Graae / Nanna Skovgaard
21039034
Bilag 1: Åbne-lukkestatus pr. 20. september 2021
Bilag 2: Udvikling i åbne-lukkestatus 2018-2021 september 2021
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning
Jesper Clausson Vibholt (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede i oktober 2020 at følge udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner til kommunerne. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøftede derfor udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner til kommunerne den 28. april 2021, hvor det blev aftalt, at udvalget ville få en ny status ved mødet i september. Med denne sag fremlægges den seneste udvikling.
Patienter med et lægeligt vurderet behov for genoptræning, har ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb. Genoptræningsplanen er et vigtigt redskab i det tværsektorielle samarbejde om genoptræning, og afgørende for at patienterne hurtigt kan få tilbudt et relevant genoptræningstilbud. I 2020 blev der udarbejdet og afsendt i alt 58.634 genoptræningsplaner i Region Hovedstaden.
Hospitalernes arbejde med genoptræningsplaner og ikke mindst rettidighed i fremsendelse til kommunerne er et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde.
I 2019 blev kravene til kommunernes opstart af genoptræning skærpet, således at kommunerne blev forpligtet til at opstarte genoptræningsforløbet senest syv dage efter udskrivelse, med mindre andet angives i genoptræningsplanen. Det vil sige de syv dage tæller ikke først efter modtagelse af genoptræningsplanen. Hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart indenfor syv dage, har borgeren ret til frit valg af genoptræningsleverandør. Det betyder, at kommunerne er blevet mere afhængige af, at genoptræningsplaner afsendes ved udskrivelsen rettidigt, hvilket betyder inden for 12 timer efter udskrivelse.
På mødet den 28. april 2021 blev den nyeste udvikling i rettidigt afsendt genoptræningsplaner til kommunerne præsenteret, hvor der sås en svag positiv tendens. Udvalget drøftede efter oplæg af ledende terapeut Naja Mark Henriksen fra Bispebjerg Frederiksberg Hospital, at det kunne være gavnligt at opsætte konkrete måltal for rettidigt afsendte genoptræningsplaner efter henholdsvis udskrivelse/afslutning af ambulant forløb. Administrationen har drøftet dette med gruppen af ledende terapeuter. Der er imidlertid behov for, at forslag til måltal drøftes i en bredere kreds, idet genoptræningsplaner også udfyldes og afsendes af flere andre faggrupper (læger, sygeplejersker og sekretærer) i en lang række af afdelinger og ambulatorier. Administrationen forventer at kunne fremlægge forslag til måltal i forbindelse med næste status.
Udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner opdelt på indlagte og ambulante patienter i 2019-2021
De nye data viser udviklingen til og med august 2021. Desværre ses der nu et fald i rettidigheden i afsendte genoptræningsplaner både efter indlæggelser, men særligt efter ambulante besøg. For indlagte er resultatet for 2021 lige nu 88,8 % mod 89,5 % i 2020, og for ambulante 63,4 % i 2021 mod 65,6 % i 2020 (tabel 1). Faldet ses særligt i april-juni 2021, og der ses heldigvis en opadgående tendens igen i juli (figur 1). Det ekstra dyk i juni kan muligvis hænge sammen med sygeplejerskestrejken, da sygeplejersker mange steder er involveret i afsendelse af genoptræningsplanerne. Den stigende tendens i juli kan skyldes, at der er fundet nye arbejdsgange, men vi ved det ikke.
Tabel 1
Andel rettidigt | 2019 | 2020 | 2021 til og med |
Ambulante | 62,6 % | 65,6 % | 63,4 % |
Indlagte patienter | 87,5 % | 89,5 % | 88,8 % |
Total | 75,2 % | 78,3 % | 76,8 % |
Figur 1
Udviklingen for indlagte patienter
Ser vi isoleret på data for juni-august 2021 sammenlignet med data fra december 2020-februar 2021 for de enkelte hospitaler, ses det, at rettigheden for Amager Hvidovre, Nordsjælland og Frederiksberg Bispebjerg hospitaler er faldet mellem under 1 % til 2 %, mens Rigshospitalets rettighed er faldet over niveaet for de første måneder af 2021 (figur 2 og 3). Rettigheden for Bornholms Hospital er steget 2,4 %. Her skal det bemærkes, at volumen er meget mindre, og at der derfor hurtigere kan ses større udsving. Det gælder også for Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der ses et fald på 6 %. Ses der samlet på hele 2021 (til og med august) ses desuden, at 6 ud 7 hospitaler fortsat har en rettidighed på over 90 % for indlagte patienter (se bilag 1).
Figur 2
Udviklingen for ambulante patienter
Ser vi isoleret på data på det ambulante område for juni-august 2021 for de enkelte hospitaler, ses det, at alle hospitaler på nær Bornholm ligger under niveaet for de første måneder af 2021 (figur 3). På dette område ses også store forskelle hospitalerne imellem (figur 3), hvor rettidigheden er 81,3 % på Nordsjællands Hospital, mens den er 44,8 % på Bornholms Hospital. Da Region Hovedstadens Psykiatri har sendt meget få genoptræningsplaner giver det ikke mening at sammenligne de somatiske hospitaler med psyktiatrien.
Generelt ligger rettidigheden på det ambulante område noget lavere end efter indlæggelse. Flere hospitaler har tidligere peget på, at det skyldes de arbejdsgange og arbejdsdelinger, der er etableret på det ambulante område. Fx peges der på, at det ikke er muligt for lægen under en ambulant konsultation at afsende en genoptræningsplan, da planen er omfattende og dermed tidskrævende. Derfor afsender sekretæren genoptræningsplanen efter lægens ordination. Genoptræningsplaner, der ikke sendes samme dag, sendes oftest dagen efter besøget.
Figur 3
Fortsat fokus på forbedringer
Administrationen har drøftet forskellene mellem hospitalerne og forskellene mellem indlagte og ambulante forløb med gruppen af ledende terapeuter, herunder mulighederne for at lære af hinanden på tværs af hospitalerne. Tidspunkt for måling af rettidighed for det ambulante område er blevet afklaret, så hospitalerne hver især kan sætte mere målrettet ind med at forbedre arbejdsgangene på dette område. Rettidigheden ved ambulante forløb måles i forhold til det ambulante besøg, hvor genoptræningsplanen er lavet. Det vil fx sige, at hvis en fysioterapeut skal se patienten efter en ambulant operation, før der tages stilling til behov for genoptræningsplan, så måles rettigheden ud fra det besøg og ikke fra det tidspunkt, hvor patienten er opereret ambulant.
Da rettidigheden i høj grad hænger sammen med arbejdsgange i SP, har hospitalerne også indgivet mange forbedringsønsker til SP i forhold til genoptræningsplanen. Administrationen har drøftet status på dette arbejde med CIMT. Der er indført en række forbedringer til Genoptræningsplanen i SP på foranledning af hospitalerne og en tværregional referencegruppe lige før sommerferien. Forbedringerne er rettet mod at gøre det nemmere at udfylde genoptræningsplanen blandt andet ved at flere felter udfyldes automatisk. Det vil sige, at det nu tager kortere tid at udfylde planen. Samtidigt er der mindre risiko for fejl i forhold til indtastning og afsendelse. Selvom forbedringer er lagt ind i SP, så blive de først fuldt implementeret med kommunikation og undervisning i forbindelse med den halvårlige release af SP opdatering den 6. oktober 2021. Det forventes, at disse forbedringer vil kunne bidrage til at øge rettidigheden. Derudover arbejdes der fortsat med yderligere forbedringer i SP, som forventes klar i løbet af 2022.
Administrationen vil fortsat samarbejde med hospitalerne om at sikre endnu større rettidighed i afsendte genoptræningsplaner med særligt fokus på det ambulante område. Herunder gå i dialog med de hospitaler, der aktuelt har en lavere rettidighed end de øvrige hospitaler.
Udvalget forelægges en ny status om tre måneder, hvor det er ambitionen, at andelen af rettidigt afsendte genoptræningsplaner er forbedret på begge områder.
Input fra udvalgets drøftelser vil blive taget med i det videre arbejde med sikre, at hospitalerne afsender genoptræningsplaner rettidigt.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 29. september 2021.
Lise Graae / Jean Hald Jensen
Bilag 1: Udvikling i antal rettidigt afsendte genoptræningsplaner fra januar 2019 til august 2021
Tomt indhold
Tomt indhold
Region Hovedstadens nye sundhedsprofil for voksne vil blive lanceret onsdag den 23. marts 2022 ved en konference kl. ca. 9-16 på Rigshospitalet. Program og information om tilmelding vil blive sendt ud til hele regionsrådet, når det er klart.
Sundhedsprofilen beskriver borgernes sundhed og sundhedsadfærd baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 50.000 borgere i regionen. Dataindsamlingen er afsluttet og data bearbejdes nu frem mod lanceringen. Sundhedsprofilen udarbejdes hvert 4. år og beskriver derfor også ændringer i borgernes sundhed over tid.
Arbejdet med den regionale sundhedsprofil er koordineret med de øvrige regioner, som ligeledes udarbejder regionale sundhedprofiler, der også lanceres sidst i marts 2022. På baggrund af de regionalt indsamlede data udarbejdes desuden en national sundhedsprofil "Danskernes Sundhed - den national sundhedsprofil". Den lanceres før de regionale sundhedsprofiler i begyndelsen af marts 2022. Der vil her indgå udvalgte oplysninger fra de regionale sundhedsprofiler.
21052789
Ved udvalgsmødet den 13. januar 2021 blev det besluttet, at planen for udvalgets arbejde i 2021 til hvert møde i 2021 vil blive opdateret og vedlagt i en meddelelse. Den opdaterede arbejdsplan for de kommend møder i udvalget i 2021 er derfor vedlagt denne meddelelse som bilag.
20075513