Bilag 1: Oplæg om influenzaAdministrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Drøftet med en anbefaling om, at det relevante udvalg arbejder videre med forebyggelsestiltag i forhold til influenza i den kommende valgperiode.
Thea Kølsen Fischers oplæg er vedlagt som bilag.
Sagen er en opfølgning på regionens budgetaftale for 2021, hvoraf det fremgår, at regionen vil undersøge, hvilke forebyggelsesinitiativer, som regionen kan iværksætte i forhold til influenza.
Covid-19 epidemien har tydeliggjort, hvor alvorligt en epidemi kan presse sundhedsvæsenet, men også hvor stor betydningen af forebyggelsestiltag, herunder vaccination, kan være i håndteringen af en epidemi. Influenzaepidemier er en tilbagevendende udfordring, og det er derfor relevant at se på mulige forebyggelsestiltag, bl.a. i lyset af erfaringerne fra COVID-19 epidemien, som beskrevet i Budgetaftale 2021.
Budgetaftale 2021
Det fremgår af budgetaftale 2021 (side 20 under afsnittet "Den fortsatte coronaudfordring"):
"Vi skal desuden være klar til influenzasæsonen. Mange mennesker i regionen rammes hvert år af influenza, der for nogle patienter kan udvikle sig kritisk, og som under epidemier kan lægge et øget pres på hospitaler. Vi vil derfor undersøge, hvilke forebyggelsesinitiativer regionen kan iværksætte."
For at kvalificere en drøftelse af mulige forebyggelsestiltag vil der indledningsvist være et oplæg ved Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital.
Kort om oplægget
Thea Kølsen Fischer vil i sit oplæg give baggrundsviden om influenza, herunder forekomsten i Danmark og i Region Hovedstaden og konsekvenserne heraf samt betydningen af lock-down under COVID-19 epidemien. Desuden vil der i oplægget blive præsenteret indsatser, der forventes at have en forebyggende effekt overfor influenza (og andre luftvejsinfektioner), når mulige ulemper også tages i betragtning.
Drøftelse i udvalget for forebyggelse og sammenhæng
På baggrund af oplægget fra Thea Kølsen Fischer lægges der op til en indledende drøftelse i udvalget af, om der er forebyggelsestiltag, som der ønskes arbejdet videre med, fx i form af en yderligere kvalificering.
Med sagen lægges op til en indledende drøftelse af, om der skal arbejdes videre med forebyggelsestiltag i forhold til influenza i det relevante udvalg i den kommende valgperiode.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november 2021.
Såfremt udvalget for forebyggelse og sammenhæng beslutter at arbejde videre med forebyggelsestiltag i forhold til influenza, vil det relevante udvalg få en opfølgende sag i første halvdel af 2022.
Charlotte Hosbond/Jean Hald Jensen
21066398
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
a) opslag under almindelige overenskomstmæssige vilkår med geografisk binding til Rønne
b) opslag under almindelige overenskomstmæssige vilkår uden geografisk binding til Rønne, men med etablering af satellitpraksis i Rønne
c) opslag som ovenfor idet der samtidig kan tilbydes etablering af praksis med licensklinikvilkår
Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
1. at godkende, at administrationen søger sundhedsministeriet om fristforlængelse af dispensationen til at drive Praksisklinikken - som en forsøgsordning jf. sundhedslovens §233 - i op til to år, idet kapaciteten igen slås op med patienter mhp. aktivering samtidig med afvikling af Praksisklinikken
1. Anbefalet
I maj 2016 etablerede Region Hovedstaden en regionsklinik på Bornholms Hospital, der med Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse i maj 2017 fik dispensation til at blive drevet som en forsøgsordning frem til 1. maj 2022, hvor Praksisklinikken ifølge dispensationen skal afvikles.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev ved møde 22. marts 2021 forelagt fem forslag til rekruttering af læger mhp. at sikre lægedækningen af Praksisklinikkens to kapaciteter ved ophør af dispensationsperioden pr. 1. maj 2022. Udvalget indstillede her punkterne:
På denne baggrund besluttede udvalget for forebyggelse og sammenhæng på møde den 22. marts 2021 at indstille til forretningsudvalget og regionsrådet at slå Praksisklinikkens kapaciteter op på almindelige, overenskomstmæssige vilkår eller i form af en licensklinik. Regionsrådet tiltrådte indstillingen den 20. april 2021.
Derudover fik Regionen i marts 2021 en lægekapacitet retur efter lukning (ophør) af en lægepraksis i Rønne. Efter aftale med de øvrige læger på øen blev patienterne fra denne praksis fordelt blandt de eksisterende lægepraksis og regionen opslog dernæst kapaciteten uden patienter.
De tre kapaciteter blev slået op og pr. 1. august 2021 tildelt til to læger på almindelige, overenskomstmæssige vilkår med etableringsfrist senest den 1. april 2022. Den ene kapacitet med patienter fra Praksisklinikken blev tildelt Allinge Lægehus som aktiverede kapaciteten 1. november 2021. I den forbindelse blev 1.800 patienter flyttet fra Praksisklinikken til Allinge Lægehus.
Den anden af Praksisklinikkens to kapaciteter (med patienter) blev sammen med den returnerede kapacitet (uden patienter) fra den ophørte læge i Rønne tildelt til læge Berit Lavik. Berit Lavik tilbageleverede den 10. november 2021 de to kapaciteter til regionen. Dermed er der to ledige kapaciteter på Bornholm og der skal nu tages stilling til, hvordan rekruttering af alment praktiserende læger til to kapaciteter på Bornholm bedst muligt kan foregå.
Administrationen er i tæt dialog med Bornholms Kommune og PLO Bornholm om at finde konstruktive løsninger ift. at sikre bedst mulig lægedækning for borgerne på Bornholm, herunder særligt for borgerne i Rønne.
Administrationen har indhentet bemærkninger fra Bornholms Hospital med henblik på at vurdere om en videreførelse af praksisklinikken vil være mulig. Bornholms Hospital tilkendegiver, at de bakker op om, at der søges dispensation til videreførelse af praksisklinikken i en 2-3 års periode fra 1. maj 2022
Mulighed for at tilgodese lægedækningen lokalt i Rønne
For på at styrke lægedækningen på Bornholm er det administrationens vurdering, at begge de tilbageleverede kapaciteter igen bør opslås, se bilag 1.
Som konsekvens af udviklingen i lægedækningen på Bornholm har en del borgere fra Rønne gennem den seneste tid måttet søge læge i praksis uden for Rønne. Opslag af kapaciteterne med en form for binding til Rønne vil kunne være en mulighed for at styrke lægedækningen for borgerne lokalt i Rønne. Det kan fx ske ved, at regionen binder en eller begge kapaciteter geografisk til postdistrikt Rønne. Alternativt vil der være mulighed for at fremme lægedækningen lokalt i Rønne ved, at læger med praksis uden for Rønne kan få tildelt en eller begge kapaciteter, med krav om, at der etableres en såkaldt satellitpraksis i Rønne, såfremt nedsættelse ikke sker i Rønne. En satellitpraksis er i henhold til overenskomst om almen praksis et supplement til det primære konsultationssted. En satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selvstændig praksis. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til lægehjælp fra det primære konsultationssted.
For yderligere at fremme mulighederne for, at nye læger nedsætter sig som almen praktiserende læger i Rønne, kan regionen tilbyde at stille licensklinik til rådighed for ansøgende læger, jf. overenskomst om almen praksis 2018 § 25. I så fald stiller regionen en lægeklinik til rådighed for lægen, som driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler månedligt et omkostnings- og administrationsbidrag, som dækker regionens udgifter til drift af praksis. Se bilag 2.
Administrationen foreslår, at opslag af en eller begge kapaciteter sker med følgende prioritering:
a) opslag med geografisk binding til Rønne under almindelige overenskomstmæssige vilkår
b) opslag uden geografisk binding til Rønne under almindelige overenskomstmæssige vilkår, men med etablering af satellitklinik i Rønne
c) opslag som ovenfor idet der samtidig kan tilbydes etablering af praksis med licensklinikvilkår
Forslag til proces for opslag af kapaciteter på Bornholm:
Opslag af kapaciteten den tilbageleverede kapacitet uden patienter:
Administrationen foreslår, at administrationen genopslår den tilbageleverede kapacitet uden patienter fra den ophørte læge med henblik på aktivering hurtigst muligt og som ovenfor beskrevet gerne med binding til Rønne. Hvis en læge etablerer en kapacitet i Rønne uden patienter, vil det give mulighed for at eksisterende borgere i Rønne får mulighed for at vælge en læge i lokalområdet.
Sikring af lægedækningen, når praksisklinikken lukker (opslag af én kapacitet med patienter)
Fristen for regionens dispensationen til at drive regionsklinik som forsøgsordning efter Sundhedslovens § 233 udløber den 1. maj 2022. Da der er aftalt en frist på op til ni måneder til, at en læge kan etablere praksis, kan det ikke forudsættes, at en praksis kan etablere sig inden dispensationens ophør. Det er derfor nødvendigt, at der tages stilling til den fremtidige lægedækning for de tilknyttede 1.844 patienter som aktuelt er tilknyttet praksisklinikken.
PLO Bornholm har oplyst til regionsadministrationen, at Praksisklinikkens patienter kan fordeles blandt øens læger, hvis Praksisklinikken lukker senest den 1. maj 2022. Ved denne løsning vil alle patienter have en læge også efter afvikling af praksisklinikken pr. 1. maj, men samtidig vil alle aktuelt ledige pladser, og de ekstraordinært ekstra pladser (som PLO-lægerne er parate til at stille til rådighed) blive taget i anvendelse. Det vil samtidig indebære, at patienterne for en stor del fremover får læge andre steder på øen, end hvor de bor. Administrationen anerkender PLO-lægernes forsøg på at finde løsninger i den ekstraordinære situtation, men vurderer, at lægedækningen vil være for sårbar i perioden derefter, hvorfor tilbuddet fra lægerne om at påtage sig ekstra patienter ikke vil være holdbart i længden.
Et alternativ til denne løsninger er, at regionen fortsætter med at drive Praksisklinikken som en midlertidig foranstaltning til at løse en akut lægedækningsudfordring efter Sundhedslovens § 227, stk. 6. Hermed kan en akut regionsklinik oprettes på samme måde som tidligere midlertidige regionsklinikker, såfremt Praksisklinikkens kapacitet ikke er besat pr. 1. maj 2022. Den tidsmæssige ramme for regionens tidligere etablerede midlertidige regionsklinikker har været fastsat til et år. Såfremt det besluttes at etablere en midlertidig regionsklinik i et år i henhold til § 227, stk. 6, skal der ikke søges om dispensation fra Sundhedsministeriet til den midlertidige videre drift af Praksisklinikken. Imidlertid er der risiko for, at det ikke lykkes at rekruttere læger, der kan overtage kapaciteten og patienterne efter blot ét år.
Derfor foreslås det, at regionsadministrationen får kompetence til at ansøge Sundhedsministeriet om fristforlængelse af dispensationsansøgningen til at drive Praksisklinikken som en forsøgsordning efter Sundhedslovens § 233 frem til 1. maj 2024. Af Sundhedslovens § 233 fremgår det, at sundhedsministeren kan godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse. Ifølge Sundhedslovens § 227 er muligheden for at iværksætte andre løsninger for etablering af almen medicinske tilbud fastsat med en tidsmæssig ramme på 6 år. Ved at søge om forlængelse af dispensationen i yderligere to år, opnås bedre tid til i samarbejde med kommunen og de praktiserende læger at finde varige løsninger på rekrutteringsvanskelighederne til øen. Herunder vil de forventede nye muligheder i overenskomsten for rekruttering til lægedækningstruede områder kunne finde anvendelse, og der forventes bedre muligheder for gennem en målrettet rekrutterings indsats at kunne tiltrække kommende læger blandt aktuelle uddannelseslæger i almen medicin.
Hvis indstillingen om at uddelegere kompetencen til at søge dispensation til administrationen tiltrædes, vil dispensationsansøgningen blive udarbejdet i dialog med Sundhedsministeriet med henblik på at opnå mulighed for at kunne videreføre Praksisklinikken frem til 1. maj 2024. Regionen vil hermed opnå bedre vilkår for at sikre lægedækningen for Praksisklinikkens patienter og for at kunne rekruttere læger til de to ledige kapaciteter.
Hvis indstilligen om binding ikke tiltrædes, vil det betyde at borgerene i Rønne i tiltagende grad må søge læge uden for Rønne.
Selvom indstillingerne tiltrædes, kan der være risiko for, at der ikke kommer ansøgere til de opslåede lægekapaciteter, som har mulighed for at etablere sig indenfor fristen.
Endvidere kan der være risiko for, at Sundhedsministeriet ikke giver regionen dispensation til, at regionen kan forsætte Praksisklinikken efter 1. maj 2022. Såfremt dispensationen afvises, er regionen forpligtet til at følge Sundhedslovens § 227, hvis Praksisklinikkens kapacitet ikke er tildelt pr. 1. maj 2022. Dette betyder, at regionen må etablere en midlertidigt akut regionsklinik i op til ét år.
Der vil ikke forekomme økonomiske konsekvenser, hvis kapaciteterne tildeles efter almindelige overenskomstmæssige vilkår.
Såfremt Praksisklinikken skal fortsætte, skal der påregnes udgifter for patienterne tilmeldt Praksisklinikken samt udgifter til istandsættelse. Prisen pr. patient i Praksisklinikken er i 2020 1.916 kr. pr. tilknyttede patient. Sammenlignet med et gennemsnitligt honorar på 1.677 kr. pr. patient for de øvrige almen praktiserende læger på Bornholm, er Praksisklinikken et 14 % dyrere tilbud pr. patient.
Der vil være behov for planlægning af branding- og pressestrategi, når kapaciteterne skal opslås.
Regionen har i forbindelse med det tidligere opslag på Bornholm udarbejdet et virtuelt opslag. Opslaget skildrer de muligheder og det miljø øen byder på i samarbejde med Bornholms Hospital, Bornholms Regionskommune, PLO Hovedstaden og borgerne på Bornholm, som kan anvendes igen. Kapaciteterne vil blive opslået på sundhed.dk, Ugeskrift for Læger og regionens hjemmeside. Administrationen vil afsøge andre muligheder for opslag på andre medier.
Sagen behandles i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november, i forretningsudvalget den 7. december og i regionsrådet den 14. december 2021.
Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen
21070163
Bilag 1: Bilag 1 Notat om kapacitetsbehovet på Bornholm
Bilag 2: Bilag 2 Notat om satellitklinik/licensklinik
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
a: Den samlede kapacitet udvides med 6 nye kapaciteter og samtidig anvendes 4 af de 8 puljekapaciteter til at udvide den samlede kapacitet.
b: Den samlede kapacitet udvides med 10 nye kapaciteter og der anvendes ikke nogen af de 8 puljekapaciteter til at udvide den samlede kapacitet.
Besluttet, at kapaciteten i almen praksis i 2022 udvides med 10 kapaciteter som foreslået i model b: Den samlede kapacitet udvides med 10 nye kapaciteter og der anvendes ikke nogen af de 8 puljekapaciteter til at udvide den samlede kapacitet.
For at sikre lægedækning til alle borgere i Region Hovedstaden vurderer og fastsætter regionen hvert år kapaciteten i almen praksis for det kommende år. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at opslå nye kapaciteter i almen praksis indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og dermed økonomiske ramme til udvalget for forebyggelse og sammenhæng.
På mødet i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. november 2020 besluttede udvalget at fastholde kapaciteten i almen praksis i 2021 på det daværende antal kapaciteter, da den samlede kapacitet vurderedes at være tilstrækkelig, og da evtentuelle udfordringer med lægedækningen forventedes at kunne løses ved at tage puljen på de 10 ekstra kapaciteter i anvendelse.
I dette års vurdering af kapaciteten indgår:
Regionen foretager årligt en høring af alle almen praksis i Region Hovedstaden om ønsker til antal patienter - ’Lægedækningsundersøgelsen’. Praksisplanudvalget drøftede den d. 5. november 2021 regionens lægedækningsundersøgelse for 2022. Lægehøringen der ligger til grund for lægedækningsundersøgelsen er foretaget fra den 27. august – 17. september 2021 og er vedlagt som bilag (bilag 1). Som noget nyt har regionen i samarbejde med kommuner og PLO-Hovedstaden udarbejdet en områdespecifik kapacitetsvurdering, som ligeledes blev drøftet i Praksisplanudvalget den 5. november. Det foreslås, at lægedækningsundersøgelsen og den områdespecifikke kapacitetsvurdering tilsammen danner grundlaget for udvalgets vurdering og fastsættelse af kapaciteten i almen praksis for det kommende år. Det er desuden administrationens vurdering, at der i vurderingen af kapaciteten for det kommende år, bør tages højde for at almen praksis skal rustes til den kommende udvikling i sundhedsvæsnet, herunder at almen praksis skal kunne varetage flere og mere komplicerede opgaver jf. Region Hovedstadens oplæg om arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen "Alle skal med" og den kommende praksisplan (se selvstændigt punkt på nærværende dagsorden).
Endelig er der i vurderingen af kapacitetsbehovet for 2022 også taget højde for at Regionsrådet på mødet d. 17. august 2021 tiltrådte administrationens forslag til en metode, som skal understøtte regionens vurdering af, om en tilbageleveret kapacitet bør genopslås i samme område, eller om omfordeling i stedet bør overvejes. Metoden blev udviklet med henblik på at udnytte den eksisterende kapacitet i regionen mest hensigtsmæssigt.
Den 1. oktober 2021 var der 1.103 aktive lægekapaciteter i Region Hovedstaden, og et gennemsnitligt antal sikret pr. kapacitet på 1.691. Siden sidste års lægedækningsundersøgelse er antallet af aktive kapaciteter steget med 10, og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er faldet med 8 patienter. I samme periode er andelen af praksis med lukket for tilgang af patienter faldet fra 71 pct. til 63 pct. og der var således pr. 1. oktober 2021 i alt 228 åbne praksis i regionen. I starten af november 2021 var der færre praksis med lukket for tilgang (54 pct.), hvilket skal ses i sammenhæng med Lægedækningsundersøgelsen for 2022, hvor flere praksis blev åbnet for tilgang af patienter, som følge af deres besvarelse. Det bemærkes, at de åbne praksis kan være spredt forskelligt geografisk i regionen. I bilag 2 ses udviklingen i andelen af praksis med lukket for tilgang af patienter.
Foruden de 1.103 aktive kapaciteter, er der 15 kapaciteter i proces, som enten afventer opslag, er i opslag, eller er tildelt læger uden at være aktiveret, dvs. de endnu ikke modtager patienter. Omkring halvdelen af disse kapaciteter i proces forventes aktiveret i 2022.
Graf 1. Udvikling i antal aktive lægekapaciteter i 2016-2021
Note: Graf 1 viser udviklingen i antallet af aktive lægekapaciteter i Region Hovedstaden i perioden 2016-2021. Det ses, at der i 2016 var 1.056 aktive kapaciteter. I 2017 faldt antallet til 1.048 og i 2018 til 1.047. Herefter steg antallet i 2019 til 1.068 og til 1.093 i 2020. I år er antallet steget yderligere til 1.103 aktive kapaciteter.
Graf 2. Udvikling i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i 2016-2021
Note: Graf 2 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i Region Hovedstaden i perioden 2016-2021. Det ses, at det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i 2016 var på 1.708. I 2017 steg det til 1.735 og i 2018 til 1.752. Herefter faldt antallet i 2019 til 1.731, i 2020 til 1.699 og yderligere i 2021 til 1691 sikrede pr. kapacitet.
Anvendelse af de 8 resterende puljekapaciteter
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede i 2019 at afsætte en særlig pulje på 10 ekstra kapaciteter, som kan tages i anvendelse ved uforudsete lægedækningsudfordringer i geografiske områder. Kriterierne blev opdateret i januar 2021 med henblik på at få flere af kapaciteterne aktiveret. Kapaciteterne kan derfor udmøntes efter drøftelse med PLO-Hovedstaden og kommunerne, såfremt kriterierne i en af de følgende to modeller er opfyldt:
Model 1:
Udmøntning af puljekapaciteter kan ske, hvis alle tre kriterier er opfyldt.
Model 2:
Udmøntning af puljekapaciteter kan også ske, hvis nedenstående to kriterier er opfyldt.
Da 8 af de 10 kapaciteter endnu ikke er taget i anvendelse, indgår de ikke i beregningerne ovenfor, og de er således fortsat til rådighed og kan supplere den ovennævnte kapacitet.
Siden oprettelsen af de 10 puljekapaciteter i 2019 er 2 af kapaciteterne blevet udmøntet. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen planlægningsområder der er tæt på at opfylde kriterierne for at kunne få tildelt en af disse puljekapaciteter. Med henblik på at få anvendt nogle af disse kapaciteter, i områder hvor der er behov for yderligere kapacitet, foreslår administrationen, at halvdelen af de resterende puljekapaciteter anvendes i forbindelse med en eventuel udvidelse af regionens kapacitet.
Befolkningsprognosen 2022-2026
Prognosen viser, at der i løbet af 2022-2026 forventes at være et kapacitetsbehov som følge af befolkningstilvækst på i alt 32 kapaciteter, svarende til 5-7 nye kapaciteter årligt (tabel 1).
| 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2022-2026 | |
| Ved 1.600 patienter pr. kapacitet | 5 | 7 | 7 | 7 | 7 | 32 |
Prognosens data om befolkningsudviklingen kommer fra Danmarks Statistiks årlige befolkningsfremskrivning og Københavns Kommunes fremskrivning for bydelene i Københavns Kommune. Danmarks Statistiks fremskrivninger kan afvige fra kommunernes egne fremskrivninger, da der fx ikke altid prognosticeres i forhold til nye boligområder eller andre lokale initiativer, der kan påvirke befolkningsudviklingen.
Lægedækningsundersøgelsen for 2022
Pr. 1. oktober 2021 var den samlede kapacitet i almen praksis på 1.118 (heraf 1.103 aktive kapaciteter og 15 ikke-aktive kapaciteter i proces). Der vil altid være en andel kapaciteter i proces, som endnu ikke er aktiveret og modtager patienter. For 2022 estimeres dette at udgøre 8 af de i alt 1.118 kapaciteter. På det grundlag vurderes der at være 1.110 kapaciteter, som kan betjene borgere i 2022.
Resultater fra lægedækningsundersøgelsen for 2022 viser, at praksis i Region Hovedstaden i gennemsnit ønsker 1.729 patienter pr. lægekapacitet. Derved vil de forventede 1.110 kapaciteter kunne betjene 1.918.592 borgere. Da befolkningen forventes at stige til 1.885.986 i 2023, bør der samlet set være tilstrækkelig kapacitet til at dække både det nuværende antal patienter og den forventede tilvækst i 2022-2023. På trods af dette, kan der være områder, hvor den ekstra kapacitet ikke kan udnyttes. Dette skyldes blandt andet, at den ekstra kapacitet ikke altid er geografisk placeret, hvor behovet er. Det vurderes derfor, at kapaciteten for det kommende år ikke alene bør baseres på en opgørelse over regionen som helhed, men at opgørelsen bør suppleres med, at der ses nærmere på lægedækningssituationen i de enkelte planlægningsområder.
Herudover vurderes det, at det bør indgå i den samlede vurdering af behovet for ny kapacitet, at almen praksis i Region Hovedstaden skal rustes til den demografiske udvikling, og at fortsat flere opgaver skal løses i almen praksis i fremtiden.
| Kapaciteter | Borgere der kan betjenes | |
| Nuværende aktive kapaciteter | 1.103 | 1.907.392 |
| Hvis alle aktuelle kapaciteter aktiveres | 1.118 | 1.932.992 |
| Aktuelle kapaciteter ekskl. de forventede 8 kapaciteter i proces i 2021 | 1.110 | 1.918.592 |
| Forventet antal borgere i regionen i 2022 | 1.874.291 | |
| Forventet antal borgere i regionen i 2023 | 1.885.986 |
Områdespecifik kapacitetsanalyse
Med henblik på at vurdere, om der er områder, som har behov for tilførsel af ny kapacitet (til trods for at regionen som helhed er dækket) udarbejdes en områdespecifik kapacitetsvurdering på baggrund af følgende kriterier med henblik på at vurdere behovet for kapacitet i 2022.
På baggrund af disse kriterier opstilles planlægningsområderne efter deres behov for yderligere kapacitet som præsenteret i bilag 3. I bilag 3 er det desuden illustreret hvordan behovet for eventuel yderligere kapacitet er fordelt geografisk.
På baggrund af den samlede vurdering er det administrationens vurdering at følgende 5 områder har et særligt behov for én eller flere yderligere kapaciteter: Vesterbro, Amager, Gladsaxe, Vanløse og Indre by. Endvidere kandiderer flere områder som Allerød og Albertslund til yderligere kapaciteter.
Administrationens samlede vurdering
På baggrund af befolkningsudviklingen for 2023 vil der være et behov for yderligere 7 kapaciteter. Selvom tallene fra Lægedækningsundersøgelsen for 2022 viser, at regionen som helhed har tilstrækkelig kapacitet til at dække både det nuværende antal patienter og den forventede tilvækst i 2022-2023, kan der være områder, hvor den ekstra kapacitet ikke kan udnyttes. Dette skyldes delvist, at den ekstra kapacitet ikke altid er geografisk placeret, hvor behovet er.
På sigt kan regionen ved hjælp af omfordelingsmodellen, som blev vedtaget i Regionsrådet den 17. august 2021, udligne noget af den uforholdsmæssige fordeling af kapaciteter. Det er dog ikke realistisk at løse alle udfordringer ved hjælp af omfordelingsmodellen. Med henblik på at vurdere eventuelle kapacitetsbehov i de enkelte områder, som ikke nødvendigvis kan løses ved omfordelingsmodellen, har regionen i år udført en områdespecifik kapacitetsvurdering, som tager udgangspunkt i kriterierne dækningsgrad, åbne- og lukkestatus, samt patienttyngde (bilag 3). Den områdespecifikke kapacitetsvurdering identificerer flere områder, som er udfordrede på ét eller flere af kriterierne. Endvidere vurderes det, at der i den samlede vurdering af behovet for ny kapacitet bør indgå, at almen praksis i Region Hovedstaden skal rustes til den demografiske udvikling, og at fortsat flere opgaver skal løses i almen praksis i fremtiden. Med udgangspunkt i områdeanalysen vurderes det, at flere planlægningsområder vil have problemer med at imødekomme udviklingen i sundhedsvæsnet med den nuværende kapacitet i området. På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at der for at imødekomme de stigende krav til almen praksis som helhed og i særdeleshed i de pågældende områder som er identificeret i den områdespecifikke kapacitetsvudering skal udvides med 10 kapaciteter i alt.
Administrationen foreslår to muligheder til den foreslåede udvidelse med 10 kapaciteter:
Mulighed a:
Mulighed a er at den samlede kapacitet udvides med 6 nye kapaciteter, samt at 4 af de 8 puljekapaciteter anvendes i forbindelse med udvidelsen.
Fordelen ved mulighed a er, at vi kan anvende nogle af puljekapaciteterne, som på nuværende tidspunkt ikke er tæt på at blive udmøntet i nogen planlægningsområder.
En potentiel ulempe ved denne metode kan være, at der vil være færre kapaciteter der kan løse uforudsete lægedækningsudfordringer i regionen. Administrationen vurderer dog ikke, at det er sandsynligt at der bliver behov for mere end 4 puljekapaciteter, da der siden 2019 kun er udmøntet 2 puljekapaciteter og da der på nuværende tidspunkt ikke er nogen planlægningsområder som er tæt på at opfylde kriterierne for at modtage en puljekapacitet.
Mulighed b:
Mulighed b er at udvide med 10 nye kapaciteter og bibeholde de 8 kapaciteter som puljekapaciteter.
Fordelen ved denne metode er, at alle puljekapaciteterne bibeholdes til anvendelse ved uforudsete lægedækningsudfordringer.
Ulemperne ved mulighed b er, at disse kapaciteter potentielt kan være inaktive i lang tid, idet ingen planlægningsområder er tæt på at opfylde kriterierne for tildeling af puljekapaciteter.
Placeringen af de 10 kapaciteter drøftes med kommunerne og PLO-Hovedstaden, og vil blive forelagt Praksisplanudvalget inden forslag til placering forelægges Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng til beslutning.
Såfremt indstillingen om udvidelse med 10 kapaciteter tiltrædes forventes det, at kapaciteten i almen praksis kan dække behovet i 2023, og at antallet af sikrede pr. kapacitet vil forsætte med at falde. Dette forudsætter dog, at kapaciteterne kan besættes med læger.
Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil der først tages stilling til kapacitetsbehovet for 2023 i 2022. Der tages dermed ikke højde for, at det kan tage op til ét til halvandet år fra at en kapacitet tildeles en læge til at kapaciteten aktiveres og tager patienter.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Ekstra kapacitet øger tilgængeligheden til almen praksis, men ventes kun i sig selv at være udgiftsdrivende i begrænset omfang. Det skyldes at de praktiserende læger overvejende honoreres for ydelser og at antallet af ydelser ikke forventes at stige betragteligt som følge af en udvidelse af kapaciteter.
Ved tiltrædelse af indstillingen udsendes en pressemeddelelse.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november 2021. Der orienteres om udvalgets beslutning i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 7. december 2021.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
21068014
Bilag 1: Bilag 1 - Rapport lægedækningsundersøgelse for 2022
Bilag 2: Bilag 1.a til rapporten om lægedækningsundersøgelsen for 2022
Bilag 3: Bilag 2 - Udvikling i andel praksis med lukket for tilgang af patienter fordelt på plan
Bilag 4: Bilag 3 - Områdespecifik kapacitetsvurdering
Administrationen indstiller at udvalget for forebyggelse og sammenhæng overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Der skal udarbejdes en praksisplan for almen praksis en gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Praksisplanen udarbejdes og skal godkendes af Praksisplanudvalget inden udgangen af 2021. Kun i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed i Praksisplanudvalget, træffer regionen beslutning om praksisplanen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøftede på møde d. 26. august 2020 regionens ønsker for udviklingen i almen praksis i de kommende år. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng godkendte dernæst på møde d. 28. april 2021 høringsudkastet til ny almen praksisplan, som nu har været i høring blandt en række interessenter.
Praksisplanen skal overordnet set fra et regionalt perspektiv understøtte let og lige adgang, kontinuitet og sammenhæng for patienterne og behandling af høj faglig kvalitet med fokus på værdi for patienten. På den baggrund pegede udvalget for forebyggelse og sammenhæng på mødet i august 2020 på tilgængelighed, diagnostiske rådgivningsmuligheder og almen praksis' rolle i det tværsektorielle sundhedsvæsen som særligt vigtige områder at arbejde med. Disse områder er alle adresseret i forslaget til almen praksisplan 2021.
Høringen om den kommende almen praksisplan er afsluttet og med denne sag forelægges forslag til revideret praksisplan efter høringen (bilag A) samt tilhørende grundbeskrivelse (bilag B) med henblik på, at regionsrådet giver de regionale medlemmer i Praksisplanudvalget mandat til at vedtage praksisplanen endeligt på Praksisplanudvalgets møde d. 17. december 2021. Der foregår en samtidig politisk godkendelse blandt kommunerne i regionen inden den endelige vedtagelse i Praksisplanudvalget.
Vision og mål for praksisplanen
Praksisplanen for almen praksis 2021 er udarbejdet som en enkel og fokuseret politisk rammeplan for de kommende år med nogle overordnede politiske målsætninger, som er formuleret i fællesskab mellem region, almen praksis og kommuner. Dette skal understøtte en dynamisk plan, hvor beslutninger om relevante indsatser, der konkretiserer og understøtter implementering af målsætningerne, løbende udvikles i takt med, at sundhedsvæsenet og vilkårene for behandling løbende forandres. Det muliggør bl.a. løbende koordination med og sammenhæng til arbejdet i regi af sundhedsaftalen men også med regionens arbejde med udviklingen af det nære sundhedsvæsen som beskrevet i 'Alle skal med'.
Praksisplanen tager udgangspunkt i visionen om, at "Praksisplanen skal understøtte en tilgængelig almen praksis med kapacitet til at varetage funktionen som både gatekeeper og tovholder i et tiltagende komplekst sundhedsvæsen, med fokus på sammenhæng og kvalitet på tværs af sektorer til glæde for alle borgere og med særligt fokus på sårbare borgere med mest behov."
Visionen er konkretiseret i følgende målsætninger i praksisplanens afsnit om 'lægedækning og tilgængelighed' samt 'kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet':
1. At det er let og hurtigt for borgerne i regionen at få kontakt til og behandling i almen praksis på en måde, som passer til deres behov.
2. At andelen af praksis med åbent for tilgang øges, idet vi i fællesskab gør en særlig indsats i områder, hvor borgernes lægevalgsmuligheder er begrænsede.
3. At rammerne for kapacitetsplanlægningen fortsat udvikles under hensyntagen til bl.a. udviklingen i befolkningen og sundhedsvæsenet i øvrigt, samt lægernes ønsker til antal patienter.
4. At behandlingskapaciteten øges, ved at vi udvikler rammerne for organisering og digitalisering, samt opgave- og ansvarsfordeling både i almen praksis og tværsektorielt.
5. At rekrutterings- og fastholdelsesindsatser med fokus på et attraktivt arbejdsliv understøtter lægedækning og tilgængelighed i almen praksis.
6. At vi samarbejder om egnede lokaler, der bl.a. understøtter fysisk tilgængelighed og mulighed for etablering af større praksisfællesskaber.
7. At parterne i fællesskab understøtter datadrevet kvalitetsudvikling i almen praksis, og at data fra parterne anvendes tværsektorielt til udvikling af gode sammenhængende patientforløb.
8. At opgaveoverdragelse og tværsektorielt samarbejde understøtter god ressourceudnyttelse samt sker på aftalt grundlag og baserer sig på gode samarbejdsaftaler.
9. At der sikres den nødvendige adgang til sparring og rådgivning på tværs af sundhedsvæsenet.
10. At kommunikationen mellem sektorerne optimeres, ved at parterne etablerer og anvender hurtige, sikre og gerne digitale kommunikationsveje, og så relevante og nødvendige informationer deles.
Forudgående høring
Inden udarbejdelsen af praksisplanen blev praktiserende læger og kommunerne hørt om deres ønsker til den kommende praksisplan forud for udarbejdelse af praksisplanen. Samtidig drøftede Udvalget for forebyggelse og sammenhæng regionens ønsker til praksisplanen på udvalgets møde d. 26. august 2020 jf. sundhedslovens § 204 og Sundhedsstyrelsens 'Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplan' (2013).
Jf. vejledningen skal patientinddragelsesudvalget desuden systematisk inddrages. Patientinddragelsesudvalget har undervejs bidraget med input i forbindelse med udarbejdelsen af høringsudkastet og har ligeledes været høringspart under den efterfølgende brede interessenthøring. Samtidig skal praksisplanen inden vedtagelsen skal forelægges for sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget tog orientering om høringsudkastet til efterretning uden bemærkninger på deres møde d. 11. juni 2021.
Endelig skal praksisplanen ifølge vejledningen forelægges Sundhedsstyrelsen til rådgivning inden den endelige vedtagelse i praksisplanudvalget. Sundhedsstyrelsens rådgivning er opnået i forbindelse med den brede interessenthøring, hvorfor Sundhedsstyrelsens svar er vedlagt sammen med de samlede høringssvar.
Bred høring blandt interessenter
Der er indkommet 30 høringssvar fra en bred gruppe af interessenter, herunder patientorganisationer, kommuner, fagorganisationer og hospitaler. Der er efter høringen foreslået relativt få og mindre ændringer i planen og grundbeskrivelsen, fortrinsvis som tilføjelser til den eksisterende tekst.
Høringssvarene (bilag C) udtrykker generelt opbakning til høringsudkastet. Herunder har Sundhedsstyrelsen bl.a. bemærket, at praksisplanen flugter med Sundhedsstyrelsens vejledning og lever op til de formelle krav. Sundhedsstyrelsen finder desuden, at praksisplanen indeholder gode visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis. Endelig fremhæver Sundhedsstyrelsen behovet for at der - som planlagt - formuleres konkrete indsatser, der skal realisere målsætningerne, samt at der fastlægges indikatorer, som skal understøtte implementering af praksisplanen.
De dele af høringssvarene, som er kritiske eller som foreslår ændringer i planudkastet er sammenfattet i et oversigtsskema (bilag D), og der er givet forslag til håndtering heraf. Det vil sige, at høringsbemærkninger som: ’vi er enige i…’, ’vi bifalder, at…’ o. lign. som udgangspunkt ikke er medtaget i skemaet.
Høringssvarene er i skemaet gennemgået med henblik på, om bemærkningerne:
I de tilfælde, hvor det er vurderet, at bemærkningerne ikke bør give anledning til ændringer, er der så vidt muligt givet en bemærkning/forklaring herfor. I de tilfælde, hvor det vurderes, at bemærkningerne bør give anledning til ændringer, er der angivet konkrete forslag til formuleringer. De fleste bemærkninger vurderes imidlertid at skulle inddrages i implementeringsarbejdet, herunder er der særligt mange forslag om nærmere konkretisering af målsætningerne.
Udover ændringerne på baggrund af høringen er der foreslået nogle mindre tilføjelser til afsnit 1.5 om praksisplanens rammer vedr. den kommende overenskomst og om regionens visionsoplæg for det nære sundhedsvæsen 'Alle skal med'. Siden høringsversionen af grundbeskrivelsen er der desuden foretaget en tilføjelse af forbrugs- og ydelsesdata for 2020. Det bemærkes, at data for 2020 skal ses i lyset af udviklingen i sundhedsvæsenet som følge af COVID-19. Desuden er der til ordforklaringen i grundbeskrivelsen tilføjet 'satelitpraksis' og 'licensklinik' på baggrund af høringen.
Samtlige høringssvar er offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Efter den endelige politiske godkendelse vil oversigtsskemaet med vurdering af høringskommentarerne ligeledes blive gjort tilgængelig på regionens hjemmeside.
Implementering af almen praksisplan 2021
Der ventes nedsat en implementeringsgruppe bestående af parter fra almen praksis, kommuner og region, der skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i almen praksisplan 2021.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen vil de regionale medlemmer af praksisplanudvalget få mandat til, på møde d. 17. december 2021, at vedtage praksisplanen. Såfremt praksisplanen godkendes, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.
Hvis praksisplanen ikke indstilles til godkendelse, kan Praksisplanudvalget ikke træffe beslutning om praksisplanen på sit møde d. 17. december 2021. Dermed vil der ikke som påkrævet være udarbejdet en almen praksisplan i hver valgperiode.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
Den endelige praksisplan vil blive tilgængeliggjort på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges forretningsudvalget d. 7. december og regionsrådet d. 14. december 2021.
Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for forebyggelse og sammenhæng en gang årligt, første gang i 2023.
Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke
20014716
Bilag 1: A. Praksisplan almen 2021 inkl. ændringer efter høring
Bilag 2: B. Høringsversion grundbeskrivelse Almen praksis 2021
Bilag 3: C. Samlede høringssvar 2021
Bilag 4: D. Skema_oversigt alle bemærkninger_høring almen praksis praksisplan 2021
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Godkendt
Regionsrådet godkendte i marts 2019 en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden, herunder 3 fokusområder. Ved budgetaftalen for 2021 blev der udvalgt yderligere tre fokusområder, samt afsat 1 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. i 2022, til at understøtte nye indsatser. De nye fokusområder er "Unge og alkohol", "Overvægt" og "Mental trivsel". Med denne sag gives der en status på arbejdet med fokusområdet ”Unge og alkohol” og administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng at godkende forslaget til indsatser på fokusområdet ”Unge og alkohol”.
Alkoholindtag blandt unge kan være forbundet med en række negative fysiske og sociale konsekvenser. Selvom unges alkoholindtag har været faldende de seneste 20 år, drikker danske unge fortsat langt mere end unge i andre lande i Europa. Særligt ved overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse stiger unges alkoholindtag markant, fordi alkohol udgør et centralt og samlende element i mange af de sociale aktiviteter på især de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Region Hovedstaden har valgt at have fokus på indsatsområdet "Unge og alkohol" i forbindelse med at styrke forebyggelsesområdet. I forlængelse af det gode samarbejde med regionens kommuner, ungdomsuddannelser og Kræftens Bekæmpelse omkring røgfri ungdomsuddannelser (et af de første fokusområder i forebyggelsesplanen), er det blevet besluttet at lave en tilsvarende indsats mhp. at nedsætte de unges alkoholforbrug på ungdomsuddannelserne i regionen.
Til at sætte rammen for en indsats på området, er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne i regionen (en repræsentant fra hvert planområde), Alkohol og Samfund og Kræftens Bekæmpelse. På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen, sparring og rådgivning fra professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Janne Tolstrup, samt indsigter fra Vidensråd for Forebyggelses rapport om unges alkoholkultur fra 2019, er det tidligere blevet besluttet, at målgruppen for indsatsen omfatter gymnasieskolen (HF, STX, HHX og HTX) med fokus på sund alkoholkultur, særligt i 1.g og i samspillet mellem årgangene, hvilket Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng er blevet orienteret om på mødet d. 26. maj 2021.
I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Alkohol og Samfund inviterede regionsadministrationen d. 5. oktober til et netværksmøde/kick-off workshop for kommunale forebyggelsesmedarbejdere. Formålet var at blive klogere på de muligheder og barrierer, der er ift. at arbejde med unge og alkohol på gymnasiale ungdomsuddannelser i regionen, samt på hvordan regionen bedst muligt kan byde ind med hjælp og understøttelse. Repræsentanter fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, Alkohol og Samfund, Kræftens Bekæmpelse og Gladsaxe Kommune bidrog med inspirationsoplæg på området fra forskning og praksis. På dagen blev derudover gennemført brainstormøvelser mhp. at indsamle erfaringer til at tilrettelægge tiltag, der bedst kan understøtte de gymnasiale uddannelser i at arbejde med unge og alkohol.
Der var tilmeldt repræsentanter fra 22 forskellige kommuner. Kommunerne var overordnet positive over for samarbejdet og så mange muligheder i, at regionen ønsker at bidrage til opgaven. Et mindre antal kommuner gav udtryk for, at også andre fokusområder, fx mental trivsel, har høj prioritet på ungdomsuddannelserne, men størstedelen så et behov for at gøre en indsat på alkoholområdet.
På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen, erfaringer fra netværksmøde/kick-offworkshop samt vidensindsamling fra andre centrale aktører herunder professor og forkvinde for Alkohol og Samfund Janne Tolstrup, foreslår regionsadministrationen, at der laves en indsatspakke, som består af følgende tilbud:
Der er god erfaring fra indsatsområdet "Unge og rygning" med i første omgang at udbyde en særlig indsatspakke til ti skoler, som dermed kan motiveres til at gå forrest med indsatsområdet. Derfor udbydes der indsatspakker til 10 ungdomsuddannelser i regionen efter først til mølle-princippet. Administrationen forventer, at der anvendes ca. 0,5 mio. kr. til at implementere indsatserne i den omtalte indsatspakke på området ”Unge og alkohol”. Det forventes, at indsatspakken vil blive implementeret i løbet af første halvår 2022.
Hvis udvalget godkender indstillingspunkterne, vil administrationen arbejde videre med de fremlagte indsatser på fokusområdet "Unge og alkohol" i samarbejde med de involverede parter, herunder Kræftens Bekæmpelse, Alkohol og Samfund og kommunale repræsentanter. Dertil vil administrationen anvende de afsatte midler til at implementere indsatserne i den omtalte indsatspakke.
Da et mindre antal kommuner gav udtryk for, at andre fokusområder har høj prioritet på ungdomsuddannelserne, formoder vi, at indsatspakken vil være mere relevant for nogle af regionens ungdomsuddannelser end for andre.
Til de tre nye fokusområder i forebyggelsesplanen er der afsat 1 mio. kr. i år 2021 og 1. mio kr. i år 2022.
Administrationen har anvendt 0,5 mio. kr. på en 1-årig projektmedarbejder, som har være med til at sikre, at arbejdet med de nye fokusområder er kommet godt og hurtigt i gang. De resterende 1,5 mio. kr. er afsat til understøttende indsatser. Der forventes brugt 0,5 mio. kr. af midlerne til at implementere indsatserne i den omtalte indsatspakke på området ”Unge og alkohol”.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng på mødet d. 24. november 2021.
Charlotte Hosbond / Jean Hald Jensen
20082763
Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Den aktuelle praksisplan for psykologhjælp løber for perioden 2018-2021. Arbejdet med den ny praksisplan er dog endnu ikke påbegyndt. Samarbejdsudvalget for psykologhjælp har den 10. november 2021 drøftet tidsplanen for udarbejdelse af en ny praksisplan for psykologhjælp. Samarbejdsudvalget ønsker at udsætte arbejdet med den nye praksisplan til der foreligger en ny overenskomst for psykologhjælp, forventeligt medio 2023. Til udarbejdelse, høring og politisk godkendelse af en ny praksisplan for psykologhjælp må beregnes 10-12 måneder. Administrationen foreslår derfor, at den aktuelle praksisplan forlænges til medio 2024, hvor den ny praksisplan vil kunne træde i kraft.
Praksisplan for psykologhjælp er regionens plan for tilrettelæggelsen af det fremtidige psykologtilbud og godkendes i regionsrådet. I henhold til overenskomsten for psykologhjælp skal regionens udkast til praksisplan forelægges regionens samarbejdsudvalg for psykologhjælp, som kan fremsætte selvstændige bemærkninger til praksisplanen, som forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplanen. Samarbejdsudvalget består af to repræsentanter for regionsrådet, en repræsentant for kommunerne i regionen og tre repræsentanter for psykologer med ydernummer i regionen, udpeget af Dansk Psykologforening. I Region Hovedstaden er der på tværs af praksisområderne tradition for, at praksisplanerne udarbejdes i regi af samarbejdsudvalgene, i samarbejde med de faglige repræsentanter, for at sikre opbakning og fælles ejerskab til planerne i samarbejdsudvalget og blandt de praktiserende behandlere.
Den gældende praksisplan for psykologhjælp løber som udgangspunkt for perioden 2018-2021. Da Covid-19 i høj grad har præget mulighederne for at arbejde med implementering af praksisplanens anbefalinger i 2020 og 2021, er der flere anbefalinger under den aktuelle praksisplan, der ikke er færdigimplementeret og som fortsat er relevante. Der er således stadig behov for at arbejde med de allerede foreliggende anbefalinger i den gældende plan, og det foreslås derfor at forlænge den aktuelle plan og udskyde arbejdet med en ny plan.
Samarbejdsudvalget for psykologhjælp har den 10. november 2021 drøftet tidsplanen for udarbejdelsen af en ny praksisplan samt en eventuel forlængelse af den aktuelle praksisplan. Samarbejdsudvalget har ønsket, at udarbejdelsen af den nye praksisplan afventer den nye overenskomst.
Af overenskomst om psykologhjælp pr. 1. oktober 2019 § 5 stk. 2 fremgår det at praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling indenfor rammerne i overenskomstsperioden. Det er derfor en fordel at kende overenskomstsrammerne i udarbejdelsen af praksisplanen, således at planen følger og understøtter rammerne og eventuelle udviklingsspor fastsat i overenkomsten.
Den aktuelle overenskomst for psykologhjælp skulle som udgangspunkt erstattes af en ny overenskomst gældende fra 1. oktober 2022. Administrationen har dog fået oplyst af Danske Regioner, at forhandlingerne om den nye overenskomst er udskudt og at man forventer at forlænge den gældende overenskomst med 9 måneder til 1. juli 2023.
Til udarbejdelse, høring og politisk godkendelse af en ny praksisplan for psykologhjælp må beregnes 10-12 måneder. Hvis arbejdet med den nye praksisplan skal afvente den nye overenskomst, vil det derfor først kunne igangsættes i august 2023 og forventeligt træde i kraft medio 2024.
Da den nye overenskomst forventes at træde i kraft medio 2023 foreslås det at den gældende praksisplan forlænges til medio 2024.
Hvis indstillingen tiltrædes, forlænges den gældende praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 frem til medio 2024.
Såfremt det besluttes at forlænge praksisplanen, informeres der herom på regionens hjemmeside, hvor planen også kan downloades.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november 2021, forretningsudvalget den 7. december og regionsrådet den 14. december.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
21064106
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
a) drøfte udvalgets resultater og vigtigste aktiviteter
b) drøfte forslag til temaer inden for udvalget forebyggelse og sammenhængs ressort, som udvalget vil anbefale, at der arbejdes mere fokuseret med i kommende valgperiode
c) drøfte om regionsrådet i kommende valgperiode bør overveje at uddelegere yderligere beslutningskompetence til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på specifikke områder/puljer.
Drøftet, idet udvalget bemærkede, at de vil anbefale, at der arbejdes videre med forebyggelse, sammenhæng i sundhedsvæsenet herunder forsøg med samarbejde på tværs af sektorer, den kommende sundhedsaftale, sundhedsklynger og sundhedshuse i kommende valgperiode.
Forretningsudvalget og de stående udvalg får på det sidste udvalgsmøde i november/december 2021 lejlighed til at drøfte udvalgets resultater og arbejde som input til en samlet afrapportering til regionsrådet den 14. december 2021. Udover at følge op på udvalgets konkrete resultater og aktiviteter lægges der med sagen også op til, at udvalget kan komme med input til, hvilke yderligere temaer inden for udvalgets ressort, som udvalget anbefaler der bør ske (yderligere) politikudvikling på i kommende valgperiode 2022-2025.
Med denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget og alle stående udvalg parallelt drøfter udvalgets resultater og arbejde som input til den politiske og administrative forberedelse af kommende valgperiode 2022-2025. Som det fremgår af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, ligger følgende opgaver inden for udvalget for forebyggelse og sammenhængs ansvarsområde:
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har en vigtig opgave i at politikudvikle på, hvad regionen kan gøre for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Samarbejdet med kommunerne omkring det systematiske udviklingsarbejde med forebyggelse er et andet indsatsområde for udvalget. Udvalget arbejder desuden for at forebygge ulighed i sundhed ved blandt andet at opretholde fokus på hjælp til de mest udsatte borgere i regionen.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har politikopfølgende opgaver på følgende områder:
Udvalgets resultater, aktiviteter og evt. mødeformat
Udvalget har fremlagt en forebyggelsesplan, som blev vedtaget i regionsrådet i foråret 2019. Forebyggelsesplanen indeholder tre fokusområder: ”Patientrettet forebyggelse”, "Unge og rygning" og "Regionen som arbejdsplads". Udvalget valgte desuden, at forebyggelsesplanen skal indgå som en indsats i regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Udvalget har siden taget initiativ til at udvælge yderligere tre fokusområder til forebyggelsesplanen: "Unge og alkohol", "Overvægt" og "Mental trivsel". I regionens budgetaftaler er der løbende afsat midler til igangsættelse af initiativerne i forebyggelsesplanen.
Udvalget har været optaget af spørgsmålet om at begrænse ulighed i sundhed, og har haft tre temadrøftelser med oplæg om emnet. Drøftelserne i udvalget mundede ud i en politisk ramme for regionens arbejde med at skabe social lighed i sundhed, som blev vedtaget i regionsrådet i december 2019.
Udvalget har fremlagt en Handleplan på overvægtsområdet, som blev vedtaget i regionsrådet i august 2021. Handleplanens hovedfokus er inden for regionens ansvarsområder i forhold til tre overordnede fokusområder:
Lægedækningssituationen i regionen er blevet fulgt tæt i udvalget, som har igangsat en række initiativer for at sikre, at alle borgere i regionen har adgang til en læge. Udvalget har løbende udvidet kapaciteten på området. Som led i dette har regionen indgået rammeaftale med PLO-Hovedstaden om oprettelse af licensklinikker i Region Hovedstaden og tilskyndet praktiserende læger til at etablere satellitklinikker. Den mobile lægeklinik er desuden kommet ud at køre på Amager. Udvalget har ligeledes oprettet to praksisklinikker på henholdsvis Frederiksberg Hospital og Amager Hospital og efterfølgende været med til at sikre, at de to midlertidige praksisklinikker blev overdraget til læger efter overenskomstens bestemmelser. Dertil kommer, at udvalget har taget initiativ til at sikre, at de to kapaciteter, som er knyttet til praksisklinikken på Bornholm, overdrages til læger efter overenskomstens bestemmelser.
Udvalget har løbende behandlet konkrete ansøgninger fra læger om dispensation for kravet om tilgængelighed ved flytning eller etablering af lægepraksis. Udvalget har ved bedømmelsen af ansøgninger lagt vægt på, om lægen har gjort alt hvad der var muligt, for at sikre god tilgængelighed til praksis, herunder været i dialog med kommunen og haft besøg af mærkningsordningen God Adgang for at få hjælp til at sikre god adgang til praksis. Udvalget har desuden skelet til hvor mange andre praksis i pågældende planlægningsområde, som har god tilgængelighed.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har sammen med sundhedsudvalget fremlagt et forslag til rammerne for sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. De to udvalg har foreslået, at sundhedshusene skal tilbyde ambulante patientforløb for ambulante patienter med kroniske sygdomme, gravide og småbørnsfamilier, børn og unge samt patienter med ukomplicerede mindre skader. Regionsrådet godkendte udvalgenes forslag i september 2021.
Både på nationalt plan og i Region Hovedstaden er der fokus på behovet for psykologhjælp, herunder særligt behandlingstilbud til unge, der kæmper med angst og psykisk mistrivsel. For at nedsætte ventetiden til behandling hos praktiserende psykologer i Region Hovedstaden, tog udvalget initiativ til at udvide med 30 ekstra psykologkapaciteter.
Udvalget har givet input til forhandlingerne af en række overenskomster:
I november 2019 var udvalget på studietur til Spanien, hvor de fik et indblik i det spanske sundhedsvæsen og hentede inspiration til hvordan et nært og sammenhængende sundhedsvæsen kan drives i praksis.
Forslag til temaer og anbefalinger til næste valgperiodes arbejde på udvalgets politikområder
I den næste valgperiode kan der arbejdes videre med:
Overvejelser om delegation af beslutningskompetence
Regionsrådet har delegeret kompetence til udvalget for forebyggelse og sammenhæng til at træffe beslutninger på nedenstående områder, jf. sag til regionsrådet den 12. marts 2019):
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har delegeret kompetence til administrationen til at træffe beslutninger på nedenstående områder:
På baggrund af udvalgets drøftelser, input og anbefalinger udarbejder administrationen et opsamlende notat, der vil indgå som bilag til den samlede afrapportering af de stående udvalgs arbejde på regionsrådets møde den 14. december 2021.
Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 24. november 2021. Udvalgets input vil indgå i et opsamlingsnotat til den samlede afrapportering af de stående udvalgs arbejde på regionsrådets møde den 14. december 2021.
Charlotte Hosbond / Sofie Egmose
21064435
Bilag 1: STYRELSESVEDTAEGT-af-22-oktober-2019
Administrationen gav en status vedr. aktuelle kontrolsager i praksissektoren.
21025656