Bilag 1: Afdækning af høreområdet september 2021 Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen bemærker, at indstillingspunkt 2 udgår, såfremt indstillingspunkt 1 ikke tiltrædes.
Indstillingspunkt 1, 2 og 4 blev udskudt indtil der foreligger en revideret sagsfremstilling.
Indstillingspunkt 3 blev anbefalet, idet det forudsættes, at rensning af ørerne kan foretages af både en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme og af en praktiserende læge.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget besluttede den 22. marts 2021, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen skulle danne baggrund for en politisk fastsættelse af servicemål for den maksimale ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet i Region Hovedstaden. Afdækningen skulle samtidig identificere initiativer, der kan være med til at reducere ventetiden for høreapparatsbehandling på hospitalerne yderligere.
Regionsrådet behandlede på møde den 2. februar 2021 et medlemsforslag vedr. fjernelse af kravet i Region Hovedstaden om genhenvisning fra speciallæge til fornyelse af høreapparater. Forslaget blev af regionsrådet fremmet til behandling i sundhedsudvalget. Forslaget indgår som en del af afdækningen af høreapparatområdet, der beskrives i nærværende sag.
Det er et stort handicap ikke at kunne høre, og et ubehandlet høretab er under mistanke for at øge risikoen for demens. Derfor er udredning i forbindelse med akut opstået og ikke-akut opstået høretab vigtigt. Når patienter har fået udredt deres høretab, er det efterfølgende væsentligt, at patienterne ikke oplever unødig lang ventetid i forbindelse med fornyelse af deres høreapparat.
Høreapparatbehandling på hospitalerne varetages i Region Hovedstaden på Rigshospitalet (Bispebjerg-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen). Der har over en årrække været lang ventetid til høreapparatbehandling på de to hospitaler. På denne baggrund har hospitalerne i perioden fra august 2018 til september 2021 fået tilført i alt 37,5 mio.kr. til forbedringstiltag på området.
Ventetiden til behandling på regionens hospitaler er efterfølgende faldet betydeligt, men ventetiden varierer på tværs af hospitalerne. På nuværende tidspunkt er den maksimale ventetid 4 uger på Rigshospitalet og 21 uger på Nordsjællands hospital. Primo 2019 var den maksimale ventetid henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.
På baggrund af ovenstående besluttede sundhedsudvalget i foråret 2021, at der skulle igangsættes en afdæking af høreapparatområdet. Afdækningen har haft til formål at danne udgangspunkt for en politisk fastsættelse af et servicemål for maksimal ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dernæst skal afdækningen identificere initiativer, der kan medvirke til at nedbringe ventetiden yderligere.
Anbefalinger i afdækningen
Afdækningen er udarbejdet på baggrund af dialog med hospitalerne og Høreforeningen. Den har resulteret i følgende tre anbefalinger, som administrationen vurderer, vil understøtte optimale høreapparatforløb i Region Hovedstaden:
1. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at der i Region Hovedstaden arbejdes hen mod følgende servicemål for maksimal ventetid på hospitalerne på høreapparatområdet:
Sagen lægger op til, at servicemålet træder i kraft pr. 1. januar 2022. Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022. På den baggrund lægger sagen derfor op til, at regionsrådet i forbindelse med budget 2023 skal tage stilling til, hvorvidt servicemålet skal videreføres efter 2022.
Det bemærkes, at Høreforeningen har ønsket, at der maksimalt er fire ugers ventetid for alle patienter. Administrationen vurderer dog, at patienter med allerede udredt høretab og ældre høreapparater, ikke har et akut behandlingsbehov.
Det forventes, at fornyelse af høreapparat ved tab og akut nedbrud hos udtalt hørehæmmede kan ske indenfor tre uger, mens ventetiden til øvrig fornyelse forventes at være otte uger. Administrationen anbefaler, at der ikke fastsættes servicemål for ventetiden til fornyelse af høreapparater.
Region Nordjylland, Region Midtjylland samt Region Syddanmark har ikke politisk fastsatte servicemål om maksimal ventetid. Region Sjælland har fastsat et politisk servicemål om maksimalt fire ugers ventetid til udredning for personer med ukompliceret høretab samt nyhenviste børn. Region Sjælland har ikke fastsat et politisk servicemål om ventetid for patienter med kompliceret høretab, men der er en politisk forventning om, at nyhenviste borgere med kompliceret høretab kan blive tilbudt en tid væsentligt hurtigere end i dag. Målsætningen er en halvering af ventetiden senest med udgangen af 2022.
Administrationen bemærker, at det er vigtigt at oplyse patienterne om, at ventetiden for den enkelte patient tæller fra det tidspunkt, hvor patienten har krav på et nyt høreapparat, dvs. når der er gået minimum fire år fra sidste udlevering. Mange patienter skriver sig op på venteliste flere måneder før, der er gået fire år. Det kan i den forbindelse være relevant, at der udarbejdes retningslinjer for, hvornår patienter kan opskrive sig på ventelisten i forbindelse med genudlevering.
På nuværende tidspunkt kan der kun fremgå én ventetid på venteinfo.dk, men administrationen er i gang med at undersøge muligheden for at synliggøre flere forskellige ventetider på venteinfo (én ventetid for udredning af ikke-akut opstået høretab (servicemålet) samt ventetiden for fornyelse af høreapparater hos voksne).
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at det overfor patienter og Høreforeningen bliver kommunikeret tydeligt, at der er tale om servicemål og ikke patientrettigheder.
Endelig skal det bemærkes, at en kortere ventetid kan medføre, at patienter fra andre regioner ønsker at benytte deres mulighed for det frie sygehusvalg og dermed ønske om at modtage behandling i Region Hovedstaden, eller patienter der ellers ville have valgt behandling på en privat høreklinik, hvilket på sigt kan presse kapaciteten på hospitalerne.
2. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at henvisningskravet for flergangsbrugere ophæves.
Kravet om henvisning vil stadig være gældende for borgere, der henvises til udredning og behandling for første gang og for borgere med høreapparat, der oplever forværring indenfor fire år fra udlevering. Ophævelsen forudsætter, at patienterne fortsat bliver tilset af en øre-, næse- og halslæge med henblik på at få renset øre.
3. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at muligheden for at oprette en fællesvisitation undersøges nærmere
På fødeområdet er der indført en fælles visitation, som betyder, at ansvaret for visitationen er placeret på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Den centrale Visitation for fødsler fordeler patienterne efter en fordelingsnøgle fastsat på baggrund af antallet af fødsler tilbage i 2013.
I forhold til audiologien kunne en fordelingsnøglen fastsættes efter antallet af patienter over 60 år i hospitalernes planområder, eller antallet af henvisninger modtaget på hospitalerne i et givent år.
Opfølgning og kapacitsbehov fremadrettet
Administrationen er fortsat i dialog med hospitalerne om, hvilke aktivitetstal der giver det mest korrekte indblik i den efterspørgsel, som hospitalerne oplever.
Administrationen vil i samarbejde med hospitalerne påbegynde en afdækning af kapacitetsbehovet efter 2022, hvor finanslovsmidlerne ophører. Administrationen vil i sin kapacitetsvurdering tage højde for den demografiske udvikling, fordelingen af + 60-årige i de forskellige planområder, samt muligheden for at inddrage andre aktører (eksempelvis praktiserende øre-, næse- og halslæger).
Hvis indstillingen tiltrædes tager sundhedsudvalget til efterretning, at administrationen undersøger muligheden for at oprette en fællesvisitation nærmere.
Endeligt vil en tiltrædelse af indstillingen betyde, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at der indføres et servicemål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet i 2022 og at kravet om genhenvisning fra speciallægepraksis ophæves for høreapparatsbrugere, der skal have fornyet deres høreapparat.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne, idet patienter, der ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg, eller ellers ville have valgt behandling hos en privat høreklinik, i stedet søger behandling på hospitalerne i regionen. Dette kan medføre flere patienter på venteliste og dermed en øget ventetid.
En fastsættelse af et servicemål vil være en ambition om behandling indenfor en fastsat tidsramme, men det vil ikke være en garanti eller en patientrettighed. Erfaringer vedrørende tidligere servicemål viser dog, at manglende opfyldelse af servicemål kan føre til megen negativ omtale med stor bevågenhed fra medier, borgere og interesseorganisationer. I praksis forventes servicemålet derfor at blive betragtet som et mål, som regionen er forpligtet til at overholde.
Hospitalerne vurderer, at pukkelafvikling på Nordsjællands Hospital samt drift på begge matrikler i 2022 kan varetages indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Finanslovsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2022.
Såfremt sagen godkendes af regionsrådet, vil der blive kommunikeret eksternt om servicemål og forbedrede ventetider på høreapparatområdet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021.
Lise Graa/Line Sønderby Christiansen
21055165
Bilag 1: Afdækning af høreområdet september 2021
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om, at sundhedsudvalget på møde den 27. oktober 2021 får forelagt en redegørelse vedr. patienttilfredshed mv. på Center for Kønsidentitet.
Administrationen orienterede om status på situationen på regionens hospitaler efter sygeplejerskestrejken.
Udvalget spurgte ind til håndtering af patienter inficeret med kødædende bakterier, herunder læringsudveksling på tværs af regionerne.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Lise Graae / Line M. Rasmussen
21055565
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Godkendt, idet sundhedsudvalget opfordrede til, at der i en kommende pandemiplan indgår en beskrivelse af involvering af det politiske niveau.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for regionens sundhedsberedskab. Frem mod udgangen af indeværende valgperiode skal der derfor opdateres og vedtages en sundhedsberedskabsplan, som erstatter den nuværende plan fra 2017.
Et udkast til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021 blev forelagt forretningsudvalget den 13. april 2021 og herefter sendt i høring frem til den 15. juni 2021. Det endelige forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 forelægges her.
Den nye sundhedsberedskabsplan forventes efter vedtagelse at træde i kraft inden udgangen af 2021.
Forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 omfatter alle relevante beredskabsmæssige opgaver i regionen og udstikker de overordnede fælles rammer for regionens sundhedsberedskab og den overordnede operative indsats - præhospitalt og på hospitalerne (somatisk og psykiatrisk) - samt den administrative krisestyring og samarbejdsrelationer med andre myndigheder. Planen anvendes ved beredskabshændelser, der ikke kan håndteres i de almindelige arbejdsgange på hospitaler og virksomheder, og hvor der konkret vurderes at være behov for at aktivere en krisestyringsorganisation. Forslag til Sundhedsberedskabsplan 2021 er vedlagt som bilag 1.
Alt afhængig af hændelsen aktiveres en lokal kriseledelse eller en regional kriseledelse. Lokale kriseberedskaber kan aktiveres ved håndtering af en hændelse på et hospital eller i en virksomhed som f.eks. forsyningssvigt (IT, telefoni, strøm, mv.), brand, større ulykker osv. Regionale kriseledelser kan aktiveres ved hændelser på tværs af regionen, f.eks. i tilfælde af terrorangreb, voldsomt uvejr, atomudslip og epidemier, som det aktuelt er tilfældet i forbindelse med håndtering af corona-pandemien.
Rammer for revision af sundhedsberedskabsplanen
Revision af Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan tager afsæt i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Af bekendtgørelsen fremgår, at sundhedsberedskabsplanen skal beskrive regionens opgaveløsning indenfor sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats.
Sundhedsberedskabsplanen vedtages af regionsrådet. Ifølge bekendtgørelsen skal regionsrådet forud for behandlingen af forslag til planen indhente udtalelser fra kommunerne beliggende i regionen samt Sundhedsstyrelsens rådgivning. Planen skal være koordineret med de tilgrænsende regioner, politi, redningsberedskabet og kommunerne beliggende i regionen.
Opdatering af sundhedsberedskabsplanen med dertilhørende action cards, bilag og delplaner er blevet udarbejdet på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige vurderinger og med bred inddragelse på tværs af regionens sundhedsberedskab samt udvalget for Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplanlægning (URSU), der består af repræsentanter på tværs af regionen med indgående kendskab til eller ansvar for egen organisations sundhedsberedskabsplanlægning.
Væsentligste ændringer ift. Sundhedsberedskabsplan 2017
Revisionen af Sundhedsberedskabsplan 2021 tager udgangspunkt i den nuværende plan. Følgende beskriver større ændringer, som er foretaget på baggrund af den indledende revision samt høringen:
Høring
Udkast til Region Hovedstadens reviderede sundhedsberedskabsplan 2021 har fra den 19. april til den 15. juni 2021 været i høring hos Region Hovedstadens hospitaler, koncerncentre, kommuner beliggende i Region Hovedstaden, almen praksis, Sundhedsstyrelsen m.fl. Der er kommet høringssvar fra 39 høringsparter, heraf er der høringssvar fra 25 kommuner. Høringssvarene bakker op om de overordnede rammer for planen og kommer med en række gode og konstruktive forslag.
Sundhedsstyrelsen opsummerer, at ”Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan vurderes at indeholde de elementer, som skal indgå i henhold til gældende lovgivning og Sundhedsstyrelsens vejledning på området. Planen fremstår handlingsorienteret, velstruktureret, grundigt gennemarbejdet og letforståelig.” Deres primære bemærkninger vedrører Lægemiddelberedskabet og forslag om eventuelt at beskrive en plan for større cyberhændelser.
Høringssvarene har overvejende givet anledning til mindre ændringer og præciseringer. Af bilag 2 fremgår oversigt over hovedtemaer i høringssvarene samt håndtering af høringssvarene. Det samlede høringsmateriale og høringssvar fremgår af www.regionh.dk/beredskabsplan.
Kommunernes høringssvar koncentrerer sig især om ekstraordinær udskrivelse og massevaccination. På baggrund af bemærkningerne om ekstraordinær udskrivelse er planen tilrettet, bl.a. ift. hvor mange dages medicin der medgives, opdatering af FMK (det fælles medicinkort) og hvordan der kommunikeres.
Kommunerne har desuden en del kommentarer til organisering af massevaccination, hvor de efterspørger præcisering af opgave- og ansvarsfordeling mellem sektorer og at erfaringer fra covid-19 medtages. Beskrivelsen af massevaccination er på denne baggrund blevet tilrettet, så den er i overensstemmelse med organiseringen under covid-19, mens mere detaljerede overvejelser om organisering af massevaccination og test må drøftes i forbindelse med udarbejdelse af den kommende pandemiplan.
Forhold der arbejdes videre med
Pandemiplan
Værnemidler
Øvrige områder, der arbejdes videre med, fremgår af bilag 2.
Hvis sundhedsberedskabsplanen 2021 godkendes, vil den træde i kraft inden udgangen af 2021.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021, forretningsudvalget den 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12. oktober 2021.
Lise Graae / Kirsten Lorentzen
20056075
Bilag 1: Udkast - Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan 2021_07.09.2021
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev besluttet som en del af Hospitalsplan 2025 at igangsætte en analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital. Baggrunden var blandt andet forventningen om en aldrende befolkning i den nordlige del af regionen, der indebærer, at der bliver flere ældre borgere med fx kroniske sygdomme, som typisk har større behov for hospitalsbehandling. Derudover blev det nye hospitalsbyggeri tilpasset i forbindelse med dispositionsforslaget i juni 2016 som følge af stigende byggepriser, der indebar, at byggeriet blev reduceret med 92 sengepladser og 25 ambulatorierum.
'Analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital' blev forelagt regionsrådet i februar 2020. Den viste, at særligt sengekapaciteten på det nye hospital var presset. Det blev vurderet, at det ville kræve en særlig indsats at omstille aktiviteten over en kortere årrække for at sikre tilstrækkelig fysisk kapacitet på det nye hospital. Det kan fx ske ved, at hospitalet i højere grad omlægger til ambulant behandling, undgår unødvendige indlæggelser, forebygger genindlæggelser eller sikrer mere effektive patientforløb.
Regionsrådet besluttede den på baggrund, at aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital løbende skal følges frem mod ibrugtagelsen af det nye hospital i 2024. På grund af COVID-19 pandemien har det ikke været muligt før nu at lave en opfølgning, der kan give et retvisende billede af aktivitetsudviklingen på hospitalet. I sagen er resultaterne af opfølgningen præsenteret.
Status for aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital viser en generel tendens med færre sengedage og dermed et mindre behov for sengepladser. Behovet for sengepladser på hospitalet har i 1. halvår 2021 været under 570 sengepladser, som svarer til den kapacitet, der er til rådighed på det nye Nordsjællands Hospital. Det betyder, at hospitalet allerede på nuværende tidspunkt indfrier det mål om antal sengepladser i 2024, der blev fastlagt i analysen, jf. nedenstående figur.
Siden april 2020 har der kun været to dage, hvor der har været behov for flere end 570 sengepladser. Forud for april 2020 var der særligt i vinterperioden ofte et behov for et større antal sengepladser.
Udviklingen med et mindre behov for sengepladser kan delvist forklares af generelt kortere indlæggelsestider, hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid for voksne patienter er faldet fra 3,4 til 2,8 dage siden 2018. Andelen af akutte genindlæggelser på Nordsjællands Hospital ligger nogenlunde stabilt i perioden og svarer til det niveau, der ses på de øvrige akuthospitaler i regionen. Der ses således ikke en stigning i andelen af akutte indlæggelser som en konsekvens af generelt kortere indlæggelsestider for voksne patienter.
Herudover har Nordsjællands Hospital igangsat en række tiltag for at understøtte omstillingen, og det er hospitalets vurdering, at effektiviseringstiltagene har haft en effekt, der blandt andet viser sig i form af et faldende behov for sengepladser. Et eksempel er omorganisering af Akutmodtagelsen, der bl.a. har betydet, at flere lægefaglige kompetencer er kommet i front, lægebemandingen er blevet øget, og antallet af senge er blevet udbygget. Derudover er Tværsektoriel Team med til at sikre en hurtig og ordentlig overlevering af især ældre og andre sårbare patienter til kommunen. Det har samlet set ifølge hospitalet givet et bedre flow for akutte patienter, samtidig med at en større andel af patienterne afsluttes, svarende til at ca. 10 % flere patienter færdigbehandles i Akutmodtagelsen i 2021 sammenlignet med 2019.
Opgørelse af udviklingen på det ambulante område viser et stigende antal ambulante kontakter, svarende til en stigning på ca. 5,5 % fra året før COVID-19 pandemien fra marts 2019 til februar 2020 til det seneste hele år fra september 2020 til august 2021. En del af stigningen skyldes, at hospitalet har fået et større optageområde inden for øre-næse-hals området i opgørelsesperioden. Samtidig er der i perioden sket en stigning inden for virtuelle kontakter, hvilket blandt andet skyldes en konvertering af fremmødekontakter (patienter møder på hospitalet) til virtuelle kontakter (telefon- og videokonsultationer).
Som en del af besparelsesprocessen for det nye Nordsjællands Hospital er det besluttet at undlade at etablere ca. 40 ambulatorierum på det nye hospital, men til gengæld planlægges med 24 rum i de to nye sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med et organisationsudviklingsprojekt for ambulatorieområdet, der har til formål at sikre en effektiv udnyttelse af ambulatoriekapaciteten og forberede omstillingen til den fremtidige organisering af ambulatoriedriften på både det nye hospital og i de nye sundhedshuse. Det er bl.a. målsætningen, at en større andel af den ambulante aktivitet skal foregå virtuelt, og at en ny fordeling af ambulatorierum ved brugsret frem for ejerskab skal sikre en høj udnyttelse af rummene. Som en del af arbejdet vurderes det, i hvilket omfang den ambulante aktivitet, der foregår virtuelt, kan varetages i tilstødende kontorfaciliteter og dermed ikke optage ambulatorierum.
Der henvises til vedlagte bilag 1, der giver en nærmere gennemgang af aktivitetsudviklingen, der er vurderet op imod de mål, der blev sat med kapacitetsanalysen fra 2020.
COVID-19 pandemien og afvikling af udskudt aktivitet har haft betydning for aktivitetsudviklingen i den periode, som denne opfølgning tager afsæt i, ligesom det er vanskeligt at fastlægge på nuværende tidspunkt, hvor stor en andel af faldet i sengebehovet, der skyldes nedlukningen af samfundet og ændret sygdomsbillede eller effektiviseringstiltag på hospitalet.
Størstedelen af de patienter, der indlægges på Nordsjællands Hospital, er akutte indlæggelser, og opgørelsen viser, at akutte ankomster er på niveau med tiden før pandemien. Det indikerer mere normale tilstande for hospitalet efter pandemien og nedlukningen af samfundet. Der er udsving i aktiviteten over året, hvor der i vinterperioden forventes et stigende antal borgere, der har behov for indlæggelse, bl.a. som følge af influenza.
I den næste opfølgning på kapacitetsanalysen i 2022 kan det konkluderes mere entydigt på aktivitetsudviklingen for året. Her vil en vurdering af ambulatoriekapaciteten med udgangspunkt i ovenfor nævnte organisationsudviklingsprojekt også indgå.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om opfølgning på kapacitetsanalysen af det nye Nordsjællands Hospital til efterretning. Der planlægges med en ny opfølgning på kapacitetsanalysen i 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september og forretningsudvalget d. 5. oktober 2021.
Dorthe Crüger / René Lynderup Frank
9013211
Bilag 1: Bilag 1. Opfølgning på kapacitetsanalyse af det nye Nordsjællands Hospital, sept. 2021
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i sundhedsudvalget den 3. marts 2021 blev det besluttet, at udvalget hvert kvartal får forelagt en uddybet status på udviklingen på kræftområdet. Den kvartalsvise status går i dybden med brystkræft, lungekræft og blærekræft. De tre kræfttyper er udvalgt som fokusområder, da de omfatter mange patienter og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft udfordringer med i en længere periode. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for juni, juli og august 2021 og for igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræfttyper. Fokusområderne kan med fordel vurderes løbende, såfremt der ikke længere vurderes at være et særligt behov for specifik opfølgning på en af de udvalgte kræftformer, eller der er ønske om at følge et andet/andre områder.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Status for regionens målopfyldelse viser, at 73 % af patienterne blev behandlet inden for standardforløbstiderne i juni, 74 % i juli og 66 % i august 2021. Målopfyldelsen er opgjort ud fra henholdsvis 730, 687 og 616 patientforløb. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for kræftpakkerne fremgår af bilag 1 (data er fra den 16. september 2021). Der er endnu ikke endelige data for september, og derfor indgår data fra september først i den næste kvartalsvise status.
Status på målopfyldelse for brystkræft
I juni 2021 blev 41 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for de anbefalede standardforløbstider (opgjort på 101 forløb), målopfyldelsen var 27 % i juli (opgjort på 83 forløb) og 25 % i august (opgjort på 75 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.
Målopfyldelsen opgøres på afsluttede patientforløb, og derved afspejler den faldende målopfyldelse i august 2021 forløb, som er startet før iværksættelse af planen om nedbringelse af puklen på kliniske mammografier. Målopfyldelsen vil derfor altid vise et forsinket billede af den aktuelle status på brystkræftområdet, og effekten af iværksættelse af planen for pukkelafvikling vil først kunne forventes afspejlet i tallene i de kommende måneder.
Mammaradiologien blev pr. 1. april 2021 organisatorisk samlet på Herlev og Gentofte Hospital (HGH). Samlingen af brystkirurgi inkl. mammaradiologi var planlagt til at ske ved årsskiftet 2021/2022. Hospitalsdirektionen på HGH og koncerndirektionen har, grundet bemandingsmæssige udfordringer, truffet beslutning om at udsætte flytningen af brystkirurgien til 1. september 2022. Der er udsendt orientering til regionsrådet den 3. september 2021.
Udfordringer inden for brystkræft
Udredning
Regionen har fortsat udfordringer med at overholde bekendtgørelsen om de maksimale ventetider på brystkræftområdet ifm. udredning, men der er gennem de seneste uger set en forbedring på ventetid til udredning. Pr. 20. september 2021 gives der tider til udredning til kvinder med mistanke om brystkræft, som overskrider den maksimale ventetid på 14 dage med 7 dage på Herlev-matrikel og hhv. 3 og 7 dage hos de to private leverandører, mens der på matriklen på Rigshospitalet lige netop gives tider inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Årsagen til at der ses en længere ventetid på Herlev-matriklen, skyldes hovedsageligt, at en række patienter, som er eller har været tilknyttet Herlev, ønsker at blive på matriklen – fremfor at blive sendt ud privat. Samtidig med, at der tages dette hensyn, forsøger Afdeling for Brystundersøgelser at udligne ventetiderne, således at patienterne sendes til den matrikel eller leverandør, som har den korteste ventetid til udredning. Ventetiden er et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag og bl.a. afhænger af antallet af henvisninger. I nedenstående figur illustreres ventetiden til klinisk mammografi i ugentlige punktvise nedslag.
Regionen har for nyligt indgået en aftale med Aleris-Hamlet (Aalborg), som iværksættes i uge 38 og løber til og med uge 43 (med mulighed for forlængelse). Aftalen indebærer udførelse af udredende undersøgelser på 10 patienter om ugen, som er omfattet af udredningsretten. Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital sørger for kontakten til patienter, som har ventet længst på deres udredende undersøgelser med henblik på at give dem et tilbud om at få foretaget undersøgelserne i Aalborg. Patienterne skal selv arrangere transport til Aalborg, men har mulighed for at få kompensation herfor.
Regionen arbejder yderligere aktuelt på at indgå en aftale med en anden privat leverandør, Progardia. Aftalen er fortsat under udarbejdelse og aktuelt afventes status på klargøringen af klinikkens lokaler. Aftalen forventes at indebære udførelse af undersøgelser på forventeligt 100+ patienter om ugen – hovedsageligt patienter i kræftpakken og dernæst et mindre antal af patienter omfattet af udredningsretten.
Kirurgi
Overskridelserne af de maksimale ventetider i udredningsforløbet påvirker hele tidsforløbet i kræftpakken, da det er vanskeligt at indhente forsinkelserne senere i forløbet. Det ses bl.a. ved en lav målopfyldelse af kirurgisk behandling af brystkræft. Ser man alene på perioden for den kirurgiske behandling, er målopfyldelsen i Region Hovedstaden tilfredsstillende. Der ses derfor ikke udfordringer på det kirurgiske område.
Region Hovedstaden har derfor mulighed for at bistå Region Sjælland med operationer af enkelte patienter ugentligt, når der er ledige operationstider. Der er løbende dialog mellem afdelingerne på tværs af regionerne om det aktuelle behov og ledig kapacitet. Der er allerede udført operation af enkelte patienter og planlagt operationer i den kommende uge.
Screening for brystkræft
Sundhedsudvalget opfordrede på udvalgets møde den 28. april 2021 til, at der prioriteres midler i 2. økonomirapport til et to-årigt projekt for afprøvning af en AI-løsning (kunstig intelligens) til bedømmelse af screeningsbilleder i brystkræftscreeningsprogrammet. Arbejdet med anskaffelse og implementering af løsningen er på nuværende tidspunkt igangsat. Parallelt med det forberedende arbejde er der indgået kontrakt om brug af AI-løsningen.
Administrationen har i juni 2021 lovet sundhedsudvalget at følge svartiderne i brystkræftscreeningsprogrammet, samt at give udvalget en status herpå. Baggrunden er, at der ultimo 2020 og primo 2021 var en utilfredsstillende lav målopfyldelse på brystkræftscreeningsprogrammets målsætning om, at kvinder skal have svar på deres screeningsundersøgelse indenfor 14 kalenderdage. Administrationen orienterede i februar og marts 2021 regionsrådet om forsinkelserne samt baggrunden herfor.
Den store udfordring i forhold til at nå målsætningen på svartiderne er, som på brystkræftområdet i øvrigt, en udbredt mangel på mammaradiologer, som er de speciallæger, der analyserer screeningsbillederne, før der kan udsendes svar. Manglen på mammaradiologer er et landsdækkende og internationalt fænomen.
Opgørelsen af maksimal ventetid på svar for brystkræftscreening blev første gang opgjort i oktober 2020, og der er således ikke tal fra januar til og med september 2020.
På baggrund af omprioriteringen af mammaradiolog-kapacitet fra screeningsområdet til udførelse af kliniske mammografier, må det forventes, at svartiderne på brystkræftscreeningsprogrammet kan blive påvirket i negativ retning. Administrationen vil fortsat følge svartiderne nøje og giver en fornyet status på svartiderne i første kvartal 2022.
I forlængelse af planen for nedbringelse af puklen på kliniske mammografier, følger administrationen også screeningsintervallet og den aktuelle forsinkelse i intervallet tæt. Per 6. september 2021 ses der en mindre overskridelse på screeningsintervallet, som er på 2-4 uger ud over det fastsatte screeningsinterval på 2 år og 3 måneder dvs. et screeningsinterval på op mod 2 år og 4 måneder samlet set.
Status på målopfyldelsen for lungekræft
I juni 2021 blev 70 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for de anbefalede standardforløbstider (opgjort på 110 forløb), målopfyldelsen var 72 % i juli (opgjort på 94 forløb), og 59 % i august (opgjort på 107 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.
Afdelingerne oplyser, at der i foråret har været en mindre stigning i antallet af henvisninger af patienter til lungekræftpakken. Det antages, at det kan være et efterslæb efter COVID-19, hvor der sås et fald i antallet af henvisninger til lungekræftpakken.
Udfordringer inden for lungekræft
Afdelingerne har et skærpet fokus på at følge målopfyldelsen for lungekræft. Patienter med lungekræft har ofte komplekse forløb med flere samtidige sygdomme (komorbiditet), hvor der kan være behov for yderligere undersøgelser, før patienterne er færdigudredte og kan behandles. Hospitalerne oplever aktuelt en ændring i case-mixet af patienter, hvilket betyder, at der ses flere komplicerede sygdomstilfælde, som kræver mere i behandlingen. Det kan være med til at påvirke, hvor mange patienter der får behandling inden for de anbefalede forløbstider.
Udredning
Afdelingerne monitorerer løbende og rutinemæssigt på de enkelte forløb med henblik på at fremskynde og optimere forløb, hvor dette er muligt. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oplever fortsat forsinkelser i de udredningsforløb, som kræver rebiopsi efter enten bronkoskopi eller CT-vejledt biopsi (en procedure, hvor patienten får foretaget en biopsi imens patienten ligger i en CT-skanner. CT-skanneren vejleder radiologen i præcis hvorfra biopsien skal tages). Der ses både mangel på tider til undersøgelser og forlængede patologisvar, hvilket medfører forsinkelse i udredningsforløbet. Lungemedicinsk Afdeling arbejder fortsat med reserverede ”fast track” tider til rebiopsier, men der er på trods af dette initiativ fortsat udfordringer i udredningsforløbet. Hospitalet arbejder derudover på at øge kapaciteten til bronkoskopi og CT-vejledt biopsi med henblik på at robustgøre ved udsving i antallet af henvisninger.
Bornholms Hospital oplever forsinkelser ved patologisvar, hvilket påvirker hvornår undersøgelserne kan bookes.
Herlev og Gentofte Hospital oplever aktuelt færre nyhenviste lungekræftpatienter efter flere henvisninger i løbet af sommerperioden. Kapaciteten tilpasses løbende efter behov, og Afdeling for Røntgen og Skanning har midlertidigt øget CT-kapaciteten på Gentofte-matriklen ved at holde weekendåbent.
Onkologi
Der er fortsat ikke nogen generel kapacitetsmangel eller konstateret særlige udfordringer i forbindelse med onkologisk behandling af patienter med lungekræft. Der henvises dog til ovenstående vedrørende faglige begrundelser for udskydelse. Onkologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital oplever generelt et godt samarbejde på tværs af personalegrupper samt at forløbene er veltilrettelagt og smidige.
Kirurgi
Rigshospitalet varetager den kirurgiske behandling af patienter med lungekræft. Målopfyldelsen for kirurgisk behandling af lungekræft har særligt siden maj 2021 ligget på et lavere niveau sammenlignet de forrige måneder. Udfordringerne på området, skyldes samlet set en stigning i antallet af henviste patienter og stigning i udførelse af krævende operationer, hvilket har presset operationskapaciteten og den lungekirurgiske sengeafdeling.
Antallet af henvisninger har været højere i perioden juni til august 2021 sammenlignet med samme periode i 2020. Derudover har Rigshospitalet i sommerperioden 2021 foretaget flere krævende operationer, lobektomi (en operation, hvor man fjerner en del af lungen). Denne operation er mere tidskrævende sammenlignet med andre operationer, og patienter, som har fået foretaget lobektomi er indlagt længere tid end andre lungekirurgiske patienter.
Rigshospitalet følger udviklingen i antal henviste patienter samt udviklingen i behovet for lobektomi for at se, om der et vedvarende behov for at justere kapaciteten. Samtidig arbejdes der på at ændre lavaktivitetsperioder, sådan at der fremover på afdelingen vil være færre uger med lavaktivitet om året. Målet er bl.a. at sikre en højere andel af gennemførte kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiderne. Ventetiden for patienter, som henvises til lungekræftkirurgi, har i september ligget på mellem 7 til 10 dage. Ventetiden pr. 20. september er 7 dage.
Styregruppen for lungekræft
De relevante afdelinger på hospitalerne deltager fortsat i det regionale samarbejde omkring optimering af lungekræftpakkeforløbene. Styregruppen følger løbende udviklingen i målopfyldelsen, og mødes to gange årligt.
Status på målopfyldelsen for blærekræft
I juni 2021 blev 71 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for de anbefalede standardforløbstider (opgjort på 21 forløb), målopfyldelse var 76 % i juli (opgjort på 21 forløb) og 78 % i august (opgjort på 9 forløb). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) fremgår af bilag 1.
Det bemærkes, at der er relativt få patienter i pakkeforløbet for blærekræft, og derfor kan enkelte overskridelser af de anbefalede forløbstider bevirke stor variation i målopfyldelsen.
Udfordringer inden for blærekræft
Forsinkelserne i pakkeforløbet for blærekræft er ofte forårsaget af patientrelaterede årsager, såsom flere samtidige sygdomme (komorbiditet), der kræver behandling, og udskydelse af behandling efter patientens eget ønske.
Udredning
På Herlev og Gentofte Hospital på Afdeling for Urinvejssygdomme har der været kapacitetsudfordringer i forbindelse med ferieafholdelse i løbet af sommeren, og kapaciteten er igen på normalt niveau. I forbindelse med den løbende tilpasning af kapacitet på Afdeling for Røntgen og Skanning, er der i august igangsat arbejde på frivillige aftaler om merarbejde med urologiske forløb.
Kirurgi
På Rigshospitalet er der fortsat mangel på kapacitet på operationsgangen grundet en længerevarende mangel på operationssygeplejersker. Der er gennem de seneste år igangsat flere indsatser for at rette op på manglen, herunder ved rekruttering, nedbringelse af sygefravær, anvendelse af andre faggrupper og optimeret oplæring. Aktuelt fortsætter indsatserne med fokus på rekruttering, som også har ført til flere nyansættelser og dage med udvidet kapacitet i form af længere åbningstider.
Onkologi
Der er generelt ikke kapacitetsmangel eller særlige udfordringer i forbindelse med onkologisk behandling af patienter med blærekræft udover de ovennævnte patientrelaterede og faglige begrundelser for forsinkelse.
National monitorering af kræftområdet
Regionsrådet blev den 30. marts 2021 orienteret om genoptagelsen af den nationale kræftmonitorering, der viser regionernes overholdelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne (bilag 2). Monitoreringen er genoptaget efter at have været i bero i hele 2019 og 2020 grundet overgangen til nyt Landspatienteregister (LPR3). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør årligt en rapport med tal for monitorering af pakkeforløb på kræftområdet. Offentliggørelsen af årsrapporten for 2020 blev offentliggjort den 30. juni. Data fra 1. og 2. kvartal 2021 blev offentliggjort den 31. august 2021. Administrationen udsendte i forbindelse med offentliggørelsen en orientering samt presseberedskab.
Den nationale monitorering af kræftområdet viser regionernes målopfyldelse af de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Den nationale opgørelse viser, at 82 % af patienterne i Region Hovedstaden blev behandlet inden for de anbefalende standardforløbstider i kræftpakkerne i 1. kvartal 2021 (opgjort på 1.885 registrerede patientforløb), og at 77 % af patienterne i Region Hovedstaden blev behandlet inden for de anbefalende standardforløbstider i kræftpakkerne i 2. kvartal 2021 (opgjort på 1.727 registrerede patientforløb).
Regionens målopfyldelse har således ligget på et relativt højt niveau i de to første kvartaler i 2021. På tværs af regionerne varierer målopfyldelsen i de to første kvartaler mellem 65 % (Region Sjælland, 2. kvartal) til 85 % (Region Nordjylland, 2. kvartal og Region Syddanmark, 2. kvartal). Det er især udfordringerne i forbindelse med udredning for brystkræft, som påvirker den samlede målopfyldelse i en nedadgående retning.
Sundhedsstyrelsen har anmodet Region Hovedstaden om en redegørelse for kirurgisk behandling af brystkræft grundet regionens lave målopfyldelse på 48 % i 2. kvartal 2021.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021.
Dorthe Crüger / Lise Graae
19022852
Bilag 1: Målopfyldelse for udvalgte kræftpakker
Bilag 2: Orientering om genoptagelse af den nationale kræftmonitorering 30. marts 2021
Administrationen indstiller over for sundhedsudvalget:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: C (2), A (1), B (1), F (1), I (1) og Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: O (1).
Undlod at stemme: 0.
Indstillingen var herefter taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) ønskede følgende tilføjet protokollen:
“Dansk Folkeparti (DF) kan ikke tage orienteringen til efterretning, bl.a. fordi noget af det som udvalget skal tage til efterretning, er en redegørelse fra direktør for Akutberedskabet, Freddy Lippert, som er afgivet på et lukket møde i Forretningsudvalget. Desuden blåstemples den i indstillingen nævnte “eksterne lægeekspert” Mads Koch Hansen samt Forretningsudvalgets og regionsrådets vedtagne kommissorium. DF kan ikke tiltræde det kommissorium og kan heller ikke godtage, at Mads Koch Hansen, præsenteres i medierne af regionsrådets politiske flertal, som uvildig ekspert. Det mener DF ikke er tilfældet”.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Flere medier har de seneste uger beskrevet, hvordan medarbejdere i Region Hovedstadens Akutberedskab oplever stigende travlhed og et stærkt stigende antal opkald til 1-1-2, som bliver videresendt fra alarmcentralen til Akutberedskabets vagtcentral, men ikke besvares inden for 22 sekunder. På den baggrund gav direktør for Akutberedskabet, Freddy Lippert, på forretningsudvalgsmødet den 14. september en mundtlig redegørelse om håndteringen af opkald til 1-1-2, en vurdering af årsagerne til stigningen i antal "køopkald", og en beskrivelse af, hvad der konkret gøres for at imødekomme udfordringen i Akutberedskabet.
Efterfølgende har regionsrådet den 21. september 2021 godkendt et kommissorium til undersøgelse af forsinkede opkald til 1-1-2 samt godkent, at den eksterne lægeekspert Mads Koch Hansen skal stå i spidsen for undersøgelsen.
Med udgangspunkt i en artikel i Berlingske den 10. september har flere medier i de seneste uger afdækket, hvordan tidligere og nuværende medarbejdere på vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) oplever stigende travlhed, og deraf udfordringer med at få besvaret opkald til 1-1-2 hurtigt nok. Disse opkald er flere steder blevet omtalt som 'mistede opkald'. I det følgende anvendes termen "køopkald". Opkaldene mistes således ikke, men der kan ved kø på telefonerne blive iværksat en særlig procedure for opkaldenes håndtering.
Hvad er et "køopkald"?
Når en borger i Region Hovedstaden ringer 1-1-2, besvares opkaldet af en medarbejder på 1-1-2 alarmcentralen hos Hovedstadens Beredskab (HBR) eller hos Rigspolitiet. Denne medarbejder vurderer den aktuelle problemstilling på baggrund af samtalen med borgeren og beslutter, hvorvidt opkaldet skal stilles videre til Politiets Vagtcentral, til en vagtcentral for Brand & Redning eller til regionens vagtcentral. I den nedenstående figur illustreres de mulige processer ifm. et opkald til 1-1-2, som HBR eller Rigspolitiet viderestiller til Region Hovedstadens Vagtcentral:
Hvis et opkald ikke besvares af regionens vagtcentral inden for 22-29 sekunder (scenarie 1 i figuren), kan det ikke afleveres, men forbliver hos HBR’s eller politiets personale. Årsagen til de forskellige tidsangivelser er, at der opereres med omstilling inden for 22 sekunder hos HBR og 29 sekunder hos Rigspolitiet. I de tilfælde hvor opkaldet ikke kan afleveres, sender alarmcentralen opkaldet til regionens vagtcentral igen (scenarie 2), hvor der nu oftest vil være en ledig medarbejder, som kan modtage opkaldet. Personale fra alarmcentralen forbliver ved direkte livstruende situationer som fx formodet hjertestop i telefonen sammen med borgeren, indtil der opnås kontakt. Hvis regionens vagtcentral heller ikke kan modtage opkaldet 2. gang, sendes en elektronisk rekvisition til vagtcentralen med oplysninger om opkaldet, inklusiv adresse og telefonnummer og hvad sagen formodes at dreje sig om. I akutte tilfælde kontaktes regionens 1-1-2 vagtleder desuden direkte telefonisk bag om vagtcentralen. Vagtcentralen kan på baggrund af den elektroniske blanket straks sende en ambulance afsted – også inden, der er ringet op til borgeren. Der er således etableret faste procedurer i samarbejde med 1-1-2 Alarmcentralen for, hvordan opkald skal håndteres, når der i forbindelse med spidsbelastningssituationer er kø på telefonerne.
Aktivitetsstigning og stigning i antal "køopkald"
"Køopkald" er velkendte og noget, som regionens Akutberedskab har monitoreret og haft fokus på i mange år. Der vil altid kunne forekomme uforudsete peak-situationer, hvor der vil forekomme kortere ventetid på telefonerne, jf. ovenstående. I juni, juli og august måned 2021 er der imidlertid registreret et stort antal "køopkald", som ligger væsentligt over det normale niveau. Antallet af "køopkald" i de tre måneder i 2021 var 1.596 i juni, 1.583 i juli og 1.498 i august. Til sammenligning var antallet af "køopkald" for de samme måneder i 2019: 642, 433 og 540. Det store antal "køopkald" i juni, juli og august måned vurderes at kunne tilskrives et højt aktivitetsniveau henover sommeren med et stigende antal opkald både sammenlignet med samme periode i 2020 og sammenlignet med 2019 (før COVID-19). I tabellen nedenfor er aktivitetsudviklingen vist pr. år i juni, juli og august for 2018 - 2021. Det fremgår, at der har været en markant aktivitetsstigning i sommeren 2021 sammenlignet med tidligere år.
Region Hovedstadens Akutberedskab har på denne baggrund et meget stort fokus på hurtigst muligt at nedbringe antallet af "køopkald" i et godt samarbejde med de involverede parter. Der er kontinuerligt over sommeren arbejdet med forskellige initiativer og handleplaner. På den korte bane igangsættes en række initiativer, der skal aflaste personalet på 1-1-2 vagtcentralen. Der er ligeledes igangsat en genberegning af den ressourcemæssige normering på 1-1-2 vagtcentralen, herunder set i lyset af stigende aktivitet og opkaldenes karakter.
På trods af aktivitetspresset henover sommeren og stigningen i antal "køopkald" besvares langt hovedparten af opkaldene til regionens vagtcentral meget hurtigt. I 2021 er 95,4% af de hidtidige opkald således besvaret indenfor 10 sekunder, og 99,5% inden for 30 sekunder. Også i de travleste uger i denne sommer er mellem 98% og 99% af opkaldene besvaret inden for 30 sekunder.
Som en del af Region Hovedstadens Akutberedskabs kvalitetsopfølgning bliver der lagt stor vægt på, at medarbejdere og borgere har mulighed for at indberette utilsigtede hændelser. I 2021 er der frem til den 13. september rapporteret syv hændelser, som omhandler forløb, hvor der har været "køopkald". Ved en gennemgang af hændelserne er det umiddelbart vurderet, at forsinkelserne i de pågældende tilfælde ikke har haft behandlingsmæssige konsekvenser. Akutberedskabet har ikke registreret klagesager eller styrelsessager om "køopkald" på 1-1-2.
En tilbundsgående redegørelse af håndtering af opkald til 1-1-2
Regionsrådet godkendte den 21. september 2021 et kommissorium på en tilbundsgående redegørelse for og bud på konkrete løsninger på de fremførte problemer. Målet er, at antallet af ”køopkald” skal nedbringes markant, og at borgerne kan være trygge ved, at der altid er hurtig hjælp at hente i akutte situationer.
Redegørelsen skal indeholde en tilbundsgående afdækning af følgende forhold:
Redegørelsen skal foreligge, så den kan drøftes på møde i forretningsudvalget den 5. oktober 2021. Forretningsudvalget vil også på de kommende møder følge sagen tæt og om nødvendigt tage politiske initiativer til at få nedbragt antallet af ”køopkald”.
Orientering om håndteringen af opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab tages til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021.
Dorthe Crüger/Lise Graae
21056322
Administrationen indstiller overfor sundhedsudvalget
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget har vedvarende fokus på fødeområdet. På udvalgets møde i maj deltog chefjordemoderen fra Amager og Hvidovre Hospital samt chefjordemoderen fra Herlev og Gentofte Hospital med et oplæg i Sundhedsudvalget om situationen. Aktuelt er det fortsat svært at tiltrække nok jordemødre til regionens fødeafdelinger. De fem fødehospitaler arbejder sammen med administrationen på en række forbedringstiltag.
Med denne orientering gives en status for sommeren 2021 og en kort status for de igangværende initiativer på fødeområdet med henblik på fastholdelse og rekruttering.
Generelt om sommeren 2021
Det skal bemærkes, at der ikke sker omvisiteringer af kvinder i aktiv fødsel. Tallene omfatter kvinder i begyndende fødsel. Endvidere skal det bemærkes, at langt størsteparten af omvisiteringerne sker telefonisk, dvs. når den gravide kvinde ringer til hospitalet med besked om at fødslen er ved at gå i gang, og i telefonen får besked om at køre til et andet hospital.
Det skal derudover bemærkes, at opgørelsen skal behandles med stort forbehold, idet den er udarbejdet på baggrund af manuelle registreringer, hvorfor der kan ske fejlregistreringer eller manglende indtastninger.
Der vil blive indsamlet erfaringer fra nogle af de kvinder, der oplevede at blive omvisiteret og fødte på et andet hospital end planlagt med henblik på at forbedre familiernes oplevelser af forløbet.
Initiativer på fødeområdet
Med initiativerne arbejdes der målrettet med at styrke regionen som attraktiv arbejdsplads for jordemødre. Initiativerne vil udfolde sig over de sidste måneder af 2021 og i årene fremover. Med denne model går hospitalerne i takt og undgår dermed at konkurrere med hinanden om de samme jordemødre.
Fødeområdet i budgetaftalen
Der er stor politisk opmærksomhed på fødeområdet, og i den netop indgåede budgetaftale er der tilført betragtelige midler til området. Partierne bag aftalen er enige om en samlet styrkelse af svangre- og børneområdet på 54 mio. kr. i 2022 og 56 mio. kr. fra 2023. Der blev i foråret 2021 indgået aftale om et løft af svangreområdet med 18 mio. kr. i 2021 voksende til 24 mio. kr. årligt i 2022. Der tilføres med budgetaftalen for 2022 således yderligere 24 mio. kr. årligt stigende til 26 mio. kr. fra 2023 og frem til svangreområdet og børneområdet.
Derudover skal der udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet, hvor følgende perspektiver vil indgå:
Indsatserne for at udvikle jordemoderområdet i Region Hovedstaden kører videre, parallelt med at det tværgående arbejde i styregruppen for rekruttering og fastholdelse fortsætter.
Sundhedsudvalget kommer til at følge området i den kommende tid og ind i den nye valgperiode i forbindelse med arbejdet med 3-årsplanen.
Der er stor sandsynlighed for, at regionen både på kort og mellemlangt sigt vil stå i en situation, hvor det er svært at tiltrække jordemødre. Der er ikke behov for at uddanne flere, men for, at de der har en jordemoderuddannelse, igen får lyst til at arbejde på en fødeafdeling. Det er væsentligt at have maksimalt fokus på at skabe et arbejdsmiljø, der gør, at regionens nuværende jordemødre har lyst til at blive på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden, parallelt med at vi arbejder på at rekruttere nye jordemødre.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen.
21027774
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden besluttede med Budgetaftale 2020, at:
”Sundhedsvæsnet skal have respekt for det enkelte menneske. Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for opmærksomhed på LGBT+ personer, som skal mødes med respekt og uden fordomme på vores hospitaler. Derfor igangsætter partierne et arbejde med inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier. Arbejdet skal skabe dialog og et fælles billede af LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes.”
På den baggrund afholdt Region Hovedstaden tirsdag den 1. juni 2021 et dialogmøde om LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet. Det er samtidig skrevet ind i budgetaftalen for 2022, at ovennævnte arbejde skal fortsætte, herunder at hospitalerne skal følge op med lokale møder eller lignende.
Regionsrådsformanden inviterede før sommerferien til dialogmøde om LGBT+personers møde med sundhedssvæsenet. Til mødet deltog medarbejdere og repræsentanter fra organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og politikere fra regionsrådet. Daværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen bød velkommen og regionsrådsmedlem Karoline Vind samlede op og afrundede mødet. Der blev på mødet udvekslet erfaringer med og idéer til, hvordan man i mødet med LGBT+personer kan forbedre og styrke det, man allerede gør, så alle parter oplever en positiv kontakt og føler sig godt og respektfuld behandlet. Der var på mødet oplæg ved:
Dialogmødets fokus og output
Som introduktion til dialogmødets tema var der en indflyvning til sundhedsstatus for LGBT+ personer i Danmark. Undersøgelser peger på, at LGBT+personer i højere grad end heteroseksuelle personer oplever psykisk mistrivsel, somatisk sygdom og højere dødelighed. Fx er der blandt LGBT+ personer påvist øget forekomst af stress, psykiske problemer, selvmordsadfærd og visse somatiske sygdomme. Der kan være mange forskellige årsager til denne ulighed.
Manglende viden og kompetencer komplicerer ofte mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer og forårsager misforståelser af både behandlingsmæssig, juridisk samt personlig og familiemæssig karakter. På dialogmødet blev der sat fokus på en bred vifte af mulige indsatområder, hvor nogle vil være mere komplicerede end andre at implementere. Det var dog tydeligt, at der i vid udstrækning blev efterspurgt en bredere kulturændring, som vedrører både ansatte og patienter. Nedenfor fremgår et udsnit af forslag til, hvordan mødet mellem sundhedsprofessionelle og LGBT+ personer kan søges forbedret:
Budgetaftale 2022
Med budgetaftale 2022 fortsætter fokus på LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet. Af aftalen fremgår det: "I 2021 afholdt regionsrådet, brugerorganisationer på LGBT+området, Center for Kønsidentitet, medarbejdere fra hospitalerne og repræsentanter fra regionens MED-udvalg et dialogmøde på Regionsgården. Formålet med mødet var at skabe dialog og et fælles billede af LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan det kunne forbedres og styrkes. Det arbejde skal fortsætte, og vi vil i de kommende år bede hospitalerne følge op med lokale møder eller lignende aktiviteter. Vi oplever, det er efterspurgt af både patienter og medarbejdere".
Det videre arbejde
Administrationen opfordrer hospitalerne til at arbejde videre med at understøtte et godt og respektfuldt møde mellem sundhedsvæsenet og LGBT+ personer på basis af anbefalingerne fra dialogmødet afholdt den 1. juni 2021. Det kan ske ved afholdelse af møder, og når der fx laves revision af foldere; ses på indhold af efteruddannelsestilbud; foretages justeringer i digitale skemaer osv. Hospitalerne opfordres ligeledes til at overveje, hvordan der ledelsesmæssigt kan sikres fokus på kommunikationen med patientgruppen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen orientere hospitalerne om input fra LGBT+ mødet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021. Der orienteres om udvalgets behandling af sagen i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 5. oktober 2021.
Lise Graae/Carine Bududu Heltberg
20017414
Bilag 1: Bilag 1. Invitation Dialogmøde 01062021
Det indstilles til sundhedsudvalget
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A), Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Pr. 1. januar 2018 trådte en ny lov om en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Forsøgsordningen er finansieret af satspuljemidler.
Sundhedsudvalget drøftede på et udvalgsmøde den 23. april 2018, hvordan regionen kunne støtte de af Lægemiddelstyrelsen definerede patientgrupper i at få udleveret medicinsk cannabis. I den forbindelse præsenterede professor, dr. med., Finn Thorup Sellebjerg, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, et forskningsprojekt, som skal opsamle erfaringer med effekten af medicinsk cannabis på multipel sklerose. Sundhedsudvalget besluttede, at udvalget skal præsenteres for projektets resultater, når de foreligger. De foreløbige resultater fremgår af nærværende sag.
Behandling af multipel sklerose med medicinsk cannabis
Der er som led i forsøgsordningen med medicinsk cannabis iværksat et nationalt, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg, som undersøger effekten af tre forskellige kombinationer af cannabismedicin (THC, CBD og en blanding af CBD og THC) på smerter og spasticitet (muskelkramper) hos patienter med multipel sklerose.
Det var oprindeligt planen at inkludere i alt 380 patienter i hele landet, heraf 60 patienter på Rigshospitalet. Studiet skulle efter planen allerede være afsluttet, men som følge af en forsinket godkendelse af forsøgsmedicinen, problemer med levering af forsøgsmedicinen og senest forsinket rekruttering pga. COVID-19, er projektet stærkt forsinket. Som resultat heraf er der ultimo august 2021 inkluderet 30 patienter ud af 60 planlagte patienter på Rigshospitalet. Et stort antal patienter har udvist interesse for projektet og har fået udleveret information om projektet, men har efter nærmere information ikke ønsket at deltage i projektet. Hovedårsager til ikke at ønske deltagelse i studiet har været, at patienten allerede har været i behandling med medicinsk cannabis og ikke har ønsket at ophøre med denne behandling, eller at patienten ikke har kunnet undvære at føre motorkøretøj i forsøgsperioden, hvilket har været et krav. Inklusion af patienter i projektet fortsætter dog frem til medio december 2021, og Rigshospitalet håber, at det vil være muligt at inkludere nogle patienter indtil da. Det forventes, at resultaterne af forsøget vil foreligge i 2. kvartal af 2022.
Forlængelse af forsøgsordningen med medicinsk cannabis
Folketinget besluttede den 25. maj 2021, at forsøgsordningen, som er finansieret af midler fra den nu lukkede satspulje og ophører ved udgangen af 2021, skal forlænges i fire år. Der er i aftalen ikke afsat midler til tilskud til patienters køb af medicinsk cannabis i forsøgsordningen, men det fremgår, at aftalepartierne er enige om at drøfte en videreførelse af tilskud til patienter ved køb af medicinsk cannabis i forsøgsordningen til efteråret.
Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde en evaluering af forsøgsordningen i november 2020 (EVALUERING AF FORSØGSORDNINGEN MED MEDICINSK CANNABIS (sum.dk)). Overordnet viser evalueringen, at ordningen har opfyldt formålet med at etablere en forsvarlig ramme for brug af medicinsk cannabis. Anvendelsen af medicinsk cannabis begrænses dog af, at der fortsat er en begrænset viden om effekt og sikkerhed af medicinsk cannabis, som gør, at mange læger er tilbageholdende med at ordinere medicinsk cannabis til patienter, samt at der fortsat er få tilgængelige produkter på markedet.
Behandling med medicinsk cannabis i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden har den regionale lægemiddelkomité i samarbejde med de sundhedsfaglige råd for hhv. palliation, anæstesi, neurologi, psykiatri, reumatologi og hæmatologi udarbejdet den regionale vejledning ”Medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin – generelle forholdsregler”. I vejledningen, som senest blev revideret primo 2021, fremgår det, at behandling med medicinsk cannabis som udgangspunkt ikke bør gennemføres på regionens hospitaler. Årsagen hertil er manglende evidens. Behandling med medicinsk cannabis på regionens hospitaler sker således primært i forbindelse med forskning.
Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orientering om projektresultaterne om medicinsk cannabis og multipel sklerose til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2021.
Dorthe Crüger / Charlotte Pedersen
19016437
Tomt indhold
Sundhedsudvalget orienteres med denne sag om status vedr. håndtering af problemerne med søvn- og åndedrætsudstyr fra producenten Philips. Regionen Hovedstadens APS-team (Akut Patientsikkerhedsteam) blev nedsat af koncerndirektionen d. 23. juni med Jannick Brennum, Centerdirektør fra Neurocenteret på Rigshospitalet, som formand.
Philips har orienteret om, at der er tale om en meget lille risiko og at tilbagetrækningen af apparaturet er sket ud fra et forsigtighedsprincip. Dette understøttes af Lægemiddelstyrelsens vurdering af sagen. Philips har fremlagt en udskiftningsplan, der beskriver at 30% af apparaterne vil være skiftet inden udgangen af 2021, 60% i første kvartal af 2022 og at samtlige apparater er skiftet/udbedret inden udgangen af 3. kvartal 2022. Prioritering af patienter ifm. udskiftning vil ske ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering.
APS-teamet har på den baggrund vurderet, at der ikke længere vurderes at være en akut patientsikkerhedsrisiko samt at der foreligger en plan for det videre arbejde, herunder udskiftningsprocessen. Der er derfor besluttet at APS-teamet nedlægges og i stedet overgår til at være en følgegruppe. Følgegruppen kan kaldes sammen ved behov og arbejdet pågår fortsat i hhv. et sundhedsfagligt og et medicoteknisk/logistisk spor, mhp. understøttelse af en sikker udskiftningsproces.
Sagen kort
I juni 2021 udsendte Philips en pressemeddelelse om problemer vedr. deres søvn- og åndedrætsudstyr. Problemet vedrører en støjdæmpende skum i udstyret, som kan nedbrydes og frigøre skadelige partikler og kemikalier. Philips har oplyst at konsekvenserne heraf kan spænde bredt fra irritation (hud, øjne og luftveje) og svimmelhed til toksiske kræftfremkaldende følgevirkninger. Der er tale om en bred vifte af produkter, med anvendelse ved en række medicinske tilstande, fra søvnapnø til livsunderstøttende respiratorbehandling. Produkterne anvendes både på hospitaler og i patienternes hjem. Det vurderes, at der er omkring 15.000 patienter på Sjælland, der bruger disse produkter. Regionens berørte patienter er tilknyttet Respirationscenter Øst, Dansk Center for Søvnmedicin, Lungemedicinsk Afdeling Gentofte, den private udbyder Apnøklinikken samt en række øvrige hospitalsafdelinger.
Regionens håndtering af sagen
APS-teamet blev nedsat med det formål at understøtte hurtig udredning og risikovurdering af problemstillingen samt sikre relevant patientopfølgning og kommunikation.
Regionens berørte patienter er orienteret via brev i løbet af juni, juli og august, der bl.a. indeholder vejledning om, hvordan de bør forholde sig, og hvor de kan søge hjælp og rådgivning. Der er ligeledes udarbejdet pressemeddelelse. De berørte afdelinger håndterer dagligt mange henvendelser fra bekymrede patienter.
APS-teamet har været i løbende dialog med Philips og Lægemiddelstyrelsen. Der er ligeledes givet orientering til Danske Regioner og Styrelsen for Patientsikkerhed om problemstillingen.
Region Hovedstaden har stået for facilitering af tværregionale møder mhp. at sikre en national enstrenget og koordineret håndtering.
[Husk at opdatere]
Sundhedsudvalget drøftede på mødet den 25. august 2021 overholdelsen af delmål for Akuttelefonen 1813 i 2. kvartal 2021 og besluttede at bede administrationen om på næstkommende møde at fremlægge en konkret plan for, hvordan man agter at opnå de politisk fastsatte servicemål for Akuttelefonen 1813.
På baggrund af det aktuelle fokus på opkald til regionens 1-1-2 vagtcentral og arbejdet med en redegørelse herfor, udskydes sagen vedr. en ny plan for svartider til 1813 til sundhedsudvalgets møde den 24. november 2021.
Nedenfor er anført ventetider til 1813 for juli, august og september måned (t.o.m. 19/9). Til sammenligning blev hhv. 47 procent af opkaldene i 2. kvartal 2021 besvaret indenfor tre minutter, mens 75 procent af opkaldene blev besvaret indenfor 10 minutter. De længere ventetider vurderes at kunne tilskrives de vedvarende rekrutteringsudfordringer samt det forhold, at sygeplejersker og læger tager ekstravagter i mindre omfang end tidligere. Ventetiderne kan ikke umiddelbart forklares med flere opkald, da det samlede antal opkald i 3. kvartal ser ud til at komme til at ligge en smule lavere end i 2. kvartal.
21055565
Høreforeningen havde anmodet om foretræde for udvalget i forbindelse med udvalgsmødet. Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup fremførte foreningens synspunkter til ”Afdækning af høreapparatområdet”, jf. sag nr. 1 på sundhedsudvalgsmødets dagsorden.
Leila Lindén (A), Jesper Clausson (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
21055565