Bilag 1: Bilag 1 - Overblik & prioritering - Regionernes arbejde med jordforureningAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. august 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A), Özkan Kocak (A), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne udgiver hvert år en fælles redegørelse, som med tekst, nøgletal og figurer beskriver regionernes arbejde med jordforurening og den indsats, der er udført, i året der er gået. For visse opgaver er der medtaget tidsserier over udviklingen i opgaverne. Redegørelsen indeholder også en række cases, som understøtter data og viser bredden i opgaverne og regionernes tætte samarbejde.
Redegørelsen er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet. Denne sag indeholder en gennemgang af dette.
Administrationen vil holde et fælles oplæg, som favner sag 1 og 2 på udvalgsmødet.
Regionerne i Danmark har ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening og løser den store og vigtige samfundsopgave, det er at beskytte borgere, drikkevand og vandmiljø mod påvirkninger fra jordforurening.
I år hedder redegørelsen ”Overblik & prioritering” og kredser dermed om det helt essentielle i regionernes indsats mod jordforurening; nemlig at skabe overblik for at kunne prioritere de værste forureninger først. Opsporing og kortlægning er centrale elementer i regionernes arbejde for at kunne prioritere, hvilke jordforureninger, der er så kritiske, at de skal renses op, og hvilke der ikke udgør en risiko, og derfor godt kan blive liggende.
Overblik, risikovurdering og prioritering er nøgleordene i regionernes indsats, så der kan sættes ressourcer ind, hvor de giver mest værdi og har størst effekt.
I redegørelsen fokuseres på regionernes kerneopgaver med at kortlægge, undersøge og rense op samt på det samarbejde, der dels er mellem regionerne og med borgere, private bygherrer, kommuner, vandforsyninger, universiteter og det private erhvervsliv for at opnå de bedste løsninger. Et samarbejde som bl.a. har fokus på udvikling af nye, billigere og mere bæredygtige metoder til at undersøge og rense op. Flere af regionernes aktuelle udviklingsprojekter er beskrevet i redegørelsen som specifikke udviklingshistorier for også her at vise bredden i arbejdet med udvikling og innovation.
I år indeholder redegørelsen et tema om klorerede stoffer, som gennem tiden har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark - ikke mindst i hovedstadsregionen.
Bagest i redegørelsen ”Overblik & prioritering” i bilag 1 er alle nøgletal og den samlede økonomi for 2020 sammenfattet. I bilag 2 og bilag 3 sammenstilles en række nøgletal og økonomi for regionerne samlet set og for Region Hovedstaden.
Nedslag i redegørelsen
Først overblik - så prioritering
Kortlægningen er grundstenen i regionernes arbejde med jordforurening, fordi den skaber overblik over, hvor indsatsen skal prioriteres. Det vil sige, hvilke forureninger der skal renses op, og hvilke forureninger der ikke skal bruges offentlige midler på. Med kortlægningen forebygger regionerne også, at der bygges boliger oven på en forurening, som kan udgøre en risiko.
Regionerne har i dag kortlagt flere end 38.400 grunde. Halvdelen kan udgøre en risiko for drikkevand, sundhed eller vandmiljø, og der kommer løbende nye grunde til. Både fordi der hele tiden dukker nye forureninger op, som vi ikke tidligere har kendt til, og fordi der kommer ny viden om stoffer, der viser sig alligevel at være problematiske. Et eksempel på det er PFAS-forbindelser, der bl.a. er brugt i fødevareemballage, imprægnering af friluftstøj og brandslukningsskum, fordi stoffet er vand- og fedtafvisende. Men nu dukker stofferne op overalt i miljøet og skaber problemer, bl.a. fordi de er svære at nedbryde og derfor ophobes i mennesker og dyr.
Klorerede stoffer er fortsat i søgelyset
Siden 1990’erne har regionerne - og ikke mindst Region Hovedstaden - haft et særligt fokus på forurening med klorerede stoffer, som har været - og fortsat er - årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet og dermed drikkevandet. Klorerede stoffer er kemiske stoffer, der bl.a. har været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak.
Regionerne har gennem årene brugt store dele af midlerne til jordforureningsområdet på at opspore, undersøge og oprense netop denne type forurening. Uden regionernes indsats ville mange vandværker i dag være udfordret af forurening med klorerede stoffer - og nogle ville også være nødsaget til at lukke. Regionernes indsats har også været med til at sikre indeluften i boliger på forurenede grunde.
Pesticider er prioriteret højt
Endnu inden indsatsen mod de klorerede stoffer er færdig, har problemer med pesticider trængt sig på. Grundvandet - og dermed vores drikkevand - er under pres, og nye tal fra GEUS viser, at pesticider er en af de væsentligste årsager til lukning af drikkevandsboringer.
Som nævnt i foregående sag, stammer forurening typisk fra fladekilder; dvs. landbrugets anvendelse af pesticider på marker, og fra punktkilder; fx vaske- og påfyldningspladser. Det er regionernes opgave at undersøge og afhjælpe forurening fra pesticidpunktkilder.
I en film, der er optaget i anledningen af FN’s årlige ”Vandets Dag” den 22. marts 2021, fortæller regionerne om arbejdet med at beskytte grundvandet. Filmen kan ses på: https://www.regioner.dk/regional-udvikling/klima-miljoe-og-ressourcer/grundvandsforurening
I den følgende sag gives en status på administrationens arbejde med udarbejdelse af en strategi for håndtering af pesticidforureninger i hovedstadsregionen.
Tryghed på forurenede boliggrunde
Regionerne har fokus på at skabe tryghed for de borgere, der bor på forurenede grunde. Sikring af indeluften mod påvirkning fra jordforurening er prioriteret højt, da det ikke kan undgås at trække vejret indendøre. Kontakt med forurenet jord i haven kan derimod lettere undgås ved fx at dække jorden med fliser eller så græs.
De senere år er behovet for byggegrunde til nye boliger vokset, og det er blevet attraktivt også at kunne bygge på forurenede grunde. Her kommer regionernes store indsigt og viden om forurening i spil, når der samarbejdes med kommunerne om at sikre sundhed i det nye byggeri og om at forebygge, at regionernes senere indsats ikke bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Generationsforureninger og store jordforureninger
Regionerne kender i dag til 145 store jordforureninger, der hver koster mere end 10 mio. kr. at håndtere. 65 af dem findes i Region Hovedstaden.
Regionerne har også udpeget 10 generationsforureninger, som er de mest omfattende og allerdyreste jordforureninger i Danmark. Det er forureninger, som hver koster mere end 50 mio. kr. at håndtere - nogle måske op mod 1 mia. kr. I Region Hovedstaden ligger 4 ud af de 10 generationsforureninger. Regionerne skønner, at indsatsen på generationsforureningerne samlet set vil løbe op i 2,7 mia. kr. I december 2020 indgik regeringen og dens støttepartier en aftale om finansloven for 2021, der sikrede en særbevilling på 630 mio. kr. til fase 1 i regionernes plan for indsatsen.
I 2020 har regionerne arbejdet med alle 10 generationsforureninger og med 87 ud af de 145 store jordforureninger. Der kan læses mere om historien bag generationsforureningerne på: https://storymaps.arcgis.com/stories/2279b5b1b2d746428fda77a84c8a82ae
Samarbejde giver de bedste løsninger
Regionerne har en stærk tradition for at samarbejde om at løse, effektivisere og optimere opgaverne på miljøområdet. Samarbejdet omfatter alt lige fra metoder til at kortlægge, undersøge og rense op til udviklingsprojekter, kurser, fælles EU-udbud, digitale løsninger, miljødata og kommunikation.
Der er mange samarbejdsmodeller, og fælles for dem er, at den viden og indsigt, der opnås, bliver videreformidlet og bragt i spil hos alle. Når nye metoder og teknologier fx udvikles i en region eller i regionernes fælles netværk af forurenede testgrunde, kommer resultaterne alle regioner til gavn. På den måde bliver ressourcerne udnyttet optimalt.
Regionerne bruger også det samme it-system til registrering af oplysninger om de forurenede og frikendte grunde. Systemet sikrer, at data i det landsdækkende jordforureningsregister på Danmarks Miljøportal altid er opdateret med de nyeste data. Udvekslingen af data om forurenede grunde skaber stor værdi for samfundet, fordi oplysningerne fx bruges i forbindelse med nybyggeri, ejendomshandel og byudvikling.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om regionernes fælles redegørelse om arbejdet med jordforurening "Overblik & prioritering" (bilag 1) til efterretning.
Redegørelsen vil danne baggrund for pressehistorier o.lign. fra Danske Regioner, herunder indslag på de sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter.
Redegørelsen vil derudover løbende danne grundlag for udvalgte historier, som regionerne i fællesskab eller individuelt kan henvende sig til pressen med.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Jeanette Olsen
20029707
Bilag 1: Bilag 1 - Overblik & prioritering - Regionernes arbejde med jordforurening
Bilag 2: Bilag 2 - Nøgletal for 2020
Bilag 3: Bilag 3 - Økonomi til indsatsen mod jordforurening
Bilag 4: Bilag 4 - Præsentation som vist på MKU den 31. august 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. august 2021:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A), Özkan Kocak (A), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med regionsrådets vedtagelse af Jordplan II i november 2019 og budgettet for 2020 blev indsatsen mod pesticider styrket med henblik på at skabe mere viden og overblik. Den opnåede viden og overblik skal udgøre grundlaget for en egentlig strategi for håndtering af pesticidpunktkilder i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer på nuværende tidspunkt, at miljø- og klimaudvalget kan drøfte retningen for pesticidstrategien på udvalgsmødet den 23. november 2021. Herefter forventes den endelig pesticidstrategi af kunne udarbejdes og vedtages i løbet af foråret 2022.
Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om forberedelse af strategien den 11. november 2020. Nærværende sag illustrerer en række dilemmaer på området og giver på den baggrund en status for forarbejdet til strategien.
Administrationen vil holde et fælles oplæg, som favner sag 1 og 2 på udvalgsmødet.
Pesticider har i de seneste år vist sig at udgøre en større trussel mod grundvandet - og dermed drikkevandet - i Region Hovedstaden end hidtil antaget. Derfor blev der ved vedtagelsen af Jordplan II reserveret en årlig pulje på 3 mio. kr. af de samlede jordforureningsmidler til en forstærket pesticidindsats med henblik på indledningsvist at skabe mere viden og overblik. Også budgettet for 2020 indeholdt midler til en pesticidindsats.
Indsatsen har på nuværende tidspunkt blotlagt en række dilemmaer i forhold til udarbejdelsen af en egentlig strategi for håndtering af pesticidpunktkilder i regionen. I det følgende gennemgås de identificerede dilemmaer og administrationens overvejelser i tilknytning hertil samt en tidsplan for inddragelse af miljø- og klimaudvalget og de vigtigste interessenter i udarbejdelsen af strategien.
Dilemmaer i forhold til en pesticidstrategi for Region Hovedstaden
Samspil med Jordplan II
Gamle industripunktkilder forurenet med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer udgør fortsat en væsentlig trussel mod drikkevandet i hovedstadsregionen. Jordplan II fra 2019 har derfor målrettet fokuseret på sikring af 85 % af grundvandet mod disse stoffer inden 2030. Det er et væsentligt dilemma at sikre, at den hidtil gennemførte indsats og forbrugte midler jf. Jordplan II ikke går tabt, men tværtimod spiller sammen med en kommende strategi for håndtering af pesticider i grundvandet.
Den systematiske strategi i Jordplan II bygger på ”mest rent grundvand for pengene”. 85 %-områderne er således prioriteret, fordi prisen pr. kubikmeter grundvand, der sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer, er billigst i disse områder. Hvis den nye pesticidstrategi skal bygge på samme princip, kan der være risiko for, at kraftige pesticid-hotspots ikke bliver prioriteret, fordi de er meget dyre. Det kan få store konsekvenser for det pågældende vandværk, som kan blive nødt til at finde andre metoder til at undgå pesticidforureningen; f.eks. ved at skulle rense vandet, fortynde sig ud af problemet eller i yderste konsekvens lukke vandværket.
Pesticidforurening - DMS og samarbejde
Pesticidforurening fra punktkilder er som udgangspunkt regionernes ansvar, mens pesticider fra fladekilder ikke er en regional opgave, men skal håndteres af en anden part, f.eks. kommunerne. Det mest fundne pesticid i Region Hovedstaden er DMS, som på nuværende tidspunkt er fundet i 54 % af de aktive drikkevandsboringer (se bilag 1). Den særlige udfordring ved DMS er, at forurening med DMS både kan stamme fra dyrkning af bær og frugt, men også fra træbeskyttelsesmidler og maling. Administrationen analyserer pt., om der en tydelig sammenhæng mellem fund af DMS (og andre pesticider) og arealanvendelsen.
Den komplekse oprindelse af en DMS-forurening kan få den betydning, at det er svært at fastslå, om en given DMS-forurening f.eks. i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) stammer fra en punktkilde - som regionen som udgangspunkt skal håndtere - eller en fladekilde. Løsningen på pesticidudfordringerne i Region Hovedstaden forudsætter derfor et godt samarbejde, hvor alle involverede parter (bl.a. region, kommune og vandværk) hver løfter deres ansvar, så den bedste løsning kan findes.
Den fortsatte trussel fra mange gamle industripunktkilder forurenet med klorerede opløsningsmidler er et element, der adskiller Region Hovedstaden fra de øvrige regioner. Et andet element er den massive udnyttelse af grundvandet til drikkevand, som betyder, at vandværkerne ikke bare kan etablere nye boringer andre steder, når de finder pesticider. Problemet er nødt til at blive løst på stedet. Et tredje element er sammensætningen af de pesticider, vi finder i grundvandet. Noget tyder på, at de andre regioner er mere udfordret af pesticider, der traditionelt er knyttet til landbrugsproduktion; f.eks. roedyrkning. Disse pesticider er ikke dominerende i Region Hovedstaden. Dog tyder administrationens foreløbige analyser på, at fund af pesticider, der traditionelt kan knyttes til landbrugsproduktion, er mere udtalt i de geografiske områder, hvor grundvandet er dårligt beskyttet af moræneler (en jordart), hvilket er i den syd og sydvestlige del af regionen. I disse områder indvinder de to største vandforsyninger i landet; HOFOR og Novafos meget af deres drikkevand.
Det fortsatte arbejde frem mod en pesticidstrategi - løsninger og test
Administrationen arbejder nu videre med de identificerede dilemmaer og mulige løsningsmuligheder: Hvad er f.eks. sammenhængen mellem forskellig arealanvendelse (byzone, dyrkede marker, natur m.v.), forskellige arealtyper (BNBO, nitratfølsomme indvindingsområder m.v.) og fund af pesticider? Hvilke økonomiske konsekvenser har det f.eks., hvis pesticidpunktkilder inden for BNBO prioriteres før andre pesticidpunktkilder? Da de undersøgelsesmetoder, vi bruger på at opspore og fjerne forurening med klorerede opløsningsmidler, ikke duer til pesticider, har vi imidlertid ikke samme erfaringsgrundlag at basere analyserne på, som da vi udarbejdede Jordplan II.
Administrationen arbejder også intensivt i testområdet Marbæk ved Frederikssund med f.eks. at forstå, hvor forurening med DMS kan stamme fra. Dette sker i samarbejde med et erhvervsforskerprojekt med involvering af DTU Miljø, GEUS, Novafos, HOFOR og Region Sjælland m.fl. Der tegner sig et billede af, at Marbæk er forurenet fra en tidligere maskinstation, men den væsentligste forurening ser ud til at komme fra de tidligere jordbærmarker. Det understreger, at udfordringen i Marbæk kun kan afhjælpes i et samarbejdet mellem vandforsyning, kommune og region. Arbejdet har ført til udvikling af en forbedret og billigere prøvetagningsmetode, og administrationen har med succes afprøvet en hurtigere og billigere undersøgelsesstrategi. Generelt opbygges en stor viden om DMS’ skæbne i miljøet, der er forudsætningen for at kunne risikovurdere forureningen og beregne, hvor længe grundvandsmagasinet vil være forurenet.
Afprøvelse og udvikling af nye teknikker og værktøjer
Ingen af de renseteknikker, der anvendes i dag, er effektive til at fjerne DMS. Derfor har administrationen afprøvet en ny teknik med UV-lys og brintoverilte. Metoden har vist sig at være meget effektiv over for DMS og klorerede opløsningsmidler, men der mangler fortsat sikkerhed for, at der ikke dannes uønskede stoffer ved processen. Det arbejder blandt andre HOFOR og Novafos videre med.
Derudover arbejder administrationen sammen med de øvrige regioner og Miljøstyrelsen på at udvikle et værktøj, der kan bidrage til at skelne punktkilder fra fladekilder på et så tidligt stadie som muligt. Projektets resultater vil blive forsøgt indarbejdet i regionens pesticidstrategi.
I det hele taget har det hidtil gennemførte forarbejde gjort det tydeligt, at et væsentligt element i den kommende strategi for håndtering af pesticidpunktkilder i Region Hovedstaden vil blive, at vi løbende bliver klogere på pesticider, deres oprindelse og opførsel i jord og grundvand, og at det medfører, at vi løbende må justere strategien, efterhånden som vi bliver klogere.
Administrationen forventer at gennemføre en interessentinddragelse af regionens kommuner og repræsentanter for vandforsyningerne og landbruget forud for den politiske drøftelse i efteråret 2021, så interessenternes input kan indgå i udvalgets drøftelser.
Tidsplanen
Det fremgik af orienteringssagen til miljø- og klimaudvalget fra den 11. november 2020, at strategien for håndtering af pesticidpunktkilder kunne forventes udarbejdet ultimo 2021. De komplicerede analyser - og vigtigheden af at inddrage interessenterne forud for udvalgets drøftelse af retningen for strategien - medfører, at administrationen på nuværende tidspunkt forventer, at miljø- og klimaudvalget kan drøfte retningen for pesticidstrategien på udvalgsmødet den 23. november 2021. Herefter forventes den endelig pesticidstrategi af kunne udarbejdes og vedtages i løbet af foråret 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for forarbejdet til en pesticidstrategi for Region Hovedstaden til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. august 2021.
Administrationen vurderer på nuværende tidspunkt, at miljø- og klimaudvalget kan drøfte retningen for pesticidstrategien på udvalgsmødet den 23. november 2021. Herefter forventes den endelig pesticidstrategi af kunne udarbejdes og vedtages i løbet af foråret 2022.
Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Tina Pedersen
21037233
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 31. august 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. august 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne orientering giver administrationen en kort status for innovationsprojekter og andre effektiviseringstiltag på jordforureningsområdet.
Herunder en status for initiativet ”Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner samt implementering heraf”. Dette initiativ har fået bevilget midler som en del af budgetaftalen i hhv. 2019 og 2020, fordelt på budgetårene 2019-2020 og 2021-2022. Miljø- og klimaudvalget blev orienteret om status for initiativet den 21. maj 2019 og den 26. maj 2020.
På udvalgsmødet viser administrationen rundt på Innovationsgaragen, mens der orienteres om arbejdet med innovation og fremvises eksempler på aktuelle projekter; bl.a. indsatsen i forhold til forureningsfaner med fokus på optimering af oppumpning af forurenet vand, herunder test af ny metode til rensning for pesticidstoffet DMS og online overvågning af forurening. Administrationen vil også holde et oplæg om samt vise en ny borgerrettet digital selvbetjeningsløsning, der anvendes ved anmodning om jordforureningsoplysninger, aktindsigter og den gratis boligundersøgelse, som boligejere kan søge via regionens hjemmeside.
Administrationen arbejder til stadighed med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave med jordforurening på en billigere og mindre miljøbelastende måde, samtidig med at de nye løsninger mindst er lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Udvalgte metodeudviklingsprojekter
Kildedifferentiering
Jordforurening kan medføre afdampning af forureningsstoffer til indeluft i boliger. Indeluften kan desuden være påvirket af bidrag fra fx brændeovne og tøj renset på renserier, som medvirker til den totale koncentration af uønskede stoffer i indeluften. Da det kun er bidraget fra jordforureningen, som ligger inden for regionens ansvarsområde, har administrationen i flere år arbejdet på en metode til at skelne mellem de forskellige bidrag. Sammen med forskere fra Københavns Universitet, laboratoriet Eurofins og rådgiverfirmaet DMR er det lykkedes at udarbejde en sådan metode, der i år bliver implementeret på nogle udvalgte boligundersøgelser.
Skelnen mellem pesticidkilder
Påvirkning af grundvandet med pesticider kan stamme fra mange forskellige kilder. For at håndtere problemstillingen bedst muligt, er det nødvendigt at kunne koble et fund i en drikkevandsboring til en kildetype. Desuden giver Jordforureningsloven kun regionerne hjemmel til at undersøge og afværge såkaldte punktkilder; fx spild ved en vaske- eller påfyldningsplads, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og måske tømt for rester. I den forbindelse kan der være sket uheld eller større spild, mens påvirkning fra fladekilder; fx anvendelse af pesticider på marker, ikke ligger inden for regionernes ansvarsområde.
Der er i 2013 udarbejdet et værktøj til at skelne mellem flade- og punktkilder, men dette værktøj kan ikke håndtere de mange nye pesticidstoffer, der er konstateret i dansk grundvand de senere år. Herunder pesticidstoffet DMS, som er det altdominerende problemstof i Region Hovedstaden.
De 5 regioner er derfor sammen med Miljøstyrelsen, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og DTU Miljø i gang med at opdatere værktøjet til at skelne mellem pesticidpunktkilder og fladekilder. Arbejdet forventes færdigt ultimo 2021.
Udvikling og implementering af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner
Siden 2019 har administrationen arbejdet målrettet med udvikling og afprøvning af nye, bæredygtige afværgemetoder til forureningsfaner. Flere vellykkede pilotskalaforsøg er afsluttet eller befinder sig i den afsluttende fase. To pilotskalaforsøg er forsinkede bl.a. grundet COVID-19 og forventes igangsat i 3. kvartal 2021.
Pilotprojekterne har overordnet vist, at der er gode muligheder for at håndtere forureningsfaner med såkaldte 'in situ løsninger', hvor nedbrydningen af forureningen foregår nede i grundvandet. Det er dog også blevet klart, at det i visse geologiske situationer er svært at fordele oprensningsmidlerne jævnt i grundvandet. Derfor vil dette emne fortsat være i fokus de kommende år.
Et nyudviklet værktøj til vurdering af bæredygtighed af oprensninger og afværgeløsninger er blevet anvendt på de nye metoder i forhold til traditionelle afværgepumpeløsninger. Her viser de nye metoder klare fordele, primært fordi de efter etableringsfasen ikke kræver vedligehold (ingen udskiftning af fx kul, intet strømforbrug m.m.).
For at sikre implementering af de nye metoder i regionens projekter, vil der blive formuleret ”best practise”, så de nye metoder får den bedst mulige start. Samtidig vurderes det, hvilke forureningsfaner der med størst fordel kan oprenses/afværges med in situ metoder. I visse situationer er oppumpning af forurenet grundvand stadig den mest attraktive løsning, og derfor arbejdes der fortsat med optimering og overvågning heraf.
Udover tekniske muligheder og udfordringer med de nye metoder, kortlægges og håndteres eventuelle administrative udfordringer. Det kan fx være problemstillinger omkring udbud, hvis der kun er en enkel entreprenør, der kan tilbyde en given in situ afværgeløsning.
Det store fokus på håndtering af forureningsfaner de senere år og den videnopbygning, der er sket i denne forbindelse, vil kunne anvendes i det store arbejde med generationsforureningerne. I Region Hovedstaden er 3 ud af 4 generationsforurening primært karakteriseret ved brede og dybe forureningsfaner. Selvom fanerne fra generationsforureningerne har en helt anden skala end pilotskalaforsøgene, er der mange oplagte paralleller og stor mulighed for videnoverførsel.
Andre effektiviseringstiltag
Udover metodeudvikling arbejder administrationen også løbende med andre effektiviseringstiltag i forhold til sagsbehandlingen af opgaverne på jordforureningsområdet. Administrationen optimerer og innoverer løbende services, løsninger og arbejdsgange - både borgerrettet, internt og i samarbejdet med eksterne indenfor regionens opgaveportefølje.
Administrationen har fokus på at finde effektive, smidige og brugervenlige arbejdsgange og løsninger, som både bygger ovenpå og støtter det mindset omkring løbende forbedringer, der allerede eksisterer - og med udgangspunkt i brugerens behov og perspektiv. Det kommer naturligt til udtryk via et stort fokus på anvendelsen af nye teknologiske muligheder til digitalisering og automatisering.
Administrationen arbejder også på at stille flere data til rådighed og sætte dem i spil, så de kan bringe værdi ude i omverdenen; bl.a. via kortløsninger. Der er desuden stort fokus på data- og IT-infrastruktur, sikkerhed og integrationer for effektivt at kunne træffe databaserede beslutninger.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for innovationsprojekter og andre effektiviseringstiltag til efterretning.
Konsekvensen af initiativerne er et fortsat fokus på nyttiggørelse af metodeudvikling og effektiviseringstiltag.
Regionsrådet vedtog i 2018 at afsætte en udviklingspulje på 5 mio. kr. målrettet indsatsen til udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner. Puljen løb fra 2019-2020.
I 2020 blev der vedtaget en bevilling på 1,6 mio. kr. til i 2021-2022 at implementere de nye faneoprensningsmetoder i Region Hovedstadens arbejde med jordforureningsområdet.
Administrationen overvejer løbende kommunikation af projektresultater mm. Viden og resultater formidles fx på faglige møder (internt og eksternt), i artikler og rapporter samt på hjemmesiden, så resultaterne bliver delt og kommer alle til gode.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. august 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen
19023691
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 31. august 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Administrationen bemærker, at der parallelt lægges en drøftelsessag i alle udvalg, så fokus her er kun på miljø- og klimaudvalgets arbejde.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 31. august 2021:
Drøftet.
Özkan Kocak (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af ønske fra partierne, gennemfører administrationen en intern evaluering af det politiske udvalgsarbejde og arbejdsform, som præsenteres for gruppeformandskredsen inden regionalvalget.
Evalueringen består både af en kort skriftlig spørgeskemaundersøgelse til alle regionsrådsmedlemmer og af udvalgenes egne mundtlige evalueringsdrøftelser af det politiske arbejde og samarbejde. I forbindelse med afslutningen af opgaveudvalgenes arbejde er der også foretaget en evaluering af erfaringerne med den nye arbejdsform. Dette vil også indgå i den samlede evaluering af det politiske arbejde. Regionsrådet nedsatte i valgperioden en "skabelon-arbejdsgruppe", der havde til formål at komme med anbefalinger til gode politiske sager og processer. Arbejdsgruppen vil blive indkaldt til et afsluttende møde med henblik på at give administrationen feedback på, hvad der fungerer bedre, samt hvor der fortsat er forbedringspotentiale.
I denne sag lægges der op til, at miljø- og klimaudvalget på udvalgsmødet drøfter refleksioner og opmærksomhedspunkter i udvalgets eget arbejde i denne periode med afsæt i de temaer og spørgsmål, der er formuleret i sagen. Formand Kim Rockhill faciliterer drøftelsen på mødet, og chefkonsulent Iben Fibiger fra Center for Politik og Kommunikation overværer drøftelsen, så den videre opfølgning sikres.
Som en del af afslutningen af denne periodes politiske arbejde er der planlagt en opfølgning på, hvordan forretningsudvalget og de stående udvalg har oplevet arbejdet i udvalgene. Formålet med drøftelsen er at få et samlet indtryk af gode og dårlige erfaringer fra udvalgsarbejdet, som kan bæres ind i de kommende forberedelser af en ny valgperiode. Administrationen har derfor sat et punkt på dagsordenen på et udvalgsmøde i august/september i alle seks stående udvalg og forretningsudvalget. Udvalgets drøftelser kan være med til at kvalificere og supplere de individuelle skriftlige tilbagemeldinger fra rådsmedlemmerne.
Eksempler på temaer og spørgsmål det er relevant at følge op på:
Spørgsmål 1: Hvordan opleves udvalgsdagsordenerne?
Spørgsmål 2: Hvordan oplever I det politiske arbejde og samarbejde i udvalget mere generelt?
Spørgsmål 3: Hvordan opleves udvalgenes mulighed for at være politikudviklende?
Spørgsmål 4: Hvad er jeres oplevelse af foretræder på udvalgsmøder?
Spørgsmål 5: Hvordan opleves selve afholdelsen af udvalgsmøderne?
Miljø- og klimaudvalgets drøftelse af oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i udvalget vil sammen med de øvrige evalueringsaktiviteter indgå i de videre administrative og politiske forberedelser af konstitueringen af et nyt regionsråd efter regionalvalget.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 31. august 2021.
Marie Kruse / Iben Fibiger
21047939
Tomt indhold
Den 25. juni 2021 modtog administrationen en ansøgning om indvinding af råstoffer uden for graveområde. Af retningslinje 2 til Råstofplan 2012 fremgår det, at: ”En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet.”
Det ansøgte delareal uden for graveområde ligger i tilknytning til det eksisterende graveområde D4 Lyngerup på Hornsherred i Frederikssund Kommune. Det samlede ansøgningsareal er 22,3 ha, hvor af ca. 7,5 ha ligger uden for graveområde.
Det pågældende areal blev udlagt af regionsrådet i Råstofplan 2016 som en udvidelse af D4 Lyngerup, men blev annulleret som følge af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede planen. De graveområder/udvidelser, som blev annulleret med nævnets afgørelse, er blevet genbehandlet i Råstofplan 2016/2020, herunder også udvidelsen af D4 Lyngerup. Administrationen meddelte i 2019 tilladelse til råstofindvinding af tilsvarende omfang og indretning, som det, der nu er ansøgt om (oversigtskort vedlagt). Det skal bemærkes, at ansøgningen af den 25. juni 2021 er i overensstemmelse med de forudsætninger, som administrationen har opstillet for indvinding i området i den senest offentliggjorte version af Råstofplan 2016/2020.
Ansøger har oplyst administrationen om, at de søger uden for graveområde, fordi de ikke kan skaffe tilstrækkeligt med materialer fra de aktive råstofgrave i regionen (både virksomhedens egne og andre) - eller umiddelbart på den anden side af regionsgrænsen - til at imødekomme den aktuelle efterspørgsel på produkter som sandfyld og bundsikringsmaterialer. Det gælder eksempelvis for den del af ansøgningsarealet, som ligger inden for eksisterende graveområde, at forekomsten er tæt på at være færdiggravet og i stedet anvendes til maskinplads, produktion (sortering), oplag og gennemkørsel.
Af bemærkninger til retningslinje 2 i Råstofplan 2012 fremgår det, at: ”Der kan opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at en særlig forekomst indvindes uden for et graveområde. Råstofindvinding kan undtagelsesvis foregå uden for de udpegede graveområder, når samfundsmæssige interesser taler for det, og når øvrige beskyttelsesinteresser ikke taler imod.”
Ovenstående informationer vil indgå i administrationens behandling af ansøgningen.
14003728
Bilag 1: Kortbilag - Ansøgt areal
I maj 2021 udkom REG LAB med rapporten ”Globale megatrends - Regionale udfordringer og løsninger - 5 inspirationscases fra Europa og USA” (se bilag 1). Rapporten er et resultat af et udviklingsprojekt med REG LAB og de fem danske regioner som partnerskabskreds.
Som forening har REG LAB til formål at vidensopbygge, inspirere og kompetenceudvikle blandt aktørerne i medlemskredsen, der består af stat, kommuner, regioner, videns institutioner og erhverv. Med dette projekt har ønsket været at hente inspiration og læring fra andre lande, som har haft succes med tiltag, der giver nye bud på, hvordan store samfundsmæssige udfordringer løses.
Med denne rapport om megatrends forsøger REG LAB at sætte fokus på, hvordan der i fem cases både i Europa og USA er arbejdet med løsninger i en strategisk helhed, i stedet for at fokusere på enkeltstående greb.
De fem cases omhandler tendenser inden for klima, miljø og demografi med særligt fokus på bæredygtig mobilitet og relationerne mellem by og land.
Ud af de fem cases er nedenstående relevant for miljø- og klimaudvalget:
De resterende fire cases er relevante for trafikudvalget:
21050693
Bilag 1: Reg Lab_Megatrends_final_samlet_rapport
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508