Bilag 1: Bilag 1 - Offentlig indsats 2022 - udkastAdministrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. oktober 2021:
Anbefalet.
Özkan Kocak (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til § 18 i Lov om forurenet jord én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive, på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022 (bilag 1) forelægges hermed med henblik på at sende den til kommentering i offentligheden. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden.
Administrationens udkast er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen: "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), (RR 19. november 2019), der - som højeste prioritet frem til 2030 - har at sikre grundvandet i de områder, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2022 til endelig godkendelse, inden den fremsendes til Miljøstyrelsen.
Enhedschefer i Miljø; Gitte Ellehave Schultz, Tina Pedersen og Carsten Bagge Jensen, vil holde et fælles oplæg på udvalgsmødet, der omhandler status for Jordplan II; der bl.a. vil omfatte en aktuel status for PFAS/PFOS-problematikken, samt de væsentlige indsatser i udkastet til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022.
Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af den første jordplan i 2014 været områdeorienteret. Det vil sige, at fokus er på at færdiggøre indsatsen over for alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer inden for udvalgte grundvandsområder, frem for at sprede indsatsen over alle grundvandsområder i regionen.
Grundvandsområder er administrative enheder udpeget af regionen. Grundvandsområderne er udpeget ved at slå indvindingsoplandene inden for "Jordplan II" sammen til 54 grundvandområder (bilag 2). Det giver mindre følsomhed over for de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres. Indvindingsoplandene for almene vandindvindinger udpeges af henholdsvis kommunerne og Naturstyrelsen.
Oversigt over den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2022 - grundvand og indeluft
Det fremgår af bilag 1 (administrationens udkast til den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2022), at administrationen i 2022 forventer at videreføre videregående undersøgelser på 90 lokaliteter og igangsætte videregående undersøgelser på 25-30 nye lokaliteter fordelt på 22 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på 14 lokaliteter, heraf 6 nye, samt opfølgende arbejde på 11 lokaliteter; f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Afværgeaktiviteterne, hvoraf 5 er i forhold til indeluft, er fordelt på 15 kommuner. Desuden fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5).
I 2022 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært finde sted inden for jordplanens prioriterede områder samt på boliggrunde. I overensstemmelse med jordplanen er fokus rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og trænge ind i boliger, så indeluften påvirkes.
Med udgangen af 2021 forventes det, at den videregående undersøgelsesindsats i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i 24 af de 54 højest prioriterede grundvandsområder. Størstedelen af de nye grundvandsundersøgelser, der igangsættes i 2022, vil være på lokaliteter, som er forurenet med klorerede opløsningsmidler i de sidste 30 af Jordplanens 54 grundvandsområder. Status for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til ’85 %’-områderne fremgår af bilag 6. De mørkegrønne områder svarer til, at 20 % af den samlede grundvandsressource i Jordplan II områderne er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler. I 2021 har grundvandsområderne Trørød, Udsholt og Værebro skiftet status fra ”Godt i gang" (lysegrøn) til ”Færdig” (mørkegrøn).
Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en videregående indsats i forhold til indeluft på boliggrunde. I 2022 prioriteres det at igangsætte nye videregående undersøgelser på 4-6 boliggrunde foruden forsatte undersøgelser på 20 boliggrunde. Herudover fortsættes etablering af en afværgeindsats i forhold til indeluft, og yderligere 2 forventes igangsat i 2022. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft, der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og eventuelt afføde en uacceptabel høj påvirkning af indeluften i boligen.
Undersøgelser og oprensninger i forhold til overfladevand - 2022
Regionerne og Miljøministeriet indgik i juni 2020 en aftale om finansiering af en del af opgaven med at undersøge den reelle risiko for overfladevand i forhold til påvirkning fra jordforurening. I henhold til aftalen, som gælder for 2021-2022, har Region Hovedstaden fået en ekstrabevilling på ca. 20 mio. kr. fordelt ligeligt på 2021 og 2022 til at gennemføre indledende feltundersøgelser ved 100 af de ca. 200 jordforureninger, som er vurderet til at kunne udgøre en risiko for overfladevandet i regionen. Regionen forventer at have undersøgt mulig påvirkning fra de første 50 lokaliteter i 2021 og vil gennemføre de resterende 50 undersøgelser i 2022.
Pesticider i grundvandet
Med Jordplan II er der lagt op til en styrkelse af pesticidindsatsen i de højest prioriterede grundvandsområder. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som særligt problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Men inddragelse af nye pesticidtyper i regionernes analysepakker og i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel for grundvandet i Danmark - også her i regionen - end hidtil antaget. Hvor forurening med klorerede opløsningsmidler stammer fra punktkilder, kan forurening med pesticider stamme fra både fladekilder (regelret anvendelse ved spredning på marker) og punktkilder (f.eks. påfyldnings-, vaskepladser eller gamle lossepladser). Regionen har kun lovhjemmel til en indsats rettet mod pesticidpunktkilder. Derfor er samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger nødvendig for bedst muligt at sikre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse mod pesticider. Med udgangspunkt i undersøgelserne i værkstedsområderne i Marbæk og Nybølle indvindingsoplande, forventes fortsat undersøgelser i disse 2 områder med henblik på at vurdere risiko for de lokale vandforsyninger samt evt. at opstille og gennemføre tiltag, der kan afbøde effekterne af den konstaterede belastning med pesticider i indvindingsoplandene. Aktiviteterne sker i tæt samarbejde mellem regionen, kommunerne og de lokale vandforsyninger.
PFAS
PFOS er et af mange fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. Efter at stoffet PFOS er fundet i høje koncentrationer i køer, der har græsset tæt på en brandskole i Korsør, er der kommet stort fokus på risikoen for PFOS-forurening fra særligt brandøvelsespladser. Regionerne har i samarbejde med kommunerne hen over sommeren 2021 indsamlet oplysninger om, hvor der er eller har været brandøvelsespladser. Status pr medio oktober 2021 er, at administrationen nu har en bruttoliste med oplysninger om godt 40 mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen. Bruttolisten indeholder oplysninger om såvel igangværende som ophørte brandøvelsespladser. Administrationen er i fuld gang med at gennemgå oplysningerne om de godt 40 brandøvelsespladser og udarbejder i første omgang historiske redegørelser på de lokaliteter, hvor sådanne ikke findes i dag. Sideløbende planlægger administrationen at opstarte indledende forureningsundersøgelser på udvalgte lokaliteter fra bruttolisten.
Administrationen har siden 2015 været opmærksom på PFAS-stofferne og har undersøgt grundvandet for PFAS som led i de almindelige undersøgelser, overvågninger og oprensninger af forurening med klorerede opløsningsmidler. Det er sket de steder, hvor administrationen enten ved eller skønner, at stofferne kan være anvendt; f.eks. på tidligere metalforarbejdende virksomheder og plastvirksomheder. Administrationen har indtil videre undersøgt mere end 480 grunde (indledende undersøgelser) for PFAS, heraf tre brandøvelsespladser. På 80 % af de undersøgte grunde er der fundet PFAS i grundvandet. Oftest har indholdet været under den grænseværdi for PFAS-stoffer i grundvand, der var gældende indtil sommeren 2021. PFAS har derfor ikke tidligere været betragtet som alarmerende i forhold til grundvandet. I lyset af de nye meget lave grænseværdier, som Miljøstyrelsen udmeldte i sommeren 2021, skal det nu vurderes, i hvilken udstrækning det bliver nødvendigt at revurdere risikoen fra de grunde, der siden 2015 er undersøgt, og hvor regionens afgørelser om yderligere offentlig indsats er truffet på baggrund af de daværende grænseværdier for PFAS, herunder PFOS. Hertil kommer de sager, der er undersøgt før 2015, hvor regionen begyndte at undersøge for PFAS-stoffer, og hvor de potentielt kan have være anvendt.
Med de nye meget lave grænseværdier for PFAS-stoffer - og det særlige fokus på brandøvelsespladser - bliver det nødvendigt at gennemføre en række nye indledende undersøgelser på endnu ikke undersøgte brandøvelseslokaliteter. I visse tilfælde bliver det også nødvendigt med supplerende undersøgelser og risikovurderinger på allerede undersøgte lokaliteter for at få kortlagt, om der kan blive behov for at gennemføre egentlige afværgetiltag. Administrationens erfaringer med de indledende undersøgelser i forhold til de nye lave grænseværdier for PFAS er endnu ikke så langt fremme (medio oktober 2021), at der er kendskab til grunde, hvor det er vurderet, at der skal ske en videregående indsats (videregående undersøgelser og evt. afværge). I administrationens udkast til oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2022, er der derfor ikke medtaget lokaliteter, hvor forureningen skyldes PFAS. Hvis der viser sig påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan igangsættes videregående undersøgelser i forhold til PFAS i 2022, selvom de ikke er med på oversigten.
Da der er stort fokus på PFAS/PFOS både i administrationen og i offentligheden, kommer der hele tiden ny viden til; både om stofferne og om, at flere grunde kan være forurenet med PFAS. Status som beskrevet ovenfor kan derfor hurtigt blive forældet. En aktuel status for PFAS/PFOS-problematikken vil blive berørt i oplægget vedr. "Jordplan II".
Generationsforureningerne i Region Hovedstaden
I Finansloven for 2021 og frem til 2024 er der afsat midler til gennemførelse af 1. fase af indsatsen i forhold til generationsforureningerne i regionerne; herunder de 4 generationsforureninger i regionen. I 2021-2023 gennemfører regionen flere undersøgelser på Lundtoftevej, Naverland og Vestergade med henblik på efterfølgende stillingtagen til afværgeløsninger med tilhørende skitseprojektering og forberedelse af egentlige afværgetiltag. På Collstropgrunden er der i 2021 igangsat forberedende arbejde med efterfølgende etablering i de kommende år af en midlertidig afværgeløsning, der skal hindre spredning af forurenet grundvand til de nærliggende beskyttede naturområder.
Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at der foreligger et udkast til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 på jordforureningsområdet, og at der inden for en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplan II´s prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 % af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 % af drikkevandsresourcen, som ikke er omfattet af Jordplan II, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet (inkl. drift af tekniske anlæg) i 2022 forventes at udgøre 100 mio. kr. - inklusiv 8 mio. kr. til undersøgelser i forhold til overfladevand - og afholdes inden for regional udviklings budget. Herudover har Staten afsat et særskilt øremærket budget i 2022 på 10 mio. kr. til regionens gennemførelse af undersøgelser og afværgeforberedende arbejder vedrørende de fire generationsforureninger i 2022.
Udkastet til en oversigt over regionens offentlige indsats i 2022 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Det sker via regionens hjemmeside med opfordringen om at komme med kommentarer til udkastet inden udløbet af kommenteringsperioden. Offentligheden informeres også om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. oktober 2021, forretningsudvalget den 7. december 2021 og regionsrådet den 14. december 2021.
Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen
21055031
Bilag 1: Bilag 1 - Offentlig indsats 2022 - udkast
Bilag 2: Bilag 2 - Kort over grundvandsområderne i Region Hovedstaden - Jordplan II
Bilag 3: Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye videregående undersøgelser - 2022
Bilag 4: Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger - 2022
Bilag 5: Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg - 2022
Bilag 6: Bilag 6 - Jordplan II - Fremdrift - Ultimo 2021
Bilag 7: Bilag 7 - Præsentation som vist på MKU den 26. oktober 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. oktober 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
I november 2019 vedtog regionsrådet den justerede Jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening” ("Jordplan II"). Hovedfokus i jordplanen er at beskytte grundvandet, så 85 % af drikkevandet er sikret mod klorerede opløsningsmidler inden 2030. Jordplanen indeholder også en forstærket indsats mod pesticider, der har vist sig at være mere udbredt og omfattende her i hovedstadsregionen end tidligere antaget. Grundvandsbeskyttelsen skal ske i samarbejde med bl.a. kommuner og vandforsyninger. I Jordplanen er der også fokus på, at borgerne skal kunne leve trygt i boliger på forurenede grunde. Planen indeholder desuden tiltag om teknologiudvikling, innovation, borgerservice og løsninger til gavn for miljøet.
Jordplan II bidrager til at opfylde FN’s Verdensmål for sundhed, rent vand, partnerskaber for handling, ansvarligt forbrug og produktion og bæredygtige byer og lokalsamfund. Denne sag indeholder en status for ”Jordplan II” 2 år efter vedtagelsen.
Enhedschefer i Miljø; Gitte Ellehave Schultz, Tina Pedersen og Carsten Bagge Jensen, vil holde et fælles oplæg på udvalgsmødet, der omhandler status for Jordplan II; der bl.a. vil omfatte en aktuel status for PFAS/PFOS-problematikken, samt de væsentlige indsatser i udkastet til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2022.
Vi følger Jordplan II
Ved udgangen af 2021 vil den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde være afsluttet i 26 kommuner, mens de indledende undersøgelser af stoffer, der er særligt kritiske for grundvandet, er i gang i to kommuner. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet.
Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I det følgende gives en kort status for nogle af hovedområderne i Jordplan II. På udvalgsmødet den 31. august 2021 fik udvalget en status for arbejdet med bl.a. pesticidstrategi, innovation og digitale løsninger, som derfor ikke vil fremgå i det følgende.
Status for grundvandsbeskyttelse
Jordplanens overordnede formål er at sikre 85 % af grundvandet inden 2030 (de mørkerøde områder på kortet i bilag 1). Der er 54 mørkerøde grundvandsområder i Jordplanen.
Status for grundvandsindsatsen er opgjort i forhold til '85 %'-områderne og fremgår af kortet i bilag 2.
De mørkegrønne områder på kortet er de grundvandsområder, som i dag er kortlagt, undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. I et færdigt område kan der godt foregå en oppumpning og rensning af forurenet grundvand, hvis dette tiltag forhindrer forurening i at nå hen til vandværkets vandboringer. I 2021 har grundvandsområderne Trørød, Udsholt og Værebro skiftet status fra ”Godt i gang” til ”Færdig”, så der ved udgangen af 2021 er i alt 23 færdige grundvandsområder.
De mørkegrønne områder svarer til, at 20 % af den samlede grundvandsressource i de mørkerøde områder er sikret mod forurening med primært klorerede opløsningsmidler.
De lysegrønne områder på kortet i bilag 2 viser de områder, hvor administrationen er godt i gang med den grundvandsbeskyttende indsats. Indsatsen omfatter nærmere undersøgelse af risikoen fra forurening med klorerede opløsningsmidler, og der vil typisk være undersøgelser i gang på flere forurenede grunde i grundvandsområder, der er ”Godt i gang”. I 2021 har grundvandsområderne Helsinge og Sandholm skiftet status fra "Påbegyndt" til "Godt i gang", så der samlet set er 25 grundvandsområder, der er godt i gang.
De gule grundvandsområder er dér, hvor indsatsen er påbegyndt. I disse områder er administrationen færdig eller næsten færdig med de indledende undersøgelser af, om der er forurenet eller ej, og har et godt overblik over, hvilke forureninger med klorerede opløsningsmidler, der skal undersøges nærmere i forhold til risikoen over for grundvandet. Ved udgangen af 2021 er i alt 6 grundvandsområder påbegyndt.
Kortlægning af forurenede grunde
Som tidligere nævnt vil den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde ved udgangen af 2021 være afsluttet i 26 kommuner, idet kortlægningen af muligt forurenede grunde i Frederiksberg Kommune afsluttes i år. Kortlægningen af muligt forurenede grunde er påbegyndt i Tårnby Kommune og forventes at starte op i Københavns Kommune i 2022.
Indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i Dragør og Frederiksberg kommuner. Status for kortlægningen fremgår af kortet i bilag 3.
Jordforurening på boliggrunde
Administrationen udfører undersøgelser på boliggrunde, der er mistankekortlagt, når boligejeren anmoder om dette, hvilket er gratis for boligejeren. Undersøgelserne skal udføres inden for et år efter anmodningen. Administrationen forventer at igangsætte i alt 60 nye boligundersøgelser i år. Undersøgelserne udføres primært på Frederiksberg, hvilket er en naturlig følge af, at vi lige nu er i gang med at kortlægge muligt forurenede grunde på Frederiksberg.
I boliger, hvor der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed. Disse sager prioriteres løbende, så de værste forureninger kommer først.
Samarbejde og service
I Jordplanen lægges der vægt på et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om bl.a. grundvandsbeskyttelse og byudvikling og på kommunikation med borgere om råd, vejledning, handlemuligheder og digitale selvbetjeningsløsninger.
Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at sikre miljø og sundhed - og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere pga. byggeriet. Administrationen samarbejder årligt med kommunerne om 200 tilladelser til byggeri og behandler desuden omkring 2.000 undersøgelser/oprensninger betalt af grundejer/bygherrer.
Regionale løsninger til gavn for miljøet
På landsplan er der ca. 1.200 forurenede grunde, der kan udgøre en risiko for vandmiljøet i søer og vandløb samt langs kyster (overfladevand) - godt 200 af dem findes her i Region Hovedstaden.
I juni 2020 indgik regionerne og Miljøministeriet en aftale om, at regionerne i 2021-2022 i alt ville få 65 mio. kr. til at undersøge den reelle risiko fra indtil videre 400 af de 1.200 risikogrunde - heraf ca. 20 mio. kr. til at undersøge 100 risikogrunde i hovedstadsregionen. Administrationen undersøger påvirkningen af overfladevand fra 53 af grundene i 2021, mens de resterende grunde undersøges i 2022.
Arbejdet er godt i gang. I løbet af foråret og sommeren 2021 har administrationen gennemført godt 30 undersøgelser af vandløb, hvor der er risiko for forurening med miljøfremmede stoffer fra nærliggende jordforureninger. De resterende 23 undersøgelser, som omfatter vandmiljøet i søer og langs kyster, gennemføres i sensommeren/efteråret 2021. Resultaterne af undersøgelserne udført i 2021 forventes rapporteret i starten af 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen for Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening” til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. oktober 2021.
Konstitueret direktør Mads Monrad Hansen / Jeanette Olsen
20066740
Bilag 1: Bilag 1 - Grundvandsområder i Region Hovedstaden
Bilag 2: Bilag 2 - Status for grundvandsindsatsen i forhold til 85 pct områderne i Jordplan II
Bilag 3: Bilag 3 - Status for kortlægningen af forurenede grunde i Region Hovedstaden
Bilag 4: Bilag 4 - Præsentation som vist på MKU den 26. oktober 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. oktober 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Charlotte Holtermann (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
På miljø- og klimaudvalgsmødet den 28. september 2021 drøftede udvalget status over Grøn2030 og klimaregnskab 2020. I forlængelse heraf forelægges nyskabelsen 'Grøn omstillingsrapport 2020' på nærværende udvalgsmøde.
Chefkonsulent i Energi og Miljø (Center for Ejendomme); Ole Gerner Jacobsen, vil præsentere udvalget for den færdige omstillingsrapport på udvalgsmødet.
Siden 2016 er miljø- og klimaudvalget årligt blevet præsenteret for koncernstatus og klimaregnskab for Grøn Drift og Udvikling (GDU). Som konsekvens af regionens verdensmålshandlingsplan blev GDU i 2020 udvidet og omdøbt til Grøn2030. I den anledning har formatet på foregående års simple koncernstatus-overblik i PowerPoint gennemgået en nytænkning. Konsekvenserne heraf er, at det gamle format erstattes af 'Region Hovedstadens grønne omstillingsrapport'. Den udarbejdes med appellerende indhold for bred appel til både medarbejdere og omverden.
Den færdige rapport vil først blive præsenteret på selve udvalgsmødet.
Rapporten bliver struktureret på nedenstående måde, hvor hvert indsatsområde vil blive understøttet med infografik:
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om 'Grøn omstillingsrapport 2020' til efterretning.
Med denne orientering er behandlingen af 'Grøn omstillingsrapport 2020' politisk afsluttet, men arbejdet med den grønne omstilling fortsætter.
Grøn omstillingsrapport vil blive kommunikeret ud på følgende måder:
Internt i organisationen
Eksternt i omverden
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. oktober 2021.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen / Ole Gerner Jacobsen
14008498
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 26. oktober 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. oktober 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Charlotte Holtermann (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
Projektet 'Energi på Tværs III' blev i juni 2021 administrativt forlænget til december 2023. Med forlængelsen af 'Energi på Tværs' blev der også godkendt en budgetændring, som betyder, at hovedstadsregionens 'DK2020'-enhed vil varetage en mindre del af 'Energi på Tværs'-aktiviteter. Miljø- og klimaudvalget orienteres om forlængelsen, eftersom 'DK2020' og 'Energi på Tværs' er vigtige strategiske klimaprojekter for Region Hovedstaden med stort politisk fokus i kommunerne frem mod kommunal- og regionsvalget. Dette grundet, at særligt 'DK2020' har givet kommunerne bedre grundlag for at arbejde systematisk og målrettet for den brede klimaomstilling.
Den 25. september 2018 bevilgede regionsrådet 7.500.000 kr. til 'Energi på Tværs fase III', og den 10. marts 2020 bevilgede regionsrådet 2.250.000 kr. til 'DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark'.
Forlængelsen af 'Energi på Tværs fase III' til udgangen af 2023 er blevet godkendt, så det løber parallelt med 'DK2020'. Dette er bl.a. sket for, at den lokale implementering af tiltagene fra den fælles strategiske energiplan vil kunne foregå samtidig med, at kommunerne udarbejder handlingsorienterede klimaplaner i 'DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark'-projektet. Samtidig har forsyningsselskaberne ønsket at fastholde 'Energi på Tværs' i en længere årække, da de ser god værdi i projektet og det at have fokus på fælles udvikling og planlægning fremadrettet.
Arbejdet med at understøtte implementering af den fælles strategiske energiplan lokalt i kommunernes og forsyningsselskabernes egne planer er udfordrende. Men med 'DK2020'-projektet, som løber fra 2020-2023 - og hvor kommunerne derigennem får støtte til at udarbejde klimaplaner - er der kommet godt gang i efterspørgsel på den viden, der er fra 'Energi på Tværs', samt øget fokus på samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber. Forlængelsen af 'Energi på Tværs' til 2023 betyder, at projekterne slutter samtidigt, og at det er lettere at udvikle ny viden i 'Energi på Tværs' sideløbende med kommunernes klimaplanproces, samt at viden og tiltag bedre kan blive forankret i kommunerne.
I forbindelse med forlængelsen af 'Energi på Tværs' er det blevet besluttet, at nogle af de aktiviteterne, som er centreret om implementering i kommunerne, fremover vil blive løst af 'DK2020'-medarbejdere for at undgå overlap og sikre mere synergi mellem de to projekter.
Forlængelsen af 'Energi på tværs' vil betyde, at viden og målsætninger fra den fællesstrategiske energiplan vil være udbredt og implementeret i kommunale planer senere end planlagt. Det vurderes dog, at forlængelsen og samarbejdet med 'DK2020' vil fordre en større forankring af viden i kommunerne samt en bedre implementering af den fællesstrategiske energiplan. Derved er forventningen, at der skabes bedre forudsætninger for omstillingen af energisystemer i Region Hovedstaden - og derved bedre forudsætninger for CO2-reduktionen i hele regionen.
DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark
'DK2020' er et nationalt partnerskab mellem Realdania, de fem regioner, KL og CONCITO. Målet med projektet er, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde en handlingsorienteret klimaplan, der lever op til Parisaftalen. Klimaplanerne skal sikre klimarobuste kommuner og indeholde handlinger, der viser vej til nettonul CO2-udledning i 2050. Region Hovedstadens rolle i projektet er at støtte og vejlede regionens kommuner i udarbejdelsen af klimaplanerne og sikre sammenhæng i planerne på tværs af kommunegrænser og andre regionale initiativer. Støtten til kommunerne sker i samarbejde med Gate 21 og KKR Hovedstaden.
'DK2020' klimaplanerne skal som sagt leve op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktion i udledning af drivhusgasser og tilpasning til klimaforandringerne. Klimaplanerne skal derfor indenholde handling, som viser vejen til nettonul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050 og anskueliggøre, hvordan den respektive kommune planlægger at tilpasse sig klimaforandringerne. Kommunerne skal derfor arbejde målrettet for at sikre CO2-reduktion i alle sektorer; herunder transport, landbrug, erhverv, affaldsområdet, energi- og varmesektoren samt i kommunens egen drift.
Status for kommunerne i Region Hovedstadens arbejde med klimaplanerne er, at 6 kommuner har en færdig plan, 12 kommuner er i gang, og 9 nye kommuner påbegynder klimaplanarbejdet i oktober 2021.
Energi på Tværs Fase III
'Energi på Tværs' har skabt grundlaget for, at der arbejdes strategisk med energiplanlægning i hovedstadsregionen. 'Energi på Tværs' er opdelt i tre faser, hvor der i fase I blev skabt den fælles energivision om, at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning i 2035 skulle være fossilfri såvel som transportsektoren i 2050. I fase II af projektet blev der udarbejdet et strategisk plangrundlag i form af en fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet og tilhørende handlingsplan ('Roadmap 2025'). I fase III er formålet at udvikle løsninger, der understøtter implementering af 'Roadmap 2025' som del af realiseringen af energivisionen.
For at realisere energivisionen og sikre handling i omstillingen af energisektoren fokuseres der i fase III på seks indsatsområder:
Inden for indsatsområderne arbejdes der med og udvikles strategisk vigtige projekter, der går på tværs af kommunegrænser og forsyningssystemer, hvor der kan være behov for en fælles indsats blandt en gruppe af aktører.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om forlængelse af projektet 'Energi på Tværs' til efterretning.
Da regionens medarbejdere og Gate 21 i 'DK2020' er fælles om at vejlede kommunerne, betyder det, at regionens medarbejdere - med den tætte kobling, der er mellem 'DK2020' og 'Energi på Tværs' - fremadrettet vil være mere direkte involveret i planlægningen og udførelsen af aktiviteter i 'Energi på Tværs'.
Der er ingen bevillingstekninske konsekvenser for Region Hovedstadens medfinansiering, da 'Energi på Tværs' er tilsagnsbudgetteret, og da restforløbet fra den oprindelige bevilling kan spredes ud og anvendes over den forlængede projektperiode.
I forbindelse med forlængelsen har forsyningselskaberne valgt at fastholde deres årlige bidrag på 1.500.000 kr. til 'Energi på Tværs' i den forlængede projektetperiode. Det betyder, at forsyningsselskabernes samlede medfinansiering af 'Energi på Tværs fase III' stiger fra 4.500.000 kr. til 7.500.000 kr. KKR og kommunerne har besluttet, at de ligeledes vil fastholde deres årlige timeforbrug i hele folængelsen, hvorved deres samlede medfinansiering også vil stige.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. oktober 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Thor Mortensen
18049548
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. oktober 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Charlotte Holtermann (A) og Søren Burcharth (B) deltog ikke i sagens behandling.
Det regionale partnerskabsprojekt 'Klimatilpasning på tværs' blev igangsat i januar 2020 og nærmer sig sin afslutning.
I projektet, som har en bred kreds af partnere fra blandt andet kommuner, forsyninger, stat og interesseorganisationer, er der undervejs blevet afviklet en række workshops og morgenmøder for partnerskabskredsen og øvrige interessenter. Der er blevet udarbejdet en række forskningsrapporter og anbefalinger, som politikere i hovedstadsregionen blev præsenteret for på dialogseminaret den 14. oktober 2021.
I denne sag gives en kort orientering om resultatet af dialogseminaret, modtagelse af klimastafet og de videre planer frem mod projektafslutning. Chefkonsulent i Klimateamet; Kristine Vik Kleffel, vil holde et oplæg på udvalgsmødet, hvor konklusioner og dilemmaer omkring klimatilpasning i Danmark yderligere uddybes.
Ny, forskningsbaseret viden
I partnerskabsprojektet 'Klimatilpasning på tværs' er der tilvejebragt ny, brugbar viden om udfordringer ved klimatilpasning, som kan bruges aktivt - ikke kun i hovedstadsregionen - men i hele Danmark. De seneste år er meget af arbejdet med klimatilpasning strandet, fordi der er udfordringer med, hvem der kan og skal betale for klimatilpasningsløsninger, ligesom lovgivningsmæssige udfordringer har været nævnt som et problem.
En af konklusionerne fra projektet er, at man bør sikre en regional eller statslig involvering eller koordinering, når det gælder klimatilpasning af større tværkommunale kystområder og vandoplande. Kommunerne og forsyningerne gør et godt arbejde lokalt men de regionale klimatilpasningsprojekter, som går over kommunegrænser, har behov for en samlet koordinering.
En anden central konklusion fra projektet er, at der er behov for, at den nuværende lovgivning omkring klimatilpasning langs vandløb og kyster bliver tilpasset en ny klimavirkelighed. Nytteprincippet, som det centrale element i bidragsfordelingen af udgifter til klimatilpasning, kan anvendes i små, afgrænsede projekter, men bliver udfordret ved de store tværgående klimatilpasningsprojekter.
Dialogseminar
Projektets resultater blev præsenteret for politikere i hovedstadsregionen på et dialogseminar den 14. oktober 2021. Forskere fra Københavns og Aarhus Universitet fremlagde projektets hovedkonklusioner, som efterfølgende blev drøftet blandt de fremmødte politikere, embedsmænd og projektparter.
Grupperne drøftede følgende:
Særligt de lovgivningsmæssige rammer og udfordringer omkring finansiering af klimatilpasningsløsninger blev debatteret. Blandt de fremmødte var der et ønske om flere statslige puljer/medfinansiering af klimatilpasning i Danmark. Ligesom behov for dels at samarbejde på tværs af kommunegrænser, dels tværfagligt samarbejde mellem kommuner, forsyningsvirksomheder, regioner og forskningsinstitutioner var centrale temaer for gruppernes drøftelser. Der var bred enighed om, at inddragelse af borgerne er et vigtigt element i processen, men også at borgerinddragelse skal tilrettelægges, så det giver mening både for de borgere, som involverer sig, og for den politiske proces.
Program for dagen og præsentationer fra forskerne kan ses i bilag 1.
Klimastafet
På det nationale topmøde for klimatilpasning, som blev holdt på Klimatorium i Lemvig i august 2021, blev der sat gang i en stafet, som skal give erfaringer med klimatilpasning videre til regeringens arbejde med en kommende national klimatilpasningsplan. Stafetten skal rundt i alle 5 regioner og har efter start på Klimatoriet været på Klimafolkemøde i Middelfart, Madens Folkemøde på Lolland og kommer nu til Region Hovedstaden, hvor udvalgsformand Kim Rockhill fik den overrakt på dialogseminaret d. 14. oktober 2021. Erfaringerne og den nye viden fra 'Klimatilpasning på tværs' vil være oplagt at bringe med videre i stafetten, som i sidste ende vil blive overrakt til miljøminister Lea Wermelin.
Konference på Christiansborg
Det er planen, at der efter dialogseminaret i 'Klimatilpasning på tværs' afvikles en samlet afslutningskonference på Christiansborg i begyndelsen af 2022. Formålet med konferencen vil blandt andet være af aflevere konklusionerne fra projektet til politikerne på Christiansborg og få en bredere drøftelse af, hvordan vi kommer videre med klimatilpasning i Danmark.
Den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, som blev præsenteret for udvalget på udvalgsmødet den 28. september 2021, viste med al tydelighed, at vi skal arbejde hårdt på at nedbringe vores CO2-udledning - men desværre også, at selvom vi arbejder hårdt og målrettet, så har klimaet allerede ændret sig markant og vil fortsat gøre det fremadrettet. Det kommer også til at påvirke os i højere grad i Danmark, hvorfor der er behov for, at vi får accelereret processen med klimatilpasning.
Konferencen på Christiansborg vil være åben for en bredere kreds af politikere, embedsmænd, forskere og andre interessenter. Regionsrådet vil modtage en invitation til konferencen, når programmet er på plads.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om 'Klimatilpasning på tværs' til efterretning.
I forbindelse med afvikling af dialogseminaret er der udarbejdet en kommunikationsplan for pressemeddelelse, opslag på Linkedin og twitter.
Der planlægges også kommunikationsindsats omkring afslutningskonference på Christiansborg.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. oktober 2021 samt ved projektafslutning i begyndelsen af 2022.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Kristine Vik Kleffel
20066417
Bilag 1: Bilag 1 - Samlet præsentation og oplæg den 14. oktober 2021
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på MKU den 26. oktober 2021
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508