Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 23. november 2021Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Søren Burcharth (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Initiativet ”Implementering af nye faneoprensningsmetoder” har fået bevilget midler som en del af budgetaftalen i 2020, fordelt på budgetårene 2021-2022. Der er tale om et opfølgende initiativ til at høste den størst mulige gevinst af det tidligere projekt om udvikling af nye, bæredygtige faneoprensningsmetoder.
Regionen håndterer i en del oprensningssager gamle og ofte kraftige forureninger, der allerede har spredt sig i grundvandet og har dannet såkaldte forureningsfaner. Forureningsfanerne kan være helt op til 1-2 kilometer lange og ødelægger derved større mængder af drikkevandsressourcer.
Miljø- og klimaudvalget er løbende blevet orienteret om status for det tidligere og det aktuelle initiativ på udvalgsmøderne hhv. den 21. maj 2019, den 26. maj 2020 og den 31. august 2021.
Enhedschef i administrationens Miljøenhed; Carsten Bagge Jensen, vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet.
Siden 2019 har administrationen arbejdet målrettet med udvikling og afprøvning af nye, bæredygtige afværgemetoder til forureningsfaner. Flere vellykkede pilotskalaforsøg er afsluttet/er i den afsluttende fase. To pilotskalaforsøg er blevet forsinket, bl.a. pga. Covid-19, og forventes igangsat i ultimo 2021. Pilotprojekterne har overordnet vist, at der er gode muligheder for at håndtere forureningsfaner med såkaldte in situ løsninger (løsninger, hvor nedbrydningen af forureningen foregår nede i grundvandet). Det er dog også blevet klart, at det i visse geologiske situationer er svært at fordele oprensningsmidlerne jævnt i grundvandet. Derfor vil dette emne fortsat være i fokus de kommende år.
For at sikre implementering af de nye metoder i regionens egen driftsopgave, er der igangsat følgende initiativer:
Administrationen planlægger allerede i løbet af 2022-2023 i fuldskala afværgeprojekter at afprøve de første nye faneoprensningsmetoder på udvalgte forureningsfaner i regionen.
Det store fokus på håndtering af forureningsfaner de senere år, og den vidensopbygning der er sket i denne forbindelse, vil kunne anvendes i det store arbejde med generationsforureningerne. I Region Hovedstaden er 3 ud af de 4 generationsforureninger primært karakteriseret ved brede og dybe forureningsfaner. Selvom fanerne fra generationsforureningerne har en helt anden skala end pilotskalaforsøgene, er der mange oplagte paralleller og stor mulighed for vidensoverførsel.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status på implementering af nye faneoprensningsmetoder til efterretning.
Konsekvensen af initiativerne er, at en at de nyudviklede faneoprensningsmetoder bliver implementeret i den almindelige drift.
I 2020 blev der vedtaget en bevilling på 1,6 mio kr. til at implementere de nye faneoprensningsmetoder i Region Hovedstadens drift i 2021-2022.
Viden og resultater formidles ved faglige møder internt og eksternt. Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen
21002831
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 23. november 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Søren Burcharth (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har iværksat en række projekter med det overordnede formål at understøtte overgangen til cirkulær økonomi med særligt sigte på at fremme brugen af sekundære råstoffer (byggeaffald mv.) og overskudsjord for derigennem at reducere behovet for primære råstoffer (jomfrueligt sand og grus mv.).
Til at fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer har regionsrådet bevilget følgende midler:
Enhedschef i administrationens Miljøenhed; Carsten Bagge Jensen, vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet.
Prognoser viser et stigende råstofforbrug i Region Hovedstaden, hvilket er i modstrid med FN's verdensmål og med Region Hovedstadens interesser i egenskab af råstofmyndighed samt i egenskab af bygherre og regional aktør for implementering af cirkulær økonomi.
Initiativet skal medvirke til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål, herunder et mål om at 20 % af råstofforbruget i 2030 udgøres af sekundære råstoffer (i form af byggeaffald og overskudsjord mv.). Initiativet understøtter generelt:
Øget brug af sekundære råstoffer vil reducere behovet for primære råstoffer (sand, grus, sten og ler) og dermed reducere behovet for at udlægge arealer til råstofindvinding. Sekundære råstoffer i form af byggeaffald produceres løbende via nedrivningsprojekter og nybyggeri. Endvidere vurderes overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter at kunne substituere primære råstoffer i en vis udstrækning.
Alene opfyldningsprojekter i Københavns Havn modtager årligt i størrelsesordenen 2,5 mio. tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter på Sjælland. Bortskaffelse af overskudsjord udgør en betydelig omkostning for bygherrer; erfaringsmæssigt 1-2 % af anlægssummen. Hertil kommer, at jordtransporter medfører betydelig miljøbelastning. Helsingør Kommune har f.eks. konstateret, at der i kommunen årligt produceres ca. 250.000 ton overskudsjord, som gennemsnitligt transporteres ca. 41 km. Mange omegnskommuner oplever også et betydeligt pres for at tillade udlægning af overskudsjord på landbrugsarealer og efterlyser generelt hensigtsmæssige og bæredygtige løsninger. Initiativerne finansieret via budget 2020-2023.
Administrationen har den 28. april 2020 orienteret miljø- og klimaudvalget om den planlagte udmøntning af midlerne, ligesom resultaterne af CRU-udmøntningen blev præsenteret på udvalgsmødet den 27. oktober 2020.
Regionen har i 2020 arbejdet med hhv. udvikling af udbud, som kan fremme brugen af sekundære råstoffer, samt foretaget en erfaringsopsamling og evaluering af nedrivningen af Rockefeller centret (Rigshospitalet) mhp. tilrettelæggelse og udbud af fremtidige nedrivninger.
Regionen har i 2020 udført et pilotprojekt i samarbejde med CityLoops-partnerne Høje-Taastrup Kommune og Roskilde Kommune. Pilotprojektet omfattede udvikling og test af en metode, som skal kunne benyttes til at forudsige hvornår, hvor og hvilke mængder af nedrivningsmaterialer, der kan forventes bragt på markedet inden for en kommunal planlægningshorisont på 1 til 12 år.
I følgegruppen deltog både Miljøstyrelsen og repræsentanter for affaldsbranchen.
Det overordnede sigte er dels at skabe transparens i markedet, dels at identificere indikatorer for produktionen af sekundære råstoffer på regionalt niveau, så der etableres et forbedret grundlag for, at sekundære råstoffer kan indgå i råstofplanen. Initiativerne finansieres via budget 2021-2024.
Regionen driver i 2021 og 2022 et tilbud til kommunerne i Region Hovedstaden og til Bornholms Regionskommune kaldet "Partnerskab for overskudsjord og ressourcer". I partnerskabet søges løsninger på overskudsjordsproblematikken på tværs af kommunegrænser bl.a. med sigte på kommunale jordstrategier og på at substituere primære råstoffer med overskudsjord. I partnerskabet arbejdes tillige med indsatser (udbud og efterspørgsel ift. sekundære råstoffer), ligesom der formidles erfaringer opnået i det sideløbende CityLoops-projekt (Horizon 2020-projekt med fokus på byggeaffald og jord - status for projektet følger i kommende sag). Partnerskabet blev lanceret i december 2020 og har pr. september 2021 afholdt 5 velbesøgte webinarer og møder. Som grundlag for den kommunale indsats er der indtil videre påbegyndt udarbejdelse af prognoser for overskudsjord i Egedal, Hillerød, Frederikssund, Fredensborg og Gladsaxe kommuner. Helsingør Kommune har allerede en prognose.
Endvidere er der påbegyndt udarbejdelse af prognoser for sekundære råstoffer (i form af byggeaffald) i Egedal, Frederikssund og Gladsaxe Kommuner. Prognoserne skal medvirke til at skabe overblik over hvor, hvornår og hvor store mængder hhv. jord og byggeaffald, der kan forventes produceret inden for en 12-årig periode.
Administrationen har i 2021 forberedt initiativer i relation til temaet "Overskudsjord som byggemateriale". I samarbejde med DTU Byg udføres i efteråret 2021 et litteraturstudium, erfaringsindsamling og orienterende tests, som skal belyse tekniske aspekter og begrænsninger for brugen af jord som byggemateriale og indgå i grundlaget for yderligere tests og demonstrationsprojekter mv., som forventes udført i perioden 2022-2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget status for initiativer til fremme af brugen af genanvendelige materialer til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Jens Lind Gregersen
18012643
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 23. november 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Søren Burcharth (B), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Dette er en status for Horizon 2020-projektet CityLoops, som blev igangsat i oktober 2019 og løber frem til 2023. Projektet har udviklet sig fra den forberedende fase til implementering af demonstrationsprojekterne. Den første EU-evaluering af projektets fremdrift og leverancer er netop afsluttet.
Specialkonsulent i administrationens enhed for Mobilitet, Klima og Uddannelse; Pernille Kern Kernel, vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet.
CityLoops omhandler cirkulære ressourcekredsløb for byggeriet og cirkulær håndtering af organisk affald og finansieres af Horizon 2020-midler. Første fase af projektet er blevet brugt på at forberede demonstrationsprojekterne og udvikle processer og værktøjer, der skal understøtte dem. Projektet er nu i anden fase, hvor demonstrationsprojekterne skal implementeres, og processer og værktøjer skal afprøves. I forbindelse med afslutningen af første fase har projektets partnere udarbejdet en afrapportering til EU, og der er blevet afholdt et møde med vores EU-Project Officer. EU har rost det store arbejde og godkendt fremdriften i projektet samt sagt god for håndteringen af de ændringer og forsinkelser, der er opstået. Der er blevet lagt vægt på, at der skal skabes et stærkt samarbejde mellem byerne om at anvende værktøjer og dele erfaringer fra demonstrationsprojekterne i anden fase af projektet.
Region Hovedstaden er initiativtager til projektet, der involverer syv europæiske byer: Apeldoorn, Bodø, Høje Taastrup, Mikkeli, Porto, Roskilde og Sevilla. ICLEI (Local Govenments for Sustainability) er den overordnede ansvarlige på projektet, og Region Hovedstaden er ansvarlig for den del af projektet, der omhandler cirkulært byggeri (Arbejdspakke 2).
Seks af byerne har forberedt demonstrationsprojekter omkring cirkulært byggeri (Porto deltager kun i indsatsen omkring organisk affald):
I første fase af projektet har partnerne skullet gennemføre en række tasks (opgaver). Generelt er arbejdet gået, som det skulle, med forberedelse af demonstrationsprojekter og udvikling af processer og værktøjer, med de forventelige forsinkelser og tilpasninger ved store byggeprojekter. Nogle af de konkrete opgaver er imidlertid blevet forsinkede. Håndteringen af forsinkelsen og planen ift. at få færdiggjort opgaverne er godkendt af EU.
Nedenfor gives et overblik over status på de opgaver, der ligger i Arbejdspakke 2, som Region Hovedstaden er tovholder på:
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om CityLoops til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Kåre Albrechtsen / Pernille Kernel
19055416
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation af sag 3-5 som vist på MKU den 23. november 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Søren Burcharth (B), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet bevilgede den 19. juni 2018 4.750.000 kr. i REVUS-midler til gennemførelse af Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK). Hovedprojektet blev afsluttet den 31. marts 2021, men enkelte indsatser løber frem til december 2021. I denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om resultaterne af arbejdet i PARCK-projektet samt videreførelsen af projektets indsatser og erfaringer.
Specialkonsulent i administrationens enhed for Mobilitet, Klima og Uddannelse; Pernille Kern Kernel, vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet.
I august 2018 blev PARCK-projektet igangsat af en række kommuner, affaldsselskaber og vidensinstitutioner med Gate 21 i spidsen. Formålet var at accelerere kommunernes cirkulære omstilling ved at understøtte og udvikle kommunernes cirkulære potentiale via lokalt forankrede cases og partnerskaber samt en række tværgående indsatser. I projektet er det lykkedes at gennemføre en række demonstrationsprojekter, som afdækker fordele og udfordringer ved den cirkulære økonomi, og viser hvordan det offentlige kan tage rollen som katalysator i omstillingen. Erfaringerne fra PARCK-projektet kan bruges til at skalere cirkulære indsatser i flere kommuner og dermed bidrage til at højne ressourceeffektiviteten og mindske CO2-udledningen i Region Hovedstaden samt resten af landet.
Nedenfor følger projektets hovedresultater:
Der kan læses mere om PARCK projektet her: https://www.gate21.dk/parck/
Videreførelse af viden og erfaringer
PARCK-projektet har modnet projektdeltagerne til at styrke og forankre deres cirkulære indsatser. Fx videreføres indsatser inden for tekstiler, erhvervsaffald og byggeri i LIFE IP-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”, hvor Region Hovedstaden er hovedpartner. Indsatsen om byggeri videreføres ligeledes i Interreg-ansøgningen ”Udbud som accelerator for cirkulært byggeri”.
Viden og erfaringer lever også videre hos de enkelte aktører. Således har Albertslund Kommune videreført projektets erfaringer og resultater i et nyt projekt: ”Det Kreative Værksted”. Hørsholm Kommune har i forbindelse med et nyt udbud af storskraldsindsamlingen i kravsspecifikationen fået præciseret ordningen, og der er lavet en ny samarbejdsaftale med Norfors. I Rødovre Kommune er pilotindsamlingen af tekstilaffald fra husholdning skaleret til hele kommunen og fortsætter som fast praksis.
I PARCK-projektet er der desuden udarbejdet materiale, der kan indgå i udvikling af klimaplaner i DK2020, så cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet kan bidrage til at nå klimamålene.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om projektafslutning af Partnerskab for Cirkulære Kommuner til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Kåre Albrechtsen / Pernille Kern Kernel
17015763
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation af sag 3-5 som vist på MKU den 23. november 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Taget til efterretning.
Özkan Kocak (A), Søren Burcharth (B), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet bevilgede den 19. juni 2018 3.250.000 kr. i REVUS-midler til gennemførelse af Affald og Ressourcer på Tværs (ART). Projektet blev afsluttet i september 2021. I denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om resultaterne af arbejdet i ART-projektet.
Specialkonsulent i administrationens enhed for Mobilitet, Klima og Uddannelse; Pernille Kern Kernel, vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet.
Det 3-årige projekt Affald og Ressourcer på Tværs er netop blevet afsluttet. I projektet lykkedes det at samle en bred vifte af partnere med det formål at tegne vejen for en cirkulær omstilling inden for udvalgte materialestrømme via offentlige og private samarbejder i affaldssektoren, virksomheder og organisationer. Som et led i projektet blev der blandt andet udarbejdet en materialestrømsanalyse for Region Hovedstaden med identifikation af affaldshotspots, der blev afholdt møder og workshops med interessenter fra forskellige materialestrømme, og afslutningsvist blev der udarbejdet roadmaps (handlingsplaner) for en cirkulær omstilling af elektronik, byggeri, storskrald og tekstiler. Projektet har fået sin egen hjemmeside med disse roadmaps samt data omkring materialestrømme mm: https://affaldsomressourcer.dk/
Formål og partnere
ART-projektets overordnede mål var at skabe dialog og samarbejde mellem de mange aktører i regionen, som spiller en væsentlig rolle i omstillingen til en fremtidig cirkulær økonomi. Projektet skal ses som en proaktiv handling fra regionens kommunale affaldssektor og virksomheder for at bane vejen for et velfungerende sekundært ressourcemarked i Region Hovedstaden. Projektet skulle bidrage til udviklingen af nye samarbejder mellem de relevante parter inden for udvalgte ressourcestrømme samt udvikle roadmaps for den cirkulære omstilling af affaldssektoren.
ART-Projektet blev udviklet i samarbejde mellem Teknologirådet, DAKOFA og Region Hovedstaden. Teknologirådet og DAKOFA var tovholdere på projektet. Projekts partnere var Amager Ressourcecenter (ARC), Vestforbrænding, Norfors, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Aalborg Universitet, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Plastindustrien, Erhvervshus Hovedstaden og Region Hovedstaden. Herudover har en meget bredere gruppe af interessenter deltaget i workshops samt i udarbejdelsen af de specifikke roadmaps.
Materialestrømsanalyse og affaldshotspots
Som et led i projektet blev der gennemført en materialestrømsanalyse, der havde til formål at kortlægge og analysere regionens affaldsstrømme, for derved at identificere affaldshotspots i regionens affaldssystem. I analysen blev der udpeget fem hotspots:
De identificerede hotspots har dannet grundlag for det efterfølgende arbejde i ART-projektet.
Udover materialestrømsanalysen blev der gennemført en kortlægning af de kommunale affaldsplaner og en undersøgelse, som kortlagde borgernes reparationsbehov og -erfaringer, samt indkøbsvaner af nye og brugte produkter. Samtlige undersøgelser kan ses på projektets hjemmeside https://affaldsomressourcer.dk/
De fem roadmaps
I efteråret 2019 blev der afholdt en række workshops med en bred vifte af interessenter for at afklare, hvilke cirkulære samarbejder, der skulle arbejdes videre med. Analysen af materialestrømme og affaldshotspots dannede grobund for de forskellige områder, som blev udforsket på de afholdte workshops. På baggrund af disse workshops blev der nedsat arbejdsgrupper, der har udarbejdet roadmaps inden for fem områder:
De fem roadmaps kan ses på projektets hjemmeside. Hvert af dem er blevet formet i arbejdsgrupper med interessenter fra værdikæderne og indeholder en række anbefalinger til tiltag, der skal skabe en cirkulær omstilling af materialestrømmen samt en kort beskrivelse af, hvordan det kan gøres, og hvem der skal involveres.
Fremadrettet indsats
Med offentliggørelsen af disse roadmaps er ART-projektet afsluttet. Et af de vigtigste resultater fra projektet er den dialog og de netværk, der er blevet skabt imellem interessenterne, som har forsøgt at tegne den cirkulære vej frem på tværs af værdikæder og særinteresser. Det interessante er nu, hvordan disse roadmaps bliver omsat til handling. Partnere fra projektet arbejder videre med disse samt indsatser inden for elektronik (tovholder Aalborg Universitet), byggeri (tovholder Region Hovedstaden) og tekstiler (tovholder Vestforbrænding). Region Hovedstaden tænker blandt andet roadmap´et for byggeri ind i en EU-ansøgning, der er under udvikling. Roadmaps for elektronik, byggeri, storskrald og tekstiler kan desuden anvendes i LIFE IP-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”, hvor regionen er hovedpartner. Anbefalingerne omkring dataudvikling søges løftet op til nationalt plan gennem for eksempel Danske Regioner. Alle projektets resultater er tilgængelige på hjemmesiden og stilles til rådighed for en bred målgruppe: Alle de aktører - små som store, private som offentlige - der forhåbentlig i de kommende år i stor udstrækning vil samarbejde om vejen frem mod en mere cirkulær udvikling.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om projektafslutning af Affald og Ressourcer på Tværs til efterretning.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Kåre Albrechtsen / Pernille Kern Kernel
20001724
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation af sag 3-5 som vist på MKU den 23. november 2021
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
a) drøfte udvalgets resultater og vigtigste aktiviteter
b) drøfte forslag til temaer inden for udvalgets ressort, som udvalget vil anbefale, at der arbejdes mere fokuseret med i kommende valgperiode
c) drøfte, om regionsrådet i kommende valgperiode bør overveje at uddelegere yderligere beslutningskompetence til udvalget på specifikke områder/puljer.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Drøftet.
Udvalget tilføjer, at de - udover administrationens oplistede indenlandske studiebesøg med fokus på genanvendelse; bl.a. ift. affald på Gentofte Hospital, og med fokus på væsentlige jordforureningsemner på Innovationsgaragen - også har været på studiebesøg på Glostrup Hospital med fokus på genanvendelse af hospitalsudstyr, såvel som hos CALL Copenhagen ift. bæredygtige løsninger inden for klimatilpasning. Derudover har udvalget haft virtuelt besøg af Randers Regionshospital og Region Midt, som har holdt et inspirationsoplæg ift. deres arbejde med den grønne omstilling af hospitalerne. Udvalget fandt dette meget inspirerende og overførbart ift. regionens arbejde med udvikling af GRØN2030 - og oplægget affødte ikke mindst det vedtagne budgetforslag vedr. ansættelse af bæredygtighedskonsulenter på hospitalerne.
Derudover tilføjer udvalget, at der har været planer om en udenlandsk studietur til Hamborg, som dog desværre måtte aflyses grundet Covid-19. Udvalget foreslår, at det nye udvalg kommer på en udenlandsk studietur i løbet af valgperioden.
Udvalget foreslår også, at det nye udvalg (og muligvis også RR) får mulighed for at besøge regionens fire generationsforureninger samt en råstofgrav, som kan give dem en mere konkret og håndgribelig forståelse/referenceramme inden for disse miljømæssige fagområder.
På råstofområdet tydeliggør udvalget, at hele drøftelsen af dette område skal løftes op på et højere niveau med skærpet involvering af Miljøministeriet. I forlængelse heraf foreslår udvalget, at der bliver gået mere økonomisk til værks ved bl.a. at se på incitamentsstrukturer ift. at øge brugen af sekundære råstoffer (overskudsjord og bygningsaffald); herunder at se på afgiftsstrukturer, og i denne forbindelse rette henvendelse til Finansministeriet på Christiansborg, for at der kan ske ændringer. Det skal være billigere at genanvende råstoffer end at bruge jomfruelige råstoffer. Udvalget sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om det overhovedet vil være muligt at udarbejde en Råstofplan 2024, da det bliver stadigt vanskeligere at finde områder i regionen, som kan udlægges til graveområder. I tråd med dette følger udvalgets ønske om, at Råstofplan 2016/2020 bliver den sidste, der laves i Region Hovedstaden.
Forretningsudvalget og de stående udvalg får på det sidste udvalgsmøde i november/december 2021 lejlighed til at drøfte udvalgets resultater og arbejde som input til en samlet afrapportering til regionsrådet den 14. december 2021. Udover at følge op på udvalgets konkrete resultater og aktiviteter lægges der med sagen også op til, at udvalget kan komme med input til, hvilke yderligere temaer inden for udvalgets ressort, som udvalget anbefaler, der bør ske (yderligere) politikudvikling på i kommende valgperiode 2022-2025.
Med denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget og alle stående udvalg parallelt drøfter udvalgets resultater og arbejde som input til den politiske og administrative forberedelse af kommende valgperiode 2022-2025.
De stående udvalg i Region Hovedstaden har ikke som regionsrådet og forretningsudvalget del i den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder af driftsopgaver og anlægsopgaver. De stående udvalgs opgave er at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på sine ansvarsområder og at påse, at vedtagne politikker føres ud i livet. Udvalgene har også til opgave at følge op på de vedtagne planer og politikker og at stille forslag om ændringer i fornødent omfang.
De stående udvalg og forretningsudvalget har på det politikudviklende og politikopfølgende område en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, i relevant omfang.
Region Hovedstadens styrelsesvedtægt er vedlagt i bilag 1.
Miljø- og klimaudvalgets arbejdsområder
Miljø- og klimaudvalget blev nedsat med det formål at i sit udviklingsarbejde at være med til at realisere visionen om regionen som en grøn og innovativ metropol både i geografien og regionen som egen virksomhed.
Politikudviklende opgaveområder
Politikopfølgende opgaveområder
Administrationen har i det følgende bidraget med kvalificerede nedslag til udvalgets drøftelse under udvalgsmødet (se bilag 2 for uddybning af de oplistede punkter).
Miljø- og klimaudvalgets resultater, aktiviteter og evt. mødeformat
Forslag til temaer og anbefalinger til næste valgperiodes arbejde på miljø- og klimaudvalgets politikområder
Se evt. forberedelsesskema ift. ovenstående, som er vedlagt i bilag 3.
Overvejelser om delegation af beslutningskompetence
På baggrund af udvalgets drøftelser, input og anbefalinger udarbejder administrationen et opsamlende notat, der vil indgå som bilag til den samlede afrapportering af de stående udvalgs arbejde på regionsrådets møde den 14. december 2021.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2021, forretningsudvalget den 7. december og regionsrådet den 14. december 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Charlotte Lundgaard
21066265
Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens styrelsesvedtægt af 22. oktober 2019
Bilag 3: Bilag 3 - Forberedelsesskema - kommende valgperiode
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 23. november 2021:
Drøftet.
Özkan Kocak (A), Søren Burcharth (B), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets vedtagelse af Jordplan II i november 2019 - og en ekstrabevilling i budgettet for 2020 - betød, at indsatsen mod pesticider i grundvandet i Region Hovedstaden er blevet styrket ved at kunne skabe mere viden og overblik.
Nærværende sag giver en status for den opnåede viden og overblik samt vigtige interessenters (kommuner, vandforsyninger og landbruget) ønsker til en kommende strategi for indsatsen mod pesticider i grundvandet i Region Hovedstaden. Med baggrund i disse input og administrationens foreløbige vurderinger, lægges der op til en politisk drøftelse af mulige indsatser i pesticidstrategien.
Chefkonsulent i administrationens Miljøenhed; Gunver Heidemann, vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Sammenlignet med de øvrige regioner har pesticider tidligere været betragtet som en mindre trussel i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Dette billede har imidlertid ændret sig markant, da grundvandet i løbet af de sidste par år er analyseret for en lang række nye stoffer. Det har ført til fund af pesticider i Region Hovedstaden, som der ikke tidligere har været analyseret for i det danske grundvand. Det drejer sig bl.a. om DMS (N,N-dimethylsulfamid), som er et nedbrydningsprodukt fra et svampebekæmpelsesmiddel, der både har været brugt på marker med frugt- og planteavl, men også i maling og træbeskyttelsesmidler. De nye analyser viser f.eks., at der er fundet DMS i 54 % af de aktive drikkevandsboringer i regionen. De lavere fund af pesticider i Region Hovedstaden har også været tilskrevet de tykke lerlag, der er specielt udbredt i den nordlige del af regionen, hvorimod geologien i de jyske regioner typisk består af sand. Endelig huser Region Hovedstaden mindre landbrugsområder, sammenlignet med de øvrige regioner.
Den nye situation medfører, at der gennemføres en række indsatser, der samlet set udgør grundlaget for udarbejdelse af en egentlig strategi for regionens arbejde i forhold til pesticider. Indsatserne omhandler bl.a. vidensopbygning i fire testområder, indsamling af input fra vigtige interessenter samt foreløbige vurderinger af pesticidsituationen i regionen.
Som grundlag for en politisk drøftelse af mulige indsatser i en kommende strategi gennemgås de hidtil opnåede resultater og administrationens overvejelser i tilknytning hertil.
Grundlag for udvalgets drøftelser
Dynamisk strategi baseret på den nyeste viden
Der er opnået en lang række resultater i de fire testområder, hvor regionen i samarbejde med kommuner og vandforsyninger, DTU m.v. har arbejdet på at opnå større viden og overblik over pesticiders oprindelse og opførsel i jord og grundvand. Resultaterne vil kunne bruges operationelt i indsatsen mod pesticidforurening af grundvandet. Der er afprøvet endnu ikke kommercielt tilgængelige analysemetoder i jord og udviklet en metode til billigere udtagning af vandprøver fra moræneler. Begge dele muliggør hurtigere og billigere opsporing af pesticidforurening. Derudover er der afprøvet nye måder at gennemføre undersøgelser på, der dels optimerer opsporingen, dels bidrager til tidligt at skelne mellem punkt- og fladekildebidrag. Samtidig har administrationen opbygget væsentlig viden om mulighederne for rensning for DMS, og der arbejdes videre på dette sammen med bl.a. HOFOR, NOVAFOS, DTU m.f. Miljø- og klimaudvalget fik præsenteret resultaterne af forsøget ved udvalgets besøg på innovationsgaragen på udvalgsmødet den 31. august 2021.
Der opbygges løbende ny viden om pesticider både i regionen, hos de øvrige regioner og hos regionens samarbejdsparter. Derfor bør den kommende pesticidstrategi for Region Hovedstaden være en dynamisk strategi, som løbende baserer sig på - og kan justeres i forhold til - den nyeste viden på området. Strategien bør derfor formuleres så ”rummeligt”, at ny viden og metoder løbende kan inkorporeres og dermed øge effekten af de igangsatte indsatser.
Særlig pesticidindsats i forhold til DMS
DMS er det hyppigst fundne pesticid i drikkevandsboringer i Region Hovedstaden. Imidlertid er det ofte meget vanskeligt at identificere kilden til forurening med DMS, da forureningen både kan stamme fra en fladekilde; f.eks. fra regelret brug af DMS på marker med jordbær og fra maling og træbeskyttelse eller fra en punktkilde; f.eks. fra produktion og spild af pesticider eller fra en kombination af begge kilder.
Foreløbige resultater fra regionens testområde i Marbæk tyder på, at DMS fra fladekilder tilsyneladende kan bidrage mere til forurening af et vandværk end en punktkilde. De sidste resultater afventes pt., før risikovurderingen er helt klar. Da myndighedsansvaret er delt; hvor regionen er ansvarlig for punktkilderne, kommunen for eventuelle aftaler med landmanden om pesticidfri marker og vandværket for driften heraf samt drikkevandskvaliteten, kan mulige løsninger på DMS-problemerne på vandværket formentlig kun findes i et tæt samarbejde mellem regionen, kommunen og vandværket. For eksempel bør vandværkets muligheder for at tilpasse og justere oppumpningen af drikkevand uden pesticider belyses i forhold til regionens muligheder for indsats over for punktkildeforurening med DMS.
DMS’ komplekse oprindelse i miljøet adskiller det fra andre pesticider, f.eks. typiske landbrugspesticider, hvis oprindelse ofte udelukkende stammer fra specifik brug over for bestemte afgrøder på marker. Administrationen vurderer på den baggrund, at den kommende pesticidstrategi med fordel bør opbygges flerstrenget, afhængig af om indsatsen målrettes DMS eller øvrige pesticider.
En strategi for Region Hovedstadens håndtering af DMS-forurening kunne således bygge på en demografisk tilgang, hvor en systematisk, fokuseret indsats over for de aktiviteter og brancher, der erfaringsmæssigt kan have medført væsentlig DMS-punktkildeforurening i landbrugsområder (f.eks. maskinstationer og vaskepladser) opprioriteres, mens en indsats i områder, hvor oprydning af en DMS-punktkilde ikke vil give effekt - f.eks. fordi der også kan forventes et væsentligt bidrag til DMS-forurening fra fladekilder (f.eks. fra malet træværk i boligområder) - nedprioriteres.
Inddragelse af ønsker og input fra interessenter
Administrationen har indsamlet ønsker og input til strategien ved tre interessentmøder afholdt i september 2021:
Til workshop-mødet med kommunerne den 14. september 2021 var alle regionens kommuner inviteret til at bidrage med ønsker og input til strategien. Der deltog repræsentanter fra 15 kommuner. På workshoppen lagde kommunerne bl.a. vægt på vigtigheden af fortsat politisk prioritering af området, mere samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger om helhedsløsninger i konkrete områder samt vigtigheden af fortsat udvikling af metoder, der kan afværge pesticidforureningerne.
Den 20. september 2021 bidrog Nordsjællands Landboforening og Gefion Landboforening/VKST på et møde med deres ønsker til regionens kommende strategi. Begge foreninger var interesserede i et tættere samarbejde med regionen; f.eks. via indlæg fra regionen i foreningernes nyhedsbreve til landmændene, via regional deltagelse ved årlige møder med foreningerne og/eller ved medlemsmøder om f.eks. forestående pesticidundersøgelser i konkrete områder. Generelt ønsker de to foreninger korte sagsforløb, så den enkelte landmand ikke skal leve i uvished, men hurtigt får afklaring af en eventuel forureningssituation på ejendommen.
Den 21. september 2021 deltog repræsentanter for Dansk Vand- og Spildevandsforening og Danske Vandværker i møde med administrationen. Foreningerne var repræsenteret ved HOFOR, NOVAFOS, Forsyning Helsingør, Birkerød Vandforsyning, Furesø Vandforsyninger samt en repræsentant fra Danske Vandværker. Alle deltagende forsyninger har set DMS i deres drikkevandsboringer - nogen mere end andre. Generelt udtrykte forsyningerne, at der også fremadrettet er stort behov for regionens indsats mod klorerede opløsningsmidler, og at indsatsen over for pesticider ikke må ske på bekostning af jordplanens indsats over for disse stoffer. Der var også ønske om og behov for en tættere koordinering mellem regionens indsats mod forurenede punktkilder og forsyningernes indvindingsplaner, hvis der skal opnås mest effekt for pengene. Flere forsyninger tænker i mulighederne for at etablere grundvandsparker.
Pesticidindsatsen samtænkes med den øvrige indsats i Jordplan II
Punktkildeforurening med klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer er fortsat en trussel mod grundvandet i Region Hovedstaden. Pt. sker indsatsen i henhold til Jordplan II.
Det er administrationens vurdering, at det er vigtigt, at den kommende pesticidstrategi samtænkes med indsatsen mod klorerede opløsningsmidler i henhold til Jordplan II, hvilket også blev bakket op af vandforsyningerne på mødet den 21. september 2021.
Indsatsen mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer jf. Jordplan II bygger på en strategi om ”mest rent grundvand for pengene”. Det betyder, at regionen i dag først gennemfører en systematisk indsats i de reneste grundvandsområder (med færrest punktkilder). Administrationen ser imidlertid et dilemma i, at situationen for pesticider er en anden. Nogle pesticider, specielt DMS, har allerede nået vandværkernes drikkevandsboringer. En indsats over for disse allerede skete forureninger vil give værdi for det ramte vandværk, men samtidig er der risiko for, at den samlede indsats bliver præget af en ad hoc-strategi.
I den kommende tid vil administrationen gennemføre økonomiske beregninger af forskellige tilgange til håndtering af pesticidudfordringerne med henblik på dels at kunne fremlægge nogle scenarier for forskellige indsatser og deres effekt overfor pesticider, dels at belyse, om der er konsekvenser for jordplanens forudsætninger og økonomi - også set i lyset af andre stoffer som f.eks. PFAS, som administrationen gav udvalget en status på til udvalgsmødet den 26. oktober 2021.
Tidsplan
Miljø- og klimaudvalget drøfter mulige indsatser i pesticidstrategien på udvalgsmødet den 23. november 2021. Herefter vil en inddragelse af det nye udvalg i drøftelserne forventeligt finde sted primo 2022. På baggrund af de samlede input udarbejder administrationen et udkast til pesticidstrategien baseret på forskellige scenarier. Det er målet, at den endelige pesticidstrategi kan vedtages i løbet af 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget mulige indsatser i en kommende strategi for indsatsen mod pesticidpunktkilder i Region Hovedstaden.
I den gældende Jordplan II er der øremærket 3 mio. kr. årligt til en pesticidindsats med henblik på at opnå mere viden og overblik, bl.a. i de fire testområder. De 3 mio. kr. omfatter kun i begrænset omfang udgiften til en egentlig målrettet pesticidindsats i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 23. november 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Tina Pedersen
21037233
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 23. november 2021
Tomt indhold
I juni 2021 fik administrationen den glædelige nyhed, at EU havde besluttet at bevilge penge til LIFE IP-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”. Projektet ledes af Region Midt med Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen som de to andre hovedpartnere. Projektet strækker sig over 8 år; fra 2022 til 2029, og det skal bidrage til at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark ved at øge forebyggelsen af affald samt sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Ambitionen er, at ingen produkter og materialer ender som affald.
Siden bevillingen af pengene i juni har administrationen - sammen med resten af partnerkredsen - arbejdet på at revidere ansøgningen og budgettet efter krav fra EU. Som led i denne revision er der sket en budgetreduktion på 10 % af tilskuddet fra EU, set i forhold til den indsendte ansøgning. Projektet modtager nu 10 mio. euro i tilskud fra EU, og det samlede projektbudget er på 16,7 mio. euro (svarende til ca. 120 mio. kr.)
Administrationen vurderer, at projektet kan gennemføres trods budgetreduktionen. Region Hovedstaden fastholder den egenfinansiering, som oprindeligt er meldt ind i projektet; dvs. 4 mio. kr. i RUS-midler, foruden egenfinansierede timer svarende til ca. 4 årsværk (yderligere 6 årsværk finansieres af EU).
Delprojekter i "Circular Economy Beyond Waste"
”Circular Economy Beyond Waste” består af 15 delprojekter, som adresserer en lang række af de udfordringer, der står i vejen for øget cirkularitet i Danmark. Nogle delprojekter skal demonstrere innovative løsninger og styrke værdikædesamarbejder inden for specifikke materialestrømme; herunder tekstiler, plast, elektronik, biomasse, byggematerialer og kompositmaterialer. Andre delprojekter griber fat i tværgående problemstillinger såsom cirkulære offentlige indkøb, forbrugsvaner, producentansvar, stærke aktørfællesskaber, kompetenceopbygning og rammevilkår.
Bag projektet står et stærkt konsortium, som er ledet af Region Midt og består af 40 partnere; herunder Region Hovedstaden, Miljøstyrelsen, kommuner, affaldsselskaber, universiteter og virksomheder.
Region Hovedstaden er særligt involveret i delprojekter, der har fokus på værdikædesamarbejder, rammevilkår og kompetenceopbygning samt et projekt om borgerinvolvering, hvor borgerne gøres til aktive medspillere i omstillingen til bæredygtigt og cirkulært forbrug.
20031972
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508