Ekstraordinært Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Udmøntning af vinterpakke II
  2. Generel orientering fra ledelsen
  3. Eventuelt

Medlemmer

1. Udmøntning af vinterpakke II

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende, at vinterpakke II på kr. 312,4 mio. kr., som har til formål at få sundhedsvæsenet igennem en ekstraordinær svær vinter, udmøntes til regionens hospitaler og Akutberedskab
  2. at godkende, at administrationen udmønter 20 pct. af den samlede vinterpakke til regionens hospitaler og Akutberedskabet i 2021 og de resterende 80 % i 2022, i henhold til regeringens udmøntning af vinterpakke II.

Det forventes, at der skal træffes væsentlige beslutninger vedrørende udmøntning af regeringens vinterpakke, som har til formål at bringe sundhedsvæsenet igennem en ekstraordinær svær vinter. Det er med henblik på hurtig handling og afhjælpning nødvendigt, at sagen behandles samme dag både i forretningsudvalget og regionsrådet. Materialet er på grund af sagens hastende karakter udsendt med kortere frist end 4 hverdage.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. december 2021:

Anbefalet.

Martin Schepelern (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Folketinget har med finanslovsforhandlingerne afsat kr. 1 mia. til regionerne – den såkaldte vinterpakke, hvoraf kr. 200 mio. er til udmøntning i 2021 og kr. 800 mio. til udmøntning i 2022. Midlerne skal anvendes til at få sundhedsvæsenet gennem en ekstraordinær svær vinter til gavn for personale og patienter.

Der er tale om engangsmidler til særlige midlertidige indsatser.

Midlerne fordeles mellem regionerne efter Danske Regioners blokfordelingsnøgle, hvoraf Region Hovedstadens andel er på kr. 312,4 mio.

Midlerne udmøntes til hospitalerne og Akutberedskabet.

Anvendelsen af midlerne skal drøftes og forhandles med de faglige organisationer.

Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner har drøftet principper for anvendelse af midlerne (vedlagt).

Regions MED-udvalget (RMU) drøftede sagen på møde d. 10. december 2021.

SAGSFREMSTILLING

På et møde mellem regionsrådsformænd og regionsdirektører den 8. december 2021 er der aftalt en række fælles principper mellem regionerne herunder at midlerne primært anvendes til løn, at midlerne kan anvendes bredt til alle ansatte herunder til frontlinje ledere, at midlerne både skal anvendes til fastholdelse og til styrkelse af aktiviteten i sundhedsvæsenet.

Derudover er det en forudsætning, at midlerne skal holdes ude af reguleringsordningen mellem det offentlige og private arbejdsmarked, hvorfor midler, der anvendes til løn, skal udmøntes som engangsvederlag.

Regions MED-udvalget (RMU) drøftede sagen på møde d. 10. december.

Anvendelse i Region Hovedstaden
Det er administrationens anbefaling, at midlerne særligt anvendes på de mest belastede og vagtbærende afdelinger herunder akutte afsnit med patient- og borgerkontakt, der har mange vakancer, højt sygefravær og høj personaleomsætning.

Udfordringerne gælder især pres på følgende områder:

Præhospitale funktioner omfattes ligeledes.

Funktioner, der bidrager til at opretholde flow i patientbehandlingen på de ovenstående områder, skal indtænkes – det vil sige diagnostiske funktioner og visse servicefunktioner.

Administrationen indstiller, at midlerne tilgodeser plejepersonalet, lægegruppen, præhospitale funktioner, diagnostiske funktioner samt udvalgte servicegrupper. Det vil som udgangspunkt sige følgende grupper: sygeplejersker, radiografer, jordemødre, laboranter, bioanalytikere, social- og sundhedspersonale, lægesekretærer, yngre læger, ambulancepersonale, vagtcentralpersonale og portører. Alene månedslønnede kan omfattes.

Frontlinje ledere fx afdelingssygeplejersker og vicejordemødre kan omfattes, hvis de indgår i driften i et omfang, der adskiller sig væsentligt fra det normale. Der bør foretages en lokal vurdering konkret for den enkelte.

Der lægges vægt på en tydelig ledelsesmæssig prioritering af midlerne på hospitalerne mod de identificerede områder. Midlerne udmøntes de kommende vintermåneder frem mod senest påsken 2022.

Videre proces

Administrationen har indkaldt til orienteringsmøde med alle faglige organisationer den 15. december 2021. Herefter indledes regional forhandling med de relevante organisationer. Forhandlingerne forventes afsluttet inden jul.

Hospitaler og virksomheder skal efterfølgende lokalt udpege, hvilke afdelinger/ afsnit, der skal have andel i midlerne, og hvilke instrumenter der anvendes. Udpegning skal drøftes med den lokale fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, og sker på baggrund af de regionale aftaler, der er indgået.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne, som beskrevet i sagen.

ØKONOMI

Da der er tale om et generelt pres, er det administrationens indstilling, at 70% af midlerne fordeles efter lønbudget på hospitalerne og i Akutberedskabet. For at tage hensyn til det ekstra pres, der vurderes at være på hovedfunktionsniveau på akuthospitalerne, særligt på de ovenfor nævnte områder, fordeles 30% til akuthospitalerne, inklusiv Bornholms Hospital, efter befolkningsstørrelsen i hospitalernes planområde.

Hertil kommer enkelte tilpasninger, idet andelen til Amager og Hvidovre Hospital korrigeres pga. hospitalets aktuelle pres på alle de ovennævnte områder, mens Region Hovedstadens Psykiatris andel nedjusteres. Region Hovedstadens samlede andel af regeringens vinterpakke på 1,0 mia. kr. er beregnet på baggrund af bloknøglen og udgør 312,4 mio. kr.

Midlerne vil med sagen bliver frigivet til hospitalerne med følgende fordeling:

Midlerne fordeles med 20 pct. i 2021 og 80 pct. i 2022. I 2021 betyder det, at der udmøntes ca. 62,5 mio. kr., som indgår i regnskabsresultatet.

Bevillingerne indarbejdes teknisk i forbindelse med 1. økonomirapport 2022.

KOMMUNIKATION

Der planlægges kommunikationsindsats i forbindelse med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget samt regionsrådet d. 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Direktør i Center for HR og Uddannelse Kirstine Vestergård Nielsen/Enhedschef Anna Parrella

JOURNALNUMMER

21075994.

Bilag

Bilag 1: Notat fra Danske Regioner - Coronavinterpakken

Bilag 2: Notat fra Danske Regioner - Anvendelse af ekstra midler december 2021

2. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

POLITISK BEHANDLING

Intet.

Martin Schepelern (B) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

20083555

3. Eventuelt