Godkendt.
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede at udpege Christoffer Buster Reinhardt og Leila Lindén som henholdsvis formand og næstformand for sundhedsudvalget i valgperioden.
Regionsrådet har den 7. december 2021 vedtaget en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Af styrelsesvedtægten fremgår, at der skal nedsættes seks stående udvalg i valgperioden, heraf følgende tre udvalg på sundhedsområdet; sundhedsudvalget, social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det fremgår endvidere af styrelsesvedtægten, at det enkelte udvalgs medlemmer selv vælger sin formand. Endvidere har de valgte partier i konstitueringsaftalen 2022-2025 aftalt, at de stående udvalg også har en næstformand. Formand og næstformand er ansvarlige for at sikre politikudvikling i udvalget og samarbejder om udvalgets koordinationsopgaver.
Valg af sundhedsudvalgets formand ledes af udvalgets ældste medlem, forstået som anciennitet, dernæst alder. Administrationen lægger til grund, at denne rolle tilfalder Leila Lindén (A). Når formanden er valgt leder denne valget af næstformand for udvalget.
Sundhedsudvalget skal jf. styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden selv udpege udvalgets formand.
Med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 er det samtidig besluttet, at der skal udpeges en næstformand for sundhedsudvalget. Yderligere fremgår det af konstitueringsaftalen, at formandsposten i sundhedsudvalget besættes af Det Konservative Folkeparti og næstformandsposten af Socialdemokratiet. Det Konservative Folkeparti har udpeget Christoffer Buster Reinhardt (C) som formand, og Socialdemokratiet har udpeget Leila Lindén (A) som næstformand for sundhedsudvalget i indeværende valgperiode.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets formandskab være valgt.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 8. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
21073760
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til sagen:
”Den foreslåede ændring til det første afsnit i §11 slettes, så der fremover blot står den sætning, som også var gældende i sidste periode, nemlig: Det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for udvalget såfremt det er inden for udvalgets ressortområde”.
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag under afstemning:
For stemte: C (3), A (2), B (1), F (1), O (1), V (1), Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 0
I alt 11.
Ændringsforslaget er herefter godkendt og forretningsordenen er herefter godkendt med tilsvarende justering.
Regionsrådet har den 7. december 2021 andenbehandlet en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Ifølge styrelsesvedtægten skal det enkelte udvalg fastsætte sin forretningsorden.
Jævnfør styrelsesvedtægten har alle udvalg en forretningsorden. En forretningsorden er et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i udvalgene. Den indeholder blandt andet regler om, hvornår dagsorden udsendes, hvordan medlemmerne kan få et punkt på dagsordenen til et kommende møde, hvordan afbud meddeles og registreres. Desuden regler om, hvornår et udvalg er beslutningsdygtigt, om mødehandling, medlemmernes habilitet i beslutninger og om referater (protokol).
Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til forretningsorden (bilag 1). Der er taget udgangspunkt i de forretningsordener, som var gældende for henholdsvis forretningsudvalget og de stående udvalg i den foregående valgperiode. Der er i forhold til den tidligere version sket nogle få præciseringer og tilføjelser i overensstemmelse med styrelsesloven. Herved er nu samlet i forretningsordenen de parlamentariske værktøjer, et udvalgsmedlem har i forbindelse med den politiske behandling af sager. For så vidt angår forretningsordenens bestemmelser om foretræde - som ikke er en rettighed i henhold til styrelsesloven, men en ordning, forretningsudvalget og de stående udvalg selv har indført med henblik på at være mest mulig borgerinddragende - har der vist sig behov for at få simplicificeret og ensrettet retningslinjerne for foretræde i de forskellige udvalg.
For at sikre ensartede arbejdsvilkår i alle udvalg, lægges der op til, at udvalgene har den samme forretningsorden. Vedrørende protokolbemærkninger er det derfor tilføjet, at der kun kan gives protokolbemærkning i den situation, hvor man stemmer imod et forslag/indstilling, og ikke når man undlader at stemme. Som bilag vedlægges udkast til forretningsorden (bilag 1) samt en version, hvor rettelserne i forhold til eksisterende forretningsorden fremgår (bilag 2). Endelig vedlægges ny webtekst til hjemmesiden vedrørende foretræde (bilag 3).
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er forretningsordenen for sundhedsudvalget vedtaget.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets forretningsorden og webtekst om foretræde blive lagt offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 8. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
21073760
Bilag 1: Udkast til forretningsorden for sundhedsudvalget 2022
Bilag 2: Web-tekst om foretræde
Bilag 3: UDKAST. Forretningsorden for sundhedsudvalget 2022 - med synlige rettelser
Bilag 4: Forretningsorden for sundhedsudvalget 2022_vedtaget 08.02.22
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt.
Sundhedsudvalget bemærkede, at udvalget ønsker at kombinere nogle af dets møder med studiebesøg på regionens somatiske hospitaler.
Hvert af de stående udvalg skal på deres første møde godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til sundhedsudvalgets mødeplan for 2022.
Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for sundhedsudvalget. Administrationen har i sit forslag til mødeplan desuden taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, samt at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden.
Mødeplanen indeholder møder frem til udgangen af 2022. Sundhedsudvalgets møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød, men der lægges op til, at udvalget drøfter, om nogle af møderne skal afholdes på øvrige af regionens matrikler med henblik på at kombinere mødet med en rundvisning på det konkrete sted.
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget frem til december 2022 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Det bemærkes, at sundhedsudvalget på næstkommende møde den 1. marts 2022 forelægges en arbejdsplan for udvalget, der tager udgangspunkt i ovenstående mødedatoer.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets mødeplan for 2022 vedtaget.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil forslaget til udvalgets mødeplan for 2022 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 8. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
21073760
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22000529
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt, idet sundhedsudvalget forventer, at anbefalingerne fra regionens tidligere opgaveudvalg for gravide og fødende bliver inddraget.
Det blev med Budget 2022 for Region Hovedstaden vedtaget, at regionen skal udarbejde en ny fødeplan for Region Hovedstaden. Fødeplanen skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og have fokus på differentierede tilbud til familierne. Sundhedsudvalget præsenteres med denne sag for organisering af arbejdet med Region Hovedstadens nye fødeplan samt tids- og procesplanen for fødeplanen, der blev godkendt af koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen i december 2021.
I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker det i form af en særskilt ”fødeplan”. Region Hovedstadens gældende plan for "Tilbud til fødende i Region Hovedstaden" er fra 2016. Udviklingen på fødeområdet siden 2016 har medført et behov for at opdatere regionens fødeplan. Samtidig har Sundhedsstyrelsen i 2021 udgivet nye anbefalinger for svangreomsorgen og for organiseringen af fødetilbud i Danmark, og disse anbefalinger fungerer som en national ramme for regionernes og kommunernes planlægning og organisering af indsatserne på fødeområdet. Fødeplanen vil dermed tage udgangspunkt i disse anbefalinger samt øvrige relevante planer, anbefalinger og lovgivning på fødeområdet. Flere andre regioner har også lavet nye fødeplaner inden for det seneste år, som det vil være oplagt at lade sig inspirere af. Der er allerede indhentet inspiration fra bl.a. Region Syddanmark og Region Midtjyllands tilrettelæggelse af processen med udarbejdelse af regionernes fødeplaner.
Den kommende fødeplan for Region Hovedstaden skal udstikke rammerne og retningen for driften og udviklingen af svangreomsorgen i regionen. Parallelt med udviklingen af fødeplanen er administrationen ved at udarbejde en 3-årig visions- og investeringsplan, som redegør for de overordnede politiske visioner for fødeområdet i regionen. Dette arbejde er igangsat på baggrund af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, hvoraf det fremgår, at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-årsplan. Planen vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen gerne vil være om tre år, hvilke indsatsområder der vil være fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan for området de næste tre år. Investeringsplanen vil være en overordnet beskrivelse af tilførelsen af midler til føde- og børneområdet med de kommende års budgetforlig, som samtidig udgør finansieringsgrundlaget for nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Visions- og investeringsplanen vil fungere som politisk ramme for arbejdet med fødeplanen, og vil også blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse.
Fødeplanen vil dog være mere omfattende end visions- og investeringsplanen, da fødeplanen anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen. Fødeplanen skal således skitsere regionens tilbud ved graviditet, fødsel og barsel med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og for organisering af fødetilbud samt beskrive, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen generelt opfyldes. Der lægges vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med og om familien og på koordinering af tilbuddene. Fødeplanen har bl.a. som formål at:
Proces og organisering
Jf. vedhæftede tids- og procesplan forventes arbejdet med Region Hovedstadens nye fødeplan indledt i februar 2022. Sundhedsudvalget vil løbende blive inddraget i processen, og sundhedsudvalgets input vil indgå i arbejdet med fødeplanen. Der vil i marts/april 2022 blive afholdt et temamøde om fødeplanen i sundhedsudvalget med forskellige oplæg og drøftelse af fødeområdet, herunder både vedrørende borger- og medarbejderperspektivet. Synspunkter fra temamødet vil ligeledes blive inddraget i det videre arbejde med udarbejdelsen af fødeplanen.
Fødeplanen udarbejdes af administrationen med involvering af Region Hovedstadens Fødeplanudvalg med bl.a. afdelingsledelser fra regionens fødesteder samt repræsentanter fra kommuner og almen praksis, der vil fungere som faglige bidragsydere/arbejdsgruppe til udarbejdelse af fødeplanen. Der vil løbende i processen blive afholdt møder i denne arbejdsgruppe, og på nuværende tidspunkt planlægges afholdt fire møder i henholdsvis februar, marts, april og maj. Hospitalsdirektørkredsen vil også løbende blive inddraget i processen.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af fødeplanen sikres bred involvering af bl.a. borgere, politikere, fagpersoner og samarbejdspartnere, hvilket blandt andet kommer til at ske gennem en høringsrunde med relevante parter. Der vil i høringsperioden desuden blive afholdt et dialogmøde/høringsmøde med relevante eksterne og interne interessenter i september 2022. Sundhedsudvalget vil også få mulighed for at deltage på dialogmødet/høringsmødet i september 2022.
Efterfølgende forventes et endeligt udkast til fødeplanen at blive forelagt sundhedsudvalget til godkendelse, dernæst forretningsudvalget og sluttelig ved regionsrådet i december 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 8. februar 2022. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen til orientering på udvalgets møde den 10. februar 2022.
Der vil på sundhedsudvalgets møde i april 2022 være en temadrøftelse om Region Hovedstadens nye fødeplan med forskellige oplæg og drøftelse af fødeområdet. Input fra temamødet vil blive inddraget i det videre arbejde med fødeplanen. Yderligere vil sundhedsudvalget i august 2022 få forelagt et udkast til fødeplanen med henblik på, at sundhedsudvalget godkender, at planen sendes i offentlig høring.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedssamarbejdsudvalget vil ligeledes få forelagt udkastet til fødeplanen inden det sendes i høring. Der vil i høringsperioden blive afholdt et dialogmøde/høringsmøde med inddragelse af relevante parter, hvor sundhedsudvalget også får mulighed for at deltage. I november 2022 får sundhedsudvalget et endeligt udkast til godkendelse med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet i december 2022.
Charlotte Hosbond / Liza Bøhme
21058988
Bilag 1: Procesplan for den nye ”Fødeplan for Region Hovedstaden”
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i sundhedsudvalget i valgperioden og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, lægges der op til en drøftelse af, hvilke emner, som skal indgå i udvalgets arbejdsplan for 2022. Administrationen vil på næste sundhedsudvalgsmøde i marts forelægge en tentativ arbejdsplan for 2022 til godkendelse.
Styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden skal danne rammerne for sundhedsudvalgets arbejdsplan for 2022. Det fremgår af styrelsesvedtægten, at "sundhedsudvalget beskæftiger sig med behandling af somatisk sygdom på hospitalerne. Derudover har udvalget fokus på det præhospitale område samt forskning inden for sundhedsområdet. Udvalget varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning på følgende områder:
Udvalget følger op på, om fastsatte mål i planer, politikker mv. realiseres inden for de ovennævnte områder".
Der vil i arbejdsplanen desuden blive taget udgangspunkt i udvalgets egne ønsker til konkrete emner, Konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget beskæftiger sig med i det kommende år. Sundhedsudvalget introduceres nedenfor til større dagsordener vedrørende udvalgets ressortområder samt til det tidligere sundhedsudvalgs anbefalinger til, hvilke emner udvalget bør beskæftige sig med. De beskrevne sager er et udpluk af overordnede dagsordener og er ikke fyldestgørelse i forhold til sundhedsudvalgets ansvarsområder.
Kræftområdet:
Kræftplan:
Regionsrådet godkendte henholdsvis den 22. september 2020 og den 21. september 2021 del 1 og 2 af en ny Kræftplan for Region Hovedstaden. Kræftplanen er et politisk visionspapir, som sætter retningen for fremtidens kræftforløb i Region Hovedstaden. Del 1 handler om udredning og behandling af kræft, mens del 2 sætter fokus på de dele af et kræftforløb, der vedrører opsporing og diagnostik, opfølgning – herunder rehabilitering og senfølger – samt palliation.
Kræftplanen indeholder i alt tyve anbefalinger, og hospitalerne og administrationen vil i 2022 arbejde på at indfri disse og kræftplanens visioner. Dette arbejde skal følges politisk i Region Hovedstaden.
Palliation:
Det fremgår af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, at "det er vigtigt for partierne bag aftalen, at vi kan forbedre og udbygge regionens tilbud inden for hospice og udgående palliativ behandling til borgerne". Palliation er en tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvor målet er at fremme livskvaliteten hos patienter, der er ramt af livstruende sygdom, samt at give støtte til de pårørende. Der skelnes mellem basal og specialiseret palliativ indsats. Det er patientens behov og intensiteten af indsatsen, der afgør, hvorvidt indsatsen er basal eller specialiseret.
Den basale palliative indsats varetages i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave, og indgår ofte som led i anden pleje og behandling. Det kan bl.a. være på den hospitalsafdeling, der varetager den sygdomsrettede behandling. Den specialiserede palliative indsats ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som deres hovedopgave i form af de palliative afsnit på hospitalerne og hospice. De palliative afsnit på hospitalerne i Region Hovedstaden er organiseret med ambulatorie, udgående teams og sengepladser, dog undtaget Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) der har ambulatoriefunktion samt et udgående team. Regionen har samlet set 41 palliative sengepladser til patienter med behov for specialiseret palliation. Sengene er til alle patienter med livstruende sygdom og komplekse lindringsbehov.
Region Hovedstaden har driftsoverenskomst med de 4 selvejende hospices, der geografisk er placeret i regionen. Patienter kan enten blive indlagt på hospice eller modtage behandling i eget hjem af de udgående hospiceteams. Region Hovedstaden har samlet set 70 hospicepladser (sengepladser) og ca. 130 pladser i de udgående palliative hospiceteams. Hospicepladserne og pladserne i de udgående teams er til alle patienter med livstruende sygdom og komplekse lindringsbehov.
Målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne:
Et kræftpakkeforløb indebærer et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Formålet med kræftpakkeforløbene er at øge og sikre kvaliteten af patientforløb for patienter med mistanke om kræft, herunder at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødig ventetid. Der foretages også kræftbehandling uden for kræftpakkerne ved patientforløb, hvor det ikke giver fagligt mening at følge et standardiseret forløb.
Kræftpakkeforløb indeholder faglige rettesnore for anbefalede standardforløb. Disse kaldes standard forløbstider og er ikke en lovbestemt patientrettighed. Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål, om at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne.
Det tidligere sundhedsudvalg besluttede den 29. september 2021, at udvalget fremadrettet og hvert kvartal får forelagt en uddybet status for, hvor mange patientforløb, der gennemføres inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne for brystkræft, lungekræft og prostatakræft. De tre kræftpakker er udvalgt, da de enten er kræftformer, der omfatter mange patienter, og/eller er kræftpakker, som regionen har eller har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne for i en længere periode. Sundhedsudvalget opfordrede samtidig til, at det kommende sundhedsudvalg to gange årligt får forelagt en oversigt over udviklingen i målopfyldelse for forløbstider for samtlige kræftpakker.
Det er vigtigt at skelne mellem forløbstider i kræftpakkerne og maksimale ventetider. Sidstnævnte er en lovbestemt patientrettighed, som betyder, at der ved mistanke om kræft og medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, maksimalt må være en ventetid på 14 kalenderdage til hhv. forundersøgelse, operation, medicinsk behandling, strålebehandling samt efterbehandling. Region Hovedstaden afrapporterer månedligt opgørelser af overskridelser af de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen.
Fødeområdet:
Fødeplan og visions- og investeringsplan for fødeområdet:
Det fremgår af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, at "partierne bag aftalen er enige om at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-årsplan, der tydeliggør, hvilke forbedringer vi realiserer år efter år. Der er bl.a. fokus på bedre fødselsforberedelse, bedre normeringer, mere og bedre information til de fødende og bedre inddragelse af partneren. Vi lægger op til et tæt samarbejde med relevante parter, for vi vil i fællesskab løfte fødeområdet i hovedstaden med fokus på tryghed, kvalitet, faglighed og et attraktivt arbejdsmiljø for vores ansatte".
Yderligere er det med Budgetaftale 2022 for Region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en ny fødeplan for regionen. Formålet med den nye fødeplan er at beskrive rammerne for driften og udviklingen af svangreomsorgen i Region Hovedstaden. Fødeplanen skal dermed være med til at udstikke rammerne for og prioriteringen af fremtidige indsatser for svangreomsorgen i Region Hovedstaden og samtidig beskrive samarbejdet mellem det regionale svangre- og fødetilbud, de praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste. Sundhedsstyrelsen har i 2021 udgivet nye anbefalinger for svangreomsorgen, og fødeplanen vil tage udgangspunkt i disse anbefalinger og organisering af fødetilbud samt øvrige relevante planer, anbefalinger og lovgivning på fødeområdet.
Akutområdet:
Svartider for Akuttelefonen 1813:
Det fremgår af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, at "partierne bag aftalen er enige om, at såvel akuttelefonen 1813 som 112 skal styrkes organisatorisk, ledelsesmæssigt og personalemæssigt, således at svartider nedbringes markant, og et godt arbejdsmiljø på akutberedskabet understøttes. Aftalepartierne ønsker, at der sker en markant nedbringelse af svartiderne så hurtigt som muligt, og der skal derfor udarbejdes en konkret plan for nedbringelse af ventetider på 1813". Forretningsudvalget (FU) har tidligere besluttet, at arbejdet med en ny plan for 1813 på nuværende tidspunkt er forankret i FU og ikke i sundhedsudvalget.
Ambulancekørsler:
Det fremgår af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, at "Vi har i Region Hovedstaden hurtige A-kørsler, men vi er udfordret på B-kørsler. Det vil aftalepartierne gøre noget ved. Et vigtigt redskab er at se på, hvorledes vi disponerer ambulancekørsler smartere bl.a. ved at konvertere flere B-kørsler til siddende patienttransport og ved at arbejde videre med præhospital visitator ordning, hvor en paramediciner kører ud til visiteret B-kørsel og på stedet vurderer, om der er bedre løsning end indlæggelse. Foreløbige erfaringer viser stort potentiale med hensyn at undgå unødvendige indlæggelser og dermed også unødvendige B-kørsler. Men der vil også være behov for at investere i flere ambulancer for at kunne leve op til behovet i regionen. I 2023 hjemtager regionen selv et delområde, og det er aftaleparternes ambition, at vi opbygger en fremragende regional ambulancetjeneste med fokus på patienterne, kvalitet, udvikling og et godt arbejdsmiljø for vores ambulancepersonale".
Ambulancekørsler er inddelt i fire kategorier, der er fastlagt ud fra patientens tilstand:
Det er på nuværende tidspunkt Falck A/S og Hovedstadens Beredskab, der leverer personale og ambulancer til ambulancedriften i Region Hovedstaden. Ambulancedriften har i 2021 været i EU-udbud, og regionsrådet besluttede i august 2021, hvilke leverandører, der skal køre ambulancer i regionen fra 2023 og seks år frem. Beslutningen betyder, at at en del af ambulancedriften fra 2023 er hjemtaget og at den dermed vil blive varetaget af Falck og regionens akutberedskab.
Høreapparatområdet:
Høreapparatbehandling på hospitalerne varetages i Region Hovedstaden på Rigshospitalet (Bispebjerg-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen). Der har over en årrække været lang ventetid til høreapparatbehandling på de to hospitaler. På denne baggrund har hospitalerne i perioden fra august 2018 til september 2021 fået tilført i alt 37,5 mio.kr. til forbedringstiltag på området. Ventetiden til behandling på regionens hospitaler er efterfølgende faldet betydeligt, men ventetiden varierer på tværs af hospitalerne. Det tidligere sundhedsudvalg besluttede i foråret 2021 derfor, at der skulle igangsættes en afdækning af høreapparatområdet. Afdækningen har bl.a. haft til formål at danne udgangspunkt for en politisk fastsættelse af et servicemål for maksimal ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Som opfølgning på afdækningen godkendte regionsrådet den 14. december 2021, at der i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2022 indføres et politisk fastsat delmål for ventetiden på hospitalerne på høreapparatområdet på maksimalt seks ugers ventetid, idet endemålet er 4 ugers ventetid, til forundersøgelse i forbindelse med behandling for førstegangsbrugere og flergangsbrugere beregnet fra tidspunktet for modtagelse af henvisning.
Sundhedsudvalgets drøftelser og ønsker til dets arbejde vil indgå i administrationens forslag til en arbejdsplan for sundhedsudvalget. Udvalg vil få forelagt arbejdsplanen til godkendelse på møde i marts 2022.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 8. februar 2022.
Sundhedsudvalget vil på møde i marts 2022 få forelagt et forslag til udvalgets arbejdsplan til godkendelse.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
21073760
Vedlagt til orientering er følgende publikationer, som administrationen vurderer, at det vil være relevant for sundhedsudvalget at kende til:
21073760
Bilag 3: Kræftplan for Region Hovedstaden del 1_2021
Bilag 4: Kræftplan for Region Hovedstaden del 2_2021
Bilag 5: Tilbud til fødende i Region Hovedstaden_januar 2016