Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens styrelsesvedtægt vedtaget af RR den 7. december 2021Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Godkendt.
Dorte Vilhelmsen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Godkendt.
Dorte Vilhelmsen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 7. december 2021 vedtaget ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden (bilag 1). Af styrelsesvedtægten fremgår det, at der skal nedsættes seks stående udvalg i valgperioden; heraf følgende for det regionale udviklingsområde: Miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik- og regional udvikling. Det fremgår endvidere af styrelsesvedtægten, at det enkelte udvalgs medlemmer selv vælger sin formand. Endvidere har de valgte partier i konstitueringsaftalen 2022-2025 aftalt, at de stående udvalg også har en næstformand. Formand og næstformand er ansvarlige for at sikre politikudvikling i udvalget og samarbejder om udvalgets koordinationsopgaver.
Miljø- og klimaudvalget skal jf. styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden selv udpege udvalgets formand.
Med konstituteringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025 (bilag 2) er det samtidig besluttet, at der skal udpeges en næstformand for miljø- og klimaudvalget. Yderligere fremgår det af konstituteringsaftalen, at formandsposten i miljø- og klimaudvalget besættes af Det Konservative Folkeparti og næstformandsposten af Det Radikale Venstre. Det Konservative Folkeparti har udpeget Line Ervolder (C) som formand, og Det Radikale Venstre har udpeget Thomas Rohden (B) som næstformand for miljø- og klimaudvalget i indeværende periode.
Ved tiltrædelse af indstillingen vælges udvalgets formandskab.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 9. februar 2022.
Centerdirektør David Meinke / Charlotte Lundgaard
21078715
Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens styrelsesvedtægt vedtaget af RR den 7. december 2021
Bilag 2: Bilag 2 - Konstitueringsaftale for Region Hovedstaden for 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til sagen:
Den foreslåede ændring til det første afsnit i §11 slettes, så der fremover blot står den sætning, som også var gældende i sidste periode, nemlig: ”Det er muligt for enkeltpersoner eller grupper at få foretræde for udvalget såfremt det er inden for udvalgets ressortområde”.
Formanden satte Radikale Venstres ændringsforslag under afstemning:
For stemte: C (3), A (2), B (2), F (1), V (1), Ø (1) i alt 10.
Imod stemte: 0
Undlod at stemme: 0
I alt 10.
Ændringsforslaget er herefter godkendt, og forretningsordenen er herefter godkendt med tilsvarende justering.
Dorte Vilhelmsen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 7. december 2021 andenbehandlet en ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Ifølge styrelsesvedtægten skal det enkelte udvalg fastsætte sin forretningsorden.
Direktør i Center for Regional Udvikling; David Meinke vil holde et kort oplæg med en introduktion til de vigtigste elementer i forretningsorden.
Jævnfør styrelsesvedtægten har alle udvalg en forretningsorden. En forretningsorden er et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i udvalgene. Den indeholder blandt andet regler om, hvornår dagsorden udsendes, hvordan medlemmerne kan få et punkt på dagsordenen til et kommende møde, hvordan afbud meddeles og registreres. Desuden regler om, hvornår et udvalg er beslutningsdygtigt, om mødehandling, medlemmernes habilitet i beslutninger og om referater (protokol).
Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til forretningsorden (bilag 1). Der er taget udgangspunkt i de forretningsordener, som var gældende for henholdsvis forretningsudvalget og de stående udvalg i den foregående valgperiode. Der er i forhold til den tidligere version sket nogle få præciseringer og tilføjelser i overensstemmelse med styrelsesloven. Herved samler forretningsordenen nu de parlamentariske værktøjer, som et udvalgsmedlem har i forbindelse med den politiske behandling af sager.
For så vidt angår forretningsordenens bestemmelser om foretræde - som ikke er en rettighed i henhold til styrelsesloven, men en ordning, som forretningsudvalget og de stående udvalg har indført med henblik på at være mest mulig borgerinddragende - har der vist sig behov for at få simplificeret og ensrettet retningslinjerne for foretræde i de forskellige udvalg.
For at sikre ensartede arbejdsvilkår i alle udvalg, lægges der op til, at udvalgene har den samme forretningsorden. Vedrørende protokolbemærkninger er det derfor tilføjet, at der kun kan gives protokolbemærkning i den situation, hvor man stemmer imod et forslag/indstilling, og ikke når man undlader at stemme.
Ved tiltrædelse af indstillingen vedtages forelagte forslag til forretningsorden for miljø- og klimaudvalget.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 9. februar 2022.
Centerdirektør David Meinke / Charlotte Lundgaard
21078715
Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til forretningsorden for miljø- og klimaudvalget - 2022-2025
Bilag 2: Bilag 2 - Udkast til forretningsorden for miljø- og klimaudvalget - med synlige rettelser
Bilag 3: Bilag 3 - Web-tekst om foretræde
Bilag 5: Bilag 5 - Oplæg som vist på udvalgsmødet den 9. februar 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Godkendt.
Dorte Vilhelmsen (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 7. december 2021 endeligt et ny styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden, hvorefter der nedsættes et miljø- og klimaudvalg som stående udvalg. Udvalget fastsætter selv sin mødeplan for 2022.
På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2022.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for miljø- og klimaudvalget i 2022. Udkast til mødeplan 2022 for alle stående udvalg er vedlagt som bilag 1.
Det foreslås, at miljø- og klimaudvalget i 2022 holder udvalgsmøder på følgende dage:
*Administrationen indstiller, at mødetidspunktet for udvalgsmødet den 26. april 2022 rykkes med opstart en halv time tidligere end udkastet i den samlede mødeplan (bilag 1) - altså kl. 13.00 - som allerede tilrettet i ovenstående. Dette for at kunne give plads til en fælles workshop om retningen for udmøntningen af Den Regional Udviklingsstrategi (RUS) mellem miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling. Udvalget vil på mødet den 2. marts 2022 modtage en sag vedr. processen for udmøntningen af RUS.
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Administrationen vil orientere udvalget om årsplan med indhold for udvalgsmøderne i 2022 i forbindelse med et senere udvalgsmøde.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan for 2022.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 9. februar 2022.
Centerdirektør David Meinke / Charlotte Lundgaard
21078715
Bilag 1: Bilag 1 - Udkast til mødeplan 2022 for alle stående udvalg
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Drøftet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Af hensyn til tilrettelæggelsen af det politiske arbejde i miljø- og klimaudvalget i valgperioden - og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på - lægges der med denne sag op til en drøftelse af, hvilke politiske emner og prioriteringer udvalget ønsker til dets arbejde i perioden 2022-2025, og som skal indgå i udvalgets årsplan for 2022. Administrationen vil orientere udvalget om årsplan for 2022 i forbindelse med et senere udvalgsmøde.
Direktør i Center for Regional Udvikling; David Meinke vil holde et kort oplæg med en introduktion til udvalgets ressortområder, som danner rammen for den efterfølgende drøftelse.
Styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden skal danne rammerne for det politiske arbejde i miljø- og klimaudvalget for 2022. Det fremgår af styrelsesvedtægten, at "udvalget beskæftiger sig med miljø, klima og den tværgående grønne dagsorden på hospitaler, byggerier, indkøb og renovering. Herunder fx klimatilpasning, cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet, energi, jordforurening og grundvandsbeskyttelse."
Udover styrelsesvedtægtens rammer vil der i årsplanen for miljø- og klimaudvalget for 2022 blive taget udgangspunkt i konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025, udvalgets egne ønsker til konkrete politiske emner og prioriteringer samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at udvalget beskæftiger sig med i det kommende år.
Miljø- og klimaudvalget vil efter drøftelsen blive introduceret til nogle af de større dagsordener vedrørende udvalgets ressortområder. De beskrevne sager er et udpluk af overordnede dagsordener og er derfor ikke fyldestgørelse ift. miljø- og klimaudvalget ansvarsområder. Derudover vil der følge yderligere introduktionssager på kommende udvalgsmøder vedr. regionens miljø- og klimaprogram: GRØN2030 og klimaindsatsen for regionen som virksomhed.
Administrationen vil efter udvalgets drøftelse udarbejde en prioriteret årsplan for 2022 for udvalgets politiske arbejde i miljø- og klimaudvalget, som udvalget vil blive orienteret om i forbindelse med et senere udvalgsmøde.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 9. februar 2022.
David Meinke / Charlotte Lundgaard
21078715
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på udvalgsmødet den 9. februar 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Danmark er det regionerne, der har ansvaret for at håndtere risikoen fra de jordforureninger, hvor det ikke er muligt at fastslå, hvem der har forurenet, eller hvis forureneren ikke kan holdes ansvarlig for forureningen. Regionerne skal forebygge og forhindre skadelige virkninger fra jordforureninger for på den måde at beskytte menneskers sundhed, det grundvand, der bruges til drikkevand, og vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster.
Regionerne bruger tilsammen årligt 440 mio. kr. på at varetage denne store og vigtige samfundsopgave.
Enhedscheferne i administrationens miljøenhed; Gitte Ellehave Schultz, Tina Pedersen og Carsten Bagge Jensen vil holde et oplæg på udvalgsmødet med en introduktion til regionens opgaver på jord- og grundvandsforureningsområdet.
Jordforurening stammer fra virksomheder og industri, som gennem tiden har brugt mange forskellige skadelige kemikalier. Tidligere er kemikalier blevet bortskaffet bl.a. ved at grave stofferne ned i jorden, hælde dem i kloakken eller direkte ud på jorden. Brug og opbevaring af pesticider og utætte tanke kan også være skyld i, at jord og grundvand i dag er forurenet. Uanset kilden kan forurening af jord og grundvand være til skade for menneskers sundhed, drikkevandet og vandmiljøet. Regionerne står derfor over for en stor og udfordrende oprensningsopgave, der spænder lige fra forurenede parcelhusgrunde og industrigrunde til 10 store generationsforureninger, hvoraf 4 ligger placeret i Region Hovedstaden.
Regionernes indsats
Regionernes arbejde på jordforureningsområdet består i at kortlægge, undersøge og rense op, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandet, borgernes sundhed og vandmiljøet. Det er ikke alle jordforureninger, der er så kritiske, at de skal renses op, og det er sjældent nødvendigt med en fuldstændig oprensning for at sikre grundvandet, sundheden og vandmiljøet. De fleste grunde vil derfor stadig være kortlagt, når regionens indsats er slut. Kortlægningen opretholdes for at forebygge, at der opstår nye forureningsproblemer; fx hvis den forurenede jord skal flyttes, eller hvis der skal bygges på grunden.
Prioriteringen af, hvor der skal undersøges og renses op, sker ud fra et miljø-, sundhedsmæssigt og økonomisk hensyn. Derfor kan der gå flere år, fra en jordforurening bliver fundet, til den bliver undersøgt nærmere og eventuelt renset op, hvis den udgør en risiko.
Dertil skal pointeres, at mange jordforureninger ligger fint nede i jorden uden at udgøre en risiko, så længe de bliver liggende, hvor de er. Hvis der ikke bor nogen på grunden, eller hvis der ikke oppumpes drikkevand i området, er det ikke nødvendigt, at der bruges offentlige midler på at fjerne forureningen. Oplysningerne om forureningerne indgår dog stadig i regionernes registre, så det sikres, at oplysningerne både kan indgå i ejendomshandler og blive vurderet igen, hvis der fx skal bygges på den forurenede grund, eller hvis et vandværk skal flytte sine vandboringer. På den måde kan der tages højde for, at vandboringerne ikke bliver placeret et sted, hvor der er forurening.
Udvikling, innovation og digitale løsninger
Regionerne har fokus på at udvikle nye og mere effektive metoder, teknologier og processer, så opgaven med jordforurening hele tiden løses mere effektivit, økonomisk og bæredygtigt. Udviklingsarbejdet tager altid afsæt i de konkrete problemstillinger og behov, der opstår i forbindelse med løsningen af opgaven. De enkelte projekter spænder fra teknisk udviklingsarbejde og demonstrationsprojekter til it-løsninger, der sikrer kvalitet og fart i dataudvekslinger. Regionerne har i fællesskab udviklet selvbetjeningsløsninger, hvor oplysninger om jordforurening kan hentes direkte på regionernes hjemmesider. Det er en stor succes, og i dag bliver 9 ud af 10 henvendelser om forurenede grunde besvaret automatisk direkte fra regionernes hjemmesider.
Regionerne har tilsammen syv forurenede grunde, der indgår i det nationale netværk af testgrunde i Danmark. Testgrundene har forskellig forurening, geologi og grundvandsforhold og repræsenterer dermed en bred vifte af forureningsproblematikker. Regionerne stiller testgrundene til rådighed for alle, så der er mulighed for at udvikle og afprøve nye teknologier i den virkelige verden. 2 af de 7 testgrunde ligger i Region Hovedstaden: Innovationsgaragen i Skovlunde og Collstrup-grunden i Hillerød.
Privatfinansierede projekter
Regionerne samarbejder med kommunerne, når der fx skal byudvikles og bygges nye boliger på forurenede grunde. Regionernes store viden om jordforurening bidrager med overblik og nytænkning, og samarbejdet sikrer miljø og sundhed samt forebygger, at regionernes senere indsats bliver meget dyrere på grund af det nye byggeri.
Indsatsen i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden foregår arbejdet på jordforureningsområdet i henhold til den politisk vedtagne Jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening” fra 2019 (bilag 1). Jordplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for, hvordan indsatsen skal prioriteres.
Hovedfokus i Jordplanen er at beskytte grundvandet mod forurening. Presset på det grundvand, der bruges til drikkevand, er større i hovedstadsregionen end i resten af Danmark. Det skyldes kombinationen af den store befolkningstæthed (idet op mod en tredjedel af landets befolkning bor på kun 4,6 % af arealet), den intensive indvinding af drikkevand og de mange forurenede grunde. Drikkevandsboringerne kan ikke bare kan flyttes, hvis de bliver forurenede.
Målet er at sikre 85 % af grundvandet inden 2030. Det betyder, at regionen - i de områder, hvor 85 % af drikkevandet indvindes - vil gennemføre en indsats over for de forureningsstoffer, der i særlig grad er truende for grundvandet; det vil sige forurening primært med klorerede opløsningsmidler. Disse opløsningsmidler er kemiske stoffer, der bl.a. har været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien samt i maling og lak. Klorerede opløsningsmidler udgør nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark, ikke mindst her i hovedstadsregionen. Flere af de klorerede stoffer kan være kræftfremkaldende.
Pesticider har også vist sig at være en trussel mod grundvandet i hovedstadsregionen - især stoffet DMS (N,N-dimethylsulfamid). DMS har tidligere været brugt i bl.a. træbeskyttelse og til bekæmpelse af svampesygdomme i frugt og bær. Der er kun begrænset viden om, hvor skadeligt stoffet kan være for mennesker. Administrationen er i gang med at udarbejde en strategi for håndtering af pesticidforurening som forelægges udvalget senere i 2022.
Udover arbejdet med klorerede opløsningsmidler og pesticider har Region Hovedstaden og de øvrige regioner siden 2021 arbejdet intenst på at opspore og kortlægge de mange brandøvelsespladser, hvor der kan være brugt brandskum med fluorstoffet PFOS. Dette på baggrund af, at det er blevet påvist, at borgere i Korsør er blevet forgiftet med PFOS, efter at have spist kød fra kvæg, der har græsset på arealer tæt på byens brandøvelsesplads. Brandøvelsespladsen har tidligere brugt brandskum med PFOS, der nu er havnet i naturen. I Region Hovedstaden har vi kendskab til ca. 45 brandøvelsespladser og har netop igangsat forureningsundersøgelse af de første 10 pladser.
PFOS er et af mange fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. Stofferne er gode til at sky vand og fedt og har været anvendt mange steder. Stofferne er svære at nedbryde, hvilket betyder at de ophobes i miljøet samt i dyr og mennesker, hvor kroppen er meget lang tid om at udskille dem. PFOS er under mistanke for at kunne give en lang række sundhedsproblemer; bl.a. påvirkning af fosterudviklingen samt kræftfremkaldende og hormonforstyrrende effekter.
Slutteligt skal nævnes regionens arbejde med de jordforureninger, der er særligt omfattende, komplekse og dyre at håndtere - generationsforureningerne, hvoraf 4 ud af de 10, der pt. kendes i Danmark, ligger placeret i hovedstadsregionen. De koster hver for sig mere end 50 mio. kr. at rense op - nogle helt op til 1 mia. kr. I december 2020 blev der afsat 630 mio. kroner i finansloven til indsatsen mod generationsforureningerne i perioden 2021-2025. Med denne særbevilling fik Region Hovedstaden 35 mio. kr. til nødvendige undersøgelser forud for de egentlige oprensningstiltag.
I bilag 2 sammenstilles udvalgte nøgletal og økonomi for regionerne samlet set og Region Hovedstaden.
Bornholms Regionskommune er en del af Region Hovedstaden. På jordforureningsområdet har Bornholm dog en særstatus, der betyder, at regionskommunen selv har ansvaret for den offentlige indsats over for jord- og grundvandsforurening.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om introduktion til regionens opgaver på jord- og grundvandsforureningsområdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 9. februar 2022.
Centerdirektør David Meinke / Jeanette Olsen
21075399
Bilag 1: Bilag 1 - Vejen til ren jord og rent vand II
Bilag 2: Bilag 2 - Nøgletal for jordforurening
Bilag 3: Bilag 3 - Præsentation som vist på udvalgsmødet den 9. februar 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 9. februar 2022:
Taget til efterretning.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne er myndighed i forhold til indvindingen af råstoffer på land, som i Region Hovedstaden omfatter indvinding af ler, kalk, sand, grus og sten. De ressourcer, der indvindes, bruges til en lang række materialer såsom beton, asfalt og mursten og er basis for al byggeri og infrastrukturudvikling i vores samfund. Råstofindvinding er dermed en forudsætning for vækst og udvikling. Som råstofmyndighed er det regionernes opgave at kortlægge råstoffer, udarbejde råstofplaner, give tilladelser til råstofindvinding samt føre tilsyn med indvindingen og efterbehandlingen af råstofgravene. Herudover er regionerne efter jordforureningsloven myndighed i forhold til deponering af jord i råstofgrave og dispensation fra forbud mod deponering i råstofgrave.
Enhedschef i administrationens miljøenhed; Carsten Bagge Jensen vil holde et oplæg på udvalgsmødet med en introduktion til regionens opgaver på råstofområdet.
Det er regionernes opgave at lave en kortlægning af forekomsterne af råstoffer og en plan for forsyning af råstofferne i mindst 12 år frem. Hvert fjerde år gennemgår regionsrådene råstofplanerne for at vurdere, om der er behov for revision. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionerne og de miljø- og naturmæssige hensyn, fastlægger regionerne retningslinjerne for råstofindvindingen og udpeger de områder, hvor der kan graves efter råstoffer.
Der er mange interesser på spil i forbindelse med planlægningen af fremtidens råstofforsyning. Mange af de let tilgængelige råstoffer er allerede indvundet, og nye arealudlæg til råstofindvinding kolliderer med samfundets ønske om at udnytte det åbne land til mere landbrug, skov, natur, byudvikling og vejanlæg. I Region Hovedstaden er der særlige udfordringer med at forsyne hovedstadsområdet med råstoffer, idet op mod en tredjedel af landets befolkning bor på kun 4,6 % af arealet. I forlængelse af de politiske tilkendegivelser i konstitueringsaftalen vil der fortsat blive arbejdet politisk såvel som administrativt for at få en national strategi for bæredygtig råstofforsyning. Desuden har det afgående regionsråd vedtaget et budgetinitiativ om at etablere ny natur og skabe ny samfundsværdi i tidligere råstofgrave.
Regionernes myndighedsarbejde efter råstofloven omfatter ud over råstofplanlægningen tillige kortlægning af råstoffer, behandling af tilladelse til råstofindvinding; herunder afgørelser i henhold til miljøvurderingsloven, tilsyn med råstofindvinding og efterbehandling af råstofgrave, når indvindingen er afsluttet.
Tilsyn og dialog med råstofproducenterne om de gældende vilkår for råstofindvindingen er en vigtig del af regionernes myndighedsopgave. En anden vigtig del er varetagelse af samordningspligten og samarbejdet med øvrige myndigheder. Ifølge råstofloven har regionen pligt til at inddrage kommunale myndigheder f.eks. i de sager, hvor kommunerne efter vandforsynings-, naturbeskyttelses- eller miljøbeskyttelsesloven også skal give tilladelse. Regionen har også ansvaret for samarbejdet med statslige myndigheder, hvis der er statslige interesser i forbindelse med det ansøgte område.
Administrationen gennemfører både planlagte tilsyn og en række øvrige tilsyn enten som følge af henvendelse fra borgere eller andre myndigheder, eller hvis administrationen vurderer, at ad hoc tilsyn kan være hensigtsmæssigt. Hertil kommer tilsyn med deponering af jord i råstofgrave. Målsætningen er et planlagt tilsyn pr. år pr. aktiv lokalitet.
Regionerne arbejder for at reducere forbruget af primære råstoffer
Råstoffer er en væsentlig forudsætning for at kunne udbygge infrastruktur, udvikle eksisterende samt skabe nye bolig- og erhvervsområder i regionen. Men råstoffer er en ikke-fornybar ressource og mange af de råstoffer, som bruges i dag, vil blive en mangelvare i fremtiden. De primære råstoffer udgøres af de råstoffer, der bliver indvundet i råstofgravene; såsom sten, sand, grus og ler. De sekundære råstoffer er de råstoffer, der produceres ved genindvinding og genbrug af allerede indvundne råstoffer; eksempelvis i form af byggeaffald og overskudsjord. Regionerne har fokus på, at der skal være råstoffer nok til kommende generationer. I overensstemmelse med FN´s Verdensmål for en bæredygtig udvikling arbejder regionerne for, at der forekommer et forsvarligt forbrug og produktion af de primære råstoffer, og at der mest muligt gøres brug af sekundære råstoffer.
Region Hovedstaden har taget flere initiativer i forhold til at fremme anvendelsen af sekundære råstoffer med henblik på at spare på de primære råstoffer og dermed reducere arealudlæg til nye råstofgrave. Disse initiativer omfatter dannelse af partnerskaber med kommunerne for at øge genanvendelse af byggematerialer og nyttiggørelse af overskudsjord samt et nyt budgetinitiativ om at teste mulighederne for at anvende overskudsjord som byggemateriale.
I bilag 1 sammenstilles nøgletal for råstofområdet i Region Hovedstaden.
Bornholms Regionskommune er en del af Region Hovedstaden. På råstofområdet har Bornholm dog en særstatus, der betyder, at regionskommunen selv har ansvaret for råstofadministrationen.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø-og klimaudvalget orienteringen om introduktion til regionens opgaver på råstofområdet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 9. februar 2022.
Centerdirektør David Meinke / Carsten Bagge / Mette Simonsen
21075399
Bilag 1: Bilag 1 - Nøgletal for råstoffer
Bilag 2: Bilag 2 - Præsentation som vist på udvalgsmødet den 9. februar 2022
Tomt indhold
Regionen bruger omkring 20-25 mio. kr. på indkøb af nye møbler hvert år. Dette foruden udgifterne til indretning af de mange store nybyggerier og andet anlæg. Tilsvarende kasseres der ca. 17 ton møbler årligt. Heraf er det langt fra alle møbler, der ikke længere er funktionsdygtige, men som kasseres, da der ikke er plads til at opbevare de mange møbler lokalt på hospitalerne.
I et bredt samarbejde mellem Region Midtjylland, Center for Ejendomme (CEJ), Center for Økonomi (CØK) og de ansvarlige medarbejdere for møbelbortskaffelse på hospitalerne, er der derfor udviklet en platform, hvor et nyt online møbelkatalog/deleplatform skal sikre udnyttelsen af det potentiale, der lige nu går tabt ved, at der dagligt kasseres og købes nyt. Platformen bygger videre på det lager, som Genbrug og Donation (CEJ) allerede har, men som tidligere kun i et meget begrænset omfang har taget imod møbler til intern genbrug.
Deleplatformen for genbrugsmøbler lanceres i en 1-årig forsøgsordning - forventeligt med lancering den 1. april 2022 - med henblik på, at flere møbler genbruges. Forsøgsordningen finansieres inden for CEJ’s budget i år 2022 og evalueres ultimo prøveåret. Platformen testes i første omgang med møbler, hvorefter idéen er, at den kan udvides til også at dele kliniske varer, der er i overskud eller ved at overskride dato, på og mellem hospitaler, samt til deling af byggevarer mellem renoverings-/byggeprojekter.
Deleplatformen er et vigtig skridt hen imod at tænke og agere grønt og i overensstemmelse med regionens visioner på bæredygtighedsområdet. Der kan ved øget genbrug af møbler årligt spares 75 ton CO2. Initiativet og samarbejdet indgår ligeledes som en del af handleplanen for regionens miljø- og klimaprogram: GRØN2030.
Så snart det er muligt at foretage bestillinger via Genbrug og Donation, vil der blive kommunikeret bredt om platformen via forskellige kanaler. Dertil etableres en særlig gruppe af ambassadører fordelt på matriklerne, der kan hjælpe yderligere med at udbrede kendskabet og brugen af platformen.
21069540