Bilag 1: Budgetforslag 2023 Første runde Oversigt rev. 28.03.2022Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. marts 2022:
Godkendt.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. marts 2022:
Drøftet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
På denne første budgetdrøftelse kan udvalgets medlemmer komme med idéer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere, med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område. Første frist for budgetforslag til 1. udvalgsbehandling af budgetforslag på dagens møde var den 10. marts 2022.
Oversigt over budgetforslag 2023 til 1. udvalgsbehandling er vedlagt i bilag 1-3.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. De stående udvalg har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til budgetarbejdet ved at komme med forslag til initiativer inden for udvalgenes områder.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i marts, april og maj måned med henblik på senest den 8. juni 2022 at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan der herudover suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2023.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-2026 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2022. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i september måned. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Tidsplan for udvalget
Miljø- og klimaudvalgets møde den 26. april 2022 - 2. udvalgsbehandling af budgetforslag
Udvalget har en drøftelse af budgetinitiativerne.
Miljø- og klimaudvalgets møde den 24. maj 2022 - 3. udvalgsbehandling af budgetforslag
De kvalificerede forslag til budgetinitiativer forelægges ved den 3. budgetdrøftelse i udvalget. På dette møde skal udvalget prioritere blandt forslagene, så maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan der yderligere suppleres med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål, så snart udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 8. juni 2022 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsrådet
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter miljø- og klimaudvalget idéer og input til bruttoliste af budgetforslag.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. marts 2022.
David Meinke / Charlotte Lundgaard
21009993
Bilag 1: Budgetforslag 2023 Første runde Oversigt rev. 28.03.2022
Bilag 2: Samlet budgetforslag for miljø- og klimaudvalget - rev. 28. marts 2022
Bilag 3: Samlet budgetforslag for udvalget for trafik og regional udvikling - den 30. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
1. at tage orienteringen om den videre proces for Region Hovedstadens behandling af borgersamlingens anbefalinger til efterretning.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
2. at godkende, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget; dvs. Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden, udpeges til både Advisory Board og Politisk Udvalg.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. marts 2022:
Indstillingspunkt 1:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Indstillingspunkt 2:
Anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
I juni 2021 bevilgede EU-kommissionen 75 mio. kr. til det 8-årige LIFE IP-projekt ”Circular Economy Beyond Waste”, som havde opstart i januar 2022. LIFE IP (Integrated Projects)-puljen yder støtte til at implementere EU-lovgivning i medlemslandene på miljø- og klimaområdet. I dette tilfælde skal tilskuddet understøtte implementeringen af den nationale affaldsplan. Projektet skal bidrage til at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark ved at øge forebyggelsen af affald samt sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Ambitionen er, at ingen produkter og materialer ender som affald.
Den 20. oktober 2020 og 17. august 2021 bevilgede regionsrådet et samlet beløb på 4 mio. kr. i RUS-midler, som udgør Region Hovedstadens egenfinansiering i projektet.
Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Miljøstyrelsen har sammen forberedt projektansøgningen igennem flere år. I 2019 og 2020 blev der afholdt en række workshops med relevante interessenter med det formål at samle en stærk partnerkreds og definere mulige indsatsområder. Den endelige partnerkreds ledes af Region Midtjylland og består af 40 partnere herunder; Region Hovedstaden, Miljøstyrelsen, kommuner, affaldsselskaber, universiteter og virksomheder.
Der lægges med denne sag op til, at regionsrådet får orienteringen om arbejdet med den videre proces for Region Hovedstadens behandling af borgersamligens anbefalinger, som forventes at foreligge i foråret 2023. Desuden lægges der op til, at regionsrådet godkender, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget; dvs. Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden, udpeges til både Advisory Board og Politisk Udvalg.
Partner og demokratirådgiver i We Do Democracy; Zakia Elvang vil holde et oplæg på udvalgsmødet om borgersamling som metode, give eksempler herpå og et overblik over projektets forløb.
Som hovedpartner i “Circular Economy Beyond Waste” bidrager Region Hovedstaden til at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark ved at øge forebyggelsen af affald samt sikre, at flere produkter og materialer genbruges og genanvendes. Dermed tager regionen et vigtigt skridt på vejen mod at reducere CO2-udledninger fra ressourceforbruget i Danmark. Fakta om danskernes forbrug og CO2-udledninger kan ses i bilag 1.
Som en del af projektet er Region Hovedstaden ansvarlig for at samle 66 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark i en borgersamling, der skal udvikle en vision for en fremtid med et bæredygtigt forbrug samt udarbejde anbefalinger til politiske tiltag, der kan medvirke til at realisere visionen. Når borgersamlingens anbefalinger foreligger i foråret 2023, vil de blive videreformidlet til de to regionsråd og tre kommunalbestyrelser, hvor medlemmer fra borgersamlingen også forventes at deltage. På baggrund heraf behandler administrationen anbefalingerne og indstiller forventeligt i juni 2023 til relevante udvalg, hvilke anbefalinger det giver mening at arbejde videre med. Projektet gennemføres i samarbejde med Region Syddanmark, We Do Democracy (organisation med ekspertise i borgerinvolvering) og Vejle, Rudersdal og Frederiksberg Kommuner. Udvalgte anbefalinger kan realiseres som konkrete pilotprojekter i partnerkredsen, som både kan ske i den enkelte kommune/region eller som fælles indsatser mellem flere af partnerne. Nogle partnere vil måske realisere flere anbefalinger, andre ingen - det vil blive afklaret, når de konkrete anbefalinger foreligger. En del af projektets budget er øremærket til realisering af nogle af anbefalingerne.
Ved at udvikle visionen for en fremtid med bæredygtigt forbrug og udarbejde anbefalinger til politiske tiltag, bliver borgerne medskabere af de politiske rammer for adfærd og forbrug. De 66 borgere uddannes ligeledes til ambassadører, som kan være med til at inspirere andre borgere til at engagere sig i den grønne omstilling. Erfaringer fra andre lande viser desuden, at borgersamlinger giver beslutningstagere et stærkere mandat til at træffe langsigtede beslutninger (læs mere om borgersamlingen som metode i bilag 2). Tidsplan for projektet og muligheder for interaktion mellem politikere og borgere kan ses i bilag 3.
Projektet vil desuden bidrage med viden om samskabelse mellem borgere og politikere, som kan anvendes generelt - men også i fx det kommende klimaråd.
Borgersamlingens overordnede opgave
Den overordnede opgave, som borgersamlingen if. projektbeskrivelsen skal stilles - og som indgår i annonce og invitationsbrev, der sendes ud til borgerne - lyder således:
”Vi har brug for din hjælp til at forestille os en fremtid med bæredygtigt forbrug".
Under denne overordnede opgaveformulering udarbejdes en række konkrete arbejdsspørgsmål, som understøtter og strukturerer borgersamlingens arbejde (se bilag 4).
Rekruttering af borgere
Borgerne inviteres til at deltage i borgersamlingen, hvor administrationen er i gang med at undersøge modeller for udsendelse af invitationsbrevet. Der trækkes efterfølgende lod blandt de tilmeldte, som gennemføres på en måde, så borgersamlingen udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen ift. alder, køn og uddannelsesniveau.
Administration foreslår, at regionsrådsformand Lars Gaardhøj står som afsender på annonce og invitationsbrev (bilag 5) sammen med regionsrådsformanden fra Region Syddanmark Stephanie Lose og borgmestrene fra Rudersdal, Vejle og Frederiksberg Kommuner. Det endelige layout på annoncer og invitationsbrev færdiggøres inden udsendelse.
Involvering af politikere i Advisory Board og Politisk Udvalg
Ifølge projektbeskrivelsen skal der udpeges politikere fra hvert af de to regionsråd og de tre kommunalbestyrelser til et 'Advisory Board', som også skal bestå af centrale interessenter fra erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer mv. Advisory Boardets primære opgaver bliver at skabe opmærksomhed omkring og ejerskab til borgersamlingens arbejde og efterfølgende anbefalinger. Advisory Boardet har en rådgivende rolle og skal f.eks. være med til at udpege den gruppe af eksperter, som skal levere vidensgrundlaget til borgersamlingens arbejde.
Som en del af det overordnede projekt "Circular Economy Beyond Waste" skal der desuden etableres et 'Politisk Udvalg' bestående af to politikere fra hhv. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Folketinget samt en politiker fra hhv. to midtjyske kommuner og to hovedstadskommuner. Medlemmerne udpeges på baggrund af deres viden om og interesse for cirkulær økonomi. Politisk Udvalg skal mødes én gang årligt gennem hele projektets levetid; dvs. frem til og med 2029. Formålet med Politisk Udvalg er at understøtte, at ”Circular Economy Beyond Waste” indfries ved, at der sikres en løbende politisk bevågenhed om og støtte til projektet, dets resultater og lovgivningsmæssige barrierer for resultatskabelse.
Administrationen foreslår, at udvalget udpeger formandskabet for miljø- og klimaudvalget; Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden til både Advisory Board og Politisk Udvalg. Dette forslag grundet, at projektet ligger inden for udvalgets ressort, og for at imødekomme en sikring af, at projektet får en styrket politisk forankring og bevågenhed.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at tage orienteringen om den videre proces for Region Hovedstadens behandling af borgersamlingens anbefalinger til efterretning samt at godkende, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget; dvs. Line Ervolder Christensen og Thomas Rohden, udpeges til både Advisory Board og Politisk Udvalg.
Borgerne kontaktes med henblik på at deltage i borgersamlingen. Der vil desuden blive lavet ekstern kommunikation om borgersamlingens arbejde. Der skal bl.a. etableres en digital platform, hvor alle borgere og interessenter kan få indsigt i borgersamlingens arbejde gennem offentligt tilgængelige mødereferater, ekspertoplæg, materiale udleveret til borgerne, anbefalingerne m.v.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. marts 2022, forretningsudvalget den 5. april 2022 og regionsrådet den 19. april 2022.
David Meinke / Kåre Albrechtsen
20031972
Bilag 1: Bilag 1 - Fakta om danskernes forbrug og CO2-udledninger
Bilag 2: Bilag 2 - Borgersamlingen som metode
Bilag 3: Bilag 3 - Tidsplan projektforløb og interaktionsmuligheder
Bilag 4: Bilag 4 - Arbejdsspørgsmål og temaer
Bilag 5: Bilag 5 - Invitation til borgersamling om bæredygtigt forbrug
Bilag 6: Bilag 6 - Præsentation som vist på MKU den 30. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. marts 2022:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens ambitiøse klima- og miljøprogram; Grøn2030 er forankret i miljø- og klimaudvalget. Programmet omfatter regionen som virksomhed; dvs. hospitaler, virksomheder og centre og indeholder langsigtede miljø- og klimamål for hvert indsatsområde. Formålet med denne sag er at give det nuværende miljø- og klimaudvalg en bred introduktion til programmet. Introduktionen kan efter behov følges op med drøftelser af udvalgte områder på kommende udvalgsmøder.
Enhedschef i Energi og Miljø i Center for Ejendomme; Heine Knudsen, indkøbschef i Koncernindkøb i Center for Økonomi; Jens Brøndberg og enhedschef i administrationens Mobilitet-, Klima- og Uddannelsesenhed; Kåre Albrechtsen vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Grøn2030 er Region Hovedstadens store koncernfælles klima- og miljøprogram rettet mod regionen som virksomhed. Programmet er en del af regionens handlingsplan for FN’s verdensmål og har særligt fokus på verdensmål 12 om "Ansvarligt forbrug og produktion".
Region Hovedstadens samlede CO2-udledning på godt 600.000 ton er blandt Danmarks største. Ifølge WHO er klimaforandringerne samtidig den største trussel mod den globale sundhed - og det vel at mærke i en tid med global pandemi - link. Senest har Lægeforeningen offentliggjort en ny politik for klima og sundhed med titlen: "Klimapolitik er også sundhedspolitik" - link.
Som landets største sundhedsorganisation ligger således et stort ansvar på vores skuldre for at udvise lederskab og gå foran i klimakampen. Det lederskab forsøger vi i regionen at påtage os med Grøn2030, som har fokus på klima, miljø og ressourceeffektivitet.
Indsatsområder og mål
Siden programmet startede i en mindre udgave i 2014, har det udviklet sig og omfatter nu følgende indsatsområder:
Grundstenen for hvert område er et strategisk plangrundlag med langsigtede 2025- og 2030-målsætninger, aktiviteter, governance samt tids- og investeringsplaner. Indsatsområderne: "Byggeri med bæredygtighed som grundsten" og "Uønsket kemi" (arbejdstitel) er besluttet, men plan- og beslutningsprocessen er ikke afsluttet. Udvalget vil naturligvis involveres i processen.
Ledelse og organisering
For løbende at sikre, at regionen er på rette kurs mod at indfri de langsigtede miljø- og klimamål, benyttes et simpelt ledelsessystem baseret på ”plan-do-check-act”-princippet. På den måde er det nemmere at følge udviklingen, koordinere de store indsatser på tværs af organisationen og sikre fremdrift. Ledelsessystemet består af følgende elementer:
Alle fire elementer indgår i et årshjul og forelægges udvalget hvert år.
Da programmet går på tværs af hele organisationen, har regionen nedsat en Grøn2030-styregruppe med bred repræsentation fra hospitaler, virksomheder og centre. Styregruppen træffer overordnede ledelsesmæssige beslutninger om programmet inden for sit mandat.
Fuldt klimaregnskab
I regionens foregående klimaregnskaber blev CO2-udledning fra energiforbrug og transport opgjort. I 2020-regnskabet blev udledningen fra regionens indkøb inkluderet; herunder serviceydelser lige fra gummihandsker til medicin, fødevarer og bygge-anlægsmaterialer - blot for at nævne nogle få eksempler (såkaldt klimaaftryk). Disse udledninger kaldes indirekte, fordi de stammer fra indlejret CO2 fra råvareudvinding, produktion og transport - i alt, hvad vi som region forbruger i vores virksomhed.
Udledningerne fra indkøb og forbrug udgør godt 90 % af regionens samlede udledning (ca. 545.000 ton). Det vil sige, at det kun er ca. 10 % af regionens samlede udledning (energi og transport), vi pt. har reduktionsmål for. Det bliver en vigtig og udfordrende opgave for miljø og klimaudvalget at fastlægge ramme og ambition for reduktion af vores samlede udledning og ikke kun de 10 %. I den forbindelse er administrationen langt med en klimastyringsmodel (målemetode), som gør det muligt at monitorere regionens samlede CO2-reduktion. Med modellen vil regionen kunne følge op på, om kommende målsætninger for regionens samlede CO2-udledning nås. Det har tidligere ikke været muligt.
Hvad er på vej?
På miljø- og klimaudvalgets møde den 4. maj 2021 blev udviklingsmuligheder og perspektiver for Grøn2030 drøftet. På baggrund af den politiske drøftelse, input fra Region Midt og administrationens/Grøn2030 styregruppens egne analyser stod det klart, at den helt store udfordring, der skal arbejdes med, er udledningerne fra regionens store forbrug (som nævnt ovenfor). En væsentlig del af forbruget finder sted på hospitalerne og i de kliniske afdelinger. Med budgettet for 2022, tre kommende bæredygtighedskonsulenter og den øgede klimaindsats i koncernindkøb, er der taget de første skridt for at nedbringe de indirekte udledninger. Men der er grundlæggende behov for at styrke hospitalernes organisering og kapacitet markant inden for grøn omstilling, hvis vi skal komme i mål.
På samme udvalgsmøde den 4. maj 2021 var der enighed om, at slutmålet for vores organisation skulle være, at miljø- og klimaparametre blev integreret i alle relevante beslutningsprocesser i regionen på linje med økonomi, patientsikkerhed og behandlingskvalitet. At nå derhen kræver stærkt vedholdende lederskab, organisationsudvikling og en helt anden prioritering af grøn omstilling i budgetlægningen, end tilfældet er i dag.
Læs mere her
Læs mere om GRØN2030 på regionens hjemmeside - link og se Grøn omstillingsrapport 2020 - link.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget introduktionen til Grøn2030 og klimaindsatsen for regionen som virksomhed til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. marts 2022.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
14008498
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 30. marts 2022
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. marts 2022:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
Det forhenværende miljø- og klimaudvalg besluttede den 21. januar 2021 at bakke op om Danske Regioners arbejde for en ny organisering af klimatilpasningsindsatsen i Danmark. Den 17. januar 2022 offentliggjorde Danske Regioner et udspil omhandlende en større regional rolle i arbejdet med klimatilpasning.
Udspillets syv anbefalinger er bl.a., at regionen får myndighedsansvaret til at udarbejde flerårige klimatilpasningsplaner. Desuden lægges der vægt på, at klimatilpasningsarbejdet følger vandets geografi, samt at der er fokus på naturbaserede løsninger. Det forventes, at der opstartes landspolitiske forhandlinger om den danske klimatilpasningsindsats inden sommerferien 2022.
Region Hovedstaden er involveret i en række udviklingsprojekter med henblik på at skabe klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. Dette er en opgave, der har været - og fortsat er - politisk prioriteret af regionsrådet.
Myndighedsopgaven for klimatilpasning er placeret ved kommunerne. Det resulterer flere steder i suboptimering og mangel på koordination. Kommunerne omkring det sydlige Øresund har forskellige sikringsniveauer mod stormflod og er derfor uenige om digehøjder. København og Hvidovre Kommuners projekter med Holmene og Lynetteholmen, hvor hver kommune sikrer dens egne borgere - men ikke kigger til naboerne eller tænker hele kysten med. Dette til trods for, at analyser viser, at der er behov for en samlet løsning langs hele den sydlige Øresundskyst.
Der er derfor behov for, at forebyggelse mod oversvømmelser ikke håndteres lokalt, men i stedet sker via sammenhængende løsninger på tværs af kommunegrænser. Også omkring åer, der løber gennem flere kommuner, er der behov for at få etableret et vandoplandsbaseret samarbejde. Dette for, at der findes fælles løsninger, og så en kommune ikke overlades til at håndtere vandet fra nabokommunerne.
Flere efterspørger fælles retningslinjer og statslig udmelding, og regeringen har varslet udarbejdelse af en national klimatilpasningsplan. Det forventes, at der opstartes landspolitiske forhandlinger om den danske klimatilpasningsindsats inden sommerferien 2022, og at planen er klar i løbet af året. Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har i den forbindelse udarbejdet forslag til planens indhold. Et centralt element for begge er ønsket om at se vandet i sammenhæng på tværs af kommunegrænser samt at have en diskussion af, hvem der kan sikre dette.
Danske regioners udspil
Danske Regioners bestyrelse vedtog den 16. december 2021 syv anbefalinger til den fremtidige klimatilpasningsindsats i Danmark. Danske Regioner anbefaler blandt andet, at regionen får myndighedsansvaret til at udarbejde flerårige klimatilpasningsplaner. Udspillet blev offentliggjort d. 17. januar 2022. Se hele udspillet i bilag 1.
De syv anbefalinger lyder:
Region Hovedstaden har understøttet Danske Regioners arbejde med de 7 anbefalinger og været med til at dele ud af erfaringer samt givet faglige input. Dette ligger til grund for, at Danske Regioner er kommet med et udspil, hvor der indgår anbefalinger om en større regional rolle i fremtidens arbejde med klimatilpasning.
Arbejdet med en større regional rolle i klimatilpasning føder også ind i andre af Region Hovedstadens projekter om klimatilpasning. Væsentligt er afslutningskonferencen for Klimatilpasning på Tværs, som blev afholdt på Christiansborg den 15. marts 2022. Her inviterede Region Hovedstaden til debat om løsninger til de største udfordringer med klimatilpasning. Der var også landspolitikere til stede, så regionen sikrede, at budskaberne nåede ind til Folketinget. Konferencen var strategisk godt placeret ift. forhandlingerne om den nationale klimatilpasningsplan.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om en styrket regional rolle i klimatilpasning samt status på den nationale klimatilpasningsplan til efterretning.
Danske Regioner har i samarbejde med Region Hovedstaden og Region Midtjylland udarbejdet en kommunikationsplan. Der er derfor blevet kommunikeret aktivt fra alle tre parter. I Region Hovedstaden har vi været særligt aktive med en Region H-vinkel på Danske Regioners udspil. Regionsrådsformand; Lars Gaardhøj er blev interviewet og været i flere medier i dagene efter offentliggørelsen: Den 17. januar 2022 i TV2 Lorry, København Eftermiddag på P4 og Nyhedsudsendelsen på P4 København samt i Frederiksborg Amtsavis den 20. januar 2022.
Derudover har der været stor aktivitet på de sociale medier (herunder opslag fra Lars Gaardhøj på Twitter og fra Center for Regional Udvikling på både Twitter og LinkedIn).
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. marts 2022 samt løbende, hvis der sker udvikling ift. den regionale rolle og den nationale klimatilpasningsplan.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22008150
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. marts 2022:
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.
I 2021 blev det kendt, at knap 200 borgere i Korsør var blevet forgiftet med fluorstoffet PFOS, efter de havde spist kød fra græssende kvæg tæt på byens brandskole, som i årtier havde brugt brandskum med PFOS. Brug og håndtering af skummet havde ført til, at græs og vand, som dyrene havde levet af, var forurenet med PFOS, som var endt i det kød, borgerne havde spist. Sagen fra Korsør og forurening med PFOS har fortsat stor bevågenhed i medier og hos befolkningen.
I Region Hovedstaden er der kendskab til 41 brandøvelsespladser, hvor der kan være brugt brandskum med PFOS. På landsplan er tallet pt. 206 pladser. Alle regioner er nu i gang med at undersøge udvalgte brandøvelsespladser for forurening med PFOS.
Enhedschef i administrationens Miljøenhed; Tina Pedersen vil holde et kort oplæg på udvalgsmødet, som giver udvalget en status for indsatsen i regionen.
PFOS er et af mange tusinde fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. Stofferne er effektive til at sky vand og fedt og har derfor været anvendt mange steder. Stofferne er svære at nedbryde, hvilket betyder, at de ophobes i miljøet samt i dyr og mennesker, hvor kroppen er meget lang tid om at udskille stofferne.
PFOS blev tidligere brugt i bl.a. brandskum og pizzabakker. Siden 2011 har al brug af PFOS været forbudt. Stoffet mistænkes for at kunne give en lang række sundhedsproblemer; bl.a. skader på lever og nyrer, kræftfremkaldende effekter samt påvirkning af foster og immunsystem.
Efter anbefaling fra Det Europæiske Fødevareagentur har Miljøstyrelsen i sommeren 2021 sænket grænseværdien for PFAS-stoffer i drikkevand. Grænseværdier for jord og grundvand er også sænket, hvilket får betydning for administrationens arbejde, da disse grænseværdier indgår i regionens myndighedsarbejde og administrationsgrundlag.
Ansvarsfordelingen
Som udgangspunkt er det kommunen eller staten, der fører tilsyn med igangværende virksomheder og skal sikre, at virksomhederne ikke forurener. Det er også tilsynsmyndigheden, der skal give påbud til forurenende virksomheder om at rense op efter en forurening. Det sammen gælder i forhold til brandøvelsespladser, hvor det enten er kommunen eller staten, der fører tilsyn med de igangværende pladser.
På de ophørte brandøvelsespladser er det regionen, der overtager ansvaret for forurening, hvis den udgør en risiko for mennesker og miljø, og der ikke er en forurener, der kan påbydes at rense op. Administrationen undersøger derfor altid eventuelle påbudsmuligheder, inden regionen går i gang med at undersøge og rense op.
Kortlægning af brandøvelsespladser
Administrationen har i samarbejde med kommuner, Miljøstyrelsen og Forsvaret indsamlet oplysninger om mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen. I Region Hovedstaden er flere end 200 grunde gennemgået og vurderet, og listen med brandøvelsespladser, hvor der kan være brugt PFOS, er lige nu på 43. Der er tale om en bruttoliste, der både indeholder oplysninger om igangværende pladser, ophørte pladser, og pladser der allerede er undersøgt for PFAS-forurening, hvor en oprensning er igang; fx Københavns Lufthavn. Derfor er det ikke Region Hovedstaden, der skal undersøge og eventuelt oprense alle pladser.
Alle berørte grundejere er orienteret om, at deres grund er med på listen over brandøvelsespladser, og at jorden kan være forurenet. På eller tæt ved pladser med græssende dyr har den respektive kommune og Naturstyrelsen orienteret forpagterne af arealerne om risikoen for forurening med PFOS og forpligtelserne i forhold til produktion af fødevarer.
Undersøgelse af brandøvelsespladser
Administrationen har i slutningen af 2021 igangsat undersøgelser på 10 af de 43 brandøvelsespladser for at afklare eventuel forurening i jord og grundvand. Indledningsvist har administrationen indsamlet og vurderet yderligere materiale om den enkelte plads og gennemført besigtigelse for at kunne tilrettelægge borearbejde og prøvetagning bedst muligt. Derefter udføres boringer, hvorfra der udtages prøver af vand og jord. Dette er begyndt i marts 2022. Resultaterne forventes at foreligge i løbet af sensommeren 2022.
I løbet af 2022 forventes igangsat undersøgelser på yderligere ca. 20 brandøvelsespladser.
Andre kilder til PFAS-forurening
PFAS/PFOS stammer ikke kun fra brandøvelsespladser. Stofferne har været brugt et utal af steder, og det må forventes, at mange grunde vil blive kortlagt som forurenet på grund af de nye lave grænseværdier for PFAS. Det vil resultere i flere undersøgelser og oprensninger.
Siden 2015 har regionerne været opmærksom på forurening med PFAS-stoffer og har gennemført over 1.100 undersøgelser på landsplan.
I Region Hovedstaden er grundvandet undersøgt for PFAS som led i administrationens undersøgelse, overvågning og oprensning af forurening med klorerede opløsningsmidler. Det er sket de steder, hvor PFAS-stofferne har eller kan have været brugt; fx på tidligere metalforarbejdende virksomheder og plastvirksomheder.
Administrationen har undersøgt flere end 480 grunde for PFAS i hovedstadsregionen. På 4 ud af 5 grunde er der fundet PFAS i grundvandet. De fleste steder er indholdet under den gamle grænseværdi for PFAS-stoffer. PFAS har derfor ikke tidligere været betragtet som alarmerende i forhold til grundvandet. I lyset af de nye meget lave grænseværdier for bl.a. PFOS, vil det være nødvendigt at revurdere risikoen fra grundene.
Det kræver ekstraarbejde at genoptage og revurdere alle de sager, der siden 2015 er afgjort på baggrund af de gamle grænseværdier for PFAS. Hertil kommer genoptagelse af de sager, der er undersøgt før 2015, hvor undersøgelserne for PFAS-stoffer påbegyndtes. I disse undersøgelser er der ikke analyseret for PFAS, hvilket der med vores nuværende viden burde være blevet.
Danske Regioner har i september 2021 anmodet Miljøministeriet om at sende sagen i DUT-høring, som indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i fx regelgrundlaget for eksisterende kommunale og regionale opgaver. Administrationen afventer en afklaring af DUT-høringen, inden revurderingen af de mange allerede gennemførte undersøgelser på andre brancher end brandøvelsespladser prioriteres.
Administrationen undersøger netop nu en række forurenede grunde tæt på vandløb, søer og kyster for at finde ud af, om forureningerne har spredt sig til vandmiljøet og kan udgøre en risiko. Undersøgelserne omfatter også PFAS-stoffer.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om status for indsatsen i forbindelse med brandøvelsespladser og PFOS til efterretning.
Fokus på PFAS-forurening er vigtigt, ikke mindst i lyset af de mulige sundhedseffekter, som har ført til en skærpelse af grænseværdierne. Hvis regionernes ønske om DUT-forhandling (flere midler til jordforureningsområdet) ikke imødegås, kan indsatsen mod PFAS-forurening ende med at gå ud over indsatsen mod de andre typer af forurening, som også truer mennesker og miljø, herunder pesticider og klorerede opløsningsmidler.
Administrationen har i marts 2022 udsendt en pressemeddelelse om undersøgelserne af de 10 brandøvelsespladser. På regionens hjemmeside findes et kort over pladserne, der løbende opdateres, når der er nyt om undersøgelser mm. Se kortet over brandøvelsespladser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. marts 2022.
David Meinke / Tina Pedersen / Jeanette Olsen
14010356
Bilag 1: Bilag 1 - Præsentation som vist på MKU den 30. marts 2022
Tomt indhold
På udvalgsmødet den 2. marts 2022 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om udfordringerne ved klimabidrag på flyrejser i relation til eksternt finansierede forskningsprojekter, som regionen ikke har hjemmel til på eget initiativ at pålægge et direkte klimabidrag. Derfor pålægges klimakompensationen ikke længere på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter, og klimabidrag vedr. allerede bestilte rejser vil blive tilbageført til de pågældende projekter.
Sagen blev taget af dagsordenen den 2. marts 2022, da udvalget ønskede at få belyst handlemulighederne på området nærmere. Det blev derfor aftalt, at udvalget - med en beslutningssag - skulle præsenteres for handlemulighederne på det kommende udvalgsmøde. Grundet kompleksiteten i sagen, kommer den først på dagsorden på udvalgsmødet den 26. april 2022.
22010969
Hedehusene Østre Vandværk og PFAS
Hedehusene Østre Vandværk har fundet PFAS-stoffer i vandet, der overskrider de nye lave grænseværdier for PFAS. Derfor har vandværket i efteråret 2021 været nødsaget til at åbne en nødforsyningsledning til nabovandværket HTK Vand A/S.
Hedehusene Østre Vandværk har flere gange henvendt sig til regionen med blandt andet et tydeligt ønske om, at regionen snarest håndterer den PFAS-forurening, der er konstateret på Hedelykken 10, og som formodes at være årsag til forureningen i vandet. Høje-Taastrup Kommune har vurderet, at det ikke er muligt at udstede påbud til Forsvaret, som har en brandøvelsesplads på arealet. Administrationen er enig i dette, og derfor overgår håndteringen af forureningen til regionen.
Forsvaret er i gang med forureningsundersøgelser på Hedelykken 10. Herudover er regionen, kommunen og HOFOR involveret i et projekt, der har til formål at give et samlet overblik over PFAS-forureningssituationen i området. Hedehusene Østre Vandværk er med i følgegruppen til projektet og deltager i møder herom.
Når regionen i løbet af foråret 2022 får overblik over forureningssituationen - herunder Forsvarets videre tiltag i området - tager administrationen stilling til næste skridt.
Erfaringsmæssigt vil næste skridt være en eller flere afklarende (omfattende) foreningsundersøgelser betalt af regionen. Sådanne undersøgelser er nødvendige for, at regionen kan tage stilling til en eventuel oprensning, der skal have en effektfuld påvirkning af PFAS-indholdet i grundvandet i området.
Kilde til PFAS-forurening
Gennem flere år er der målt PFAS i vandet i området, men værdierne har ligget under de gamle grænseværdier for PFAS og har derfor ikke tidligere været anset som et problem i forhold til drikkevandet. Det er de dog nu som resultat af, at der i sommeren 2021 er kommet nye lave grænseværdier.
Forureningen med PFAS vurderes at stamme fra en eksisterende brandøvelsesplads på Hedelykken 10 i Hedehusene ejet af Forsvaret. Siden 2015/2016 har Forsvaret frivilligt overvåget forureningen med PFAS. Region Hovedstaden har modtaget de nyeste resultater af disse målinger, og der er planlagt et møde med Forsvaret, kommunen og Hedehusene Østre Vandværk i april 2022 med henblik på at drøfte resultaterne af Forsvarets undersøgelser samt eventuelle videre tiltag i forhold til forureningen.
08007766
Regionsrådet bevilgede den 15. september 2015 3 mio. kr. til afholdelse af den internationale vandkonference: ”World Water Congress & Exhibition” i København. Konferencen afholdes af International Water Association (IWA); en verdensomspændende interesseorganisation for vandselskaber, i samarbejde med Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, og hele den danske vandbranche.
Konferencen afholdes normalt hvert andet år, senest i 2018 i Tokyo, hvor konferencen bl.a. blev åbnet af det daværende japanske kronprinsepar og med deltagelse af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. København skulle have været vært i 2020, men på grund af Covid-19 blev konferencen udskudt først fra 2020 til 2021 og dernæst til september 2022. Det forhenværende miljø- og klimaudvalg blev orienteret om sagen på udvalgsmødet den 25. februar 2020.
Vandkonferencen afholdes i år den 11.-15. september i Bella Centret i København. Miljø- og klimaudvalget vil blive inviteret til et event på regionens stand i Bella Centret samt til en rundvisning på hele messen under konferencen. På standen vil udvalget bl.a. blive præsenteret for Region Hovedstadens aktiviteter med at beskytte grundvandet mod forurenet jord. Det nøjagtige tidspunkt for udvalgets besøg på konferencen vil blive fastlagt snarest mulig.
Konferencen vil være et udstillingsvindue for danske løsninger på vandområdet. Fra Region Hovedstaden udstiller vi vores arbejde med jordforurening, drikkevandsbeskyttelse og klimatilpasning.
Administrationen har indgået kontrakt med IWA/DANVA med vilkår for bevillingen af de 3 mio. kr. Kontrakten giver regionen en række rettigheder i forhold til konferencen:
Der er gratis adgang for offentligheden på udstillingen i Bella Centret under hele konferencen. Deltagelse i det faglige program kræver billet. Læs evt. mere på:
https://iwa-network.org/events/iwa-world-water-congress-exhibition-2022-copenhagen/
19088295
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508