Bilag 1: Bilag 1 introduktion til Region Hovedstadens PsykiatriGodkendt.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget vil på mødet få en første, indledende introduktion til Region Hovedstadens Psykiatri og organiseringen heraf samt en gennemgang af et udpluk af en række aktuelle dagsordener, som Region Hovedstadens Psykiatri har fokus på. Der introduceres mere dybdegående i enkeltdele henover valgperioden.
Region Hovedstadens Psykiatri blev dannet den 1. januar 2007, hvor den psykiatriske behandling blev samlet på ét hospital i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens Psykiatri udgør på den måde ét af regionens syv hospitaler. Region Hovedstadens Psykiatri er ansvarlig for driften af regionens ydelser på psykiatriområdet. Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for de to lægefaglige specialer voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri er geografisk fordelt over hele regionen og består af følgende otte psykiatriske centre og ét børne- og ungdomspsykiatrisk center: Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Psykiatrisk Center Bornholm, Psykiatrisk Center Nordsjælland og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center jf. bilag 2 og bilag 3. Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri en fælles stabsfunktion, som er placeret på Østerbro i København.
På mødet vil direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Lund, give en introduktion til psykiatrien i Region Hovedstaden og organiseringen heraf. Martin Lund vil ligeledes introducere udvalget til udvalgte aktuelle dagsordener og fokusområder for Region Hovedstadens psykiatri. Vedhæftet er notat om nogle af de mange indsatser og udviklingsområder, som Region Hovedstadens Psykiatri, med udgangspunkt i Treårsplan 2020-2022, har særlig fokus på, jf. bilag 1.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om Region Hovedstadens Psykiatri taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Carine Bududu Heltberg
22004435
Bilag 1: Bilag 1 introduktion til Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 2: Bilag 2 voksen psykiatriske centre
Bilag 3: Bilag 3 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Der har gennem længere tid både politisk og fagligt været et voksende fokus på pårørende til psykisk syge. Dette ses både regionalt og nationalt. Det er blandt andet afspejlet i Region Hovedstadens konstitueringsaftale for 2018-2021, hvor der var et ønske om øget fokus på de pårørende i psykiatrien, og hvordan de kan bruges som en ressource og sikres inddragelse i behandlingsforløbet. Derudover har det været et tilbagevende opmærksomhedspunkt på det tidligere social- og psykiatriudvalgs møder med Psykiatriforeningernes Fællesråd sidst på det seneste møde, hvor det overordnede tema for mødet var Region Hovedstadens Psykiatris kommende pårørendepolitik. Den regionale og nationale interesse for området er blevet bekræftet i henholdsvis Region Hovedstadens konstitueringsaftale for 2022-2025 og Sundhedstyrelsens oplæg til en 10- årsplan.
Samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere har stor betydning for den enkelte patient, da det har stor betydning for patientens muligheder for at tackle og mestre behandlingsforløbet. Som pårørende oplever man ofte at stå alene med sine bekymringer og spørgsmål, og det kan være en meget væsentlig belastning både ressourcemæssigt og følelsesmæssigt at være pårørende til en psykisk syg. Region Hovedstadens Psykiatri har på denne baggrund igangsat arbejdet med udkast til en ny pårørendepolitik.
Politikken beskriver overordnet, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri involverer og samarbejder med pårørende til børn, unge eller voksne, som har en psykisk sygdom. Udkast til pårørendepolitik er vedlagt som bilag 1. På dagens møde i social- og psykiatriudvalget præsenterer vicedirektør fra Region Hovedstadens Psykiatri, Lone Bjørklund, udvalget for den nye pårørendepolitik.
Der er lagt op til, at pårørendepolitikken underskrives af regionsrådsformand Lars Gaardhøj, formand for social- og psykiatriudvalget Peter Westermann samt direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund.
Denne sag giver en kort gennemgang af politikken mhp. social- og psykiatriudvalget godkendelse af Region Hovedstadens Psykiatris nye pårørendepolitik.
Psykisk sygdom påvirker ikke kun patienten. Sygdommen påvirker også de mennesker, som omgiver patienten. Pårørende har ofte mange spørgsmål og bekymringer, men de har ofte også et behov for at kunne hjælpe. For at imødekomme dette behov har Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet et forslag til en ny pårørendepolitik. Som led i udarbejdelsen af pårørendepolitikken, har pårørende været inddraget fra start til slut, og det har været afgørende at politikken afspejler de pårørendes behov. Arbejdet startede i en arbejdsgruppe, hvor pårørende og Region Hovedstadens Psykiatri drøftede behov og indhold, og politikken har i skriveprocessen været i høring hos flere patient- og pårørenderepræsentanter, herunder patient- og pårørendeorganisationer samt i Region Hovedstadens Psykiatris Virksomheds Med-Udvalg (VMU).
Pårørendepolitikken fastsætter bl.a. ambitionerne for hospitalspersonalets samarbejde med pårørende og angiver, hvad man kan forvente som pårørende. Politikken forholder sig også til tilbud om pårørendekurser, pårørendeinvolvering i beslutningsprocesser og udviklingsprojekter mv. Når patienten giver samtykke, kan man som pårørende forvente følgende:
Børn og unge
Børn og unge, som er pårørende til forældre eller søskende med psykisk sygdom, har der tidligere ikke været nok fokus på i Region Hovedstadens Psykiatri. Det kan være svært for et barn eller en ung at forstå, hvad der sker, og hvorfor den syge reagerer, som vedkommende gør. Der tilbydes derfor familiesamtaler i til alle patienter i voksenpsykiatrien med pårørende børn. Derudover tilbydes der børnekurser til børn og unge i alderen 9-16 år, som er pårørende til enten forældre eller søskende, der er eller har været i behandling i psykiatrien.
Pårørendementorer
I forbindelse med arbejdet med pårørendepolitikken har Region Hovedstadens Psykiatri besluttet, at der skal ansættes pårørendementorer på de fem store almenpsykiatriske centre. En del af pårørendementorernes funktion bliver at vejlede og rådgive i forhold til at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom.
Let tilgængelig information
Relevante informationer for pårørende har ikke tidligere været samlet ét sted på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside, men vil fremadrettet blive placeret samlet på www.psykiatri-regionh.dk/pårørende. Her vil man bl.a. kunne læse mere om pårørendeområdet, finde pårørendeguides, relevant informationsmateriale samt links til interne og eksterne tilbud.
Partnerskab vedr. pårørendekurser og pårørendeguide
I Region Hovedstadens budgetaftale for 2019 blev der afsat midler til at udvikle pårørendekurser. I den forbindelse blev der indgået et partnerskab med SIND og BEDRE PSYKIATRI om udvikling og afprøvning af pårørendekurser samt en pårørendeguide. SIND og BEDRE PSYKIATRI er begge landsforeninger for sårbare, psykisk syge og pårørende.
Pårørendekurserne er etableret i regi af Skolen for Recovery. Pårørendeguiden anvendes på kurserne og har været afprøvet i efteråret 2021. Pårørendeguiden er udarbejdet med inspiration fra ’Guide til et godt hverdagsliv’ og indeholder konkrete redskaber, øvelser samt henvisninger til såvel regionale som organisationsdrevne pårørendetilbud.
Øvrige pårørendeindsatser
Parallelt med arbejdet med pårørende politikken er der mange andre igangværende initiativer, der i større eller mindre omfang retter sig mod pårørende. I den forbindelse kan følgende udpluk nævnes:
Efter godkendelsen i social- og psykiatriudvalget vil Region Hovedstadens Psykiatris pårørendepolitik blive offentliggjort. Pårørendepolitikken vil derefter blive konkretiseret i en vejledning for god pårørendeinddragelse på sengeafsnit og i ambulatorier.
Der vil i forbindelse med offentliggørelsen blive kommunikeret eksternt.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Carine Bududu Heltberg
22005923
Bilag 1: Bilag 1 Pårørendepolitik
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt, idet social- og psykiatriudvalget bemærkede, at planen med fordel kan suppleres med en sag om børne- og ungdomspsykiatrien.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på deres udvalgsmøde den 8. februar 2022, hvilke områder det ønsker at beskæftige sig med i den kommende valgperiode. På baggrund af disse drøftelser er der udarbejdet vedlagte udkast til en arbejdsplan for social- og psykiatriudvalget for 2022.
Af hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet i social- og psykiatriudvalget i valgperioden og for at kunne prioritere de opgaveområder, som udvalget finder det særligt vigtigt at fokusere på, lægges der op til, at udvalget godkender forslag til arbejdsplan for 2022 (bilag 1).
Social- og psykiatriudvalget drøftede på deres sidste møde den 8. februar 2022, hvilke områder, de i særlig grad ønsker at beskæftige sig de næset fire år. Udvalget drøftede mange relevante temaer, men lagde i særlig grad vægt på følgende:
Der er på baggrund af udvalgets drøftelser udarbejdet et forslag til en arbejdsplan for social- og psykiatriudvalget for 2022, jf. bilag 1. De emner, som udvalget drøftede på mødet den 8. februar dækker hele valgperioden på fire år. Arbejdsplanen afspejler derfor ikke alle udvalgets drøftelser, idet denne kun gælder et år. Der lægges derfor op til, at udvalget ikke berører samtlige emner i 2022, men derimod behandler emnerne henover hele perioden.
Endvidere bemærkes det, at planen er forsøgt udarbejdet med udgangspunkt i, at udvalget skal kunne tale ind i de dagsordener, der løbende opstår, så det er muligt at handle på områderne rettidigt. Fx skal udvalget drøfte, hvordan der kan arbejdes med en revideret treårsplan og den kommende 10-årsplan, så snart denne foreligger.
Som et eksempel på et område, der fyldte meget i udvalgets drøftelser den 8. februar, og som også fremgår af arbejdsplanen, er tvang. Som det fremgår af planen, bliver udvalget på mødet den 25. maj præsenteret for brugen af magtanvendelser på de sociale botilbud, herunder evt. ny kommende partnerskabsaftale på området. Udvalget får i denne forbindelse mulighed for at drøfte udviklingen og afgøre, om der skal sættes aktiviteter i værk.
Det bemærkes, at dagsordernener til udvalgsmøderne i efteråret er relativt korte, idet erfaringerne siger, at der løbende vil komme flere sager til, som det er nødvendigt at prioritere plads til.
Formål med planen
Arbejdsplanen har til formål at danne en ramme for social- og psykiatriudvalgets arbejde i 2022 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Arbejdsplanen er således et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug.
Arbejdsplanen er et dynamisk dokument, og der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager, herunder vil der være sager, der afføder en fornyet drøftelse på et senere møde. Mødedatoerne er imidlertid faste og kan ikke ændres med mindre udvalget enstemmigt bestemmer det. Udvalget forelægges en ny arbejdsplan for 2023 ultimo året.
Besøg på psykiatriske centre mv.
Foruden de planlagte dagsordenspunkter i arbejdsplanen har der tidligere været fremsat ønske om, at social- og psykiatriudvalget henover valgperioden besøger regionens psykiatriske centre og sociale botilbud mv. Dette skal give udvalget et indblik i det arbejde, der sker ude på de tilbud, som regionen driver, og som udvalget beskæftiger sig med.
Der kan som udgangspunkt planlægges to forskellige typer af besøg. Den ene type af besøg kan ske i forbindelse med selve udvalgsmøderne og i behandlingen af en konkret sag. Fx kunne sagen om brugen af magtanvendelser på sociale botilbud til maj kompineres med et besøg i Den Sociale Virksomhed, som driver de sociale botilbud.
Den anden type af besøg kunne være korte praktikbesøg, som udvalgsmedlemmerne frivilligt kan melde sig på.
Besøgene planlægges løbende henover valgperioden, og der vil som udgangspunkt være to besøg ifm. udvalgsmøderne i 2022. Begge typer af besøg er endnu ikke planlagt, og de er derfor ikke indarbejdet i arbejdsplanen.
Planlægning af årligt møde med medarbejdere mv. i psykiatrien
Der har i 2017-2021 været afholdt årlige møder mellem social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejderne på de psykiatriske centre om et udvalgt tema. Der lægges op til, at det nye social- og psykiatriudvalg på mødet 28. marts 2022 beslutter, hvorvidt dette møde skal afholdes i 2022 og i hvilken form. Da udvalget skal behandle denne sag til marts er det årlige møde ikke indarbejdet i arbejdsplanen endnu.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets arbejdsplan for 2022 vedtaget.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. februar 2022.
Charlotte Hosbond / Malene C. Jacobsen
22002930
Bilag 1: Tentativ arbejdsplan for social- og psykiatriudsvalget 2022
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, idet social- og psykiatriudvalget var enige om, at model 2 og 3 skal afsøges og kvalificeres yderligere ift. behov, løsning og økonomiske konsekvenser.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Med afsæt i regionens budgetaftaler for 2021 og 2022 samarbejder Region Hovedstaden med Københavns Kommune om at beskrive mulighederne for en tværsektoriel udsatteenhed, der skal sikre en bedre og mere helhedsorienteret og koordineret indsats for de mest socialt udsatte borgere i København. Målgruppen er fx borgere i hjemløshed og med rusmiddelafhængighed, psykisk og somatisk sygdom, der har behov for indsatser i både kommune og region. Administrationen fremlægger med denne sag forslag til forskellige modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed, udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune, til en første drøftelse i udvalget.
Det tidligere social- og psykiatriudvalg fik på møde 24. november 2021 forelagt status på arbejdet, herunder et fælles forståelsespapir udarbejdet sammen med Københavns Kommunes Socialforvaltning vedr. målgruppe, målsætning, udfordringer og hvilke eksisterende indsatser, det er relevante at inddrage i samarbejdet. Siden har administrationen arbejdet videre med at beskrive de mulige modeller for organisering af samarbejdet i en tværsektoriel udsatteenhed. Administrationen fremlægger i nærværende sag et revideret forståelsespapir, som nu også beskriver tre modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed med henblik på en første drøftelse i udvalget. Det reviderede forståelsespapir er vedlagt som bilag 1. Forståelsespapiret er godkendt af styregruppen for en tværsektoriel udsatteenhed, der består af repræsentanter for Region Hovedstadens Psykiatri, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Center for Sundhed i Region Hovedstaden samt Københavns Kommunes Socialforvaltning. Det tidligere social- og psykiatriudvalg godkendte på mødet 24. november 2021 en videre plan for arbejdet. I planen er der lagt op til en første drøftelse af organiseringen i social- og psykiatriudvalget 28. februar 2022. På næste udvalgsmøde den 28. marts 2022 skal udvalget indstille en organisering af en tværsektoriel udsatteenhed mhp. , at det kan indgå i budgetprocessen for 2023, alt efter hvilken model, der vælges, jf. nedenstående.
Modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed
Det er ikke på forhånd defineret, hvad det indebærer at etablere en tværsektoriel udsatteenhed. I samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommunes Socialforvaltning har udgangspunktet været, at en tværsektoriel udsatteenhed er et styrket tværsektorielt samarbejde om de mest socialt udsatte borgere, og at dette samarbejde kan organiseres med udgangspunkt i mange forskellige samarbejdsmodeller.
Det er relevant, hvis flere forvaltninger i Københavns Kommune kan indgå i et styrket samarbejde om målgruppen, herunder især Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Men det har endnu ikke været muligt at forpligte flere forvaltninger i samarbejdet om en tværsektoriel udsatteenhed. Der skal derfor som en del af det videre samarbejde arbejdes med at sikre den interne koordination i Københavns Kommune.
I det fælles forståelsespapir (bilag 1) beskrives tre overordnede modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed. Alle tre modeller har til formål at understøtte, at borgere med mange kontakter til forskellige indsatser i region og kommune oplever en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Borgere i målgruppen vil typisk have kontakt til flere forskellige indsatser i kommunalt og regionalt regi på grund af deres komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer. Det er borgere, der typisk har vanskeligt ved at navigere i, passe ind i og få udbytte af de mange indsatser og tilbud i sundhedsvæsenet og på det sociale område. Det betyder, at de i dag ofte ikke får den hjælp og behandling, de har behov for, eller at de forskellige former for hjælp og behandling ikke er koordineret og derfor ikke i tilstrækkeligt omfang hjælper borgerne. Det er en gruppe borgere, der har vanskeligt ved at anvende de tilbud i sundhedsvæsenet, der kræver henvisning og forudgående aftale (fx ambulante tilbud og egen læge), og som ofte bruger de akutte tilbud (fx skadestuer og indlæggelser).
Det gælder endvidere for alle tre modeller, at det vil være naturligt, at et styrket tværsektorielt samarbejde om de mest socialt udsatte borgere bliver forankret i det kommende klyngesamarbejde. Der skal jf. den nationale aftale mellem Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening fra juni 2021 om ”Sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger)” etableres en ny struktur for det tværsektorielle samarbejde om sundhed med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2022. Aftalen betyder blandt andet, at det lokale tværsektorielle samarbejde inden for såvel somatik som psykiatri fremover forankres i nye sundhedsklynger, der skal etableres omkring de enkelte akuthospitaler. Sundhedsklyngerne etableres med et fagligt/strategisk niveau og et politisk niveau. Det forventes, at der kommer fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden, og at Københavns Kommune kommer til at deltage i to klynger (sundhedsklyngerne om Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital). På nationalt niveau pågår en proces om lovarbejde som Regionen Hovedstaden bidrager med input til via Danske Regioner. Lovforslaget forventes fremlagt i løbet af foråret 2022. Der er ikke udmeldt en konkret tidsplan.
Model 1: Netværksorganisering
Model 1 er baseret på eksisterende og allerede planlagte indsatser for socialt udsatte borgere, herunder på indsatser der er sat midler af til, men som endnu ikke er fuldt implementeret. I Region Hovedstaden er der i de sidste to budgetaftaler sat midler af til en række indsatser målrettet socialt udsatte, og både i region og kommune er der en række eksisterende og allerede planlagte indsatser til socialt udsatte, som det er oplagt at tænke ind i et styrket samarbejde uanset hvilken model for organisering, man vælger. I Region Hovedstaden drejer det sig især om følgende indsatser:
I model 1 arbejdes der inden for de eksisterende rammer på at styrke samarbejdet og skabe bedre sammenhæng for borgerne, ved at Region Hovedstaden og Københavns Kommune forpligter sig på et tættere og mere systematisk samarbejde om de fælles borgere. I modellen lægges der ikke op til, at der afsættes ekstra økonomiske midler til at styrke samarbejdet med henblik på en sammenhængende indsats for de fælles borgere. Såfremt model 1 vælges, vil der derfor i udgangspunktet ikke være behov for at udarbejde et budgetforslag ifm. budgettet for 2023.
Modellen er ikke baseret på en fast koordinationsstruktur og kræver derfor et særligt og systematisk fokus på at etablere/fastholde et stærkt netværk aktørerne imellem.
Model 2: Koordinering
De eksisterende og allerede planlagte indsatser (jf. model 1) kombineres med en model for styrket koordination mellem de forskellige indsatser, aktører og sektorer, som borgeren har kontakt til, med det formål at skabe bedre sammenhæng for borgeren. Koordinationen kan fx bestå i faste tværgående koordineringsmøder på medarbejderniveau ift. de enkelte borgerforløb og på ledelsesniveau ift. de mere overordnede faglige drøftelser og generel koordinering af samarbejdet. Kompetence til bevilling af ydelser og visitation til indsatser forbliver i den enkelte sektor på samme måde som i den nuværende organisering. Modellen kan skaleres efter behov og ressourcer, men forudsætter at der afsættes økonomiske midler til den styrkede koordination mellem de forskellige indsatser. Dette kan med fordel ske ifm. budgetprocessen for 2023. Hovedparten af målgruppen har ikke kontakt til en egen læge, og modellen forudsætter, at der findes en løsning på denne udfordring, fx gennem etablering af en almenmedicinsk funktion i regi af Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Modellen forventes at kunne give bedre mulighed for en helhedsorienteret og mere håndholdt og sammenhængende indsats for borgerne. Der er dog en række barrierer vedr. lovgivning og IT-systemer, som fx vanskeliggør arbejdet med at udarbejde én fælles plan for borgeren.
Model 3: Samorganisering
Modellen indeholder i større eller mindre grad elementer af egentlig samdrift med fx fælles budget, fælles ledelse og personale samt fælles lokaler. Det vil sige, at der etableres en ny indsats til særligt socialt udsatte i form af et egentligt fælles tilbud, som region og kommune driver sammen. Modellen kendes blandt andet fra samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune om Psykiatriens Hus og fra Psykiatriens Hus i Silkeborg. Modellen forudsætter, at der i både region og kommune afsættes ekstra økonomiske midler til en tværsektoriel udsatteenhed, og vil være den mest omkomstningstunge af de tre modeller. Hvis der er politisk opbakning til denne model, skal der i samarbejdet mellem region og kommune arbejdes videre med at udfolde og beskrive, hvordan modellen konkret kan omsættes i en tværsektoriel udsatteenhed. En økonomisk ramme, der understøtter etablering af model 3, kan med fordel afsættes ifm. budgetprocessen for 2023.
Modellen forudsætter betydelige økonomiske ressourcer, og der skal arbejdes videre med at vurdere de økonomiske omkostninger alt efter omfanget af samarbejdet. Et så forpligtende samarbejde forudsætter også, at der findes løsninger på udfordringer ift. fx forskellig lovgivning og IT-systemer i de to sektorer.
Det bemærkes, at der, uagtet hvilken type af model for en tværsektoriel udsatteenhed, der vælges, kan fremsættes budgetforslag, som ikke relaterer sig til selve udsatteenheden, men som i stedet er målrettet udsatte eller særligt sårbare grupper.
Administrationen fortsætter samarbejdet med Københavns Kommune om at konkretisere de mulige organiseringer af en tværsektoriel udsatteenhed med udgangspunkt i social- og psykiatriudvalgets drøftelser af mulige organiseringsformer. Administrationen vil samarbejde med Københavns Kommune om, at social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden og socialudvalget i Københavns Kommune får mulighed for at afklare den politiske holdning til organisering af en tværsektoriel udsatteenhed. Social- og psykiatriudvalget vil på mødet 28. marts få forelagt en sag med henblik på at indstille, hvilken model udvalget ønsker at gå videre med, således at derr ved behov kan tages højde herfor ifm. budgettet for 2023.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. februar 2022, hvor der tages en første indledende drøftelse af mulige organiseringsformer.
Social- og psykiatriudvalget forelægges en sag 28. marts 2022, hvor udvalget skal træffe endelig beslutning og indstille en organisering af en tværsektoriel udsatteenhed mhp. evt. udarbejde budgetforslag for 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
20079978
Bilag 1: Fælles forståelsespapir vedr. en tværsektoriel udsatteenhed_02.02.2
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget ønskede at have et særligt fokus på rekrutteringen af socialoverlæger og socialsygeplejersker, jf. budgetinitiativ nr. 9.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har på møde den 14. december 2021 godkendt tidsplan for opfølgning på budgetinitiativer for 2022, samt ansvarligt udvalg. Med denne sag gives en status for de budgetinitiativer for 2021 og 2022, som social- og psykiatriudvalget er ansvarlig for, med henblik på opfølgning på budgetaftale 2022.
Udvalget vil på kvartalsbasis få præsenteret en samlet opfølgning på budgetinitiativer for 2022. Vedlagt sagen er en oversigt over status for budgetinitiativer 2022 (bilag 1).
Opfølgning på budgetinitiativer 2022
Social- og psykiatriudvalget er primært ansvarligt udvalg for følgende budgetinitiativer:
| Nr. | Titel | 2022 | 2023 og frem |
| 1. | Udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune | 0,5 mio. kr. | 0,5 mio. kr. |
| 2. | Psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift (nettoudgift) | 0,5 mio. kr. | 1,1 mio. kr. |
| 3. | Lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer | 1,4 mio. kr. | 2 mio. kr. |
| 4. | Børn og unges mentale sundhed - styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien | 29 mio. kr. | - |
| 5. | Børn og unges mentale sundhed - fremskudt udredning i kommunerne | 4,7 mio. kr. | 7,2 mio. kr. |
| 6. | Nedbringelse af tvang - permanentgørelse af Team selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,5 mio. kr. |
| 7. | Sengeafsnit til behandling af svær selvskade (8 senge) | 12 mio. kr. | 12 mio. kr. |
| 8. | F-ACT-team for patienter med svær selvskade | 3,2 mio. kr. | 3,2 mio. kr. |
| 9. | Socialoverlæger og socialsygeplejersker | 10,5 mio. kr. | 10,5 mio. kr. |
Det bemærkes, at budgetinitiativ nr. 1-8 indgår i budgetaftale 2022, mens budgetinitiativ nr. 9 vedr. socialoverlæger og socialsygeplejersker er fra budgetaftale 2021, idet regionsrådet på møde den 14. december 2021 har besluttet, at initiativet også er relevant at følge i 2022. Yderligere bemærkes, at de afsatte midler til budgetinitiativ nr. 4 vedr. børn og unges mentale sundhed er givet som ekstra midler fra et midlertidigt råderum til børne- og ungdomspsykiatrien i 2021 og 2022.
Status for budgetinitiativer
Vedlagte bilag 1 indeholder en samlet oversigt over budgetinitiativerne med en kort beskrivelse af indsatsen samt en aktuel status (ultimo januar 2022).
Af oversigten fremgår for hvert initiativ:
Af bilag 1 fremgår, at alle budgetinitiativer er igangsat. Initaitiverne forløber efter tidsplanen på nær budgetinitiativ nr. 9 om socialoverlæger og socialsygeplejersker, der pt er forsinket op til to måneder i forhold til den oprindelige tidsplan, idet der tages hensyn til at sikre ejerskab til initiativet blandt de mange aktører, som er involveret, og således understøtte den kommende implementering.
Det bemærkes, at budgetinitiativ nr. 1 om en udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune kræver nærmere politisk stillingtagen forud for implementering, idet der henvises til dagsordenspunkt nr. 4. Det bemærkes ligeledes for så vidt angår sag nr. 3 om lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer, at en konkret model for udmøntning af budgetmidlerne fortsat er under afklaring.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, er orienteringen om status for opfølgning på budgetinitiativer 2022 taget til efterretning.
Administrationen vurderer, at der er risiko for at nogle budgetinitiativer potentielt bliver forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. Dette skal særligt ses i lyset af fastholdelses- og rekrutteringssituationen, som aktuelt er udfordret generelt i sundhedsvæsenet, herunder i psykiatrien.
Social- og psykiatriudvalget forelægges en status for opfølgning på budgetinitiativer på udvalgets kommende møder den 25. maj, den 5. oktober og den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22002538
Bilag 1: Bilag 1 Opfølgning for budgetinitiativer pr. januar 2022 SPU
Administrationen orienterede kort om budgetprocessen for 2023-2026.
Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i sagens behandling.
Forhandlingerne om budget 2023 for Region Hovedstaden starter for de stående udvalg i regionen til møderne ultimo marts og fortsætter til møderne i april og maj.
Hvert udvalg kan herefter indstille op til fem budgetforslag til de videre budgetforhandlinger.
Til social- og psykiatriudvalgets mødet den 28. april vil både medlemmer af udvalget og administrationen præsentere forslag til budgetforhandlingerne. Administrationen har mulighed for at kvalificere udvalgsmedlemmernes budgetforslag i forhold til fx økonomisk overslag og gør i den forbindelse opmærksom på, at fristen for at aflevere budgetforslag til kvalificering er den 28. marts 2022.
Øvrige frister for forhandlingerne om budget 2022 i social- og psykiatriudvalget er:
22010775