Bilag 1: Fælles forståelsespapir vedr. en tværsektoriel udsatteenhed_02.02.22Godkendt.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget har på møde den 28. februar 2022 ønsket, at udvalget får en sag om børne- og ungdomspsykiatrien. Endvidere skal social- og psykiatriudvalget drøfte børne- og ungeområdet på dialogmøde med Psykiatriforeningens Fællesråd den 3. maj 2022. I forlængelse heraf introduceres social- og psykiatriudvalget på dette møde til børne- og ungdomspsykiatrien og organiseringen heraf.
Børne- og ungdomspsykiatrien udgør ét af de to lægefaglige specialer i Region Hovedstadens Psykiatri. Kerneopgaven er udredning og behandling af børn og unge med alle former for psykiatriske lidelser i aldersgruppen 0-17 år. Det er fx børn og unge med angst eller depression, ADHD eller spiseforstyrrelser. I Region Hovedstadens Psykiatri er indsatsen til børn og unge organiseret i ét center - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) - som består af to afdelinger: en ambulant afdeling og en døgnafdeling. Den ambulante afdeling omfatter 13 afsnit fordelt på adresser i Hillerød, i Glostrup og på Bispebjerg. Døgnafdelingen består af otte afsnit, som er placeret i Glostrup og på Bispebjerg.
På mødet vil Kresten Dørup, som er centerchef for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, give en introduktion til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og organiseringen heraf. Kresten Dørup vil ligeledes introducere udvalget til udvalgte aktuelle dagsordener og fokusområder for børne- og ungdomspsykiatrien. Et område, der er særligt fokus på de kommende år, er at sikre hurtig og god behandling til det stigende antal børn og unge med behov for specialiseret hjælp i psykiatrien. Et andet fokusområde er tidlig og effektiv indsats, både for at kunne give børn, unge og deres familier en bedre hverdag, men også for at forebygge alvorlig mistrivsel og psykisk sygdom for børn og unge senere i deres voksenliv. Dette er samtidig i tråd med Region Hovedstadens målbillede, hvor ét af de fem fokusområder er ambitionen om Region Hovedstaden som børnenes region. Kresten Dørups oplæg sendes til udvalget efter mødet.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022. Børn og unge vil desuden være tema for udvalgets dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd den 3. maj 2022. Udvalget forelægges endvidere en sag om børne- og ungeområdet med afsæt i regeringens kommende udspil til en 10-årsplan for psykiatrien på møde den 31. august 2022.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
22018969
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget opnåede konsensus om model 2, idet udvalget lagde vægt på, at en organisering af en tværsektoriel udsatteenhed skal tage udgangspunkt i en udvidelse og styrkelse af eksisterende indsatser og personale.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med afsæt i regionens budgetaftaler for 2021 og 2022 samarbejder Region Hovedstaden med Københavns Kommune om at beskrive mulighederne for en tværsektoriel udsatteenhed, der skal sikre en bedre og mere helhedsorienteret og koordineret indsats for de mest socialt udsatte borgere i København. Målgruppen er fx borgere i hjemløshed og med rusmiddelafhængighed, psykisk og somatisk sygdom, der har behov for indsatser i både kommune og region. Administrationen fremlægger med denne sag en uddybende beskrivelse af modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed, herunder et første bud på økonomiske konsekvenser af de forskellige modeller med henblik på, at udvalget vælger en model for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed, herunder om udvalget ønsker at prioritere midler til det i budgetforhandlingerne.
Social- og psykiatriudvalget havde på mødet 28. februar 2022 en første drøftelse af de tre overordnede modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed, som administrationen i samarbejde med Københavns Kommune har beskrevet i et fælles forståelsespapir (bilag 1). Udvalget ønskede en yderligere beskrivelse af modellerne, herunder foreløbige økonomiske beregninger.
Arbejdet med en tværsektoriel udsatteenhed er forankret i en styregruppe bestående af repræsentanter for Region Hovedstadens Psykiatri, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Center for Sundhed i Region Hovedstaden samt Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed
Der er overordnet tre modeller for organisering af en tværsektoriel udsatteenhed. Alle tre modeller har til formål at understøtte, at udsatte borgere med mange kontakter til forskellige indsatser i region og kommune oplever en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Borgere i målgruppen vil typisk have kontakt til flere forskellige indsatser i kommunalt og regionalt regi på grund af deres komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer. Det er borgere, der typisk har vanskeligt ved at navigere i, passe ind i og få udbytte af de mange indsatser og tilbud i sundhedsvæsenet og på det sociale område. Det betyder, at de i dag ofte ikke får den hjælp og behandling, de har behov for, eller at de forskellige former for hjælp og behandling ikke er koordineret og derfor ikke i tilstrækkeligt omfang hjælper borgerne. Det er en gruppe borgere, der har vanskeligt ved at anvende de tilbud i sundhedsvæsenet, der kræver henvisning og forudgående aftale (fx ambulante tilbud og egen læge), og som ofte bruger de akutte tilbud (fx skadestuer og indlæggelser).
Med regionens budget 2022 blev der afsat 0,5 mio. kr. i Region Hovedstadens Psykiatri til at hjælpe etableringen af en tværsektoriel udsatteenhed på vej.
Københavns Kommune har med deres budget for 2022-2025 afsat 4,5 mio. kr. årligt til følgende indsatser som en del af arbejdet med en tværsektoriel udsatteenhed:
Disse indsatser forventes at bidrage til den tværsektorielle koordination med regionale aktører om socialt udsatte borgere, uanset hvilken model for samarbejde om en tværsektoriel udsatteenhed, det besluttes at arbejde videre med.
| Model 1 | Model 2 | Model 3 | |
| Beskrivelse | Baseres på eksisterende og allerede planlagte indsatser for socialt udsatte borgere, herunder indsatser som ikke er fuldt implementeret, og som vi ikke har set effekten af. | Baseres på de eksisterende indsatser fra model 1. Der bygges oven på, ved at der afsættes personaleressourcer i de eksisterende indsatser, så medarbejderne har ekstra tid til bedre at koordinere for at skabe bedre sammenhæng for borgeren. Kan udformes forskelligt, jf. uddybende beskrivelse. | Der etableres en ny indsats til særligt socialt udsatte i form af et egentligt fælles tilbud, som region og kommune driver sammen. |
Samarbejde og | Samarbejde og koordination inden for eksisterende indsatser og nuværende personaleressourcer. | Mere tid til koordination og samarbejde. Kan tilrettelægges forskelligt, fx:
| Modellen kan gradueres og indeholder i større eller mindre grad elementer af egentlig samdrift med fx fælles budget, fælles ledelse, ansættelse af fælles medarbejdere på tværs af region og kommune samt fælles lokaler. |
| Økonomi | Der afsættes ikke ekstra midler til koordination og samarbejde. Der er tidligere i regionen blandt andet afsat 10, 5 mio. kr. til socialsygeplejersker og socialoverlæger. Der kan evt. sættes midler af til en almenmedicinsk funktion for socialt udsatte eller øvrige indsatser målrettet socialt udsatte. | Der afsættes ekstra midler til koordination og samarbejde samt evt. til almenmedicinsk funktion. Kan udformes på forskellige måder hvilket også påvirker de økonomiske omkostninger ved modellen, der estimeres at koste mellem 1 mio. kr. årligt og 4,5 mio. kr. årligt alt efter udformning. | Der er endnu ikke drøftet muligt budget i samarbejdet med Københavns Kommune, og det er derfor ikke muligt at vurdere de økonomiske udgifter. Modellen forventes dog at kræve betydelige økonomiske ressourcer. Hvis et fælles regionalt og kommunalt tilbud om en udsatteenhed fx skal indeholde fælles fysiske rammer og flere regionale personaleressourcer, vil det formentlig forudsætte et regionalt budget på et to-cifret millionbeløb. |
Model 1: Netværksorganisering
Model 1 er baseret på eksisterende og allerede planlagte indsatser for socialt udsatte borgere. Det drejer sig blandt andet om indsatser, der er sat midler af til, men som endnu ikke er fuldt implementeret, og som vi derfor endnu ikke har set effekten af. I Region Hovedstaden er der i de sidste to budgetaftaler sat midler af til en række indsatser målrettet socialt udsatte, herunder 10, 5 mio. kr. i budget 2021 til socialsygeplejersker og socialoverlæger. Både i region og kommune er der en række eksisterende og allerede planlagte indsatser til socialt udsatte, som vil indgå i et styrket samarbejde uanset hvilken model for organisering, man vælger. I Region Hovedstaden drejer det sig især om følgende indsatser:
I model 1 arbejdes der inden for de eksisterende rammer på at styrke samarbejdet og skabe bedre sammenhæng for borgerne, ved at Region Hovedstaden og Københavns Kommune forpligter sig på et tættere og mere systematisk samarbejde om de fælles borgere, blandt andet med udgangspunkt i ovenstående indsatser. Modellen er ikke baseret på en fast koordinationsstruktur og kræver derfor et særligt og systematisk fokus på at etablere og fastholde et stærkt netværk aktørerne imellem.
Modellen forudsætter ikke, at der afsættes ekstra økonomiske midler til at styrke samarbejdet med henblik på en sammenhængende indsats for de fælles borgere. Såfremt model 1 vælges, vil der derfor som udgangspunkt ikke være behov for yderligere finansiering i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Dog udløber det nævnte projekt "Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet" i november 2022. Det kan politisk besluttes at fortsætte projektet. Det vil forudsætte, at det prioriteres i forbindelse med budgetforhandlingerne. Der er gode erfaringer med projektet, der også har som formål at sikre en mere sammenhængende indsats for de mest socialt udsatte borgere i København og har samme målgruppe som en tværsektoriel udsatteenhed, dog i mindre skala idet det kan rumme ca. 20 borgere ad gangen.
Derudover kan det politisk besluttes at afsætte midler til øvrige initiativer målrettet socialt udsatte, fx til at understøtte og udbygge arbejdet med en Flexklinik målrettet socialt udsatte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, jf. beskrivelsen under model 2.
Model 2: Koordinering
I model 2 kombineres de eksisterende indsatser, som er beskrevet i model 1, med en model for styrket koordination mellem de forskellige indsatser, aktører og sektorer, som borgeren har kontakt til, med det formål at skabe bedre sammenhæng for borgeren. Det er altså selve koordinationen mellem indsatserne, der er indholdet i modellen. Forskellen på model 1 og 2 er, at der i model 2 afsættes personaleressourcer til at styrke koordinationen. Den styrkede koordination mellem de forskellige indsatser skal sikre, at borgerens forløb ikke bliver fragmenteret og usammenhængende. Tanken er, at det er de professionelle omkring borgeren, der har ansvaret for at sikre sammenhæng og koordinere med hinanden, så det fx ikke er borgeren, der skal fortælle, hvad der bliver arbejdet med i de andre indsatser. Målet er også at sikre, at de forskellige professionelle omkring borgeren arbejder i samme retning, og at de forskellige indsatser og planer for borgeren så vidt muligt er samstemt på tværs af sektorer.
Den styrkede koordination kan fx bestå i faste tværgående koordineringsmøder, hvor de professionelle, der har kontakt med borgeren i den enkelte indsats og sektor, mødes og koordinerer den enkelte borgers forløb. Det forudsætter, at der tilføres ressourcer til opnormering af personalet i de eksisterende indsatser, sådan at der er tid til at mødes og koordinere med de øvrige aktører. Ved at styrke koordinationen mellem de professionelle, der i forvejen har kontakt med borgeren, bliver koordinationen en integreret del af indsatsen fremfor en ekstra indsats, der kobles på de eksisterende tilbud. Koordinationen kan også styrkes, ved at der ansættes medarbejdere med særligt ansvar for at koordinere med de øvrige aktører, men man risikerer, at det bliver endnu en professionel, borgeren skal forholde sig til, og flere snitflader der indebærer mere administration.
Udover at styrke koordinationen på medarbejderniveau vil der være behov for en koordination på ledelsesniveau ift. de mere overordnede faglige drøftelser og generel koordinering af samarbejdet. Dette vurderes nødvendigt for at sikre fælles faglig retning og ledelsesmæssig opbakning til samarbejdet. Den ledelsesmæssige koordination vil være betydelig mindre omfattende end koordinationen på medarbejderniveau.
I model 2 ændres der ikke på medarbejdernes kompetence til bevilling af ydelser og visitation til indsatser, som forbliver i de sektorer, der allerede i dag har kompetencen.
Modellen kan skaleres efter behov og ressourcer, men forudsætter at der afsættes økonomiske midler til den styrkede koordination mellem de forskellige indsatser.
Der er, som beskrevet ovenfor, gode erfaringer med det aktuelle projekt "Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet" (samarbejdsprojekt mellem Psykiatrisk Center Amager, Hjemløseenheden og Rusmiddelbehandlingen i Københavns Kommune), der udløber i november 2022. Hvis der er politisk enighed på tværs af region og kommune om at fortsætte projektet, kunne det være en mulighed at tage afsæt i dette projekt ifm. den konkrete udformning af model 2. Det vil dog være nødvendigt at opskalere i forhold til det nuværende projekt, der kun omfatter ca. 20 borgere, hvis det skal dække behovet for en tværsektoriel udsatteenhed.
Hovedparten af målgruppen har ikke kontakt til en egen læge, og denne udfordring kan ikke løses alene med styrket koordination. Hvis der skal sikres en helhedsorienteret indsats til målgruppen, forudsætter det derfor en ny indsats, der sikrer socialt udsatte adgang til en almenmedicinskfunktion. Det kunne fx være i regi af den såkaldte Flexklinik, som Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har etableret primo 2022 med det formål at skabe bedre forløb på hospitalet for socialt udsatte. Hospitalet ønsker, at der som en del af Flexklinikken kan etableres en almenmedicinsk funktion for de borgere, der ikke har kontakt til egen læge. Der kan også findes andre løsninger, der sikrer socialt udsatte adgang til en almenmedicinsk funktion. Uanset hvilken løsning, der vælges, vil etablering af en almenmedicinsk funktion kræve, at der afsættes budgetmidler.
Modellen forventes at kunne give bedre mulighed for en mere sammenhængende indsats for borgerne. Der er dog en række barrierer vedr. lovgivning og IT-systemer, som fx vanskeliggør arbejdet med at udarbejde én fælles plan for borgeren. Der skal findes løsninger på disse udfordringer i det videre samarbejde med Københavns Kommune.
Model 3: Samorganisering
I model 3 etableres der en ny indsats til særligt socialt udsatte i form af et egentligt fælles tilbud, som region og kommune driver sammen. Modellen kan gradueres og indeholder i større eller mindre grad elementer af egentlig samdrift med fx fælles budget, fælles ledelse, ansættelse af fælles medarbejdere på tværs af region og kommune samt fælles lokaler. I sin mest vidtgående form omfatter modellen en egentlig fælles enhed med fælles personale, ledelse og budget.
Et nyt fælles regionalt og kommunalt tilbud giver mulighed for at tilbyde borgeren en indsats, hvor der kun er én dør ind til en række forskellige tilbud, som socialt udsatte borgere kan have behov for. På det regionale område kan det fx være indsatser inden for psykiatri samt en almenmedicinsk funktion svarende til egen læge.
Et så forpligtende samarbejde forudsætter også, at der findes løsninger på udfordringer ift. fx forskellig lovgivning og IT-systemer i de to sektorer.
Modellen kendes blandt andet fra samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune om Huset for Psykisk Sundhed og fra Psykiatriens Hus i Silkeborg. Både i regionen og i Københavns Kommune er det oplevelsen, at samarbejdet om Huset for Psykisk Sundhed ikke har været en ubetinget succes på trods af gode intentioner og visioner.
Modellen forudsætter, at der i både region og kommune afsættes ekstra økonomiske midler til en tværsektoriel udsatteenhed, og vil være den mest omkostningstunge af de tre modeller. Hvis der er politisk opbakning til denne model, skal der i samarbejdet mellem region og kommune arbejdes videre med at udfolde og beskrive, hvordan modellen konkret kan omsættes i en tværsektoriel udsatteenhed. En økonomisk ramme, der understøtter etablering af model 3, kan med fordel afsættes ifm. budgetprocessen for 2023.
Modellen forudsætter betydelige økonomiske ressourcer, og der skal arbejdes videre med at vurdere de økonomiske omkostninger alt efter omfanget af samarbejdet.
Generelt om modellerne
Det bemærkes, at der, uagtet hvilken type af model for en tværsektoriel udsatteenhed, der vælges, kan fremsættes budgetforslag, som ikke relaterer sig til selve udsatteenheden, men som i stedet er målrettet udsatte eller særligt sårbare grupper.
Det gælder endvidere for alle tre modeller, at det vil være naturligt, at et styrket tværsektorielt samarbejde om de mest socialt udsatte borgere bliver forankret i det kommende klyngesamarbejde. Der skal etableres en ny struktur for det tværsektorielle samarbejde om sundhed med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2022. Aftalen betyder blandt andet, at det lokale tværsektorielle samarbejde inden for såvel somatik som psykiatri fremover forankres i nye sundhedsklynger, der skal etableres omkring de enkelte akuthospitaler. Sundhedsklyngerne etableres med et fagligt/strategisk niveau og et politisk niveau. Det forventes, at der kommer fem sundhedsklynger i Region Hovedstaden, og at Københavns Kommune kommer til at deltage i to klynger (sundhedsklyngerne om Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital). På nationalt niveau pågår en proces om lovarbejde som Regionen Hovedstaden bidrager med input til via Danske Regioner. Lovforslaget forventes fremlagt i løbet af foråret 2022. Der er ikke udmeldt en konkret tidsplan.
Samarbejdet med Københavns Kommune om en tværsektoriel udsatteenhed betyder, at kommunen får et særligt tilbud målrettet socialt udsatte, som de øvrige kommuner i regionen ikke i første omgang får. Behovet i Københavns Kommune er også større end i de øvrige kommuner, fordi der er en større koncentration af særligt socialt udsatte her. Det er planen, at erfaringerne fra samarbejdet med Københavns Kommune om en tværsektoriel udsatteenhed skal danne grundlag for overvejelser om, hvordan samarbejdet med de øvrige kommuner om socialt udsatte kan styrkes.
Administrationen fortsætter samarbejdet med Københavns Kommune om den konkrete organisering af en tværsektoriel udsatteenhed på baggrund af social- og psykiatriudvalgets indstilling af en af de skitserede modeller.
Her opstilles foreløbige bud på økonomiske omkostninger ved de forskellige modeller. Administrationen bemærker, at beregningerne skal kvalificeres yderligere i dialog med Københavns Kommune.
Model 1 er baseret på eksisterende indsatser og kræver ikke yderligere økonomiske midler.
Dog udløber det nævnte projekt "Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet" (samarbejdsprojekt mellem Psykiatrisk Center Amager, Hjemløseenheden og Rusmiddelbehandlingen i Københavns Kommune) i 2022. Det kan politisk besluttes at fortsætte og evt. udvide projektet. En fortsættelse af projektet i sin nuværende form vil koste ca. 0,5 mio. kr. årligt for den regionale del.
Model 2 kan udformes på forskellige måder, hvilket også påvirker de økonomiske omkostninger ved modellen.
Administrationen vurderer, at det vil give god mening at tage udgangspunkt i og bygge videre på de indsatser, der er gode erfaringer med og opbakning til tæt på driften. Både i Psykiatrisk Center Amager, hvor den regionale forankring af projektet er, og i Københavns Kommune er der interesse for de positive erfaringer med det tværsektorielle projektet "Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet". Projektet omfatter aktuelt ca. 20 borgere, og en fortsættelse af projektet i sin nuværende form vil koste ca. 0,5 mio. kr. årligt for den regionale del. Hvis projektet skal dække behovet for en tværsektoriel udsatteenhed, vurderes det at skulle opskaleres til omkring 3-4 sygeplejerske-årsværk samt et halv speciallæge-årsværk, hvilket vil svare til i alt ca. 2,5 mio. kr. årligt for den regionale del.
Hvis der skal etableres en helhedsorienteret indsats, der sikrer socialt udsatte adgang til en almenmedicinsk funktion, forudsætter det, at der afsættes midler til dette. Det kunne fx være i regi af den såkaldte Flexklinik, som Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har etableret primo 2022, men der kan også findes andre løsninger. Det vurderes, at en almenmedicinsk funktion vil koste ca. 2 mio. kr. årligt til personale. Dertil kommer evt. udgifter til lokaler, hvis der skal etableres et tilbud i separate lokaler uden for hospitalsregi.
Man kan også vælge en konkret udformning af model 2, der er baseret på faste tværgående koordineringsmøder for de professionelle, der har kontakt med borgeren i den enkelte indsats samt en koordination på ledelsesniveau ift. overordnede faglige drøftelser og samarbejdet generelt. Det forudsætter, at der tilføres ressourcer til opnormering af personale i de eksisterende indsatser, hvilket vurderes at ville koste ca. 1 mio. kr. årligt.
Koordinationen kan også styrkes, ved at der ansættes medarbejdere med særligt ansvar for at koordinere med de øvrige aktører. Ansættelse af fx to koordinatorer vurderes at ville koste ca. 1 mio. kr. årligt.
Model 3 indebærer etablering af et helt nyt fælles tilbud, som regionen driver sammen med Københavns Kommune. Der er endnu ikke drøftet muligt budget i samarbejdet med Københavns Kommune, og det er derfor ikke muligt at vurdere de økonomiske udgifter.
Modellen forventes dog at indebære udgifter til fælles ledelse og personale samt fælles lokaler og vil kræve betydelige økonomiske ressourcer.
Til sammenligning blev der i samarbejdet med Københavns Kommune om Huset for Psykisk Sundhed afsat samlet set 10,5 mio. kr. til den toårige pilotfase, hvoraf den regionale andel var halvdelen. Der var overordnet set tale om en samling af eksisterende indsatser i eksisterende fysiske rammer, og midlerne gik til blandt andet opgradering af de fysiske rammer, til projektorganisering og integration af ledelse og personale. Der blev altså ikke afsat midler til ekstra årsværk med de 10,5 mio. kr. Hvis et fælles regionalt og kommunalt tilbud om en udsatteenhed også skal indeholde fælles fysiske rammer og flere regionale personaleressourcer, vil det formentlig forudsætte et regionalt budget på et to-cifret millionbeløb.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Hvis udvalget beslutter, at der i budgetprocessen skal prioriteres midler til etableringen af en tværsektoriel udsatteenhed, skal der politisk udarbejdes budgetforslag vedr. dette.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
20079978
Bilag 1: Fælles forståelsespapir vedr. en tværsektoriel udsatteenhed_02.02.22
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt, idet udvalget prioriterede, at nedenstående forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 25. maj.
Udvalget havde endvidere en række ønsker til tekstforslag inden for følgende budgetforslag:
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne sag har social- og psykiatriudvalget den anden af i alt tre drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2023. På mødet skal udvalget prioritere, hvilke forslag der skal gå videre til den sidste budgetdrøftelse den 25.maj og således kvalificeres yderligere. Udvalgene med fordel kan indtænke opfyldelsen af FN's verdensmål ifm. budgetdrøftelsen.
De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitativer til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning. Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 16.-17. august 2021.
Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 28. marts orienteret om budgetprocessen for 2023. På mødet havde udvalget endvidere en helt overordnet drøftelse af mulige temaer til budgettet for 2023, ligesom administrationen tilkendegav inden for hvilke overordnede områder, udvalget kunne vælge af stille budgetforslag indenfor. Udvalget lagde bl.a. vægt på børne- og ungeområdet, herunder særligt projektet STIME, som der var bred opbakning til.
Den 5. og 6. april har regionsrådet endvidere afholdt budgetseminar. De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2022-2025 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået i juni måned. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Udvalgsmedlemmerne har op til dette møde den 27. april haft mulighed for at komme med forslag til budgettet inden for udvalgets ressort. Administrationen har kommenteret de forslag, der blev leveret senest den 1. april. De forslag, der er indkommet efter 1. april kvalificerer administrationen frem mod udvalgets sidste budgetdrøftelse den 25. maj, såfremt udvalget på dette møde prioriterer forslagene. Af nedenstående fremgår de indkomne forslag.
Bruttoliste af forslag til budget 2022 - fra partier og administration
Administrationen har modtaget 28 forslag til budgetinitativer fra social- og psykiatriudvalgets medlemmer. Disse forslag er kommenteret af administrationen og vedlagt som bilag 1-28. To af forslagene er indkommet efter fristen for at blive kommenteret af administrationen til dette møde. Det drejer sig om forslag nr. 11 og nr. 24. Disse forslag er ikke kommenteret af administrationen, men skal fortsat prioriteres af udvalget mhp., at de evt. kvalificeres i bund til mødet den 25. maj.
De forskellige forslag er grupperet i syv temaer. Flere af forslagene overlapper hinanden, og det vil således være muligt at slå nogle af forslagene sammen. Forslagene står i uprioriteret rækkefølge.
Børne- og ungdomspsykiatrien
STIME
Tvang
Lighed i sundhed og dobbelt diagnoser
Ambulant kapacitet
Understøttende indsatser
Øvrige
Administrationen kan desuden oplyse, at der ikke er nogen projekter på social- og psykiatriudvalgets område, hvis statslige finansiering udløber.
Ressourcebehov i børne- og ungdomspsykiatrien i 2023 og frem
I Region Hovedstadens budget 2022 er der afsat 29 mio. kr. af psykiatriens midlertidige råderum fra 2021 til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i 2022, som følge af et stigende ressourcebehov. Midlerne skal øge den ambulante behandlingskapacitet og medvirke til at sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten i de børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier. De afsatte midler dækker behandlingskapaciteten i 2022, men ikke i 2023 og frem. I forbindelse med budgettet for 2022 blev det derfor aftalt, at der skulle udarbejdes en analyse af det fremtidige ressourcebehov på området og prioriteringsmulighederne inden for psykiatrien. Dette med henblik på at afdække behovet for at afsætte yderligere midler til området.
Administrationen er sammen med Region Hovedstadens Psykiatri ved at konsolidere analysen af ressourcebehovet på området. Endvidere undersøges mulighederne for at tilvejebringe et råderum i 2023. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det er muligt at tilvejebringe et råderum til at opretholde den samme behandlingskapcitet som i 2022. Midler til at sikre en højere behandlingskapacitet end den, der var i 2022, skal dog prioriteres politisk som led i budgetprocessen.
Fra 2024 kommer der en stigning i regionens andel af finanslovsmidlerne fra finansloven 2020 til psykiatriområdet, som kan medgå til at finansiere den varige kapacitetsudvidelse.
Social- og psykiatriudvalget forelægges på mødet den 25. maj analyse af ressourcebehovet samt forslag til tilvejebringelse af midler til området fra 2023 og frem.
Proces frem mod budgetdrøftelse 25. maj
De forslag, som social- og psykiatriudvalget vælger at prioritere på mødet den 27. april går videre til yderligere kvalificering og behandling på mødet den 25. maj. Udvalgsmedlemmerne kan også sende helt nye budgetforslag ind til mødet den 25. maj. For at administrationen kan nå at kvalificere disse til mødet den 25. maj, skal udvalgsmedlemmerne sende dem til administrationen senest 5. maj. Af bilag 29 fremgår tidslinje over budgetprocessen for social- og psykiatriudvalget.
Administrationen foretager yderligere kvalificering af de forslag fra udvalgets medlemmer, som der er enighed om skal behandles på udvalgets møde den 25. maj. Administrationen kvalificerer endvidere evt. nye budgetforslag fra udvalgsmedlemmerne, såfremt de er sendt til administrationen senest den 5. maj.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget 27. april 2022.
Udvalget har den tredje og sidste budgetdrøftelse den 25. maj 2022.
Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22012865
Bilag 1: Udredning af børn og unge der mistrives
Bilag 2: Hurtig udredningsklinik målrettet børn og unge
Bilag 3: Hurtigere udredning og behandlig i et tættere samarbejde med kommunerne om sårbare unge
Bilag 4: Frigør speciallægetid i børnepsykiatrien
Bilag 5: Legehelte i psykiatrien
Bilag 6: Stime til alle kommuner og bedre PPR
Bilag 7: Flere samarbejder med STIME
Bilag 8: STIME til flere kommuner
Bilag 9: Bedre adgang til PPR for praktiserende læger
Bilag 11: Nedbringelse af tvang på børne- og ungeområdet
Bilag 12: Etablering af en Udsatteenhed i samarbejde med Kbh Kommune
Bilag 13: Flere socialsygeplejersker
Bilag 14: Udbygning af botilbudteams
Bilag 15: Behandling af dobbeltdiagnoser
Bilag 16: Styrkelse af psykiatrisk gadeplansteam
Bilag 17: Nedbringelse af ventetid til ambulant behandling
Bilag 18: Mere ambulant kapacitet, fx gennem flere F-ACT teams
Bilag 19: Brugerrådgivning tilknyttet akutmodtagelserne
Bilag 20: Fast-track for praktiserende læger til Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 22: Regional psykologklinik
Bilag 23: Kost som en større del af behandlingen i psykiatrien
Bilag 24: Ungeafsnit i psykiatrien for aldersgruppen 18-22 år
Bilag 25: Behandling af patienter med BED
Bilag 26: Udbygning af afdeling for selvskade
Bilag 27: Opkvalificere udredning og behandling af autisme i behandlingspsykiatrien, særligt BUC
Bilag 28: Forøgelse af pulje til tværsektorielle samarbejder
Bilag 29: Tidslinje over budgetprocessen i social- og psykiatriudvalget
Administrationen indstiller:
Sagen blev udsat.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I januar 2022 offentliggjorde Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen "Fagligt oplæg til en 10 årsplan - Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser". Det faglige oplæg skal danne grundlag for regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for udvikling af psykiatrien. Det er således forventningen, at den kommende 10-årsplan vil sætte rammen for psykiatriområdet i Danmark i mange år frem. I Region Hovedstaden har der i de seneste valgperioder været arbejdet med politiske treårsplaner for psykiatriens udvikling, som har sat en politisk retning for udvikling på området.
Med denne sag lægges op til en første drøftelse af, hvordan der potentielt ville kunne arbejdes med at omsætte den kommende 10-årsplan - med afsæt i erfaringerne med arbejdet med tidligere politiske planer, herunder særligt Treårsplan 2020-2022.
Baggrund
Formålet med Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan er, at den skal danne grundlag for en ambitiøs, langsigtet plan for et løft af den samlede indsats både i forhold til mental sundhed og psykisk lidelse og som går på tværs af sektorgrænser.
I Region Hovedstaden har skiftende regionsråd arbejdet med politiske visioner og planer for psykiatriområdet. I 2011 blev "Visioner for Fremtidens Psykiatri" udarbejdet, og i 2016 godkendte det daværende regionsråd "Den fortsatte udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden - Psykiatriudvalgets treårsplan 2017-2019". I 2019 valgte det efterfølgende regionsråd at udarbejde en ny, udbygget plan for psykiatrien, nemlig den nuværende treårsplan for psykiatrien, benævnt "Sammen om psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022". Regionsrådet ønskede med Treårsplan 2020-2022 at styrke indsatsen og fokusere på færre og mere konkrete indsatser, end der var gjort i forbindelse med arbejdet med Treårsplan 2017-2019. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg har mange af de samme fokusområder som Treårsplan 2020-2022. I den forbindelse kan fx nævnes:
Erfaringer med Treårsplan 2020-2022
Treårsplan 2020-2022 har sat en klar politisk retning og ramme for arbejdet med psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Med Treårsplan 2020-2022 er det både indadtil og udadtil i forhold til regionens samarbejdspartnere fx patientorganisationer og medarbejderorganisationer klart og tydeligt hvilke ambitioner, som Region Hovedstaden har på psykiatriområdet.
Treårsplanen har herudover bl.a. udgjort et tydeligt afsæt for regionsrådets fokusområdet og prioriteter i forbindelse med de årlige budgetaftaler. Mest tydeligt blev dette i forbindelse med fordelingen af de 141 mio. kr. fra Finanslov 2020, som blev udmøntet med budget 2021.Der blev bevilget midler til samtlige temaer i Treårsplan 2020-2022.
For administrationen har Treårsplan 2020-2022 skabt klarhed over, hvilken retning, politikerne ønsker at gå på psykiatriområdet. Planen har på denne måde understøttet serviceringen af det politiske niveau. Målsætningerne i Treårsplan 2020-2022 er realiseret blandt andet gennem Region Hovedstadens Psykiatris interne strategiske handleplaner, årsplaner og årsaftaler mv., som har taget afsæt i Treårsplan 2020-2022.
Forslag til det videre arbejde med den kommende 10-årsplan
Det er administrationens erfaring, at de tidligere tre-årsplaner har fungeret godt som et grundlag for den løbende prioritering og konkretisering/operationalisering af indsatser på psykiatriområdet. Administrationen foreslår derfor, at social- og psykiatriudvalget tager en første drøftelse på dette møde om, hvordan en potentiel ny treårsplan vil kunne fungere som redskab til at oversætte en kommende national 10-års plan - og dermed sætte en politisk retning og prioritering for nye og styrkede indsatser i Region Hovedstadens psykiatri med udgangspunkt i den ramme og de midler, som 10 års planen udstikker.
Erfaringen er som beskrevet ovenfor, at Treårsplan 2020-2022 var et godt redskab. Spændvidden af Treårsplan 2020-2022 bevirkede dog, at det sommetider har været svært at stille skarpt på de områder af psykiatrien, som har haft de største behov og været særligt politisk prioriteret. Administrationen anbefaler derfor, at udvalget drøfter, hvordan en kommende plan kan blive endnu mere målrettet og fokuseret. I den forbindelse kan det overvejes, om selve planen og tilrettelæggelsen af processen med udarbejdelse af en potentiel kommende plan kan organiseres anderledes fx med færre politiske sager og færre fokusområder. Formålet skulle være at stille mere skarpt på færre, men højere prioriterede områder, således at planen kan danne afsæt for en mærkbar forandring og løft af indsatsen.
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget drøfter den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet med en kommende 10-årsplan, når denne foreligger. Udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen er, at man forventer en politisk aftale i forår/sommer 2022.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
18023987
Administrationen indstiller:
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har i flere år haft fokus på at sikre bedst mulig akut hjælp til borgere med en psykiatrisk problemstilling. Med budget 2018 blev der blandt andet prioriteret 3 mio. kr. til at medfinansiere initiativ om Akut Psykiatrisk Hjælp på Psykiatrisk Center København, hvor et akutteam får udvidet bemanding, så der er bedre mulighed for telefonisk at visitere henvendelser til akutmodtagelsen, samt at kunne besøge borgere med mindre akutte problemstillinger i eget hjem med henblik på visitation og opstart af behandling - frem for at disse borgere skal henvende sig fysisk i den psykiatriske akutmodtagelse.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder løbende med at udvikle og forbedre den psykiatriske akutbetjening med henblik på at sikre let og hurtig adgang til psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstået eller akut forværret psykisk lidelse. Der er imidlertid stadigvæk et potentiale for at styrke organiseringen af de forskellige ambulante akuttilbud, så tilbuddene bliver mere ensartede, sammenhængende og tilgængelige, end de er i dag. Derudover er der behov for at styrke indsatsen for forebyggelse af selvmord og forebyggelse af genindlæggelser.
Med denne sag orienteres social- og psykiatriudvalget om en ny ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri, samt model for afprøvning af en døgnåben fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser. De nye tiltag er i tråd med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien fra januar 2022, ligesom de to tiltag overordnet set hænger sammen med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats fra oktober 2020.
Den akutte indsats i psykiatrien i Region Hovedstaden omfatter psykiatriske akutmodtagelser og psykiatriske sengeafsnit. Her kan borgere og pårørende, der har behov for øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, henvende sig døgnet rundt enten telefonisk eller ved at møde op på akutmodtagelsen. Det er ikke nødvendigt med forudgående visitation. Der findes psykiatriske akutmodtagelser på følgende fem centre: Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød. På Bornholm varetages den akutte psykiatri af somatisk akutmodtagelse.
Som et supplerende tilbud til den akutte psykiatriske hospitalsbehandling er der siden 2011 gradvist etableret ambulante akutteams på de fem psykiatriske centre. Akutteamet består af sygeplejersker, læger, psykologer og socialrådgiver, der tilbyder akut ambulant og udgående udredning og behandling af voksne med en akut opstået psykiatrisk problemstilling, som ikke i forvejen er tilknyttet et ambulant tilbud. Formålet er at sikre hurtig psykiatrisk indsats med henblik på at forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser. Akutteamet bidrager derudover til, at patienter med misbrug, som fx har været til afrusning i en akutmodtagelse, stabiliseres og motiveres til at kunne deltage i den kommunale misbrugsbehandling. I 2022 bliver der ansat psykiatriske socialsygeplejersker, som varetager en specialistfunktion ift. social udsathed og borgere med en psykiatrisk problemstilling og samtidigt misbrug. Socialsygeplejerskerne vil have et organisatorisk ophæng i akutteamet. Akutteams udgør således i dag et væsentligt element i den akutte ambulante indsats i psykiatrien.
Igennem årene er der imidlertid opstået et uensartet serviceniveau på tværs af de eksisterende akutteams forankret i de fem psykiatriske centre, som betyder, at borgere i Region Hovedstaden i dag ikke i fuldt omfang får samme tilbud på tværs af optageområder. Det viser sig bl.a. som forskelle i indhold af tilbuddet, åbningstider og ressourcer. En af årsagerne til denne udvikling er implementeringen af Akut Psykiatrisk Hjælp, der er en model for akutteam med en højere grad af udgående visitation og telefonisk støtte og visitation end i de øvrige akutteams. Akut Psykiatrisk Hjælp findes i dag på hhv. Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Amager. Erfaringerne viser dog, at trods mere udgående aktivitet har initiativet ikke haft den ønskede effekt på nedbringelse af antal sengedage og antal indlæggelser. Hertil kommer at målgruppen for Akut Psykiatrisk Hjælp gradvist har ændret sig, så funktionen i høj grad er endt med at ligne de øvrige akutteams. En årsag hertil er, at implementeringen af F-ACT-teams i de psykiatriske ambulatorier har afløftet en del af det behov, som Akut Psykiatrisk Hjælp oprindeligt skulle adressere, idet det er integreret i F-ACT-modellen, at svært psykisk syge patienter skal have kontakt med ambulatoriet senest første hverdag efter udskrivelse.
På baggrund af ovenstående har Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet med at beskrive en ny og ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri. Herudover lægges der op til afprøvning af en døgnåben fælles telefon for de psykiatriske centre. Tiltagene skal tilsammen bidrage til øget tilgængelighed, bedre sammenhæng samt styrket fokus på selvmordsforebyggelse og forebyggelse af genindlæggelser.
Ensartet model for akutteams
Af bilag 1 er beskrevet forslag til en ny ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri, herunder beskrivelse af målgruppe og tilbud, samt patientens vej fra henvendelse til tilbud i akutteam. Formålet med modellen er at sikre ensartede og sammenhængende tilbud, borgeroplevet tryghed samt styrket indsats for forebyggelse af selvmord og hyppige genindlæggelser. Dette planlægges at ske gennem øget tilgængelighed samt hurtig ambulant opfølgning til patienter, som ikke på forhånd er tilknyttet et ambulant tilbud, der kan stå klar lige efter en udskrivelse fra et sengeafsnit eller besøg i en akutmodtagelse. Den nye model for akutteams forventes endvidere at bidrage til styrket sammenhæng til det øvrige psykiatriske akutberedskab, herunder akutmodtagelser, sengeafsnit, socialsygeplejersker og psykiatrisk akuttjeneste. Ændringerne med den nye model er opsummeret i oversigten nedenfor.
| Nuværende model | Fremtidig model | Baggrund | |
| Åbningstid | Forskellige åbningstider. Nogle har fx | Ensartede åbningstider. Åbent dag- og aftentimer og weekend. | Målgruppen er patienter, som har brug for umiddelbar ambulant opfølgning, men som ikke har et ambulant tilbud, der kan tage over straks. Derfor kan akutteams ikke være lukkede i weekenderne. |
| Målgruppe | Der er ikke fælles målgruppebeskrivelser. | Ensartet målgruppe. Fokus på patienter uden andre ambulante psykiatriske tilbud, der kan overtage behandlingen umiddelbart efter udskrivning eller besøg i akutmodtagelse. Misbrugsfokus på både alkohol og stoffer. | Nyere viden om selvmordsrisici har givet ekstra fokus på vigtigheden af hurtig opfølgning efter udskrivning. Det kan fx være ift. patienter som skal videre til ambulante tilbud i primærsektor (praktiserende speciallæger, misbrugscentre, mv.) eller patienter som henvises til psykoterapeutiske ambulatorier, hvor start af behandling typisk tager 3-4 uger. |
Serviceniveau | Uensartet. Bl.a. afhængig af ressourcer og lokal udvikling af tilbud. | Ensartede tilbud baseret på fælles beskrivelse af patientforløb. | Der ønskes et ensartet tilbud på tvær af regionen. |
Udgående funktion | To centre med Akut Psykiatrisk Hjælp har udgående skadestuefunktion for nogle patienter. Graden af anden udgående aktivitet varierer mellem centrene. | Ingen udgående skadestuefunktion, men udgående opfølgende indsats. | |
| Fælles telefon | To centre med Akut Psykiatrisk Hjælp har udvidet telefonisk støtte og visitation, hvor der tages stilling til, om patienten (og pårørende) kan hjælpes uden at skulle møde op i akutmodtagelsen. | Der etableres en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser, der kan hjælpe patienter og pårørende fra alle centre som ringer, herunder rådgive mht om det er nødvendigt at møde op i akutmodtagelsen. | Etablering af en fælles telefon er en professionalisering og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er ønsket, at alle patienter har mulighed for dette tilbud uanset hvor i regionen de bor. |
Konkret betyder justeringerne i modellen, at tilbud, åbningstider, målgruppe og serviceniveau i den ambulante akutbetjening i psykiatrien ensartes på tværs i regionen, ligesom der lægges op til en justering af den udgående funktion, samt etablering af en fælles telefonisk rådgivning og visitation på tværs af de psykiatriske akutmodtagelser, der muliggør bedre forebyggelse af selvmord og forebyggelse af genindlæggelser. De endelige ensartede åbningstider for akutteams i modellen vil blive fastlagt forud for implementering. I modellen er der desuden fokus på misbrugsområdet, idet borgere med alvorligt misbrug, men uden tilknytning til et psykiatrisk ambulatorium, ofte har mange genindlæggelser relateret til tilbagevendende behov for afrusning. Akutteamet vil have til opgave at sikre opfølgende indsats for disse borgere med henblik på bl.a. at støtte borgeren i at kontakte og følge kommunal misbrugsbehandling. Specifikt for Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Amager, der i dag har Akut Psykiatrisk Hjælp, betyder den nye model, at der ikke længere vil være udgående skadestuefunktion, hvor sygeplejersker og læger med kort varsel tager ud for at visitere patienter i eget hjem. Der vil derimod fortsat være mulighed for, at akutteamet tager hjem til patienten samme dag eller dagen efter en visitation til akutteamet. Derudover vil det ikke længere kun være de to psykiatriske centre, der i dag har Akut Psykiatrisk Hjælp, som har en udvidet telefonisk støtte og visitation, idet der med modellen lægges op til, at erfaringerne med telefonfunktionen i regi af Akut Psykiatrisk Hjælp udvides til flere centre, idet der foreslås etablering af en fælles telefon, der kan hjælpe patienter og pårørende fra alle centre, som ringer til en psykiatrisk akutmodtagelse, herunder rådgive med hensyn til om det er nødvendigt at møde op i akutmodtagelsen. Desuden vil de to nuværende Akut Psykiatrisk Hjælp fremover gå under betegnelsen akutteam. Dertil vil forslag om en fælles telefon, der indgår i modellen, blive uddybet i det følgende.
Afprøvning af en fælles telefon for besvarelse af opkald til psykiatriske akutmodtagelser
Sundhedsministeriet har bevilliget 5 mio. kr. årligt fra juli 2022 og frem til juli 2025 til et projekt i Region Hovedstadens Psykiatri om afprøvning af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser. Midlerne skal anvendes til at etablere og drive en fælles telefon, der kan modtage akutte opkald fra borgere og patienter, som oplever et akut behov for psykiatrisk hjælp. Det gælder såvel patienter, som er i igangværende ambulante forløb, som borgere der ikke har kontakt til psykiatrisk behandling i hospitalsregi. Formålet er at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og at kunne tage sygdomsforværring i opløbet. Samtidig forventes tilbuddet at lette antallet af telefoniske og fysiske henvendelser i de psykiatriske akutmodtagelser, hvilket vil sikre mere tid til de mest syge patienter, som henvender sig i akutmodtagelserne. Telefonen er ligeledes et tilbud til pårørende, som ønsker rådgivning om, hvad de skal gøre i en given situation. Det er tanken, at alle opkald, der i dag går til en af regionens fem psykiatriske akutmodtagelser viderestilles til en fælles telefon, der kan besvare opkald hele døgnet, alle årets dage. Tiltaget bygger på den erfaring, der er indhentet med den telefoniske støtte og visitation i regi af de nuværende Akut Psykiatrisk Hjælp på Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Amager, og skal ses i sammenhæng med forslaget til den nye ensartede model for akutteams som beskrevet ovenfor.
Konkret vil den fælles telefon blive etableret som en udvidelse af den eksisterende telefoniske støtte og visitation på Psykiatrisk Center København, så den fremover kommer til at dække opkald til alle fem psykiatriske akutmodtagelser i regionen. Det betyder, at når en borger ringer til en psykiatrisk akutmodtagelse, vil opkaldet fremover blive omdirigeret til den fælles telefon på Psykiatrisk Center København, som besvarer opkaldet. Der oprettes således ikke ét nyt telefonnummer, som borgere kan ringe til, ligesom det heller ikke er tanken, at den fælles telefon på Psykiatrisk Center København skal overtage opkald fra borgere, som i dag går til Akuttelefonen 1813 eller 112. Med hensyn til den borgerrettede kommunikation, vil der på hjemmesider, mv. fortsat fremgå telefonnumre til de fem psykiatriske akutmodtagelser. Patienter og pårørende vil således ikke opleve nogen praktisk ændring ved tiltaget, idet de fortsat vejledes til at ringe til den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse ved behov for akut psykiatrisk hjælp, ligesom de gør i dag. Det er således ikke planen, at den fælles telefon lanceres eller omtales som en særlig enhed med ét telefonnummer på linje med fx Akuttelefonen 1813 eller 112.
Den fælles telefon vil være bemandet af sundhedspersonale med psykiatrisk erfaring i forhold til at kunne vurdere henvendelsens alvorlighed, tilbyde rådgivning og vejledning, henvise til en psykiatrisk akutmodtagelse, akutteam eller andre psykiatriske ambulatorier, samt via 112 rekvirere den psykiatriske udrykningstjeneste eller politi ved behov. Der vil være mulighed for at konferere med en læge. Foruden den telefoniske støtte og visitation, vil der på sigt blive etableret mulighed for adgang til videoopkald mellem borgere/patienter og personalet ved den fælles telefon via Min Sundhedsplatform. Det forventes, at afprøvningen af den fælles telefon vil bidrage til, at alle borgere fremover vil opleve samme høje kvalitet af den telefoniske betjening i regi af de psykiatriske akutmodtagelser. I dag er tilbuddet meget uensartet. Nogle psykiatriske akutmodtagelser har ikke ressourcer til at have længere støttende og visiterende samtaler med patienter og har heller ikke mulighed for at vejlede pårørende i særlig stort omfang. Ved at samle og øge ressourcerne i en fælles telefon til besvarelse af opkald fra patienter og pårørende med et akut behov for hjælp, støtte eller vejledning vil alle få det tilbud, der i dag er på de psykiatriske centre på Amager og i København. Der vil samtidig ske en professionalisering af den telefoniske rådgivning, da man med en samling af ressourcerne får en mere rutineret stab af medarbejdere, ligesom der vil være flere kræfter til at udarbejde samtaleunderstøttende materiale. Projektet forventes at løbe i perioden juli 2022 til juli 2025.
Sammenhæng til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organiseringen af den akutte indsats
Sundhedsstyrelsens udkom i oktober 2020 med nye anbefalinger for organiseringen af den akutte sundhedsindsats. De nye anbefalinger sætter rammen for den akutte behandling fremover, således at patienter også i fremtiden oplever, at de får den nødvendige hjælp, når de har akut behov, og at de får en høj og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Vedlagt sagen er Sundhedsstyrelsens anbefalinger (bilag 2).
Det er administrationens vurdering, at de to foreslåede tiltag overordnet set er i tråd med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Det vurderes, at kombinationen af en ensartet model for organiseringen af akutteams og en fælles telefon for besvarelse af opkald til de psykiatriske akutmodtagelser bidrager til at opfylde følgende anbefalinger:
3: Styrket visitation af patienter med akut psykisk sygdom.
4: Kompetence i den borgerrettede telefoniske visitation og 6: Kvalificering ved særlige sygeplejekompetencer, idet det er ønsket, at den fælles telefon overvejende bemandes af akutsygeplejersker.
7: Tilgængelighed i den borgerrettede telefoniske visitation og 14: Regionale tilbud til patienter med psykisk sygdom, idet det forventes, at en døgnåben adgang til telefonisk støtte og visitation med mulighed for at tilbyde en vifte af tilbud, der spænder fra en støttende samtale, over visitation til akutteam, til kontakt til politi og/eller psykiatrisk udrykningstjeneste vil bidrage til at opfylde anbefalingerne.
17: Akutsygehusets opgaver. Det bemærkes, at der med de foreslåede tiltag ikke ændres ved de psykiatriske akutmodtagelsers bemanding og opgaver, hvormed anbefalingen vedr. akutsygehusets opgaver stadig vil være opfyldt.
21: Visiteret modtagelse til akut sygehusbehandling. Det bemærkes, at der i Region Hovedstaden er mulighed for visiteret såvel som uvisiteret adgang til regionens psykiatriske akutmodtagelser. Dette for at sikre let adgang til akut psykiatrisk behandling. Det vurderes, at de to tiltag beskrevet ovenfor understøtter den nuværende organisering i Region Hovedstaden, hvor der er mulighed for både visiteret og uvisiteret adgang til akut psykiatrisk behandling, såvel som en organisering med udelukkende visiteret adgang til psykiatrisk behandling, som fremgår af anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.
33: Styrket udvikling og implementering af nye teknologier. Endelig kan det nævnes, at der er i regi af den fælles telefon på sigt planlægges adgang til video-kommunikation mellem borgere/patienter og personalet, hvilket understøtter anbefalingen.
Økonomi og budget
Den ensartede model for akutteams og afprøvning af en fælles telefon på tværs af de psykiatriske centre vil betyde nedenstående omfordeling af budgettet centrene imellem. Det bemærkes, at midler der gennem tiden er bevilget til de ambulante akuttilbud, herunder Akut Psykiatrisk Hjælp, forsat bliver anvendt hertil. Der er således ikke nogen bevillingstekniske konsekvenser ved de to foreslåede tiltag ovenfor. Derimod indebærer forslagene en omfordeling af midler mellem de psykiatriske centre med akutmodtagelser. I den sammenhæng bemærkes, at det samlede budget til akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri udvides med ca. 5 mio. kr. årligt til brug for perioden juli 2022 til juli 2025 som følge af Sundhedsministeriets bevilling til en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser.
Som det fremgår af oversigten nedenfor, lægges der op til at Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Nordsjælland får udvidet deres budgetter på det ambulante akutområde, mens Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center København får reduceret deres budgetter. Psykiatrisk Center Amager har i øjeblikket seks vakante stillinger på området og kan derfor tilpasse organisationen til den nye økonomiske ramme, uden at der skal flyttes medarbejdere fra centeret til andre centre. Psykiatrisk Center København får samtidig tilført ekstra budget til drift af den fælles telefon. Psykiatrisk Center København vil derfor samlet set få en budgettilførsel.
| Psykiatrisk Center | Type akutteam | Åbningstider | Andel kontakter | Budget nu | Budget fremadrettet |
| Amager | Akut Psykiatrisk Hjælp | Hverdage: 8-22 | 18 % | 11,2 mio. kr. | 7 mio. kr. |
| Ballerup | Akutteam | Hverdage: 8-17.30 | 13 % | 4,8 mio. kr. | 5,4 mio. kr. |
| Glostrup | Akutteam | Hverdage: 7.30-16 Weekend: Lukket | 26 % | 6,3 mio. kr. | 10,2 mio. kr |
| København | Akut Psykiatrisk Hjælp | Hverdage: 8-18 Weekend: Lukket | 24 % | 14,8 mio. kr. | 18,4 mio. kr. |
| Nordsjælland (i Hillerød) | Akutteam | Hverdage: 9-21 Weekend: 9-19 | 19 % | 6,6 mio. kr. | 7,6 mio. kr. |
| I alt | 43,7 mio. kr. | 48,6 mio. kr. |
Tidsplan og proces
Af bilag 1 fremgår forslag til tidsplan og proces for implementering af den nye ensartede model for akutteams og den fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser. Forberedelse af implementering af den nye model for akutteams, samt omfordeling af midlerne, forventes at kunne igangsættes på centrene fra juli 2022, således at implementering kan starte op fra august/september 2022. Den nye model forventes at blive udrullet gradvist på de fem centre hen over efteråret 2022.
Sundhedsministeriets bevilling til en fælles telefon for besvarelse af akutte opkald, der idag går til de psykiatriske akutmodtagelser svarende til 5 mio. kr. i 2022 udmøntes juli måned, hvorefter mplementering af en fælles telefon påbegyndes fra september 2022. Ligesom for den nye model for akutteams, forventes omdirigeringen af opkald til den fælles telefon på Psykiatrisk Center København at blive udrullet gradvist på de fire øvrige centre hen over resten af 2022.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil en ny ensartet model for akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri og afprøvning af en fælles telefon for de psykiatriske akutmodtagelser være taget til efterretning. Implementeringen af de to tiltag påbegyndes fra august 2022.
Der gøres opmærksom på, at Sundhedsministeriets bevilling til den fælles telefon for besvarelse af akutte opkald til de psykiatriske akutmodtagelser udløber pr. juli 2025. Såfremt der herefter ikke kan findes restfinansiering svarende til 5 mio. kr. årligt til den fælles telefon, så vil tilbuddet bortfalde.
Der er ingen bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22011074
Bilag 1: Notat_Ny model for ambulante akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri
Bilag 2: Sundhedsstyrelsen_Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - 2020
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og ungdomspsykiatrien er vokset ud af de nuværende fysiske rammer og har ikke længere de rette forudsætninger, der skal til for at kunne sætte barnet og den unge i centrum. Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Center (BUC) bor i dag spredt på forskellige adresser og i trange bygninger, der ikke tilgodeser familien og de nyeste terapeutiske metoder.
Regionsrådet satte i 2018 gang i en analyse af muligheder og behov for et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk byggeri, med en ambition om at realisere en ny hospitalsfunktion, som var målrettet til at rumme børn, unge og familier ramt af psykisk sygdom.
BUC Nordstjernen skal være Region Hovedstadens nye Børne- og Ungdomspsykiatriske Center, som styrker rammerne for behandling af børn og unge med psykiatriske lidelser. På BUC Nordstjernen samles en række funktioner i det nye center i Glostrup, hvilket blandt andet medfører øget tryghed og fleksibilitet i behandlingen af børn med akut sygdom, og hurtig adgang til udredning og behandling af høj kvalitet.
Brugerinddragelse
I forbindelse med udformning af visionen for fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Center er der gennemført grundig og omfattende research, dybdegående interviews, etnografiske studier, samt studieture til en række førende børne- og ungdomspsykiatriske hospitaler, med det formål at lave et projekt som er udformet brugernes behov bedst muligt.
Vision
Vision med BUC Nordstjernen er at bygge et børne- og ungdomspsykiatrisk center med plads til familien, som skal være et trygt hospital for børn og unge med psykisk sygdom. BUC Nordstjernen skal i arkitektur, design og indretning tilpasses til børn, unge og deres familier, så der stimuleres håb og udvikling. Samtidig skal behandlingen gå hånd i hånd med patienternes egne ønsker og hjælpe dem videre i et værdigt liv. (Nordstjernens vision er vedlagt som bilag).
Pejlemærker
Byggeriet af BUC Nordstjernen fokuserer på tre pejlemærker, som er fundamentale for at indfri visionen:
Familiehuset
I forbindelse med BUC Nordstjernen ønskes også opført et familiehus, som er målrettet familier til børn og unge med psykiske lidelser. Region Hovedstaden søger familiehuset opført via fondsfinansiering, og har ultimo marts 2022 sendt en fondsansøgning. Familiehuset anlægsøkonomiske ramme vurderes at ligge omkring 78,2 mio. kr. Der forventes svar fra fonden inden sommerferien. Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil administrationen vende tilbage med en mødesag til godkendelse hos forretningsudvalget og regionsrådet efter sommerferien.
Økonomi
Regionsrådet godkendte den 21. september 2021, at der arbejdes videre med projektet inden for en samlet økonomisk anlægsramme på 725 mio. kr. Heraf gav regionsrådet investeringsbevilling på 35 mio. kr. til projektafledte udgifter (flytning af Solvang). De resterende 690 mio. kr. finansieres ved leasing v. Danske Leasing som led i OPP-projektet. Bygningens dimensioner og anlægssummen bliver præciseret yderligere i projekteringsfasen.
Risici
Byggebranchen har særligt siden starten af 2021 oplevet kapacitetsudfordringer og stigende priser på byggematerialer – bl.a. som følge af corona pandemien. Det afspejles også i byggeomkostningsindekset (BOI), der har været kraftigt stigende i 2021.
Den aktuelle situation betyder, at prognoser vedr. økonomi og tid er forbundet med store usikkerheder og herunder også usikkerheden i forhold til skævvridning mellem indeksering og den faktiske prisudvikling i markedet.
Tidshorisont
Projektorganisationen forventer at kunne sende udbudsmateriale ud i prækvalifikation til september 2022 og forventer at kunne indgå kontrakt med den vindende totalentreprenør/ OPP team til april/marts 2023. Herefter starter on-boarding og projekteringsperioden. Udførelse af ungehuset vil formentlig påbegyndes i løbet af 2024, børnehuset i løbet af 2026. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et estimat af afleveringstidspunktet for det samlede projekt. Udarbejdelse af tidsplan er en del af den projektudvikling der vil ske i et samarbejde mellem det vindende team og projektteamet fra CEJ Bygherre. Derfor er det også væsentligt at pointere, at ovennævnte tidsangivelser er foreløbige.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er status på Nordstjernen og orientering om fondsansøgning taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. april 2022
Anne Skriver Andersen/Niels Peter Hansen
22021376
Bilag 1: BILAG 1 - Vision om Nordstjernen
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i 2019 Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål. Samtidig besluttede regionsrådet, at der skal laves en årlig opfølgning, og at de vedtagne indsatser i Handlingsplanen for FN’s verdensmål skulle være en del af forretningsudvalgets og de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Denne sag indeholder den årlige opfølgning på handleplanen (bilag 1). Ydermere beskrives social- og psykiatriudvalgets igangværende og evt. kommende indsatser til at understøtte verdensmålene.
I Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål for 2021 er der udpeget tre af FN’s 17 verdensmål, som regionen skal have særligt fokus på frem mod 2030. Det drejer sig om:
Indenfor verdensmål 3 har Region Hovedstaden valgt at fokusere på følgende målsætninger:
Social-og Psykiatriudvalgets ressort ligger inden for verdensmål 3 om sundhed og trivsel og udvalget har i den forbindelse ansvaret for indsatser under Region Hovedstadens målsætning om mindre ulighed i sundhed under verdensmål 3. Det drejer sig bl.a. om handleplanen for ”Sammen om psykiatriens udvikling 2020-20222 (Treårsplan 2020-2022). Endvidere er der ifm. budgettet igangsat initiativer for at mindske uligheden i sundhed for socialt udsatte, fx ved ansættelsen af socialoverlæger og socialsygeplejersker i psykiatrien.
Social- og psykiatriudvalget behandler endvidere løbende sager om nye indsatser til at fremme social lighed i sundhed. Det drejer sig fx om etablering af en tværsektoriel udsatteenhed i samarbejde med Københavns Kommune. Disse sager forelægges enten selvstændigt eller som en del af budgetprocessen i udvalget, hvor der også er et fokus på opfyldelsen af verdensmålene. Af bilag 2 fremgår et overblik ift. understøttelsen af indsatser under FN's verdensmål.
Såfremt indstillingen tiltrædes er orienteringen om den årlige opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål 2021 samt social- og psykiatriudvalgets igangværende og evt. kommende indsatser til at understøtte verdensmålene taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. marts 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22013464
Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FNs verdensmål 2021-2022
Bilag 2: Overblik ift. understøttelsen af indsatser under FN's verdensmål
Tomt indhold
I budget 2021 blev der afsat 10,5 mio. kr. årligt til socialsygeplejersker og socialoverlæger, der skal forbedre indsatsen for socialt udsatte borgere i både psykiatrien og somatikken. Midlerne dækker ansættelse af 10 socialsygeplejersker og to socialoverlæger i Region Hovedstadens Psykiatri samt to socialoverlæger, der skal dække de somatiske hospitaler i regionen.
Det tidligere Social- og psykiatriudvalg fastsatte de politiske målsætninger for indsatsen, herunder at socialsygeplejerskerne og socialoverlægerne i psykiatrien skal støtte andre faggrupper til bedre behandling og sammenhængende forløb for de mest udsatte patienter, at der er tale om en funktion, der ikke er udgående, samt at socialsygeplejerskerne ikke indgår i normeringen, der hvor de er forankret.
Social- og psykiatriudvalget modtager hvert kvartal en status på budgetinitiativer fra 2022 og udvalgte initiativer fra 2021. På udvalgets møde den 28. februar fik udvalget en status på budgetinitiativer og bad i den forbindelse om at få en meddelelse sat på et kommende møde med status på rekrutteringen af socialsygeplejersker og socialoverlæger.
Status er:
Social- og psykiatriudvalget vil i efteråret 2022 få forelagt en evaluering af socialsygeplejerske- og socialoverlægefunktionen, herunder af forankringen af socialsygeplejerskerne i akutteams.
22017592