Bilag 1: Ventetid i ortopædkirurgienGodkendt.
Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
22007884
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet.
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget bad på møde den 28. april 2022 om at få forelagt en status på ventetiden på det ortopædkirurgiske område til drøftelse på et kommende udvalgsmøde. Ortopædkirurgien udgør sammen med specialerne øjensygdomme og mavetarmsygdomme størstedelen af den samlede udskudte kirurgiske aktivitet. Denne sag beskriver ventetider, udfordringer som afdelingerne oplever samt indsatser iværksat på hospitalerne for at nedbringe ventetiderne på det ortopædkirurgiske område.
Udvalgets behandling af sagen indledes med et oplæg fra Thomas Houe, vicedirektør på Nordsjællands Hospital og formand for sundhedsfagligt råd i ortopædkirurgi samt Claus Munk Jensen, cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet, om ventetider og indsatser på det ortopædkirurgiske område.
Ortopædisk kirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som af ikke-traumatisk art, hvor et kirurgisk indgreb eller bandagering kan blive et led i behandlingen. I Region Hovedstaden varetages ortopædisk kirurgi på alle regionens hospitaler: Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital. De operationer med størst volumen indenfor ortopædkirurgien er overordnet følgende: knæproteser, hofteproteser, håndkirurgi, skulderproteser, kikkertoperation i knæ, og knystoperationer.
Status for ventetid til behandling
Ventetiden til ortopædkirurgisk behandling indrapporteret på mitsygehusvalg.dk viser, at den forventede ventetid for nyhenviste patienter på de fleste ortopædkirurgiske operationer aktuelt er over to måneder og på flere områder op mod et halvt år (se bilag 1). Det betyder, at hospitalerne aktuelt ikke kan overholde behandlingsretten for de ortopædkirurgiske behandlinger. Denne tendens bekræftes af vedlagte data for erfarede ventetider, som viser at andelen af ortopædkirurgiske patienter, der havde fået startet deres behandling inden for 30 dage (fratrukket ikke-ventende perioder som dækker over patienter der f.eks. selv har ønsket at udskyde operation) har ligget mellem 33-40 procent det seneste halve år (fra januar - juni 2022). Dette er et fald i forhold til tilsvarende periode i 2021, hvor overholdelsen lå 5-10 procentpoint højere.
Ventetiden skyldes primært mangel på personale, men også at mange operationer har måttet udskydes på grund af COVID-19 og sygeplejerskestrejken i sommeren 2021. Ved den seneste opgørelse af udskudt aktivitet pr. 16. maj 2022 udgjorde ortopædkirurgiske operationer sammen med øjenområdet og mave-tarmkirurgiske operationer 80 procent af den udskudte kirurgiske aktivitet. Det blev skønnet, at ca. 4900 ortopædkirurgiske operationer var blevet udskudt. Afviklingen af udskudt aktivitet, herunder indsatser på området følges kvartalsvis i regi af forretningsudvalget.
Næsten alle ortopædkirurgiske patienter opskrevet til operation under den første (foråret 2020) og den anden COVID-19 bølge (vinteren 2021) er nu opereret ifølge de ortopædkirurgiske afdelinger, men afviklingen af den udskudte aktivitet har medført, at nyhenviste patienter aktuelt kan forvente lange ventetider til operation - afhængigt af operationstype og øvrige eventuelt ledsagende medicinske sygdomme. Hospitalerne har ikke haft kapacitet til at operere elektivt (planlagte patientforløb) i løbet af sommeren, og de elektive ventetider forventes derfor at stige fra gennemsnitligt fire til seks måneder med udgangen af august 2022. Ventetiderne er pr. primo juli 2022 på et halvt år på både den højt specialiserede idrætskirurgi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, skulder-albue-kirurgi på Herlev og Gentofte Hospital og fodkirurgi på Amager og Hvidovre Hospital, mens de fleste højt specialiserede behandlinger på Rigshospitalet er oppe på over et års ventetid.
Udfordringer i forhold til mangel på personale
Den generelle mangel på sygeplejersker, som ses over hele landet, har medført betydelige udfordringer, også i det ortopædkirurgiske speciale. Der mangler sygeplejersker på både sengeafsnittene og operationsgangene. I forhold til den aktuelle kapacitetsudfordring på regionens operationsgange er det primært manglen på anæstesiologisk specialuddannede sygeplejersker, der giver udfordringer.
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er 18 af 39 stillinger som anæstesisygeplejerske vakante pr. primo juli 2022. Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital mangler også adskillige anæstesisygeplejersker, og på de anførte matrikler er operationsaktiviteten i forlængelse heraf betragteligt nedsat. På Rigshospitalet og især på Nordsjællands Hospital mangler der ortopædkirurgiske sygeplejersker, hvilket har medført lukning af op mod halvdelen af de ortopædkirurgiske sengepladser. Amager og Hvidovre Hospital er det eneste hospital med tæt på normal elektiv ortopædkirurgisk operationsaktivitet, men her opleves ofte adskillige dages ventetid for akutte patienter med f.eks. frakturer (brud på knogle), som skal ses i relation til en langvarig udfordring med hensyn til regionens operationskapacitet på det akutte område.
Indsatser
Ortopædkirurgien er, som beskrevet ovenfor, udfordret af manglende personale særligt i forhold til operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker og sygeplejersker til sengeafdelingerne. Der er forskel på tværs af hospitalerne i forhold til, hvilke personalegrupper, der er mest udfordret. På baggrund af dette har regionens sundhedsfaglige råd for ortopædkirurgi (SFR Ortopædkirurgi) nedsat en Task-force med ugentlige virtuelle møder med henblik på koordinering af den regionale kapacitet samt faglig vurdering og prioritering af patienter på tværs af regionens hospitaler. Henover sommerperioden har planen blandt andet været, at de mange sommerhusgæster ved Sjællands nordkyst efter operation på Nordsjællands Hospital straks efter operation overflyttes til deres normale hjemhospital.
Alle hospitaler har internt drøftet tiltag til fastholdelse og rekruttering af personale, så den elektive aktivitet kan genoptages i sensommeren og øges i løbet af efteråret – om end normalt niveau ikke forventes før tidligst medio 2023. Tiltagene skal bidrage til, at regionens ortopædkirurgiske afdelinger og operationsafsnit fortsat er en attraktiv arbejdsplads for nuværende og potentielt kommende medarbejdere.
Derudover har hospitalerne forud for sundhedsudvalgsmødet den 29. august 2022 oplyst, at der for nuværende arbejdes med yderligere tiltag med henblik på at imødekomme udfordringerne med lange ventetider inden for ortopædkirurgien:
Center for HR og uddannelse i Region Hovedstaden har desuden afdækket mulighederne for at rekruttere personale fra udlandet. Afdækningen viser, at der er lige så stor eller større mangel på sygeplejersker i landene omkring os (Norge, Sverige, England og Tyskland). Vurderingen er, at det vil være muligt at rekruttere enkelte medarbejdere fra udlandet, som tiltrækkes af at bo i storbyen København i en kortere eller længere periode. Hvis der skal arbejdes videre med dette, vil der være behov for prioritering af en indsats for international rekruttering, herunder fokus på at forkorte ventetiden på godkendelser af udenlandske autorisationer samt lempelse af sprogkravet, så det bliver muligt at benytte engelsk som arbejdssprog i forhold til enkelte patienter eller patientgrupper. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at de tilstræber tre måneders sagsbehandlingstid på godkendelser for sygeplejersker i Norden og EU, men at de aktuelt ikke kan overholde denne sagsbehandlingstid.
Begrænsningerne i forhold til at uddanne flere anæstesisygeplejersker er – ud over økonomi – antallet af operationslejer og tilrettelæggelsen af den kliniske del af uddannelsen. Aktuelt uddannes op til 32 årligt, hvilket betyder, at 64 anæstesikursister årligt er i gang på den 2-årige uddannelse. Operationslejerne bruges også til at uddanne kirurger, anæstesiologer og operationssygeplejersker. Internationale uddannelser gør brug af en højere grad af simulation i specialuddannelser som erstatning for klinisk oplæring. Center for HR og Uddannelse ønsker at undersøge, om brug af mere simulationstræning kan øge anæstesikursisternes arbejdskraftværdi under uddannelsen. Skalering af simulation vil også kunne reducere oplæringsbelastningen på de vejledere, der er i klinikken.
Forbrug på privathospitaler
Der har under COVID-19 været en stor stigning i forhold til brug af privathospitaler sammenlignet med tidligere år, hvilket har medført at flere patienter er blevet opereret. I 2022 er der i gennemsnit viderehenvist omkring 1000 patienter til ortopædkirurgiske operationer på privathospitaler om måneden. I 2019 blev der i gennemsnit henvist omkring 500 patienter om måneden i tilsvarende periode.
De ortopædkirurgiske afdelinger oplever en række udfordringer ved det øgede forbrug på privathospitaler. En udfordring i forhold til brug af privathospitaler er, at sygeplejersker, særligt anæstesi- og operationssygeplejersker, skifter til det private eller tager ekstravagter væk fra de offentlige afdelinger. Det betyder, at der er operationskapacitet (operationslejer) på de offentlige hospitaler, som ikke bliver udnyttet, da der ikke er personale til at bemande lejerne. Der er behov for indsatser i forhold til fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker med henblik på at imødekomme disse udfordringer.
Derudover oplever de ortopædkirurgiske afdelinger også, at stigningen i omvisitering af patienter til privathospitaler skaber en ulighed i forhold til de patienter, som fortsat står på venteliste til behandling på de offentlige hospitaler. Patienter som ikke kan visiteres til et privathospital består hovedsageligt af højt specialiserede patienter samt patienter med komorbiditet, som ikke kan tilbydes behandling i privat regi. Der er således i den nuværende situation en betydelig risiko for, at borgere uden komorbiditet venter kortest tid, mens borgere med betydende medicinske ledsagesygdomme venter længst som følge af manglen på anæstesiologisk personale på operationsgangene.
Udviklingen med flere komplekse patientforløb skaber udfordringer i forhold til at understøtte uddannelsesforpligtelserne for kirurgerne på hospitalerne, da kirurgerne som en del af deres uddannelse også skal have erfaring med de mindre komplicerede operationer. Derudover bliver speciallægernes muligheder for at vedligeholde deres operationskompetencer vanskeliggjort. Dette medfører problemer relateret til fastholdelse af kirurger på de regionale ortopædkirurgiske afdelinger, da der ikke er tilstrækkeligt mange elektive operationer.
Sundhedsudvalget har med sagen fået et status på ventetid på det ortopædkirurgiske område.
Da mange ukomplicerede patienter er viderehenvist til privathospitaler pga. personalemangel, er den fleksibilitet afdelingerne normalt har i benigne/ lette operationer (som ikke er så tidskritiske) reduceret. Derfor bliver det også en mere skrøbelig balance at sikre kapacitet til det akutte område og kræftpakker samt for de elektive patienter, som ikke kan opereres privat.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Parallelt forelægges udvalget for fastholdelse og rekruttering den 29. august 2022 en meddelse om ventetiden på det ortopædkirurgiske område med fokus på de personalemæssige aspekter.
Charlotte Hosbond / Camilla Sand
22015554
Bilag 1: Ventetid i ortopædkirurgien
Bilag 2: Præsentation Region H SFR ORT KIR_SUND 29.08.22
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Godkendt med forbehold for, at udvalgets møde i april 2023 rykkes til et andet tidspunkt, da det foreslåede tidspunkt kolliderer med et politisk møde i Danske Regioner.
Administrationen fik bemyndigelse til at fastlægge tidspunktet for erstatningsmødet i april 2023, uden at sundhedsudvalget forelægges administrationens forslag igen.
Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Hvert af de stående udvalg skal godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til sundhedsudvalgets mødeplan i 2023.
Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.
Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til mødeplan for sundhedsudvalget. Administrationen har i sit forslag til mødeplan blandt andet taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, samt at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Der er derudover taget højde for kommunalbestyrelsesmøder og kommunale udvalgsmøder.
Mødeplanen indeholder møder fra januar 2023 til og med november 2023. Sundhedsudvalgets møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød, men administrationen vil undersøge muligheden for, at nogle af møderne afholdes på øvrige af regionens matrikler med henblik på at kombinere mødet med en rundvisning på det konkrete sted.
Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget i 2023 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Sundhedsudvalget vil på et af de første møder i 2023 få forelagt et forslag til udvalgets arbejdsplan for 2023.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er udvalgets mødeplan for 2023 vedtaget.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets mødeplan for 2023 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22035277
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Administrationen orienterede om, at der igen er fuld åbningstid hos regionens patientvejledning.
Administrationen orienterede om status på leverancesvigt i regionens hjemmerespirator-ordninger i løbet af sommeren. Hertil at regionens faglærte hjemmerespirator-ordninger blev sendt i udbud den 1. august 2022.
Administrationen orienterede om, at der planlægges en ændret organisering af børneortopædien i regionen, så de specialiserede børneortopædiske kompetencer samles på Rigshospitalet.
Administrationen orienterede om omvisiteringer af fødende.
Emilie Haug Rasch (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen
22007884
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget noterede sig, at der lokalt er geografiske forskelle, som kunne tyde på, at socioøkonomiske faktorer også har betydning
Sundhedsudvalget bemærkede den gode og positive indflydelse fodterapi har på forebyggelse af amputationer og opfordrer samtidig til, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøfter fodterapeutdækningen i regionen. Hertil at rapportens resultater drøftes i regionens klyngesamarbejder.
Emilie Haug Rasch (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I april 2022 offentliggjorde Region Midtjylland en analyse af varetagelsen af specialet for karkirurgi i regionen. Analysen viste, at Region Midtjylland havde relativt høje amputationsrater sammenlignet med Region Nordjylland og Region Syddanmark. Dette gav anledning til debat om varetagelsen af den samlede karkirurgi i Danmark.
Regionerne har på den baggrund bedt Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udarbejde en tværgående epidemiologisk undersøgelse, der skal afdække og validere praksis på området på tværs af landet. RKKP offentliggjorde den 9. august 2022 rapporten 'Amputationer og amputationsforebyggende karkirugiske indgreb i de danske regioner, 2016-2021'.
Med nærværende sag præsenteres sundhedsudvalget for rapportens resultater.
Regionernes Kliniske Kvalitetudviklingsprogram (RKKP) har udarbejdet en tværgående epidemiologisk undersøgelse, der skal afdække hyppigheden for amputationer og amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb på tværs af landet herunder også i forhold til case-mix (patientkategorier) m.m. Undersøgelsen skal give et fælles grundlag for at vurdere behovet for forbedring og kvalitetsudvikling såvel i den enkelte region som i landet som helhed.
Rapporten viser en stor variation i hyppigheden af amputationer mellem de enkelte regioner. Amputationsraten i regionerne var ensartet i 2016, men fra 2016 og frem bliver hyppigheden gradvist mere forskellig. Rapporten konkluderer, at variationen ikke alene kan tilskrives forskelle i befolkningens behov for amputation, men kan skyldes blandt andet forskelle i den kliniske praksis.
Der er tilsvarende en stor variation i hyppigheden af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i regionerne igennem hele perioden fra 2016 og frem, som ligeledes skyldes forskelle i den kliniske praksis. Rapporten præciserer, at der ikke er påvist en sammenhæng mellem lave amputationsrater og høje rater af amputationsforebyggende karkirurgi. Det kan derfor ikke tages for givet, at en øget karkirurgisk aktivitet i et område samtidig vil medføre et fald i amputationsraten i samme område. Rapporten bemærker, at det er meget svært at fastlægge det optimale niveau for forebyggende behandlinger og amputationer.
Resultaterne i rapporten viser en positiv udvikling i Region Hovedstaden i perioden 2016-2021:
Det bemærkes, at det er meget svært at fastlægge det optimale niveau for forebyggende behandlinger og amputationer, da amputationer gennemføres for at undgå, at patienten invalideres eller afgår ved døden.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstadens positive udvikling i forhold til amputationsraten fra 2016 til 2021 kan hænge sammen med den igangværende indsats med en forbedring af rammerne for samarbejdet mellem de specialer og afdelinger, hvor patienterne udredes og behandles for tilstande, der kan medføre amputation, samt den måde arbejdet er organiseret på. På baggrund af dialog med specialister vurderer administrationen, at der igennem de seneste år er gennemført en række tiltag, som kan have medvirket til udviklingen i amputationsraten fra 2016 til 2021:
Det videre arbejde
Danske Regioner foreslår på baggrund af rapporten, at der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer, der kan understøtte en samlet indsats på tværs af sundhedssektoren og forskellige fagligheder fra forebyggelse og sårpleje til medicinsk og kirurgisk behandling. Region Hovedstaden vil indgå i dette arbejde.
Rapporten konkluderer desuden, at regioner og hospitalsafdelinger skal blive bedre til at lære af hinanden, og Danske Regioner vil konkret sikre modeller for vidensdeling på tværs af regionerne med henblik på et løft af kvaliteten. Erfaringerne bør derfor analyseres grundigt med henblik på læring og vurdering af muligheder for udvikling af optimale kliniske tilbud i hele landet.
Region Hovedstaden vil fortsat fremme den forebyggende indsats for at undgå amputationer, herunder:
Center for Sundhed forventer at igangsætte et arbejde med at kortlægge baggrunden for Region Hovedstadens gode resultater med at nedbringe amputationsraterne. Erfaringerne herfra vil kunne indgå i et tværregionalt samarbejde.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med at nedbringe amputationsraterne mest muligt. Administrationen tager sundhedsudvalgets eventuelle bemærkninger med i det videre arbejde med at kortlægge Region Hovedstadens gode erfaringer med at nedbringe amputationsraten.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Det er administrationens forventning, at regionerne i efteråret 2022 laver en samlet og koordineret opfølgning på rapportens konklusioner og anbefalinger. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om opfølgningen, når den foreligger.
Charlotte Hosbond / Bjørn West
22045066
Bilag 1: RKKP amputationer rapport 2022
Administrationens indstiller til sundhedsudvalget:
Drøftet, idet sundhedsudvalget finder målopfyldelsen for brystkræft uacceptabel.
Sundhedsudvalget beder om, at der på næste møde fremlægges en konkret plan for, at der sker en forbedret målopfyldelse samt at der fremadrettet planlægges med, at der ikke gives et ringere tilbud til kræftpatienter i ferieperioder.
Emilie Haug Rasch (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i sundhedsudvalget den 1. marts 2022 blev det besluttet, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne for udvalgte kræftformer, som giver anledning til et særligt fokus. Herudover besluttede sundhedsudvalget, at udvalget halvårligt forelægges en status for alle kræftformer.
Med nærværende sag til sundhedsudvalget sættes der fokus på en række udvalgte kræftformer kombineret med en statusoversigt for alle kræftformer.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 procent af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb pga. eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet) eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt fastholdelse og rekruttering. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. I regionen prioriteres akutte operationer og behandling af livstruende sygdomme herunder kræft.
Overholdelse af standardforløbstiderne
I juni 2022 blev 68 procent af alle patienter i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbige tal for juli 2022 er 73 procent. Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræft, som påvirker regionens samlede målopfyldelse. Målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakker fratrukket brystkræft var således 75 procent i maj 2022, 78 procent i juni 2022, og det foreløbige tal for juli 2022 er 79 procent.
I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for alle kræftformer. Herudover er der en særskilt status for henholdsvis lungekræft, prostatakræft, blærekræft samt kræft i spiserøret/mavemunden og mavesækken, hvor der i en periode har været udfordringer med at overholde standardforløbstiderne, jf. tabellen nedenfor. Brystkræftområdet behandles særskilt på sundhedsudvalgets møde den 29. august 2022, jævnfør sag nr. 7 om "Status på brystkræft". I bilag 1 er en oversigt over målopfyldelsen for standardsforløbstiderne i alle kræftpakker samt en oversigt for de kræftpakker, hvor der er et særligt fokus i denne sag.
Nedenfor ses udviklingen i målopfyldelsen for de udvalgte kræftformer (data opgjort pr. 26. juli 2022).
| Feb.'22 | Mar.'22 | Apr.'22 | Maj '22 | Jun.'22 | Juli '22 | |
| Brystkræft | 57 % | 42 % | 48 % | 33 % | 20 % | 20 % |
| Kræft i spiserør/mavemund/mavesæk | 65 % | 60 % | 57 % | 53 % | 72 % | 82 % |
| Kræft i blæren | 35 % | 63 % | 63 % | 71 % | 55 % | 100 % |
| Kræft i prostata | 48 % | 76 % | 61 % | 57 % | 64 % | 58 % |
| Lungekræft | 75 % | 75 % | 64 % | 72 % | 79 % | 87 % |
| Samlet målopfyldelse for alle kræftpakker | 76 % | 76 % | 72 % | 69 % | 68 % | 73 % |
For hver af de fire kræftformer er der taget en række initiativer med henblik på at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Disse er nærmere beskrevet nedenfor.
Status for brystkræft
Der har igennem længere tid været udfordringer på brystkræftområdet med den konsekvens, at målopfyldelsen i forhold til den andel af patienterne, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden, har ligget lavt. Udfordringerne har særligt vedrørt udredningen af brystkræft. Fra slutningen af 2021 og frem har det imidlertid, bortset fra i få korte perioder, været muligt at giver tider til klinisk mammografi indenfor 14 dage efter henvisning og i mange tilfælde også indenfor forløbstiden på 6 dage. I foråret og særligt henover sommeren har der imidlertid været udfordringer med at sikre tilstrækkelig operationskapacitet pga. ferieafvikling og en aktivitet i udredningen af brystkræft, som kun i mindre grad var reduceret henover ferieperioden. Dette medførte oparbejdelse af en operationspukkel på ca. 50 operationer, som aktuelt er ved at blive afviklet. Pr. 18. august 2022 kunne Herlev og Gentofte Hospital igen give tider til operation for nyhenviste indenfor 14 dage.
Forretningsudvalget blev på mødet den 14. juni 2022 forelagt en plan for, hvorledes Herlev og Gentofte Hospital vil genoprette forholdene på brystkræftområdet. Der arbejdes fortsat efter denne plan.
Sundhedsudvalget vil fremadrettet blive forelagt en status på brystkræftområdet på hvert møde - første gang på mødet den 4. oktober 2022.
Status for lungekræft
I juni måned blev 79 procent af patienterne med lungekræft behandlet inden for de anbefalede forløbstider, mens den foreløbige målopfyldelse for juli er 87 procent. Der har i de seneste år været arbejdet med flere initiativer for at nedbringe tiden til udredning, hvor blandt andet forløbskoordinatorer tilpasser og tilrettelægger forløbene. Der er stort fokus på at identificere de patienter, hvor forløbstiden har udsigt til at overskride standardforløbstiden og delmålene herfor. Årsager til at udredningstiden overskrides kan eksempelvis være, at der skal foretages mere end én biopsi. En flaskehals i kapaciteten er her, at der er ventetid (ca. 1 uge) på CT-vejledte biopsier, ligesom ventetiden på patologisvar på biopsier er ca. en uge. Udredningstiden kan også blive overskredet, hvis patienten har andre sygdomme (komorbiditet) som for eksempel hjertesygdom, anden cancer eller fund af andre sygdomme i forbindelse med udredningen, som skal håndteres samtidig med lungekræftudredningen. De enkelte hospitaler og den regionale gruppe for lungekræft arbejder kontinuerligt på at styrke udredningsforløbene og udnytte kapaciteten på tværs af hospitaler bedst muligt.
Der er fortsat en udfordring i overholdelse af forløbstiden ved kirurgisk behandling for lungekræft. I 2. kvartal 2022 er 116 patienter blevet henvist til kirurgisk behandling på Rigshospitalet og andelen af opfyldte kirurgiske patientforløb er i gennemsnit 57 procent. Som tidligere beskrevet har Rigshospitalet over en årrække oplevet en stigning i antallet af patienter henvist til kirurgisk behandling for lungekræft. Således har der mellem 2017 og 2021 været en stigning i antal operationer for lungekræft på 55 procent. Operationer for lungekræft er typisk komplekse og med et relativt stort behov for efterfølgende sygepleje. Det skaber samlet set et pres på den lungekirurgiske operations- og sygeplejekapacitet. Rigshospitalet arbejder samtidig på at opnå fysiske rammer og bemanding (herunder at besætte vakante stillinger indenfor sygeplejen), som gør det muligt at øge kapaciteten både til operation og i sengeafdelingen
Status for prostatakræft
I juni måned blev 64 procent af patienterne med prostatakræft behandlet inden for de anbefalede forløbstider, mens den foreløbige målopfyldelse for juli er 58 procent. Der er særligt udfordringer med kirurgisk behandling af prostatakræft. Den lave overholdelse for prostatakræft skyldes blandt andet store udsving i antal henvisninger, at der er behov for yderligere udredende undersøgelser samt udfordringer med operationskapaciteten. For at forbedre målopfyldelsen arbejder hospitalerne eksempelvis med tavlemøder for at sikre bedre overblik over forløbene, og der er særligt fokus på at sikre en hurtigere udredning af patienterne. For at reducere ventetiden vil skannerkapaciteten blive udvidet med en ny skanner, som forventes i delvis drift i 3. eller 4. kvartal 2022. Det afhænger blandt andet af rekruttering af personale.
I april måned 2022 brændte en MR-skanner på Herlev og Gentofte Hospital, mens fem andre skannere blev beskadiget pga. vand og sod. Skannerne bruges blandt andet til at udrede patienter for prostatakræft. Efter branden samarbejder hospitalet med regionens øvrige hospitaler og bruger røntgenbusser, som er placeret på Herlev-matriklen med henblik på at sikre, at patienterne kommer hurtigst muligst igennem. Tre af MR skannerne er nu i normal drift, og der kommer tre nye MR skannere i løbet af 2. halvår af 2022. Driften forventes derfor normaliseret ved årets udgang.
Status for blærekræft
I juni måned blev 55 procent af patienterne med blærekræft behandlet inden for de anbefalede forløbstider, mens den foreløbige målopfyldelse for juli er 100 procent. Patienter med kræft i blæren har ofte komorbiditet, som kræver udredning og behandling af anden sygdom før, at udredningen kan afsluttes, og strålebehandling opstartes. Det medfører forsinkelse og gør det ofte vanskeligt at holde den samlede forløbstid indenfor standardforløbstiden.
Derudover er der også for flere patienter sket forsinkelse i forbindelse med udredning på grund af lang ventetid til TUR-B (kikkertundersøgelse af blæren, hvor der tages vævsprøver og fjernes polypper) og i perioder også til PET-CT-skanning. Den lange ventetid til TUR-B skyldes manglende operationskapacitet, men ventetiden er aktuelt blevet forbedret på Herlev og Gentofte Hospital ved at omplacere TUR-B operationerne fra Herlev-matriklen til Gentofte-matriklen. For at reducere ventetiden til PET-CT vil skannerkapaciteten blive udvidet ved, at der bliver taget en ny skanner i delvis drift i 3. eller 4. kvartal 2022. Det afhænger bl.a. af rekruttering af personale, jf. ovenfor.
Status for kræft i spiserøret/mavemunden og mavesækken
I juni måned blev 72 procent af patienterne med kræft i spiserøret/mavemunden og mavesækken behandlet inden for de anbefalede forløbstider, mens den foreløbige målopfyldelse for juli er 82 procent. For en stor del af forløbene skyldes den manglende overholdelse af forløbstiderne en forsinkelse i udredningsperioden. Årsagerne er manglende kapacitet til diagnostiske undersøgelser, særligt skopi (kikkertundersøgelse) og PET-CT samt, at der har været behov for yderligere udredende undersøgelser inden behandlingen igangsættes. For at sikre en bedre overholdelse af forløbstiderne bliver PAC-anlæggelsestiderne (anlæggelse af kateter) nu booket forud for patienternes 1. samtale. I flere patientforløb er der også sket forsinkelse i forbindelse med behandling pga. manglende operationskapacitet, der skyldes et stort antal vakante stillinger, som indebærer reduceret sengekapacitet. Det kan blive en udfordring, når lavaktivitetsperioden i sommerferien ophører. Rigshospitalet har iværksat en målrettet indsats for at sikre den nødvendige rekruttering og bemanding samt øge operationskapaciteten, og der ses aktuelt en forbedring i forhold til operationskapaciteten.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Charlotte Hosbond / Bjørn West
19022852
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalget besluttede på møde den 27. oktober 2021 at følge udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling hvert kvartal. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. juli 2022.
Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets Blegdamsvej-matrikel. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen.
Ventetid til forundersøgelse
Regionsrådet har i december 2021 besluttet, at der fra 2022 skal implementeres et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse for alle høreapparatpatienter på hospitalerne. Målet er, at der maksimalt må være fire ugers ventetid. Den maksimale ventetid er på nuværende tidspunkt 14 uger til forundersøgelse på Rigshospitalet og 9 uger på Nordsjællands hospital. Til sammenligning var den maksimale ventetid primo 2019 henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.
I tabel 1 ses udviklingen i den maksimale ventetid til forundersøgelse i forbindelse med høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. juli 2021 til 1. juli 2022.
Tabel 1. Udviklingen i maksimale ventetider fra juli 2021 til juli 2022 opgjort i antal uger
| Juli | Aug | Sep | Okt. | Nov | Dec. | Jan | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Juli | |
Rigshospitalet | 8 | 20 | 12 | 8 | 8 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 12 | 14 |
Nordsjællands Hospital | 22 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 11 | 11 | 10 | 9 |
Kilde: Mit sygehusvalg
Udviklingen i ventetiden fra 2019 til juli 2022 fremgår af bilag 1.
Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver opdelt i tre kategorier ved visitationen, og at ventetiderne er varierende: Børn og voksne med hastende behandlingsbehov har under en måneds ventetid, mens fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 9 uger.
Rigshospitalet oplyser, at patienter med hastede behandlingsbehov behandles indenfor fire uger, og at ventetiden for øvrige patienter er 14 uger.
I 1. halvår 2022 har Nordsjællands Hospital viderehenvist i alt 284 patienter til Rigshospitalet. Patienterne får foretaget en forundersøgelse og tilpasning af høreapparat på Rigshospitalet, hvorefter Nordsjællands Hospital efterfølgende overtager ansvaret for patienterne, når de skal have justeret deres høreapparat. Rigshospitalet oplyser, at de i 1. halvår 2022 samlet set har behandlet ca. 700 patienter fra planområde Midt og Nord, hvoraf flertallet er patienter, som har ønsket at benytte deres ret til frit sygehusvalg og at dette har været medvirkende årsag til at ventetiden er steget.
Ventetid til høreapparatbehandling hos Kommunikationscentret på Bornholm
Region Hovedstaden har indgået en rammeaftale med Bornholms Regionskommunes Kommunikationscenter om høreapparatbehandling. Rammeaftalen har været gældende siden 2017. Aftalen omfatter voksne borgere på Bornholm med ukomplicerede høretab (symmetrisk aldershøretab), hvor det lægefagligt er vurderet, at der er behov for høreapparat.
Ventetiden til høreapparatbehandling på Kommunikationscenteret er pr. 1. juli 2022 ca. 22 uger. Kommunikationscenteret oplyser, at ventetiden er steget grundet nedlukningen under COVID-19, og fordi det har været vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale. Ventetiden var således indtil marts 2020 12 uger, hvorefter ventetiden ved udgangen af 2020 steg til 18 uger. I den efterfølgende periode fra maj 2020 - februar 2022 arbejdede Kommunikationscenteret med alle COVID-19 restriktionerne, hvilket påvirkede ventetiden yderligere.
I tabel 2 ses udviklingen i ventetid i forbindelse med høreapparatbehandling på Bornholms Kommunikationscenter i perioden 1. juli 2021 til 1. juli 2022.
Tabel 2 Udviklingen i maksimale ventetider fra juli 2021 til juli 2022 opgjort i antal uger
| Juli | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | Jan | Feb | Marts | April | Maj | Juni | Juli | |
Kommunikationscenter | 21 | 21 | 21 | 23 | 24 | 26 | 26 | 25 | 24 | 24 | 23 | 22 | 22 |
Kommunikationscenteret har netop opnormeret en halvtidsstilling til en fuldtidsstilling og forventer dermed, at ventetiden fremadrettet vil blive reduceret. Regionen har i den forbindelse opnormeret rammeaftalen med 0,3 mio. kr. årligt. Administrationen er løbende i dialog med Kommunikationscenteret vedr. initiativer, der kan nedbringe ventetiden yderligere.
Midler tilført høreapparatområdet fra 2018 til 2022
Hospitalerne har fra 2018 til 2022 fået tilført i alt 45,3 mio.kr. via finanslovsmidler og budgetmidler. Midlerne har været afsat til at nedbringe ventelisterne, herunder har Nordsjællands Hospital fået midler til etablering af en høreboks, som er et lydisoleret rum, hvori der udføres høreprøver. Fordelingen af de tilførte midler fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Fordelingen af ekstra midler til høreapparatområdet 2018-2022
| Rigshospitalet | Nordsjællands Hospital |
Budgetmidler, engangsbevilling (2018) | 4,6 mio.kr. | 2,5 mio. kr. |
Finanslovsmidler (2019-2022) | 2019: 6,7 mio. kr. 2020-2022: 5,4 mio. kr. årligt | 2019 :1,1 mio. kr. 2020-2022: 2,4 mio. kr. årligt |
Budgetmidler, engangsbevilling (2020) | 7. mio. kr. |
|
Administrationen har i forbindelse med fordeling af midlerne adspurgt hospitalerne om deres mulighed for at behandle flere patienter. Hospitalerne har i den forbindelse vurderet deres fysiske rammer og rekrutteringsmuligheder.
Fordelingen af midlerne afspejler, at Rigshospitalet i større udstrækning end Nordsjællands Hospital har vurderet, at de havde mulighed for at udvide aktiviteten. Rigshospitalet er på den baggrund blevet tildelt 76 procent af midlerne. Nordsjællands Hospital overtog primo 2020 dele af planområdet Midt, og har i den forbindelse overtaget budget og personale fra Rigshospitalet. Ifølge Nordsjællands Hospital betød ændringen af optageområderne, at hospitalet ikke havde muligheden for at udvide aktiviteten yderligere i perioden.
Udvikling i antal forundersøgelser
Hospitalerne har oplyst, at et høreapparatforløb i gennemsnit består af 3,5 besøg. Forløbet indledes med en forundersøgelse, hvor der foretages en høreprøve, og hvor der afprøves forskellige typer af høreapparater. Herefter indkaldes patienten til selve høreapparatbehandlingen, hvor det valgte høreapparat tilpasses patientens høretab. Patienterne har derefter mulighed for at få deres høreapparat justeret løbende i fire år, indtil høreapparatet kan fornys. Hver patient får i gennemsnit justeret deres høreapparat 1,5 gange.
I tabel 4 ses antallet af gennemførte forundersøgelser på hospitalerne. Heraf vil der være en mindre andel forundersøgelser, som ikke vedrører høreapparatpatienter.
Tabel 4: Udviklingen i antal forundersøgelser gennemført på hospitalerne
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Januar til 1. juli 2022 | |
| Rigshospitalet | 4.638 | 5.832 | 4.379 | 5.200 | 2.520 |
| Nordsjællands Hospital | 1.598 | 2.654 | 2.510 | 2.765 | 1.673 |
| I alt | 6.236 | 8.486 | 6.889 | 7.965 | 4.193 |
Administrationen bemærker, at antallet af forundersøgelser har varieret i perioden.
Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 5 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital fra 1. januar 2016 til 1. juli 2022.
Tabel 5. Antal udleverede høreapparater fra 1. januar 2016 til 1. juli 2022
| 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | Januar til 1. juli 2022 | |
| Rigshospitalet | 9.700 | 9.885 | 7.770 | 11.322 | 9.031 | 9.795 | 4.794 |
| Nordsjællands Hospital | 4.307 | 3.586 | 3.258 | 4.723 | 4.771 | 5.554 | 2.357 |
| I alt | 14.007 | 13.471 | 11.028 | 16.045 | 13.802 | 15.349 | 7.151 |
Kilde: Amgros statistik.
Amgros varetager indkøb af høreapparater på regionernes vegne. Administrationen bemærker, at Amgros-statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til Amgros.
Administrationen bemærker, at antallet af udleverede høreapparater har varieret i perioden fra 2016 til 2021.
Brug af speciallægepraksis til nedbringelse af ventetider på hospitalerne
Region Hovedstaden har indgået en høreapparataftale med 34 praktiserende øre-, næse- og halslæger, som betyder, at de kan varetage behandling af patienter med ukompliceret høretab. Høreapparataftalen har været gældende siden 2014 og omfatter årligt 5.900 høreapparatbehandlinger. Speciallægerne har mulighed for at tilmelde sig aftalen uafhængigt af deres geografiske placering, hvorefter de 5.900 årlige høreapparatbehandlinger fordeles blandt speciallægerne.
I forbindelse med COVID-19 har hospitalerne haft mulighed for at viderehenvise ukomplicerede patienter til speciallægepraksis for at sikre pukkelafvikling. Nordsjællands Hospital har valgt at benytte denne mulighed løbende. Hospitalerne har i 2022 også mulighed for at viderehenvise patienter med ukompliceret høretab til speciallægepraksis. Nordsjællands Hospital har i 1. halvår 2022 viderevisiteret i alt 343 patienter til speciallægepraksis.
Administrationen har stor opmærksomhed på, at aftalen om viderevisitering anvendes mest hensigtsmæssigt til gavn for de patienter, der står på venteliste til høreapparatbehandling, og der er dialog med begge hospitaler herom. Administrationen bemærker, at der i forhold til viderehenvisning er patienter, der ikke ønsker at overgå til behandling i speciallægepraksis, og dermed foretrækker at forblive på venteliste i hospitalsregi.
Økonomi
Med udgangen af 2022 udløber den nuværende finanslovsbevilling, og hospitalernes økonomiske ramme vil herefter blive reduceret med i alt 7,8 mio. kr. årligt.
Administrationen bemærker i den sammenhæng, at servicemålet om maksimalt fire ugers ventetid er meget ambitiøst, og at det er uklart, hvordan ventetiden vil udvikle sig fra 2023, hvor finanslovsmidlerne ophører.
Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. juli 2022.
En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Charlotte Hosbond / Karina Frost
22041584
Admininistrationen indstiller til sundhedsudvalget:
På mødet d. 23 maj 2022 godkendte sundhedsudvalget de fem forslag til budgetinitiativer, der skulle gå videre som udvalgets forslag i budgetforhandlingerne om budget 2023. Blandt sundhedsudvalgets forslag til budgetinitiativer var budgetinitiativet om nedbringelse af ventelister.
Med denne sag præsenteres udvalget for konkrete områder med lange ventetider samt en anbefaling i forhold til områder, der eventuelt kan prioriteres i forbindelse med det kommende budget for 2023.
I Region Hovedstaden er der stort fokus på at nedbringe ventetider samt overholdelse af udrednings- og behandlingsrettighederne på regionens hospitaler. I 2022 blev der udmøntet en pulje på 10 mio. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne, som blev fordelt til hovedpine- og demensområdet, for at nedbringe ventetiderne på disse områder.
Regeringen og Danske Regioner indgik den 11. februar 2022 en aftale om afvikling af behandlingsefterslæb og normalisering af ventetider. Aftalen indeholder en fælles ambition om, at behandlingsefterslæbet på det planlagte, ikke tidskritiske område afvikles i løbet af 2022, men der er opmærksomhed på, at der kan være særlige omstændigheder eller forhold på enkelte områder. Forretningsudvalget følger udskudt aktivitet kvartalsvis og får næste status for afvikling af udskudt aktivitet d. 20. september 2022.
Hospitalerne er i forbindelse med budgetprocessen i april 2022 blevet bedt om at melde ind med 1-3 områder med en forholdsvis stor patientvolumen og lang ventetid, hvor hospitalet forventer, at der vil være kapacitetsudfordringer i 2023, som ekstra midler kan være med til at løse. Hospitalerne er også blevet bedt om at melde ind med områder, hvor der vurderes at være muligheder for at kunne rekruttere yderligere personale, såfremt ekstra personale er en forudsætning for at kunne øge kapaciteten på området og nedbringe ventetiderne. Administrationen vurderer dog, at der på de fleste af de indmeldte områder i større eller mindre grad må forventes udfordringer med rekruttering. Hospitalernes indmeldinger er kort beskrevet nedenfor. De økonomiske overslag er omtrentlige og kan i et vist omfang skaleres.
Det bemærkes, at det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der kan tilskrives COVID-19 og sygeplejerskestrejken, og hvad der må forventes at være mere varige udfordringer.
Hospitalernes indmeldinger vedr. områder med lange ventetider
Hovedparten af tilbagemeldingerne fra hospitalerne går på ventetider på kirurgiske områder, herunder særligt ortopædkirurgien og mave- og tarmkirurgien (endoskopiske undersøgelser af tarmene, brokoperationer, tilbagelægning af stomi, knæperationer, hofteoperationer, operationer i urinvejene mm.). Ventetiden skyldes primært manglende personale, herunder anæstesi- og operationssygeplejersker, men også mangel på sygeplejersker i sengeafsnittene. Ifølge tilbagemeldingerne er kapaciteten i regionen ikke tilstrækkelig i forhold til efterspørgslen, og der efterspørges derfor flere mideler til flere operationslejer på de fire store akuthospitaler. Grundet udfordringerne med rekruttering af personale vil økonomiske midler ikke i sig selv kunne løse udfordringen med lange ventelister. Det kan derfor overvejes, at der ses ind i alternative modeller for at øge kapaciteten.
På hjerteområdet har flere hospitaler oplyst, at der også er kapacitetsudfordringer pga. ændrede kliniske retningslinjer for børnehjertekirurgi og arvelige hjertesygdomme. Det fremgår desuden af regionens monitorering af udredningsretten, at der på flere hjerteafdelinger er lav overholdelse af udredningsrettten.
Der ses også kapacitetsudfordringer på det diagnostiske område grundet stigning i antal henvisninger til MR- og CT-scanninger. Diagnostikken bliver således en flaskehals i mange patientforløb. På området for genetisk udredning er der ligeledes en stor stigning i henviste patienter, fordi brug af personlig medicin bliver mere udbredt. Dette medfører lange ventetider til genetisk udredning. Det foreslås, at der sættes midler af til ansættelse af flere genetiske rådgivere, der kan fortolke prøverne.
I indmeldingerne ses også nogle enkelte områder, som kun varetages på et enkelt hospital. F.eks. foreslår Rigshospitalet, at der afsættes midler til kønsidentitetsområdet.
Der er også lang ventetid for patienter til udredning for allergi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der er herudover mangeårige ventetider på området for tand-, mund-, og kæbekirurgi (2.236 ventende patienter). Rigshospitalet er ved at udarbejde en plan for, hvordan ventetiderne på det kæbekirurgiske område kan nedbringes og området styrkes. Det kan forventes, at der vil være behov for en tilførsel af midler i 2024, da det tager ca. 1.5 år at klargøre nye patienter til operation.
Anbefaling til prioritering af områder
På baggrund af hospitalernes indmeldinger kan følgende områder anbefales at søges prioriteret i forbindelse med det kommende budget for 2023. Det foreslås, at der afsættes en pulje på f.eks. 5 mio. kr., hvor der prioriteres 1-2 områder, eller en pulje på 10 mio. kr., hvor der prioriteres 1-4 områder, med henblik på at nedbringe ventetider på disse områder:
Såfremt udvalget vælger at gå videre med udvalgte områder kan disse indgå i budgetforhandlingerne. Såfremt der afsættes midler til udvalgte områder, vil der blive forelagt en politisk sag med konkrete forslag til udmøntning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2022.
Charlotte Hosbond / Laura Glavind
22015554
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget
På regionsrådets møde den 21. september 2021 godkendte rådet en sag om de regionale funktioner i de kommende sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. Herunder blev det aftalt, at de relevante stående politiske udvalg på sundhedsområdet i sommeren 2022 skal se en status på Nordsjællands Hospitals arbejde med at undersøge muligheden for yderligere varetagelse af ambulante besøg af børn i sundhedshusene, udover varetagelse af børneovervægtsambulatoriet.
I denne sag gives en status på arbejdet med at afsøge, hvilke yderligere ambulante besøg af børn, der kan placeres på henholdsvis Frederikssunds Hospital (i perioden frem mod det nye sundhedshus er etableret) og det nye sundhedshus i Helsingør.
Nordsjællands Hospital ønsker at honorere nærhedsprincippet og skabe mulighed for, at flere børn kan tilbydes ambulante besøg i Helsingør og Frederikssund. Derfor har Børne- og Ungeafdelingen arbejdet på en plan for at udflytte en række ambulante funktioner til både Frederikssund Hospital og det kommende sundhedshus i Helsingør. Udflytning til de to nye matrikler har krævet et større forberedende arbejde, hvor første skridt bliver udflytning til Frederikssunds Hospital og dernæst til det nye sundhedshus i Helsingør. Ibrugtagning af det nye ambulatorium på Frederikssund Hospital planlægges til d. 1/11 2022. Derefter sker der en udflytning til det nye sundhedshuset i Helsingør med ibrugtagning i februar 2023.
Der planlægges med ca. 1000 ambulante besøg årligt på hver af matriklerne i Frederikssund og Helsingør, hvor forløbene som udgangspunkt vil være de samme på begge matrikler, og på Hillerød-matriklen. Der planlægges aktuelt med bred ambulant aktivitet inden for:
Derudover udflytter Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) en mindre diabetesfunktion målrettet børn til Helsingør Sundhedshus, som pt. er i drift i det nuværende sundhedshus, samt Frederikssund Hospital med opstart i september 2022.
For at skabe kontinuitet for patienterne planlægges der med både forundersøgelser og kontrolbesøg på de to nye matrikler. Specialiseret udredning og opfølgning inden for ovenstående forløb vil som i dag blive varetaget på Hillerød-matriklen grundet behov for adgang til specialiseret viden og teknologi.
Løbende erfaringsopsamling
Pædiatri er samlet set et stort og bredt speciale med mange subspecialer, hvor hvert subspeciale dækkes af 2-4 specialister. Dette har betydning for hvilke og hvor mange funktioner, der kan flyttes ud. Derudover er det nyt for afdelingen at opdele specialet og drifte på flere matrikler samtidig, hvilket kan have betydning for den samlede drift. Med afsæt i dette vil der løbende blive fulgt op på erfaringer inden for effektiv drift, herunder afdelingens nærhed til øvrige specialer.
Derudover vil befolkningsgrundlag, patienttilfredsheden og synergier med øvrige aktører løbende blive fulgt og evalueret med henblik på at sikre udflytning af relevante forløb. Her vil der blandt andet være fokus på kommunale funktioner, som eventuelt kan danne grundlag for samarbejde og tværsektorielle forløb. Dette afhænger af kommunernes planer om placering af kommunale børne- og ungefunktioner.
Med afsæt i den løbende erfaringsopsamling kan der tilkomme ændringer og justeringer til de ovennævnte forløb.
Med sagen har sundhedsudvalget fået en status på arbejdet med at udflytte ambulante funktioner målrettet børn til sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.
Sagen forelægges parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 29. og 31. august 2022.
Charlotte Hosbond / Maria Altschuler
21021855
Intet.