Bilag 1: Præsentation RHP_HR data opdateret 28102022Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Anmodningen om foretræde imødekommet.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Ergoterapeutforeningen har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 22. november 2022. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil foreningen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.
Ergoterapeutforeningen har en stor opmærksomhed på psykiatriområdet, og flere ergoterapeuter fungerer som forebyggelses- og specialinstruktører i psykiatrien. Foreningen er en professions- og fagforening for ca. 9.500 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende. Ergoterapeutforeningen har anmodet om foretræde mhp. at fortælle om den recovery-orienterede tilgang i psykiatrien, som ergoterapi kan bidrage med, herunder hvordan det kan bidrage til at nedbringe tvang ved brug af fx sansemodulation og meningsfulde aktiviteter. Fx beskriver foreningen, hvordan sansestimulation kan deeskalere tilspidsede situationer, ligesom arbejdet med meningsfulde aktiviteter træner til at skabe struktur på aktiviteter, som er nødvendige for at kunne fungere i en hverdag under og efter udskrivelse. Ergoterapeuter og fysioterapeuter bidrager endvidere både i den direkte behandling af patienter i psykiatrien, ligesom de underviser sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i, hvordan sanserum, og dermed sensorisk baserede interventioner, kan anvendes. I øjeblikket har Region Hovedstaden 40 sanserum og en række sansevogne. Ergoterapeuter er desuden en faggruppe, hvor mange ønsker at arbejde i psykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond/Malene Jacobsen
22059843
Godkendt.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftale for 2021 blev der afsat 0,9 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til ansættelse af unge recoverymentorer på sengeafsnit i psykiatrien. Social- og psykiatriudvalg blev på møde den 29. september 2021 orienteret om en status for initiativet, og opfordrede i den forbindelse til at det kommende social- og psykiatriudvalg får præsenteret erfaringer med unge revocerymentorer, når modellen er afprøvet.
På mødet vil Pauline Astrup, der er klinisk sygeplejespecialist på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg, sammen med ungementorerne Regitze Kildegaard Thomassen og Natalie Celina Simonsen, komme og holde et oplæg om erfaringerne med ungementorer i psykiatrien.
En recovery-orienteret tilgang til behandling giver patienten håb for fremtiden og håb om, at det er muligt at komme sig fra psykisk sygdom. Det kan bl.a. være ved aktivt at medvirke til at forbedre egen situation, også selv om ens funktionsniveau er begrænset af psykisk sygdom. Regionen har længe arbejdet med recovery, og tilgangen har haft en fremtrædende rolle i Region Hovedstadens planer og visioner siden 2010. Region Hovedstaden er fortsat i proces med at udbrede den recovery-orienterede praksis, da der er tale om en kulturændring, som tager tid og er ressourcekrævende.
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2013 haft recoverymentorer, både på sengeafsnit og ambulante afsniti den ambulante behandling til voksne. En recoverymentor er en medarbejder, der selv har erfaring med psykisk sygdom, indlæggelse og recovery, og bruger disse erfaringer aktivt i mødet med patienterne og i samarbejdet med kollegaer. Funktionen har til formål, via peer-to-peer støtte, at understøtte patientens recovery-proces og deltagelse i eget behandlingsforløb. Erfaringerne med ordningen viser, at mentorerne er med til at indgyde håb hos patienter, samt bidrager til en styrket recoverykultur på de psykiatriske afsnit og centre.
Med budgetaftalen for 2021 blev der afsat 0,9 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til ansættelse af unge recoverymentorer på sengeafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover blev der med aftalen prioriteret midler til en række andre initiativer med henblik på at styrke den recoveryorienterede tilgang bredt i psykiatrien.
Unge recoverymentorer
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har siden den 1. januar 2022 haft tre ungementorer ansat i et pilotprojekt, og i september 2022 er der ansat yderligere tre ungementorer, der aktuelt dækker alle ungeafsnit i centret. Mentorerne er ansat minimum 10 timer ugentligt og er mellem 18-25 år på ansættelsestidspunktet. Det er et krav, at en ungementor har haft et behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Yderligere er det et krav, er ansøgeren er godt videre og trives i sit hverdagsliv. Derudover tilstræbes, at ungementorene er bredt repræsenteret ift. køn, interesser og diagnoser. Ungementorerne ansættes efter kvalifikationer, samt en individuel vurdering. Ledige stillinger bliver slået op eksternt, så alle interesserede har mulighed for at søge.
Ungementorernes arbejde består af tre indsatsområder:
Ungementorerne arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang i overensstemmelse med de overordnede visioner i Region Hovedstadens Psykiatri og i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Mentorerne har ikke behandlingsansvar, men har udelukkende fokus på at understøtte personlig recovery hos unge patienter i psykiatrien, herunder den unges livskvalitet. Ungementorernes opgaver omfatter bl.a. facilitering af gruppeforløb, individuelle samtaler med unge og dennes forældre, samt aktiviteter med og for unge.
Mentorernes samtaler med de unge tager udgangspunkt i det, som er vigtigt for den enkelte. Samtalen kan fx handle om, hvordan det er at stå midt i et sygdomsforløb, men det kan også handle om helt almindelige hverdagsting, fx sociale relationer, drømme om fremtiden, oplevelser og andet, der fylder i et ungdomsliv. Det vigtigste er, at det giver mening for den unge. Mange unge oplever at miste deres identitet under indlæggelse og med den også miste motivationen for at komme sig fra psykisk sygdom. Opgaven for mentorerne er derfor i mange tilfælde, at skabe genkendelighed ift. det, den unge oplever, men også at det er muligt at få et godt og værdifuldt liv, selvom alt virker håbløst. Derudover mødes mentorerne med de unge i gruppeaktiviteter, samtaler, gåture og kreative aktiviteter. Erfaringen viser, at de unge i behandling ikke er så optaget af mentorernes egne diagnoser og forløb, men derimod deres konkrete erfaringer med at stå midt i en svær livssituation. De unge er nysgerrige på, at det faktisk er muligt at søge et arbejde som ungementor, hvor man kan hjælpe andre videre, hvilket kan virke motiverende på de unge, der er i behandling.
Foruden arbejdet med patienter har mentorerne en vigtig funktion i forhold til det organisatorisk niveau, hvor de bidrager med et brugerperspektiv og giver input, som medvirker til at løfte kvaliteten inden for forskellige områder. Ungementorerne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har bl.a. været aktive i udvikling af et nyt ambulatorium, hvor de har givet sparring på forløbsprogrammer og været med til at udvikle et nyt koncept for 'ungegrupper'. Mentorerne har også medvirket til at udvikle kurser med fagligt indhold målrettet behandlere i centeret, samt undervist medarbejdere, der er i gang med en miljøterapeutisk uddannelse. Derudover har mentorerne bidraget med perspektiver ved deltagelse i forskningsinterviews, både i eget center og med eksterne samarbejdspartnere. Mentorerne har også deltaget i mange forskellige fora, hvor formålet var at vidensdele omkring deres funktion, fx i forbindelse med besøg fra Folketingets Sundhedsudvalg og senest da statsministeren besøgte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Organisering
Arbejdet med ungementorerne er organiseret anderledes end øvrige recoverymentorer i psykiatrien. Ungementorerne er således ikke ansat på enkelte afsnit, men er samlet i en ungementorenhed, som er ledet af en koordinator. Ungementorerne har med den organisering mulighed for at løfte opgaver på flere afsnit, samt løfte opgaver på centerniveau. Mentorerne mødes med hinanden i et kollegialt fællesskab på tværs og udveksler erfaringer samt udvikler funktionen. Mentorerne refererer til koordinator, som altid kan kontaktes ved behov. Koordinatoren planlægger arbejdet sammen med mentorerne og står for den fælles supervision. Supervisionen har fokus på samarbejde med det øvrige personale og at indgå i mødet med de unge med en ressourceorienteret tilgang. Udgangspunktet er, at en mentor skal være en positiv rollemodel og skabe håb hos de unge. Samtidig virker mentorer også som sparringspartnere for det øvrige personale, som kan søge viden fra et brugerperspektiv.
Uddannelse af ungementorer og samarbejde med somatikken
For at klæde ungementorerne på til opgaven gennemgår mentorer en tredages uddannelse, som er forudsætning for at ungementorene kan indgå i klinikken. Dette skal også ses i lyset af at der i rollen som ungementor ikke er krav om faglige kvalifikationer eller viden om sundhedsvæsenet. Uddannelsen er udviklet af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i et samarbejde med Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery og Campus for Psykiatrisk Simulation. Gennem uddannelsen opnår mentorerne viden om: recovery-orienteret praksis, mentorfaglighed, viden om samtalepraksis, psykopatologi, samt etik og dilemmaer i klinikken. Gennem rollespil og simulationstræning får mentorerne trænet færdigheder i at indgå med deres mentorfaglighed i samtaler med de unge patienter. De trænes helt konkret i at indgå i svære samtaler og håndtere de dilemmaer, der kan opstå i klinikken. Endvidere får de viden om retningslinjer for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
I somatikken har man besluttet, at ungementorer på somatiske hospitaler skulle gives samme kompetencer som ungementorerne i psykiatrien. Af den grund er uddannelsen for ungementorer fra september 2022 afholdt i et samarbejde med børne- og ungeafdelingerne på hhv. Herlev og Gentofte Hospital og Amager og Hvidovre Hospital. Derudover er der en fælles vision om sparring og samarbejde mellem somatikken og psykiatrien omkring ungementorer. Aktuelt er der planlagt en opfølgende temadag med fokus på erfaringsudveksling på tværs af hospitaler.
Erfaringer med ungementorer og det videre arbejde
En evaluering af pilotprojektet med ungementorer fra juni 2022 viser, at ungementorerne oplever, at funktionen skaber værdi hos de unge, idet de unge møder et menneske, de kan spejle sig i og ser at det er muligt at komme sig fra et sygdomsforløb. Mentorerne er blevet overrasket over, hvor let de unge åbner sig for dem, og at det er befriende for de unge at mødes med mentorerne i samtaler uden dagsorden, samt at der plads til både det svære og det hverdagsagtige og bare at grine sammen.
Ungementorerne arbejder løbende på at udvikle funktionen i takt med at muligheder opstår. Aktuelt arbejders der derudover på at mentorerne indgår mere systematisk i oplæring og kompetenceudvikling af personalet i centeret, idet der er ønske om, at personalet opnår mere viden om det, der har betydning i et behandlingsforløb ifølge de unge, som er kommet sig. Dertil er der stort fokus på at videreudvikle funktionen, både internt i samarbejde med ledere og medarbejdere og eksternt i samarbejdet med somatikken.
Ved tiltrædelsen af indstillingen vil oplæg om erfaringerne med unge recoverymentorer på sengeafsnit være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22061238
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Orienteringen blev taget til efterretning for så vidt angår udmøntningen af midler til STIME. Udvalget tog ikke udmøntningen af midler til F-ACT teams til efterretning, idet social- og psykiatriudvalget bad om at få sagen forelagt som en beslutningssag på næstkommende møde.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
I september 2022 vedtog regionsrådet budgettet for 2023-2026. Social- og psykiatriudvalget har i budgetforhandlingerne spillet en central rolle, idet flere af de afsatte midler fra den politiske prioriteringspulje er gået til psykiatriområdet. Det gælder bl.a. midler til børne- og ungdomspsykiatrien, STIME og udvidelse af F-ACT teamsene. På udvalgets møde den 5. oktober 2022 forelagde administrationen en meddelelse om udmøntningen af midler til børne- og ungdomspsykiatrien. I denne sag forelægges udvalget en beskrivelse af udmøntningen til STIME og til F-ACT teams ifm. budgettet for 2023-2026.
I hovedstaden samarbejder den regionale psykiatri og flere kommuner om tidlig og effektiv indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel ved at løfte i fællesskab igennem STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed). I STIME tilbyder kommuner lettere behandlingsforløb suppleret med en indsats i dagtilbud eller skole, inden problemerne vokser sig store, og der kan blive behov for mere indgribende indsats. Samtidig står den regionale børne- og ungdomspsykiatri til rådighed med tilbud til kommunerne om rådgivning, supervision og uddannelse af medarbejdere. De børn og unge, der har behov for udredning og behandling, bliver henvist til psykiatrien. Aktuelt indgår ni kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i samarbejdet, og mere end 1.400 børn og unge og deres familier har gennemført et forløb i STIME.
Udmøntning af midler til STIME
Med budgetaftale for 2023 afsættes 3,2 mio. kr. årligt fra 2024 til udbredelse af STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed), samt 100.000 kr. ekstra i 2024 til etableringsomkostninger. Med budgetaftale 2022 blev der afsat sat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 til STIME Med budgettilførslerne forventes, at dette vil muliggøre, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan understøtte, at i alt 16 kommuner er indgået i STIME-samarbejdet i 2023, og at alle kommuner i regionen, der ønsker det, er blevet en del af STIME i 2027.
Midlerne forventes konkret at blive anvendt til løn af personale, der skal understøtte udbredelse og drift af STIME i nye kommuner, hvilket omfatter udgifter til, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center løbende står til rådighed med tilbud om uddannelse, supervision og rådgivning til STIME-behandlere i kommunerne. Derudover tilbydes nye kommuner det første halvandet år støtte og rådgivning til implementering af STIME. Implementeringsrådgivningen til kommunerne omfatter bl.a. kompetenceudvikling, introduktion til anvendelse af STIME-materialer, løbende dialogmøder, redskaber til understøttelse af implementeringsprocessen, læringsworkshop på tværs af kommuner, mv.
Foruden arbejdet med udbredelse af STIME har Sundhedsstyrelsen bevilliget Region Hovedstadens Psykiatri 6,4 mio. kr. til projektet ”Mere STIME”, der omfatter, dels udvikling af et nyt behandlerspor målrettet børn og unge med tidlige tegn på OCD (Obsessive Compulsive Disorder), dels videreudvikling af det faglige materiale med henblik på at sikre mere effektiv og tidlig opsporing i kommunerne. I projektet deltager Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og syv kommuner, der allerede er en del af STIME. Projektet løber i perioden 2022 til 2025.
Udmøntning af midler til F-ACT teams
F-ACT står for ’Flexible Assertive Community Treatment’, som på dansk kan oversættes til ’fleksibel udgående og opsøgende behandling i patientens nærmiljø’. F-ACT er en hollandsk udviklet model, hvor et team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom. F-ACT modellen er tilpasset danske forhold og er i Region Hovedstaden velafprøvet inden for voksenpsykiatrien, idet der siden 2018 er implementeret F-ACT teams i alle 15 psykiatriske voksenambulatorier med stor tilfredshed hos såvel patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Derudover er man igang med at implementere F-ACT teams for unge.
F-ACT modellen betyder i praksis, at et tværfagligt team hurtigt kan ”skrue” op og ned for den helhedsorienterede, fleksible, udgående og direkte ambulante støtte til den enkelte patient, så intensiveret behandling og kontakthyppighed følger den enkelte patients behov. Formålet med at kunne tilbyde intensiveret behandling i visse perioder er bl.a. at forebygge indlæggelser og tvangsindlæggelser, at forebygge forværring og sikre tryghed når den enkelte oplever forværring, eller har sårbare perioder i
forløbet. Det kan fx være som ny patient, ved forværring af symptomer, mangel på egenomsorg, medicinskift, i forbindelse med indlæggelse, mv. Derudover er det tanken, at F-ACT teams fremmer en recoveryorienteret tilgang, har fokus på hjælp til at få hverdagen til at fungere for den enkelte, samt bidrager til mere optimal ressourceudnyttelse.
Med budgetaftalen for 2023 blev der afsat 3,2 mio. kr. i 2023 til opnormering af F-ACT teams psykiatrien. Derudover der med Regeringens 'Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed' på landsplan afsat 77,2 mio. kr. i 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
På ambulatorier med F-ACT teams i Region Hovedstadens Psykiatri ses der aktuelt en stigende vækst i patienter og et kapacitetspres. Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at en jævn fordeling af de 3,2 mio. kr. til opnormering af de nuværende 40 F-ACT teams fordelt på de forskellige ambulatorier, vil give en budgetøgning på 80.000 kr. pr. team (svarende til ca. 0,15 årsværk), hvilket vurderes ikke vil være tilstrækkeligt til at have reel indvirkning på kapacitetsudfordringen. Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at der med de 3,2 mio. kr. vil kunne opnås en bedre effekt ved at fordele midlerne mere målrettet.
Tildeling af midler til F-ACT i ældrepsykiatriske ambulatorier
Region Hovedstadens Psykiatri har fem ældrepsykiatriske ambulatorier, der tilbyder undersøgelse og behandling af patienter på 70 år eller derover med svære psykiatriske lidelser, der ikke kan behandles i almen praksis eller kommunalt regi. Der er aktuelt et stort pres på kapaciteten i disse ambulatorier med 60-85 patienter pr. behandler/kontaktperson. Til sammenligning har ambulatorier med F-ACT teams 35-40 patienter pr. behandler/kontaktperson. Derudover er der på de ældrepsykiatriske ambulatorier et betydeligt behov for at styrke organiseringen og standardisere behandlingen. Dertil har de ældrepsykiatriske ambulatorier over en længere periode efterspurgt udvikling af en fælles tilpasset F-ACT model for ældreambulatorierne.
Der vil kunne hentes inspiration fra Holland, hvor man har udviklet F-ACT modellen, og også har erfaringer med F-ACT for ældre, samt fra Region Sjælland, hvor man har tre ældrepsykiatriske ambulatorier, der er i gang med at afprøve F-ACT modellen.
På baggrund af ovenstående planlægger Region Hovedstadens Psykiatri, at de 3,2 mio. kr. i 2023 udmøntes, dels til at opnormere de ældrepsykiatriske ambulatorier med én medarbejder hver og, dels til at udvikle og opstarte implementeringen af en tilpasset F-ACT model for ældreambulatorier. Derudover forventes der afsat 0,5 årsværk til den ambulante ældrepsykiatri på Bornholm. Nedenfor fremgår budgetoverslag for 2023:
| Budgetpost | Mio. kr. |
|---|---|
| Én sygeplejerske pr. ældrepsykiatrisk ambulatorium (5*525.000 kr.) | 2,6 |
0,5 årsværk (sygeplejerske) til den ambulante ældrepsykiatri | 0,3 |
| Øvrig drift (5,5*40.000 kr.) | 0,2 |
| Etableringsomkostninger | 0,1 |
| I alt | 3,2 |
Der vil i samarbejde med de psykiatriske centre og de ældrepsykiatriske ambulatorier blive udarbejdet en tids- og procesplan for udmøntning af midler, samt udvikling og implementering af en fælles tilpasset F-ACT model for ældre psykiatriske patienter.
Ved tiltrædelsen af indstillingen vil orienteringen om udmøntning af midler til STIME og F-ACT teams ifm. budget 2023-2026 være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 22. november 2022.
Charlotte Hosbond/Camilla Grønbæk
22053012
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har den 14. december 2021 med anbefaling fra social- og psykiatriudvalget og forretningsudvalget godkendt, at social og psykiatriudvalget skal modtage HR-data målrettet Region Hovedstadens Psykiatri. Social- og psykiatriudvalget blev derfor på møde den 5. oktober 2022 præsenteret for den fælles datapakke med HR-nøgletal, der fremadrettet forelægges hhv. fastholdelses- og rekrutteringsudvalget og social- og psykiatriudvalget hvert halve år. Social- og psykiatriudvalget tog på mødet orienteringen om den fælles HR-datapakke til efterretning med anmodning om, at de kommende HR-data skulle opgøres på psykiatriske centre og derudover også afdække forklarende variabler. Administrationen bemærkede på mødet, at det skulle undersøges i hvilket omfang dette kunne imødekommes.
Det er efterfølgende besluttet, at administrationen udarbejder halvårlige nøgletal på personaleområdet, som tilgår fastholdelses- og rekrutteringsudvalget. Samme standardiserede nøgletal udarbejdes på specifikke områder fx psykiatriområdet, som følges i social- og psykiatriudvalget.
Datapakken indeholder ti HR-nøgletal på personaleområdet, som administrationen vurderer, bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet. I nærværende datapakke præsenteres baseline på de udvalgte personaleområder, mens den næste datapakke, der bliver forelagt udvalget i maj 2023, vil indeholde både baseline samt den nyeste måling. Her vil udviklingen på nøgletallene kunne følges. Datapakken som er vedhæftet i bilag 1, indeholder således én måling, der udgør baseline for fremtidige målinger.
De ti HR-nøgletal er opgjort for den samlede psykiatri – dog med undtagelse hvor data viser befolkningsudvikling og prognose for arbejdskraft i hele i Region Hovedstaden samt fratrædelser for ledere indenfor de første 12 måneder, hvor der er meget få data. Alle afgrænsninger og definitioner for de enkelte nøgletal fremgår af bilag 1.
Det bemærkes, at administrationen har undersøgt muligheden for at opgøre HR-nøgletal på centerniveau. Dette har ikke været muligt til denne sag. Det skyldes, at der skal gennemføres et stort arbejde med at bearbejde de nødvendige tal mhp. dels at sikre overskuelighed for udvalget, dels sikre at tallene er sammenlignelige på tværs. Idet data fortsat ikke ligger i en lettilgængelig form har det ikke været muligt inden for den givne tid. Administrationen vil frem mod næste sag i 2. halvår 2023 undersøge, om tal på centerniveau kan opgøres på en mere lettilgængelig måde.
Status på HR-nøgletal i Region Hovedstadens Psykiatri
Nedenfor redegøres kort for status for de ti HR-nøgletal som det fremgår af bilag 1.
Overordnet set viser datasættet, at Region Hovedstadens Psykiatri på flere indikatorer ligger på niveau med eller bedre end det regionale gennemsnit.
Antallet af medarbejdere og ledere, der forlader regionen inden for de første 12 mdr. af deres ansættelse
Ses på antallet af medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, der fratræder indenfor de første 12 måneder, fremgår det, at 71% af bioanalytikerne, svarende til 15 personer, er fratrådt indenfor de første 12 måneders ansættelse. Det høje antal fratrædelser af bioanalytikere skyldes, at Region Hovedstadens Psykiatri under COVID-pandemien havde ansat et korps af podere i tidsbegrænsede stillinger til en afgrænset opgave, som er ophørt.
Det tilsvarende tal for sygeplejersker er 23% hvilket er identisk med regionen samlet set. 27% af SOSU’er i Region Hovedstadens Psykiatri stopper indenfor de første 12 måneder – samlet set i regionen er tallet 39%. Ligeledes er tallet lavere for læger, hvor 13 % af Regions Hovedstadens Psykiatris læger stopper indenfor det første år, mens det i regionen er 21%.
Samlet set er det 25% af medarbejderen i de udvalgte grupper, der stopper indenfor det første år i Region Hovedstadens Psykiatri, mens tallet for regionen er 43%.
Ses på fastholdelseskurven i psykiatrien fremgår det, at halvdelen af SOSU'er og sygeplejersker er stoppet efter ca. 4 års ansættelse. For lægerne i psykiatrien er tallet ca. 7 år.
Det tilsvarende tal for hele regionen er for SOSU-personale 2 år og for sygeplejersker ca. 3 år. For læger er tallet ca. 6 år.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet med at sikre alle medarbejdere en god onboarding. Udover at have udviklet et nyt koncept for fælles introduktion for alle medarbejdere i april 2022, har Region Hovedstadens Psykiatri i flere år arbejdet med målrettede obligatoriske uddannelsesforløb for nyuddannede og nyansatte læger og sygeplejersker. Konceptet benævnes "godt på vej". Formålet med ”godt på vej” for sygeplejersker er at supplere den lokale introduktion med et uddannelsesforløb, der øger kompetencer og færdigheder i forhold til de særlige udfordringer, man kan stå overfor som ny i Region Hovedstadens Psykiatri. Forløbet er meget efterspurgt, og er netop blevet udvidet til flere faggrupper. I forbindelse med at hjælpe og understøtte ledere med at sikre en god onboarding, er der udviklet et site på intranettet til ledere, som støtter og hjælper dem til at tage godt imod nye medarbejdere.
Antal ansøgninger til opslåede stilling
Medianen for ansøgninger til sygeplejersker og læger i Region Hovedstadens Psykiatri er 1 ansøgning. For SOSU’er er medianen 3 ansøgninger.
(Median er den midterste værdi i en talrække. Median anvendes i stedet for gennemsnit, fordi gennemsnittet kan være misvisende, hvis der er tal, der afviger væsentligt fra resten af tallene i datasættet.)
Region Hovedstadens Psykiatri dannede for 3 år siden et centralt team af rekrutteringspartnere, der understøtter de lokale ledelser i rekrutteringsprocessen, herunder kvaliteten i opslag og en professionel proces. Teamet arbejder også med employerbranding og rekrutteringskampagner med henblik på at sikre blikfang på psykiatriens spændende stillinger og karrieremuligheder.
Potentiale for ændret fordeling af weekendvagter
81% af lægerne i Region Hovedstadens Psykiatri har haft under 10 weekendvagter på et år. Samlet for regionen er tallet for læger 59%.
SOSU-gruppen deles allerede for nuværende i høj grad om weekendvagterne idet kun 3% har haft under 10 weekendvagter på et år. Det regionale tal er 15% for SOSU-gruppen.
Region Hovedstadens Psykiatri har sat et arbejde i gang, der skal være med til at sikre en mere retfærdig fordeling af weekendvagterne. En fordeling, som forhåbentligt bliver til gavn for både medarbejderne i døgnafsnit og medarbejderne i ambulante enheder.
Medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder
Der er i alt 1.222 medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder. Det svarer til, at 17% af alle, der er fratrådt, er skiftet til et andet job i regionen.
I Region Hovedstadens Psykiatri har 60 medarbejdere svarende til 9% skiftet jobinternt i regionen indenfor de sidste 12 måneder.
Hertil skal kommenteres, at flytning mellem de somatiske hospitaler må forventes højere, da arbejdet på tværs af disse alt andet lige vil være mere sammenligneligt.
Trivselsmåling for udvalgte faggrupper
Resultaterne for trivselsmålingerne i Region Hovedstadens Psykiatri ligger meget tæt på det regionale niveau – på spørgsmålet om faglig kvalitet ligger psykiatrien på 3,8 hvor det samlede regionale tal er 3,9. Det regionale mål for trivselsmålingen er 3,5.
Generelt ligger gruppen af SOSU-personale lidt lavere end sygeplejersker og læger i Region Hovedstadens Psykiatri.
Region Hovedstadens Psykiatri gennemfører trivselsmålinger 4 gange om året med opfølgende indsatser. Region Hovedstadens Psykiatri udvælger også løbende strategiske fokusområder i forhold til arbejdsmiljø med udgangspunkt i data. Det strategiske område for 2023 er forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres samt forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Målet er, at arbejdet med disse områder bidrager til et bedre psykisk arbejdsmiljø, en øget tilfredshed i arbejdet samt lavere sygefravær.
Sygefravær
Sygefraværet omfatter kun fastansatte medarbejdere og er opgjort som summen af fraværstyperne; sygefravær, arbejdsskade, §56 fravær (sygefravær i forbindelse med langvarig eller kronisk lidelse) og graviditetsgener. Sygefraværet opgøres som fuldtidsfraværsdage per fuldtidsmedarbejder over den foregående 12 måneders periode. Sygefraværet er derved korrigeret for sæsonudvikling og udviklingen vil være sammenlignelig over tid.
Det samlede antal sygefraværsdage for de udvalgte faggrupper ligger i Region Hovedstaden på 16 dage – for psykiatrien er tallet to dage højere og ligger på 18 dage. Det regionale mål for antal gennemsnitlige sygefraværsdage er 11,7.
Læger ansat i Region Hovedstadens psykiatri har gennemsnitligt 14 sygefraværsdage, mens det samlet for regionens lægegruppe er 10 dage. SOSU-personalet i psykiatrien ligger på niveau med gruppen på tværs af regionen og sygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri ligger 1 dag under det regionale gennemsnit for sygeplejersker på 19 dage.
Ved tiltrædelsen af indstillingen vil orienteringen om rekrutteringssituationen i Region Hovedstadens Psykiatri være taget til efterretning.
Sagen forelægges Social- og Psykiatriudvalget den 22. november 2022. Social- og psykiatriudvalget forelægges HR-datapakken igen i 2. halvår 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen
22058141
Bilag 1: Præsentation RHP_HR data opdateret 28102022
Social- og psykiatriudvalget drøftede henvendelse fra Social Sundhed vedr. invitation til udvalget om besøg hos foreningen. Udvalget bad administrationen kontakte Social Sundhed om, at et besøg på nuværende tidspunkt ikke gennemføres.
Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.