Bilag 1: Evaluering af implementering af VBA i Region HovedstadenGodkendt.
Carsten Scheibye (V) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Carsten Scheibye (V) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev på mødet den 28. marts 2022 orienteret om regionens indsatser på forebyggelsesområdet. Ved dette møde lægges op til, at der træffes beslutning om, hvordan de igangværende indsatser fortsættes. Ved udvalgets møde den 31. august skal der være en større drøftelse af forebyggelsesområdet med fokus på, hvordan de ikke disponerede midler på forebyggelsesområdet skal anvendes. Som forberedelse til drøftelsen den 31. august lægges der ved dette møde op til en drøftelse af, hvordan drøftelsen ved mødet den 31. august skal tilrettelægges.
Baggrund
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er præsenteret for regionens indsatser på forebyggelsesområdet ved:
Rammerne for regionens indsatser på forebyggelsesområdet er givet i:
1) "Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden" fra 2019. I planen indgik 3 fokusområder ("Unge og rygning", "Patientrettet forebyggelse" og "Regionen som arbejdsplads") og yderligere 3 fokusområder blev tilføjet i 2021 ("Unge og alkohol", "Mental trivsel" og "Overvægt"). Der er i alt afsat 6 mio. kr. til planen ,og heraf er der ca. 2,75 mio. kr., som der ikke er disponeret over.
2) "Handleplan på overvægtsområdet" fra 2021. I denne plan indgik 3 fokusområder ("Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge", "Behandling til børn med svær overvægt", og "Behandling til voksne med svær overvægt"). Der er afsat 2 mio. kr. i 2022 og herefter 3 mio. kr. årligt i varige midler. Det er allerede besluttet (af det tidligere udvalg for forebyggelse og sammenhæng) at disponere 2 mio. kr. i 2022 og herefter 1,5 mio. kr. årligt til fokusområdet "Behandling til børn og unge med svær overvægt". Det omfatter en udvidelse og styrkelse af det eksisterende behandlingstilbud til børn og unge med svær overvægt på Nordsjællands Hospital.
Igangværende indsatser under Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet og forslag til fortsættelse af indsatserne
På mødet det 28. marts blev der givet en kort status på de igangværende indsatser under forebyggelsesplanen, som kort opsummeres herunder sammen med forslag til, hvordan der arbejdes videre med indsatserne.
"Unge og rygning": Arbejdet med at understøtte implementering af røgfri skoletid betragtes som afsluttet, da det nu er bestemt via lovgivningen, at der skal være røgfri skoletid, og regionen har tilbudt de ungdomsuddannelser, som ønskede det, hjælp hertil. Der ydes dog fortsat sparring til skoler og kommuner, som henvender sig, og administrationen deltager fortsat i et landsdækkende netværk om unge og rygning, som er faciliteret af Kræftens Bekæmpelse. Den afledte indsats under dette fokusområde med etablering af kampagnen www.myteromsnus.dk sammen med en række samarbejdspartnere, som udsprang af en kraftig stigning i elevernes brug af snus, fortsætter ved, at kampagnen vedligeholdes og udbredes.
"Patientrettet forebyggelse": Der er blevet arbejdet med at implementere brugen af VBA-metoden (very-brief-advice) til opsporing og henvisning af relevante patienter til kommunale rygestoptilbud. Indsatsen har været forsøgt understøttet på flere måder, fx udpegning af VBA-ansvarlige på hospitalerne, e-læringsprogrammer, plakater til venteværelser, lommekort, power-point slides til undervisning af personale, ændringer i sundhedsplatformen, så indsatsen lettere kan dokumenteres. En ny videnskabelig evaluering af indsatsen (bilag 1) har vist næsten en fordobling i, hvor mange patienter som henvises fra et hospital til et kommunalt rygestoptilbud, men også at det stadig kun er få patienter, som henvises. I gennemsnit henviser hvert hospital under 3 patienter om ugen. I praksis er det meget skævt fordelt, idet få afdelinger og hospitaler står for størstedelen af henvisningerne. Evalueringen viste også, at kommunerne generelt er gode til at følge op på henvisningerne og få kontaktet borgerne. Evalueringen omhandlede implementeringen og fulgte ikke patienterne op efter endt rygestoptilbud, hvorfor den ikke siger noget om hvor mange patienter, som er blevet røgfri efter at være blevet henvist til kommunale rygestoptilbud. Det er administrationens forslag, at denne indsats videreføres og kick-startes på ny med fornyet kontakt til hospitalerne med tilbud om sparring og hjælp, evt. med fokus på afdelingerne, som forventes at være særligt motiverede. Der er formentlig bedre forudsætninger nu for en bedre implementering, end hvad der har været muligt under perioder præget af COVID-19 og sygeplejerskestrejke. Det er dog også vurderingen, at et øget ledelsesfokus vil kunne styrke indsatsen, hvorfor det også bør sikres, fx på direktionsniveau.
Under fokusområdet patientrettet forebyggelse er der også arbejdet med, om der, på samme måde som på rygeområdet, kan sikres tilbud om henvisning til alkoholafvænningstilbud til alle interesserede patienter med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. Der er indgået aftale med Alkohol og Samfund om, at der henvises til "Alkolinjen", som ringer patienten op, og hvorfra der kan hjælpes videre til et relevant tilbud i patientens kommune. Der har vist sig flere vanskeligheder ved denne indsats, bl.a. om værktøj til screening for alkoholforbrug samt udbredelse af viden blandt personalet om omfanget af patienternes problemer med alkohol. Der er derfor fortsat brug for erfaringer fra mindre projekter, før der kan arbejdes på en egentlig udrulning af indsatsen. Der arbejdes aktuelt på igangsættelse af et pilotprojekt på Bornholms Hospital, og der er en kampagne på vej til infoskærme på alle hospitaler med oplysning om alkohols påvirkning af sygdomme, samt hvordan man kan få hjælp, hvis man har et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug.
De øvrige regioner arbejder ligeledes med at sikre implementering af, at patienter, som ryger eller har et for højt alkoholindtag, sikres tilbud om hjælp. Der er etableret et netværk til vidensdeling mellem regionerne, som administrationen deltager i.
"Regionen som arbejdsplads" Det er blevet understøttet, at der er indført røgfri arbejdstid. Desuden er hospitalsdirektionene opfordret til at være opmærksomme på at undgå salg af tobak og alkohol på matriklerne, når der genforhandles kontrakter omkring kiosksalg. Området har været afdækket, og det er i dag kun i få kiosker i regionen, at der sælges tobak og/eller alkohol. Det foreslås, at der ikke arbejdes yderligere med dette fokusområde.
"Unge og alkohol": Denne indsats er i gang i samarbejde med kommunerne, Alkohol og Samfund samt Kræftens Bekæmpelse. Der er udviklet en indsatspakke med fokus på en sundere alkoholkultur som et tilbud til gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden. Aktuelt har otte gymnasiale ungdomsuddannelser takket ja til at modtage indsatspakken og dermed forpligtet sig til en mere ambitiøs alkoholpolitik på deres skole. Der er afholdt indledende rådgivnings- og sparringsmøder med de otte skoler med deltagelse fra både Kræftens Bekæmpelse og den pågældende kommune. Resten af elementerne i indsatspakken leveres til skolerne over de kommende måneder, herunder workshops for tutorer, fest- og caféudvalg, kommunikationsmaterialer målrettet både elever og forældre samt undervisningsmateriale. Samarbejdspartnerne vil blive inviteret ind i tilrettelæggelsen af en evaluering af indsatsen. Det foreslås, at den videre indsats drøftes, når den igangværende indsats er evalueret.
Ikke igangsatte fokusområder under Plan for en styrket forebyggelsesindsats til drøftelse ved udvalgets møde i august
De fokusområder under Plan for en styrket indsats på forebyggelsesområdet, som ikke er igangsat, og som der er afsat midler til, er "Mental trivsel" og "Overvægt". For begge fokusområder gælder, at den nye sundhedsprofil har vist, at disse sundhedsudfordringer er øget i Region Hovedstaden. Særligt blandt unge er der en stor forekomst af mental mistrivsel. Det foreslås derfor, at udvalget ved næste møde drøfter, hvordan der arbejdes videre med unges mentale trivsel samt overvægt.
Tilrettelæggelse af drøftelse om indsatser om unge og mental mistrivsel
Der er en række overvejelser i forhold til en drøftelse af, hvordan regionen kan arbejde med forebyggelse af mental mistrivsel hos unge:
Det foreslås derfor, at der sættes tid af til en bredere drøftelse af området, samt hvordan det ønskes, at regionen skal arbejde videre hermed. Det kan være relevant at inddrage oplægsholdere, fx fagpersoner fra psykiatrien, forskere og/eller personer med erfaringer med indsatser om fremme af mental trivsel gennem naturterapi. Det har også tidligere været drøftet i udvalget, at der ønskes et samarbejde med civilorganisationer, så repræsentanter herfra kan også være en mulighed.
Ud fra de tidligere gennemførte og igangværende indsatser på ungdomsuddannelser i forhold til rygning og alkohol er erfaringen, at det har været afgørende at for især samarbejdet med kommunerne, at indsatserne også er udviklet i fællesskab.
Tilrettelæggelse af drøftelse af indsatser på overvægtsområdet
Det foreslås, at der ved næste møde er en separat sag om opfølgning på Handleplan på overvægtsområdet. Der vil her kunne indgå en status på fokusområdet "Behandling af svær overvægt hos børn og unge". Desuden vil der kunne være et forslag til, hvordan fokusområdet "Behandling af svær overvægt hos voksne" kan igangsættes med udgangspunkt i et forslag fra Hvidovre Hospital.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres for en opfølgning på sagen den 31. august 2022.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22006540
Bilag 1: Evaluering af implementering af VBA i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt.
Carsten Scheibye (V) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har på mødet den 28. februar godkendt mødeplan for 2022. Foreslåede ændringer til denne mødeplan skal derfor forelægges til udvalgets godkendelse.
På mødet den 31. august skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tage stilling til, hvordan midlerne i Handleplan for overvægtsområdet og Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden skal fordeles. For at have tid til oplæg og drøftelse foreslår administrationen, at mødet udvides med en time, så mødet afholdes fra kl. 17.00 til kl. 20.00 i stedet for kl. 17.00 til 19.00.
Hvis indstillingen godkendes, vil mødet i udvalget den 31. august udvides med en time og mødet vil afholdes fra kl. 17.00-20.00. Hvis indstillingen ikke godkendes, vil mødet afholdes fra kl. 17.00-19.00 jf. den oprindelige mødeplan, som blev godkendt den 28. februar 2022.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
22007924
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Carsten Scheibye (V) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Der skal i hver valgperiode indgås en regionsdækkende sundhedsaftale. Formålet med denne sag er, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen introduceres til sundhedsaftaler, herunder erfaringer fra arbejdet med den nuværende Sundhedsaftale for 2019-2023. Derudover er formålet, at udvalget har en indledende drøftelse om udvalgets ønsker og forventninger til den kommende sundhedsaftale for 2024-2027.
Baggrund
Sagen vil indledes med et oplæg fra administrationen om samarbejdet og strukturen omkring beslutningsprocesserne ud mod kommunerne. Formålet med oplægget er at give et mere indgående kendskab til de mekanismer som danner grundlag for regionens samarbejde med de 29 kommuner i regionen.
Mange borgere har behov for indsatser på tværs af sektorgrænserne, og det er en fælles opgave at sikre sammenhængende indsatser gennem et velfungerende og forpligtende samarbejde. Sundhedsaftalen udgør rammen for dette samarbejde. Sundhedsaftaler er lovbestemte og indgås mellem kommunalbestyrelserne i de 29 kommuner og regionsrådet. Aftalerne gælder for en 4-årig periode.
Det politiske ansvar for arbejdet med udarbejdelse af forslag til en sundhedsaftale har hidtil været forankret i Sundhedskoordinationsudvalget. Fremover vil opgaven være med udarbejdelse af sundhedsaftaler være forankret i Sundhedssamarbejdsudvalget. Samtidig får de nye sundhedsklynger en central rolle i processen, da de skal komme med input til aftalen.
Sundhedsaftale 2019-2023
Den nuværende Sundhedsaftale for 2019-2023 (bilag 1) bygger på erfaringer fra de foregående aftaler, men der er også lagt helt nye spor for et tættere og mere dynamisk samarbejde om sundhed. Aftalen er båret af fælles politiske værdier, visioner, mål og principper, der danner rammen for udviklingen af samarbejde inden for aftalens tre fokusområder:
Inden for de tre fokusområder er der løbende prioriteret politiske pejlemærker, der har sat retning for udviklingen af samarbejdet. Der er igangsat en række nye indsatser, som understøtter en udvikling af flere nære sundhedstilbud og mere sammenhæng i borgernes forløb, fx aftale om IV-behandling i kommunalt regi, kommunikationsaftale for svangreområdet og samarbejdsaftale om botilbudsbetjening.
COVID-19 situationen påvirkede på flere måder arbejdet med Sundhedsaftale 2019 – 2023. De mange og positive erfaringer fra samarbejdet under COVID-19 viste, hvor langt det tværsektorielle samarbejde kan nå, når der arbejdes efter fælles mål og i smidige processer. COVID-19 har dog også betydet forsinkelser i arbejdet med Sundhedsaftalen. Der er derfor behov for et fortsat fokus på arbejdet med pejlemærker og indsatser, der allerede er igangsat. Dett gælder særligt for arbejdet med flere af pejlemærkerne inden for fokusområdet ”Sammen om børn og unges sundhed”.
Det foregående Sundhedskoordinationsudvalg har sammenfattet og overleveret udvalgets erfaringer fra arbejdet med Sundhedsaftale 2019 – 2023 til det nuværende sundhedskoordinationsudvalg. Overleveringspapiret er vedlagt som bilag 2.
Foreløbige overvejelser og opmærksomhedspunkter ift. arbejdet med den kommende sundhedsaftale for 2024 – 2027
Det nuværende Sundhedskoordinationsudvalg drøftede d. 21. april 2022 overleveringspapiret og opmærksomhedspunkter i forhold til arbejdet med den kommende sundhedsaftale. I drøftelsen blev blandt andet fremhævet:
Start på arbejdet med kommende sundhedsaftale
Ifølge lovforslaget om etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg forlænges den nuværende sundhedsaftale med et halvt år. En ny aftale skal derfor træde i kraft per 1. januar 2024. Erfaringsmæssigt tager det op mod 1,5 år at få udarbejdet og godkendt en ny sundhedsaftale, idet der skal være tid til høring og involvering undervejs i processen. Sundhedskoordinationsudvalget har på den baggrund besluttet en overordnet tids- og procesplan for arbejdet med den kommende aftale, der betyder, at arbejdet igangsættes medio 2022.
Første skridt vil være en indledende drøftelse om ønsker og forventninger til den kommende sundhedsaftale, der vil foregå i forbindelse med det kickoff-arrangement om sundhedsklynger, der afholdes den 27. juni 2022. Som forberedelse til den drøftelse på kickoff-arrangementet foreslås, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har en første drøftelse om udvalgets ønsker til sundhedsaftale 2024-2027. Udvalget vil få mulighed for at drøfte ønsker til sundhedsaftalen igen på deres møde den 5. oktober 2022.
Den videre proces
Med afsæt i de indledende drøftelser og erfaringer fra arbejdet med den nuværende aftale udarbejdes der et rammesættende oplæg med anbefalinger til, hvilke elementer fra den nuværende aftale som med fordel enten kan videreføres eller ændres i forbindelse med udarbejdelse af den kommende sundhedsaftale. Rammeoplægget vil sammen med andet relevant materiale udgøre afsættet for sundhedsklyngernes drøftelser af ønsker til den kommende sundhedsaftale.
Samlet set omfatter procesplanen følgende hovedelementer:
Den overordnede tids- og procesplan er vedlagt som bilag 3.
De første skridt i arbejdet med den kommende sundhedsaftale vil være en indledende drøftelse om ønsker og forventninger til den kommende sundhedsaftale, som vil foregå i forbindelse med det kickoff-seminar om sundhedsklynger, der afholdes den 27. juni 2022. De udvalgsmedlemmer, der deltager på arrangementet d. 27. juni 2022, vil kunne bringe centrale pointe fra udvalgets drøftelse på mødet den 25. maj 2022 ind i selve drøftelsen på kick-off seminariet. Regionsadministrationen vil derudover sikre, at centrale pointer fra drøftelsen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen medtages i arbejdet med det rammeoplæg, der udarbejdes for arbejdet med den kommende sundhedsaftale.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 22. juni 2022.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forventes at blive forelagt forslag til rammeoplæg for arbejde med sundhedsaftale 2024-2027 på mødet den 5. oktober. Efterfølgende skal forslaget til rammeoplæg godkendes på møde i Sundhedssamarbejdesudvalget på møde 12. oktober 2022.
Charlotte Hosbond/ Nina Husfeldt Clasen
22026495
Bilag 1: Sundhedsaftale 2019-2023
Bilag 2: Overlevering fra foregående Sundhedskoordinationsudvalg
Bilag 3: Overordnet tidsplan_ sundhedsaftale 2024 - 2027_100622
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning
Carsten Scheibye (V), Vibeke Westh (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Af budgetaftalen for 2020 fremgår det, at Region Hovedstaden vil gøre en målrettet indsats for at eliminere hepatitis C i overensstemmelse med WHO’s målsætning gennem samarbejde mellem rusmiddelcentre, væresteder og fængsler i regionen og de infektionsmedicinske afdelinger. Med denne sag gives der en kort status på hepatitisindsatsen i Region Hovedstaden.
Hepatitis C er en smitsom leverbetændelse, som på længere sigt kan forårsage skrumpelever, leversvigt, kræft og efterfølgende død. Der findes en behandling som på 8-12 uger kurerer patienter. Det betyder, at der er en unik situation, hvor der er mulighed for at udrydde hepatitis C.
Region Hovedstaden arbejder med en række initiativer for at sikre behandling til borgere smittet med hepatitis C samt for at forebygge hepatitis C. Der er bl.a. igangsat følgende:
Status på indsatser
Som det fremgår af nedenstående, er der blevet arbejdet med samtlige ønskede indsatsområder.
Ad 1 og 2) Regional styregruppe – gerne med ambition om at gøre den til en tværregional styreguppe med Sjælland, da borgerne bevæger sig frem og tilbage mellem regionerne. Styregruppen skal lave en regional (måske tværregional) handleplan
Da mange af borgerne i risikogruppen bevæger sig frem og tilbage mellem i særdeleshed Region Sjælland og Region Hovedstaden blev det i december 2020 på embedsmandsniveau besluttet at igangsætte et samarbejde mellem de to regioner om at udarbejde en fælles oversigt i form af en bruttoliste over eksisterende indsatser og på den baggrund en fælles oversigt med forslag til mulige fremadrettede handlinger for udryddelse af hepatitis C. Arbejdet med oversigten blev afsluttet i november 2021. Arbejdsgruppens arbejde er således afsluttet, og regionerne vil individuelt afgøre om, der er områder, som der skal arbejdes videre med. Af forslag fra arbejdsgruppen kan specielt fremhæves forslag om en ph.d.- studerende til et forskningsprojekt om hepatitis C-smittede i fængsler/arresthuse jf. ad 4.
Ad 3) Plan for en bibeholdelse af mobil klinik
Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Region Hovedstadens Budget 2021 bevilget 1 million kr. årligt til en mobil klinik, som opsporer Hepatitis C mv. blandt de mest udsatte i hovedstaden, og som sundhedsfagligt er forankret på Amager og Hvidovre Hospital. Klinikken har tidligere primært været finansieret af Sundhedsstyrelsen og Helsefonden mfl.
Ad 4) En ph.d.- studerende til et forskningsprojekt om Hepatitis C-smittede i fængsler/arresthuse (forventet pris 1,5 mio. kroner)
En ph.d. -studerende til et forskningsprojekt om Hepatitis C-smittede i fængsler/arresthuse var en af anbefalingerne fra den administrative arbejdsgruppe, der var nedsat mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden jf. ad 1. Formålet med forskningsprojektet er, at tilbyde alle indsatte i fængsler og arresthuse i hovedstaden og Region Sjælland at bliver testet for hepatitis C og i samme ombæring få foretaget en leverscanning. De personer, der er smittet, og som har CPR-nummer, henvises til behandling. Målet er at afdække forekomsten af hepatitis C blandt alle indsatte i fængsler og arresthuse i Hovedstaden og Region Sjælland
Det var et særligt stort ønske fra klinikere fra Region Hovedstaden. Der er fundet finansiering til at opstarte ph.d.- studiet, men der arbejdes fortsat på at finde finansiering til fuldførelsen af ph.d. -studiet. Der er tale om et fællesprojekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor den ph.d.- studerendes hovedvejleder er fra Region Hovedstaden og bivejlederen er fra Region Sjælland
Ad 5) Plan for den konkrete opfølgning på ministerens udmelding om opsporing af personer med ubehandlet hepatitis C.
Sundhedsministeren opfordrede i brev af 19. februar 2020 samtlige regioner til at samarbejde om at sikre, at alle hepatitis C smittede blev opsporet og tilbudt behandling. Det blev efterfølgende i regi af Danske Regioner besluttet, at regionerne senest primo 2021 skulle have påbegyndt med at kontakte borgere, som data fra forskningsregistrer havde vist kunne have hepatitis C. Ud af disse var ca. 2000 fra Region Hovedstaden. Denne gruppe blev kontaktet pr. brev i november 2020 og april 2021. Det skønnes, at ca. 300 af disse responderede og ca. 15% viste sig at være smittede dvs. ca. 45 borgere.
Region Hovedstaden har stået i spidsen for afholdelse af møder mellem samtlige regioner mhp. på erfaringsudveksling om henvendelse til borgere, som kunne have hepatitis C. Det er besluttet, at der holdes et sidste møde til september 2022, hvor der gives en samlet status på henvendelserne og erfaringsudveksles.
National strategi
Folketinget afsatte i 2020 i ”Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024” midler til udarbejdelse af en national strategi for hepatitis C i udsatte grupper. Sundhedsstyrelsen fik til opgave at udarbejde denne strategi. Bevillingen skal desuden gå til implementering af initiativer bestående af en styrket opsporingsindsats fra kommuner og regioner samt yderligere initiativer forankret i Sundhedsstyrelsen, som skal bidrage til at få flest muligt diagnosticeret og i behandling. Der er i alt afsat 10,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som påbegyndte sit arbejde i januar 2022 med det formål at bidrage med faglig viden, indsigt og erfaring på området. Der er udpeget en faglig repræsentant fra Region Hovedstaden til at deltage i dette arbejde. Det er fortsat ikke afklaret, hvordan den videre proces med udmøntning af midlerne vil blive tilrettelagt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/ Carine Bududu Heltberg
20013082
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning med følgende bemærkning:
"Vi ser med stor alvor på, at der fortsat ikke udsendes genoptræningsplaner til tiden. Vi finder det uacceptabelt og forventer snarlig bedring. Udvalget ønsker en løbende orientering startende på næste møde. Udvalget bemærker, at det særligt er Rigshospitalet, som har et problem, der bør rettes op på."
Carsten Scheibye (V), Vibeke Westh (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres for den seneste udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner fra hospitaler til kommuner.
Det tidligere udvalg for forebyggelse og sammenhæng havde valgt at følge udviklingen, da hospitalernes arbejde med genoptræningsplaner og ikke mindst rettidighed i fremsendelse til kommunerne er et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde. For kommunerne er det vigtigt, at genoptræningsplaner afsendes hurtigt efter, at en borger bliver udskrevet eller afsluttet ambulant fra hospitalet, da kommunerne er forpligtet til at opstarte genoptræningen inden for syv dage efter henholdsvis udskrivelse og ambulant afslutning.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen behandlede et budgetforslag om genoptræningsplaner til tiden på udvalgets møde den 25. maj.
Ifølge bekendtgørelsen om genoptræningsplaner har patienter ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse, hvis der er et lægeligt vurderet behov for genoptræning. Regionerne har sammen med den nationale bestyrelse for sundheds-it fastlagt, at målet for at en genoptræningsplan sendes/udleveres 'senest ved udskrivelse' er inden for 12 timer efter udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb.
Fra januar 2022 til marts 2022 blev 88,1% af genoptræningsplanerne i forbindelse med en indlæggelse afsendt inden 12 timer efter udskrivelse, og for ambulante forløb blev 68,9% afsendt 12 timer efter endt ambulant behandling.
Siden slutningen af 2020 ses overordnet en stagnerende, men svag nedadgående tendens for rettidigheden af afsendte genoptræningsplaner efter en indlæggelse, mens der ses en let opadgående tendens for rettigheden for afsendte genoptræningsplaner efter ambulant behandling (figur 1 og 2). Der ses store forskelle hospitalerne imellem, særligt på det ambulante område. Dette beskrives nærmere nedenfor.
Figur 1: Udvikling i andel af rettidigt afsendte genoptræningsplaner for alle hospitaler fra januar 2019 til marts 2022
Figur 2: Tabel af udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner 2019-2022
Udviklingen for indlagte patienter
Rettidigheden for indlagte patienter har igennem længere tid for de fleste hospitaler ligget mellem 90 og 94 %, med undtagelse af Rigshospitalet. For indlagte patienter var rettidigheden på Rigshospitalet fra januar til marts 2022 76,5%, mens det for de øvrige hospitaler var mellem 90 og 92% (figur 3). Hospitalerne peger på, at forsinkelser i afsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter ofte skyldes udskrivelser sent på dagen eller i weekenden, hvor det personale, der aktuelt har ansvaret for at udarbejde og afsende genoptræningsplaner, ikke er på vagt.
Figur 3: Andel rettidigt fremsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter i perioden januar til marts 2022, vist pr. hospital
Udviklingen for ambulante patienter
Generelt ligger rettidigheden på det ambulante område noget lavere end efter indlæggelse bl.a. på grund af de arbejdsgange og arbejdsdelinger, der er etableret på det ambulante område. Fx kan der være sene tider i ambulatoriet, som er udover sekretærers eller fysioterapeuters almindelige arbejdstid, hvorfor genoptræningsplanen først afsendes næste dag.
For ambulante patienter er der stor variation mellem alle hospitalerne, fra 86% rettidighed på Nordsjællands Hospital til 56% på Amager Hvidovre Hospital i perioden fra januar 2022 til marts 2022. Over tid ses en tydelig forbedring siden 2019 for alle hospitalerne, dog særligt for Nordsjælland og Bornholms Hospitaler.
Figur 4: Andel rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante patienter i perioden januar til marts 2022, vist pr. hospital
Hospitalernes tiltag det seneste år og fremadrettet
Alle hospitalsdirektioner beskriver, at der er fokus på området, fx i årsplaner. Det er særligt hospitalernes afdelinger fra Fysio- og Ergoterapi, der arbejder målrettet med at øge rettidigheden for afsendte genoptræningsplaner. Der arbejdes fx med audits, forbedringstiltag i samarbejde med andre afdelinger og lignende. Da rettidigheden i høj grad hænger sammen med arbejdsgange i SP, har hospitalerne også indgivet mange forbedringsønsker til SP i forhold til genoptræningsplanen. Flere af disse er nu indfriet, men enkelte større forbedringer i SP forventes først implementeret i løbet af 2022.
Alle hospitalerne vurderer, at der kan opnås flere rettidigt afsendte genoptræningsplaner gennem fortsat arbejde med kortlægning af arbejdsgange, aftaler om nye arbejdsgange og data-understøttet forbedringsarbejde. Flere hospitaler er allerede i gang med forskellige tiltag, der retter sig mod at forbedre rettidigheden på det ambulante område. Det drejer sig fx om at udlåne sekretærer til det ortopædkirurgiske speciale (stor patientvolumen), at indlægge tid til vurdering og afsendelse af genoptræningsplan i forbindelse med besøg, at behov for genoptræningsplaner identificeres tidligere mv. Udbredelse af tiltag fra et hospital til andre hospitaler udgør også et forbedringspotentiale, som administrationen vil gå i dialog med hospitalerne om.
Sagen har ingen konsekvenser.
Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022.
Udvalget vil få en ny status for området om ca. 6 måneder.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen.
19069552
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Carsten Scheibye (V), Vibeke Westh (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke i behandling af punktet.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022.
Charlotte Hosbond/Helene Buch Jürs
22007923
Tomt indhold