Bilag 1: Bilag_Oversigt_Inaktive kapaciteterGodkendt.
Stine Roldgaard (F), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Drøftet.
Stine Roldgaard (F), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet godkendte i juni 2021 strategioplægget ”Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen” og gav dermed politisk opbakning til en omstilling, hvor mere behandling kan ske i patientens hjem. Omstillingen er i gang, og der er løbende dialog med såvel hospitaler som kommuner og almen praksis om, hvordan den bedst muligt gennemføres - blandt andet i den sammenhæng hvornår og hvordan det giver mening at prioritere ressourcer og tid til at ændre behandlingsforløb, arbejdsgange og arbejdsdeling.
Til at inspirere arbejdet med at flytte mere behandling ud i hjemmet lægges der med denne sag op til en temadrøftelse i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på, hvad patientforeninger ser som de vigtigste perspektiver i arbejdet med at flytte mere behandling hjem til patienten.
Det er en målsætning i oplægget om 'Alle Skal Med', at mere behandling skal ske i patientens hjem, fordi det giver et mere fleksibelt behandlingsforløb, der tager hensyn til patientens hverdag og livssituation og dermed øger livskvaliteten. Ny teknologi og brugen af digitale løsninger kan give mulighed for, at dele af behandlingsforløbet kan ske i patientens hjem, når det er patientens ønske, og det er fagligt relevant. I Region Hovedstadens budget for 2023 er der aftalt en ambition om, at flere patienter skal have en øget digital adgang til sundhedsvæsenet, og at hospitalerne skal arbejde hen mod, at patienterne får mulighed for at vælge, hvorvidt en konsultation skal foregå fysisk eller virtuelt. Retten til digital adgang til sundhedsvæsenet indgår ligeledes som et tema i sundhedsreformen "Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen".
Behandling i hjemmet kan både omfatte virtuelle kontakter eller at dele af selve behandlingsindsatsen foregår hjemme. Det kan være ved selvmonitorering eller ved, at patienten eller pårørende har en aktiv rolle i at varetage dele af behandlingen, fx dialyse.
Region Hovedstaden er i gang med at omlægge behandlingsforløb, så mere kan ske i patientens hjem
Hospitalerne arbejder allerede i dag med forskellige former for behandling i hjemmet inden for en lang række specialer, fx graviditetsområdet, lungesygdomme, hjertesygdomme, infektionssygdomme, neurologiske sygdomme, kræft, psykiatri, palliationsområdet samt sårbehandling. Mange af indsatserne har karakter af enkeltstående projekter med relativt lavt patientvolumen. Enkelte indsatser har nationalt fokus som fx hjemmemonitorering af patienter med KOL eller hjertesvigt, gravide med komplikationer samt understøttelse af sårbehandling. Flere af disse indsatser er også forankret tværsektorielt, fx hjerterehabilitering og KOL.
Når Region Hovedstaden har sat en ambition om, at endnu flere patienter skal have gavn af, at deres behandlingsforløb kan planlægges fleksibelt med mindst mulig indgriben i deres liv ved, at dele af forløbet kan ske i eget hjem, så kræver det et ledelsesmæssigt fokus og prioritering af tid til analyse og implementering af nye arbejdsgange. Det er derfor vigtigt at sætte ind på flere fronter for at sikre et fortsat fokus på denne dagsorden i en tid, hvor hospitalerne i øvrigt har et stort og nødvendigt fokus på driften, som betyder, at udvikling og nye metoder kan have vanskelige kår i en travl og presset hverdag. Det er også vigtigt, at omstillingen mod mere behandling i hjemmet skal medføre en mere fornuftig brug af ressourcerne ved, at behandlingsforløb planlægges med afsæt i den enkeltes behov snarere end efter faste rutiner. Et andet fokus handler om, hvad der giver værdi for patienten og dennes pårørende.
Patientens perspektiv på omstillingen mod mere behandling i hjemmet
Med denne sag lægges op til en temadrøftelse i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om, hvad der skal til for at skabe fremdrift i omstillingen mod mere behandling i hjemmet set fra patientens perspektiv. For at inspirere udvalget til denne drøftelse har administrationen inviteret tre patientforeninger til at give et kort oplæg. Der vil således være oplæg fra Hjerteforeningen, Lungeforeningen, Nyreforeningen. De tre foreninger repræsenterer patientgrupper med en stor volumen med et markant behandlingsbehov, der ofte indebærer mange besøg på hospitalet. For disse patientgrupper vil et godt planlagt og fleksibelt behandlingsforløb for alvor have betydning for deres livskvalitet og mulighed for at leve et liv ved siden af behandlingen. Patientforeningerne vil hver især give deres bud på udfordringer og muligheder ved at flytte behandling ud i hjemmet er, og de vil pege på, hvad de ser, at der skal til for at sætte mere fart på denne omstilling. Endelig vil de komme med input til, hvad der er vigtigt at være særlig opmærksomme på, når behandling flyttes ud i patientens hjem.
Temadrøftelsen skal give inspiration til det videre arbejde med at igangsætte konkrete tiltag til at prioritere og skabe fremdrift i omstillingen mod, at mere behandling skal ske uden for hospitalsmatriklerne i borgernes hjem eller i samarbejde med kommuner og almen praksis.
Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 31. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22046069
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stine Roldgaard (F), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.
Over de seneste år har der generelt været en positiv udvikling i lægedækningssituationen i Region Hovedstaden, hvilket blandt andet kan ses ved at;
Med denne sag gives en orientering på lægedækningssituationen – herunder indsatser for rekruttering og fastholdelse - i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 6. oktober 2022. Dette med formålet om et kontinuerligt overblik over eventuelle fremtidige udfordringer/opmærksomheder ift. regionens lægedækning, og hvordan disse imødekommes.
Status på kapaciteter i almen praksis
Pr. 6. oktober 2022 er det aktive antal kapaciteter i regionen på 1.099.
Der er udover de 1.099 aktive kapaciteter samlet set 29 inaktive kapaciteter pr. 6. oktober 2022.
De inaktive kapaciteter er udgjort af:
a. 14 inaktive kapaciteter tildelt læger med aktiveringsfrist i 2022/2023
b. 2 inaktive kapaciteter der afventer proces vedr. eventuel omfordeling
c. 13 inaktive kapaciteter + 1 aktiv kapacitet fra praksisklinikken på Bornholm på vej i opslag (se mere i afsnit om lægedækning på Bornholm)
Læs uddybende information om inaktive kapaciteter i bilag 1.
Den samlede kapacitet, inkl. ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.128 kapaciteter.
Det gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet er aktuelt pr. 6. oktober 2022 i gennemsnit 1.721 sikrede pr. kapacitet. Bilag 3 viser udviklingen i antal aktive kapaciteter samt udviklingen i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet siden 2016.
Puljekapaciteter
Udover de førnævnte kapaciteter etablerede det tidligere udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 27.11.2019 ti ekstra puljekapaciteter. Disse puljekapaciteter kan anvendes ved uforudsete lægedækningsudfordringer i geografiske områder. To af disse kapaciteter er udmøntet i områder, der på opgørelsestidspunktet havde haft mere end 85% lukket for patienttilgang i seks måneder, og ikke havde kapaciteter på vej til området med aktiveringsfrist inden for tre måneder. Der er 8 restererende puljekapaciteter, der kun aktiveres ved særlige og akutte lægedækningsudfordringer. Disse kapaciteter indgår derfor ikke i oversigten over inaktive kapaciteter.
Lægedækning på Bornholm
I maj 2016 etablerede Region Hovedstaden Praksisklinikken på Bornholms Hospital, der med Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse i maj 2017 fik dispensation til at blive drevet som en forsøgsordning frem til 1. maj 2022. Derefter drives Praksisklinikken som et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud (Sundhedsloven §227 stk. 6) på grund af akut opstået lægemangel på Bornholm.
Inden efterårsferien 2022 opslås to lægekapaciteter på Bornholm:
o 1 kapacitet er aktuelt i drift i den midlertidige praksisklinik
o 1 kapacitet (fra ophørt læge) har været i opslag to gange – og er forsat ubesat.
Kapaciteterne er bundet til etablering i Rønne evt. som satellitpraksis – jf. beslutning ved møde i regionsrådet d. 14. december 2021.
Opslagene af kapaciteterne formidles i Ugeskrift for læger, online på siden Min almen praksis (under regionh.dk), i nyhedsbrevet På vej i praksis og i samarbejde med Bornholms hospital og Bornholms Regionskommune. Den nuværende praksisklinik på Bornholms Hospital har bidraget med små filmklip om at være læge på Bornholm og i praksisklinikken - ligesom både praksisklinikkens personale og kommunen har bidraget med formidlingsmuligheder og budskaber, der kan understøtte, at kapacitetsopslagene bliver set og indeholder relevant viden for ansøgende læger.
Yderligere bliver kapacitetsopslagene suppleret med et dispositionsforslag ift. en renovering af de aktuelle lokaler for praksisklinikken mhp. at sikre attraktive praksislokaler til kommende læger.
Status på borgernes lægevalgsmuligheder
45 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 270 ud af i alt 596 praksis. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter.
Overordnet opleves dog forsat en udfordring i antallet af inaktive kapaciteter. I dialogen med lægerne med ekstra ubesatte kapaciteter italesætter lægerne især en udfordring med at finde og ansætte kompagnoner i deres ledige kapaciteter.
Antallet af praksis, der er åbne for tilgang af patienter følges tæt i administrationen. Der er dog især to opmærksomheder ift. praksis åbne-lukkestatus:
Ad. 1) Alment praktiserende læger har ifølge overenskomsten selvbestemmelse over, hvor mange patienter der er tilmeldt deres praksis - og om praksis skal være åben eller lukket for patienttilgang. Derfor er andelen af praksis med åbent for tilgang ikke konstant, men skifter dag for dag. At en praksis lukker for tilgang af patienter kan være et udtryk for, at der ikke er kapacitet i praksis til at behandle flere patienter, men det kan også være knyttet til midlertidige forhold i driften i de enkelte praksis fx ferieafholdelse.
Ad 2) Af Sundhedsloven fremgår det, at alle gruppe 1-sikrede har ret til at vælge mellem to lægeklinikker inden for 15 km. fra patientens bopæl - og 5 km. i Hovedstadsområdet (Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommune). Planlægningsområdernes (kommunernes/bydelenes) geografiske grænser er formelt uden betydning ift. kravet om afstand i km. Borgernes ret til frit lægevalg er derfor ikke begrænset til egen bopælskommune eller bydel. Borgerne i Region Hovedstaden kan som hovedregel vælge mellem to læger med åben for tilgang inden for 15 eller 5 km fra deres bopæl. Dog er situation på Bornholm særlig, da borgerne ikke kan søge læge i en nabokommune.
Det er derfor nødvendigt at betragte den vedhæftede åbne-lukkeoversigt over tid (se bilag 3). Grundet den netop afsluttede lægehøring, hvori flere praksis har angivet en højere lukkegrænse end de aktuelt havde, ses aktuelt at mange praksis er åbne for patienter. Dette afspejler sig i åbne-lukkeoversigten.
I åbne-lukkeoversigten er der følgende planlægningsområder, hvor der over tid har været lukket i nogen grad. I tabellen herunder ses planlagte indsatser for disse områder.
Planlægningsområde | Aktuel opmærksomhed | Indsats |
Vanløse | Over 85% lukket i 3 mdr. | 1 kapacitet er tildelt og afventer aktivering, når lægernes nye lokaler er klar. |
Egedal | Over 100% lukket i mindst 2 mdr. | 1 kapacitet opslås i efteråret |
Gladsaxe | Over 85% lukket i over 3 mdr. | 1 kapacitet afventer aktivering, når lægerne har fundet ansat/kompagnon til kapaciteten |
Amager | Høj grad af lukkede praksis over tid | 3 kapaciteter opslås i efteråret og 4 tildelte kapaciteter afventer aktivering. |
Status på udvidelse af rekrutteringsfunktionen
Regionsrådet godkendte d. 21. juni 2022, at den regionale rekrutteringsfunktion for almen praksis udvides med to årsværk i en treårig pilotperiode. Den ene stilling er besat pr. d. 01.10.2022, og den anden stilling har været to gange i opslag og er endnu ikke besat. Med de to ekstra årsværk er det forventningen, at regionen kan realisere et uudnyttet potentiale for yderligere initiativer til at understøtte rekruttering og fastholdelse.
Udvalget forelægges orientering om status på lægedækning, rekruttering og fastholdelse i almen praksis i hvert kvartal.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser, da beskrevne initiativer ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige ramme.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 31. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
22053710
Bilag 1: Bilag_Oversigt_Inaktive kapaciteter
Bilag 2: Åbne-lukkeoversigt_juni-oktober_2022
Bilag 3: Udviklingen i antal aktive kapaciteter og gennemsnit_oktober 2022
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stine Roldgaard (F), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår i et forpligtende samarbejde i form af sundhedsklynger omkring hvert akutsygehus i regionen. Sundhedsklyngerne omfatter både somatik og psykiatri og skal bidrage til bedre sammenhæng i behandlings-, rehabiliterings-, forebyggelses- og plejetilbud. Sundhedsklyngerne skal løfte populationsansvaret med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.
Sundhedsklyngerne består af et politisk niveau (politisk sundhedsklynge) og et fagligt-strategisk niveau (faglig sundhedsklynge).
Da de fem politiske sundhedsklynger har afholdt deres første møder, orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om drøftelserne på disse møder.
Generelt er det indtrykket, at der på alle møder har været stor opbakning til idéen om sundhedsklynger og gode drøftelser mellem medlemmerne.
Alle møder blev indledt med en præsentation af sundhedsklyngens medlemmer, bisiddere og sekretariat. Ligeledes havde alle (bortset fra sundhedsklynge Bornholm) en godkendelse af forretningsorden for de politiske sundhedsklynger på dagsordenen. Dertil havde alle sundhedsklyngerne en drøftelse af ønsker og behov i forhold til prioritering af de nationalt afsatte midler for 2022 til opstarten af klyngesamarbejdet, mens flere af klyngerne drøftede eller godkendte overførsel af midlerne til 2023. Ligeledes havde alle sundhedsklynger en drøftelse af ønsker og behov i forhold til samarbejdet og områder, som den enkelte sundhedsklynge vil sætte særligt fokus på. En kort oplistning af de temaer, der blev drøftet, fremgår nedenfor.
Politisk sundhedsklynge Byen
Udover temaerne drøftede sundhedsklynge Byen behovet for og ønsker til yderligere data end datapakkerne fra Sundhedsministeriet.
Politisk sundhedsklynge Syd
Politisk sundhedsklynge Midt
Politisk sundhedsklynge Bornholm
Politisk sundhedsklynge Nord
Der er fra administrationens side opmærksomhed på, at flere temaer går igen på tværs af sundhedsklyngerne. Dette giver anledning til overvejelser om, hvorvidt nogle af drøftelserne evt. skal løftes til Sundhedssamarbejdsudvalget.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhægende sundhedsvæsen den 31. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen
22007930
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stine Roldgaard (F), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 31. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22007930
Intet at bemærke.
Stine Roldgaard (F), Stinus Lindgreen (B), Carsten Scheibye (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.