I henhold til regionsloiven skal regionsrådet etablere et kontaktudvalg bestående af regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i regionen. Regionsrådsformanden er i henhold til loven formand for kontaktudvalget.
Kontaktudvalgets møder
Kontaktudvalget er ikke et beslutningsforum, men mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne. Kontaktudvalget træffer efter forslag fra dets medlemmer beslutning om, hvilke emner, der drøftes på kontaktudvalgets møde. Kontaktudvalgets medlemmer er derfor alle meget velkomne til forud for et møde - eller på mødet med henblik på det kommende møde - at foreslå punkter til dagsordenen.
Formanden forbereder kontaktudvalgets møder og indkalder medlemmerne til disse. Forud for kontaktudvalgets møder udsendes en dagsorden til medlemmerne. Formanden leder kontaktudvalgets drøftelser og drager omsorg for, at udvalgets drøftelser indføres i en protokol. Sekretariatsbetjeningen af kontaktudvalget varetages af regionens administration. Kontaktudvalget kan tillade personer, der er ansat i regionens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Kontaktudvalget kan tilkalde andre personer, herunder medlemmer af kommunalbestyrelserne eller regionsrådet, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning eller drøftelserne i udvalget.
Forfald
Hvis formanden eller et medlem af kontaktudvalget har forfald, deltager vedkommende næstformand for regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen som formand henholdsvis medlem af kontaktudvalget i det pågældende møde.
Forretningsorden
Forretningsorden for kontaktdvalget ses her: https://www.regionh.dk/politik/politiske-udvalg-og-fora/Oevrige-politiske-fora/kommunekontaktudvalget/Documents/KKForretningsordengodkendt.pdf,
Forretningsordenen er vedtaget på kontaktudvalgets møde den 21. februar 2006 i forbindelse med regionerens etablering.
Orienteringen om kontaktudvalgets form og formål taget til efterretning.
På sundhedsområdet er der en række emner, som fylder i øjeblikket. På mødet vil der være mulighed for at drøfte den aktuelle status for regeringens sundhedsreform, sundhedsklynger og 10-års-plan for psykiatrien.
Sundhedsreform
Den 15. marts 2022 præsenterede regeringen et udspil til sundhedsreform, der skal forhandles med Folketingets partier. Reformen er delt i tre områder:
Under hvert emne er der en række nye og kendte initiativer, og mange af disse initiativer vil der være behov for, at regionen og kommunerne samarbejder om, for at vi når i mål:
Målsætningerne på forebyggelsesområdet er i tråd med regionens ønsker i de planer, som regionen allerede har lavet på forebyggelsesområdet.
Behandling tæt på borgerens hjem, mere virtuel behandling og nedbringelse af genindlæggelser er væsentlige dele af Region Hovedstadens udspil om ”Alle skal med”. Det indgår også i den såkaldte nærhedsfinansiering, der er aftalt med Staten i økonomiaftalen.
Senest har regionen, kommunerne og PLO indgået aftale om 72 timers behandlingsansvar efter udskrivelse, som en del af arbejdet med at give kommunerne adgang til specialistrådgivning og bistå sundhedspersonalet i kommunerne i forhold til de spørgsmål, der kan være efter en indlæggelse.
Det fremgår af sundhedsreformen, at der skal investeres 4 mia. kr i op til 20 nærhedshospitaler, hvoraf der er forslag til placering af de 13, heraf to i Region Hovedstaden (Helsingør og Frederikssund). De øvrige syv mangler fortsat placering. Der er afsat 4 mia. kr. til etablering af nærhospitaler.
En styrkelse af de kommunale akuttilbud, en kvalitetsplan for mennesker med kronisk sygdom samt bedre data fra kommuner og almen praksis vil kunne styrke det samlede sundhedsvæsen.
Der arbejdes i regionen på at nedbringe den udskudte aktivitet, der er opstået efter COVID-19 håndteringen og sygeplejerskestrejken, så flest muligt kan behandles hurtigt igen.
Der arbejdes med fastholdelse af sundhedspersonale på alle hospitaler og virksomheder, ligesom der er ved at blive udarbejdet en plan for fastholdelse og rekruttering. Danske Regioner har udarbejdet en fuldtidspolitik, som skal øge antallet af medarbejdere på fuldtid herunder også i Region Hovedstaden.
Regionen har udfordringer med lægedækning i flere områder, og flere initiativer på det område vil være anvendeligt for regionen.
Sundhedsklynger
I juni 2021 indgik regeringen, Danske Regioner og KL aftalen om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger). Aftalen skal udmøntes via ændring i sundhedsloven, og der foreligger nu et lovforslag, som er udsendt i bred høring frem til 17. marts 2022. Det forventes, at lovforslaget fremsættes til behandling i Folketinget i løbet af april måned.
Hovedelementerne i aftalen om sammenhæng og nærhed består af oprettelse af forpligtende og formaliserede sundhedsklynger omkring hvert akuthospital samt etablering af sundhedssamarbejdsudvalg (SSU), der skal erstatte de nuværende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg. Aftalen om sammenhæng og nærhed var beskrevet på et meget overordnet plan. En del af aftalens elementer er konkretiseret i lovforslaget. Det gælder blandt andet beskrivelserne af opgavesnittet mellem sundhedsklyngerne og sundhedssamarbejdsudvalget. Det fremstår nu mere klart hvilke konkrete typer af opgaver, der skal varetages i sundhedssamarbejdsudvalget med henblik på at sikre koordinering og sammenhæng på tværs af klyngerne.
Det er også blevet mere tydeligt, at klyngernes primære opgaver handler om at sætte fart på udvikling af mere sammenhæng og flere nære sundhedstilbud til de målgrupper, som de nuværende samordningsudvalg allerede i dag samarbejder om. Det vil sige de ældre medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykisk sygdom.
Det forventes, at sundhedssamarbejdsudvalget i Region Hovedstaden vil få følgende sammensætning:
I forbindelse med den endelige lovbehandling forventes det, at det vil blive aftalt, at almen praksis / PLO også får mulighed for fast repræsentation i sundhedssamarbejdsudvalget og klyngerne.
Medmindre andet aftales, skal klyngernes sammensættes af en borgmester/fagborgmester fra hver kommune i regionen samt to til tre regionsrådsmedlemmer (udover regionsrådsformanden). Der skal etableres et delt formandskab. På nuværende tidspunkt forventes følgende sammensætning i de fem klynger i Region Hovedstaden:
Sundhedsklynge omkring hospital | AHH (Syd) | BFH (Byen) | HGH (Midt) | NOH (Nord) | BOH (Bornholm) |
Regionsrådsmedlemmer (inkl. regionsrådsformanden) | 4 | 4 | 4 | 4 | 3 |
Borgermestre/fagborgmestre fra hver kommune i Sundhedsklynge | 10 | 2 | 9 | 8 | 1 |
10-års-plan for psykiatrien
Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års-plan for psykiatrien er inspireret af udviklingen på kræftområdet, hvor man med ambitiøse investeringer over mange år og tæt monitorering er lykkedes med at bringe dansk kræftbehandling op i den bedste liga. Anbefalingerne i det faglige oplæg omhandler både udvidelse af kapacitet og omlægninger af den måde, vi arbejder på fx med forpligtende forløbsbeskrivelser på tværs af sektorer, bedre og nemmere adgang til tidlig mental hjælp, bedre sammenhængende og samtidig behandling af psykisk sygdom og misbrug.
Det faglige oplægs temaer og forslag til indsatser flugter med Region Hovedstadens egen psykiatriplan fra 2019 ”Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022”.
Alle regioner og kommuner har den 3. marts 2022 modtaget et brev fra beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren. I brevet understreges vigtigheden af den nødvendige koordination og sammenhæng på tværs af sundhed og beskæftigelse, der kan bidrage til, at mennesker med psykiske lidelser støttes i at få og fastholde et arbejde eller komme i uddannelse samtidig med deres behandlingsforløb. Henvendelsen kommer blandt andet i forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse fra 2021 om den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien, som peger på, at der sjældent er direkte kontakt mellem psykiatri og jobcentre. Henvendelsen fra beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren kommer ikke mindst i forlængelse af det faglige oplæg til en 10-års-pian, hvor der blandt andet peges på, at den indsats, der i dag tilbydes mennesker med psykiske lidelser, er præget af utilstrækkelig kvalitet og manglende sammenhæng mellem sektorer. Af brevet fra de to ministre fremgår det, at det forventes, at en kommende 10-års-plan for psykiatrien på sigt vil bidrage til et markant løft af indsatsen for borgere med psykiske lidelser, herunder også sikre større sammenhæng i indsatsen mellem psykiatri og jobcentre. Kommunerne og regionerne opfordres i brevet til allerede nu at have fokus på at understøtte, at der sker den nødvendige koordination mellem jobcenter og psykiatri.
Regeringen forventes at præsentere et politisk udspil i det første halvår af 2022.
Orienteringen om sundhedsreform, sundhedsklynger og 10-års-plan for psykiatrien taget til efterretning.
Desuden henvises til Region Hovedstadens pressemeddelelse om, at flere af hovedstadens børn og unge i psykisk mistrivsel kan få glæde af tværsektoriel indsats:
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Flere-af-hovedstadens-b%C3%B8rn-og-unge-i-psykisk-mistrivsel-kan-f%C3%A5-gl%C3%A6de-af-tv%C3%A6rsektoriel-indsats.aspx
Den 26. februar 2022 ankom de første flygtninge til Danmark som følge af krigen i Ukraine. Det er forventningen, at antallet af flygtninge vil stige i den kommende tid. Folketinget har vedtaget en særlovgivning, som bl.a. giver flygtningene ret til sundhedsydelser i Danmark.
I forbindelse med krigen i Ukraine kan der komme henvendelser til Danmark om modtagelse af patienter fra Ukraine til behandling i Danmark. Sundhedsstyrelsen har nedsat en taskforce for national visitation af patienter fra Ukraine.
Regionen og kommunerne vil arbejde tæt sammen for at håndtere fælles udfordringer forbundet med en tilstrømning af flygtninge og patienter fra Ukraine som følge af krigen i Ukraine.
På mødet orienteres om status for den seneste udvikling, som har betydning for samarbejdet mellem regionen og kommunerne omkring borgere fra Ukraine, og der vil være mulighed for at drøfte samarbejdet.
Orientering om samarbejdet omkring flygtninge og patienter fra Ukraine taget til efterretning.
Regionen har løbende drøftelser med Sundhedsstyrelsen om ukrainske flygtninge.
Desuden henvises som opfølgning på drøftelserne til
Region Hovedstaden har snitflader med kommunerne på en række myndigheds- og udviklingsområder, hvor der i forvejen er et godt samarbejde. Direktør for Center for Regional Udvikling, David Meinke holder oplæg om regionens arbejde inden for bl.a. mobilitet og infrastruktur, miljø, klima og uddannelse med fokus på snitflader og fælles opgaver mellem regionen og kommunerne med udgangspunkt i den regional udviklingsstrategi.
Den regionale udviklingsstrategi for Region Hovedstaden (RUS) og den tilhørende handlingsplan beskriver regionens mål og indsatser i forhold til de fire indsatsområder klima og miljø, uddannelse, mobilitet og sundhed. Strategien danner sammen med den tilhørende handlingsplan rammen om de økonomiske midler, der bevilliges af regionsrådet til forskellige indsatser. For strategien 2020-2023 udgør de regionale udvikligsmidler cirka 25 mio. kr. Strategien er vedlagt som bilag 1.
Den regionale udviklingsstrategi adresserer de udfordringer, regionen står over for i forhold til at håndtere en stigende befolkningstilvækst, at sikre rent drikkevand og plads på uddannelserne samt ikke mindst den store klimaudfordring med at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030.
Regionale Udviklingsstrategi har fire indsatsområder og tilhørende mål, der gælder for hele perioden 2020-2023:
(*Indsatser inden for sundhed udmøntes ikke via regionale udviklings- men via sundhedsmidler.)
Der er i den første periode 2020-2021 igangsat projekter inden for samtlige indsatsområder.
I processen med at indfri ambitionerne i RUS’en og omsætte mål til konkret handling, indgår regionen i dialog og samarbejde med relevante aktører om udvikling, gennemførelse og finansiering af konkrete regionale løsninger og projekter inden for handlingsplanens rammer. Samarbejdet sker på tværs af kommuner, regioner organisationer og uddannelses- og vidensinstitutioner – både nationalt og internationalt. Fx har regionen medfinansieret den tværkommunale indsats i klimasamarbejderne DK2020 og klimatilpasning på tværs.
Udmøntning af midlerne for 2022 og 2023 sker i en samlet proces frem mod januar 2023. I processen indgår dialog med eksterne parter omkring udvikling af projekter, og regionen indgår gerne i dialog med kommunerne omkring konkrete initiativer.
Arbejdet med den kommende strategi for regional udvikling 2024-2027
Regionen er ved at planlægge proces for udarbejdelse af den kommende strategi for regional udvikling, der skal gælde i perioden 2024 til 2027. Regionen ønsker med den kommende strategi at skabe et grundlag for et stærkt samarbejde på tværs af region, kommuner, organisationer, borgere og resten af omverdenen. Kommunerne vil løbende blive inddraget i arbejdet på administrativt og politisk niveau, så der sikres den nødvendige sammenhæng mellem regionens fremtidige arbejde og de ønsker og behov, der er lokalt i og på tværs af kommunerne. Kommunekontaktudvalget får en status på arbejdet med den ny strategi ved næstkommende møde den 25. november 2022.
Orientering om den regionale udviklingsstrategi taget til efterretning.
Samarbejder og snitflader imellem kommuner og region drøftet.
Vedlagt bilag med oplæg om regional udvikling i region Hovedstaden v/direktør i Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling, David Meinke.
Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023
Bilag 2: Oplæg v/centerdirektør David Meincke - Regional Udvikling i Region Hovedstaden
Strandparken fra 1980 er en naturbaseret løsning på klimatilpasning. Historisk er Strandparken et attraktivt sommer-opholdssted for hele hovedstadsområdet. Kystbeskyttelsen består af diger, som er trukket ud i vandet, så der er oprettet inder-søer. På denne måde sikres det urbane miljø mod oversvømmelse, samtidig med at der blev skabt et dynamisk naturområde med klitter, enge og søer. Dog svarer Strandparkens nuværende sikringsniveau ikke til den fremtid, vi kigger ind i med klimaforandringer og stigende havvand. Derfor skal Strandparken fremtidssikres.
I 2020/21 gik Region Hovedstaden sammen med de fem ejerkommuner og Strandparken I/S om at udarbejde en EU-Life-ansøgning omhandlende Strandparken og de gode naturbaserede løsninger. Ansøgningen fik desværre afslag, men dette skyldtes sandsynligvis de internationale cases, frem for den danske.
Efter afslaget mødtes de danske partnere igen og evaluerede arbejdet. Her blev det aftalt, at det gode arbejde bør leve videre i et nyt projekt.
Derfor arbejder Region Hovedstaden sammen med kommuner, Region Sjælland og Kystdirektoratet på at udarbejde et nyt projekt med Strandparken i Fokus. Projektet skal danne fundament for, at Strandparken bliver udviklet, så den kan fortsætte med at være et foregangseksempel på et naturbaseret og tværkommunalt kystbeskyttelsesanlæg. Region Hovedstaden samlede den 10. marts partnerne til en workshop i Strandparken. På workshoppen drøftede parterne forundersøgelser, som der er behov for, før man kan anlægge nye løsninger samt drøftede finansieringsmuligheder, organiseringen og de næste skridt i processen.
Følgende parter er gået sammen med henblik på at udarbejde det fælles projekt: Region Hovedstaden, Hvidovre Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Greve Kommune, Region Sjælland og Kystdirektoratet.
Orientering om projektet om Helhedsorienteret og naturbaseret klimatilpasning i Køge Bugt Strandpark taget til efterretning.
Den 22. marts 2022 blev det første møde i Fremtidens Kompetenceråd afholdt.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at adressere fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarked. Rådet skal sikre, at aktører bliver inddraget i aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil.
På mødet den 22. marts drøftede man de forskellige uddannelsespolitiske udfordringer, der opleves i Region Hovedstaden, med et særligt fokus på velfærdsuddannelserne. Der var opbakning til rådets virke på tværs af parterne, samtidig med at der var opmærksomhed på at skærpe arbejdsformen for kompetencerådet frem mod næste møde. Kommunerne er repræsenteret ved borgmester i Rødovre Kommune Britt Jensen og borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler.
På mødet blev et nyt projekt på velfærdsuddannelserne præsenteret og drøftet. Konkret handler projektet om et samarbejde mellem en række gymnasier og Københavns Professionshøjskole, og skal understøtte rekrutteringer fra regionens ungdomsuddannelser til regionens velfærdsuddannelser. Projektet skal senere på året behandles politisk i regionsrådet med henblik på at sikre økonomi til projektet.
Kommunerne orienteres løbende om projektet.
Som bilag er vedlagt dagsorden og referat fra mødet den 22. marts 2022.
Bilag 1: Dagsorden Fremtidens Kompetenceråd den 22. marts 2022
Bilag 2: Referat Fremtidens Kompetenceråd den 22. marts 2022