I henhold til regionsloven skal regionsrådet etablere et kontaktudvalg bestående af regionsrådets formand og borgmestrene for kommunerne i regionen. Kommunekontaktudvalget er ikke et beslutningsforum, men mødes mindst to gange årligt for at drøfte og udvikle et godt samarbejde mellem region og kommuner. Kommunekontaktudvalget træffer efter forslag fra dets medlemmer beslutning om, hvilke emner, der drøftes på kommunekontaktudvalgets møde.
Kommunekontaktudvalget har hidtil drøftet emner af både sundhedspolitisk karakter og emner på det regionale udviklingsområde. Pr. 1. juli 2022 er imidlertid den nye samarbejdsstruktur med sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger trådt i kraft. Sundhedsklyngerne skal først og fremmest samarbejde om de borgere/patienter, som kommuner, almen praksis og hospitaler er fælles om. Det vil især sige ældre medicinske borgere, borgere med kronisk sygdom samt borgere med psykiske lidelser. Sundhedsklyngerne skal skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Efter ændringen til klyngestruktur vil mange af de emner, der ellers ville være drøftet i kontaktudvalget, derfor nu blive drøftet i klyngerne.
Der ønskes derfor en drøftelse af fælles ambitioner for kommunekontaktudvalget fremover - fx hvad der fremover skal være det primære fokus i kommunekontaktudvalget, og hvordan kommunekontaktudvalget bruges mest hensigtsmæssigt.
Drøftet.
Baggrund
Den 17. august 2021 godkendte regionsrådet tildeling af de nye ambulancekontrakter. Af sagen fremgik, at der med det nye udbud sker en ændring af basestrukturen, som medfører, at der fra 1. februar 2023 vil være fem hovedbaser, der ejes af regionen og hertil 13-15 satellitbaser, som regionen lejer. Formålet med den nye struktur er bl.a. at sikre bedre arbejdstilrettelæggelse for personalet og mulighed for stordriftsfordele både nu og i fremtiden.
Med denne sag gives en beskrivelse af den forestående ændring af basestrukturen pr. 1. februar 2023 samt en kort beskrivelse af responstiderne for A-kørsler med fokus på yderområderne.
Ny basestruktur pr. 1. februar 2023
I den nuværende basestruktur er ambulancerne placeret i små til mellemstore baser rundt omkring i regionen med 1 til 5 ambulanceberedskaber. Fordelingen af ambulanceberedskaberne fremgår nedenstående tabel 1:
Tabel 1 - Nuværende basestruktur
I den nye basestruktur pr. 1. februar 2023 vil der være 3 typer baser:
Den nye basestruktur og fordelingen af beredskaber er vist i tabel 2 nedenfor. Det ses, at ambulanceberedskaberne fordeles på 5 hovedbaser, en række fremskudte baser med fremmøde og enkelte baser med hvilekapacitet uden fremmøde. Fremskudte baser med hvilefaciliteter er baser, hvor medarbejdere har mulighed for at afholde pauser og være i ”fremskudt beredskab”. De fem hovedbaser er placeret i Tårnby, Hvidovre, Gladsaxe, Hillerød og Kokkedal. Bornholm er, grundet øens særlige geografi, ikke en del af den nye basestruktur. Bornholm fastholder den nuværende struktur med to beredskaber i Rønne, et beredskab i Nexø og et beredskab i Klemensker.
Tabel 2 - ny basestruktur pr. 1. februar 2023
Akutberedskabet vurderer, at den kommende ændring i basestrukturen samlet set fastholder eller kan forbedre de nuværende responstider. Dette bygger bl.a. på dataanalyser, der er foretaget ifm. planlægningen af den nye basestruktur. De større men færre baser vil muliggøre, at operatørerne kan løse deres opgaver i forhold til drift af ambulancebaser på en mere hensigtsmæssig og effektiv måde. Samtidig påvirker de færre baser ikke responstiderne, da ambulancerne allerede i dag er ”ude at køre”, når de bliver tilkaldt til beredskabsopgaver. At der med den nye struktur fx flyttes et beredskab fra den fremskudte base i Helsingør til en hovedbase, betyder således ikke, at ambulancen i praksis altid vil påbegynde en akut kørsel herfra (med længere responstid til følge). Samtidig er det hensigten i den nye struktur, at ambulanceberedskaberne, på fleksibel vis, kan placeres på fremskudte placeringer, så der sikres en så ensartet dækning af regionen som muligt baseret på de aktuelle forhold og aktivitet.
Den nye ambulancestruktur understøtter samtidig, at der ses på regions ambulanceberedskaber samlet og ikke fra base-til-base. Det giver regionens vagtcentral mulighed for at imødekomme de spidsbelastninger, der kan forekomme, og stadigvæk have en ambulance klar til udrykningskørslerne.
Der er ifølge Akutberedskabet ikke en direkte kobling mellem antallet af ambulancer, der er fysisk til stede på en base og responstiden. En ambulance kan bemandes og dermed være til rådighed både hele døgnet, dele af døgnet og som beredskab, hvor der kun kan køres et vist antal timer. I praksis opgøres antallet af ambulancer derfor som driftstimer, altså timer, hvor ambulancen kan anvendes. Ambulanceudbuddet indeholdt samlet set flere driftstimer end før, og implementeringen af udbuddet, og de nye baser, medfører således ikke færre ambulancer, men derimod flere driftstimer. Det skal dog hertil bemærkes, at udfordringerne med mangel på ambulancereddere kan udfordre leverandørernes mulighed for at levere de aftalte driftstimer.
Akutberedskabet vil ved idriftsættelsen af de nye kontrakter følge kørselsmønstre og responstider tæt og foretage justeringer ved behov (på samme måde som man gør i dag).
Responstider for A-kørsler i yderområderne
Akutberedskabets nye digitale dashboard har gjort det muligt for offentligheden at tilgå aktuelle responstider på A-kørsler opgjort på kommune- og postnummerniveau. Det fremgår af dashboardet, at der overordnet er en høj overholdelse af det politiske servicemål i regionen, men at der er kommuner og postnumre, særligt i de geografiske yderområder, hvor servicemålet ikke er overholdt i 2022. Det politiske servicemål er, at 93% af A-kørslerne skal være fremme indenfor 15 minutter. I følgende kommuner er det politiske servicemål ikke overholdt i 2022: Bornholm (91,3%), Dragør (88,2%), Frederikssund (91,6%) og Gribskov (92,2%).
For at nuancere billedet af Region Hovedstadens responstid på A-kørsler er en anden vigtig paramenter den mediane responstid. Denne udtrykker ved hvilken tid halvdelen af A-kørsler er fremme, og er således et udtryk for den typiske responstid. For Bornholm, Dragør, Frederikssund og Gribskov kommune er den mediane responstid for 2022 hhv. 7 minutter og 30 sekunder, 8 minutter og 44 sekunder, 8 minutter og 6 sekunder og 8 minutter og 18 sekunder. Til sammenligning har den mediane responstid for A-kørsler i regionen samlet set ligget mellem ca. 6 minutter og 30 sekunder og ca. 7 minutter fra januar til og med oktober 2022.
Det omtalte dashboard kan tilgås via det følgende link: Akutberedskabets dashboard. Dashboarded er også vedlagt som bilag 1. Det bemærkes, at opgørelsen over responstider på kommune- og postnummerniveau er baseret på relativt få observationer, særligt i yderområderne, hvilket medfører en vis statistisk usikkerhed.
Taget til efterretning, idet der også blev aftalt særskilt møde med konkrete kommuner.
Bilag 1: Bilag: Dashboard - Region Hovedstadens Akutberedskab
Det mentale helbred er afgørende for børn og unges sundhed, læring og sociale udvikling. Desværre ses i disse år et stigende antal børn og unge, der mistrives, ligesom antallet af børn og unge, der henvises til Region Hovedstadens Psykiatri siden 2014 er fordoblet, og stigningen ser ud til at fortsætte. I hovedstaden samarbejder region og flere kommuner om at hjælpe børn og unge i psykisk mistrivsel og deres familier ved at løfte i fællesskab igennem STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed). Indsatsen i STIME er i tråd med regeringens "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed". Med denne sag orienteres kommunekontaktudvalget om erfaringerne med STIME.
Om STIME
STIME startede i 2018 og består aktuelt af Region Hovedstadens Psykiatri og ni kommuner: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Tårnby Kommune og Halsnæs Kommune. Udgangspunktet i STIME er et ligeværdigt samarbejdsforum, hvor kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden tager fælles ansvar for at tilbyde børn og unge og deres familier forbyggende og tidlig indsats tæt på deres hverdag. Målgruppen er børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel, men uden behov for at blive udredt og behandlet i hospitalspsykiatrien. I STIME tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats, der kommer hele vejen rundt om barnet/den unge og familien og forebygger, at problemer vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende indsatser. De børn og unge, der har behov for at blive set i psykiatrien, bliver henvist videre til udredning og behandling. Ved at samarbejde systematisk om tidlig opsporing og screening sikrer man, at der tidligt i et forløb tages stilling til, hvilken indsats (kommunal eller regional) der vil være den rette til at fremme barnets/den unges mentale sundhed. Ved at tage fælles ansvar for at udvikle og gennemføre indsatser med henblik på lettere behandling opnås desuden, at de indsatser, der tilbydes i kommunalt regi, er baseret på viden fra begge sektorer. Samlet set betyder det, at familierne får en lettere og hurtigere adgang til indsatser baseret på aktuelt bedste viden om, hvad der virker.
I STIME tilbydes lettere behandlingsforløb i kommuner målrettet børn og unge med udfordringer, der relaterer sig til fire spor:
STIME-indsatsen er forankret i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) på nær i Københavns Kommune, hvor projektet er tilknyttet Rådgivnings- og Behandlingsenhed for Unge med Spiseforstyrrelser. Kommunerne er ansvarlig for at visitere til og tilbyde lettere behandlingsforløb suppleret af indsats i skole eller dagtilbud, samt opkvalificering af egne fagpersoner, mens psykologer i Region Hovedstadens Psykiatri tilbyder uddannelse og supervision af STIME-behandlerne i kommuner, samt lettilgængelig rådgivning. Der uddannes til de specifikke behandlingsforløb og generelt i kognitiv adfærdsterapi. Dertil understøtter Region Hovedstadens Psykiatri kommuner med hjælp og rådgivning til implementering af STIME.
I juli 2022 præsenterede Sundhedsstyrelsen en evaluering af STIME og fem andre projekter, der har arbejdet med tidlige indsatser i nærmiljøet til børn og unge i psykisk mistrivsel. Af evalueringen fremgår, at der på tværs af de fire målgrupper var gennemført 854 STIME-forløb med børn, unge eller forældre, og 242 forløb var i gang (opgjort pr. 1. oktober 2021). Evalueringen peger derudover på, at samarbejdet på tværs af sektorer har stor værdi i forhold til at skabe sammenhæng og faglig kvalitet i indsatsen. Evalueringen beskriver, hvordan den tværorganisatoriske organisering i STIME bidrager til, at flere børn modtager en indsats tidligere i problemudviklingen, end de ellers ville have gjort. Kommuner i STIME har fået en mere nuanceret tilbudsvifte og bedre mulighed for at sætte målrettet ind med en mindre indgribende indsats, der er integreret i børn og unges hverdagsliv. Forældrene oplever, at deres børns vanskeligheder afhjælpes, og at de selv bliver bedre klædt på til at støtte deres børn. Vedlagt sagen er evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen, samt pjece om STIME (bilag 1-2).
Udvidelse af STIME-samarbejdet og arbejdet med sundhedsklynger
Med Region Hovedstadens budgetaftale for 2022 blev der afsat 4,7 mio. kr. i 2022 og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem til at videreføre og udvide STIME-indsatsen til i alt 16 kommuner. Med budgetaftalen for 2023 er der afsat 3,2 mio. kr. årligt fra 2024 til yderligere udvidelse af STIME-samarbejdet, så alle kommuner i regionen, der ønsker det, har mulighed for at blive en del af samarbejdet fra 2024.
De politiske sundhedsklynger i Region Hovedstaden har nu haft deres første sættemøder, hvor der også har været indledende drøftelser om emner og områder, der ønskes særligt fokus på lokalt i klyngerne. I alle fem klynger har børn og unges mentale mistrivsel fyldt en del i disse drøftelser, og STIME-projektet har også været nævnt. Børn og unges mentale mistrivsel er også et emne, der fylder i det nye Sundhedssamarbejdsudvalg.
Kommunernes rolle i STIME
Kommunerne kan indgå i STIME efter enten partner- eller brugermodellen. I begge modeller indgår, at kommunerne implementerer og drifter lettere STIME-behandling til børn og unge, mens partnermodellen også omfatter deltagelse i den videre udvikling og forskning i STIME-indsatser. Kort beskrevet er kommunernes rolle i STIME at:
Ved deltagelse i STIME er det vederlagsfrit for kommunerne at få uddannelse i STIME-udviklede indsatser samt supervision og sparring. Kommunerne finansierer selv STIME-indsatserne i kommunen, dvs. forløbene, opkvalificering og vejledning af egne medarbejdere samt administration.
VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har udarbejdet en analyse af de kommunale omkostninger ved deltagelse i STIME (bilag 3). Udgifterne afhænger af, hvor mange STIME-indsatser der er gennemført, dvs. hvor mange børn og unge, som har fået et forløb, hvor mange medarbejdere, der har gennemført et uddannelsesforløb mm. Dvs. at kommuner, som overvejer at deltage, vil kunne få nogle estimater på udgifterne per forløb, som så evt. kan tilpasses den enkelte kommune.
Taget til efterretning.
Bilag 2: Pjece om STIME: Tværsektorielt samarbejde om børn og unge i psykisk mistrivsel
Den kollektive trafik er i øjeblikket under et usædvanligt stort økonomisk pres, dels på grund af manglende billetindtægter, som eftervirkning af nedlukningerne af samfundet og de mange coronarestriktioner, dels på grund af de høje brændstofpriser.
Staten har kompenseret de regionale trafikselskaber fuldt ud for coronarelaterede merudgifter og mindreindtægter i både 2020 og 2021, men kun delvis i 2022. Samtidig er prisen på brændstof steget betydeligt det seneste år, hvilket også har medført forøgede driftsudgifter til den kollektive trafik.
Direktør for Center for Regional Udvikling, David Meinke, vil indlede sagen med et kort oplæg.
2022
I forbindelse med kommunernes og regionernes økonomiaftaler med staten for 2023, blev det aftalt, at staten kompenserer de regionale trafikselskaber for coroanarelaterede merudgifter og mindreindtægter i januar og februar 2022, svarende til ca. 150 mio. kr. Den 20. september 2022 mødtes Danske Regioner og KL med transportministeren for at drøfte den økonomiske udfordring, som trafikselskaberne står over for. Transportministeren meddelte, at regeringen vil kompensere de regionale trafikselskaber med yderligere 125 mio. kr. i 2022. Trafikselskaberne vurderer, at de samlede coronarelaterede merudgifter i 2022 dermed er nedbragt til ca. 175 mio. kr. fordelt på hele landet.
Region Hovedstaden har i 2022 budgetteret med et tilskud til Movia på 522 mio. kr. På grund af de stigende priser og manglende indtægter som følge af Covid-19, vil det faktiske tilskudsbehov i 2022 forventeligt ende med at være ca. 60 mio. kr. højere end budgetteret. Region Hovedstaden har i oktober lavet en ekstraordinær indbetaling til Movia på 41 mio. kr., som i overvejende grad er blevet modsvaret af den årlige midtvejs prisregulering af regionens økonomiaftale med staten. Det resterende tilskud vil blive indbetalt i forbindelse med Movias efterregulering i januar 2024. Det endelige beløb kendes først, når Movias regnskab foreligger primo 2023.
2023
Den 1. oktober 2022 orienterede transportministeren via en pressemeddelelse om, at regeringen har besluttet at yde et ekstraordinært tilskud på 140 mio. kr. til de regionale trafikselskaber for at understøtte kollektiv transport som følge af de høje energipriser. Dette tilskud gives i 2023.
Regionsrådet vedtog den 27. september 2022 et budget for 2023, hvor tilskuddet til Movia indgik med udgangspunkt i Movias 1. behandling af budget for 2023. Movias 1. behandling af budget for 2023 viser en stigning i tilskudsbehovet for Region Hovedstaden på ca. 10 mio. kr. Denne stigning er blevet håndteret i forbindelse med regionens budgetforhandlinger uden besparelser i den kollektive trafik.
Movias bestyrelse godkendte 1. behandlingen af budgettet i juni 2022, og det inkluderer dermed ikke den efterfølgende udvikling i brændstofpriser. Movias budget vedtages endeligt af Movias bestyrelse i december 2022. Da der er ekstraordinær stor usikkerhed knyttet til budgetforslag 2023 på grund af både prisudviklingen og indtægtsniveauet efter Covid-19, vil Movia opdatere budgettet mellem 1. og 2. behandlingen, såfremt der er sket væsentlige ændringer.
Region Hovedstaden vil efter godkendelsen af Movias budget for 2023 vurdere, om det giver anledning til at revurdere regionens budget for 2023.
Taget til efterretning.
Baggrund
Kommunekontaktudvalget blev på mødet den 25. marts 2022 orienteret om proces for den kommende regionale udviklingsstrategi fra 2024. Det blev aftalt, at udvalget igen på kommende udvalgsmøde skulle have en status. Der lægges med denne sag op til at give en orientering om involveringsproces for kommuner og øvrige interessenter samt at drøfte perspektiver på de temaer og indsatser, der er brug for, at en ny regional udviklingsstrategi adresserer.
David Meinke, der er direktør i Center for Regional Udvikling, holder oplæg på mødet.
Den regionale udviklingsstrategi 2024
Den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS) vil gælde fra 2024 og skal samle kommuner, vidensinstitutioner og andre organisationer om at løse hovedstadsregionens væsentligste udfordringer. Udfordringerne ligger særligt inden for klima, miljø, uddannelse, trafik og kultur. Region Hovedstaden har snitflader med kommunerne på en række myndigheds- og udviklingsområder, hvor der i forvejen er et godt samarbejde.
Strategiens mål vil formentlig komme til at tale ind i nogle af de stærke samarbejder, der i forvejen er på tværs af kommuner, organisationer og øvrig omverden. Derfor vil kommunerne inddrages løbende i strategiarbejde både på administrativt og politisk niveau for at sikre de nødvendige sammenhæng mellem regionens fremtidige arbejde og de ønsker og behov, der er lokalt og på tværs af kommunerne.
I den indledende fase af strategiprocessen har regionen haft dialog med kommunerne på administrativt niveau, herunder bl.a. på KKR’s embedsmandsudvalg og bilaterale møder på direktør- og chefniveau. Derudover er der afholdt tre dialogmøder med deltagere fra forskellige fagområder, bl.a. kommuner, styrelser, organisationer, samt professorer og eksperter. Udfordringerne i hovedstadsregionen går på tværs af sektorer, og der er brug for at bringe aktører sammen, som har forskellige perspektiver og viden. På møderne er de foreløbige tanker og idéer for strategien drøftet.
De tre foreløbige temaer for drøftelserne har været:
Møderne har bidraget til at kvalificere de udfordringer og potentialer, som den kommende strategi skal orientere sig mod. Det mundtlige oplæg på mødet vil lægge op til, at Kommunekontaktudvalgets medlemmer på baggrund af regionsadministrationens foreløbige opsamling på hidtidige dialoger drøfter input og perspektiver med henblik på den videre konkretisering af strategien.
Politiske dialogmøder i december
Regionen har inviteret en række kommunale udvalgsformænd til to dialogmøder i december. Her drøftes de tre foreløbige spor for en kommende strategi på baggrund af de administrative dialoger. Fra regionen deltager formandskabet for udvalget for trafik og regional udvikling, og miljø- og klimaudvalget. Møderne afholdes virtuelt.
Dialogmøde den 1. februar 2023
Regionen afholder et stort dialogmøde den 1. februar 2023, hvor regionens samarbejdspartnere og interessenter på politisk og administrativt niveau inviteres til en eftermiddag med fokus på den regionale udviklingsstrategi. Kommunekontaktudvalgets medlemmer inviteres også. Mødet skal bruges til at kvalificere viden og idéer, der er opstået i det forberedende arbejde. På mødet drøftes og udvikes aftaler om, hvordan fremtidens regionale udvikling realisers. Noget vil have fokus på nye tiltag, mens andet vil bygge videre på de eksisterende partnerskaber.
Indstillingspunkt 1 blev drøftet og indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Regionsrådet i Region Hovedstaden har på mødet den 27. september 2022 vedtaget, at den gældende råstofplan skal revideres. Beslutningen er truffet på trods af, at de eksisterende rammer for råstofplanlægningen er forældede og bør revideres.
Derfor har regionsrådet iværksat en indsats, der skal understøtte, at:
Koordinering af råstofforsyningen på tværs af regionsgrænser
Arealmæssigt er Region Hovedstaden den mindste region i landet, den udgør kun ca. 4,6 % af arealet i Danmark (Bornholm fraregnet) men huser omkring 31 % af befolkningen. Samtidig er råstofforekomsterne i Danmark ulige fordelt. I Vestdanmark er der større forekomster af grovere materialer som grus og groft sand, mens der i Hovedstaden primært er forekomster af fintkornede materialer. Region Hovedstaden vil derfor ikke være selvforsynende med alle de råstoffer, der er behov for i fremtiden. Alle regioner har forskellige udfordringer i forhold til eksempelvis arealudnyttelsen, nabogener m.v. Derfor er der behov for, at der udarbejdes en model for en fælles tværregional råstofforsyning.
Fremtidens råstofforsyning - behov for at sikre langsigtede løsninger
Den fremtidige råstofforsyning skal sikres gennem langsigtede løsninger, der dels
Minimering af råstofforbruget og en optimeret ressourceudnyttelse skal gennemføres ved lovgivning, der eksempelvis stiller krav om, at de forskellige råstof-kvaliteter benyttes til de rette formål, og at alternative materialer benyttes i stedet for nye råstoffer.
Med henblik på at understøtte denne udvikling har Region Hovedstaden iværksat en række initiativer herunder "Partnerskab for overskudsjord og ressourcer", som er organiseret som et partnerskab for kommuner i Region Hovedstaden. Output fra projektet er vidensdeling, workshops og værktøjer ift. strategiudvikling, byudvikling, planlægning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder.
Tilgængeligheden af råstoffer kan blandt andet sikres gennem etablering af en kompensationsordning, der tilgodeser de omkringboende og lokalsamfundene. Det kunne være i form af en kollektiv ordning, der sikrer bedre levevilkår i berørte lokalområder ved etablering af cykelstier, efterbehandling af råstofgrave til bynær natur og lignende. Der kan også etableres en ordning med individuel kompensation af særligt berørte naboer. På den måde vil etablering af en råstofgrav ikke opleves som entydigt negativt.
Efterbehandling af råstofgrave, så de får ny samfundsværdi til glæde for omkringboende og lokalsamfund, kan også være med til at øge tilgængeligheden af råstofressourcer. Derfor har regionen afsat budgetmidler til et projekt, hvor der udarbejdes et idékatalog for efterbehandling. Kommunerne er helt centrale aktører i den sammenhæng. Der lægges derfor op til et tæt samarbejde med kommunerne til realisering af de forskellige idéforslag. Regionen håber desuden på, at nogle kommuner vil deltage i udarbejdelse af idékataloget.
Ændring af rammerne for råstofplanlægning følger to spor
Regionrådets indsats for ændring af rammerne følger to spor. Det ene går via samarbejde med de øvrige regioner igennem Danske Regioner. Her er der på nuværende tidspunkt en dialog i gang, der tager udgangspunkt i regionernes fælles udspil:" Bæredygtig råstofforsyning for fremtiden". I det andet spor retter Region Hovedstaden direkte henvendelse til de ansvarlige ministre med opfordring til konkrete ændringer af råstofloven. Regionen er meget interesseret i partnerskaber med interesserede kommuner på tværs af de to spor, da kommunerne også forventes at have en interesse i, at rammerne for råstofplanlægningen revideres.
at udvalget drøfter:
Drøftet.
Der blev indgået budgetaftale for 2023 i Region Hovedstaden den 8. september 2022. Partierne bag aftalen er: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Regionens samlede budget for 2023 er på knap 44 mia. kr. På det regionale udviklingsområde er afsat 18,6 mio. kr.
Inden for regional udvikling sættes der med budgetaftalen fokus på at gøre Region Hovedstaden til en grøn region og en grøn rollemodel, der kan tjene til inspiration både nationalt og globalt. Region Hovedstaden skal gå forrest i den grønne omstilling.
Styrket kollektiv trafik
Den kollektive trafik er desværre fortsat udfordret af de høje brændstofpriser og af, at passagererne endnu ikke i fuldt omfang er vendt tilbage efter corona-pandemien. I forbindelse med budgetprocessen for budget 2023 er der fundet økonomiske løsninger, så besparelser på trafikområdet i Hovedstaden er undgået. Endvidere har KL og Danske Regioner lagt pres på hhv. transportministeren og finansministeren, og der er aftalt ekstraordinære tilskud til trafikselskaberne, som i nogen grad afhjælper de økonomiske udfordringer forbundet med de høje brændstofpriser og følgerne af corona-pandemien. Regionsrådet har med trafikbestillingen for 2023 godkendt uændret driftsomfang i den kollektive trafik i 2023.
Det skal også være trygt og enkelt at tage kollektiv trafik hjem fra nattelivet eller natarbejde. Med budget 2023 afsættes derfor 0,5 mio. kr. i 2023 til en gennemgang af den kollektive transports natbetjening på tværs af trafikselskaber.
Supercykelstier
Cyklisme bidrager til at skabe øget sundhed og livskvalitet og samtidig mindre CO2-udledning, støj, luftforurening og trængsel. Med budget 2023 forlænges den regionale støtte til supercykelstisamarbejdet frem til og med 2025. Samlet set afsættes 3 mio. kr. årligt fra 2023 til og med 2025 til at støtte supercykelstisamarbejdet.
Støj
Trafikstøj fra fx motorveje er til stor gene for mange borgere og har en negativ effekt på folkesundheden. Der er i budgetaftalen for 2022 afsat 2,5 mio. kr. til regionens indsats med at bekæmpe trafikstøj og følgevirkninger her af frem til 2024. Med budgetaftale 2023 ønskes at styrke regionens engagement yderligere i arbejdet med aktivt at bekæmpe trafikstøj i samarbejde med kommunerne og i dialog med staten fx via Silent City. Desuden vil Region Hovedstaden sammen med Vejdirektoratet og kommunerne undersøge mulighederne for at kombinere støjbekæmpelse og solceller langs stærkt støjbelastede motorveje i regionen. Med budgetaftale 2023 suppleres med 0,6 mio. kr. i 2023 til en analyse af, hvilke veje i Region Hovedstaden, man med fordel kan afskærme eller overdække, så der både bekæmpes støj og kan opsættes solceller.
Værn om grundvand og borgernes sundhed
Regionen skal forhindre, at forurenende stoffer som for eksempel PFAS og klorerede opløsningsmidler når vores grundvand og skader menneskers sundhed. Selvom regionen årligt beskytter 84 millioner kubikmeter grundvand, så gør ny viden om skadelige stoffer, at jordforureningsopgaven fortsat vokser. Og der går mange år, før risikoen fra forureningerne er fuldstændig fjernet i jorden under regionen.
PFAS-forureninger har det seneste år vist sig at være omfattende og udgøre en risiko for grundvand og borgernes helbred. Der venter en stor opgave i forhold til at håndtere PFASudfordringen. Region Hovedstaden har fået 6,4 mio. kr. fra staten til opgaven, men der vil være behov for et betydeligt større beløb til regionens PFAS-indsats, hvilket regioen vil arbejde for.
For at fremme PFAS-indsatsen afsættes med budgetaftalen for 2023 derfor yderligere midler til aktiviteter, herunder pilottest, der kan forberede den oprensende indsats på de mest kritiske forureninger; brandøvelsespladserne. Viden og erfaringer med denne nye type af forurening, herunder hvordan undersøgelser og oprensninger designes og gennemføres, er centralt for efterfølgende at kunne opskalere oprensningsindsatsen på andre PFAS-forurenede grunde. Med budgetaftale 2023 afsættes 3,6 mio. kr. i 2023 oveni de statslige midler til PFAS-indsatsen og til ny læring om oprensningen.
Region Hovedstaden budget 2023 kan læses her: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/PublishingImages/Sider/Budget-indg%C3%A5et-112-mio.-ekstra-til-psykiatri,-b%C3%B8rn,-nedbringelse-af-ventelister-og-styrkelse-af-Akuttelefonen-1813/Endelig%20aftaletekst.pdf
.
Regionsrådet har den 27. september 2022 godkendt at igangsætte VVM-undersøgelse på 400S samt at igangsætte og medfinansiere forberedende undersøgelse af BRT på 200S. Samtidig tilsluttede Region Hovedstaden sig det fælles forståelsespapir for samarbejdet mellem kommuner, region og stat om BRT.
Da alle øvrige parter har gjort det samme, er der nu - sammen med letbaneprojektet - en god mulighed for at styrke den kollektive trafik på tværs af byfingrene jf anbefalingerne fra arbejdet med den regionale trafik- og mobilitetsplan. Dette vil bl.a. kunne skabe en mere sammenhængende kollektiv trafik med den øvrige bustrafik, cykeltrafik og mikromobilitet og til at udvikle regionen med nye attraktive byudviklingsområder.
Næste skridt er en undersøgelse af, hvordan projekterne påvirker miljø og omgivelser samt fordele og ulemper ved forskellige variationer af anlægget, så der kan opbygges et solidt fælles beslutningsgrundlag. Det kan blive i 2024 for 400S og i 2027 for 200S. Endvidere skal der på tværs af region, kommuner samt et nyt Folketing skabes enighed om organisering og finansiering som rammesætning for gennemførelsen af projekterne.
Letbanen i Ring 3 står ifølge planen klar i 2025, BRT i Ring 4 kan stå klar i 2030 og BRT på 200S (ring 2½) kan stå klar i 2033.
.
Region Hovedstadens trafikkonferencen - Flere passager i kollektiv trafik, som skulle være afholdt den 17. november 2022 er blevet besluttet rykket til foråret 2023.
Konferencen skal gerne bidrage til en bred inddragelse og dialog om den samlede kollektive trafik i kommunerne og i hele regionen, hvor vi igennem fælles samarbejde og udvikling kan skabe et mere attraktivt kollektiv trafiknet for vores borgere og få flere til at benytte tog, bus, cykel og gang til at udføre deres daglige gøremål. Derfor har regionen besluttet at rykke arrangementet til foråret 2023 for at få genereret en større opmærksomhed omkring arrangementet og for at sikre, at så mange som muligt kan deltage.
Regionen er i gang med at finde en ny dato for arrangementet og vender tilbage hurtigst muligt.
.
Den 25. august 2022 blev der afholdt møde i Fremtidens Kompetenceråd, hvor kommunerne er repræsenteret ved Michael Ziegler, borgmester i Høje Taastrup Kommune og Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune.
På mødet drøftede kompetencerådet, hvordan der kan tilvejebringes arbejdskraft til at løfte den grønne omstilling i fremtiden, hvor der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Rådet identificerede følgende områder, som skal belyses frem mod næste møde den 7. december 2022:
Til at belyse ovenstående, er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Kompetencerådet. Kommunerne er via KKR Hovedstaden også inviteret med i arbejdsgruppen.
.