Forskningsudvalget - mødesager

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Orientering: Adgang til data
  3. Beslutning: Budget 2023
  4. Drøftelse: Klimakompensation på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter
  5. Orientering: Ny organisering af regionens arbejde med sundhedsforskning
  6. Orientering: Formandshonorar for de videnskabsetiske komiteer
  7. Orientering: Videre proces for udmøntning af delestilinger
  8. Eventuelt
  9. Underskriftsark

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

2. Orientering: Adgang til data

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forskningsudvalget: 

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Forskningsudvalget har fået til opgave af regionsrådet at være rådgivende og udviklende inden for området ’adgang til sundhedsdata’. Formålet med dette punkt er at give udvalgsmedlemmerne en overordnet introduktion til regionens interne arbejde med adgang til sundhedsdata.

På mødet vil Jannick Brennum, centerdirektør på Rigshospitalet og formand for Datadomænet i Region Hovedstaden, holde oplæg med introduktion til regionens nye datastrategi og datagovernance.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsforskning og adgang til sundhedsdata er afgørende for, at patienterne får den bedste behandling og øget livskvalitet via nyeste viden, de bedste behandlingsmetoder og nye teknologier. For at tilgodese både behovet for adgang til sundhedsdata og sikre borgernes tryghed arbejder regionen aktivt med processerne for godkendelse, dataleverance og datasikkerhed. Datainfrastrukturen -og værktøjerne skal udvikles til at imødekomme nye tekniske og forskningsmæssige behov og muligheder samt til at understøtte overholdelse af lovgivningen.

Ny styringsstruktur for digitalisering af sundhedsvæsnet                                                                                                                                                                                                                                                                                       

Region Hovedstaden lancerede i december 2019 en ny styringsstruktur for digitalisering af sundhedsvæsnet. Dette sikrer mere enkle og entydige beslutningsgange, hvor det er hospitalerne, der træffer de endelige beslutninger om udvikling og prioritering af digitalisering og teknologi. Der er nedsat to fora under strukturen: Digital Styregruppe (DS) i Region Hovedstaden, og Digital Sundhed Øst (DSØ) i Region Hovedstaden og Region Sjælland. DSØ fokuserer på Sundhedsplatformen (SP), hvorfor begge regioner er repræsenteret.

Begge grupper har inden for hver deres område ansvaret for at sætte retningen for den videre udvikling af digitale løsninger. For at sikre, at prioriteringer og beslutninger hviler på et fagligt og klinisk velfunderet grundlag, har DS etableret en underliggende struktur med otte faglige domæner og DSØ syv fokusområder.

Region Hovedstadens datastrategi og datagovernance                                                                                                                                                                                                                                                                                         

Domænestyregruppe for Data, under DS, har været den drivende kraft i udviklingen af Region Hovedstadens datastrategi fra 2021 (bilag 1) og de efterfølgende dataindsatser. Visionen med datastrategien er at skabe bedre sundhed gennem adgang til relevante data og dataanalyser. Strategien skal sikre regionen mulighed for optimal tilgængelighed og anvendelse af data, der kan understøtte arbejdet med høj sundhedsfaglig kvalitet og effektiv drift af regionens sundhedsvæsen. I tilblivelsen af strategien er der identificeret tre kerneproblemer, som datastrategien skal søge at løse: 1) Det er svært af få adgang til data; 2) Udfordringer med datakvalitet; 3) Uklar organisering i regionen. For at indfri visionen og løse kerneproblemerne, er der identificeret fem overordnede emner, som datastrategien bygger på:

Data og Dataanalyse Governance Gruppe (DDGG) er en arbejdsgruppe, som er oprettet med baggrund i anbefaling fra datastrategien. DDGG skal – via rådgivning og udarbejdelse af retningslinjer - arbejde for hurtig adgang til data for alle medarbejdere i regionen. Arbejdsgruppen har fokus på at behandle og vedligeholde Region Hovedstadens datagovernance samt skabe transparens og retning for data, dataadgange og dataanvendelse. DDGG vil have snitflader til den visitationsgruppe, der er etableret i regi af DSØ på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland. I et samspil mellem kompetencer inden for juridisk godkendelse og data-teknisk leverance varetager gruppen drøftelser af og løsninger på komplekse (forsknings)projekter og afklarer lovhjemmel til dataudlevering. Mere principielle beslutninger løftes til DDGG.  

Foruden governance-arbejdet er der udarbejdet en række nye initiativer som led i arbejdet med adgang til data – Jannick Brennum vil i sit oplæg komme ind på blandt andet datatræk og analysebistand til forsknings- og kvalitetsprojekter, nye værktøjer og tekniske løsninger.

Sammenhæng med nationale initiativer                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 

Foruden Region Hovedstadens interne arbejde, så pågår der en lang række initiativer på nationalt niveau, der har til formål at styrke adgangen til sundhedsdata og dermed også smidiggøre godkendelsesprocesserne omkring forskningsprojekter. Region Hovedstaden deltager i flere af disse initiativer og sørger for samspillet mellem egne processer og det nationale arbejde med vejledning, dataoverblik, ensretning af det juridiske fortolkningsrum mm. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages en generel introduktion til Region Hovedstadens interne arbejde med adgang til sundhedsdata til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 25. maj 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Jannick Brennum

JOURNALNUMMER

22028312

Bilag

Bilag 1: Datastrategi for Region Hovedstaden

3. Beslutning: Budget 2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forskningsudvalget

POLITISK BEHANDLING

Et samlet forskningsudvalg prioriterede de to forslag til budgetinitiativer om nedbringelse af sagsbehandlingstider i De Videnskabsetiske Komitéer og Videnscenter for Dataanmeldelser.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

På dette møde skal forskningsudvalget vælge, hvilke budgetforslag inden for udvalgets ressort, som skal indgå i budgetforhandlingerne for regionens budget for 2023.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende fire år for Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 på deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger. Forretningsudvalget besluttede på møde den 3. maj 2022, at forskningsudvalget må videregive to budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger. Budgetinitiativerne kan både være forslag, hvor der afsættes økonomiske midler og forslag, hvor midler omprioriteres inden for regionens egen ramme. Endelig kan der også kommes med tekstforslag, der ikke forudsætter økonomi. 

Udvalgsmedlemmerne har op til dette møde den 25. maj 2022 haft mulighed for at komme med forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressort. Administrationen har kommenteret de forslag, der blev indsendt, og kommenteringerne fremgår af bilag 1 og 2. Administrationen har sammenskrevet to forslag fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti vedr. lange sagsbehandlingstider på behandling af sager i de videnskabsetiske komitéer (VEK). 

Liste over forslag til budget 2023

De indkomne forslag er således:

 

KONSEKVENSER

De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 8. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden i september 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den den 25. maj 2022. 

Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae/Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22027484

Bilag

Bilag 1: Forkorte sagsbehandlingstid i videnscenter for Dataanmeldelser - Fremsat af Det Konservative Folkeparti

Bilag 2: Hurtigere sagsbehandling i VEK. Fremsat af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti

4. Drøftelse: Klimakompensation på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forskningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Forskningsudvalget anerkender den oprindelige beslutning om klimakompensation på flyrejser og intentionerne bag beslutningen.

Grundet manglende lovhjemmel har det ikke været muligt at opkræve en afgift på 500 kr. ved tjenesterejser i fly for eksternt finansierede projekter.

For så vidt angår de to mulige løsninger skitseret i sagen anser forskningsudvalget den første mulighed for administrativ tung og kan derfor ikke anbefales. Den anden mulighed anses for uhensigtsmæssig, idet midlerne vil skulle tages fra patientbehandling.

Forskningsudvalget anbefaler derfor:

  1. At fastholde afgiften på de 500 kr. for alle flyrejser, hvor det er regionale midler, der betaler for flyrejsen.
  2. At Miljø- og Klimaudvalget overvejer muligheder for at sikre sig, at det provenu som oprindelig var tænkt opnået, kan allokeres på anden vis.
  3. At der skaffes data på det forventede provenutab der er ved at afgiften kun pålægges, hvor regionen betaler for flyrejsen.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

1. januar 2022 indførte regionen et klimabidrag på 500kr. for hver tjenesterejse i fly. Der har vist sig at være juridiske udfordringer ved at pålægge klimabidraget på rejser i relation til eksternt finansierede projekter, da regionen ikke har hjemmel hertil, hvorfor disse rejser for nuværende er fritaget for klimabidraget. Miljø- og klimaudvalget skal beslutte om fritagelsen skal fortsætte eller om klimakompensationen skal genindføres i nyt format, men ønsker Forskningsudvalgets input til beslutningen.

SAGSFREMSTILLING

Miljø- og klimaudvalget fik på udvalgsmødet d. 26. april 2022 fremlagt et notat, der peger på to muligheder for at bibeholde klimakompensationen. Sagen (med notat som bilag) er vedhæftet i bilag 1. Administrationen anbefalede at fastholde fritagelsen af eksternt finansierede rejser, bl.a. da administrationen har arbejdet på supplerende nudging-tiltag til at reducere CO2-udledningen fra flyrejser, der præsenteres for udvalget på udvalgsmødet d. 20. juni 2022.

Miljø- og klimaudvalget besluttede at udskyde sagen for at behandle denne i sammenhæng med de supplerende tiltag, samt for at give Forskningsudvalget mulighed for at komme med input til beslutningen.

KONSEKVENSER

Forskningsudvalgets anbefalinger vil blive indarbejdet i beslutningssagen til Miljø- og Klimaudvalget d. 20 juni 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 25. maj 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

18049403

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - MKU-beslutningssag om fritagelse af klimakompensation

5. Orientering: Ny organisering af regionens arbejde med sundhedsforskning

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forskningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Koncerndirektionen har besluttet, at der pr. 1. maj 2022 skal ske en omorganisering af regionens arbejde med sundhedsforskning og innovation (SFI) således, at området, der i dag er organiseret i Center for Regional Udvikling (CRU), fremover opdeles mellem Rigshospitalet, Center for Sundhed (CSU) og CRU.

På mødet vil koncerndirektør Dorthe Crüger fortælle mere om tankerne bag og perspektiverne for den nye organisering.

SAGSFREMSTILLING

Koncerndirektionen har besluttet, at der pr. 1. maj 2022 skal ske omorganisering af enhed for sundhedsforskning og innovation (SFI), der i dag er placeret i Center for Regional Udvikling (CRU).

Omorganiseringen indebærer, at der sker en organisatorisk opdeling af SFIs opgaveløsning til henholdsvis Rigshospitalet, Center for Sundhed (CSU) og CRU. Opgaverne opdeles efter følgende
principper:

Baggrunden for organisationsændringen er, at der gennem længere tid har været store udfordringer med sagsbehandlingstiderne i SFI’s juridiske funktioner. De lange sagsbehandlingstider har haft mærkbare konsekvenser for forskerne og gennemførelsen af forskningsprojekter i Region Hovedstaden og har resulteret i udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i SFI.

Omorganiseringen har til formål at sikre, at forskerstøttefunktionerne knyttes tættere til forskningsmiljøerne og -ledelserne, at forskningspolitikken knyttes tættere til den øvrige sundhedspolitikudvikling og at innovationsarbejdet knyttes tættere på et stærkt udviklingsmiljø. Samlet vil der stadig være fokus på at understøtte forskere og virksomheder i deres udvikling af nye behandlingsformer, ny medicin og nye teknologiske løsninger gennem sammenhængende støtte til regionens forskere. 

Sekretariatsbetjeningen af forskningsudvalget er som konsekvens af organisationsændringen flyttet fra Center for Regional Udvikling til Center for Sundhed.

Omorganiseringen og den fremadrettede opgaveløsning i forhold til SFI er yderligere beskrevet i vedhæftede uddybende notat (bilag 1)

KONSEKVENSER

Det har ikke nogen konsekvenser at tage orienteringen om den nye organisering til efterretning.

KOMMUNIKATION

Organisationsændringen er meldt ud til forskere og andre relevante parter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 25. maj 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Nadja Ausker

JOURNALNUMMER

22025717

Bilag

Bilag 1: Notat om ny organisering af regionens arbejde med sundhedsforskning og innovation

6. Orientering: Formandshonorar for de videnskabsetiske komiteer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forskningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Koncerndirektionen har på deres møde 16. marts 2022 tiltrådt, at Danske Regioner orienteres om den store forskel i formandshonorar mellem de regionale videnskabsetiske komiteer og de nationale videnskabsetiske medicinske komiteer ved vedlagte brev, som ligeledes fremsendes til de øvrige regioner til orientering. Koncerndirektionen besluttede samtidigt, at forskningsudvalget skulle orienteres om sagen.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har til opgave at betjene de regionale videnskabsetiske komiteer. De videnskabsetiske komiteers opgave består i at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, herunder at hensynet til forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser. I De Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden består af seks videnskabsetiske komiteer med hver 11 medlemmer. Fem medlemmer er fagmedlemmer med en sundhedsfaglig baggrund, og seks medlemmer er lægmedlemmer, som er blevet udpeget af partierne i forbindelse med konstitueringsaftalen efter Regionsrådsvalget. Hver komite mødes ti gange årligt, dvs. der i alt er 60 komitemøder årligt.

Sekretariatet for de Videnskabsetiske Komiteer (VEK) har på baggrund af en henvendelse fra formændene i komiteerne undersøgt forskellen på størrelsen af formandskabets honorar hhv. i de regionale videnskabsetiske komiteer (RVK) og den statslige myndighed, De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer (VMK).

Formandskabets honorar er væsentlig højere i De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer end formandskabets og øvrige medlemmers honorar i de regionale videnskabsetiske komiteer. Desuden er honorarerne i de regionale videnskabsetiske komiteer ikke blevet reguleret siden 2012. Dette har udløst utilfredshed blandt formænd i regionens videnskabsetiske komiteer. Andre regioners videnskabsetiske komiteer har rejst lignende problemstillinger.

Det kan eventuelt få betydning ved muligheden for i fremtiden at rekruttere formænd og menige medlemmer af komiteerne, hvilket er kritisk, da det ved den seneste indstilling i efteråret 2021 kun lige lykkedes at mønstre nok faglige medlemmer til indstilling fra Københavns Universitet.

Forskel i honorar og henvendelse til Sundhedsministeriet

Formænd i de regionale videnskabsetiske komiteer får 42.455 kr. årligt og en næstformand 36.990 kr. årligt i vederlag. Formænd i De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer får ca. 150.000 kr. årligt og en næstformand 50.000 kr. årligt i vederlag. Der er tilsvarende forskel i vederlaget for de menige medlemmer, der årligt modtager hhv. 12.130 i de regionale videnskabsetiske komiteer og ca. 23.500 kr. i De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer i vederlag.

Sekretariatet for de Videnskabsetiske Komiteer har kontaktet Sundhedsministeriet ved brev af 8. november 2021 for at få nærmere oplysninger om baggrunden for den store forskel i vederlag for de to typer af komiteer, hvor medlemmerne udfører et arbejde, der i væsentlig grad er sammenligneligt.

Desuden har Sekretariatet for de Videnskabsetiske Komiteer bedt om at få oplyst, hvorvidt der er planlagt en regulering af størrelsen af vederlaget til formænd, næstformænd og menige medlemmer for de regionale videnskabsetiske komiteer og om der er hjemmel til at pris- og lønregulere honorarerne for de regionale komiteer.

Sundhedsministeriets tilbagemelding af 3. marts

Sundhedsministeriet har ved mail af 3. marts 2022 bl.a. bekræftet, at der er tale om to forskellige regelsæt for hhv. de regionale videnskabsetiske komiteer og De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer og at der i regelsættet fra 2012 for de regionale videnskabsetiske komiteer ikke er hjemmel til at pl-regulere honorarerne. Ministeriet har videre skrevet, at de anerkender, at forskellene på honorarerne kan medvirke til problemer i forbindelse med rekruttering af medlemmer til de regionale videnskabsetiske komitéer, og at de vil rette henvendelse til Danske Regioner om, hvorvidt der er ønske om en regulering af honoraret i de regionale videnskabsetiske komitéer og herefter drøfte eventuelle muligheder herfor. Region Hovedstaden har som opfølgning på dette fremsendt vedlagte brev (bilag 1) til Danske Regioner den 29. marts 2022.

Danske Regioner nu arbejder på at finde en løsning, og forskningsudvalget vil blive orienteret, når der er nyt i sagen.

 

KONSEKVENSER

Der vil pågå et arbejde i Danske Regioner i forhold til udligning af forskelle i honorar mellem de regionale videnskabsetiske komiteer og De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer.

ØKONOMI

De nuværende udgifter til honorering af de regionale repræsentanter i de seks komiteer afholdes af regionens udgiftsramme på sundhedsområdet.

En regulering af komitemedlemmernes honorar til samme niveau som for De Videnskabsetiske Medicinske Komiteer vil for de regionale videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden betyde en samlet årlig stigning fra 1,1 mio.kr. efter de nuværende regler til en udgift på 2,5 mio.kr. ved en regulering.

I tilfælde af, at de regionale medlemmers honorar hæves, vil der kunne rejses krav fra de fem regioner via Danske Regioner om økonomisk kompensation fra staten i forhold til merudgiften.

DKKÅrligt vederlagRegion H - 6 komiteerÅrligt
 

RVK

2012-2021

VMK

2021

RVK - Region H

NU

RVK - Region H

Reguleret

Merudgift
Formand42.555150.000254.730900.000 
Næstformand36.99050.000221.940300.000 
Menigt medlem12.13023.500655.0201.269.000 
I alt91.675223.5001.131.6902.469.0001.337.310

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 25. maj 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Michael Harbo Paulsen og Birgit Marie Nielsen

JOURNALNUMMER

21038068

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens brev til Danske Regioner af 29. marts 2022

7. Orientering: Videre proces for udmøntning af delestilinger

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forskningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 20. maj 2021 "Aftale om strategi for life science". Aftalen indebærer, at Region Hovedstaden i perioden 2021-2023 bevilges 3,1 mio. kr. årligt til at etablere delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning. Midlerne for 2021 er overført til 2022, og den konkrete udmøntning af den samlede bevilling er vedtaget af regionsrådet d. 10. maj efter indstiling fra forretningsudvalget d. 3. maj og sundhedsudvalget d. 28. april. Med nærværende sag orienteres Forskningsudvalget overordnet om den videre proces. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede på deres møde d. 10. maj 2022 følgende vedrørende udmøntning af midler til delestillinger mellem klinik og forskning fra Life Science Strategien:

  1. at de øremærkede statslige midler til delestillinger i 2022 udmøntes til forskning i områderne: geriatri, kirurgi, psykiatri, intensiv og akut,  
  2. at midlerne bruges til en frikøbsprocent på 20-40 - af hensyn til klinik og forskning, og
  3. at midlerne kan søges af forskere på et niveau svarende til post doc.

Samtidigt tilsluttede regionsrådet sig den i sagen skitserede proces, der gennemføres af administrationen. På nuværende tidspunkt er den forventede proces følgende:

 

KONSEKVENSER

Midlerne udmøntes til de beskrevne områder: geriatri, kirurgi, psykiatri, intensiv og akut via 3. økonomirapport 2022.

ØKONOMI

Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet - der er udmøntet til regionerne via bloktilskudsaktstykket på sundhedsområdet. På den baggrund er det Regionsrådet, der har besluttet den konkrete udmøntning på baggrund af indstilling fra Forretningsudvalg, Sundhedsudvalg og Regionens Strategiske Forskningsråd. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner .

 

KOMMUNIKATION

Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen har været forelagt sundhedsudvalget den 28. april 2022, forretningsudvalget den 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022. Forskningsudvalget orienteres om regionsrådets beslutning og videre proces d. 25. maj 2022.

Sagens status ultimo 2022 forelægges forskningsudvalget ultimo 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Nadja Ausker/ Bette Anthonisen

JOURNALNUMMER

22017087

8. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke. 

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

9. Underskriftsark

Forskningsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - [SKRIV TITEL HER]

Medlemmer

1. Meddelelse - [SKRIV TITEL HER]

Tomt indhold

Journalnummer

Tomt indhold