Bilag 1: Datastrategi for Region Hovedstaden - version 1.0. - 310521Godkendt.
Emilie Rasch (Ø), Erdogan Mert (Ø), Stinus Lindgreen (B) og Helle Bonnesen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Det indstilles til forskningsudvalget:
Emilie Rasch (Ø), Erdogan Mert (Ø), Stinus Lindgreen (B) og Helle Bonnesen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forskningsudvalget har fået til opgave af regionsrådet at være rådgivende og udviklende inden for området ’adgang til sundhedsdata’.
Enhedschef i Dataenheden i Center for Økonomi, Nina Bonnevie vil indlede punktet med et oplæg og vil bl.a. komme ind på de konkrete initiativer om, hvordan forskningsudvalget kan være med til at prioritere bedre adgang til data.
Nærværende sag giver en introduktion til de initiativer, regionen har sat i gang ift. at sikre bedre adgang til sundhedsdata. Udvalget vil få forelagt en oversigt over mål for initiativerne, og hvornår man forventer at disse mål indfries.
Introduktion til Domænestyregruppe for Data og arbejdet heri
Domænestyregruppe for Data (DS), har været den drivende kraft i udviklingen af Region Hovedstadens datastrategi fra 2021 (bilag 1) og de efterfølgende dataindsatser. Visionen i datastrategien er at skabe bedre sundhed gennem adgang til relevante data og dataanalyser. Strategien skal sikre regionen mulighed for optimal tilgængelighed og anvendelse af data, der kan understøtte arbejdet med høj sundhedsfaglig kvalitet og effektiv drift af regionens sundhedsvæsen. I tilblivelsen af strategien er der identificeret tre kerneproblemer, som datastrategien skal søge at løse: 1) Det er svært af få adgang til data; 2) Udfordringer med datakvalitet; 3) Uklar organisering i regionen.
I datastrategien er der skitseret fire hovedbrugere af data kaldet arketyperne. Disse er Patienten, Klinikeren, Forskeren og Administrativt personale/lederen. Rammesættet for de indsatser, der har været prioriteret i 2021/2022, har været at muliggøre adgangen til data – især for forskere, da disse er Region Hovedstadens superbrugere af data og dermed kan trykteste regionens modenhed. I øjeblikket arbejdes der på at opdatere Region Hovedstadens Datastrategi med udgangspunkt i såvel de igangsatte indsatser således, at Region Hovedstadens Datastrategi i en version 1.1 tydeligere adresserer samarbejdet med offentlige og private organisationer samt behovet for kommunikation til Region Hovedstadens medarbejdere og interessenter.
For at sikre bedre adgang til data og dataanalyser, er der under DS nedsat et udvalg, DDGG. Udvalgets hovedfokus er at arbejde for smidigere adgang til data og klargøre den governance Region Hovedstaden har omkring adgang til data og dataanalyser– fra forespørgsel til datasæt. I bilag 2 fremgår en oversigt over sammenhængen mellem de forskellige styregrupper.
Såfremt forskningsudvalget ønsker at styrke området kan følgende initiativer indgå i prioriteringen i budgetforhandlingerne for 2024.
Derudover foreslås det, at forskningsudvalget kan igangsætte en informationskampagne om forskernes muligheder i dag. Manglende viden om Region Hovedstadens dataindgange og dataprocesser er en barriere i forhold til forskningsprojekterne.
De juridiske barrierer for adgang til sundhedsdata
Domænestyregruppe for Data (DS) samt Data- og Dataanalyse Governance Gruppen (DDGG) har i samspil med Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre igangsat en afklaring af juridiske barrierer i arbejdet med sundhedsdata. I analysen fremgår det, at der er en række juridiske udfordringer, der har ophav i forældet lovgivning. Samme konklusion kom Danish Life Science Cluster med i en rapport lavet i samarbejde med Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten. Det store sammenfald mellem konklusionerne skyldes delvist, at der er åbenlyse barrierer i den nuværende lovgivning og delvist, at Region Hovedstadens jurister har lagt et stort bidrag i begge analyser, hvorfor resultaterne baseres på samme input. Danish Life Science Clusters rapport er vedlagt i bilag 3.
Foruden Region Hovedstadens interne arbejde med adgang til sundhedsdata, pågår der en lang række initiativer på nationalt niveau, der har til formål at styrke adgangen til sundhedsdata og dermed også at smidiggøre godkendelsesprocesserne omkring forskningsprojekter. Region Hovedstaden deltager i flere af disse initiativer og sørger for samspillet mellem egne processer og det nationale arbejde med vejledning, dataoverblik, ensretning af det juridiske fortolkningsrum mm.
For nuværende er DDGG på baggrund af førnævnte analyse ved at udarbejde et samlet notat til Sundhedsministeriet med henblik på deres behandling af de juridiske problemstillinger. Det er forhåbningen, at notatet giver anledning til grundig gennemgang af lovgivningen på området, således at data kan komme i spil til gavn for forskningen og den generelle sundhed.
Domænestyregruppe for Datas prioriterede indsatser
Domænestyregruppe for datas (DS) indsatsportefølje udgør i øjeblikket overordnet fire indsatser. Nedenstående er et overblik over indsatserne samt en forklaring og tidsplan for hver af indsatserne (se også bilag 2).
Data- og Analyseplatformen (DAP):
Det er visionen i Region Hovedstadens Datastrategi at skabe: Bedre sundhed gennem adgang til relevante data og dataanalyser.
Dette arbejde sker gennem flere målrettede indsatser, og DAP er en af de større indsatser, der gør det muligt for medarbejdere i regionen at arbejde med data og dataanalyser i et sikkert miljø. For nuværende er DAP udviklet med udgangspunkt i at servicere forskere og bliver over den kommende periode modnet udviklet og klargjort med fokus på at få flest mulige forskere til at anvende platformen, således at de nemmere får adgang til data og dataanalyser. Platformen giver adgang til mere avancerede værktøjer i et sikret miljø, der i højere grad kan servicere forskerens behov og interesser.
Fem fordele ved DAP:
I forbindelse med DAP-arbejdet er der udarbejdet en række nye initiativer som led i arbejdet med adgang til data – herunder har Region Hovedstaden igangsat udviklingen af Forskerservices. Arbejdet med DAP version 1.0 forventes færdigt i fjerde kvartal i 2023.
Datakatalog og Datagovernance-værktøj:
Datakatalog og datagovernance-værktøjet bruges af mange store organisationer – herunder både i medicoindustrien, finansindustrien og konsulenthuse til at skabe transparens, sporbarhed og logiske systemer i data til bedre anvendelse af data.
Med et veletableret datagovernance-værktøj er det muligt at løfte mulighederne for anvendelse af data for Region Hovedstadens forskere, klinikere og administrative personale. Dette kan være med til at skabe bedre brug af data i sundhedsvæsenet.
Fem fordele ved Datakatalog- og Datagovernance-værktøj:
DS har i september 2022 foreslået, at prioritere ressourcer til etablering af et Datakatolog og et datagovernance-værktøj. Det er forventningen, at det vil tage op til halvandet år førend Datakataloget er etableret.
Sammenhængende Organisationsstrukturer (S.O.S):
Formålet med indsatsen S.O.S er er at styrke og professionalisere arbejdet med organisationsstrukturer i de centrale IT-systemer, hvilket er afgørende for realiseringen visionen i regionens datastrategi. Arbejdet med S.O.S handler om at standardisere og hæve datakvaliteten, herunder understøtte ensartet og forståelig navngivning og organisationsopbygning på tværs af regionen og nationale standarder. Gevinsterne ved indsatsen er bl.a., at det bliver lettere og hurtigere at trække korrekte data i forbindelse med dataanalyse, som dermed forbedres tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt. Dertil vil indsatsen gøre det lettere at lave store dataanalyser på tværs af datakilder som især har stor værdi for forskere.
Datauddannelsesaktiviteter:
Domænestyregruppe for Data (DS) har en arbejdsgruppe med fokus på kommunikation og uddannelse. Under seneste seminar for domænet kvalificerede arbejdsgruppen tre principper for arbejdet med datauddannelse:
Uddannelsesaktiviteterne møntet på de nye dataværktøjer (Data- og Analyseplatformen og Datakatalog og Datagovernance-værktøjet) følger udviklingen i indstatserne og vil løbende præsenteres for Region Hovedstadens databrugere i takt med udviklingen.
Efter drøftelserne tager Domænestyregruppe for Data forskningsudvalgets drøftelser op d. 12. oktober til afklaring af videre arbejdsproces og samarbejde med Forskningsudvalget.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 5. oktober 2022.
Jens Buch Nielsen/ Nina Bonnevie
22028081
Bilag 1: Datastrategi for Region Hovedstaden - version 1.0. - 310521
Bilag 2: Overblik over styregrupper og tidsplan for initiativer
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
Drøftet.
Emilie Rasch (Ø), Erdogan Mert (Ø), Stinus Lindgreen (B) og Helle Bonnesen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forskningsudvalget har til opgave at udvikle et oplæg til en strategi for regionens sundhedsforskning, og skal jævnfør kommissoriet forberede og udvikle Region Hovedstadens kommende forskningsstrategi forud for politisk forelæggelse i sundhedsudvalget og regionsrådet.
Strategien skal således beskrive en overordnet politisk vision samt den strategiske ambition og prioritering indenfor forskning i Region Hovedstaden i de kommende år. Strategien forventes også at tydeliggøre retningen for konkrete forskningspolitiske strategimål.
Strategien skal beskrive en tidshorisont, som forventeligt mindst svarer til regionsrådets valgperiode. Det vil sige, at strategien vil gælde fra endelig vedtagelse i regionsrådet i starten af 2023 og til og med 2025, eventuelt længere.
Forskningsudvalget havde en første drøftelse i forhold til strategiudviklingen på mødet d. 31. august 2022, hvor udvalget identificerede en række fokusområder, som er kategoriseret og beskrevet herunder. For at tydeliggøre mulige niveauer i en kommende strategi og give et bud på, hvordan formen for strategien kunne se ud, er der ligeledes tilføjet et skabelonudkast.
Forskningsudvalget forventes på mødet d. 5. oktober yderligere at kvalificere og prioritere de udpegede fokusområder. På mødet den 22. november 2022 forventes udvalget at få forelagt et første udkast til drøftelse. Udvalget forelægges en endelig strategi til godkendelse på udvalgsmødet den 7. februar 2023.
Opsamling fra drøftelse på mødet d. 31. august
Forskningsudvalget udpegede på mødet d. 31. august 2022 en række emner og områder, som er oplistet og grupperet nedenfor. Men generelt blev det nævnt, at der ikke er et ønske om at detailstyre forskningsmiljøerne, og at udvalget gerne vil have fokus på at understøtte den brede patientnære forskning, herunder fokus på om det vi gør i den kliniske praksis, er det rigtige. Ønsket er således en kort visionær strategi, der sætter en overordnet retning gennem prioritering af de områder af forskningsfeltet som trænger til et løft for, at den strategiske ambition kan opfyldes.
Fundamentet for det strategiske arbejde er, at den administrative forskningsinfrastruktur og støtte er velfungerende – herunder at sikre adgang til data og korte sagsbehandlingstider på ansøgninger.
De oplistede fokusområder fremlægges også for Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd med henblik på deres kvalificering af de indledende politiske overvejelser.
Hermed grupperet opsummering fra mødet d. 31. august:
Patientnær forskning
Sundhedstjenesteforskning
Styrkede forskningsmiljøer
Strukturelle områder
International forskning
Vurdering, prioritering og synliggørelse ift. udbredelsen af gode forskningsresultater i klinisk praksis
UDKAST TIL SKABELON FOR FORSKNINGSSTRATEGI
Nedenstående er til illustrativt brug – baseret på forskningsudvalgets drøftelser.
Vision: Her beskrives den overordnede vision for Region Hovedstaden. FX (Et ikke udfoldet eksempel): Forskning der understøtter og udvikler et sundhedsvæsen, der ikke over- eller underbehandler, der sikrer kvalitet i behandlingen for komplekse patientgrupper, og som har fokus på at bidrage til at løse fremtidens samfundsmæssige udfordringer på sundhedsområdet. |
Strategisk ambition: Her beskrives hvordan Region Hovedstaden vil arbejde overordnet med at indfri den beskrevne vision. FX (Blot eksempler):
|
Prioritet 1 Fx Patientnær forskning | Prioritet 2 Fx Sundhedstjenesteforskning | Prioritet 3 Fx Styrkede forskningsmiljøer | Prioritet 4 Fx Forskningsbaseret viden i praksis |
Herunder kan der foretages yderligere fokusering gennem beskrivelse af målbilleder. Fx
Prioritet 1, Patientnær forskning. Eksempel på målbillede: Forskning, der skaber værdi for patienterne i klinisk praksis (fx gør vi det rigtige og er der noget vi skal gøre mindre af?)
Prioritet 2, Sundhedstjenesteforskning. Eksempel på målbillede: Forskning, der understøtter forbedrede (komplekse) patientforløb – mellem afdelinger, hospitaler og sektorer
Prioritet 3, Styrkede forskningsmiljøer: Eksempel på målbillede: XXX
Prioritet 4, Forskningsbaseret viden i praksis: Eksempel på målbillede: XXX
Rammer der skal tages hensyn til i udarbejdelsen af strategien
Som forskningsudvalget blev forelagt på seneste møde, er regionen jf. sundhedsloven forpligtet til at sikre forskning indenfor samtlige sundhedslovens ydelser (dvs. alt hvad regionen tilbyder på sundhedsområdet), og derudover påhviler der en særlig forskningsforpligtelse i forbindelse med varetagelsen af højtspecialiserede funktioner jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan.
Derudover kan Region Hovedstadens kommende forskningsstrategi med fordel indtænke nationale statslige forskningspolitiske strategier og forskningsstrategi fra Danske Regioner. Dette på en sådan måde, at der også sikres sammenhæng til regionens øvrige sundhedspolitiske indsatser for bl.a. det nære sammenhængende sundhedsvæsen, patientrettigheder – herunder faglig kvalitet, børnenes region, lighed i sundhed og patientoplevet tilfredshed.
Region Hovedstaden udmønter årligt 24 mio. kr. direkte til forskningsområdet, og derudover er der en række driftsomkostninger til infrastrukturmæssig understøttelse.
På baggrund af forskningsudvalgets fokusering arbejder administrationen videre med oplæg til forskningsstrategi i samspil med Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd.
Sagen vil blive forelagt forskningsudvalget den 5. oktober 2022.
Den 7. februar 2023 vil endeligt forslag til forskningsstrategi forelægges forskningsudvalget mhp. at blive videresendt til sundhedsudvalget, forretningsudvalget og derefter regionsrådet til godkendelse i foråret 2023.
Nadja Ausker / Julie Winthereik
22028081
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Emilie Rasch (Ø), Erdogan Mert (Ø), Stinus Lindgreen (B) og Helle Bonnesen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Center for Sundhed (CSU) og Rigshospitalet (RH) har siden omorganiseringen af forskningsområdet 1. maj 2022 arbejdet målrettet på at nedbringe de oparbejdede sagspukler og sikre en god integration af de juridiske forskerstøttefunktioner, Videnscenter for Dataanmeldelser, Jura & Kontrakter, Tech Trans og Sekretariatet for de Videnskabsetiske Komiteer (VEK). Det er lykkes at sikre nye, gode rammer for de overdragede funktioner både på RH og hos CSU, og flere tiltag har allerede haft positiv effekt på både sagspukler og arbejdsgange.
I forlængelse af omorganiseringen besluttede regionens budgetforligskreds inden sommerferien ekstraordinært at bevillige hhv. 1 mio. kr. til arbejdet med sekretariatsbetjeningen af VEK og 1 mio.kr. til Videnscenter for Dataanmeldelser i 2022. De ekstra midler har understøttet og finansieret flere tiltag, der har bidraget til sikre sagsafvikling og nedbringelse af ventetiden.
Videnscenter for Dataanmeldelser og Jura & Kontrakter, RH
Ventetiden på behandling af kontrakter og dataanmeldelser er fortsat på et minimum, således tages en given sag i behandling inden for én uge. Rigshospitalet er i gang med at implementere et nyt system, hvor der vil være én indgang og én udgang for forskningsanmeldelserne. Systemet vil yderligere gøre det muligt at lave statistikker over sagsbehandlingen.
De Videnskabsetiske Komiteer, CSU
Der har siden 1. maj 2022 været igangsat en række målrettede indsatser i VEK, som forskningsudvalget er blevet informeret om på de tidligere møder, senest den 31. august. VEK arbejder støt med indsatserne, og det går fortsat fremad. Status er nu at ventetiden til at en sag behandles, er halveret siden 1. maj 2022, hvor den var på 5 mdr. for både protokoller og tillæg, mens der pr. 12/9 er ventetid for protokoller på 2,4 mdr. og for tillægsprotokoller 2,7 mdr. Ventetiden til sagsbehandling er fortsat nedadgående og det er den fortsatte forventning, at den vil være fuldkommen reduceret inden årets udgang.
Forskningsudvalget har bedt om data for den samlede sagsbehandlingstid, men denne opgøres desværre kun en gang årligt efter årets afslutning og udgives i de videnskabsetiske komiteers fælles årsberetning. Vi er i gang med at få udviklet et værktøj til en løbende opgørelse af sagsbehandlingstiden, som vi forventer at implementere inden årsskiftet. Det fremgår af lovgivningen, at en sag skal behandles inden for 60 dage. Den samlede sagsbehandlingstid afhænger ikke kun af VEK sekretariatets sagsbehandling, men også af hvor hurtigt der modtages svar og eventuelle opdateringer fra forsker. På det kommende komitemøde den 26. september er den ældste sag anmeldt 1. april, resten er fra juni og juli, med den nyeste sag anmeldt den 12. juli. Efter komitebehandlingen går der ca. 7 dage før referatet er endeligt godkendt og afgørelserne kan skrives. Dvs. sagsbehandlingstiden for protokollerne på dette møde vil blive på mellem knapt 3-4 mdr. og for en enkelt sags vedkommende 6 mdr.
Det er fortsat forventningen, at den ekstraordinære bevilling og de initiativer, der allerede er sat i gang omkring VEK, vil medføre, at ventetiderne reduceres yderligere hen over efteråret og igen vil være acceptable inden udgangen af 2022.
Forskningsudvalget vil løbende blive orienteret om status for de juridiske forskerstøttefunktioner.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 5. oktober 2022.
Charlotte Hosbond / Lise Graae
22028081
Tomt indhold