Bilag 1: Udtalelse fra bestyrelsen for Blindecenter BredegaardAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard har anmodet om foretræde for social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023 i forbindelse med sag på dagsordenen om status for renovering af Blindecenter Bredegaard. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil bestyrelsen få fem minutter til et kort oplæg, ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Foretrædet afsluttes herefter, og udvalgets almindelige, lukkede møde begynder derefter.
Såfremt udvalget godkender foretrædet, vil også direktør for Den Sociale Virksomhed, Søren Torpegaard Bech, og Søren Helsted, strategichef i Center for Ejendomme deltage under foretrædet.
Blindecenter Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Blindecenter Bredegaard er beliggende i Fredensborg og er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Blindecenter Bredegaard har 40 døgnpladser og 37 dagpladser, samt ca. 100 medarbejdere ansat.
Botilbuddet på Blindecenter Bredegaard er i sin nuværende form ikke tidssvarende, og mulighederne for renovering af boligforholdene for tilbuddets 40 beboere er derfor blevet undersøgt. Der henvises til sag nr. 3 på nærværende dagsorden vedrørende renovering af Blindecenter Bredegaard.
Bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard ønsker at foretræde for social- og psykiatriudvalget med henblik på at uddybe de områder, relateret til sag nr. 3, som bestyrelsen mener er vigtige for at et nybyggeri kan fremtidssikre bostedet. Bestyrelsen ønsker at gøre udvalget opmærksom på målgruppens behov for en forankring på et arbejdsmarked, hvor rammerne for en produktion er essentielle. Samtidig ønsker bestyrelsen at redegøre for de fysiske rammers betydning for arbejdsmiljø, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, som ifølge bestyrelsen er vigtige i forhold til at bevare bostedets position som et højt specialiseret tilbud i Region Hovedstaden. Vedlagt sagen er en skriftlig udtalelse fra bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard (bilag 1), samt skriftlige udtalelser fra hhv. Dansk Blindesamfund (bilag 2) og Danske Handicaporganisationer (bilag 3).
Blindecenter Bredegaard er organiseret med en bestyrelse på syv medlemmer, hvoraf to medlemmer udpeges af regionsrådet. På det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 blev udpeget Erik Vinding (A) og Stig Larsen (Ø) til bestyrelsen. Derudover er ét medlem udpeget af Dansk Blindesamfund, ét medlem udpeget af Danske Døvblindfødtes Forening og Foreningen Danske Døvblinde i fællesskab, ét medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer, ét medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Fredensborg kommune, og ét medlem udpeget af medarbejderne på Blindecenter Bredegaard. Foruden bestyrelsen er ansat en forstander, som har det direkte ledelsesmæssige ansvar for administration, ejendomsservice, køkken og staben. Boligerne og dagtilbuddet er organiseret i tre teams med hver deres funktionsleder.
Såfremt social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard imødekommet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023.
Anne Skriver Andersen / Camilla Grønbæk
23005529
Bilag 1: Udtalelse fra bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard
Bilag 2: Udtalelse fra Dansk Blindesamfund
Bilag 3: Udtalelse fra Danske Handicaporganisationer
Godkendt.
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).
Formanden fremsatte følgende ændringsforslag:
At godkende renovering af Blindecenter Bredegaard efter scenarie A som anbefalet af administrationen under forudsætning af, at der arbejdes videre med muligheder for etablering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller andre formål i den kommende tomme bygning. Social- og psykiatriudvalget ønsker at få en sag om etablering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller andre formål i bygningen til godkendelse, når der foreligger forslag hertil, herunder også hvis det kræver nybyggeri.
Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), D (1), F (1), i alt 7.
Imod stemte: V (2), Ø (1), i alt 3.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt 11.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.
Det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt hermed.
Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
Venstre kan ikke medvirke til scenarie A, men foretrækker på den beskrevne baggrund scenarie B. Venstre foreslog, at der udarbejdes en samlet løsning, hvor scenarie A kunne udvikles med muligheder for eksempelvis STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som foreslået af blandt andet interesseorganisationerne. Arbejdet med de videre muligheder for udvikling af scenarie A skal ifølge Venstre foreligge samtidig med behandlingen af øvrige scenarier.
Regionsrådet behandlede den 18. maj 2021 sag om renoveringsplan for det sociale område og tog til efterretning, at der arbejdes videre med at tilvejebringe grundlaget for en gennemgribende modernisering af de sociale botilbud Jonstrupvang, Blindecenter Bredegaard og Lyngdal.
Med denne sag gives status for planlægning af renoveringen af Blindecenter Bredegaard, og der lægges op til beslutning om, hvilket af to scenarier for den gennemgribende modernisering af Blindecenter Bredegaard, der skal arbejdes videre med.
Direktør for Den Sociale Virksomhed, Søren Torpegaard Bech, og strategichef i Center for Ejendomme, Søren Helsted, vil holde et kort oplæg og besvare eventuelle spørgsmål ved social- og psykiatriudvalgets møde.
Blindecenter Bredegaard er en selvejende institution, som Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden har driftsoverenskomst med. Ifølge driftsoverenskomsten kræver forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger regionens godkendelse.
Blindecenter Bredegaards formål er at være et specialiseret bo- og dagtilbud til voksne med synshandicap med multiple funktionsnedsættelser, herunder voksne med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Kommunernes efterspørgsel efter pladser er stabil, og det er administrationens vurdering, at der også fremadrettet vil være en stabil efterspørgsel efter pladser svarende til den nuværende kapacitet til personer med multiple funktionsnedsættelser. Bredegaard har 40 døgnpladser og 37 dagpladser.
Blindecenter Bredegaards bygninger ejes af den selvejende institution. Institutionen, som ligger i Fredensborg, har behov for modernisering af boligforholdene for tilbuddets 40 beboere, der bor i ét-rumsboliger. Socialtilsynet har i 2020 bl.a. påpeget, at boligerne er utidssvarende, nedslidte, og at de i visse situationer kan fremstå uværdige. Dette særligt henset til, at hovedparten af borgerne bor en lang del af deres voksenliv i tilbuddet. Boligerne er små, og det er ikke muligt for borgerne at anvende tekniske hjælpemidler i forbindelse med personlig pleje på eget badeværelse pga. den trange plads.
En styregruppe med deltagelse af forstanderen, medlemmer af Bredegaards bestyrelse, Den Sociale Virksomhed, Center for Økonomi og Center for Ejendomme har siden foråret 2021 arbejdet med afklaring af et moderniseringsprojekt for bygningerne. Arbejdet er nu så fremskredent, at der foreligger en udførlig beskrivelse af en gennemgribende modernisering i to forskellige scenarier. Der har ikke kunnet opnås enighed i styregruppen om, hvilket scenarie der anbefales, hvorfor der med sagen lægges op til, at der træffes politisk beslutning herom. Bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard har anmodet om foretræde ved social- og psykiatriudvalgets møde, jf. sag nr. 1 på nærværende dagsorden.
Hovedforskelle i de to scenarier er vist i den følgende oversigt:
Om Bredegaard bebyggelsen
Bredegaard bebyggelsen er opført i 1973-75. Bebyggelsen ligger naturskønt i et park- og haveanlæg med fuldt udvoksede træer og buske. Bebyggelsen består af seks boliglænger, særskilte lokaler til beskæftigelse/aktivitet, kantine og andre fællesrum, administrationslokaler samt garagebygninger (opført senere). I hver af de seks boliglænger er oprindelig indrettet otte et-rums boliger. I dag benyttes en bolig i hver boliglænge til andre formål. Derudover er to boliger ubenyttet, mens de 40 resterende boliger svarer til antallet af døgnpladser.
Der henvises i øvrigt til situationsplanen herunder:
Renoveringsprojektet
Udover fornyelse af klimaskærm og installationer er der behov for ombygning af de eksisterende boliger til en tidssvarende standard, så et-rumsboliger erstattes af to-rumsboliger med bad og toilet, forbedret handicaptilgængelighed og bedre pladsforhold i forbindelse med boligerne. Derudover nyopføres et antal boliger på et ledigt areal.
Der foreligger et mulighedsstudie med de to alternative scenarier A og B, jf. følgende illustration:
Fakta og forskelle på scenarie A og B
I de to scenarier A og B totalrenoveres henholdsvis enten fem (scenarie A) eller fire (scenarie B) af boliglængerne. I stedet for de nuværende otte et-rums-boliger nyindrettes boliglængerne i både scenarie A og B med fire moderne to-rums-boliger med eget bad og toilet. Derudover indrettes i hver længe et nyt fælles køkken og et fælles opholdsrum samt et båre-badeværelse. Scenarie A giver 20 nyindrettede boliger (i fem af længerne), mens scenarie B giver 16 boliger (i fire af længerne).
Den resterende kapacitet op til 40 boliger tilvejebringes ved nybyggeri. Det betyder 20 nybyggede boliger i scenarie A og 24 nybyggede boliger i scenarie B. Placering af nybyggeriet i de to scenarier er forskellig. I scenarie A nyopføres 20 boliger i en samlet bygning i forlængelse af de eksisterende boliglænger. I scenarie B opføres 24 boliger i to bygninger med 16 boliger henholdsvis 8 boliger. Bygningen med de 16 boliger lægges i forlængelse af de eksisterende boliglænger, mens den anden bygning med 8 boliger lægges på arealet syd for indkørselsvejen. Scenarie A giver en lidt større bygningstæthed end scenarie B nord for indkørselsvejen, men samtidig større nærhed og tilgængelighed end scenarie B for beboerne til de fælles bygninger med aktivitetstilbud og kantine.
For de eksisterende beskæftigelseslokaler og administrationslokaler samt kælder under fællesbygningerne er arealerne tilstrækkelige, idet der blot gennemføres en let modernisering og renovering i begge scenarier.
Byggeriet tilrettelægges etapevis, så beboerne kun flytter en gang under renoveringen, dvs. til deres fremtidige permanente bolig. Beboerne udsættes dermed ikke for midlertidig genhusning i byggefasen. Derudover bruges der ikke anlægsøkonomi til genhusning. Ved fuld belægning på 40 beboere, vil det være nødvendigt at genhuse en enkelt beboer midlertidigt i en af byggeetaperne i scenarie A. I praksis er der dog ikke altid fuld belægning, og det er sandsynligt, at genhusning kan undgås. Scenarie B giver fuld kapacitet på 40 boliger uden genhusning i hele forløbet.
Hensigten om at undgå midlertidig genhusning fører til, at der i projektet opstår et overskydende bygningsareal. Overskuddet er forskelligt for to scenarier. I scenarie A bliver en af de hidtidige seks boliglænger på 330 m² til overs, mens der i scenarie B bliver to boliglænger dvs. i alt 660 m² til overs. De overskydende arealer vil kunne indrettes til anden anvendelse senere, hvis der bliver behov og økonomisk mulighed for det. Der foreligger ikke et konkretiseret behov for anden anvendelse, dvs. til aktiviteter m.v., der ikke allerede varetages i dag i andre lokaler.
Anlægsøkonomien er i scenarie A opgjort til 174 mio. kr., mens scenarie B koster 194 mio. kr. (prisniveau medio 2022).
Mere udførlig beskrivelse af renoveringsprojektet vedlægges som bilag 1 (”Mulighedsstudie, 2 scenarier. Nyt Bredegaard”).
Scenarierne og det tilkøbte grundareal
Bredegaards nuværende bygningsmasse ligger samlet nord for indkørselsvejen på den oprindelige parcel, matrikel nr. 2c. Scenarie A ændrer ikke på dette.
Regionsrådet godkendte i december 2016 af hensyn til de daværende byggeplaner, at Bredegaard købte en parcel syd for Bredegaards matrikel og indkørselsvejen, matrikel nr. 2e. I december 2017 godkendte regionsrådet, at Bredegaard tillige købte naboarealet, et fredskovsareal på knap 5.000 m², matrikel nr. 2bu. Matrikelkort vedlægges som bilag 2.
Regionsrådet bevilgede et rente- og afdragsfrit lån på 4 mio. kr. til køb af de to parceller mod pant i Bredegaards ejendom. Lånet blev bevilget under forudsætning af, at der skulle forelægges et moderniseringsprojekt til godkendelse med en anlægsøkonomi, som var i overensstemmelse med den kommunale efterspørgsel og som kunne indpasses i den kommunale takstfinansiering.
Bredegaard har købt begge matrikler af Fredensborg Kommune i 2020. Fredensborg kommune har samtidig vedtaget en lokalplan, der muliggør institutionsbyggeri på den tilkøbte matrikel nr. 2e. Der etableres en bygning til otte boliger på denne matrikel i scenarie B.
Kommunen har i købsaftalen betinget sig, at kommunen kan købe matriklen tilbage for samme pris, såfremt der ikke er søgt byggetilladelse til et projekt på matriklen inden 20. februar 2024.
Vælges scenarie A vil det tilkøbte areal ikke blive benyttet til nybyggeri. I den situation kan det ikke udelukkes, at kommunen vil benytte sig af sin tilbagekøbsret. I så fald vil regionen få sit lån tilbagebetalt. Der har ikke i forbindelse med sagen været kontakt med kommunen om dette.
Valg af scenarie
Som nævnt er der ikke opnået enighed i styregruppen om valg af scenarie. Det er, jf. vedlagte udtalelse (bilag 3), Blindecenter Bredegaards bestyrelses opfattelse, at scenarie B bør vælges ud fra følgende hensyn:
Det er administrationens opfattelse, at scenarie A bør vælges ud fra følgende hensyn:
Det fremgår af renoveringsplanen for det sociale område, at Blindecenter Bredegaard er en af de institutioner, som har behov for en gennemgribende modernisering, både af hensyn til risikoen for nedbrud af visse bygningsdele på mellemlangt sigt og for at tilvejebringe boliger af tidssvarende standard til målgruppen.
Uanset om der træffes beslutning om valg af scenarie A eller B, vil renoveringsprojektet indebære en væsentlig forbedring af beboernes forhold og bygningernes tilstand.
Med beslutningen godkendes også, at administrationen søger Indenrigs- og Sundhedsministeriet om låneadgang til gennemførelse af projektet svarende til udgiften til det valgte scenarie.
Hvis der ikke træffes beslutning om valg af et af de to scenarier for det foreliggende renoveringsprojekt, må det forventes, at der vil gå længere tid, før en renovering og modernisering af Blindecenter Bredegaard kan gennemføres.
Medmindre der inden 20. februar 2024 indsendes ansøgning om byggetilladelse til realisering af byggeri på matriklen (som i scenarie B), vil Fredensborg Kommune have mulighed for at købe matrikel nr. 2e tilbage.
Det forventes, at der opnås dispensation i henhold til lånebekendtgørelsen til optagelse af lån til finansiering af det anbefalede renoveringsprojekt. Se nærmere om de økonomiske konsekvenser nedenfor.
Der er i regionens investeringsbudget ikke afsat midler til et renoverings-projekt af denne størrelse. Mulighederne for finansiering efter almenboligloven har været undersøgt med et negativt resultat. Den eneste mulighed for regional finansiering af et renoveringsprojekt på Blindecenter Bredegaard vil være, at indenrigs- og sundhedsministeren meddeler dispensation til en regional lånoptagelse af den nødvendige størrelse på samme måde som for Jonstrupvangs vedkommende, hvor regionen tidligere har fået en låneadgang.
Hvis der kan opnås låneadgang, vil det være en betingelse, at kommunerne godkender projektet. Med andre ord skal kommunerne, der visiterer borgere til botilbuddet, i rammeaftaleregi acceptere de afledte konsekvenser for taksten. Den gennemsnitlige betaling pr. døgn er i dag 3.225 kr. Gennemførelse af scenarie A forventes at udløse en gennemsnitlig stigning på 670 kr. pr. døgn pr. bolig, mens scenarie B vil give en gennemsnitlig stigning på 747 kr., dvs. stigninger på henholdsvis 20,8 % (A) og 23,2 % (B).
Det bemærkes, at hvis Blindecenter Bredegaard selv optager lån til finansiering af projektet, kræver det dels regionens godkendelse, dels kræver det en regional låneramme af tilsvarende størrelse, da lån, som optages af selvejende institutioner med driftsoverenskomst med regionen, henregnes til regionens lånoptagelse. Også en sådan finansiering vil derfor forudsætte indenrigs- og sundhedsministerens dispensation.
Alt andet lige må det antages, at regionen vil kunne opnå lempeligere lånevilkår end den selvejende institution.
Alle regionens udgifter til sociale institutioner skal dækkes af de kommunale betalinger. En regional finansiering af et renoveringsprojekt vil indebære tilbagebetaling via afskrivningsbeløb i taksterne samt en årlig forrentning af anlægssummen, som tilgår regionen sammen med takstbetalingen. I det omfang regionen optager anlægslånet, skal der i henhold til driftsoverenskomsten tages pant i Blindecenter Bredegaards ejendom for beløbet. Herudover skal Socialstyrelsen godkende pantsætningen i henhold til en deklaration, som er tinglyst på ejendommen i 1950.
Administrationen påpeger i øvrigt, at kalkulationen af anlægsomkostningerne for de to alternative scenarier er opgjort i prisniveau medio 2022, og at kalkulationen derfor skal prisjusteres forud for låneansøgningen, idet renoveringsprojektet forventes gennemført i årene 2024-2026. Det samme gælder den beregnede virkning for taksterne.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.
Anne Skriver Andersen / Søren Helsted
23010562
Bilag 1: Mulighedsstudier 2 scenarier Nyt Bredegaard
Bilag 2: Matrikelkort for Bredegaard
Bilag 3: Udtalelse fra bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Drøftet, med bemærkning om at der tilføjes et ekstra pejlemærke om, hvordan samarbejdet bidrager til regionens opgave, herunder fx formål, effekt og økonomi. Udvalget ønsker dialog og strategisk samarbejde med civilsamfundet på social- og psykiatriområdet og beder administrationen planlægge et dialogmøde med deltagelse af civilsamfundsorganisationer, forud for udmøntning af udvalgets pulje for 2024 til styrket tværsektorielt samarbejde. Udvalget ønsker endvidere, at administrationen som svar på henvendelsen fra Røde Kors opfordrer organisationen til yderligere dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om udvikling af mulige konkrete indsatser.
Social- og psykiatriudvalget får med jævne mellemrum henvendelser fra civilsamfundsorganisationer, der ønsker samarbejde med Region Hovedstaden om indsatser på social- og psykiatriområdet eller økonomisk støtte til aktiviteter. Administrationen fremlægger med denne sag de generelle juridiske og budgetmæssige rammer for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer og foreslår, at udvalget drøfter pejlemærker, som udvalget fremadrettet kan bruge til at vurdere den type henvendelser og de konkrete forslag om samarbejde.
Aktuelt har tre civilsamfundsorganisationer, hhv. Røde Kors, Social Sundhed og Outsideren, henvendt sig til social- og psykiatriudvalget med ønske om samarbejde eller økonomisk støtte fra Region Hovedstaden. Den konkrete henvendelse fra Røde Kors foreslås drøftet på mødet mhp. at drøfte videre proces for håndtering af henvendelsen.
Sagen blev delbehandlet på social- og psykiatriudvalgets møde den 7. februar 2023, idet udvalget besluttede, at administrationen som svar på henvendelsen fra Social Sundhed opfordrer organisationen til yderligere dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om muligt samarbejde, og at administrationen udarbejder svar til Outsideren om, at Region Hovedstaden ikke på nuværende tidspunkt kan indgå i økonomisk samarbejde med foreningen.
Civilsamfundsorganisationer og frivillige udgør en værdifuld ressource, og på social- og psykiatriområdet er der en lang tradition for indsatser drevet af civilsamfundsorganisationer og med brug af frivillige. Frivillige kan udgøre et fint supplement til den professionelle indsats og en vigtig støtte for borgere på social- og psykiatriområdet. Både i Region Hovedstadens Psykiatri og i Den Sociale Virksomhed er der etableret samarbejde med civilsamfundsorganisationer og gode erfaringer med brug af frivillige.
Region Hovedstadens muligheder for at indgå i samarbejde med civilsamfundsorganisationer er reguleret af en række juridiske og budgetmæssige rammer. Derudover kan der anlægges en række faglige pejlemærker, baseret på faglige og politiske prioriteringer.
Juridiske rammer for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer
Administrationen har undersøgt de generelle juridiske rammer for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Overordnet er der hjemmel til at indgå i samarbejder om opgaver, som regionen løser på sundhedsområdet, hvis det ikke er en kommunal opgave, og hvis der er et behandlingsbehov, eller hvis det er en indsats, der skal til for at kunne gennemføre nødvendige aktiviteter. Det kan dække over mange forskellige indsatser, både indsatser, der har betydning for kvaliteten af behandlingen, og indsatser, som sikrer, at borgere har mulighed for at modtage behandling. Indsatser skal være relateret til den regionale kerneopgave.
Region Hovedstaden må ikke yde økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, men må gerne finansiere samarbejder med civilsamfundsorganisationer. Det gælder også finansiering af fx personale, der er organisatorisk forankret i civilsamfundsorganisationer. Det er en forudsætning, at civilsamfundsorganisationerne bidrager med egenfinansiering eller ressourcer i samarbejdet med Region Hovedstaden; det kan fx være i form af frivillige.
Derudover skal det vurderes, om samarbejdet drejer sig om en opgave, der er omfattet af reglerne om udbud. Som regel skal Region Hovedstadens samarbejder med civilsamfundsorganisationer ikke i udbud, fordi der ikke er tale om indkøb af ydelser. Der vil dog være behov for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Administrationen vurderer, at der skal foretages en konkret juridisk vurdering i hvert enkelt situation, hvor der er overvejelser om et samarbejde mellem Region Hovedstaden og civilsamfundsorganisationer om udformning af konkrete indsatser med henblik på at sikre, at samarbejdet eller indsatsen er inden for rammerne af det, der er hjemmel til. Særligt spørgsmålet om, hvornår noget kan siges at være en kommunal eller en regional opgave, kan på social- og psykiatriområdet være vanskeligt at vurdere, ligesom det er vigtigt med en konkret vurdering ift. reglerne om udbud.
Budgetmæssige rammer
Det følger af styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden, at de stående udvalg har en politikformulerende rolle, men ikke har et selvstændigt budgetansansvar eller en selvstændig budgetmæssig ramme. Det betyder, at samarbejde med civilsamfundsorganisationer, der kræver økonomiske bevillinger, skal godkendes i regionsrådet.
Som udgangspunkt skal social- og psykiatriudvalgets ønsker om bevilling af økonomiske midler til samarbejde med civilsamfundsorganisationer bæres ind i den årlige budgetproces, hvor udvalget har mulighed for at prioritere budgetforslag til budgetforhandlingerne.
Derudover har social- og psykiatriudvalget mulighed for en gang årligt at tildele midler fra udvalgets pulje til styrkelse af samarbejdet mellem region, kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet.
Endelig har regionsrådet mulighed for i årets løb at beslutte tillægsbevillinger, der som hovedregel forelægges sammen med de kvartalsmæssige økonomirapporter. Tillægsbevillinger skal som udgangspunkt finansieres ved tilsvarende mindreudgifter inden for de pågældende aktivitetsområder.
Bevillinger fra såvel udvalgets pulje som tillægsbevillinger i forbindelse med økonomirapporter er engangsbevillinger.
Faglige rammer
Udover de juridiske og budgetmæssige rammer kan henvendelser fra civilsamfundsorganisationer vurderes ud fra en række faglige og politiske prioriteringer.
I Region Hovedstadens Psykiatri er der formuleret nogle generelle principper for brug af frivillige, herunder:
Under de aktuelle udfordringer med rekruttering på sundhedsområdet er det nærliggende at se på mulighederne for, at civilsamfundsorganisationer og frivillige kan bidrage med andet end et løft i kvaliteten - om der er samarbejder, der kan aflaste det offentlige sundhedsvæsen. Ovenstående principper afspejler blandt andet, at der blandt de faglige organisationer på området er stor opmærksomhed på brugen af frivillige og snitfladerne mellem deres og det lønnede personales opgaver. Det er et aspekt, som det er vigtigt at være opmærksom på ved vurderingen af mulige samarbejder med civilsamfundsorganisationer.
Derudover er det erfaringen, at samarbejde med frivillige og etablering af projekter også kræver en del ressourcer i de regionale tilbud og blandt de professionelle, der skal indgå i samarbejdet, og at det derfor ikke udelukkende er en aflastning.
Pejlemærker ved vurdering af henvendelser fra civilsamfundsorganisationer
Generelt opfordrer administrationen til, at Region Hovedstadens Psykiatri, Den Sociale Virksomhed og øvrige relevante dele af administrationen involveres så tidligt som muligt ved henvendelser fra civilsamfundsorganisationer om samarbejde på psykiatri- og socialområdet. Involvering tidligt i processen med at udvikle idéer til nye samarbejder øger mulighederne for, at der kan etableres indsatser, der afspejler de aktuelle behov i de regionale tilbud, og som er i overensstemmelse med prioriteringer og strategier i Region Hovedstaden.
Derudover kan henvendelser fra civilsamfundsorganisationer vurderes ud fra, hvordan de spiller ind i forhold til de politiske prioriteringer på området. Social- og psykiatriudvalget kan fx vurdere de konkrete indsatser ud fra følgende pejlemærker:
Aktuel henvendelse fra Røde Kors
Røde Kors havde foretræde for social- og psykiatriudvalget på mødet 5. oktober 2022 for at drøfte udviklingspotentiale i samarbejdet med Region Hovedstaden på psykiatriområdet med udgangspunkt i notat vedr. samme, som Røde Kors har sendt til udvalget i juni 2022.
Røde Kors er især interesseret i at udvikle aktiviteter med frivillige på de psykiatriske afdelinger og i overgangen fra indlæggelse til eget hjem.
I forhold til overgangen fra en indlæggelse til eget hjem foreslår Røde Kors et samarbejde med Region Hovedstaden om etablering af et "halfway house" for unge, der udskrives fra psykiatrisk afdeling, hvor der er mulighed for at komme sig ovenpå indlæggelsen, inden de unge flytter tilbage til egen bolig. Det kan ske ved etablering af et efterværn af frivillige, som kan hjælpe de unge i overgangen fra udskrivelse til egen bolig.
Frivillige kan i den sammenhæng være frivillige med en faglig baggrund. Røde Kors har mange erfaringer med frivillige med faglig baggrund, herunder gode erfaringer med rekruttering.
Region Hovedstadens Psykiatri har allerede samarbejde med Røde Kors om frivillige aktiviteter i afdelingerne. Røde Kors foreslår at udvide med aktiviteter, der kan foregå uden for afdelingerne, i andre lokaler i psykiatrien samt aktiviteter, hvor frivillige planter blomster eller lignende i udendørs områder tilknyttet afdelingerne. Røde Kors foreslår derudover aktiviteter, hvor frivillige laver aktiviteter for pårørende, fx pårørendeaftener eller pårørendecaféer.
Administrationens vurdering af henvendelsen fra Røde Kors
Administrationen anbefaler, at social- og psykiatriudvalget drøfter henvendelsen fra Røde Kors med henblik på afklaring af den politiske opbakning til et styrket samarbejde, herunder især Røde Kors' forslag om etablering af et "halfway house" for unge, der udskrives fra psykiatrisk afdeling. Hvis der er politisk opbakning til forslaget, vil der være behov for en dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Røde Kors om udvikling af mulige konkrete indsatser.
Region Hovedstaden har et velfungerende samarbejde med Røde Kors om flere forskellige indsatser på både psykiatri-, social- og på det somatiske område, og i Region Hovedstadens Psykiatri er personalet glade for samarbejdet med Røde Kors, især for fællesskabsaktiviteterne i afdelingerne.
Region Hovedstadens Psykiatri er umiddelbart positive over for Røde Kors’ forslag om etablering af et såkaldt ”halfway house” og vil gerne indgå i en dialog med Røde Kors om eventuel udvikling af forslaget. Region Hovedstadens Psykiatri kan ikke bidrage til finansiering af et sådan tilbud, hverken i forbindelse med etablering eller i den almindelige daglige drift. Region Hovedstadens Psykiatri vil kunne bidrage med eventuel undervisning og sparring af frivillige i et tilbud, forudsat at der tilføres økonomiske ressourcer til dette i børne- og ungdomspsykiatrien.
Region Hovedstaden samarbejder allerede med Røde Kors om et omsorgscenter for hjemløse, der udskrives fra en somatisk indlæggelse. Samarbejdet er godt, og der er gode erfaringer at trække på i den forbindelse.
Der vil være behov for i den eventuelle videre proces og dialog med Røde Kors at have opmærksomhed på at sikre, at der ikke etableres indsatser, der ligger inden for det kommunale område, ligesom der skal være opmærksomhed på snitflader til øvrige indsatser i Region Hovedstadens Psykiatri, især til recoverymentorernes arbejde.
Administrationen gør opmærksom på, at det generelt er erfaringen, at samarbejde med frivillige kræver en del ledelsesmæssige og personalemæssige ressourcer i de regionale tilbud. I den forbindelse er det vigtigt, at indsatser er tilstrækkeligt understøttede fra den involverede civilsamfundsorganisation, og at der er tilstrækkeligt kendskab til psykiatrien.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingerne, vil rammerne for Region Hovedstadens samarbejde med civilsamfundsorganisationer på social- og psykiatriområdet være drøftet. Udvalgets drøftelse af pejlemærker vil fremadrettet danne grundlag for vurdering af henvendelser med forslag om samarbejde.
Derudover vil administrationen efterfølgende orientere Røde Kors om udvalgets eventuelle beslutninger vedr. den konkrete henvendelse.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023.
Efter behandling i social- og psykiatriudvalget vil der blive orienteret om sagen på møder i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der også behandles henvendelser fra civilsamfundsorganisationer om samarbejde.
Charlotte Hosbond / Anja Methling
22072473
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Social- og psykiatriudvalgets besluttede på møde 31. oktober 2022, at medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedr. Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet skulle behandles på et kommende møde i social- og psykiatriudvalget med henblik på at udvalget kan træffe beslutning om at anbefale tilslutningen til Solsikkeprogrammet over for forretningsudvalget og regionsrådet.
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 31. oktober 2022, hvorvidt Region Hovedstaden skulle tilslutte sig Solsikkeprogrammet. Der var enighed om, at Region Hovedstaden på et overordnet plan kan tilslutte sig Solsikkeprogrammet, men at den enkelte afdelings tilslutning til programmet skal være frivillig. Udvalget drøftede derudover forskellige måder at udbrede kendskabet til Solsikkeprogrammet på hospitalerne og de enkelte afdelinger, fx via intranet og kursusportal. Der er i nedentående udarbejdet et forslag til at implementere Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden med udgangspunkt i social- og psykiatriudvalgets drøftelser fra mødet den 31. oktober 2022.
Implementering af Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden
Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet sker med udgangspunkt i følgende overordnede rammer:
Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet er en international kampagne, der skal sikre øget tilgængelighed og opmærksomhed for mennesker med skjulte handicap som fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap. Det er den britisk baserede organisation "Hidden Disabilies Sunflower", der står bag programmet.
Borgere med skjulte handicap kan have en ”solsikkesnor” eller andre produkter fra kampagnen på og på den måde vise fx medarbejdere i butikker eller andre virksomheder, at de kan have brug for, at der bliver taget særlige hensyn.
Virksomheder, der tilmelder sig Solsikkeprogrammet, betaler et beløb på mellem 19.500 og 150.000 årligt, alt efter hvilke services man ønsker fra Solsikkeprogrammet. For bidraget får man træningsvideoer til medarbejderne samt et antal solsikkesnore, der kan udleveres til brugere og medarbejdere. De samlede udgifter for Region Hovedstaden vurderes i første omgang at ville være på 19.500 kr. årligt.
Hvis man som virksomhed tilmelder sig Solsikkeprogrammet, forpligter man sig til at vise træningsvideoerne til medarbejderne, så de ved, hvad Solsikke-symbolet betyder, og hvordan man bedst møder en person med et usynligt handicap.
Erfaringer med Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden
Administrationen har søgt at afdække, hvor mange afdelinger på regionens hospitaler, der allerede er tilmeldt Solsikkeprogrammet.
I Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har de brugt Solsikkeprogrammet siden december 2021. Der ligger "solsikkesnore" i receptionen, og når patienter henvender sig i Akutmodtagelsen, bliver de spurgt, om der er noget særligt, personalet skal være opmærksom på, og hvis der er det, bliver patienterne tilbudt at låne en "solsikkesnor", som de kan have på under besøget. Personalet vurderer, at "solsikkesnoren" bliver brugt ca. fem gange om dagen. I Akutmodtagelsen er personalet glade for at bruge "solsikkesnoren" og for den opmærksomhed på patienternes særlige behov, det giver. Initiativet er forankret hos en sekretær og to sygeplejersker i Akutmodtagelsen og er blandt andet drøftet på morgenmøder over en periode for at sikre kendskab bredt blandt personalet.
E-læring i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har en afdeling for e-læring i Center for HR og Uddannelse, RegionH E-læring, der hjælper regionen med sparring og konkrete løsninger i forbindelse med læringsteknologi og e-læring.
De oplyser følgende om e-læringskurser for ansatte i regionen:
Ved tiltrædelse af indstillingen vil sagen gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet med anbefaling om, at godkende, at Region Hovedstaden tilslutter sig Solsikkeprogrammet efter de i sagen nærmere beskrevne rammer.
Administrationen vurderer, at Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet vil indebære følgende udgifter:
Tilslutning til Solsikkeprogrammet koster 19.500 kr. årligt. For det beløb får man 2.000 "solsikkesnore" og adgang til e-læringsvideoer. De 2.000 "solsikkesnore" kan fordeles til de hospitaler eller afdelinger, der ønsker at tilslutte sig programmet. Hvis det skulle vise sig, at der er behov for mere end 2.000 "solsikkesnore", kan man tilkøbe ekstra for 10 kr. stykket.
Da der er tale om en bevilling af en begrænset størrelse, vil midlerne det første år kunne findes inden for eksisterende midler i Center for Sundhed. Hvis der skulle vise sig at være behov for mere end de 2.000 "solsikkesnore", kan det blive aktuelt, at hospitaler eller hospitalsafdelinger betaler for de "solsikkesnore", de skal bruge. Efter det første år vil hospitaler eller afdelinger, der ønsker at tilslutte sig Solsikkeprogrammet selv skulle afholde udgifterne. Administrationen kan udarbejde en plan for dette.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april og regionsrådet den 18. april 2023.
Charlotte Hosbond / Anja Methling
22066372
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen kigge på sammensætningen af advisory boardet med henblik på at civilsamfundsorganisationer og faglige organisationer i højere grad er repræsenteret, herunder at der samtidig tages hensyn til advisory boardets omfang.
Hovedparten af Folketingets partier indgik den 27. september 2022 aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Aftalen sætter for de kommende 10 år ramme og retning for udviklingen af psykiatrien i Danmark og for indsatsen i forhold til den mentale sundhed. Med Budget 2023 blev det aftalt, at regionsrådet vil udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om børn og unge og svært psykisk sygdom. Udvalget modtager med denne sag forslag til en interessent- og procesplan for arbejdet med en kommende regional psykiatriplan.
Region Hovedstaden har tidligere udarbejdet regionale treårsplaner for psykiatrien. Treårsplanerne har sat en politisk retning for arbejdet med psykiatriområdet. En kommende regional psykiatriplan vil træde i stedet for de tidligere regionale treårsplaner for psykiatrien på de to prioriterede fokusområder, som er børn og unge og svært psykisk syge. Den nationale 10-årsplan er således overbygningen på den regionale psykiatriplan. Formålet med den regionale psykiatriplan er med andre ord at anvise, hvordan Region Hovedstaden arbejder med og styrker de to udvalgte fokusområder.
Arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan
Psykiatrien, herunder især børne- og ungdomspsykiatrien og arbejdet med de svært psykisk syge, er udfordret. Social- og psykiatriudvalget har derfor besluttet at sætte særlig fokus på disse to områder i en kommende regional psykiatriplan, med den nationale 10-årsplan som ramme. Børne- og ungeområdet er et af de mest udfordrede område inden for psykiatrien på nuværende tidspunkt, og at det er en udfordring, der kræver væsentlige strukturelle indsatser, hvor en fælles langsigtet tværsektoriel og tværfaglig indsats er påkrævet både fsva. forebyggelse, lettere behandling og specialiseret behandling. De sværest psykisk syge dør tidligere end resten af befolkningen blandt andet af selvmord og somatiske sygdomme. Gruppen udsættes endvidere mest for tvang, ligesom den har behov for specialiserede og tværfaglige indsatser, som er af høj kvalitet og tilstrækkelige. Udfordringerne kræver langtidsholdbare løsninger på tværs af sektorer, og den kommende plan vil derfor omfatte både en hospitalsdel og en tværsektoriel del. Administrationen foreslår derfor i forbindelse med arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan en proces, hvor relevante samarbejdspartnere inddrages undervejs, og hvor der hentes inspiration fra andre specialer. Administrationen foreslår også, at der i forbindelse med arbejdet med en regional psykiatriplan arbejdes på tværs af social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I denne sag fremgår forslag til en interessent- og procesplan.
Den nye SVM-regering præsenterede den 14. december 2022 deres regeringsgrundlag. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil prioritere yderligere 3 mia. kr. til psykiatriområdet og indkalde Folketingets partier til fornyede forhandlinger. Der tages derfor forbehold for betydningen af dette i forbindelse med det videre arbejde med en regional psykiatriplan.
Interessentinddragelse
For at udarbejde en langtidsholdbar regional psykiatriplan er det vigtigt at inddrage de interessenter, som ved mest om området, herunder brugerne og dem der behandler/hjælper patienterne.
Advisory board
Administrationen foreslår, at der nedsættes et advisory board bestående af en mindre gruppe deltagere med særlige kompetencer og viden på psykiatriområdet. Formålet er at sikre nytænkning og bred inspiration, faglig sparring, input og vidensdeling. Det foreslås, at regionsrådsformanden inviterer relevante interessenter på psykiatriområdet til at deltage i dette arbejde. Møderne skal skabe rammerne for en gensidig dialog, hvor en status på psykiatriområdet drøftes. Hovedformålet vil være levering af input til regionens arbejde med den regionale psykiatriplan samt kvalificere og drøfte forslag til den regionale psykiatriplan. Administrationen anbefaler, at advisory board på psykiatriområdet afrapporterer til social- og psykiatriudvalget. Der vil blive udarbejdet en ramme for advisory boards arbejde, som skal godkendes af social- og psykiatriudvalget.
Administrationen anbefaler, at advisory board kommer til at bestå af en mindre gruppe, hvor der som udgangspunkt kun deltager en repræsentant fra hver instans. Deltagerne kan fx være følgende:
Referencegruppe
Sundhedsstyrelsens fremhæver i det faglige oplæg til en 10-årsplan, at der er inspiration og læring at hente for psykiatrien i det målrettede og systematiske arbejde med kvalitetsopbygning, som man har set for flere somatiske sygdomme fx på kræftområdet. Administrationen foreslår på den baggrund, at der nedsættes en referencegruppe, bestående af psykiatrien og andre kronikerspecialer fx kræft, diabetes, demens og KOL mhp. inspiration og læring i forhold til, hvordan der er blevet arbejdet systematisk med at styrke de øvrige specialer fx gennem tværfaglighed, forskning, forløbsprogrammer og kræftpakker mv. Der henvises i den forbindelse til det tværregionale arbejde, der pågår for at løfte psykiatrien med inspiration fra bl.a. kræftområdet. Medlemmerne af referencegruppen udpeges af de sundhedsfaglige råd. Referencegruppen referer til social- og psykiatriudvalget og kommer løbende med input til arbejdet. Center for Sundhed varetager formandskabet og sekretariatsbetjener gruppen.
Fagligt seminar
Samarbejdet mellem regionen, kommunerne og praksissektoren og øvrige aktører er afgørende for sikre langtidsholdbare løsninger af høj kvalitet. Administrationen foreslår derfor, at regionsrådsformanden inviterer til et fagligt seminar mhp. en midtvejsstatus. Det anbefales, at mødet placeres cirka halvvejs i forløbet, hvor det forventes, at der foreligger en overordnet skitse for den regionale psykiatriplan. Formålet skal være kvalitetssikring og drøftelse af relevansen af det foreliggende arbejde samt udveksling af viden, ideer og perspektiver mellem relevante interessenter og regionsrådet.
Samarbejde med Psykiatriforeningernes Fællesråd
Social- og psykiatriudvalget har hidtil holdt halv-årige møder med Psykiatriforeningernes Fællesråd, som er et fællesråd for 14 psykiatriorganisationer i Region Hovedstaden. Psykiatriforeningernes Fællesråd spillede en aktiv rolle i forbindelse med Treårsplan 2020-2022, hvor social- og psykiatriudvalget havde stor gavn af samarbejdet og de input, som fællesrådet bidrog med. Administrationen anbefaler, at Psykiatriforeningernes Fællesråd også i forbindelse med arbejdet med en kommende regional psykiatriplan indgår i et tæt samarbejde med social- og psykiatriudvalget. Det foreslås derfor, at møderne med fællesrådet i 2023 tilpasses processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan.
Interessent- og procesplan
Administrationen foreslår følgende interessent- og procesplan for det videre arbejde med den regionale psykiatriplan:
Der er stort fokus på psykiatriområdet og specielt på børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor er der taget en række initiativer både nationalt, regionalt og kommunalt. Arbejdet med den regionale psykiatriplan skal ses i dette lys, og der tages derfor forbehold for, at indsatser og sideløbende initiativer kan rykke processen.
Administrationen vil forventeligt til august 2023 give udvalget en status på det nationale arbejde med 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, dette vil dog afhænge af, hvor langt de nationale myndigheder er nået med arbejdet.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil forslag til interessent- og procesplan til ny regional psykiatriplan være anbefalet.
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed og SVM-regerings kommende arbejde med 10-årsplan for psykiatrien er den overordnede ramme for arbejdet med den regionale psykiatriplan. Det videre arbejde med den nationale 10-årsplan kan derfor få betydning for arbejdet og processen med den regionale psykiatriplan, og potentielt rykke processen. Det samme er tilfældet med det arbejde, der pågår i øvrige sammenhænge, herunder arbejdet med den analyse af børne- og ungdomspsykiatrien, som social- og psykiatriudvalget på møde den 25. maj 2022 besluttede skulle igangsættes. Denne analyse vil blive forelagt for udvalget i foråret 2023.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.
Charlotte Hosbond / Carine Bududu Heltberg
22064146
Administration indstiller over for social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udsat.
Regionsrådet godkendte på mødet den 21. juni 2022 rammerne for afholdelse af studietur for politiske udvalg for valgperioden 2022-2025. Det foreslås, at social- og psykiatriudvalget med nærværende sag drøfter ønsker til en eventuel studietur.
Med den styreform (Skanderborgmodellen), som regionsrådet har indført tilbage i 2014, har regionsrådet ønsket at skabe rammerne for, at regionsrådet kan sætte den politiske dagsorden for udviklingen af regionen. De stående udvalg har sammen med forretningsudvalget i denne forbindelse en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende enheder i Region Hovedstaden. Regionsrådets midlertidige udvalg, herunder forskningsudvalget, spiller også en væsentlig rolle i udviklingen af Region Hovedstaden.
Både de stående og de midlertidiges udvalgs mulighed for at hente viden til brug for arbejdet med udvikling af Region Hovedstaden, fx ved gennemførelse af besøg på lokationer, som kan tilføre det enkelte udvalg afgørende viden til udvalgets videre arbejde, anses for at være en afgørende forudsætning for udvalgenes arbejde.
Gennemførelse af en studietur med finansiering fra politikerkontoen forudsætter, at den ønskede væsentlige viden ikke kan opnås på anden vis – fx via internettet eller besøg i nærområdet eller i det hele taget på nemmere tilgængelige lokationer. Såfremt et udvalg ønsker at gennemføre en studietur eller en studierejse, skal dette forelægges regionsrådet til beslutning.
Der skal generelt ved planlægning af studieture overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform. Deltagere kan ikke medbringe ledsagere på studieture, og deltagere skal deltage i hele en studieturs program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse, eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, kan dette lade sig gøre. Alle merudgifter i denne anledning afholdes af den pågældende deltager.
Efter gennemførelse af en studietur udarbejdes rapport og regnskab for turen, som efter godkendelse af regionsrådet, offentliggøres på Region Hovedstadens hjemmeside.
Regionsrådet har besluttet at stående udvalg - herunder social- og psykiatriudvalget - kan afholde studieture i valgperioden på 20.000 kr. pr. medlem.
Forslag til studietur
Af bilag 1 fremgår administrationens forslag til relevante studieture, hvor udvalget vil kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Administrationen foreslår Oslo i Norge eller Mannheim i det sydvestlige Tyskland som mulig destination for en studietur i social- og psykiatriudvalget. Med en studietur til en af de to destinationer vil udvalget have mulighed for at berøre flere temaer inden for udvalgets ressortområde, bl.a. udredning og behandling i psykiatrien, medicinnedtrapning, nye behandlingsformer og patienter med svær selvskade. Der er for hvert enkelt rejsemål beskrevet mulige elementer i en studietur. Oversigten er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når rejsemål og dato for turen er fastlagt.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil oplæg til relevante studieture for social- og psykiatriudvalget være drøftet, herunder hvilke temaer og hvilken destination, som administrationen skal arbejde videre med.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023.
Forslag til endeligt program, specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse, samt en begrundelse for, hvordan studieturen bidrager til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning vil blive forelagt social- og psykiatriudvalget til godkendelse på møde den 24. maj 2023. Efterfølgende skal program for studieturen godkendes i forretningsudvalget og regionsrådet.
Charlotte Hosbond / Camilla Grønbæk
23005529
Bilag 1: Forslag til studieture for social- og psykiatriudvalget
Regionsrådet vedtog med budgetaftalen for 2022, at der skulle udarbejdes en analyse af de fremtidige ressourcebehov i børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på at der er tilstrækkelig kapacitet på området i de kommende år til at overholde udrednings- og behandlingsretten. Analysen blev forelagt social- og psykiatriudvalget på møde den 25. maj 2022, idet udvalget besluttede, at der yderligere skal laves en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det fortsat stigende antal henvisninger. Analysen skal danne afsæt for budgetproces for 2024. Dertil skal analysen ses i lyset af aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, samt SVM-regeringsgrundlaget, hvori det fremgår, at regeringen vil prioritere yderligere 3 mia. kr. til psykiatriområdet og indkalde Folketingets partier til fornyede forhandlinger.
Social- og psykiatriudvalget vil blive forelagt analysen af børne- og ungdomspsykiatrien på mødet den 26. april 2023. I det følgende gives en kort status på igangværende indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien. Den kommende analyse forventes dertil, at pege på et behov for yderligere indsatser med henblik på at imødekomme det stigende antal henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien.
Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med regionens budgetaftaler for 2021 og 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til øget kapacitet på området. Der er i Region Hovedstadens Psykiatri igangsat en række forskellige indsatser, som allerede nu og på sigt bidrager til at håndtere det stigende antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Dette sker bl.a. ved væsentligt at øge den ambulante kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien som led i de seneste budgetaftaler, samt ved at fortsætte et mangeårigt arbejde med at optimere nødvendige opgaver uden patientkontakt, fx reducere dokumentationstid, samt ved at tilpasse udrednings- og behandlingstilbuddene, mv. Af tværsektorielle indsatser arbejdes der med udvidelse af STIME (Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges Mentale sundhed) til flere kommuner. Aktuelt indgår ni kommuner i regionen i samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center om en tidlig indsats til børn og unge, der mistrives psykisk, mens yderligere fem kommuner skal i gang med at implementere STIME. Af andre indsatser kan nævnes KIT (Koordineret Indsats på Tværs), der handler om at sikre systematiseret og koordineret samarbejde mellem hospital og kommune om børn og unge, samt indsatser som fx 'Mind my Mind' og mindhelper.dk.
23015073
Regionsrådet vedtog på møde den 12. marts 2019 Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål, og besluttede endvidere, at der skal laves en årlig opfølgning på handlingsplanen. Opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål for 2022-2023 er vedlagt i bilag 1.
Verdensmål og indsatser i handlingsplanen
Det fremgår af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål, at Region Hovedstaden frem mod 2030 vil have særligt fokus på følgende tre verdensmål ud af FN's 17 verdensmål:
Der fremgår yderligere af handlingsplanen, at regionen under verdensmål 3 om Sundhed og trivsel har vedtaget følgende fire indsatser og dertilhørende målsætninger:
Opfølgning på handlingsplanen i social- og psykiatriudvalget
Det er med den styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden besluttet, at social- og psykiatriudvalget varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning vedr. kvalitet i patientbehandlingen og i regionens sociale tilbud. Det betyder, at social- og psykiatriudvalget konkret har ansvaret for aktiviteter inden for verdensmål 3 om Sundhed og trivsel og specifikt i relation til indsats 2 i Region Hovedstadens handlingsplan om mindre ulighed i sundhed .
Status på indsats 2 vedr. Mindre ulighed i sundhed:
Der er gennem de senere år igangsat en række indsatser for at mindske social ulighed i sundhed for de mest socialt udsatte. I 2022 er der arbejdet med implementering af socialsygeplejersker og socialoverlæger, som skal bidrage til at sikre større kontinuitet, mere helhed og bedre kvalitet i patientforløbene for de allermest udsatte borgere med komplekse psykiatriske forløb. Endvidere er der med budgetaftale for 2023 afsat 2 mio. kr. årligt til etablering af en tværsektoriel udsatteenhed, ligesom der blev afsat 2 mio. kr. i 2023 og 3 mio. kr. fra 2024 og frem til at udvide Flexklinikken på Bisbebjerg og Frederiksberg Hospital med en almenmedicinsk funktion. Tilbuddet er målrettet socialt udsatte borgere.
Der er med den nationale aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 kommet yderligere fokus på området, ligesom der med SVM-regeringsgrundlaget er truffet aftale om, at regeringen vil prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede tiårige periode. Fordelingen af midler afventer forhandlinger nationalt.
23005529
Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål 2022-2023
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 3. marts 2023 aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i perioden 2023-2026. Aftalen indeholder initiativer for samlet 947,7 mio. kr. fordelt på henholdsvis social-, ældre-, sundheds-, beskæftigelses-, undervisnings-, ligestillings- og kulturområdet.
Aftalepartierne har afsat 206,4 mio. kr. til en række initiativer på sundhedsområdet med henblik på bl.a. at videreføre en række vigtige tilbud og indsatser. Der er bl.a. afsat midler til specialiseret rehabilitering på Sclerosehospitalerne, rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter, Sorglinjen, Danske Patienter og tilskud til kurser i og udlevering af naloxon til overdosisbehandling (Antidote Danmark).
Aftalen indeholder derudover Initiativer for samlet 189,9 mio. kr. på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, som er målrettet psykiatrien og skal ses i sammenhæng med "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed". I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at der i perioden er 43,8 mio. kr. til øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien. Midlerne kan søges af kommunale, regionale og private socialpsykiatriske botilbud og bostøtteteams, der har behov for et kompetenceløft af relevante medarbejdere og/eller at styrke kvaliteten af tilbuddet og indsatserne til borgerne.
For en mere detaljeret gennemgang henvises der til aftalen om udmøntning af midler fra reserven, som er vedlagt i bilag 1.
21071995