Godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres for den seneste udvikling i rettidigt afsendte genoptræningsplaner fra hospitaler til kommuner.
Udvalget fik på mødet den 22. november 2022 en orientering om hospitalernes arbejde med genoptræningsplaner og status for rettidighed i fremsendelse til kommunerne, som er et vigtigt element i et sammenhængende patientforløb og et godt tværsektorielt samarbejde. På foranledning af udvalgets ønske rettede administrationen efterfølgende henvendelse til hospitalsdirektionerne med henblik på, at der rettes op på de konkrete udfordringer med rettidigheden.
Udvalget ønskede desuden at få præsenteret en ny status.
På mødet vil konstitueret Centerdirektør for center for kræft og organsygdomme Mette Rosendal Darmer fra Rigshospitalet, kort præsentere hospitalets forbedringsarbejde med afsendelse af genoptræningsplaner inden for 12 timer efter udskrivelse eller afsluttet ambulant forløb.
Ifølge bekendtgørelsen om genoptræningsplaner har patienter ret til at få udarbejdet og udleveret en genoptræningsplan senest ved udskrivelse, hvis der er et lægeligt vurderet behov for genoptræning. For kommunerne er det vigtigt, at genoptræningsplaner afsendes hurtigt efter, at en borger bliver udskrevet eller afsluttet ambulant fra hospitalet, da kommunerne er forpligtet til at opstarte genoptræningen inden for syv dage efter henholdsvis udskrivelse og ambulant afslutning.
Regionerne har sammen med den nationale bestyrelse for sundheds-it fastlagt, at målet for, at en genoptræningsplan sendes/udleveres ”senest ved udskrivelse”, er afsendelse inden for 12 timer efter udskrivelse eller afslutning af et ambulant forløb.
Seneste udvikling
Status for hele 2022 blev, at 78,9% af alle genoptræningsplaner (62.035) blev fremsendt inden for 12 timer. Det dækker over, at 87,3% af genoptræningsplanerne i forbindelse med en indlæggelse blev afsendt inden for 12 timer efter udskrivelse, og for ambulante forløb blev 69,7% afsendt inden for 12 timer efter endt ambulant behandling.
Det betyder, at der fortsat på regionsniveau ses en stagnerende tendens for rettidigheden af afsendte genoptræningsplaner efter en indlæggelse, mens der fortsat ses en let opadgående tendens for rettidigheden for afsendte genoptræningsplaner efter ambulant behandling (figur 1 og 2). På det ambulante område ses et lille dyk i slutningen af året. Det kan muligvis hænge sammen med pukkelafvikling. Der ses en stigning igen i de første måneder af 2023.
Der ses fortsat forskelle hospitalerne imellem. Dette beskrives nærmere nedenfor.
Figur 1: Udvikling i andel af rettidigt afsendte genoptræningsplaner for alle hospitaler fra januar 2019 til og med marts 2023
Figur 2: Tabel af udviklingen i rettidigt afsendte genoptræningsplaner januar 2019 til og med februar 2023
Rigshospitalets forbedringsarbejde
Udvalget har haft opmærksomhed på, at Rigshospitalet har ligget lavere end akuthospitalerne, hvad angår rettidig fremsendelse af genoptræningsplaner, særligt for indlagte patienter. Rigshospitalets ledelse er fuldt ud opmærksom på udfordringen, og der er derfor igangsat flere forbedringsinitiativer, for at løfte rettidigheden i alle Rigshospitalets centre, herunder:
Forbedringsarbejdet har i det sidste kvartal af 2022 været udfordret af, at der blev fundet forbigående fejl i datatrækkene fra SP. Der ses stadig små forskelle i datamaterialet fra regionens datatræk kontra Rigshospitalets egne, hvilket kan skyldes, at den organisatoriske afgrænsning i hospitalsvariabler ikke tager højde for blandt andet Rigshospitalets udefunktioner. Dette undersøges lige nu nærmere.
Det bemærkes desuden, at Rigshospitalet ikke er helt sammenlignelig med akuthospitalerne. Afdelingerne har højt specialiserede funktioner, og udskriver ofte patienter til opfølgning på lokalhospital. Flere afdelinger udarbejder derfor en meget lille volumen af genoptræningsplaner, hvor selv en lille forsinkelse påvirker den procentuelle rettidighed voldsomt.
Udviklingen for indlagte patienter
De fleste hospitaler har igennem længere tid afsendt 90-94% af genoptræningsplanerne inden for 12 timer efter udskrivelse, med undtagelse af Rigshospitalet. I 4. kvartal 2022 lå Herlev Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital dog lige under 90%, men i 1. kvartal 2023 ligger Nordsjællands Hospital igen på 90,2%. For indlagte patienter på Rigshospitalet ses en lille positiv udvikling, og rettidigheden ligger således på 73,1% i 1. kvartal (figur 3).
Hospitalerne peger på, at forsinkelser i afsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter ofte skyldes udskrivelser sent på dagen eller i weekenden, hvor det personale, der aktuelt har ansvaret for at udarbejde og afsende genoptræningsplaner, ikke er på vagt.
Figur 3: Andel rettidigt fremsendte genoptræningsplaner for indlagte patienter i henholdsvis 4. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023, vist pr. hospital
Udviklingen for ambulante patienter
For ambulante patienter er der stor variation mellem alle hospitalerne, fra 83,6% rettidighed på Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital til 60,1% på Amager Hvidovre Hospital i 1. kvartal 2023. Over tid ses en tydelig forbedring siden 2019 for alle hospitalerne og yderligere stigning også i 4. kvartal for Nordsjælland og Bornholms Hospitaler samt Rigshospitalet. Særligt for Amager Hvidovre Hospital, men også for Herlev Gentofte og Bispebjerg Frederiksberg Hospital, sås et fald i 4. kvartal 2022. Der ses imidlertid en overvejende positiv udvikling i 1. kvartal for alle tre hospitaler.
Figur 4: Andel rettidigt afsendte genoptræningsplaner for ambulante patienter i 4. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023, vist pr. hospital
Data om faktisk tidspunkt for afsendelse af genoptræningsplaner
Ved sidste status blev data for, hvornår genoptræningsplanerne faktisk er afsendt, fremlagt for første gang. Der ses ikke nogen markante udsving i disse tal.
For indlagte patienter er det fortsat 6-7% af de genoptræningsplaner, der ikke afsendes indenfor 12 timer, som sendes inden for 24 timer efter udskrivelse (figur 5). Det vil sige, at ca. 95% af alle genoptræningsplaner sendes inden for 24 timer efter udskrivelse. Kun ca. 3,5-4% afsendes efter 48 timer.
Det bemærkes, at 86-87% af genoptræningsplanerne afsendes inden for 3 timer efter udskrivelse, hvilket vidner om, at hospitalerne har indarbejdet arbejdsgange, der sikrer en meget hurtig afsendelse af genoptræningsplaner i forbindelse med udskrivelse for langt de fleste patienter.
Figur 5: Oversigt over fremsendelse af genoptræningsplaner for indlagte patienter fordelt på tidsinterval for afsendelse i perioden september 2022 til marts 2023 for alle hospitaler
For ambulante patienter viser data, at ca. 10% af de genoptræningsplaner, der ikke afsendes inden for 12 timer, sendes inden for 24 timer efter afsluttet behandling (figur 6). Det vil sige, at 80-83% af alle genoptræningsplaner sendes inden for 24 timer efter endt ambulant behandling. Mellem 13 og 16% sendes efter 48 timer.
Figur 6: Oversigt over fremsendelse af genoptræningsplaner for ambulante patienter fordelt på tidsinterval for afsendelse i perioden september 2022 til marts 2023 for alle hospitaler
Udvalget er med sagen orienteret om den nuværende status. Udvalget vil få fremlagt en ny status om et halvt år.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen.
19069552
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte d. 5. oktober 2022 et høringsudkast til praksisplan for speciallægehjælp. Praksisplanen var i høring i perioden 10. oktober 2022 til 10. januar 2023. Det endelige forslag til praksisplan for speciallægehjælp blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 4, stk. 6, med henblik på bemærkninger d. 15. marts 2023. Praksisplan for speciallægehjælp skal jf. overenskomsten for speciallægehjælp godkendes i regionsrådet.
Praksisplan for speciallægehjælp er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af speciallægepraksis i de kommende år. Det endelige forslag til praksisplanen med ændringer efter høring fremgår af bilag 1 og en tilhørende grundbeskrivelse fremgår af bilag 2.
Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) Hovedstaden og regionen med løbende interessentinddragelse ift. relevante afsnit. Her har bl.a. patientinddragelsesudvalget givet input. Praksisplanen omfatter alle praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten.
Formål med praksisplanlægning
Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende kapacitet i speciallægepraksis samt rammerne for udviklingen af indsatser i speciallægepraksis.
Praksisplan for speciallægehjælp 2023 skal bidrage til, at speciallægepraksis i forpligtende tværfaglige og tværsektorielle samarbejder bidrager til, at borgerne i Region Hovedstaden har let og lige adgang til behandling af ensartet høj faglig kvalitet i et sammenhængende patientforløb, der tager udgangspunkt i patientens livsbetingelser, behov og ressourcer.
Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere omkring udviklingen af speciallægepraksis. Praksisplanen indeholder en række målsætninger, som i løbet af planperioden omsættes til konkrete indsatser:
Høringssvar
Praksisplan for speciallægehjælp var i høring i perioden 10. oktober 2022 til 10. januar 2023. Høringen har primært givet anledning til at konsekvensrettelse af afsnittet om tilrettelæggelse af kapaciteten i speciallægepraksis, jf. Region Hovedstadens reviderede retningslinjer for flytning af speciallægepraksis, og uddybning af speciallægepraksis’ samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.
Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. I praksisplanen indgår også en grundbeskrivelse, som beskriver status i forhold til kapacitet, forbrug og produktion af ydelser samt andre nøgletal for de 15 specialer i speciallægepraksis. Der er ikke foretaget ændringer i grundbeskrivelsen på baggrund af høringen. Grundbeskrivelsen fremgår af bilag 2.
Behandling i Samarbejdsudvalget
Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp d. 15. marts 2023. Samarbejdsudvalget havde ingen bemærkninger til planudkastet.
Implementering af praksisplan for speciallægehjælp 2023
Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp ventes at nedsætte en administrativ implementeringsgruppe på deres møde 8. juni 2023, bestående af parter fra regionen og repræsentanter for regionens speciallægepraksis. Implementeringsgruppen skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for speciallægepraksis 2023. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.
Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for speciallægehjælp 2023, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 26. april, forretningsudvalget d. 9. maj og regionsrådet d. 16. maj 2023.
Charlotte Hosbond/Marianne Bjørnø Banke
20060282
Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til Praksisplan for speciallægehjælp 2023
Bilag 2: Bilag 2 - Forslag til grundbeskrivelse til Praksisplan for speciallægehjælp 2023
Bilag 3: Bilag 3 - Alle høringssvar, samlet
Bilag 4: Bilag 4 - Skemaoversigt alle bemærkninger
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Godkendt. Udvalgets beslutning er under forudsætning af, at forskernes bemærkningerne sendes til Region Hovedstadens Psykiatri.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ansvarligt for udmøntning af midler afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, herunder fokusområdet "Unge om mental sundhed". For at kvalificere beslutningen om, hvordan regionen vil arbejde med unge og mental sundhed, havde udvalget derfor den 31. august 2022 en temadrøftelse om unge og mental sundhed med eksterne oplægsholdere. På mødet den 7. februar 2023 drøftede udvalget et forslag om at anvende midler afsat til fokusområdet "unge og mental trivsel" til en årsagsanalyse foretaget af Region Hovedstadens Psykiatri. Udvalget besluttede at behandle forslaget igen på baggrund af en faglig vurdering af årsagsanalysen.
Udvalget besluttede på mødet den 7. februar 2023, at de ønskede projektets pris vurderet af et regionalt forskningsforum og behandlet igen på et senere møde i udvalget.
Forslag til årsagsanalyse fra Region Hovedstadens Psykiatri
En forudsætning for en styrket forebyggelse af mental mistrivsel blandt børn og unge er mere viden om årsagerne bag den stigende forekomst af mental mistrivsel samt børn og unge, som henvises til udredning og eventuel behandling i børne-ungepsykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri har derfor, efter ønske fra udvalget fra det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, udarbejdet et forslag til en årsagsanalyse, som kan udføres af forskere i børne-ungepsykiatrien. Den foreslåede årsagsanalyse er en dybdegående registeranalyse af årsagerne til stigningen i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrien.
Der foreslås en årsagsanalyse i 4 faser:
1. Fase: Videnskabelig litteraturgennemgang af udviklingen i forekomsten af psykiatriske tilstande hos børn og unge, herunder den tidsmæssige udvikling, mulige årsager til ændringer samt forebyggende tiltag.
2. Fase: Deskriptiv undersøgelse af de specifikke tidsmæssige ændringer i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien. Fx om henvisningerne særligt ses indenfor bestemte diagnosekategorier, alderskategorier, særlige geografiske områder og/eller for et af kønnene.
3. Fase: Registeranalyse af mulige årsager til stigningen i antal henviste børn og unge til psykiatrien. Det kan fx være bopæl på land versus by, nærområdets psykosociale belastning, forældrenes indkomst, uddannelse, sygemeldinger, arbejdssituation, familieforhold i hustanden, områdets skoler, psykisk og somatisk sygdom hos familiemedlemmer, misbrug af rusmidler, trivselsmål osv.
4. Fase: Identifikation af enkelte udvalgte forebyggende tiltag. Her vil det det blive undersøgt, hvordan viden fra fase 1-3 kan anvendes i et forebyggelsesperspektiv med fokus på indsatser, som regionens psykiatri potentielt selv kan være initiativtagere til, men der vil også blive set på, om tværsektorielle forløb kan optimeres. I den reviderede projektbeskrivelse er via en ompostering afsat yderligere 200.000 kr., så der i alt er afsat 700.000 kr. til denne fase.
Årsagsanalysen planlægges gennemført på lidt under 2 år af forskere fra børne-ungepsykiatrien, og de samlede udgifter er ca. 2,8 mio. kr. Midlerne anvendes primært til løn til forskere (frikøb), data-manager, statistiker osv. Desuden er der udgifter til dataadgang og opdatering af data. For yderligere beskrivelse af den foreslåede årsagsanalyse samt budget henvises til projektbeskrivelsen (vedlagt som bilag 1).
Den viden, som årsagsanalysen vil give, vil bl.a. blive formidlet til kommunerne som en del af den rådgivningsforpligtelse, regionen har over for kommunerne på forebyggelsesområdet. Det er indtrykket, at kommunerne efterspørger mere viden på dette område.
Vurdering af årsagsanalysen
Som tidligere nævnt har udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønsket en faglig vurdering af årsagsanalysen, særligt i forhold til den foreslåede økonomi, i regionens forskningsbedømmelsesudvalg. Der har efterfølgende vist sig, at regionen ikke har et fast bedømmelsesudvalg til bedømmelse af ansøgninger til Region Hovedstadens Forskningsfond. Der nedsættes i stedet et bedømmelsesudvalg hvert år på ca. 13 medlemmer, når kriterierne for opslaget er besluttet. I 2021 og 2022 var Forskningsfondens opslag øremærket forskere på post.doc. niveau. Ansøgningerne til Forskningsfonden skal udarbejdes i et bestemt format og vurderes ligeledes efter en række fastlagte kriterier.
Administration har i stedet valgt at spørge en række centrale forskere på området, om de ville vurdere projektbeskrivelsen, herunder Allan Linneberg som er centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse samt næstformand i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd. Deres samlede vurdering, hvor navne på alle bedømmere fremgår, er vedlagt (bilag 2). Som det fremgår af vurderingen, er bedømmerne positive over for bl.a. projektets formål, de ansøgende forskeres kvalifikationer inden for området samt at projektet vil kunne bidrage med ny og vigtig viden. Der tages dog også en række forbehold som følge af, at projektbeskrivelsen er meget overordnet beskrevet og dermed ikke kan vurderes i alle faglige detaljer. Det gælder også budgettet, som angives at være vanskeligt at vurdere i forhold til opgavernes forventede tidsforbrug.
Forslag om finansiering af årsagsanalyse samt organisering
Region Hovedstadens Psykiatri har mulighed for selv at finansiere 500.000 kr. til årsagsanalysen, såfremt den resterende finansiering kan findes på anden måde. Det kunne være en mulighed, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen finansierer den resterende del (2,3 mio. kr.) af den foreslåede årsagsanalyse for på den måde at bidrage med mere viden om børn og unges mentale sundhed.
Ca. 3,5 mio. kr. ud af de i alt 6 mio. kr., der er afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, er endnu ikke disponeret. De fokusområder i forebyggelsesplanen, som ikke er igangsat, og som det derfor er oplagt, at midlerne anvendes til, er "Overvægt" og "Unge og mental sundhed". Desuden planlægges en ny implementeringsindsats af VBA (very bried advice)-metoden til henvisning af rygere til kommunale rygestoptilbud på regionens hospitaler i 2023. En evaluering af den hidtidige indsats fra starten af 2022 viste, at VBA-metoden kun er implementeret i begrænset omfang (jf. status på mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 22. juni 2022). Der er ikke taget stilling til, hvordan der skal arbejdes med en fornyet implementeringsindsats af VBA-metode og dermed, hvor mange midler som bør afsættes hertil.
Såfremt udvalget beslutter at finansiere årsagsanalysen vil udvalget, når det er relevant, få en status på arbejdet og de foreløbige resultater samt mulighed for at drøfte anvendelsen heraf. Udvalget vil desuden blive inddraget i, hvordan resultaterne evt. kan omsættes til mere konkrete indsatser for børn og unge, når årsagsanalysen er afsluttet. Der vil blive etableret en følgegruppe, som bl.a. skal sikre, at årsagsanalysen bliver anvendelig i et forebyggelsesperspektiv. Regionsadministrationen og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium/Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse vil indgå i denne følgegruppe og dermed også sikre sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde om unge og mental mistrivsel i regi af sundhedsklyngerne, øvrig forskning på området samt sikre fokus på formidling af resultaterne fra årsagsanalysen.
Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at bevilge midler til årsagsanalysen, vil social- og psykiatriudvalget, som også har drøftet udfordringerne forbundet med det stigende antal børn og unge, som henvises til børne-ungepsykiatrien, blive informeret herom.
Såfremt der afsættes 2,3 mio. kr. til en årsagsanalyse, vil der være færre midler (ca. 1,2 mio. kr,) til de øvrige indsatser under forebyggelsesplanen.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mindst 2 gange årligt få en status på arbejdet med årsagsanalysen og mulighed for at drøfte de foreløbige resultater og anvendelsen heraf. Udvalget vil endvidere få forelagt resultaterne af undersøgelsen, når den er færdig.
De foreslåede midler til årsagsanalysen allokeres fra de midler, som er bevilget til arbejdet med regionens forebyggelsesplan.
Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter at medfinansiere en årsagsanalyse, overvejes muligheden for ekstern kommunikation.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 26. april 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22042850
Bilag 1: Årsagsanalyse af stigende antal henvisninger (Bilag 1)
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på møde den 25. februar 2019, at der skulle afprøves en mobilklinik-ordning i almen praksis i Region Hovedstaden som led i at sikre bedre lægedækning i regionen. Projektet havde blandt andet til formål at afprøve om en mobilklinik kan medvirke til, at almen praksis kan varetage flere patienter. På møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022 blev udvalget forelagt foreløbige erfaringer fra projektet samt rammen for den afsluttende evaluering. Der foreligger nu en endelig evaluering af projektet foretaget af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Med denne sag forelægges udvalget resultaterne fra evalueringen.
Kort om projektet
Pilotprojektet, der afprøvede en mobilklinik i almen praksis, foregik i perioden 1. september 2020 til 31. august 2022. I projektperioden har fire almen praksis på Amager haft mulighed for at dele en elbil med udvalgt klinikudstyr til at foretage konsultation i hjemmet (sygebesøg) hos udvalgte borgere fremfor fremmødekonsultation hos egen læge. Elbilen blev i projektperioden stillet til rådighed af regionen. Hver deltagende praksis havde en eller flere medicinstuderende ansat til at betjene Mobilklinikken, og som på delegation af lægen kørte på sygebesøg til relevante borgere. Patientmålgruppen var ældre (+75 år), sårbare borgere med varig eller forbigående funktionsnedsættelse af fysisk eller psykisk karakter, der forhindrer eller forringer borgernes mulighed for at tage initiativ til eller fysisk at gennemføre lægebesøg. Yngre patienter, der opfylder de samme kriterier, kunne også omfattes.
Resultater
Den gennemførte evaluering har taget udgangspunkt i at besvare følgende tre overordnede spørgsmål:
Evalueringen er vedlagt i bilag 1.
Overordnede konklusioner
Resultaterne fra evalueringen tyder ikke på, at mobilklinikken kan frigive behandlingskapacitet i form af flere tilmeldte patienter i projektpraksis eller flere patienter med kontakt til praksis pr. måned. Dog har projektpraksis i projektperioden en højere aktivitet (flere ydelser) pr. patient og i alt sammenlignet med før projektet. Behandlingskvaliteten blev bl.a. undersøgt ved at undersøge antal tillægsydelser pr. sygebesøg. Alle praksis kører flere sygebesøg i projektperioden end tidligere, og to ud af fire praksis giver i projektperioden flere tillægsydelser pr. sygebesøg end tidligere. Praksis har i forbindelse med implementeringen af mobilklinikken anlagt en ny systematik, som giver lægerne et bedre overblik over patienternes problematikker, og de oplever, at udsatte patienter bliver nemmere at prioritere. Borgerne giver udtryk for, at det er et godt og trygt tilbud. I forhold til skalerbarhed er det evalueringens vurdering, at mobilklinikken har skalerbart potentiale ift. administration, økonomi og er særlig relevant for praksis med en høj andel 75+ årige, da denne patientgruppe oftere har komplekse problemstillinger, der forhindrer dem i at møde op i klinikken.
Administrationens bemærkninger til resultaterne fra evalueringen
Evalueringen kan ikke påvise, at Mobilklinikken har ledt til mere kapacitet i form af flere patienter tilmeldt de deltagende praksis. To praksis tog i starten af projektperioden nye patienter ind, men de fire praksis har overvejende været lukket for tilgang i perioden, og har ikke valgt at åbne for tilgang af nye. Selvom evalueringen viser, at deltagende praksis i gennemsnit ser flere patienter om måneden under projektperioden sammenlignet med før, skyldes stigningen sandsynligvis udsving i forbindelse med genåbning efter COVID-19 og ikke Mobilklinikken. Deltagende praksis øger dog i løbet af projektet aktiviteten (antal ydelser) pr. patient og samlet blandt deres eksisterende patienter. Det kan skyldes, at projektpraksis i løbet af projektet får en større andel af ældre patienter, som i gennemsnit får flere ydelser end yngre patienter. Allerede før projektstart havde projektpraksis en større andel af ældre patienter end andre praksis i området.
Samtidig viser evalueringen, at de alment praktiserende læger oplever at blive aflastet i deres hverdag, hvilket opleves som en forbedring af deres arbejdsliv. Desuden oplever de medicinstuderende, der foretager besøg med mobilklinikken, at prøve kræfter med flere af de arbejdsopgaver og patienter, man møder i almen praksis. Mulighed for at anvende en Mobilklinik kan derfor have gavnlige effekter ift. rekruttering af fremtidige alment praktiserende læger samt bidrage til aflastning i almen praksis og dermed potentielt bidrage til at forlænge eksisterende lægers tilknytning til almen praksis.
Det er en forudsætning for at udvælge patienter til besøg af Mobilklinik, at lægerne systematisk gennemgår deres patienter. Denne gennemgang giver også lægerne mulighed for at lave opsøgende tilbud til de patienter, fx med kronisk sygdom, som ellers finder det svært at komme til lægen. Administrationen ønsker at fremhæve, at denne systematik kan anvendes og have gavnlige effekter uafhængigt af, om praksis har adgang til en Mobilklinik.
Evalueringen viser, at patienter, der får besøg af Mobilklinikken, oplever at få en lettere adgang til lægebesøg, og at de får deres rutinemæssige kontroller, hvilket kan bidrage til øget lighed i sundhed for ældre udsatte borgere i regionen. Patienterne peger i evalueringen ligeledes på, at de føler sig trygge ved det udkørende personale og er glade for at undgå de udfordringer, de mødte, når de skulle møde fysisk op i praksis.
De deltagende praktiserende læger giver udtryk for, at en Mobilklinik vil være en økonomisk gevinst for deres praksis, selv hvis regionen ikke som i projektet afholder udgifter til elbil, udstyr m.m. I forlængelse af dette bemærkes det, at besøg med mobilklinikken honoreres som et sygebesøg med en højere takst end almindelige fremmødekonsultationer i praksis. Administrationen bemærker desuden, at nogle af de ovennævnte potentialer ved pilotprojektet derfor formentlig ville kunne realiseres uden, at regionen finansierer en Mobilklinik i almen praksis. Det vurderes derfor, at konceptet har et skalerbart potentiale ved, at praktiserende læger selv igangsætter lignende iniativer i deres egen praksis.
Hvis indstillingen tiltrædes, udgives evalueringsrapporten på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelses hjemmeside.
Resultaterne fra undersøgelsen offentliggøres efter mødet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen udsender orientering om projektets resultater til projektets interessenter.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023.
Charlotte Hosbond/Tine Bonke
23011041
Bilag 1: Evaluering af Den Mobile Lægepraksis_Mobilklinik
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 7. marts 2023, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni 2023. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg samt giver et overblik over eventuelle skrænter, som foreligger indenfor udvalgets område.
Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1). Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Overordnet tidsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 23. maj 2023 skal udvalget drøfte de indkomne budgetinitiativer. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Forslagene skal være i beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 3. maj 2023.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 21. juni 2023 skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 budgetinitiativer (+ eventuelt besparende forslag), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest 22. juni 2023 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativ den 23. maj 2023 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 21. juni 2023.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 24, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
23018083
Bilag 1: Skabeloner til forslag til budgetinitiativer
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Psykiatrisk Akutberedskab yder akut psykiatrisk bistand til borgere/patienter, som fx er i overhængende selvmordsfare. Med budget 2022 blev der afsat midler til en udvidelse af Psykiatrisk Akutberedskab. Med udvidelsen er ordningen dækkende hele døgnet særligt mhp. at aflaste praktiserende læger i forbindelse med tvangsindlæggelser af borgere i hverdage kl. 8-16. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres med denne sag om resultater af en intern evaluering af Psykiatrisk Akutberedskabs aktivitet i dagtid i perioden oktober 2022 til februar 2023.
Det Psykiatriske Akutberedskab (som i forbindelse med budget 2022 blev kaldt psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift) yder akut psykiatrisk bistand til borgere/patienter, som fx er i overhængende selvmordsfare, hvor det somatiske akutberedskab ikke selv kan behandle/visitere patienten, fx til en af Region Hovedstadens psykiatriske akutmodtagelser. Akut psykiatrisk bistand ydes enten per telefonisk konsultation eller med udrykning til patienten. Udrykning foretages af en psykiater og en paramediciner i en psykiatribil. Psykiatrisk Akutberedskab blev etableret i 1997 og er forankret i Region Hovedstadens Akutberedskab, og har indtil oktober 2022 været i drift på hverdage mellem klokken 16 om eftermiddagen til kl. 8 om morgenen samt i weekender og på helligdage.
Med budget 2022 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2022 og 1,1 mio. kr. fra 2023, så det psykiatriske udrykningsteam kan fungere i døgndrift også i hverdagen. Midlerne indgår i den samlede finansiering af initiativet svarende 0,8 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. fra 2023 til udvidelse af ordningen til dagstid på hverdage.
Formålet med udvidelsen af Psykiatrisk Akutberedskab var særligt at aflaste praktiserende læger, som hidtil havde stået alene med tvangsindlæggelser af borgere i dagstid på hverdage. Udvidelsen var oprindeligt planlagt til at blive igangsat 1. september 2022. Udvidelsen blev dog forsinket grundet udfordringer med rekruttering og blev derfor først igangsat den 1. oktober 2022. I forbindelse med udvidelsen af det Psykiatriske Akutberedskab er der gennemført en justering af funktionen, så tvangsindlæggelser af voksne fremadrettet nu også indbefatter unge fra 15 år. Derudover er oprettet et direkte telefonnummer til Vagtcentralen, som almen praksis kan benytte.
Evaluering af aktiviteten i dagtid
Evalueringen dækker alene aktivitet på hverdage i dagstid bl.a. for så vidt angår antal henvendelser, hvem der henvender sig, relevansen af henvendelser mv. Data er baseret på psykiaterens daglige registrering af aktivitet og skal behandles med forbehold. Det er dog vurderingen, at data samlet giver et dækkende billede af aktivitetsniveauet.
Evaluering af driftsaktivitet for perioden 1. oktober 2022 til 24. februar 2023 viser bl.a. følgende om aktiviteten i dagtid:
Ovenstående er udarbejdet på baggrund af en evaluering, som er udarbejdet af Region Hovedstadens Akutberedskab. Evalueringen er vedlagt som bilag 1. Udvalgets opmærksomhed henledes på følgende artikel den 16. marts 2023 i Politiken: Jeg mødte et genfærd, da jeg kørte med psykiater, der rykker ud, når det brænder på". I artiklen gives der et indblik i Psykiatrisk Akutberedskabs arbejde på en vagt. Artiklen kan findes via linket: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9207735/Efter-f%C3%A5-sekunder-st%C3%A5r-det-klart-at-jeg-har-set-manden-f%C3%B8r.-Der-er-ingen-tvivl.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om evaluering af Psykiatrisk Akutberedskabs aktivitet i dagstid på hverdage være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023, social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023 og udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
21053010
Bilag 1: Evaluering af Psykiatrisk akutberedskab
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023.
Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs
22053825
Intet at bemærke.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke under sagens behandling.
Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 29. marts 2023 underskrevet en ny overenskomstaftale om praksisoverenskomsten på psykologområdet. Resultatet skal efterfølgende til urafstemning blandt ydernummerpsykologerne i perioden fra den 12. til den 24. april 2023. Aftalen træder i kraft den 1. juli 2023.
Administrationen vurderer, at den nye aftale er en forbedring af den tidligere aftale. Med aftalen har parterne ønsket at sætte fokus på bedre tilgængelighed samt at reducere ventetiden til psykologbehandling, ligesom aftalen sætter fokus på sammenhæng og kvalitet i behandlingsforløbet.
Den nye aftale giver mulighed for en bedre kapacitetsfordeling blandt psykologerne, idet det bliver muligt at etablere satellitpraksis. Det vil sige, at regionen kan give eksisterende ydernummerindehavere mulighed for at tilbyde behandling på et andet konsultationssted end den primære klinikadresse.
Dernæst giver aftalen regionen større mulighed for at vælge hvilke psykologer, der skal tiltræde de ledige ydernumre, idet proceduren for udvælgelse er ændret. Fremover består Bedømmelsesudvalget kun af medlemmer fra Dansk Psykolog Forening, hvor der tidligere også var repræsentanter fra regionen. Det kommende Bedømmelsesudvalg vurderer hvilke ansøgere, der er fagligt kvalificeret til at få tildelt et ydernummer. Derefter besætter regionen de ledige ydernumre ved at vælge blandt de fagligt kvalificerede ansøgere. Den ændrede procedure betyder, at Dansk Psykolog Forening sikrer, at den faglige kvalitet er i orden, og regionen får mulighed for at tage hensyn til lokale forhold, fx om en psykolog har erfaring med behandling af de unge eller psykologens praksisadresse har fuld handicapadgang. Parterne har ligeledes aftalt, at det ikke fremover er en forudsætning for at komme i betragtning til et ydernummer, at man har erfaring med at drive privat praksis.
Med den nye aftale etableres en uddannelsesordning, hvor formålet er at videregive erfaring til en uautoriseret uddannelsespsykolog samt at give uddannelsespsykologen indsigt i privat praksis og bidrage til dennes autorisationsforløb. Denne ordning skal bidrage til uddannelsen af kommende generationer af psykologer samt understøtte et bredt funderet rekrutteringsgrundlag for både psykologordningen og sundhedsvæsenet i øvrigt.
Aftalen har fokus på at sikre sammenhæng og kvalitet i behandlingsforløb, og derfor indføres nye honorerede ydelser vedrørende koordinering med andre sundhedspersoner, fx praktiserende læge, psykiater eller personale i psykiatrien, som kan bidrage til et bedre sammenhængende sundhedsvæsen.
Minimumsafregningen for den enkelte psykolog er uændret, idet den fortsat er 175.000 kr., men fra den 1. januar 2024 omhandler minimumsafregningen kun aktiviteten på den almene psykologordning (henvisningsårsag 1 til 9) og ikke den vederlagsfri psykologordning for de unge. Som følge heraf tillægges den økonomiske ramme for den almene ordning 10 mio. kr., da aktiviteten forventes at stige som konsekvens af, at kravet om minimumsafregningen på 175.000 kr. nu kun omfatter den almene ordning.
Der er i aftalen ikke adresseret en løsning på ventelisterne i den vederlagsfrie ordning til unge mellem 18-24 år. Ordningen blev finansieret med satspuljemidler frem til finansloven 2021, hvor den blev gjort permanent. Den særskilte økonomiske ramme for ordningen blev imidlertid overskredet i 2022. Dog er der ikke afsat yderligere økonomi til den vederlagsfri psykologordning for de unge. Parterne har udtalt, at den manglende økonomi skal håndteres af politikerne i Folketinget.
Den nye overenskomstaftale på psykologområdet er at finde i bilag 1.
23021446
Bilag 1: Forhandlingsaftale om fornyelse af overenskomst om psykologhjælp