Bilag 1: Bilag 1: Protokol RR-møde oktober 2021 - opfølgning på speciallægers honorarudbetalingerGodkendt.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Regionsrådet godkendte den 12. oktober 2021 en række forbedringsforslag med henblik på at styrke regionens kontrol med honorarudbetalinger i speciallægepraksis og almen praksis, som efterfølgende blev oversendt til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (se bilag 1 og 2). Som opfølgning på forbedringsforslagene godkendte Region Hovedstadens koncerndirektion i oktober 2022 en strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektoren (se bilag 3 og 4). Strategien skal medvirke til at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt mhp. at sikre mest mulig sundhed for pengene i praksissektoren.
Som følge af vedtagelsen af strategien er controllerteamet i Center for Sundhed i løbet af 2022 og 2023 blevet opnormeret med i alt 6 årsværk, hvoraf de 5 årsværk er rekrutteret. Det 6. årsværk er endnu ikke slået op. Dermed består regionens kontrolindsats med praksissektoren på nuværende tidspunkt af ca. 8 årsværk til efterkontrol og ca. 2 årsværk til at arbejde med strategisk førkontrol. Supplerende kan oplyses, at der er 10 årsværk, der varetager afregning af regninger fra praksissektoren, hvori der indgår en indledende førkontrol.
Det er besluttet, at koncerndirektionen og regionsrådet årligt skal have afrapportering på kontrolarbejdet. Afrapporteringen omfatter alle praksisområder (dvs. almen praksis, speciallægeområdet, fodterapi, kiropraktik, psykologområdet, tandlægeområdet og fysioterapiområdet). Det bemærkes, at der er flest kontrolsager på almenområdet.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har ønsket at få forelagt en orienteringssag, som angiver hvilke initiativer, der tages i brug i Center for Sundheds controllerteam for at optimere kontrolindsatsen på praksisområdet. Med denne sag gives udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen desuden en status på resultatet af kontrolindsatsen for 2022.
Region Hovedstaden afregner med 2.900 ydere og har årligt udgifter for ca. 7,3 mia. kr. i praksissektoren indenfor de 7 områder (almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik og tandlægeområdet). Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de forskellige overenskomster på området.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen gives hermed en status vedr. omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2022 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde.
Alle midler, som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren, tilbageføres til praksisbudgettet. Af denne sag fremgår kun sager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb. Således er der ikke medtaget sager, der er afgjort, men hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu. Sager, hvor der udestår en beslutning fx i Landssamarbejdsudvalg eller en afgørelse ved retten, er ej heller medtaget. Tilbagebetalingsbeløbet for 2022 kan dermed ikke nødvendigvis ses som værende udtryk for og afspejling af den reelle arbejdsmængde og indsats i controllerteamet i 2022.
Kontrolsager (individuel opfølgning på ydelsesafregning) i 2022
Controllerteamet har samlet set behandlet 226 kontrolsager vedr. individuelle ydere i 2022, som har resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 7.219.166,23 kr., hvormed disse midler er tilbageført til praksisbudgettet.
Kontrolsager, som følge af individuel opfølgning, omfatter:
Derudover har controllerteamet også behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, medfører samme arbejde, idet der skal foretages høring af henholdsvis borger og yder.
Det bemærkes, at der er et stort antal igangværende kontrolsager, og at sagernes forløb kan strække sig over mange måneder/flere år. Dette skyldes, at sagerne skal behandles i samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget, såfremt en yder ikke er enig i administrationens opgjorte krav. Nogle sager behandles i retssystemet og tidshorisonten for afgørelse afhænger således heraf.
Beløbet på de 7.219.166,23 kr. omfatter de tilbagebetalingskrav, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling/modregning i året 2022. I forhold til omfanget af tilbagebetaling udestår der nogle store individuelle kontrolsager, som endnu ikke er afgjort. Resultatet af flere sager, som er håndteret i 2022, vil fremgå af kommende afrapporteringer.
Overenskomstbestemt kontrolopfølgning på afregning vedr. afregning foretaget i 2022
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster fx højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (fraset psykologområdet), omsætningslofter på fysioterapi- og fodterapiområdet. Derudover foretages der opfølgning af overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
Opfølgningen har resulteret i, at 1.837.022 kr. er blevet modregnet i ydernes honorar, hvormed disse midler er tilbageført til praksisbudgettet. Flertallet af disse overenskomstbestemte opfølgningsopgaver skal udføres i 1. halvår af det efterfølgende år, dvs. for at kontrolopfølgningen for hele 2022 varetages i 1. halvår 2023. Dette adskiller sig fra kontrolsager, som varetages løbende hele året.
Samlet tilbagebetaling og modregning i 2022
Summen af modtaget tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 9.056.188,23 kr., som er tilbageført til praksisbudgettet i 2022.
Til sammenligning med 2021 var dette beløb i alt 4.616.578 kr., hvormed der er sket en øget tilbageførelse af økonomiske midler til Region Hovedstaden fra 2021 til 2022.
Der er flere igangværende sager, hvor tilbagebetaling først forventes modtaget i 2023/2024.
Intern revision og Statsrevisorens beretning
Region Hovedstaden har siden 2021 oplevet en øget opmærksomhed omkring kontrolsager på praksisområdet.
I 2021 blev der gennemført et udvidet revisionstilsyn af regionens kontrolpraksis af revisionsfirmaet BDO, hvilket bidrog til at påpege forbedringsmuligheder, herunder styrkelse af interne arbejdsprocedurer. Controllerteamet har efterfølgende udarbejdet flere arbejdsgangsbeskrivelser, der så vidt muligt sikrer ensartet sagsbehandling på tværs af kontrolsager.
Statsrevisorernes beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers honorarafregning blev offentliggjort den 13. marts 2023. Her konkluderede Statsrevisorerne følgende:
”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 har styrket førkontrollen, er der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet, så det gøres mere finmasket. Det er tilsvarende utilfredsstillende, at ingen af regionerne har en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed. Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne siden medio 2021 har afvist regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt, som før formentlig ville være udbetalt.
Statsrevisorerne bemærker, at regionernes kontrol og krav om tilbagebetaling vanskeliggøres af, at regionerne i henhold til sundhedsloven ikke kan kræve at modtage patientjournaler fra lægerne til brug for kontrollen. Statsrevisorerne finder det bekymrende, at indenrigs- og sundhedsministeren – trods kendskabet til problemstillingerne siden 2012 – ikke har sikret hensigtsmæssige rammer i bl.a. sundhedsloven for regionernes kontrol.”
Administrationen genkender de udfordringer, som Statsrevisionerne beskriver, og er meget opmærksomme på, at beretningen tydeliggør, at Region Hovedstaden som kontrolmyndighed forventes at lægge en strammere linje i forhold til kontrolopgaven end tidligere. For at kunne efterleve dette imødeser administrationen, at regionernes beslutningskompetence og muligheder for at føre kontrol styrkes og forenkles. Herunder særligt regionernes mulighed for at få mulighed for journalgennemgang i samarbejde med de faglige organisationer inden for alle praksisområder. En mulighed, som allerede i dag eksisterer på speciallægeområdet.
Det fremadrettede fokus i før- og efterkontrol
Administrationen har på baggrund af den interne revision og Statsrevisionernes beretning igangsat en række initiativer, som skal forbedre både før- og efterkontrollen i Region Hovedstaden. I nedenstående afsnit er der primært fokus på at beskrive Region Hovedstadens fremadrettede fokus i efterkontrollen.
Regionsrådet forventes at blive forlagt resultatet af ovenstående indsatser i 2024. Erfaringerne med at arbejde ud fra en risiko og væsentlighed baseret tilgang vil blive overført på de øvrige praksisområder fremadrettet.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde.
Orienteringen vedr. Kontrolsager i 2022 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 19. september 2023 og regionsrådet den 26. september 2023.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
23045696
Bilag 1: Bilag 1: Protokol RR-møde oktober 2021 - opfølgning på speciallægers honorarudbetalinger
Bilag 2: Bilag 2: Bilag til RR-sag oktober 2021
Bilag 3: Bilag 3 Strategi for styrkelse af kontrol med afregning fra praksissektor
Bilag 4: Bilag 4: Forslag til forbedring af kontrol med afregning i praksissektoren
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Med budget 2023 blev der afsat 2 mio. kr. i 2023 og 3 mio. kr. fra 2024 og frem til at udvide Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med en almenmedicinsk funktion for særligt socialt udsatte.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ansvarlig for opfølgning på budgetinitiativet. Administrationen fremlægger med denne sag status på implementering af budgetinitiativet.
Den almenmedicinske funktion i Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af samarbejdet med Københavns Kommune om at etablere en tværsektoriel udsatteenhed. Region Hovedstaden afsatte i budgettet for 2023 samlet set 4 mio. kr. i 2023 og 5 mio. kr. fra 2024 og frem til den tværsektorielle udsatteenhed. Heraf går 2 mio. kr. årligt til at udvide Flexklinikken med en almenmedicinsk funktion, mens 2 mio. kr. går til et samarbejde mellem Psykiatrisk Gadeplansteam og Hjemløseenheden, rusmiddelbehandling og Jobcentret i Københavns Kommune. Den sidstnævnte del af den samlede indsats følges i regionens social- og psykiatriudvalg.
De 2 mio. kr. i budgettet for 2023 til den almenmedicinske funktion i Flexklinikken anvendes til finansiering af en overlæge og 1,8 sygeplejersker. Samlet set er der på nuværende tidspunkt ansat medarbejdere svarende til 4,8 årsværk i Flexklinikken. De resterende årsværk finansieres af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Det forventes, at de 3 mio. kr., der er afsat fra 2024, skal anvendes som i 2023 samt til yderligere udvidelse af medarbejderstaben mhp. længere åbningstid og øget kapacitet.
Status på implementeringen af initiativet
Den almenmedicinske funktion i Flexklinikken - Flex Almen Praksis - er en del af den samlede Flexklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og arbejder tæt sammen med resten af teamet i Flexklinikken.
Målgruppen for Flex Almen Praksis er socialt udsatte borgere, der ikke har kontakt til egen læge. Flex Almen Praksis tilbyder lægehjælp svarende til en almindelig praktiserende læge, og henvendelse sker uden visitation. Tilbuddet er åbent for alle socialt udsatte borgere uanset bopælskommune og er altså ikke begrænset til at omfatte Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals optageområde. Patienterne henvender sig primært til Flex Almen Praksis med somatiske problemstillinger.
I Flex Almen Praksis er der ansat en speciallæge i almen medicin og konsulationssygeplejersker med særlige kompetencer ift. socialt udsatte.
Flex Almen Praksis har været åben siden den 1. februar 2023. Implementeringen er forløbet godt, og aktiviteten er stigende. De første måneder har der været få besøg, 2-4 om dagen. Besøgstallet er støt stigende; aktuelt er der typisk 8-12 om dagen, og det forventes at stige yderligere, efterhånden som kapaciteten tilpasses. Det er mærkbart, at viden om klinikkens eksistens bliver mere og mere udbredt. Derfor er det også forventningen, at søgningen til klinikken vil øges yderligere de kommende måneder og år.
Det er oplevelsen, at Flex Almen Praksis bidrager til at inkludere borgere, som ikke er i kontakt med sundhedsvæsenet ofte. Både patienter, samarbejdspartnere og medarbejdere har positive oplevelser med initiativet. Fx giver patienterne gode tilbagemeldinger på tilgængeligheden - at de kan få en tid samme dag eller bare dukke op uden tidsbestilling. Derudover fremhæver patienterne, at de er glade for lokationen og omgivelserne, fordi det ikke føles som et hospital. Flex Almen Praksis er indrettet i et gammelt porthus i udkanten af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Personalet i Flex Almen Praksis fremhæver derudover, at det gode samarbejde med afdelingerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital gør, at patienterne kan få foretaget undersøgelser samme dag, og at den nærhed, Flex Almen Praksis har til det øvrige hospital, giver gode betingelser for at få sparring fra afdelingerne om fx behandling af sår.
Formålet med Flex Almen Praksis er at mindske ulighed i sundhed og forebygge, at patienterne udvikler alvorligere sundhedsproblemer ved at sikre, at de får adgang til sundhedsydelser, før deres problemstillinger udvikler sig og fx kræver akut indlæggelse. I Flex Almen Praksis arbejdes der også med at styrke det tværsektorielle samarbejde og skabe bedre forløb for målgruppen i både regionalt og kommunalt regi samt bygge bro til patientens praktiserende læge. Flex Almen Praksis bidrager desuden med rådgivning, vejledning og sparring til samarbejdspartnere både på hospitalet, men også i det tværsektorielle samarbejde.
Aktivitet, fagligt indhold og fagligt output i klinikken følges tæt fra administrativ side og i forskningsprojekter i samarbejde med Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.
Der er på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital nedsat en styregruppe, der arbejder med den fremtidige organisering af pleje og behandling af patienter med misbrugsproblematikker og afrusningsbehov, hvor kompetencerne og erfaringerne fra Flexklinikken er centrale.
Indsatserne under Flexklinikken udvikles og tilpasses løbende. Fra september vil der være yderligere en speciallæge i almen medicin tilknyttet Flex Almen Praksis, og der er igangsat rekruttering af en leder til Flexklinikken.
Flexklinikken vandt i marts 2023 Prisen for Årets Patientoplevelse på Regionernes Poliske Topmøde, hvor det særligt blev fremhævet, at Flexklinikken viser, hvordan man kan skabe nogle rammer, der både fysisk og organisatorisk møder socialt udsatte borgere på deres præmisser, samt at Flexklinikken er et godt eksempel på et konkret og succesfuldt samarbejde på tværs af sektorer. Flexklinikken baner vejen for den gode patientoplevelse og bidrager til, at en udsat patientgruppe ikke tabes mellem to stole.
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Anja Methling
21078766
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
1. Udvalget godkendte tildelingen af en ledig kapacitet på Bornholm til Praksisklinikken på Bornholms Hospital og lægger vægt på, at ydernummeret slås op i god tid inden de fire års udgang.
2. Taget til efterretning.
3. Taget til orientering.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har løbende haft drøftelser om lægedækningssituationen på Bornholm og udfordringerne med at få besat opslåede kapaciteter i almen praksis.
Praksisklinikken på Bornholms Hospital blev etableret som midlertidig regionsklinik i maj 2016 som følge af rekrutteringsudfordringer efter to ophørte praksis i Rønne. Efter politisk behandling i regionsrådet i november 2016 blev der søgt og givet dispensation fra Sundheds- og Ældreministeriet til, at Bornholms Hospital kunne drive Praksisklinikken som en forsøgsklinik frem til maj 2022.
Med henblik på at overdrage kapaciteterne fra Praksisklinikken til læger på almindelige overenskomstvilkår ved forsøgsperiodens ophør, besluttede regionsrådet i april 2021 at slå de to kapaciteter fra praksisklinikken op. Hermed kunne interesserede læger søge om at overtage dem på almindelige overenskomstvilkår, evt. som licensklinik eller satellitklinik.
I samme periode ophørte endnu en praktiserende læge i Rønne. Patienterne fra denne lægepraksis blev fordelt til de øvrige læger på øen, mens den ledigblevne kapacitet (uden patienter) i august 2021 blev slået op sammen med de to kapaciteter (med patienter) fra Praksisklinikken.
I juli 2021 blev de tre kapaciteter tildelt til to forskellige læger. Den ene kapacitet (med patienter) fra Praksisklinikken blev tildelt en læge i Allinge, som aktiverede kapaciteten i november 2021. Den anden af Praksisklinikkens to kapaciteter (med patienter) blev sammen med den ledigblevne kapacitet (fra den ophørte lægepraksis, uden patienter) tildelt en anden læge, som imidlertid valgte at tilbagelevere de to kapaciteter til regionen inden aktivering.
Da det kun lykkedes at overdrage den ene kapacitet fra Praksisklinikken til en praktiserende læge, søgte regionen i februar 2022 Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation til at fortsætte Praksisklinikken med den tilbageværende kapacitet indtil 2024. Ansøgningen blev imidlertid afvist med begrundelsen, at der i så fald ikke ville være tale om en forsøgsordning, men almindelig drift. For at sikre lægedækningen har Bornholms Hospital derfor siden maj 2022 drevet Praksisklinikken som et midlertidigt lægefagligt tilbud.
Efterfølgende har den tilbageværende kapacitet fra Praksisklinikken på Bornholms Hospital (med patienter) og den ledigblevne kapacitet (uden patienter) været slået op igen uden held.
Med nye ændringer i sundhedsloven pr. 1. juli 2023 kan Praksisklinikken drives i en fireårig periode, hvorefter den skal overdrages til en praktiserende læge, hvis en læge ønsker dette. Muligheden for at drive Praksisklinikken i en fireårig periode giver mulighed for stabilitet i lægedækningen i Rønne. Desuden giver det stabilitet i ansættelsesforhold for personalet i Praksisklinikken, at klinikken kan drives med henblik på udvikling frem for afvikling, som det tidligere har været tilfældet.
Med denne sag skal udvalget tage stilling til, om den ledigblevne kapacitet (uden patienter) skal tildeles Praksisklinikken på Bornholms Hospital, således at klinikken kan åbne op for tilgang af borgere.
Status for lægedækningen på Bornholm
På Bornholm er en vedvarende høj andel (78 %) af lægepraksis lukket for tilgang af borgere, og på nuværende tidspunkt er alle lægepraksis i Rønne lukkede for tilgang af nye patienter. Konsekvensen af rekrutteringsudfordringerne er, at muligheden for at få en læge tæt på hjemmet er begrænset for borgere i Rønne. Én lægepraksis i Rønne havde for nylig åbnet for 3x100 patienter, men er aktuelt lukket igen. Samme praksis har meddelt administrationen, at de forventer at åbne for yderligere 500 borgere i løbet af det næste halve år. Det betyder, at der forventeligt bliver flere borgere, der får mulighed for at vælge en læge i Rønne.
Aktuelt drives Praksisklinikken på Bornholms Hospital som et regionalt tilbud på baggrund af de akutte lægedækningsudfordringer, som det ikke er lykkedes at løse med de seneste opslag af kapaciteter. Klinikken har aktuelt én kapacitet og 1.720 tilmeldte borgere. På trods af det forventede øgede patientoptag i en lægepraksis i Rønne vurderes det, at regionens drift af Praksisklinikken på Bornholms Hospital på nuværende tidspunkt fortsat er nødvendig for at sikre tilstrækkelig lægedækning på øen, og for at borgere i Rønne har adgang til en læge i nærheden af deres hjem. Praksisklinikken medvirker også til, at de praktiserende læger kan have det relativt lave antal tilmeldte borgere, som de ønsker (jf. Lægedækningsundersøgelsen for 2023) for at have en bæredygtig praksisdrift. Ligeledes vurderes det, at der fortsat er behov for den ledigblevne kapacitet for at sikre, at borgerne på Bornholm har let og lige adgang til praktiserende læge (jf. bilag 1).
I bestræbelsen på at sikre bedre lægedækning på Bornholm har regionens rekrutteringsfunktion løbende samarbejdet med Bornholms Regionskommune og Bornholms Hospital om at rekruttere praktiserende læger til etablering i Rønne. Regionen har løbende haft dialog med interesserede læger og har sammen med Bornholms Regionskommunes tilflytningsordning stået til rådighed med rådgivning ved spørgsmål om praksisetablering og tilflytning til øen. Regionen har desuden løbende været i dialog med Praktiserende Lægers Organisation for Hovedstaden (PLO-H) og Bornholm (PLO Bornholm). Dette har ikke resulteret i rekruttering til hverken den ledigblevne kapacitet eller kapaciteten på Praksisklinikken.
De hidtidige rekrutteringsudfordringer på Bornholm viser et behov for dels at stabilisere lægedækningssituationen på kort sigt, men også at der på længere sigt er behov for at gå nye veje, der også fremover sikrer, at der er et tilstrækkeligt antal praktiserende læger på overenskomstvilkår på Bornholm.
Ændringer i sundhedsloven giver regionen nye muligheder for drift af regionsklinik
Der er netop vedtaget ændringer i sundhedsloven § 227, der pr. 1. juli 2023 giver regionerne mulighed for at drive regionsklinik uden udbud i fire år. Herefter skal den overdrages til en praktiserende læge indenfor en rimelig tidshorisont, hvis en læge ønsker dette. Da Praksisklinikken drives af Bornholms Hospital, giver det mulighed for fra 1. juli 2023 at drive klinikken med et fireårigt sigte, hvilket giver stabilitet i forhold til lægedækningen i Rønne. Det fireårige sigte giver ligeledes mulighed for stabilitet i personalet på Praksisklinikkens ansættelsesforhold, da klinikken kan drives med henblik på udvikling frem for afvikling, som det tidligere har været tilfældet.
Bornholms Hospital har gjort opmærksom på, at den aktuelle drift af Praksisklinikken med én kapacitet, udfordrer Praksisklinikkens økonomi, arbejdsmiljø og personalets ansættelsesforhold. På den baggrund er administrationen i dialog med Bornholms Hospital om en eventuel udvidelse af Praksisklinikken. En udvidelse vil åbne Praksisklinikken for tilgang af nye patienter, således at flere borgere kan få læge i Rønne, og formentlig bidrage til en mere velfungerende klinikdrift med hensyn til økonomi og stabilitet i personalets ansættelsesforhold. Ved en udvidelse af Praksisklinikken vil administrationen samarbejde med Bornholms Hospital omkring en ekstraordinær rekrutteringsindsats af en læge til Praksisklinikken. Her er den afgørende forskel fra de tidligere forsøg på at rekruttere en praktiserende læger på almindelige overenskomstvilkår, at regionen påtager sig ansvaret for at finde en eller flere læger til at dække kapaciteten. Desuden påtager regionen sig fortsat ansvar for administration af klinikken, således at lægen/lægerne bliver tilknyttet under mere fleksible arbejdsvilkår, sammenlignet med at drive egen praksis efter overenskomstvilkår.
Ved en eventuel politisk beslutning om at udvide Praksisklinikken vil der desuden være behov for drøftelser om, hvordan Praksisklinikken kan åbne for tilgang af borgere under hensyntagen til, at de eksisterende lægepraksis på øen fortsat kan have en bæredygtig praksisdrift.
Tværsektorielt samarbejde om lægedækningen på Bornholm
Med inspiration fra Region Nordjyllands gode erfaringer med tværsektorielt samarbejde om rekruttering af læger til lægedækningstruede områder (i projektet ’Nye Veje’) har administrationen, PLO-Hovedstaden og PLO-Bornholm samt Bornholms Regionskommune og Bornholms Hospital aftalt at styrke samarbejdet om rekruttering af læger til Bornholm. Som et led i det styrkede samarbejde planlægger regionsadministrationen at afholde en workshop i efteråret 2023, hvor alle med part i lægedækningssituationen på Bornholm inviteres til at deltage, heriblandt PLO-H, praktiserende læger på Bornholm, Bornholms Hospital og Bornholms Regionskommune.
Formålet med workshoppen er at få hørt alle parters forslag og ønsker til en retning for den fremtidige lægedækning på Bornholm. Workshoppen vil danne baggrund for forslag til indsatser på såvel kort som langt sigt, der forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på beslutning om, hvordan regionen sikrer god lægedækning for alle borgere på Bornholm.
Såfremt indstilling 1 tiltrædes, tildeles den ledigblevne kapacitet til Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Regionsadministrationen vil gå i dialog med PLO-H, PLO-Bornholm, Bornholms Hospital og Bornholms Regionskommune om, hvordan Praksisklinikken åbner op for tilgang af borgere under hensyntagen til de eksisterende lægepraksis.
Såfremt indstilling 1 ikke tiltrædes, drives Praksisklinikken fortsat med én kapacitet, og forbliver foreløbigt lukket for tilgang af nye borgere. Regionsadministrationen vil fortsat arbejde for rekruttering af praktiserende læger til den ledigblevne kapacitet, og praktiserende læger vil fortsat kunne søge om at få tildelt den ledigblevne kapacitet.
Såfremt indstilling 2 tiltrædes, kan Praksisklinikken drives i en fireårig periode efter de beskrevne ændringer i sundhedsloven, uanset om klinikken udvides med den ledigblevne kapacitet eller ej. Herefter skal klinikken overdrages til en praktiserende læge indenfor en rimelig tidshorisont, hvis en læge ønsker dette.
Såfremt indstilling 2 ikke tiltrædes, drives Praksisklinikken som et midlertidigt tilbud med henblik på afvikling, og der arbejdes på at finde en anden løsning på at sikre lægedækningen på Bornholm hurtigst muligt.
Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser, da de beskrevne initiativer ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige rammer.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen på møde den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke
23000743
Bilag 1: Bilag 1 Kapacitetsvurdering Bornholm
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Med Region Hovedstadens budgetaftale for 2020 blev der afsat 1,5 mio. kr. årligt i fire år til, at Bornholms Hospital skal gå forrest som en Digital Ø på sundhedsområdet. Den nuværende bevilling dertil udløber i 2023.
Regionsrådet har med budget 2023 besluttet at afsætte 1,5 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til videreudviklingen af Digital Ø Bornholm. Ligeledes afsættes 0,5 mio. kr. årligt til at tage blodprøver i eget hjem på Bornholm.
Administrationen fremlægger med denne sag status på budgetinitiativet.
Med cirka 90.000 årlige kontakter fordelt på 15.000 patienter i ambulatorierne varetager Bornholms Hospital langt de fleste kontakter for bornholmske patienter.
Bornholms Hospital booker årligt 41.000 rejser til de bornholmske patienter, der rejser til et specialiseret forløb på andet hospital i Region Hovedstaden. Disse patienter fordeler sig med næsten 23.000 årlige kontakter fordelt ca. 5.500 patienter. Hospitalet arbejder aktuelt med en videreudvikling afambulatoriefunktionen under overskriften ”Borgernærhed bedst”, der skal sikre flere udebesøg fra de øvrige hospitaler såvel som flere digitale konsultationer mellem Bornholm og de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden.
Bornholms Hospitals mobile prøvetagning kører ligeledes nu ud til øens plejecentre og borgere, der ellers skulle rekvirere en liggende transport eller følges af sundhedsfaglig medarbejder ind på hospitalet for at møde til prøvetagning. Det er udelukkende praktiserende læger, der kan bestille den mobile prøvetagning.
Projekt Digital Ø
Arbejdet med Projekt Digital Ø har nu ført til, at bornholmske patienter kan tilbydes forskellige nye digitale sundhedsydelser. Projektet arbejder for nuværende i fire forskellige projektspor. Status for arbejdet med de forskellige spor fremgår nedenfor:
Spor 1 "Borgernærhed bedst" har fokus på de 41.000 enkeltrejser med henblik at undgå unødvendige rejser ved anvende digitalt understøttede delte forløb.
TeleAmbulatoriet blev ved udgangen af 2020 etableret som et udviklingsprojekt. I dag er der implementeret i alt seks specialer (hovedpine, søvnsygdomme, onkologi, karkirurgi, tarmsvigt og
selvhenvendere) på Rigshospitalet. TeleAmbulatoriet understøttes endvidere med medicinudlevering, blodprøver, røntgen, udlevering af udstyr m.m. For patienter i forløb på Abdominalcenteret har Bornholms Hospital ligeledes købt udstyr til at aflæse kapselendoskopi og sender data til Bispebjerg Hospital for dermed at spare den patientgruppe for en rejse til en simpel procedure.
I foråret 2023 har Bornholms Hospital endvidere været på en omfattende dialogrunde med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Tilbagemeldingen er positiv og betyder, at Bornholms Hospital forventer, at minimum 4-6 yderligere specialer tilslutter sig tilbuddet i efteråret 2023. Til at understøtte denne udvidelse er der ansat en digital sygeplejerske i TeleAmbulatoriet.
Spor 2 "Patienten i eget hjem" har fokus på monitorering m.m. i eget hjem. Under Covid-19 fik Digital Ø opstartet hjemmemonitorering af KOL og hjertesvigtspatienter. Samtidig overgik undervisningshold for kronikerpatienter, tidligere baseret på fremmøde, til en webinarløsning.
Spor 3 "Digitalisering af Bornholms Hospital". Et moderne hospital med gode digitale tilbud for patienter og medarbejdere. Alle stuer til indlagte er i dag blevet bestykket med en patientterminal, som fungerer som en stor tablet med touchskærm på en lang arm. Denne patientterminal giver ud over underholdning til patienterne også mulighed for målrettet kommunikation, træningsvideoer, tolkefunktion, stuegang på distancen og pårørendedeltagelse ved stuegang.
I efteråret 2023 planlægges ligeledes med kompetencestøtte til implementering af "Differentieret patientkald". Det er en løsning, hvor patienten kan klikke direkte på nogle foruddefinerede knapper, som sender en tekst plejepersonalet, som derved sparer tid og skridt ved at kunne prioritere mellem arbejdsopgaver og kald.
På baggrund af rekrutteringsudfordringer i radiologien har Bornholms Hospital samarbejde med Hvidovre Hospital etableret ”remote MR”, hvor udviklingsradiografer på Hvidovre Hospital fremover kan fjernstyre MR-scanner på Bornholm. Denne udvikling har skabt grundlag for yderligere udvikling inden for radiologien, hvor man også ønsker afprøvning af kunstig intelligens m.m.
Spor 4 "Digitalt understøttet kompetenceudvikling". Det har tidligere været en større udfordring at sende personalet på uddannelse i København, da klinikerne ofte er væk hel dag for nogle gange 2-3 timers uddannelse. I dag varetages uddannelsen via hybridundervisning, hvor klinikerne kan deltage virtuelt. Der overvejes pt. flere undervisningstilbud som VR-løsninger til proceduretræning, obligatorisk brandslukning m.m.
Udkørende blodprøvetagning på Bornholm
Med budgetaftalen for 2023 blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt til Bornholms Hospital at tage blodprøver på patienter i eget hjem.
Siden april 2023 har den udkørende funktion taget blodprøver og EKG på sårbare patienter i deres eget hjem på rekvisition af almen praksis. Der køres i elbiler med særligt indrettede termoskabe til opbevaring af prøver. Bilen er bemandet af enten en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, som har fået særlig oplæring i funktionen. Der køres ud alle hverdage i dagstimerne. For at sikre en robust bemandingssituation er ordningen etableret i tilknytning til hospitalets akutte sengeafsnit, hvor sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er oplært i funktionen.
Ordningen er planlagt til implementering i to faser. I første fase implementeres ordningen for almen praksis. I anden fase gøres det muligt for hospital og psykiatri at bestille den udkørende funktion.
Fase 1 er implementeret og i drift. I uge 26 i 2023 blev 50 pct. af funktionens samlede kapacitet udnyttet. Almen praksis har efterspurgt færre kørsler end forventet, men det ses også, at antallet af rekvisitioner afhænger af den enkelte praksis. Det forventes, at almen praksis med tiden vil benytte den udkørende funktion mere. 80 pct. af kørslerne er til plejecentre.
Teknisk har der i opstartsfasen været udfordringer med termoskabene i bilerne. Disse burde være løst nu. Samarbejdet mellem laboratoriet og det akutte sengeafsnit har fungeret godt, både i forhold til planlægning og oplæring og ved ad hoc løsning af problemer. Det har vist sig at være en fordel, at personalet er tilknyttet Akut sengeafsnit, idet personalet på afsnittet har særlige erfaringer, der løfter kvaliteten i mødet med den sårbare patient.
Fase 2 er under udvikling og følger planen. Hospital og psykiatri kan ikke bestille i samme system som almen praksis. Derfor bygges der en SP-kalender til formålet. Den forventes klar til efteråret, og herefter vil hospital og psykiatri også kunne rekvirere den udkørende funktion til sårbare patienter. Når fase 2 er implementeret, forventes det, at kapaciteten vil blive fuldt udnyttet.
De økonomiske konsekvenser af en fuld implementering af den udkørende blodprøvetagning er endnu ukendte i forhold til den givne bevilling. Driftsomkostninger ud over bevillingen dækkes af Bornholms Hospitals driftmidler (jf. økonomiafsnittet nedenfor).
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Midler til digital Ø:
| Frikøb af projektledelse | 0,2 mio. kr. |
| Ansættelse af digital sygeplejerske | 0,6 mio kr. |
| Frikøb af lægesekretærtid | 0,1 mio. kr |
| Anskaffelse af udstyr | 0,6 mio. kr |
| Licenser til digitale løsninger | 0,1 mio. kr. |
De øgede driftsomkostninger for ekstra ydelser tilknyttet Spor 1. "Borgernærhed bedst" er for nuværende ikke opgjort, men for Bornholms Hospital forventes en stigning af ydelser inden for medarbejdertid, røntgen, blodprøver, medicin m.m. i forbindelse med implementeringen. Udviklingen af driftsomkostninger følges tæt i samarbejde med Center for Økonomi, og der udarbejdes en opgørelse ultimo 2023. Sparede rejseomkostninger er for nuværende ikke opgjort, da der er en årlig stigning i antal rejser grundet flere behandlingstilbud i Region Hovedstaden m.m.
Udkørende blodprøvetagning på Bornholm:
| Driftsomkostning 2023 | 0,62 mio. kr. |
| Driftsomkostning 2024 | 0,80 mio. kr. |
For helårsdrift i 2024 svarer dette til ca. 0,3 mio. kr. mere end den nuværende bevilling på 0,5 mio. kr. pr. år. Driftsomkostninger ud over bevillingen dækkes pt. af Bornholms Hospitals driftsmidler. Etableringsomkostninger er ikke medregnet ovenstående.
Sagen forelægges udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
23045763
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. august 2023.
Charlotte Hosbond/Rebecca Utoft Jensen
22053831
Intet at bemærke.
Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.
Den 11. oktober 2023 udkommer "Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2021/2022".
Sundhedsprofilen vil blive præsenteret den 11. oktober kl. 12.00-14.30 på Rigshospitalet ved et temamøde, hvor resultaterne også vil blive perspektiveret. Nærmere information om program og tilmelding udsendes til hele regionsrådet snarest.
Sundhedsprofilen udarbejdes af Statens Institut for Folkesundhed på vegne af Region Hovedstaden og er en opfølgning på den børne-ungesundhedsprofil, der udkom i 2018. Sundhedsprofilen er baseret på Databasen Børns Sundhed, som bygger på data fra sundhedsplejerskernes journaler fra besøg i hjemmet i barnets første leveår samt ind-og udskolingsundersøgelser. Den vil omfatte børn født i 2021 samt børn ind- og udskolingsundersøgt i skoleåret 2021/22. Ydermere sammenlignes data for 2021/22 med data fra den tidligere sundhedsprofil fra 2018, som omfattede børn født i 2016 og ind- og udskolingsundersøgt i 2016/17. Rapportens data stammer fra 26 af regionens 29 kommuner. Fra barnets første leveår vil der bl.a. være fokus på amning, vægt, forældre-barn relation og morens psykiske tilstand. Fra ind- og udskolingsundersøgelserne vil der være fokus på mental trivsel, vægt, relationer til forældre og venner samt sundhedsadfærd.
23027766