Godkendt.
Anja Rosengreen (F) og Vibeke Westh (S) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning. Udvalget besluttede, at de på et kommende udvalgsmøde ønsker en orientering om regionens flere forskellige projekter med behandling i hjemmet.
Anja Rosengreen (F) og Vibeke Westh (S) deltog ikke i sagens behandling.
I regionen arbejdes der med flere forskellige initiativer i forhold til behandling i hjemmet. Jf. budgetaftale 2024, beskrives det også: "At regionen fortsætter arbejdet med at rykke behandling tættere på regionens borgere og give mere fleksible behandlingstilbud, og at få undersøgelser, behandlinger, pleje og genoptræning til at hænge bedre sammen, som aftalt i plan for nærhed og sammenhæng, Alle skal med". Influenz-er projektet udgør altså ét ud af flere initiaver i forhold til hjemmebehandling, som er igangsat i regionen.
Idéen til Influenz-er projektet er opstået på baggrund af de seneste års større epidemier og hospitalernes udfordrede kapacitet på såvel sengenormering som personale og udstyr. Forskningsprojektet undersøger derfor, hvordan borgere kan bruge digitale løsninger til at selvmonitorere deres sygdom, og hvor det er muligt, indlægges borgeren i eget hjem.
Professor, forskningschef Thea Kølsen Fischer fik inspirationen til Influenz-er ud fra en tanke om, hvordan vi i sundhedsvæsenet kan imødekomme et akut behov for hastigt at øge hospitalskapaciteten, som fx under en epidemi.
Forskningsprojektet understøtter således arbejdet med et sundhedsvæsen tættere på borgerne, hvorfor udvalget på mødet den 28. september 2023 vil få et oplæg om projektet ved forskningschef på Nordsjællands Hospital, Thea Kølsen Fischer.
Influenz-er er et klinisk innovationsforskningsprojekt, der udforsker mulighederne for en patientsikker og fleksibel model for hjemmeindlæggelser til fremtidens danske sundhedsvæsen. Modellen testes på Nordsjællands Hospital. Projektet har været i gang siden maj 2020 og forventes afsluttet i 2025.
Formålet er at undersøge effekterne af tidlig overflytning af voksne patienter fra hospitalet til videre indlæggelse i eget hjem, herunder:
I projektets første del var målet at hjemmeindlægge 20 patienter med luftvejsinfektioner og milde til moderate symptomer fra Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling. I projektets anden del skal modellen undersøges i et større studie (135 patienter i alt, hvoraf 45 hjemmeindlægges), hvor patienter fra flere afdelinger på hospitalet randomiseres (udtrækkes ved lodtrækning) til enten hjemmeindlæggelse eller fortsat indlæggelse på hospitalet. Projektet vil inkludere patienter fra Lunge- og infektionsmedicinsk Afdeling samt Afdeling for Multisyge.
Hvis indlæggelsen skal fortsætte som en hjemmeindlæggelse, vil indlæggelsen fortsætte i eget hjem frem for på hospitalet. Forud for hjemsendelse vil patienten blive grundigt oplært i brug af den teknologi, som understøtter hjemmeindlæggelsen. Projektet inkluderer måleudstyr samt en app, som patienten skal bruge for at sende sine sundheds-/sygdomsinformationer til personalet på hospitalet.
På hospitalet vil sundhedspersonale holde øje med patienten via de sundhedsinformationer, som patienten sender, og de vil være tilgængelige for kontakt med patienten døgnet rundt, alle ugens dage.
Patienterne vil minimum to gange dagligt, via appen, skulle indrapportere sundhedsdata. Ved tegn på klinisk forværring, eller hvis informationer ikke sendes rettidigt af patienten, vil hospitalspersonalet modtage en alarm og følge op på situationen. Patienten vil mandag til fredag modtage daglig stuegang og i weekenden ved behov. Stuegang kan foregå som videostuegang eller telefonsamtale.
De patienter, som har behov for behandling i eget hjem, eller for undersøgelser, som ikke kan understøttes via kommunikationsteknologi, vil få hjemmebesøg af et etableret udkørende team af hospitalspersonale i dagtiden.
Hvis sundhedspersonalet vurderer, at patientens sygdom udvikler sig i negativ retning under hjemmeindlæggelsen, kan patienten blive overflyttet til indlæggelse på hospitalet, hvor indlæggelsen vil fortsætte som et standard indlæggelsesforløb uden ekstra opgaver for patienten.
Pårørende/omsorgspersoner vil ikke blive bedt om at udføre ekstraordinære plejeopgaver, som vedkommende ikke allerede udfører, eller plejeopgaver, som fx udsætter dem for øget belastning.
Projektet udføres i et partnerskab med Netcompany, der har udviklet app'en "Mit E-hospital" til projektet. Partner er også Syddansk Universitet, der undersøger de sundhedsøkonomiske konsekvenser af modellen.
Projektet er støttet af Innovationsfonden, og der er opnået yderligere bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og EU InterRegØKS til den videre udvikling af projektet. Samlet har projektet et budget på ca. 70 mio. kr.
Derudover har Center for Sundhed/ Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen finansieret projektets udstyr til en værdi af ca. 180.000 kr., og Telemedicinsk Servicecenter varetager udbringning til og hjemtagning af udstyret fra patientens hjem.
Hvis indstillingen godkendes, har udvalget taget orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. september 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22053836
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Udvalget opfordrer til, at der også arbejdes politisk videre med udviklingen af det tværsektorielle samarbejde om ældres indlæggelser i regi af klyngerne og sundhedssamarbejdsudvalget.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Anja Rosengreen (F), Vibeke Westh (S) og Maria Gudme (S) deltog ikke i sagens behandling.
Samarbejdet om ældre skrøbelige medicinske patienter er et vigtigt tema i det tværsektorielle samarbejde og omstillingen til det nære sundhedsvæsen. Ansvaret for disse patienter er delt mellem hospitaler, kommuner og almen praksis og ligger blandt andet i sundhedsklyngerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet rapporten ”Ældres indlæggelser på medicinske afdelinger” for at tilvejebringe viden om de ældre (+65 år) borgeres indlæggelser og undersøge sammenhænge mellem antal indlæggelsesdage og kommunale og regionale forhold som fx kapacitet og organisering. Rapportens resultater skal således også understøtte dialogen mellem parterne.
På mødet vil Mette Kramer Pedersen, specialkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltage og holde et kort oplæg for udvalget, hvor centrale resultater fra rapporten præsenteres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingenhed offentliggjorde ultimo februar 2023 rapporten ”Ældres indlæggelser på medicinske afdelinger” (se bilag 1 og 2).
Halvering af indlæggelsesdage, men regionale forskelle
Analysen viser blandt andet, at antallet af indlæggelsesdage pr. 1.000 ældre på medicinske afdelinger er næsten halveret fra 2008 til 2021. På tværs af regionerne er der en del variation i, hvor meget ældre er indlagt på medicinske afdelinger. I 2021 havde ældre i regionerne øst for Storebælt flere indlæggelsesdage på de medicinske afdelinger end ældre i regionerne vest for Storebælt.
Figur 5.1 (herunder) i rapporten viser denne variation, fx varierede antallet af indlæggelsesdage pr. 1.000 ældre fra ca. 660 i Region Midtjylland til ca. 890 i Region Hovedstaden. Variationen ses også, når der tages højde for faktorer som civilstand, køn, forekomsten af alvorlig sygdom og medicinforbrug.
Hvis man i stedet ser på antallet af indlæggelser på medicinske afdelinger, ses kun et mindre fald, og ligeledes variation på tværs af regionerne. Region Hovedstaden har flere indlæggelser pr. 1000 ældre end landsgennemsnittet (figur 4), særligt når det gælder de 80+ årige. Rapporten konkluderer ikke, om der er en sammenhæng mellem antallet af indlæggelser og antallet af indlæggelsesdage. Administrationen kan derfor ikke vurdere, om de flere indlæggelsesdage skyldes længere indlæggelsestider eller mange kortere indlæggelser og genindlæggelser. Der er dog lavet simple analyser om årsagssammenhænge, som præsenteres nedenfor.
Betydning af primær sektor
Rapporten viser også, at omkring halvdelen (46 %) af de ældre har haft kontakt til den praktiserende læge i den sidste uge op til den akutte medicinske indlæggelse. Heraf havde cirka hver tredje haft en fysisk kontakt til den praktiserende læge. Det er væsentlig viden, da det siger noget om den praktiserende læges mulighed for at iværksætte behandling og forebygge forværring af sundhedstilstanden, inden den ældre indlægges, idet der allerede har været en forudgående kontakt.
Omvendt har omkring halvdelen af de ældre, der indlægges akut på medicinsk afdeling, slet ikke haft nogen kontakt med egen læge i ugen op til indlæggelse. Nogle diagnoser er ekstremt akutte og svære at forebygge på kort sigt, men selv for diagnoser som dehydrering og blærebetændelse, der ofte anses som forebyggelige, er det kun lidt over halvdelen af patienterne, der har haft kontakt til den praktiserende læge i ugen op til indlæggelse.
Ser man på indsatsen i den kommunale sygepleje, er det endnu færre ældre, der har kontakt i ugen op til indlæggelse. Kun hver tredje ældre har en kontakt til sygeplejen i ugen op til indlæggelse. Flere ældre er derimod i kontakt med den kommunale sygepleje efter indlæggelse. Der ses også en del geografisk variation i andelen af ældre, der modtager indsatser i den kommunale sygepleje før og efter den akutte medicinske indlæggelse. Rapportens figur 6.10 (herunder) viser denne variation. Fx ses, at det i ugen efter indlæggelsen er over halvdelen af ældre i kommunerne i Region Midtjylland, der modtager en indsats i den kommunale sygepleje, mens det er under 40 % i kommunerne i Region Hovedstaden.
Sammenhæng til kapacitet og overdragelse
I analysen undersøges også en række simple årsagssammenhænge i forbindelse med udviklingen i antallet af indlæggelsesdage. Her ses der bl.a. en tendens til, at der i kommuner med mange kommunale sygeplejersker pr. 1.000 ældre og relativt mange specialiserede sygeplejeindsatser til ældre, er færre indlæggelsesdage på medicinske afdelinger end forventet ud fra ældres baggrundskarakteristika. Der ses ikke en sammenhæng mellem antallet af kommunale social- og sundhedsassistenter og antallet af indlæggelsesdage for ældre. Til gengæld ses der en tendens til, at der i kommunerne med opgaveoverdragelse af sygeplejeindsatser til social- og sundhedsassistenter er færre indlæggelsesdage end forventet.
Der ses på regionsniveau også en tendens til, at i regioner med relativt mange medicinske sengepladser pr. 1.000 ældre, har ældre flere medicinske indlæggelsesdage på medicinske afdelinger pr. 1.000 ældre end forventet. Desuden har afstanden fra den ældre til det nærmeste akutsygehus og den praktiserende læge betydning for, hvor meget den ældre er indlagt på medicinske afdelinger. Desto længere afstand, des færre indlæggelsesdage har den ældre. Det kan være et udtryk for, at tilgængelighed spiller en rolle i forhold til indlæggelsesaktiviteten.
Tværsektorielt samarbejde om ældres indlæggelser og udskrivelser
Alle sundhedsklyngerne i regionen har fokus på samarbejdet om ældres indlæggelser og udskrivelser, og resultater fra benchmarkrapporten drøftes også med kommunerne og almen praksis i Region Hovedstaden. I første omgang vil det ske på administrativt niveau på møde i den tværsektorielle strategiske styregruppe (TSS) den 3. november 2023, ligesom konklusioner fra rapporten kan drøftes i klyngerne.
Opgaveudvalg om ældre og sundhed: En værdig sidste tid
Det kan også fremhæves, at regionsrådet har nedsat et opgaveudvalg om ældre og sundhed, der skal arbejde med temaet "En værdig sidste tid". Mange ældres sidste leveår er præget af mange indlæggelser. Derudover efterleves mange patienters ønsker for afslutningen på livet ikke. De fleste vil gerne dø hjemme i fred og ro, men alligevel skete 39 pct. af alle dødsfald i Region Hovedstaden i 2021 på sygehus mod 44 pct. i eget hjem eller på plejehjem.
I opgaveudvalget vil man blandt andet have fokus på, hvad der kendetegner et godt patientforløb i de sidste leveår – både fra et patient- og pårørendeperspektiv. Herunder vil der også være drøftelser om, hvorvidt mange behandlinger i borgerens sidste tid altid er det rigtige, og hvordan sundhedsvæsenet skaber de bedste rammer for fælles beslutningstagning mellem patient, sundhedsfagligt personale og pårørende om den behandling eller pleje, der skaber størst værdi og livskvalitet for patienten i de sidste leveår.
Formandskabet i opgaveudvalget udgøres af regionsrådsmedlemmerne Jørgen Reimond Johansen (C) (formand), Christine Dal (V) (næstformand) og Kim Rockhill (A) (medlem). Udvalgets møder afholdes i efteråret og vinteren 2023/24 således, at udvalgets anbefalinger kan forelægges Regionsrådet i foråret 2024.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen om benchmarkrapport "Ældres indlæggelser på medicinske afdelinger" være taget til efterretning.
Input fra udvalgets drøftelse vil blive taget med i administrationens videre arbejde med udvikling af det tværsektorielle samarbejde om indlæggelser og udskrivninger.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. september 2023.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
23051952
Bilag 1: Hovedrapport - Ældres indlæggelser på medicinske afdelinger
Bilag 2: Bilag til hovedrapporten - "Sådan placerer din region sig"
Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Christoffer Buster Reinhardt (C), Anja Rosengreen (F), Vibeke Westh (S) og Maria Gudme (S) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen har i februar 2023 udgivet to rapporter om sundhedsudfordringer på befolkningsniveau, som giver et billede af, hvordan udvalgte sygdomme og risikofaktorer belaster samfundet, sundhedsvæsenet og borgerne mest. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ansvarlig for forebyggelsesområdet. Rapporterne fra Sundhedsstyrelsen vurderes at være et godt grundlag og vigtig viden for det videre arbejde på forebyggelsesområdet.
På mødet vil Lene Schack-Nielsen, chefkonsulent, Center for Sundhed deltage og holde et kort oplæg for udvalget, hvor de to rapporters hovedkonklusioner og centrale fund præsenteres.
Sundhedsstyrelsen har udgivet to rapporter om byrden ved en række risikofaktorer og sygdomme, som kan indgå i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens videre arbejde på forebyggelsesområdet.
Et sammendrag fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark 2022 er vedlagt som bilag (se bilag 1). Rapporterne kan desuden tilgås her i fuld længde: www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Sygdomsbyrden-i-Danmark.
Kort om rapporterne
"Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer" og "Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme" er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen. Formålet med rapporterne er at bidrage til et beslutningsgrundlag for prioritering, planlægning, forskning og uddannelse på sundhedsområdet. Rapporterne rummer viden om sundhedsudfordringer på befolkningsniveau og giver et billede af, hvordan udvalgte sygdomme og risikofaktorer belaster samfundet, sundhedsvæsenet og borgerne.
Sygdomsbyrderapporterne estimerer sygdomsbyrden for 9 udvalgte risikofaktorer og 15 udvalgte sygdomme. Sygdomsbyrden opgøres i form af dødelighed, kontakter i sundhedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved omkostninger i sundhedsvæsenet og tabt produktion. Derudover er der set på den sociale ulighed for hver risikofaktor og sygdom ved at sammenligne, hvad byrden er for tre forskellige uddannelsesgrupper.
Rapporterne bygger på data fra de nationale sygdomsregistre fx landspatientregisteret og dødsårsagsregisteret og på befolkningsundersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil. Sygdomsbyrderapporterne tager afsæt i og bygger videre på metoderne i de internationale opgørelser Global Burden of Disease, som siden begyndelsen af 1990’erne har vist, hvad dødeligheden og funktionsnedsættelsen er ved centrale sygdomme, ulykker og risikofaktorer. De internationale opgørelser har til formål at vise internationale trends.
Rapporternes hovedkonklusioner
I rapporten om betydningen af udvalgte risikofaktorer er konklusionen, at de risikofaktorer, der generelt og i særlig grad bør sættes ind over for at undgå sygdom, tidlig død og pres på sundhedsvæsnet, er rygning, mental sundhed, alkohol, fysisk inaktivitet og svær overvægt. Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der bidrager med langt den største sygdomsbyrde på tværs af de fleste byrdemål.
I rapporten om betydningen af udvalgte kroniske sygdomme ses det, at depression og angst er de sygdomme, som har størst betydning for flere byrdemål. Andre sygdomme, som skiller sig meget ud på tværs af de fleste byrdemål, er nakkesmerter, lænderygsmerter og slidgigt samt KOL. Personer med disse sygdomme har særligt mange kontakter til sundhedsvæsenet, ligesom der ses et meget stort fravær fra arbejdsmarkedet i form af syge fravær og nytilkendte førtidspensioner. Det har meget store konsekvenser for den enkelte, men også samfundsøkonomiske omkostninger blandt andet på grund af produktionstab.
Udvalgets drøftelser af rapporterne kan indgå i udvalgets videre arbejde på forebyggelsesområdet.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. september 2023.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen præsenteres senere på året for en status på arbejdet med indsatserne under henholdsvis Forebyggelsesplanen og Handleplan på overvægtsområdet.
Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen
22019037
Bilag 1: Opsummering og udvalgte resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark 2022
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Anja Rosengreen (F), Vibeke Westh (S) og Maria Gudme (S) deltog ikke i sagens behandling.
Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er nået til enighed om en aftale om fornyelse af overenskomsterne om almen fysioterapi (speciale 51), vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og ridefysioterapi (speciale 57 og 65).
Aftalen afventer godkendelse af de respektive parters bagland. Såfremt de respektive parters bagland kan godkende aftalen, træder overenskomsten i kraft den 1. januar 2024.
Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har gennem længere tid forhandlet om fornyelse af overenskomsterne på praksisområdet. Dvs. overenskomst om fysioterapeutisk behandling med tilskud, som regionerne har ansvaret for, overenskomst om vederlagsfri fysioterapeutisk behandling, som kommunerne har ansvaret for, samt overenskomst om ridefysioterapi. Parterne blev fredag den 1. september 2023 enige om aftalen (se bilag 1).
Aftalen har følgende hovedindhold:
Kvalitet
Der er aftalt en ny kvalitetsmodel, som afløser den tidligere akkreditering under Den Danske Kvalitetsmodel. Omdrejningspunktet i den nye kvalitetsmodel er, at fysioterapiklinikkerne fremover skal arbejde i kollegiale, faglige kvalitetsnetværk med sikring og udvikling af kvaliteten i klinikkerne. Omdrejningspunktet for arbejdet i kvalitetsnetværkene vil være klinikkernes egne data, som vil blive indsamlet og bearbejdet til kvalitetsrapporter af Sundhed.dk’s Sentinel-enhed. Arbejdet med implementering af den nye kvalitetsmodel og understøttelse af kvalitetsnetværkene vil blive varetaget af Enhed for Kvalitet og Modernisering, som er etableret i fællesskab af RLTN og Danske Fysioterapeuter.
Kvalitetsmodellens forskellige elementer finansieres i overenskomstperioden af fysioterapifonden og indebærer dermed ikke merudgifter i perioden for regioner og kommuner.
Faglig modernisering
Der er aftalt en løbende faglig modernisering af fysioterapioverenskomsterne med henblik på, at tilbuddet til patienterne udvikler sig i takt med ny viden om fysioterapeutiske behandlingsmetoder og -former og med henblik på at der anvendes evidensbaserede, effektive behandlingsindsatser af høj faglig kvalitet. Moderniseringsarbejdet skal bidrage til, at sektoren kan håndtere det demografiske pres og behov for løbende optimering af behandlingsformer og -forløb. Der er i den forbindelse lagt vægt på brugen af digitale redskaber i patienternes behandlingsforløb, herunder videokonsultationer ifm. både individuel behandling og holdbehandling samt digital understøttelse af patientens selvtræning.
Endvidere er det aftalt, at der i løbet af overenskomstperioden skal implementeres forløb både for patienter, som modtager almen fysioterapi med tilskud og patienter, som modtager vederlagsfri fysioterapi. Indførelsen af forløb skal blandt andet understøtte en ensartet og effektiv behandling på tværs af klinikker, og at færre patienter får behov for operation, eller at tidspunktet for operation udskydes. Indførelsen af forløb er en del af den nødvendige omstilling af fysioterapipraksis, som skal give både bedre kvalitet og mere sundhed for pengene.
På tilskudsområdet er det således blandt andet aftalt, at der skal indføres strukturerede træningsforløb for patienter med slidgigt i knæ og hofte og patienter med smerter i lænderyg. På det vederlagsfri område er det aftalt, at der i overenskomstperioden skal udvikles strukturerede behandlingsforløb for de fire største patientgrupper under den vederlagsfri ordning, startende med udvikling af strukturerede forløb for patienter med dissimileret sklerose. Arbejdet med udvikling af de nye forløb varetages af Enhed for Kvalitet og Modernisering, som finansieres af fysioterapifonden.
Kapacitet og styring
Der er aftalt en kapacitets- og styringsmodel, som:
Den nye kapacitets- og styringsmodel indebærer en større omlægning af de redskaber, der er til rådighed for regioner og kommuner for kunne styre den samlede aktivitet og kapacitet på området. F.eks. indføres en knækmodel, som træder i stedet for muligheden for at pålægge enkeltklinikker et omsætningsloft. Efter det indledende implementeringsarbejde er det forventningen, at kapacitets- og styringsmodellen fremover vil lette den daglige administration af fysioterapiområdet.
Økonomi
Aftalen indebærer, at der på det vederlagsfri område afsættes ny økonomi (svarende til et tillæg til den økonomiske ramme på 0,75 procent årligt i 2024-2026), som forudsættes anvendt på etablering af nye kapaciteter/ydernumre. Da det er en forudsætning, at der på såvel eksisterende som nye ydernumre behandles patienter på både tilskudsordningen og den vederlagsfri ordning, vil udmøntning af midlerne på den vederlagsfri ordning til nye kapaciteter indebære, at der i forventeligt tilsvarende omfang sker en udvidelse af kapaciteten på tilskudsordningen, som finansieres indenfor den eksisterende økonomiske ramme for tilskudsordningen.
Der tilføres ikke yderligere midler til den økonomiske ramme for tilskudsordningen, men parterne har dog aftalt, at det skal vurderes, om implementeringen af strukturerede træningsforløb vil medføre behov for justering af den økonomiske ramme.
For såvel tilskudsordningen og den vederlagsfri ordning opretholdes bestemmelserne om, at hvis den årlige økonomiske ramme overskrides, medfører det, at rammeoverskridelsen skal indhentes ved en honorarnedsættelse (typisk i form af en lavere PL-regulering af honorarerne, end der ellers ville være udmøntet) det efterfølgende år. Samt for den vederlagsfri ordning, at den økonomiske ramme tillige reduceres svarende til overskridelsen i efterfølgende år.
Ejerskabsforhold
Det er aftalt, at fysioterapeuter fremover kan eje op til 6 klinikker, og at klinikejer skal have en aktiv rolle på de klinikker, man ejer. Det er regler, som i sin essens svarer til den lovgivning, der er gældende på almen lægeområdet.
Øvrigt
Herudover har parterne blandt andet aftalt, at:
Aftalen afventer godkendelse af de respektive parters baglang, og vil blive forelagt RLTN til godkendelse på møde den 22. september 2023.
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. september 2023.
Charlotte Hosbond/Line Sønderby Christensen
23053570
Bilag 1: Forhandlingsaftale RLTN og DFYS sept. 2023
Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:
Taget til efterretning.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Anja Rosengreen (F), Vibeke Westh (S) og Maria Gudme (S) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. september 2023.
Charlotte Hosbond/Rebecca Utoft Jensen
22053836
Formanden stillede i forbindelse med punktet forslag om at flytte mødelokation og tidspunkt for mødestart for udvalgsmødet den 2. november 2023.
Et enigt udvalg besluttede at flytte mødelokationen til Danske Regioner, og at mødetidspunktet ændres til tidsrummet fra kl. 16.30-18.30.