Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
a) Åbent online borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-21
b) 1-2 møder i borgersamlingens Advisory Board i 1. kvartal 2023 (foregår online, varighed ca. 2 timer)
c) Officiel lancering af borgersamlingens anbefalinger (forventeligt april, varighed 2-3 timer)
d) Ét årligt møde i politisk udvalg for Circular Economy Beyond Waste-projektet (7 møder tilbage)
e) Evt. deltagelse i de 3-4 resterende samlinger i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug i januar-marts 2023
Anbefalet, idet miljø- og klimaudvalget indstiller Anja Kjeldgaard Rosengreen (F) og Sofie de Bretteville Olsen (S) som repræsentanter.
På sit møde den 19. april 2022 besluttede regionsrådet, at formandskabet for miljø- og klimaudvalget blev udpeget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og Politisk Udvalg under projektet Circular Economy Beyond Waste.
Idet udvalgsmedlemmerne ønsker at udtræde, skal der udpeges nye repræsentanter blandt medlemmer af miljø- og klimaudvalget. Det er mellem partierne aftalt, at udpegningen kan afvige fra de d’Hondtske principper som fastlagt i forbindelse med konstitueringen.
Som led i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste er Region Hovedstaden projektleder for et delprojekt om bæredygtigt forbrug, som løber fra 2022 til 2025. Partnerkredsen bag delprojektet er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Vejle Kommune samt en konsulentvirksomhed, der faciliterer borgersamlingen.
Region Hovedstaden arbejder for at gøre hospitalsdriften grønnere, at omstille til vedvarende energi og cirkulær økonomi i regionen, ligesom der er fokus på at styrke den grønne mobilitet i regionen. Men de næste skridt i omstillingen bør involvere borgerne og borgernes forbrug, da op mod 70 procent af de globale CO2-udledninger er knyttet til husstandenes forbrug.
I Borgersamling Bæredygtigt Forbrug mødes 66 borgere fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark og formulerer en fremtidsvision med bæredygtigt forbrug, hvorefter anbefalingerne præsenteres for politikerne i de to regioner og de tre kommuner. Politikerne i de fem partnerorganisationer har på forhånd forpligtet sig til at behandle borgernes anbefalinger politisk og gennemføre beslutninger og pilotprojekter, som kan understøtte realiseringen af borgernes fremtidsvision.
Første gang de 66 borgere mødtes, blev de introduceret til opgaven og til det faglige felt bæredygtigt forbrug, og de fik lejlighed til at drøfte rammerne for samarbejdet. Anden gang var Region Hovedstaden vært, og Lars Gaardhøj bød velkommen. Her blev der taget hul på at tænke i nye fremtidsbilleder, ligesom fødevarer, transport og bolig blev diskuteret. Generelt er borgerne engagerede, nysgerrige og opsatte på at udarbejde brugbare anbefalinger til kommunerne og regionerne. På projektets hjemmeside kan videooptagelser af alle politiker- og ekspertoplæg tilgås: https://baeredygtigtforbrug.borgersamling.dk/da-DK/projects/overblik-over-proces-1/5.
I nogle af projektets aktiviteter er det afgørende med politisk deltagelse, mens det i andre hilses velkommen. Nedenfor er aktiviteterne listet i prioriteret rækkefølge. Administrationen anbefaler, at der udpeges to politikere, der sammen varetager aktiviteterne beskrevet i punkt 1-3. Punkt 4 kan varetages af to andre politikere, hvis det ønskes. Punkt 5 er en åben invitation til alle politikere.
1) Åbent online borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-21
På dette møde præsenterer borgersamlingens medlemmer deres foreløbige anbefalinger for omverdenen, besvarer spørgsmål og modtager input til deres videre arbejde med anbefalingerne. Mødet er åbent for alle borgere og interessenter. En politiker fra Region Hovedstaden skal byde velkommen sammen med en politiker fra Region Syddanmark. Politikeren er desuden meget velkommen til at deltage i hele mødet og lytte med på præsentationen og drøftelserne af de foreløbige anbefalinger (og det er de øvrige politikere også).
2) 1-2 møder i borgersamlingens Advisory Board i 1. kvartal 2023 (foregår online, varighed ca. 2 timer)
Borgersamlingens Advisory Board består af to politikere fra hver partnerorganisation samt fire eksterne medlemmer; Camilla Gregersen (formand for Dansk Magisterforening), Kurt Strand (journalist), Frederik Sandby (sekretariatschef i Klimabevægelsen) og Steen Hildebrandt (forfatter, foredragsholder og ekspert i FN's verdensmål). Advisory Boardets rolle er at rådgive konsulenten, der faciliterer borgersamlingen, om borgersamlingens indhold ud fra forskellige politiske og faglige perspektiver. Der er brug for to politikere der kan repræsentere Region Hovedstaden i Advisory Boardet.
3) Officiel lancering af borgersamlingens anbefalinger (forventeligt april, varighed 2-3 timer, foregår i Region Hovedstaden)
Her skal 1-2 politikere fra Region Hovedstaden være med til at byde velkommen og tage imod borgersamlingens anbefalinger. Arrangementet er målrettet interessenter og samarbejdspartnere i forhold til den grønne dagsorden.
4) Ét årligt møde i politisk udvalg for Circular Economy Beyond Waste-projektet (2022-2029)
Det politiske udvalg for CEBW-projektet er sammensat af to regionsrådspolitikere fra Region Midt, to regionsrådspolitikere fra Region Hovedstaden, to politikere fra Christiansborg og én politiker fra Europa-Parlamentet. Det politiske udvalg har blandt andet til opgave at rådgive projektet om strategisk politisk interessevaretagelse vedrørende cirkulær økonomi-dagsordenen samt at skabe den nødvendige politiske bevågenhed og momentum for, at projektresultaterne realiseres. Projektet kører fra 2022-2029, hvilket vil sige, at der er 7 møder tilbage.
5) De 3-4 resterende samlinger i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Politikere, der er nysgerrige på borgersamlingen, er mere end velkomne til at deltage i én eller flere af de resterende samlinger i borgersamlingen (de kan blot kigge forbi kortvarigt på et tidspunkt der passer ind i deres kalendere). De har ingen formel rolle, men det er en mulighed for at få et indtryk af, hvordan en borgersamling foregår og ikke mindst vise borgerne, at regionens politikere interesserer sig for borgersamlingens arbejde. De resterende samlinger foregår:
Regionsrådets partier har i konstitueringsaftalen udtrykt ønske om at inddrage borgerne i regionens politiske processer. Gennem Borgersamling Bæredygtigt Forbrug får udvalgsmedlemmerne mulighed for at komme i dialog med borgerne og få deres input og perspektiver på det, der har betydning for deres hverdagsliv i en bæredygtig fremtid. Samtidig er Borgersamling Bæredygtigt Forbrug en værdifuld chance for regionen til at vise omverdenen, at der er et politisk ønske om at involvere borgerne i den grønne omstilling.
Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges repræsentanter blandt medlemmer af miljø- og klimaudvalget til Advisory Board for Borgersamling Bæredygtigt Forbrug og til Politisk Udvalg i projektet Circular Economy Beyond Waste.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar, forretningsudvalget den 24. januar og regionsrådet den 31. januar 2023.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20031972
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet.
Regionsrådet godkendte den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi (RUS) for perioden 2020-2023. Den regionale udviklingsstrategi sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage til at løse de udfordringer, regionen står overfor, og som kræver løsninger på tværs af og i samarbejde med øvrige aktører.
Regionsrådet godkendte desuden den 21. juni 2022, at midlerne for 2022 og 2023 blev udmøntet i én samlet proces, da det både giver bedre mulighed og tid til at udvikle projekter med eksterne parter. Regionsrådet uddelegerede på samme møde beslutningskompetencen for udmøntning af puljen for den regionale udviklingsstrategi til udvalget for trafik og regional udvikling.
Som et nyt tiltag med politisk involvering tidligt i projektudviklingen blev der den 26. april 2022 afholdt en fælles workshop for miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling. Her skulle udvalgene drøfte intereresse og potentialer i 10 forslag til indsatser (se bilag 1 og 2), som administrationen herefter har arbejdet videre med at kvalificere til egentlige projektforslag. Administrationen forelægger på baggrund heraf fire projektforslag for miljø- og klimaudvalget med henblik på, at udvalget giver bemærkninger videre til udvalget for trafik og regional udvikling. Desuden forelægges forslag om finansiering af den politiske aftale om fortsættelse af DK2020-samarbejdet (Klimaalliancen).
Udvalget for trafik og regional udvikling skal på sit møde den 8. februar 2023 på baggrund af bemærkninger fra miljø- og klimaudvalgets drøftelse af projektforslag samt inden for eget ressortområde foretage en samlet prioritering af de regionale udviklingsmidler.
Administrationen har på baggrund af input fra de to udvalg på workshoppen arbejdet videre med at kvalificere indsatserne til egentlige projektforslag. I forbindelse med budgetprocessen for 2023 har to af indsatserne: "Byggeaffald og overskudsjord skal erstatte råstoffer" og "Vi støtter fællesskaber blandt børn og unge" undervejs fået midler via budgetaftalen. De indgår derfor ikke i den videre proces for udmøntning af RUS-midlerne.
Udvalget for trafik og regional udvikling har det overordnede ansvar for at udmønte midler, men miljø- og klimaudvalget drøfter projektforslag med henblik på at give bemærkninger, herunder forslag til prioritering inden for eget ressortområde, til udvalget for trafik og regional udvikling, som foretager en samlet prioritering af de regionale udviklingsmidler på sit møde den 8. februar 2023. Eventuelle kommentarer fra miljø- og klimaudvalget kan desuden indgå i det videre arbejde med projekterne.
Den samlede økonomiske ramme til udmøntning den 8. februar 2023 er i alt 24,3 mio.kr, eftersom der tidligere er udmøntet midler til brintprojekt og DK2020 (hhv. 0,6 og 0,9 mio. kr.) samt brugt ca. 0,6 mio. kr. af de oprindeligt 26,4 mio. kr. til forprojekter.
I oversigten nedenfor ses de oprindelige forslag til indsatser samt de endelige projektforslag, og hvilket område de hører under samt den ønskede økonomiske ramme. I forbindelse med kvalificeringen af indsatserne er enkelte af projekternes titler tilpasset indholdet, hvilket er markeret med *.
Forslag til projekter udgør i alt 31,5 mio. kr., og eftersom der er 24,3 mio. kr. til rådighed, skal udvalget for trafik og regional udvikling på sit møde den 8. februar 2023 prioritere i antallet af projekter og i tildelingen af midler, dvs. at miljø- og klimaprojekt-forslag kan udgå eller blive nedjusteret.
Oprindeligt forslag til indsats i workshop | MKU den 10. januar 2023 | TRU den 8. februar 2023 | Projekter budgetaftale | Ønsket ramme (mio. kr.) |
Opvarmning med grønne energikilder | Lokale fælles varmeløsninger* | Lokale fælles varmeløsninger* | 5 | |
Byggeaffald og overskudsjord skal erstatte råstoffer | Byggeaffald og overskudsjord skal erstatte råstoffer | |||
Regionale planer forebygger oversvømmelser | Water4all* | Water4all* | 0,5 | |
Forbruget skal med i de grønne klimaplaner | Klimafamilier 2.0* | Klimafamilier 2.0.* | 2 | |
Godt drikkevand til alle | Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse* | Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse* | 2,5 | |
Udsatte unges vej til FGU | Udsatte unges vej til FGU | 8 | ||
Kom hurtigere frem med bus, cykel og bil | Kom hurtigere frem med bus, cykel og bil | 2 | ||
Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne | Tag delecyklen til bus og letbane i forstæderne | 5 | ||
Mere grøn mobilitet i yderområderne | Mere grøn mobilitet i yderområderne | 5 | ||
Vi støtter fællesskaber blandt børn og unge (kulturpulje) | Vi støtter fællesskaber blandt børn og unge (kulturpulje) | |||
Yderligere tilkomne projektforslag
|
Klimaalliancen
| Klimaalliancen
|
1,5
| |
I alt | 31,5 |
De fem projektforslag ligger tematisk inden for områderne klima, energi og grundvand, og de beskrives kort nedenfor samt yderligere i bilag 3-7:
Lokale fælles varmeløsninger baseret på vedvarende energi i hovedstadsregionen
Formål: Fremtidens varmeløsninger bliver ofte skarpt opdelt mellem fjernvarme og individuelle løsninger (som fx varmepumper). Mange bygninger bliver i fremtiden ikke dækket af fjernvarme, på trods af at de ligger i relativ tæt bebyggelse. I disse områder vil en lokal fælles varmeløsning kunne være det samfundsøkonomisk bedste valg. En lokal fælles varmeløsning har billigere etableringsomkostninger end traditionel fjernvarme, hvorfor dette kan være både det bedste økonomiske og klimamæssige valg. Etablering af lokale fælles varmeløsninger er dog ikke en ”hyldevare”, hvor der er klarhed over ansvar og beføjelser for etablering og drift af anlæggene. Projektet skal derfor bidrage til at udvikle, etablere og udbrede viden om de organisatoriske (og juridiske), økonomiske, tekniske og praktiske muligheder for oprettelse af lokale fælles varmeløsninger uden for vedtagne fjernvarmeområder (læs om projektet i bilag 3.)
Ønsket ramme: ca. 5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Water4all
Formål: Der er fortsat behov for, at vi tilpasser os en ny klimavirkelighed med blandt tørkeperioder, hvor både mængden og kvaliteten af vandressourcen kan blive udfordret. Men vi har endnu ikke så megen viden om, hvilke løsninger der kan håndtere det problem, fordi klimatilpasning i Danmark hidtil mest har fokuseret på at komme af med vandet. Projektet skal udvikle ny viden og metoder, som medvirker til, at Region Hovedstaden kan være klimaberedt i 2030. Der er behov for, at der udarbejdes helhedsorienterede løsninger for hele vandkredsløbet, og løsningerne skal indtænke hele geografien for vandoplandet og skabe sammenhænge i området. Værebro Å vil fungere som LivingLab/caseområde, og der vil være fokus på, hvordan ændret vandforvaltning og tilbageholdelse af vand både kan løse problemer med oversvømmelse og tørke. De metoder og teknologier, som udvikles i projektet, skal være naturbaseret, have fokus på økosystemer, synergi og merværdi. Der er tale om et EU-projekt, som med en stærk dansk partnerskabskreds og international forskningskapacitet medvirker til den nyeste viden og erfaringer fra både danske og udenlandske forskere. Projektet vil bidrage til at gøre Region Hovedstaden mere modstandsdygtighed over for både oversvømmelser og tørke og på den måde øge mulighederne for at forbygge konsekvenser af klimaforandringer (læs om projektet i bilag 4).
Ønsket ramme: ca. 0,5 mio. kr af de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af et EU-projekt.
Klimafamilier 2.0 – værktøjer til at arbejde med borgernes forbrugsmønstre
Formål: En stor del af danskernes klimaaftryk på kloden skyldes vores forbrugsmønstre. Ifølge UNEP’s Emissions Gap Report 2020 kan 2/3 af de globale CO2-udledninger kobles til husstandenes forbrug og dermed livsstil. Der er i kommunerne en gryende interesse for at adressere disse udledninger, men samtidig er det et vanskeligt område at arbejde med, fordi det kræver nye tilgange og metoder – især hvis vi skal bevæge os fra små afgrænsede eksperimenter og kampagner til egentlig systemforandring, som der ifølge FN er behov for. Mange kommuner har gennem flere år arbejdet med lokale borgerrettede initiativer som samkørsel, deleordninger og kurser i klimavenlig madlavning. Men kommunerne erfarer ofte, at de kun når de 10 procent mest dedikerede borgere. I dette projekt klæder vi kommuner på med konkrete værktøjer, der kan bruges til at arbejde med de rammevilkår, sociale normer og fortællinger, der former borgernes forbrugsmønstre og livsstil for at understøtte forandringer også hos de øvrige 90 procent af borgerne. Projektets omdrejningspunkt bliver et antal klimafamilier, som forpligter sig til at forsøge at ændre deres livsstil og forbrugsmønstre markant for at reducere deres klimaaftryk. Samtidig får klimafamilierne et talerør til politikerne i deres kommuner og i regionen, som til gengæld forpligter sig til at gøre, hvad de kan for at ændre rammerne, så omstillingen bliver lettere (læs om projektet i bilag 5).
Ønsket ramme: ca. 2 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Fremtidssikret drikkevandsbeskyttelse
Formål: Mængden og kvaliteten af grundvandet til drikkevand er under pres i Region Hovedstaden, fordi flere borgere flytter til regionen samtidig med, at der bliver fundet stadigt flere forurenende stoffer i grundvandet (PFAS, pesticider m.m.). Et tæt samarbejde og koordinering mellem regionen, kommuner og vandforsyninger er derfor essentielt, hvis vi skal sikre en effektiv, fremtidssikret grundvandsbeskyttelse. Det tidligere RUS-projekt ”Drikkevand på tværs” har bl.a. vist, at der findes en uudnyttet grundvandsressource i Nordsjælland. Dette projekt skal bygge videre på resultaterne fra det tidligere projekt og foreslås opskaleret til at omfatte flere kommuner og vandforsyninger. Det skal samtidig undersøge potentialerne i den uudnyttede grundvandsressource for at kunne fremtidssikre den samlede grundvandsbeskyttelse og dermed fastholde en lokal grundvandsindvinding i området til gavn for den samlede drikkevandsforsyning i regionen (læs om projektet i bilag 6).
Ønsket ramme: ca. 2,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler
Klimaaliancen - et samarbejde mellem regioner, kommuner og Realdania 2023-2028 (fortsættelse af DK2020)
Formål: Med deltagelse i DK2020-arbejdet har Region Hovedstaden bidraget til, at kommuner i hele hovedstadsområdet er nået i mål med ambitiøse klimaplaner, der er godkendt af C40. Projektet følges op med et nyt nationalt samarbejde med en løbetid på 5 år under navnet Klimaaliancen - et samarbejde mellem regioner, kommuner og Realdania. Der er fortsat tale om konkret opfølgning og handling på kommunernes handleplaner, men der initieres også et bredere klimasamarbejde på tværs af regionen. Dette brede fokus er helt i tråd med den udvikling, som Danske Regioner og Region Hovedstaden ønsker: At Region Hovedstaden har en vigtig rolle at spille som koordinerende part, der sammen med kommunerne kan skabe helhedsorienterede løsninger på tværs af geografien. Forhandlinger om både national og regional aftale afsluttes primo 2023 og behandles politisk (læs om projektet i bilag 7).
Ønsket ramme: 1,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget givet bemærkninger og indspark til projektforslagene til udvalget for trafik og regional udvikling, som på sit møde den 8. februar træffer en samlet beslutning om udmøntning af de regionale udviklingsmidler.
I regionens budget er der afsat i alt 26,4 mio. kr. for 2022 og 2023 til RUS'en.
Af disse midler har regionsrådet på mødet i marts 2022 bevilget 0,9 mio. kr. til DK2020 og 0,6 mio. kr. til brintprojekt på mødet i udvalget for trafik og regional udvikling den 4. november 2022.
Endvidere blev det på mødet i regionsrådet i 21. juni 2022 besluttet, at op til 5 procent af den samlede ramme kunne anvendes til forprojekter/analyser. Der er anvendt i alt ca. 0,6. kr. til forprojekter. Det betyder, at der samlet er 24,3 mio. kr til rådighed til nye bevillinger.
Sundhedstemaet i den regionale udviklingsstrategi kan ikke bevilges via regionale udviklingsmidler, men udelukkende af sundhedsmidler.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023 og udvalget for trafik og regional udvikling den 8. februar 2023.
David Meinke / Birgitte Leolnar
22015851
Bilag 1: Samlede forslag inkl. votering til politisk workshop 26. april
Bilag 2: Opsamling fra TRU/MKU- workshop den 26. april 2022
Bilag 3: Lokale fælles varmeløsninger
Bilag 6: Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse
Bilag 7: Klimaalliancen i Hovedstadsregionen
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Denne sag beskriver status for Horizon 2020-projektet CityLoops, der omhandler cirkulære ressourcekredsløb for byggeriet og cirkulær håndtering af organisk affald.
Med den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015 (ReVUS) og den efterfølgende ReVUS Handlingsplan 2017-2018 vedtog Regionsrådet grundlaget for en styrket indsats for ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Regionen gik derfor i gang med at samle partnere til et EU-projekt med fokus på at fremme cirkulære kredsløb for to af de store affaldsstrømme: byggeaffald og organisk affald. I 2018 sendte Region Hovedstaden vores ansøgning til Horizon2020 afsted sammen med ICLEI (international organisation for bæredygtige byer) og byer fra seks EU-lande. CityLoops var et af de få projekter, der blev godkendt. Projektet får 100 procent finansiering fra EU, heraf går 3.276.000 kr. til Region Hovedstaden; det blev igangsat i oktober 2019 og løber frem til september 2023.
Region Hovedstaden er tovholder på demonstrationsprojekterne om cirkulært byggeri på tværs af landene i projektet og udvikler konkrete værktøjer til cirkulær håndtering af jord. Demonstrationsprojekter med cirkulært byggeri er i gang med at blive gennemført, og der er netop afleveret en statusrapport over fremdriften til EU, som beskriver, at projektet skrider godt fremad.
CityLoops er det første store projekt om cirkulært byggeri, hvor Region Hovedstaden har en central rolle. Byggesektoren er en vigtig brik i klimaindsatsen, da sektoren står for 11 procent af de globale CO2-udledninger fra produktion, transport, nedrivning og affaldshåndtering. Hovedstadsregionen er det sted, hvor der bygges mest i Danmark. I Hovedstadsregionen er bygge- og anlægsaffald den næststørste affaldsfraktion, og der produceres mere end dobbelt så meget overskudsjord fra byggeriet som bygge- og anlægsaffald. Cirkulært byggeri kan derfor bidrage væsentligt til at mindske ressourceforbrug og CO2-udledning.
Region Hovedstaden har netop afleveret den anden afrapportering om Cityloops-projektet til EU, som beskriver fremdriften i projektet samt ændringer og forsinkelser. Projektet skrider godt fremad med udvikling af en række metoder og værktøjer til at understøtte cirkulært byggeri i demonstrationsprojekterne, som nu er ved at blive gennemført eller i enkelte tilfælde allerede er afsluttede. Der er opstået forsinkelser i enkelte demonstrationsprojekter blandt andet på grund af Covid-19 og de voldsomt stigende byggepriser.
Seks byer gennemfører demonstrationsprojekter med cirkulært byggeri: Høje-Taastrup, Roskilde, Apeldoorn i Holland, Bodø i Norge, Mikkeli i Finland og Sevilla i Spanien. Demonstrationsprojekterne repræsenterer meget forskellige byggeprojekter. I Høje-Taastrup er beton fra det sociale boligbyggeri Taastrupgard blevet knust og anvendt i betonen i fundamentet for det nye rådhusbyggeri, og det gamle rådhus er blevet solgt med en række krav til selektiv nedrivning, cirkulær jordhåndtering og anvendelse af materialerne i nyt byggeri. I Roskilde i Musikon-området omdannes bygninger og bygningselementer i Hal 11/12-området, og materialer genbruges og genanvendes til blandt andet to P-huse. Der sigtes desuden på at beholde jorden on-site. I Apeldoorn renoveres gaden Grieffiersveld, grus, klinkesten og fliser genanvendes on-site eller til lokale bygninger. I Bodø nedlægges den militære lufthavn, og der anlægges en ny bydel i området samt en ny civil lufthavn. Bygninger, infrastruktur og materialer fra lufthavnen kortlægges, vurderes og føres ind i en 3D digital-twin model med henblik på genbrug og genanvendelse i den nye bydel (efter afslutningen af CityLoops). I Mikkeli er et sundhedscenter og et hospital blevet revet ned med krav til selektiv nedrivning og håndtering af materialerne med henblik på genbrug og genanvendelse. I Sevilla skal byens netværk af gamle rør til drikkevand og spildevand erstattes. Kvaliteten af betonen i de gamle rør er blevet testet, og der gennemføres demonstrationsprojekter, hvor de nedknuste materialer anvendes ved etableringen af de nye rør.
Første fase af CityLoops-projektet er blevet brugt på at forberede demonstrationsprojekterne og udvikle processer og værktøjer, der skal understøtte dem. Projektet er nu langt inde i anden fase, hvor demonstrationsprojekterne implementeres, og processer og værktøjer afprøves. Demonstrationsprojekterne fortsætter i nogle tilfælde ud over projektets afslutning, men fra april 2023 igangsættes en sideløbende evaluerings- og replikeringsfase.
CityLoops-projektet er med til at styrke den cirkulære omstilling i håndteringen af bygge- og anlægsaffald. Generelt oplever byerne, at projektet har haft en positiv effekt - ikke blot på grund af demonstrationsprojekterne men også ved, at opmærksomheden omkring og opbakningen til cirkulært byggeri, både internt i kommunerne og eksternt hos partnere, er blevet øget grundet projektet. I Region Hovedstaden anvendes erfaringerne flere steder. Dels ved ressourcekortlægning og selektiv nedrivning, dels ved erfaringer med indsamling og lagring af data for brugte byggematerialer og materialepas samt med digitale såvel som fysiske materialebanker - både i det regionale arbejde for at skabe rammerne for en cirkulær omstilling af byggesektoren samt i regionens interne arbejde med bæredygtigt og cirkulært byggeri.
En særlig regional indsats i Cityloops-projektet er cirkulær jordhåndtering med fokus på så vidt muligt at holde jorden on-site, altså at undlade at flytte den til et nyt sted. Dette kan give meget store CO2- og ressourcebesparelser, da der produceres mere end dobbelt så meget overskudsjord fra byggeriet i Danmark som byggeaffald, og det transporteres væk på lastbiler. Ved at beholde jorden on-site undgås transporten, og visse typer jord kan erstatte brugen af andre primære råstoffer som fx grus. Regionen har stået i spidsen for udviklingen af et prognoseværktøj for overskudsjord, der anvendes af stadig flere kommuner, samt et roadmap over hvem der bør involveres, hvornår og hvordan for at sikre cirkulær jordhåndtering i byggeprocesser. Regionen arbejder sammen med Høje Taastrup og Roskilde Kommuner om at udvikle guidelines til at vurdere mulighederne for at genbruge jord on-site. Dette spiller sammen med regionens øvrige indsats omkring overskudsjord og ressourcer.
Der kan findes yderligere oplysninger på projektets hjemmeside, som kan ses via dette link: https://cityloops.eu/
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om foreløbige resultater og status for CityLoops-projektet til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023.
David Meinke / Kåre Albrechtsen
19055416
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget,
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget blev på deres møde den 7. juni 2022 orienteret om status på arbejdet i projektet "Bedre tekstiler", og der blev i den forbindelse ønsket en orientering af miljø- og klimaudvalget, som sker med denne sag.
Regionens kontrakter på tekstiler udløber ultimo 2023, og der skal derfor forberedes et nyt udbud. Udbuddet gælder alle tekstiler, det vil sige både uniformer, patienttøj og fladvarer (lagener, håndklæder mv.). Samtidig skal der forberedes et nyt udbud vedrørende vaskeriydelser. Fra 2025 er Region Hovedstaden i følge affaldsreglerne for erhverv forpligtet til at sende udtjente tekstiler til genanvendelse i stedet for forbrænding. Derfor skal der i det kommende udbud i endnu højere grad end tidligere tænkes genanvendelsesmuligheder ind i sortimentet.
Projektleder i Center for Økonomi, Mads Thunø Dupont, holder et kort oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.
I projektet Bedre tekstiler er der nedsat en styregruppe under ledelse af vicedirektør på Nordsjællands Hospital, Maiken Ruders, med repræsentanter fra både Region Hovedstadens koncernindkøb, centralvaskeriet og regionens hospitaler (inkl. psykiatrien). Under styregruppen er der nedsat to arbejdsgrupper; én, der har fokus på uniformer (og logistik) og én, der har fokus på patienttøj og fladvarer (linned, klude, håndklæder mv). Arbejdsgrupperne ledes af koncernindkøb og rummer repræsentanter på tværs af faggrupper og matrikler.
Pejlemærket miljøhensyn
Projektet arbejder med tre centrale pejlemærker: leverancesikkerhed, miljøhensyn og kvalitet. Alle tre pejlemærker har betydning for deltagerne i arbejdsgrupperne og styregruppen, og det vil ligeledes komme til udtryk i de sortimentsmuligheder, der skal testes i 2023. Tekstiler er for Region Hovedstaden et meget CO2-tungt område, og det udgør en væsentlig del af Region Hovedstadens samlede klimabelastning. Tekstiler har i produktion og vask en stor miljø- og klimabelastning både fra råvareproduktion, tekstilfremstilling, vask og tørring samt bortskaffelse eller genanvendelse. Derfor er det særligt relevant at afdække muligheder for optimering på miljøvenligheden af fremtidens uniformssortiment.
For at sætte fokus på miljøhensyn følges projektet af "grønne rådgivere" fra Region Hovedstadens koncernindkøb, der analyserer, hvordan fremtidens sortiment kan blive mere miljøvenligt. Der er i afdækningen bl.a. fokus på:
Region Hovedstaden har allerede i dag slidstærke og langtidsholdbare uniformer. De nye uniformer vil først kunne tages i brug i 2025. Det skyldes dels udbudsprocessen, og at vi ud fra et miljøhensyn bruger eksisterende sortiment op, inden vi implementerer et nyt sortiment.
Involvering af slutbrugere (klinikere, vaskeri mv.)
Det er altafgørende for projektets succes, at personalet og patienterne involveres i processen, samt at tidligere erfaringer fra seneste større uniformsprojekt i 2010 også inddrages. Derfor er der indtænkt forskellige involveringsaktiviteter rettet mod personalet frem mod igangsættelsen af udbuddet:
Der indgår uniformsbærende personale i arbejdsgrupperne, som kan bidrage med viden fra den kliniske hverdag, og arbejdsgruppernes arbejde formidles gennem intern kommunikation. Koncerndirektionen, forretningsudvalget og øvrige relevante politiske udvalg, RMU (Regions MED-udvalget), hospitalsdirektørkredsen og kommunikationschefkredsen er også involveret i projektet.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget sagen om projektet "Bedre tekstiler" til efterretning.
I projektet er der lagt stor vægt på kommunikation, som skal give mulighed for vigtig formidling og dialog med f.eks. hospitalets klinikere undervejs, så det endelige resultat kvalificeres, og den rette kvalitet sikres. Kommunikationen skal hjælpe med indblik i de beslutninger, der tages undervejs i projektforløbet ud fra de data, indrapporteringer og muligheder, der står til rådighed. Ekstern kommunikation er også et vigtigt spor og igangsættes senere i processen i forbindelse med test af patienttøj (kommunikation til patienterne), og når et nyt udbud er klar til offentliggørelse.
Regionens politikere orienteres og inddrages, når det er relevant.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 10. januar 2023.
Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont
22027150
Bilag 1: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 10. januar 2023 - Bedre tekstiler
Transportministeriet har den 22. august og 19. december 2022 sendt udkast til strategisk miljøvurdering af plan for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm, samt tillæg til ovenstående miljøvurdering i høring med frist til den 22. januar 2023. Nordhavn, Refshaleøen, Kraftværkshalvøen, Prøvestenen og Kløverparken rummer en række kortlagte jordforureninger.
Region Hovedstaden har sendt et høringssvar til Transportministeriet, der er vedhæftet som bilag 1. Formålet med høringssvaret er at gøre opmærksom på planens betydning for regionens forpligtelser efter jordforureningsloven og for den gældende råstofplan.
Til orientering kan det oplyses, at regionen tidligere har afgivet følgende høringssvar vedrørende Lynetteholmen:
21010047
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende udvalgsmøder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508