Bilag 1: Forskningsstrategi 2023Godkendt.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Det indstilles til forskningsudvalget over for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Af forskningsudvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal forberede og udvikle et oplæg til en ny forskningsstrategi for Region Hovedstaden. Forskningsudvalget har i efteråret 2022 drøftet indhold til en kommende forskningsstrategi, som nu forelægges til endelig politisk godkendelse.
Forskningsstrategien skal vise den overordnede politiske vision for forskning i Region Hovedstaden og sætte rammen for retning og prioritering af indsatser i de kommende år.
Forskningsudvalget havde en første drøftelse i forhold til strategiudviklingen på møde d. 31. august 2022 og en anden drøftelse d. 5. oktober 2022, hvor udvalget identificerede og drøftede en række fokusområder. Ved tredje drøftelse 22. november 2022 blev et 1. udkast til forskningsstrategien forelagt og drøftet.
Under de indledende drøftelser pegede forskningsudvalget på en række emner og områder, der ønskes inkluderet i strategien. Samtidig blev det nævnt, at der ikke er et ønske om at detailstyre forskningsmiljøerne, og at udvalget gerne vil have fokus på at understøtte den brede patientnære forskning, herunder fokus på om det, vi gør i den kliniske praksis, er det rigtige. Ønsket var en kort visionær strategi, der skal sætte den overordnede retning og ambition for forskningsområdet i årene frem. Strategien skal skitsere prioriterede temaområder og lægge op til, at forskningsudvalget efter endelig vedtagelse i regionsrådet i foråret 2023 arbejder videre med den konkrete udfoldelse, herunder politiske målsætninger og opfølgning.
Strategien, som nu er til godkendelse (bilag 1) lægger blandt andet op til, at regionens forskning skal bidrage til, at sundhedsvæsenet tilbyder de fagligt bedst velunderbyggede og evidensbaserede behandlinger og god organisering af patientforløb – til alle vores patienter og i alle livets faser. Strategien skal også sikre velfungerende forskning inden for såvel den specialiserede behandling som inden for alle sundhedsområder og specialer, og med deltagelse af alle relevante forskningstraditioner og faggrupper. Det er igennem forskning, at vi kontinuerligt skaber en evidensbaseret tilgang i vores arbejde i sundhedsvæsenet, så vi bliver klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og så vi kan sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Overordnet sættes der en strategisk retning med fokus på tre temaområder, som hver har tre tilhørende prioriterede indsatsområder. De tre temaområder er:
Som en del af temaet om de bedste betingelser for forskning og formidling skal strategien sikre, at forskerne grundlæggende har gode vilkår for at udvikle, igangsætte og gennemføre forskning.
Med Forskningsstrategi 2023 vil Region Hovedstaden igangsætte en række indsatser, der skal udfoldes og implementeres over de kommende år. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en implementeringsplan. Derfor er der i løbet af 2023 planlagt en arbejdsproces, hvor de politiske målsætninger konkretiseres i indsatserne under de tre temaområder. Det kan fx ske gennem fortsat at følge sagsbehandlingstider, ved at arbejde strategisk med data fra den årlige forskningsstatistik eller ved at følge konkrete prioriteringer gennem nye kriterier for uddeling af puljemidler. Indsatser og mål vil blive fulgt af forskningsudvalget, der i henhold til konstitueringsaftalen virker frem til årets udgang. Herefter hører strategien under sundhedsudvalget.
Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 beskriver en tidshorisont, som forventeligt mindst svarer til regionsrådets valgperiode, og indtil der på et tidspunkt bliver behov for en revidering eller en ny strategi. Strategien gælder fra endelig vedtagelse i regionsrådet i april 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes den endelige forskningsstrategi.
Når strategien er endeligt godkendt i regionsrådet d. 18. april 2023, udsendes strategien samt følgebrev til relevante interne modtagere.
Strategien vil også blive eksternt offentliggjort i et samarbejde med presse.
Strategien skal behandles i forskningsudvalget den 7. februar, sundhedsudvalget d. 21. marts, forretningsudvalget d. 11. april og i regionsrådet d. 18. april.
Nadja Ausker/ Anna Dybdal Jansdorf
22068380
Bilag 1: Forskningsstrategi 2023
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
at drøfte politiske målsætninger og opfølgning af Forskningsstrategi 2023
Drøftet.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Af forskningsudvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal forberede og udvikle et oplæg til en ny forskningsstrategi for Region Hovedstaden. Forskningsstrategi 2023 forelægges på et andet punkt på nærværende møde til endelig politisk godkendelse. Udvalget har i den forbindelse ønsket at drøfte, hvordan strategien kan implementeres og efterfølgende følges politisk.
Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 gælder fra endelig vedtagelse i regionsrådet i april 2023, indtil der på et tidspunkt bliver behov for en revidering eller en ny strategi. Under strategiens tre temaområder skal en række indsatser konkretiseres, igangsættes og følges over de kommende år.
Indsatser og mål for indsatserne vil blive fulgt af forskningsudvalget, der i henhold til konstitueringsaftalen virker frem til årets udgang. Herefter hører forskningsstrategien under sundhedsudvalget.
Der er planlagt et fællesmøde med Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd 26. april 2023, hvor forskningsudvalget og forskningsrådet i fællesskab kan drøfte ønsker for målopfyldelse og implementering af strategiens indsatser.
På dagens møde i forskningsudvalget bedes udvalget komme med deres indledende overvejelser for en implementeringsplan og for, hvordan de politisk ønsker at følge implementeringen.
Udvalgets overvejelser vil indgå i forberedelsen af det fælles møde med forskningsrådet 26. april. Administrationen vil desuden udarbejde et forslag til en enkel implementeringsplan med målopfølgning frem mod fællesmødet 26. april.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023.
Nadja Ausker/Anna Dybdal Jansdorf
22068380
Administrationen indstiller til forskningsudvalget overfor sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:
Godkendt.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen har på baggrund af forskningsudvalgets beslutning om tage på en en-dags studietur rundt i Region Hovedstaden den 31. maj 2023 udarbejdet et udkast til program for studieturen.
Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 14. juni 2022.
Forskningsudvalget drøftede på møde den 22. november 2022 ønsker til temaer for en kommende studietur. Udvalget lagde bl.a. vægt på, at det kunne være relevant at få inspiration til, hvordan man kan implementere den kommende forskningsstrategi i praksis samt få en indsigt i forskellige forskningsmiljøer.
Udvalget besluttede ved en skriftlig proces den 5. januar 2023, at udvalgets studietur skal fokusere på Region Hovedstadens forskning og dermed et besøg hos nogle af Region Hovedstadens stærke forskningsmiljøer.
I planlægningen af programmet er der lagt vægt på, at udvalget får indsigt i nogle af de forskningsmiljøer, der arbejder individualiseret behandling fx immunterapi til behandling af kræftpatienter, celleterapi til behandling af hjertesvigt og genterapi til behandling af muskelsygdomme. Individualiserede behandlinger er et område, hvor der sker en stor udvikling, og som vil komme til at have stor betydning for patientbehandlingen og for den enkelte patients prognose.
Program
Programmet for forskningsudvalget studietur vil indeholde følgende besøg (bilag 1):
Budget
Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 10.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd. Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager:
Forplejning i løbet af dagen: 2.100 kr.
Frokost: sponsoreres af Rigshospitalet
Middag: 11.200 kr.
Transport fra Herlev Hospital til Rigshospitalet (Taxa eller mindre bus): 5.000 kr.
I alt: 18.300 kr. (Overslaget fremgår også af bilag 2.)
Udvalgsmedlemmer vil blive ledsaget af fem embedsmænd fra administrationen - koncerndirektør Dorthe Crüger, enhedschef Nadja Ausker og sektionschef Rebecca Legarth fra Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed, enhedschef Lise Graae fra Sekretariat og Sundhedsjura og forskningsudvalgets udvalgssekretær Helene Buch Jürs.
Det forventes, at de forskningsansvarlige vicedirektører fra de to hospitaler får mulighed for at deltage i arrangementerne på hospitalerne.
En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan indhente inspiration til udviklingen af Region Hovedstadens forskningsindsats.
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023, sundhedsudvalget d. 21. marts 2023, forretningsudvalget d. 11. april 2023 og regionsrådet d. 18. april 2023.
Nadja Ausker / Helene Buch Jürs
22071852
Bilag 1: Programforslag for forskningsudvalgets studietur
Bilag 2: Budgetoverslag forskningsudvalgets studietur
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er afgørende for at sikre et effektivt og højt kvalificeret sundhedsvæsen, og sundhedsforskning udgør – på linje med både behandling og uddannelse – en kerneydelse i Region Hovedstaden. For at følge udviklingen på forskningsområdet udgiver Region Hovedstaden hvert år to rapporter, der giver overblik over forskningsindsatsen i det forgangne år, og som viser regionens forskningsindsats på hospitals-, center- og afdelingsniveau.
I denne sag forelægges for forskningsudvalget til orientering rapporten ”Spot på forskning – data om forskning for 2021” (herefter Spot på forskning) udgivet af Center for Sundhed (Region Hovedstadens administration).
”Spot på forskning” udkom d. 21. december 2022. Rapporten er vedlagt i bilag 1.
Rapporten Spot på Forskning giver et overbliksbillede over regionens forskning og fungerer som en relevant ledelsesinformation i det løbende arbejde med at styrke og understøtte den regionale forskning. Rapporten sammenholder data fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik med data om videnskabelige publikationer fra regionens hospitalsafdelinger og enkeltenheder (fra forskningsregistreringssystemet Pure). Data, der ligger til grund for rapporten, omfatter forskningsaktivitet udført i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.
Forskningsrapporten giver mulighed for at følge udviklingen indenfor forskningsområderne (eksempelvis strategisk prioriterende områder) og sammenligne på tværs i regionen samt nationalt og internationalt. Data bruges også i arbejdet med specialeplanlægning, tildeling af professorater og udvikling af fælles nationale forskningsindikatorer.
I 2021 var der i Region Hovedstaden 4.325 aktive forskere, dvs. medarbejdere, der har brugt 10% eller mere af deres samlede arbejdstid på forskning og udvikling. Herudover har 932 tekniske og administrative medarbejdere bidraget til forskningsaktiviteterne med mere end 10% af deres arbejdstid. Samlet set betyder det, at 5.257 personer har beskæftiget sig med forskning og udvikling i Region Hovedstaden i 2021 mod 5.120 i 2020.
Den store forskningsaktivitet viser sig blandt andet i form af videnskabelig publicering. I 2021 blev der udgivet i alt 5.337 videnskabelige publikationer af forskere i Region Hovedstaden, og antallet afspejler en stadigt stigende tendens over årene.
Samtidigt ses der et stigende antal patenter på flere hospitaler bl.a. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Rigshospitalets Diagnostisk Center. Det viser, at vores forskere i stigende grad udvikler og tager patenter på deres opfindelser på baggrund af deres forskning.
Opgørelsen over ressourceforbruget viser, at der i 2021 blev forbrugt ressourcer svarende til 3,05 mia. kroner til forskning og udvikling. Over halvdelen af dette, dvs. 1,59 mia. kr. viser aktiviteter, der er finansieret af eksterne parter såvel offentlige som private. I 2020 var det samlede ressourceforbrug 2,62 mia. kroner. Covid19-pandemien ser ud til at have medført en generelt øget forskningsaktivitet, som er sket samtidigt med, at hospitalerne har gennemført interne organisationsændringer og der har været stigende medicinudgifter.
Rapporten ”Spot på forskning” er sammen med rapporten ”Spot på publikationer” Region Hovedstadens årlige forskningsrapporter, der udgives forskudt af hinanden. Forskningsrapporterne fungerer som
datagrundlag til at understøtte Region Hovedstadens Forskningsstrategi. Rapporterne bruges som et
ledelsesværktøj på alle niveauer til at profilere regionens forskning og som politisk beslutningsgrundlag.
Næste udgivelse af forskningsrapporterne vil være i 2023.
Rapporten er udsendt til regionens hospitalsdirektioner, medlemmer af Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd for sundhedsforskning (RHSF) og forskningskoordinatorer på hospitalerne. Rapporten er derudover offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Forskning-og-innovation/overblik-og-styrkepositioner/Forskningsevaluering-og-statistik/Sider/Spot-p%C3%A5-Forskning-for-2021-data.aspx
Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023.
Nadja Ausker / Johanne Bjørg Skovgaard
22064324
Bilag 1: Rapport - Spot paa forskning 2021-data
Bilag 2: Læsevejledning - Spot på forskning for 2021-data
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Denne sag om Open Access forelægges for forskningsudvalget for at give udvalget baggrundsviden om området, indblik i det arbejde, der foregår og mulighed for at drøfte, hvilken strategisk betydning, det kan have for regionens forskning.
Oplæg ved vicedirektør Kira Stine Hansen
Kira Stine Hansen, vicedirektør på Københavns Universitetsbibliotek vil holde et oplæg, hvor hun kommer ind på betydningen af Open Access for Region Hovedstaden og forskerne med en tilknytning til dels regionens hospitaler dels Københavns Universitet. Hvad betyder Open Access strategisk og i praksis for Region Hovedstaden, for publiceringsmønstret, økonomien samt for arbejdet på Københavns Universitet med at flytte flere publikationer til Open Access? Formidling og inklusion af Open Access på Københavns Universitet har vist sig udfordrende i forhold til forskere med en tilknytning til både universitet og hospital.
Københavns Universitetsbibliotek har i samarbejde med Københavns Universitets afdeling for Forskning & Innovation iværksat projektet ’Øget andel af Open Access-publikationer på Københavns Universitet’. Via forskellige initiativer er det projektets målsætning at øge Københavns Universitets andel af Open Access-publikationer med en årlig stigning på 10 procentpoint frem mod 100 % realiseret Open Access i 2025 jf. Danmarks Nationale Strategi for Open Access. En stor del af Københavns Universitets forskere på Det Sundhedsfaglige fakultet er ligeledes ansat i Region Hovedstaden på hospitalerne, hvilket medfører et stort sammenfald af fælles publikationer især med Institut for Klinisk Medicin.
Kort om Open Access
Open Access-publicering giver fri online adgang til forskningsresultater for alle ved, at de enkelte artikler kan læses uden embargo og betalingsvæg. Forskningen bliver tilgængelig i hele verden, den bliver synlig og transparent. Målet om 100% Open Access på forskningsområdet har især i USA og i Europa været undervejs de seneste 20 år, og aktuelt sigter man mod 2025 i følge Danmarks Nationale Strategi for Open Access om at nå målet. Økonomisk forårsager Open Access-publicering ifølge strategien ikke væsentligt større offentlige udgifter. Forfatterne beholder deres ophavsret i samarbejdet med forlagene. Open Access giver større udbredelse og hermed også muligheder for øgede samarbejdsrelationer og flere citationer for den enkelte forsker. Et eksempel på væsentligheden af fri og åben adgang til forskning er Corona-pandemien, hvor hurtig vidensdeling globalt viste sig at være essentielt i sygdomsbekæmpelsen.
Et nyere initiativ fra 2018 på den europæiske bane er Plan S – et internationalt samarbejde bestående af forskningsinstitutioner, EU-kommissionen og det europæiske forskningsråd under Science Europe. Fra Danmark er Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond medlemmer af Science Europe. Man kræver her, at europæisk finansieret forskning straks skal offentliggøres Open Access uden ekstra omkostninger. I USA har præsident Biden meldt ud, at alle offentlige institutioner skal have en Open Access-politik med fri adgang til forskning i 2026. Efterhånden kommer de øvrige verdensdele med, ligesom at mål og krav om Open Access tages mere seriøst fra forskningsråd til fonde. Antallet af Open Access-tidsskrifter er stærkt stigende, og Open Access-dagsordenen påvirker valg af publiceringskanaler, fondskrav, licensaftaler og evalueringsindikatorer. Der er en kulturændring undervejs, aftaler om læse- og skriveadgang til forlagenes tidsskrifter påvirkes og er under en større transformation.
Udvalget tager sagen til efterretning.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023.
Nadja Ausker Enhedschef/ Susanne Møller og Anna Dybdal Jansdorf
23004841
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Den nuværende aftale for Trial Nation står til at udløbe ved udgangen af 2023, og derfor orienteres forskningsudvalget om, at Region Hovedstaden viderefører sin deltagelse i og medfinansiering af Trial Nation i perioden 2024-2027. Det forventes, at en tilsvarende proces finder sted i de øvrige regioner, hvor de politiske udvalg orienteres i foråret 2023.
Trial Nations formål
Region Hovedstaden har siden 2018 indgået i foreningen Trial Nation, et offentligt-privat samarbejde hvor stat, regioner og virksomheder samarbejder om at styrke den kliniske forskning og patientbehandling gennem forbedring af rammerne for og tiltrækning af virksomhedsfinansierede kliniske forsøg.
Trial Nation har til formål at tiltrække flere kliniske forsøg til Danmark. Udviklingen over de seneste år viser, at Danmark har gennemgået en meget positiv udvikling, og i dag er på førstepladsen, når det handler om gennemførelsen af virksomheds- og forskerinitierede lægemiddelforsøg sammenlignet med andre lande i EU (se figur i bilag 1). Den positive udvikling understøttes især af, at antallet af forsøg i Danmark fortsat er steget over de seneste år, hvor mange andre lande er stagneret eller faldet.
Organisering i Trial Nation
Trial Nation har igennem de seneste år bidraget til opbygning af en stærkere national infrastruktur inden for udvalgte specialer og sygdomsområder. Arbejdet er forankret i en række centre og netværk, hvor hospitalsafdelinger på tværs af landet samarbejder inden for deres respektive specialer og sygdomsområder. Den stærkere infrastruktur er skabt via investering i etableringen af systematisk samarbejde, koordinering og netværksskabelse samt opbygning af de nødvendige forskningskompetencer og beredskab i de deltagende afdelinger i Trial Nations centre og netværk.
Der er indtil nu etableret Trial Nation centre og netværk indenfor 11 specialer og sygdomsområder, hvoraf Region Hovedstaden er involveret i alle. Trial Nations bestyrelse har besluttet løbende at udvide med nye specialer og sygdomsområder. Formålet med udvidelsen er at udbrede de gode erfaringer med klinisk samarbejde på tværs af regioner til med tiden at omfatte alle specialer, der gennemfører kliniske forsøg. De næste områder tilknyttes allerede i løbet af 2023, hvor der etableres netværk indenfor neurologi og nyresygdomme. Se liste over fællesregionale centre og netværk i bilag 1.
De specialer og sygdomsområder der ikke er dækket af et center eller netværk, understøttes i fællesskab af regionale koordinatorer udpeget i hver region, som i forbindelse med virksomhedshenvendelser om kliniske forsøg identificerer relevante og interesserede hospitalsafdelinger i egen region og sætter dem i kontakt med virksomheden.
Værdi af kliniske forsøg
Kliniske forsøg herunder de virksomhedsfinansierede forsøg bidrager med værdi på mange områder. Centrale personer i Trial Nation-samarbejdet ude i klinikken har oplyst, at (se udvalgte citater fra klinikere i bilag 1):
Endelig skal det bemærkes, at lægemiddelvirksomheder i forbindelse med kliniske forsøg bidrager til at øge kapaciteten og kvaliteten i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Det sker gennem betaling for lægernes og sygeplejerskernes tid samt for den medicin og udstyr, der anvendes til forsøgene. Kliniske forsøg er samtidig et aktiv for de hospitaler, som medvirker ved kliniske forsøg, idet betalingen for de kliniske forsøg samtidig giver hospitalerne mulighed for at finansiere egne aktiviteter inden for sundhedsforskning. For uddybende information om Trial Nation se også vedlagte publikation om Trial Nation i bilag 2.
Region Hovedstadens hidtidige finansiering af Trial Nation
Region Hovedstaden har bidraget med 3,5 mio. kr. om året i den forgangne finansieringsperiode til Trial Nation, og denne finansiering fortsættes i perioden 2024-2027 (i alt 14 mio. kr.).
Dette baseres på et ønske om at fastholde de etablerede forskningsstrukturer og samarbejder, samt bidrage til den fortsatte udbredelse til nye specialer og sygdomsområder. Region Hovedstadens bidrag er under forudsætning af, at de øvrige regioner og staten bidrager med en medfinansiering på samme niveau som i budgetperioden 2020-2023.
Der er allerede afsat varige midler til finansiering af Trial Nation svarende til 3,5 mio. kr. årligt på Center for Sundheds budget, og der skal derfor ikke afsættes nye midler på budgettet til fortsættelse af Region Hovedstadens engagement i Trial Nation.
Forskningsudvalget tager orienteringen om, at Region Hovedstaden fortsætter sin deltagelse i og medfinansiering af Trial Nation i perioden 2024-2027 svarende til 3,5 mio. kr. om året (i alt 14 mio. kr.) til efterretning. Region Hovedstadens bidrag er under forudsætning af, at de øvrige regioner og staten bidrager med en medfinansiering på samme niveau som i budgetperioden 2020-2023.
Regionerne bidrager samlet med 11,2 mio. kr. om året til Trial Nations centre og netværk, hvor regionernes andel af finansieringen fordeles efter bloktilskudsfordelingsnøglen, hvilket betyder, at Region Hovedstaden bidrager med 31,2 pct. af de årlige udgifter til Trial Nation. Dette svarer til, at Region Hovedstaden bidrager med 3,5 mio. kr. årligt til Trial Nation. Derudover finansierer hver region en regional koordinatorrolle.
De fem regioners samlede bidrag til Trial Nations centre og netværk bliver 100% tilbageført til kliniske miljøer, og hver regions bidrag forsøges i videst muligt omfang tilbageført til kliniske miljøer i egen region.
Staten bidrager med 4,5 mio. kr. om året, der går til at finansiere det fælles sekretariat i Trial Nation.
Virksomhederne betaler et kontingent på 50.000 kr. for at deltage i Trial Nation, og på nuværende tidspunkt er der 21 betalende medlemmer.
Forskningsudvalget forelægges sagen den 7. februar.
Nadja Ausker/Nicolaj With Wittrock Madsen
23004492
Det indstilles til forskningsudvalget:
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
På forskningsudvalgets møde den 5. oktober 2022 var en drøftelse af Region Hovedstadens arbejde med bedre adgang til data, hvor der blandt andet blev drøftet sagsbehandlingstider på dataleverancer fra Sundhedsplatformen til forskningsprojekter.
Med denne sag får forskningsudvalget en status for dataleverancer til forskningsprojekter samt baggrunden for betalingsmodellen.
Kort om dataleverancer
Data i Sundhedsplatformen stilles til rådighed for forskere og kvalitetsmedarbejdere i self-service værktøjet SlicerDicer, hvor det er muligt at lave eksplorative og indledende dataundersøgelser. Principperne for visning af data i SlicerDicer til forskningsformål er, at det ikke må være muligt at identificere enkeltpatienter, hvorfor resultaterne er aggregeret til et vist niveau. Til forsknings- og kvalitetsprojekter vil der ofte være behov for data på individniveau, og dette understøttes med specialleverancer.
Til forskningsprojekter, hvor man skal bruge oplysninger fra patientjournaler, gælder det, at forskeren ikke selv kan indhente specifikke oplysninger ved at tilgå journalerne. Der skal desuden altid ske en dataminimering jf. Databeskyttelsesloven. Kravet om dataminimering indebærer, at der i forskningsprojekter ikke må behandles flere personoplysninger end, hvad der er nødvendigt for udførelsen af projektet, og der skal altid ske en vurdering af dette.
Leverancerne til forskningsprojekterne vil altid skulle tilpasses til det enkelte forskningsprojekt, så der kun leveres det, der er nødvendigt for udførelsen af projektet. Det er en relativt simpel opgave for administrationen, hvis data allerede er valideret og lagt til rette. Indgår der derimod variable i projektet, der fx ikke tidligere er arbejdet med, vil det være mere tidskrævende.
Mindre dataleverancer, der kun vedrører et hospital, varetages lokalt på hospitalet gennem løsningen ’selvbetjent rapportering’ som ca. 70 medarbejdere i Region Hovedstaden har adgang til. Dataleverancer der går på tværs af flere hospitaler og/eller som indeholder oplysninger, der ikke er i løsningen, vil skulle løses centralt i regionens administration.
Data- og analyseplatformen
Data- og analyseplatformen, som er et af initiativerne i regionens datastrategi, er en ny teknisk løsning hvor medarbejdere i Region Hovedstaden får data stillet til rådighed i et sikkert og virtuelt arbejdsrum. Første service der er lanceret under data- og analyseplatformen, er en forskerservice, hvor forskerne kan tilgå de ønskede data og foretage databehandlingen. På platformen stilles en række værktøjer til rådighed for forskerne ligesom de IT-sikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads, og der er den fornødne computerkraft.
En del af arbejdet med datastrategien og data- og analyseplatformen er desuden at få lagt data til rette, så det bliver lettere at stille det til rådighed til forskellige formål herunder forskning. Herudover vil implementering af et datakatalog også forbedre forskernes overblik over, hvilke data der er til rådighed samt kvaliteten af disse.
Forskerne kan også vælge at få data leveret på anden vis fx i RedCap (værktøj til facilitering af sikker og effektiv online dataindsamling som anvendes til forsknings- og /eller kvalitetsprojekter) eller til en af de nationale forskerservices.
Bilag 1 viser status på initiativer i regionens datastrategi.
Betalingsmodellen for dataleverancer
Digital Sundhed Øst (DSØ) vedtog den 4. november 2020 en betalingsmodel for tilkøb af special dataudtræk og dataanalyser. Baggrunden for betalingsmodellen var en stigende efterspørgsel efter dataleverancer fra Sundhedsplatformen til forsknings- og kvalitetsprojekter og som med den daværende normering på 1,5 årsværk gav stigende ventetider på dataleverancerne.
Betalingsmodellen er frivillig, og det er et fast track som sikrer, at der ikke er ventetid på igangsætning af dataleverancen til ens projekt. Indtægterne fra betalingsmodellen er brugt til en opnormering af forskningsområdet. Betalingen afhænger af projektets størrelse, og der inddeles i fire kategorier.
Små projekter | Indeholder op til 15 forskellige datavariable, der ikke kræver særudvikling |
Mellem projekter | Indeholder op til 30 forskellige datavariable inklusiv særudvikling efter behov |
Større projekter | Indeholder mellem 30 og 50 datavariable, der går på tværs af patientgrupper eller har en tilsvarende projektstørrelse |
Store projekter | Indeholder typisk mere end 50 datavariable, flere hundrede tusinde patienter eller nye teknologiske løsninger |
Efter modtagelse af en bestilling vil der altid først ske en afklaring af, hvor stort et projekt der er tale om, og om forskeren ønsker at betale for dataleverancen, eller om den skal i den almindelige kø. Hvis man ønsker at betale, vil projektet umiddelbart blive igangsat. Tiden der går til levering af data vil være afhængig af kompleksiteten, antal ikke validerede variable samt samspillet med forskerne i valideringsprocessen.
Til sammenligning så har fx Danmarks Statistik også en forskerservice, hvor der er en betalingsmodel for alle dataleverancer på individniveau, mens de stiller registerdata gratis til rådighed på aggregeret niveau i Statistikbanken.
Status på dataleverancer
Administrationen i Region Hovedstaden har i 2022 løst 30 forskningssager, mens der på nuværende tidspunkt er 17 sager, der er i proces.
Af de løste sager i 2022 var de 16 betalingssager, mens 14 ikke var betalende:
Løste sager | Lille | Mellem | Større | Stor | Opdatering | Total |
Betalende | 9 | 1 | 2 | 1 | 3 | 16 |
Ikke betalende | 8 |
| 1 | 2 | 3 | 14 |
Total | 17 | 1 | 3 | 3 | 6 | 30 |
Af de igangværende 17 sager, er 10 betalende:
Igangværende | Lille | Mellem | Større | Stor | Opdatering | Total |
Betalende | 8 | 0 | 2 | 0 | 0 | 10 |
Ikke betalende | 4 | 0 | 3 | 0 | 0 | 7 |
Total | 12 | 0 | 5 | 0 | 0 | 17 |
Der er herudover 30 forskningssager der afventer igangsætning. For 16 af disse sager er det endnu ikke afklaret, om forskerne ønsker at betale og dermed undgå at stå i kø.
Sager der afventer igangsætning | Lille | Mellem | Større | Stor | Opdatering | Total |
Betalende | 1 | 0 | 0 | 0 |
| 1 |
Ikke betalende | 10 | 0 | 2 | 1 |
| 13 |
Ikke afklaret | 11 | 0 | 2 | 1 | 2 | 16 |
Total | 22 | 0 | 4 | 2 | 2 | 30 |
Ventetid på adgang til data
Der er lige nu ca. 10 måneders ventetid på opstart af forskningsprojekter, som ikke benytter betalingsmodellen. For at nedbringe ventetiden foreslår administrationen at allokere 2/3 af de midler, der er afsat til forskerstøtte i budgetaftalen for 2023, til opnormering af dette område. Det er 1 mio. kr. i 2023 og 0,65 mio. kr. i 2024. Det er forventningen, at ventetiden kan nedbringes til maksimalt 4 måneder inden udgangen af 2023 med denne allokering.
Der opleves fortsat en stigende efterspørgsel på dataleverancer til forskningsprojekter samt stigende kompleksitet i disse, men samtidig bliver en større del af data også lagt til rette og dermed lettere at videregive til forskningsprojekterne. Administrationen foreslår, at forskningsudvalget og senere sundhedsudvalget følger området løbende med henblik på en vurdering af ressourcebehovet på lidt længere sigt, og her bør erfaringerne med den foreslåede opnormering inddrages.
Udvalget vil løbende modtage orienteringer om status på dataleverancer.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023.
Jens Buch Nielsen/ Nina Bonnevie
22061447
Bilag 1: Statusoverblik Domænestyregruppe for Datas indsatser_240123
Administrationen indstiller til forskningsudvalget:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Center for Sundhed (CSU) og Rigshospitalet (RH) har siden omorganiseringen af forskningsområdet 1. maj 2022 arbejdet målrettet på at nedbringe de oparbejdede sagspukler og sikre en god integration af de juridiske forskerstøttefunktioner, Videnscenter for Dataanmeldelser, Jura & Kontrakter, Tech Trans og Sekretariatet for de Videnskabsetiske Komiteer (VEK). Det er lykkes at sikre nye, gode rammer for de overdragede funktioner både på RH og hos CSU, og få afviklet sagspuklerne.
I forlængelse af omorganiseringen besluttede regionens budgetforligskreds inden sommerferien ekstraordinært at bevillige hhv. 1 mio. kr. i 2022 til arbejdet med sekretariatsbetjeningen af VEK og 1 mio.kr. til Videnscenter for Dataanmeldelser. De ekstra midler har understøttet og finansieret flere tiltag, der har bidraget til sikre sagsafvikling og nedbringelse af ventetiden.
De Videnskabsetiske Komiteer, CSU
Der har siden 1. maj 2022 været igangsat en række målrettede indsatser i VEK, som forskningsudvalget er blevet informeret om på de tidligere møder.
Inden årsskiftet 2022-2023 var sagspuklen fjernet på alle typer af sager (forespørgsler om anmeldelsespligt, protokoller og tillægsanmeldelser). Sagerne tages i behandling indenfor 14 dage efter en behørig anmeldelse, og der arbejdes målrettet på at overholde de lovbestemte sagsbehandlingstider på hhv. 60 dage for protokoller og 35 dage for tillægsprotokoller. Dog imødekommes det, såfremt en forsker ønsker mere tid til at opdatering protokol/tillæg.
VEK skal nu konsolidere sig, så arbejdsgange og processer medvirker til en sagsbehandling på rette niveau indenfor tidsfristerne, og med et højt serviceniveau. Konkret vil VEK-sekretariatet i 2023 gå yderligere i dialog med forskerne, gerne før anmeldelse til VEK, fx. i form af vejledning af forskere og forskningstab. VEK har også en tilsynsforpligtelse og er i gang med at planlægge de konkrete tilsyn, som vil blive udført i 2023.
Forskningsudvalget vil løbende blive orienteret om status for regionens forskerstøttefunktioner.
Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023.
Charlotte Hosbond / Lise Graae
22064324
Intet at bemærke.
Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.